Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 59/2000
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
59/2000
[K] har klaget til Pressenævnet over nogle artikler
bragt i Uge-Bladet, For Skanderborg og Omegn, den 26. april 2000, idet han
mener, at god presseskik er tilsidesat.
Af en artikel bragt på forsiden af Uge-Bladet, For
Skanderborg og Omegn, den 26. april 2000 med overskriften "Vandværk
på kogepunktet" fremgår bl.a. at:
"En interessent i Riis & Ejer Fælles
Vandforsyning I/S, [K], har i syv år ligget i konstant strid med
vandværkets bestyrelse, som ifølge hans mening er inkompetent,
og ikke følger spillereglerne for bestyrelsesarbejde.
Bestyrelsen er på sin side død trætte
af, hvad der på sidste generalforsamling blev kaldt "evindelige
problemer og bævl" med [K].
De to hovedpersoner er så uenige, at det ikke var
muligt at få dem fotograferet sammen. Vi har derfor til lejligheden
manipuleret en anelse med billedet herover."
Af en artikel bragt i samme blad side 2 med overskriften
"Kværulanten og Vandkongen" fremgår bl.a. at:
"Problemet er, at bestyrelsesformand John Rischel har
siddet på vandværket i 27 år, og føler sig
personligt truet, fordi nogen stiller spørgsmål og kommer med
kritik, siger [K], [adr.], Riis interessent i Riis og Ejer Fælles
Vandforsyning.
[K] er derimod en flittig læser af lovtekster. Han
forlanger nu, at en del af vandværkets rørledninger og
vandbeholdere, fjernes fra hans grund. Han mener ikke, at rørene er
nødvendige, efter der i 1991 blev opført et helt nyt
vandværk på nabogrunden.
Læs alt
Godt nok er de ikke tinglyst, men de har ligget så
længe, at vi har vundet hævd på dem. Og desuden lå
installationerne der, da [K] overtog ejendommen på tvangsauktion i
1993, lyder vandværksbestyrelsens udlægning.
Hvem der har retten på sin side, skal der ikke
dømmes om her. Hverken Skanderborg kommune eller Århus amt, der
giver tilladelse til vandindvinding, har hidtil kunnet forlige parterne,
trods utallige møder på højeste niveau. Kommunens
ordførende direktør, Annelise Hansen, borgmester Aleksander
Aagaard, Århus amts afdelingschef Poul Heise og amtsborgmester
Johannes Flensted Jensen har deltaget i debatten. Ingen mener at have
myndighed til at træffe en afgørelse.
Hos amtet har sagsbehandlerne på området nu
fået forbud mod at bruge mere tid på at besvare henvendelser fra
om sagen. Alle henvendelser henvises til Poul Heise, og [K] er blevet
opfordret til at anlægge en civil retssag mod vandværket, hvis
han fortsat mener, der er problemer.
Efter nye klager fra [K] har amtet bedt
Miljøstyrelsen om at vurdere sagen. Svaret lyder:
Miljøstyrelsen kan tilslutte sig amtets opfattelse af, at amtet ikke
kan påbyde vandværket at fjerne den omhandlede vandbeholder.
Så vidt det konkrete indhold i striden, som
formentlig sådan ikke lige kan bilægges. For det drejer sig ikke
blot om nogle vandrør og en tank.
Det drejer sig også om kemi. En konfrontation,
hovedsageligt mellem to personer, begge lige stædigt overbeviste om
egen ufejlbarlighed.
På den anden side står [K], der i de blot syv
år han har boet på egnen, har skaffet sig ry som en
kværulant, med noget, der af mange opfattes som utidig og ulidelig
nidkærhed, har han fulgt sine mærkesager overfor
idrætsforening, skolebestyrelsen, børnehaven samt naboer og
genboer, der ikke ville acceptere at han lod sin hund løbe frit rundt.
