Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-232
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2005-6-232
Grundfos har klaget til
Pressenævnet over en artikel i Berlingske Nyhedsmagasin nr. 25, der vedrører
perioden 15. – 25. september 2005, idet Grundfos mener, at god
presseskik er
tilsidesat.
1. Sagsfremstilling
1.1. Leder i Berlingske
Nyhedsmagasin nr. 25
Lederen, der har overskriften
”Lad os nu få sandheden frem ” har følgende indledning:
..om den bestikkelsessag,
som Grundfos er involveret i. Forløbet er indtil nu dybt uværdigt. Det ser ud
til, at Grundfos-ledelsen vil lægge låg på sagen om bestikkelse i Irak og
håber
på, at det hele kan dysses ned og blive glemt – at det hele går over som
en
sommerforkølelse. ”
1.2. Artikel i Berlingske
Nyhedsmagasin nr. 25
Artiklen, der har
overskriften ”Små beskidte hemmeligheder”
indledes med et opslag med
følgende underrubrik:
”Lige nu er det perfekte tidspunkt
at studere det, der officielt slet ikke findes: Korruption i dansk
erhvervsliv.
Fra Saddam Husseins tjenere i Grundfos over Carl Bros særlige honorarer uden
besty-relsens bemyndigelse’ i Tyskland til Skanskas ulovlige
Læs alt
returkommission i
Farum. Vi siger et - og gør noget andet. Og så håber vi aldrig at skulle
fortælle vores børn eller Bagmandspolitiet om det.”
Næste side fortsætter
artiklen således:
”I Randers går en direktør
rundt og gemmer sig. Vi ved meget lidt om ham - bortset fra, at han hedder
[A].
På vejen, hvor han bor, og i håndboldklubben, hvor han arbejder, er han for
de
fleste bare pensioneret eksportdirektør fra Grundfos. Ham direktøren, som ved
årsskiftet var med til at redde [B] fra et krak.
Men boldklubbens bestyrelse
har længe kendt hele historien.
[A] forlod en ledende
stilling i Grundfos i maj 2004, efter at han som ansvarlig for Grundfos’
ordrer
under FN’s mad-for-olie’-program var genstand for en intern
undersøgelse.
Undersøgelsen omhandlede
korruption.
Det er ikke noget at prale af
og hvad vigtigere er: [A] er omfattet af en tavshedspligt over for sin
tidligere arbejdsgiver. Sagen forbliver en lille hemmelighed mellem ham og
bestyrelsen.
2. september får resten af
Randers, ja hele Danmark, pludselig besked.
De store morgenaviser skriver,
at en irakisk Grundfos-repræsentant udpeger [A] som hovedmanden i en
bestikkelsessag i millionklassen.
Hverken Grundfos eller den
tidligere eksportdirektør selv vil kommentere hans involvering.
Det er ikke jordens
undergang, det føles bare sådan. [A] har det skidt, siger de, der kender ham.
Officielt har han taget et par ugers ferie fra arbejdet som direktør i den
lokale håndboldklub. I klubben siger de, at de ikke ved, hvornår han er
tilbage. Hans hustru besvarer de fleste telefonopkald i hjemmet. Tit er det
journalister, der ringer.
De vil vide, om hendes mand
er korrupt. Om Grundfos fyrede ham, fordi han betalte bestikkelse til Iraks
diktator, Saddam Hussein. Spørgsmålene er ikke bare ubehagelige, de er
surrealistiske.
Men her kommer det mest surrealistiske:
[A] er ikke alene.
Tolv danske erhvervsfolk fra
tre forskellige koncerner er lige nu under anklage for bestikkelse eller
medvirken til det. Med FN’s søgelys rettet mod yderligere 73 danske
virksomheder, der mistænkes for korruption under
mad-for-olie’-programmet, kan
listen hurtigt blive længere.
I Grundfos er den tidligere
eksportdirektør blot en af syv medarbejdere, som den irakiske
Grundfos-repræsentant
vil have til at afgive forklaring i en civil sag i Sø- og Handelsretten.
