Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 59/2000

KEN nr 11415 af 09/08/2000Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet11. august 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

59/2000

[K] har klaget til Pressenævnet over nogle artikler

bragt i Uge-Bladet, For Skanderborg og Omegn, den 26. april 2000, idet han

mener, at god presseskik er tilsidesat.

Af en artikel bragt på forsiden af Uge-Bladet, For

Skanderborg og Omegn, den 26. april 2000 med overskriften "Vandværk

på kogepunktet" fremgår bl.a. at:

"En interessent i Riis & Ejer Fælles

Vandforsyning I/S, [K], har i syv år ligget i konstant strid med

vandværkets bestyrelse, som ifølge hans mening er inkompetent,

og ikke følger spillereglerne for bestyrelsesarbejde.

Bestyrelsen er på sin side død trætte

af, hvad der på sidste generalforsamling blev kaldt "evindelige

problemer og bævl" med [K].

De to hovedpersoner er så uenige, at det ikke var

muligt at få dem fotograferet sammen. Vi har derfor til lejligheden

manipuleret en anelse med billedet herover."

Af en artikel bragt i samme blad side 2 med overskriften

"Kværulanten og Vandkongen" fremgår bl.a. at:

"Problemet er, at bestyrelsesformand John Rischel har

siddet på vandværket i 27 år, og føler sig

personligt truet, fordi nogen stiller spørgsmål og kommer med

kritik, siger [K], [adr.], Riis interessent i Riis og Ejer Fælles

Vandforsyning.

[K] er derimod en flittig læser af lovtekster. Han

forlanger nu, at en del af vandværkets rørledninger og

vandbeholdere, fjernes fra hans grund. Han mener ikke, at rørene er

nødvendige, efter der i 1991 blev opført et helt nyt

vandværk på nabogrunden.

Læs alt

Godt nok er de ikke tinglyst, men de har ligget så

længe, at vi har vundet hævd på dem. Og desuden lå

installationerne der, da [K] overtog ejendommen på tvangsauktion i

1993, lyder vandværksbestyrelsens udlægning.

Hvem der har retten på sin side, skal der ikke

dømmes om her. Hverken Skanderborg kommune eller Århus amt, der

giver tilladelse til vandindvinding, har hidtil kunnet forlige parterne,

trods utallige møder på højeste niveau. Kommunens

ordførende direktør, Annelise Hansen, borgmester Aleksander

Aagaard, Århus amts afdelingschef Poul Heise og amtsborgmester

Johannes Flensted Jensen har deltaget i debatten. Ingen mener at have

myndighed til at træffe en afgørelse.

Hos amtet har sagsbehandlerne på området nu

fået forbud mod at bruge mere tid på at besvare henvendelser fra

om sagen. Alle henvendelser henvises til Poul Heise, og [K] er blevet

opfordret til at anlægge en civil retssag mod vandværket, hvis

han fortsat mener, der er problemer.

Efter nye klager fra [K] har amtet bedt

Miljøstyrelsen om at vurdere sagen. Svaret lyder:

Miljøstyrelsen kan tilslutte sig amtets opfattelse af, at amtet ikke

kan påbyde vandværket at fjerne den omhandlede vandbeholder.

Så vidt det konkrete indhold i striden, som

formentlig sådan ikke lige kan bilægges. For det drejer sig ikke

blot om nogle vandrør og en tank.

Det drejer sig også om kemi. En konfrontation,

hovedsageligt mellem to personer, begge lige stædigt overbeviste om

egen ufejlbarlighed.

På den anden side står [K], der i de blot syv

år han har boet på egnen, har skaffet sig ry som en

kværulant, med noget, der af mange opfattes som utidig og ulidelig

nidkærhed, har han fulgt sine mærkesager overfor

idrætsforening, skolebestyrelsen, børnehaven samt naboer og

genboer, der ikke ville acceptere at han lod sin hund løbe frit rundt.

Det fremkaldte vantro hovedrysten, da samme hund bedækkede en af egnens

hunhunde, og [K] hævdede at den havde retten på sin side. En hund

som hans skal have lov at løbe frit, og hunhundens ejer kunne jo bare

sætte et højere hegn om sin have, lød begrundelsen.

Hvad striden med vandværket angår, startede

det hele i virkeligheden med noget helt andet. En gylletank, som [K] fik

opført på sin mark, ikke langt fra vandværkets boring.

Men det er en helt anden historie som i sig selv kun er

en bisætning i beretningen om, hvordan et vanskeligt problem kan

gøres fuldstændigt umuligt at løse.

Ovenstående er selvfølgelig en

fuldstændig subjektiv analyse fra journalistens side. I to interviews

lader vi derfor formand John Rischel og [K], selv komme med deres

udlægning af striden."