Det fremkaldte vantro hovedrysten, da samme hund bedækkede en af egnens
hunhunde, og [K] hævdede at den havde retten på sin side. En hund
som hans skal have lov at løbe frit, og hunhundens ejer kunne jo bare
sætte et højere hegn om sin have, lød begrundelsen.
Hvad striden med vandværket angår, startede
det hele i virkeligheden med noget helt andet. En gylletank, som [K] fik
opført på sin mark, ikke langt fra vandværkets boring.
Men det er en helt anden historie som i sig selv kun er
en bisætning i beretningen om, hvordan et vanskeligt problem kan
gøres fuldstændigt umuligt at løse.
Ovenstående er selvfølgelig en
fuldstændig subjektiv analyse fra journalistens side. I to interviews
lader vi derfor formand John Rischel og [K], selv komme med deres
udlægning af striden."
Af en artikel bragt i samme blad side 4 med overskriften
"Han er vores onde ond" fremgår bl.a. at:
"Problemet med [K] er, at vi ikke kan få at vide,
hvad manden egentlig vil. Så snart der vendes et blad, starter der
straks noget nyt.
Sådan lyder det fra bestyrelsen for Riis-Ejer
Fælles Vandforsyning, om striden med [K] en person, som formanden for
vandværket, John Rischel, ved en lejlighed har kaldt "bestyrelsens
onde ånd". John Rischel, og bestyrelsesmedlemmerne her
repræsenteret af Per Kristian Nielsen og Frits Fredslund Hansen
er godt trætte af striden. De tør ikke spå om,
hvornår den kan afsluttes men gerne om hvem der vinder.
Vi er sikre på at vi har retten på vores side.
Men [K]'s taktik er snu: Han læser love, paragraffer og stiller
spørgsmål, og spørger straks: Hvornår kan jeg
få et svar? Det er en taknemmelig metode, som han også bruger
på generalforsamlingerne, hvor han stiller spørgsmål, som
han udmærket ved, vi ikke sådan lige kan svare på, og
dermed mistænkeliggøre os. I virkeligheden er det kroner og
ører han er ude efter. Han har f.eks. sagt, at han vil have gratis
vand, for at lade rørene ligge, siger John Rischel, som er helt
sikker på, at [K] nok skal "komme ned med nakken".
Den tidligere ejer af gården fik erstatning for
både ledningerne til det gamle vandværk og for værket. Der
er ikke sket noget nyt, der ændrer på betingelserne.
Bævl
-Når I er så sikre på, at I har
retten på jeres side hvorfor så nedgøre ham personligt
på den måde, som I gør i bestyrelsens eller formandens
beretning? F.eks. i en sætning som "alt det andet bævl om
spilleregler, og dirigenter af speciel observans har vi ignoreret det er jo
ingen børnehave eller spillebule, det handler om." Den slags er jo
blot med til at optrappe konflikten.
-Folk forstår ikke hvad der står i de breve
så vi er nødt til at forklare folk, hvad der foregår. Hvis
man bare læser brevene, forstår man ikke indholdet. Jeg fortryder
ikke den måde, jeg har skrevet beretningen på, fastslår
John Rischel.
-[K] kritisere jer ind i mellem med rette for ikke
at følge spillereglerne, f.eks. omkring mødeafvikling,
referater af møder m.m. Hvorfor ikke køre bestyrelsesarbejdet
"efter bogen", hvilket ville gøre det nemmere for jer at stå for
kritik? Der findes jo ret detaljerede regler for, hvordan f.eks. en
generalforsamling normalt skal afvikles.
-Der er ikke nogen lov, der fastslår, hvordan det
skal køres, afviser Rischel.
Gjort i nælderne
-Måske har vi gjort lidt i nælderne ved ikke
at sørge for at alle spilleregler blev overholdt til punkt og prikke.
Men vi forsøger at få ham til at holde sin kæft han
bliver ved med at spilde folks tid med alle mulige irrelevante
spørgsmål, indskyder Per Kristian Nielsen.
