Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 59/1994
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
59/1994
En kvindelig tolk [A] har klaget til Pressenævnet
over en artikel i Ekstra Bladet den 8. juni 1994, idet hun finder, at bladet
har overtrådt god presseskik. Hun har endvidere klaget over, at Ekstra
Bladet har givet hende afslag på en anmodning om genmæle over for
artiklen.
I artiklen, der havde overskriften: "HVOR ER DANSKERNE -
Danskerne er usynlige i Parlamentet, siger udenlandsk tolk", blev klageren
citeret for en række kritiske udtalelser om de danske medlemmer af
Europaparlamentet. I følge de gengivne udtalelser fra klageren, der er
østriger, og som tolker til og for de danske europaparlamentarikere,
har danskerne en lav position i det politiske billede, og ofte er danskerne
ikke tilstede ved samlinger og udvalgsmøder.
Til støtte for klagen over, at god presseskik er
overtrådt, har [A] anført, at hun ved byen Strasbourgs
årlige indbydelse til Europaparlamentets medlemmer og medarbejdere i
foråret ledsagede John Iversen, SF, til en restaurant. Sent på
aftenen satte tre danskere sig hen til [A]s og Iversens bord. Danskerne blev
præsenteret som journalister, der kendte John Iversen. Der udviklede
sig i følge klageren en almindelig bordsamtale, som bar præg af
en privat konversation og ikke et interview. Klageren spurgte i følge
sin fremstilling af sagen endda spøgende, om journalisterne
prøvede at udnytte den sene time til at få noget ud af John
Iversen. Journalisterne svarede nej og oplyste i følge klageren, at
der var tale om en privat snak. Klageren har tilføjet, at der ikke var
nogen synlig båndoptager eller notesblok, som kunne give anledning til
at formode, at samtalen ikke var privat.
Under henvisning til denne fremstilling finder klageren,
at Ekstra Bladet har udnyttet en privat samtale. Hun har således gjort
Læs alt
gældende, at hun ikke blev gjort opmærksom på, at hendes
ytringer ville blive brugt i en artikel med angivelse af hendes navn.
[A] har endvidere gjort gældende, at det meste af
det, hun citeres for, slet ikke er blevet sagt. Hun har derfor anmodet om at
få offentliggjort følgende genmæle:
"I Ekstra Bladets udgave fra 8/6/1994 stod jeg i en
artikel om Europa-parlamentet citeret for følgende:
"Danskerne er usynlige i Parlamentet", siger udenlandsk
tolk. Det skal hermed meddeles, at dette ikke er blevet sagt.
Endvidere stod jeg citeret for følgende:
.. men de danske euro-politikere kunne alligevel godt
råbe lidt højere og arbejde noget mere. Udføre noget mere
fodarbejde frem for det sædvanlige fodnote-rytteri og
kværulanteri. Være lidt mere synlige.
Det skal hermed meddeles, at dette ikke er blevet
sagt.
Endvidere stod jeg citeret for følgende:
"Tolkene i EU kender deres lopper i Parlamentslabyrinterne
i Strasbourg og Bruxelles. Vi oversætter ofte "frit", når en
politiker dummer sig, og vi har en realistisk vurdering af, hvem af
politikerne, der er noget ved euro-musikken. Det er de danske ikke. Meget
få af dem tages alvorligt af deres kollegaer."
Det skal hermed meddeles, at dette ikke er blevet
sagt.
Endvidere stod jeg citeret for følgende:
Den åbenmundede tolk peger på kvaliteten af de
danske tolke som et barometer for politikernes kompetence. Tolkende render
tilsyneladende deprimerede rundt og bliver dårligere og dårligere
til deres vanskelige metier.
Det skal hermed meddeles, at dette ikke er blevet
sagt.
Endvidere stod jeg citeret for følgende:
".. men det er fordi, de simpelt hen ikke kan holde deres
job ved lige. Kommer man til en samling eller et udvalgsmøde, er det
sjældent, at der er brug for de danske tolke. De har ikke noget at
lave, fordi der ikke er nogen, de kan tolke for eller til."
Det skal hermed meddeles, at dette ikke er blevet
sagt.
Endvidere stod jeg citeret for følgende:
"De (hollænderne) markerer sig langt mere i
debatten, og det er min og flere af mine kammeraters opfattelse, at de
"store" tager dem mere alvorligt end de mange danske kværulanter. Og vi
ved faktisk, hvad vi taler om, idet vi er med til alle møderne -
såvel i udvalgene som i plenarsalene."
Det skal hermed meddeles, at dette ikke er blevet
sagt.
Endvidere stod jeg citeret for følgende:
"John Iversen fra SF er ihærdig og tages
alvorligt. Christian Rovsing og Niels Anker Kofoed og til dels Kirsten
Jensen og flere af de andre er isoleret set meget kompetente. Men på
en eller anden måde kan I som land ikke trænge igennem. I har et
problem."
Det skal hermed meddeles, at dette ikke er blevet
sagt.
Endvidere skulle jeg have betegnet mig selv som EU-
modstander. Faktisk sagde jeg, at jeg efter megen tvivl i mange år nu
var overbevist om, at Østrig skulle blive medlem af EU.
Til sidst stod jeg citeret for følgende:
"Det bliver ikke bedre for Danmark efter dette valg."
Det skal hermed meddeles, at dette ikke er blevet
sagt.
[A]"
[A] har i øvrigt gjort gældende, at John
Iversen kan bekræfte, at det allermeste af det, hun citeres for, ikke
er blevet sagt, og at hun ikke blev gjort opmærksom på, at
samtalen ville blive brugt i en artikel.
I en udtalelse om klagen har Ekstra Bladet anført,
at bladets tre medarbejdere, som var i Strasbourg, har fastholdt, at [A] er
fremkommet med de citerede udtalelser. Bladet har endvidere i følge
udtalelsen forelagt klagerens indvendinger for John Iversen, der har
meddelt, at klagerens udtalelser er korrekt gengivet. Dog har John Iversen
stillet spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang samtalen havde
karakter af et egentlig interview. Det er endvidere anført i
udtalelsen, at en af journalisterne på et tidspunkt under
samværet forklarede, at han havde i sinde at skrive en artikel med [A]
som kilde, hvilket hun ikke protesterede i mod. Til bestyrkelse af
medarbejdernes forklaring om, at samtalen skulle anvendes i avisen, er det
tilføjet, at [A] flere gange gav oplysninger med understregning af, at
disse ikke måtte citeres, hvilket de heller ikke blev.
Følgende nævnsmedlemmer har medvirket i
sagens behandling: Else Mols, Hans Dam, Ulrik Holmstrup og Preben
Sørensen.
Pressenævnet udtaler:
Omend Ekstra Bladet efterfølgende burde have sikret
sig, at [A] var villig til at lade sig citere med navns nævnelse,
finder Pressenævnet efter de modstridende forklaringer om
forløbet og indholdet af den omhandlede samtale ikke grundlag for at
tage klagen til følge.
Afsagt dem 29. september 1994.
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00664 Retsinformation · 23. august 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0560 Retsinformation · 16. april 2021
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 84/2002 Retsinformation · 25. oktober 2002
- Pressenævnets kendelse i sagerne 2007-6-519 og 521 Retsinformation · 30. august 2007
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0368 Retsinformation · 28. januar 2020
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0915 Retsinformation · 21. januar 2023