Af en artikel bragt i samme blad side 4 med overskriften

"Han er vores onde ond" fremgår bl.a. at:

"Problemet med [K] er, at vi ikke kan få at vide,

hvad manden egentlig vil. Så snart der vendes et blad, starter der

straks noget nyt.

Sådan lyder det fra bestyrelsen for Riis-Ejer

Fælles Vandforsyning, om striden med [K] en person, som formanden for

vandværket, John Rischel, ved en lejlighed har kaldt "bestyrelsens

onde ånd". John Rischel, og bestyrelsesmedlemmerne her

repræsenteret af Per Kristian Nielsen og Frits Fredslund Hansen

er godt trætte af striden. De tør ikke spå om,

hvornår den kan afsluttes men gerne om hvem der vinder.

Vi er sikre på at vi har retten på vores side.

Men [K]'s taktik er snu: Han læser love, paragraffer og stiller

spørgsmål, og spørger straks: Hvornår kan jeg

få et svar? Det er en taknemmelig metode, som han også bruger

på generalforsamlingerne, hvor han stiller spørgsmål, som

han udmærket ved, vi ikke sådan lige kan svare på, og

dermed mistænkeliggøre os. I virkeligheden er det kroner og

ører han er ude efter. Han har f.eks. sagt, at han vil have gratis

vand, for at lade rørene ligge, siger John Rischel, som er helt

sikker på, at [K] nok skal "komme ned med nakken".

Den tidligere ejer af gården fik erstatning for

både ledningerne til det gamle vandværk og for værket. Der

er ikke sket noget nyt, der ændrer på betingelserne.

Bævl

-Når I er så sikre på, at I har

retten på jeres side hvorfor så nedgøre ham personligt

på den måde, som I gør i bestyrelsens eller formandens

beretning? F.eks. i en sætning som "alt det andet bævl om

spilleregler, og dirigenter af speciel observans har vi ignoreret det er jo

ingen børnehave eller spillebule, det handler om." Den slags er jo

blot med til at optrappe konflikten.

-Folk forstår ikke hvad der står i de breve

så vi er nødt til at forklare folk, hvad der foregår. Hvis

man bare læser brevene, forstår man ikke indholdet. Jeg fortryder

ikke den måde, jeg har skrevet beretningen på, fastslår

John Rischel.

-[K] kritisere jer ind i mellem med rette for ikke

at følge spillereglerne, f.eks. omkring mødeafvikling,

referater af møder m.m. Hvorfor ikke køre bestyrelsesarbejdet

"efter bogen", hvilket ville gøre det nemmere for jer at stå for

kritik? Der findes jo ret detaljerede regler for, hvordan f.eks. en

generalforsamling normalt skal afvikles.

-Der er ikke nogen lov, der fastslår, hvordan det

skal køres, afviser Rischel.

Gjort i nælderne

-Måske har vi gjort lidt i nælderne ved ikke

at sørge for at alle spilleregler blev overholdt til punkt og prikke.

Men vi forsøger at få ham til at holde sin kæft han

bliver ved med at spilde folks tid med alle mulige irrelevante

spørgsmål, indskyder Per Kristian Nielsen.

John Rischel: - Det var da også for at lukke

munden på ham, at vi bad vores advokat om at være dirigent ved

sidste generalforsamling, selv om det er helt tosset at bruge penge på

det.

-Hvorfor

har I hyret netop den advokat, i stedet

for at bruge foreningen Danmarks Private Vandværker, som I jo er medlem

af?

-Jeg er ikke begejstret for den forening. Og de har ingen

advokater selv, men kan anbefale nogen, vel at mærke hvis man betaler

for det. Vi er medlem, fordi Riis Vandværk var medlem inden

sammenslutningen. Jeg har ikke tillid til dem og den rådgivning, de

yder.

-Men hvorfor være medlem af en brancheforening,

som I ikke stoler på?

-Det har vi sådan set aldrig diskuteret. Det er jo

også et eksempel på [K]'s irrelevante udfald. Da vi sluttede

generalforsamlingen sidste år, sagde han "Tak for kampen". Den

slutbemærkning fortæller mig, at han ikke er rask.

Per Kristian Nielsen:

-Jeg føler også, at det er en kritik af mig

og det arbejde, jeg gør, når [K] kører frem på den

måde. Havde han stille og roligt bedt os om en snak om tingene, og

forklaret os, hvad hans problem er, havde vi sikkert stille og roligt kunne

finde en løsning i hvert fald på lidt længere sigt. Men

når han blot møder op og forlanger at vi straks skal grave

alting op og fjerne det, får han det hele til at gå i

baglås. Omvendt er han ikke særlig hurtig, når han selv

skal gøre noget. Vi har aftalt, at omfangsdrænene ved

gylletanken skulle bringes i orden og så kunne man måske

forvente, at det blev gjort i løbet af ret kort tid. Men det er stadig

ikke gjort. Og [K] ringer konstant til os, eller banker på

dørerne hos os og stiller alle mulige underlige

spørgsmål, f.eks. hvornår vi sidst har været

på kursus i både det ene og det andet. Jeg ved ikke hvad han er

ude på.