John Rischel: - Det var da også for at lukke
munden på ham, at vi bad vores advokat om at være dirigent ved
sidste generalforsamling, selv om det er helt tosset at bruge penge på
det.
-Hvorfor
har I hyret netop den advokat, i stedet
for at bruge foreningen Danmarks Private Vandværker, som I jo er medlem
af?
-Jeg er ikke begejstret for den forening. Og de har ingen
advokater selv, men kan anbefale nogen, vel at mærke hvis man betaler
for det. Vi er medlem, fordi Riis Vandværk var medlem inden
sammenslutningen. Jeg har ikke tillid til dem og den rådgivning, de
yder.
-Men hvorfor være medlem af en brancheforening,
som I ikke stoler på?
-Det har vi sådan set aldrig diskuteret. Det er jo
også et eksempel på [K]'s irrelevante udfald. Da vi sluttede
generalforsamlingen sidste år, sagde han "Tak for kampen". Den
slutbemærkning fortæller mig, at han ikke er rask.
Per Kristian Nielsen:
-Jeg føler også, at det er en kritik af mig
og det arbejde, jeg gør, når [K] kører frem på den
måde. Havde han stille og roligt bedt os om en snak om tingene, og
forklaret os, hvad hans problem er, havde vi sikkert stille og roligt kunne
finde en løsning i hvert fald på lidt længere sigt. Men
når han blot møder op og forlanger at vi straks skal grave
alting op og fjerne det, får han det hele til at gå i
baglås. Omvendt er han ikke særlig hurtig, når han selv
skal gøre noget. Vi har aftalt, at omfangsdrænene ved
gylletanken skulle bringes i orden og så kunne man måske
forvente, at det blev gjort i løbet af ret kort tid. Men det er stadig
ikke gjort. Og [K] ringer konstant til os, eller banker på
dørerne hos os og stiller alle mulige underlige
spørgsmål, f.eks. hvornår vi sidst har været
på kursus i både det ene og det andet. Jeg ved ikke hvad han er
ude på.
John Rischel:
- Han mener, at vi ikke er kompetente. Men f.eks. er hans
kritik af vores måde at opgøre værkets økonomi rent
pjat. Han vil have fastsat en værdi af alting, rør m.m. Han vil
have opgjort "selskabets indre værdi". Men hvordan skulle man kunne
opgøre det. Der er ingen indre værdi, og vi har ingen
gæld. Der er ikke noget at afskrive. Men [K] er efter eget udsagn meget
klogere på vandværksdrift, end os der har været med i
så mange år, og spilder ikke en mulighed for at fortælle,
at nu har han læst det ene og nu det andet, siger Rischel."
Af en artikel bragt i samme blad med overskriften "De
begår karaktermord" fremgår bl.a. at:
"Hvor er sagligheden? Det der sker herude, er jo en form
for "Karaktermord" man giver folk en etiket, og udfra den bedømmer
man alt, hvad de siger.
Sådan vurderer [K], [adr.], situationen efter
måneder og år med trakasserier med formand og bestyrelse for Riis
& Ejer Fælles Vandforsyning.
-De har en opfattelse af, at jeg blot vil lave problemer.
Det startede på en generalforsamling, hvor der på indkaldelsen
stod "Dagsorden ifølge vedtægter" men der stod ikke noget i
vedtægterne om, hvordan dagsordenen skal udformes. Det gjorde jeg
opmærksom på og jeg blev straks kaldt en kværulant, siger
der anklager bestyrelsen for ikke at være kompetente.
For eksempel havde man til sidste generalforsamling regnet
ud, at jeg har kostet hver interessent 15.000,- kroner, fordi de har
måttet hyre en advokat. Men den advokat kunne de have i Danmarks
private vandværker, der langt hen ad vejen gør tingene
gratis.
-"Kaffepressen", eller snakken over hækkene, har
skabt et negativt billede af mig, ved at fordreje de ting jeg siger. I
idrætsforeningen foreslog jeg, at vi skulle have en rygepolitik,
så der kunne være røgfrit i klubhuset ved
børnearrangementer, da jeg har et barn, der er allergisk. Det blev
opfattet som om, jeg ville forbyde folk at ryge i klubhuset og hallen
overhovedet. Rischel har senere udtalt sig om at "jeg ville
ødelægge idrætsforeningen", og på det seneste har
jeg hørt folk sige, at jeg også ville forbyde
idrætsforeningen at sælge slik, fordi jeg mener at overforbrug af
slik skaber hyperaktive børn. Det har jeg da en holdning til, men jeg
har aldrig foreslået at forbyde sliksalget.
-Jeg blev også misforstået af
skolebestyrelsen, da jeg kritiserede sikkerheden på legepladsen. Jeg
syntes ikke at inspektøren tog det alvorligt og skrev derefter et
lidt råt brev til skolebestyrelsen, der tog henvendelsen fortrydeligt
op.
Han foreslog også at pålægge bestyrelsen
at få vandværkets installationer på [K]'s grund
fjernet.
[K] erklærede sig villig til at lade forslagene
betinge af en uvildig undersøgelse af behovet.
Fra nu af vil jeg kun indgå skriftlige aftaler,
fastslår [K]."
Af et læserbrev bragt i samme blad med overskriften
"Hvad vi mennesker dog skal gennemgå" skrevet af Per Kristian
Nielsen fremgår bl.a. at:
"Med til generalforsamlingen var også [K], [adr.]. I
løbet af aftenen fremsatte han flere forslag og ændringsforslag
til vandværkets vedtægter. Disse forslag og ændringsforslag
blev sat til afstemning og blev forkastet af et simpelt flertal af de
tilstedeværende interessenter.
Generalforsamlingen er interessentselskabets
højeste myndighed, og det, der er stemt om og vedtaget/forkastet -
bør man acceptere
Så kan det ikke nytte, at [K] er fornærmet og
går rundt i lokalsamfundet og fortæller alt og alle:
-at med den behandling, han har fået på
generalforsamlingen, så er det slut med at være flink.
-at han ikke forstår, at alle andre i området
er så naive og snæversynede, at de ikke kan se, at han er klogere
end generalforsamlingen.
-at han ikke kan forstå, at interessenterne ikke er
urolige over udsigten til, at han, med fogedens hjælp lukker for vandet
til Ejer den 1. maj 2000."
Klageren har anført, at indklagede har tilsidesat
god presseskik ved at bringe artiklerne, idet indklagede har tilsidesat
hensynet til klagerens krav på respekt for hans personlige integritet
og privatlivets fred.
Klageren har endvidere anført, at de citerede
afsnit af artiklerne og af læserbrevet indeholder ukorrekte
informationer, samt at de fleste af disse er krænkende og
agtelsesforringende for klageren og hans familie. Klageren mener f.eks., at
der rent faktisk ikke eksisterer nogen strid mellem ham og Riis og Ejer
Fælles Vandforsyning I/S. Hertil kommer at klageren havde anmode
indklagede om ikke at bringe oplysningerne om "kaffepressen".
Klageren har herudover anført, at både
Skanderborg Kommune og Århus Amt har oplyst, at ingen derfra har givet
interviews til indklagede.
Klageren har tillige anført, at ingen af artiklerne
har været forelagt for ham, inden de blev bragt.
Klageren har vedrørende læserbrevet
anført, at overskriften ikke har dækning i indholdet, samt at
læserbrevets gengivelser af, hvad klageren skulle have fortalt "alt og
alle" ligeledes er krænkende for ham.
Indklagede har anført, at man ikke har tilsidesat
god presseskik, samt at klagerens udsagn om at indklagede skulle have
krænket hans ære og privatlivs fred er aldeles ubegrundet.