John Rischel:

- Han mener, at vi ikke er kompetente. Men f.eks. er hans

kritik af vores måde at opgøre værkets økonomi rent

pjat. Han vil have fastsat en værdi af alting, rør m.m. Han vil

have opgjort "selskabets indre værdi". Men hvordan skulle man kunne

opgøre det. Der er ingen indre værdi, og vi har ingen

gæld. Der er ikke noget at afskrive. Men [K] er efter eget udsagn meget

klogere på vandværksdrift, end os der har været med i

så mange år, og spilder ikke en mulighed for at fortælle,

at nu har han læst det ene og nu det andet, siger Rischel."

Af en artikel bragt i samme blad med overskriften "De

begår karaktermord" fremgår bl.a. at:

"Hvor er sagligheden? Det der sker herude, er jo en form

for "Karaktermord" man giver folk en etiket, og udfra den bedømmer

man alt, hvad de siger.

Sådan vurderer [K], [adr.], situationen efter

måneder og år med trakasserier med formand og bestyrelse for Riis

& Ejer Fælles Vandforsyning.

-De har en opfattelse af, at jeg blot vil lave problemer.

Det startede på en generalforsamling, hvor der på indkaldelsen

stod "Dagsorden ifølge vedtægter" men der stod ikke noget i

vedtægterne om, hvordan dagsordenen skal udformes. Det gjorde jeg

opmærksom på og jeg blev straks kaldt en kværulant, siger

der anklager bestyrelsen for ikke at være kompetente.

For eksempel havde man til sidste generalforsamling regnet

ud, at jeg har kostet hver interessent 15.000,- kroner, fordi de har

måttet hyre en advokat. Men den advokat kunne de have i Danmarks

private vandværker, der langt hen ad vejen gør tingene

gratis.

-"Kaffepressen", eller snakken over hækkene, har

skabt et negativt billede af mig, ved at fordreje de ting jeg siger. I

idrætsforeningen foreslog jeg, at vi skulle have en rygepolitik,

så der kunne være røgfrit i klubhuset ved

børnearrangementer, da jeg har et barn, der er allergisk. Det blev

opfattet som om, jeg ville forbyde folk at ryge i klubhuset og hallen

overhovedet. Rischel har senere udtalt sig om at "jeg ville

ødelægge idrætsforeningen", og på det seneste har

jeg hørt folk sige, at jeg også ville forbyde

idrætsforeningen at sælge slik, fordi jeg mener at overforbrug af

slik skaber hyperaktive børn. Det har jeg da en holdning til, men jeg

har aldrig foreslået at forbyde sliksalget.

-Jeg blev også misforstået af

skolebestyrelsen, da jeg kritiserede sikkerheden på legepladsen. Jeg

syntes ikke at inspektøren tog det alvorligt og skrev derefter et

lidt råt brev til skolebestyrelsen, der tog henvendelsen fortrydeligt

op.

Han foreslog også at pålægge bestyrelsen

at få vandværkets installationer på [K]'s grund

fjernet.

[K] erklærede sig villig til at lade forslagene

betinge af en uvildig undersøgelse af behovet.

Fra nu af vil jeg kun indgå skriftlige aftaler,

fastslår [K]."

Af et læserbrev bragt i samme blad med overskriften

"Hvad vi mennesker dog skal gennemgå" skrevet af Per Kristian

Nielsen fremgår bl.a. at:

"Med til generalforsamlingen var også [K], [adr.]. I

løbet af aftenen fremsatte han flere forslag og ændringsforslag

til vandværkets vedtægter. Disse forslag og ændringsforslag

blev sat til afstemning og blev forkastet af et simpelt flertal af de

tilstedeværende interessenter.

Generalforsamlingen er interessentselskabets

højeste myndighed, og det, der er stemt om og vedtaget/forkastet -

bør man acceptere

Så kan det ikke nytte, at [K] er fornærmet og

går rundt i lokalsamfundet og fortæller alt og alle:

-at med den behandling, han har fået på

generalforsamlingen, så er det slut med at være flink.

-at han ikke forstår, at alle andre i området

er så naive og snæversynede, at de ikke kan se, at han er klogere

end generalforsamlingen.

-at han ikke kan forstå, at interessenterne ikke er

urolige over udsigten til, at han, med fogedens hjælp lukker for vandet

til Ejer den 1. maj 2000."