Indklagede har endvidere anført, at man gik ind i
sagen efter gentagne opfordringer fra klageren, og at man som udgangspunkt
gennemførte et interview med klageren, hvorefter man forelagde
klagerens argumenter for modparten, som ligeledes fik lejlighed til at udtale
sig. Klageren fik endvidere lov til at gennemlæse en udskrift af
notaterne fra interviewet med ham, og klageren fik endvidere adgang til at
fremkomme med faktuelle rettelser, men klageren fik derimod ikke lov til at
redigere og formulere interviewet, eller lov til "at give besked" om, hvilket
forhold der skulle skrives om. Herudover har indklagede gennemført
interviews med de implicerede parter hos Århus Amt og hos Skanderborg
Kommune, men indklagede har udeladt disse personers navne efter anmodning fra
de pågældende.
Indklagede har tillige anført, at man ikke i
artiklerne har taget stilling til stridens konkrete indhold, samt hvem der
måtte have retten på sin side, men at man har beskrevet, hvordan
uenigheder om nogle tekniske/juridiske/forretningsmæssige
spørgsmål har udviklet sig med klageren som en af
hovedpersonerne. Dette har man gjort ved at citere parternes holdninger og
udsagn.
Indklagede har herudover anført, at kravet om almen
interesse i de presseetiske regler er opfyldt, idet klageren til stadighed
inddrager vandværkets andelshavere og bestyrelse samt offentlige
myndigheder i sin kamp for at få ret.
Indklagede har tillige anført, at det ikke er
muligt at føre sandhedsbevis for det reelle indhold i de udsagn, som
klageren anfægter, for uoverensstemmelserne beror snarere på
parternes indbyrdes kemi og personlige opfattelse end på fakta.
Indklagede har endelig anført, at man efter at have
bragt artiklerne har diskuteret sagen med klageren og anmodet ham om at
sandsynliggøre, at oplysningerne i artiklerne er ukorrekte. Klageren
har imidlertid afvist dette, hvorfor indklagede fastholder artiklernes
indhold. Indklagede har endvidere tilbudt klageren at få optaget et
debat-indlæg, hvori han fremlægger sit syn på sagen, men
også dette har klageren afvist.
Indklagede har vedrørende læserbrevet
anført, at det er et led i den almindelige læser-debat, og at
læserbrevet ikke indeholder udsagn i strid med god presseskik.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Ulrik
Holmstrup, Finn Rowold og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Indledningsvis bemærkes, at Pressenævnet ikke
har mulighed for at vurdere, om oplysningerne i artiklerne er ukorrekte, som
anført af klageren.
Artiklerne omhandler en aktuel strid mellem klageren og
det lokale vandværk, og det er klageren selv, der har opfordret bladet
til at skrive om sagen. Til brug for artiklerne har bladet herefter
interviewet klageren og sagens andre parter. Klageren har
efterfølgende haft interviewet med ham selv til gennemsyn, og uddrag
af dette interview er i vidt omfang gengivet i artiklerne. Under henvisning
hertil samt efter en samlet bedømmelse af artiklerne, der beskriver et
emne af almen interesse, finder Pressenævnet ikke grundlag for at
udtale kritik af bladet i anledning af artiklerne.
I en læserbrevsdebat gælder vide rammer for
debattens indhold, og Pressenævnet finder derfor heller ikke, at bladet
har tilsidesat god presseskik ved at offentliggøre
læserbrevet.
Afsagt den 9. august 2000.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 126/2000 Retsinformation · 19. april 2001
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-364 Retsinformation · 3. oktober 2006
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2003-6-106 Retsinformation · 21. december 2004
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-710 Retsinformation · 16. august 2008
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 109/1999 Retsinformation · 15. oktober 1999
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-706 Retsinformation · 8. oktober 2008