Klageren har anført, at indklagede har tilsidesat

god presseskik ved at bringe artiklerne, idet indklagede har tilsidesat

hensynet til klagerens krav på respekt for hans personlige integritet

og privatlivets fred.

Klageren har endvidere anført, at de citerede

afsnit af artiklerne og af læserbrevet indeholder ukorrekte

informationer, samt at de fleste af disse er krænkende og

agtelsesforringende for klageren og hans familie. Klageren mener f.eks., at

der rent faktisk ikke eksisterer nogen strid mellem ham og Riis og Ejer

Fælles Vandforsyning I/S. Hertil kommer at klageren havde anmode

indklagede om ikke at bringe oplysningerne om "kaffepressen".

Klageren har herudover anført, at både

Skanderborg Kommune og Århus Amt har oplyst, at ingen derfra har givet

interviews til indklagede.

Klageren har tillige anført, at ingen af artiklerne

har været forelagt for ham, inden de blev bragt.

Klageren har vedrørende læserbrevet

anført, at overskriften ikke har dækning i indholdet, samt at

læserbrevets gengivelser af, hvad klageren skulle have fortalt "alt og

alle" ligeledes er krænkende for ham.

Indklagede har anført, at man ikke har tilsidesat

god presseskik, samt at klagerens udsagn om at indklagede skulle have

krænket hans ære og privatlivs fred er aldeles ubegrundet.

Indklagede har endvidere anført, at man gik ind i

sagen efter gentagne opfordringer fra klageren, og at man som udgangspunkt

gennemførte et interview med klageren, hvorefter man forelagde

klagerens argumenter for modparten, som ligeledes fik lejlighed til at udtale

sig. Klageren fik endvidere lov til at gennemlæse en udskrift af

notaterne fra interviewet med ham, og klageren fik endvidere adgang til at

fremkomme med faktuelle rettelser, men klageren fik derimod ikke lov til at

redigere og formulere interviewet, eller lov til "at give besked" om, hvilket

forhold der skulle skrives om. Herudover har indklagede gennemført

interviews med de implicerede parter hos Århus Amt og hos Skanderborg

Kommune, men indklagede har udeladt disse personers navne efter anmodning fra

de pågældende.

Indklagede har tillige anført, at man ikke i

artiklerne har taget stilling til stridens konkrete indhold, samt hvem der

måtte have retten på sin side, men at man har beskrevet, hvordan

uenigheder om nogle tekniske/juridiske/forretningsmæssige

spørgsmål har udviklet sig med klageren som en af

hovedpersonerne. Dette har man gjort ved at citere parternes holdninger og

udsagn.

Indklagede har herudover anført, at kravet om almen

interesse i de presseetiske regler er opfyldt, idet klageren til stadighed

inddrager vandværkets andelshavere og bestyrelse samt offentlige

myndigheder i sin kamp for at få ret.

Indklagede har tillige anført, at det ikke er

muligt at føre sandhedsbevis for det reelle indhold i de udsagn, som

klageren anfægter, for uoverensstemmelserne beror snarere på

parternes indbyrdes kemi og personlige opfattelse end på fakta.

Indklagede har endelig anført, at man efter at have

bragt artiklerne har diskuteret sagen med klageren og anmodet ham om at

sandsynliggøre, at oplysningerne i artiklerne er ukorrekte. Klageren

har imidlertid afvist dette, hvorfor indklagede fastholder artiklernes

indhold. Indklagede har endvidere tilbudt klageren at få optaget et

debat-indlæg, hvori han fremlægger sit syn på sagen, men

også dette har klageren afvist.

Indklagede har vedrørende læserbrevet

anført, at det er et led i den almindelige læser-debat, og at

læserbrevet ikke indeholder udsagn i strid med god presseskik.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Ulrik

Holmstrup, Finn Rowold og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Indledningsvis bemærkes, at Pressenævnet ikke

har mulighed for at vurdere, om oplysningerne i artiklerne er ukorrekte, som

anført af klageren.

Artiklerne omhandler en aktuel strid mellem klageren og

det lokale vandværk, og det er klageren selv, der har opfordret bladet

til at skrive om sagen. Til brug for artiklerne har bladet herefter

interviewet klageren og sagens andre parter. Klageren har

efterfølgende haft interviewet med ham selv til gennemsyn, og uddrag

af dette interview er i vidt omfang gengivet i artiklerne. Under henvisning

hertil samt efter en samlet bedømmelse af artiklerne, der beskriver et

emne af almen interesse, finder Pressenævnet ikke grundlag for at

udtale kritik af bladet i anledning af artiklerne.

I en læserbrevsdebat gælder vide rammer for

debattens indhold, og Pressenævnet finder derfor heller ikke, at bladet

har tilsidesat god presseskik ved at offentliggøre

læserbrevet.

Afsagt den 9. august 2000.

Lignende dokumenter