Blandt
dem Grundfos-arvingen [C] selv.
[C] kalder den irakiske
Grundfos-repræsentants beskyldninger for “uhyrlige”. Men i to andre
bestikkelsessager,
afdækket i den interne Grundfos-undersøgelse, har han allerede afskediget to
medarbejdere.
Tre nu forhenværende ledende
Carl Bro-medarbejdere er tiltalt for mandatsvig som led i en
bestikkelsesaffære
i Tyskland. De nægter sig skyldige i både korruption og mandatsvig.
Endnu tættere på en dom er
Københavns Byret i den tredje aktuelle bestikkelsessag herhjemme: Som en
sidesag til retsopgøret mod tidligere Farum-borgmester Peter Brixtofte er to
Skanska-direktører tiltalt for bestikkelse. Den ene har erkendt sig skyldig,
den anden nægter.
Lige nu er med andre ord det
perfekte tidspunkt at studere det, der officielt slet ikke findes: Korruption
i
dansk erhvervsliv.
Stort set alle større
virksomheder møder krav om bestikkelse på en del af deres eksportmarkeder.
Men
nej, de betaler naturligvis aldrig.
Officielt. Bestikkelse er
ikke bare forbudt og omfattet af straffelovens bestemmelser med en
strafferamme
på op til tre år. I de fleste direktørkontrakter er det i dag skrevet ind i
managers code of conduct, at korruption eller medvirken til det fører til
øjeblikkelig afskedigelse.
Alligevel har vi Grundfos-sagen,
som bryder netop nu, Carl Bro-affæren og straffesagen mod de to
Skanska-direktører - veldokumenterede bestikkelsessager fra så forskellige
hjørner af verden som Irak, Tyskland og Nordsjælland.
I ingen af sagerne har de
mistænkte haft noget rigtigt motiv. De er ikke selv blevet rige på
korruptionen,
og de har faktisk også vanskeligt kunnet udføre bestikkelsen på egen hånd.
Alt
tyder på, at de har været tvunget til at involvere en større kreds af
mennesker, herunder deres overordnede, for at gennemføre bestikkelsen.
Kun koncernerne har haft både
motiv og lejlighed: Ved stor kreativitet kunne de udbetale bestikkelse, og de
gjorde det. Hvorfor?
For at få ordren.
For at forvandle fugle på
taget til fakturaer.
For bundlinjen.
Specialist i burgere: Til
dagligt ejer og driver [D] en stribe McDonald’s restauranter på
franchisebasis.
Det med hvervet som bestyrelsesformand i [B] var egentlig ikke meningen. Men
da
håndboldklubben var ved at krakke, skulle en eller anden sætte sig for
bordenden, og det blev så ham. På samme måde med [A]. Den pensionerede
Grundfos-direktør
skulle egentlig bare passe tjansen som direktør et par måneder. Og så blev
han
hængende.
[A] har ikke sagt et ord om
skandalen offentligt. Og hans arbejdsgiver, bestyrelsesformand [D], henholder
sig i første omgang til en pressemeddelelse, som [B] har sendt ud om
bestikkelsessagen.
Ifølge den har bestyrelsen
fuld tillid til Knudsen, som i øvrigt havde orienteret sin bestyrelse om
bestikkelsessagen, før den kom i pressen.
Men Berlingske Nyhedsmagasin
vil gerne høre lidt mere om, hvad bestyrelsen vidste om [A]s fortid og
hvornår.
“Jørgen har en tavshedspligt
i forhold til Grundfos. Men han har loyalt oplyst mig om de ting, han kunne
oplyse om inden for sin tavshedspligt. Vi har haft de informationer, vi havde
behov for, allerede før vi ansatte Jørgen.”
[D] er specialist i burgere,
ikke bestikkelse. Men han lægger ikke skjul på, at Grundfos kunne have skånet
[A].
“Grundfos selv har kontaktet
myndighederne og fortalt, at Grundfos lavede noget skidt i 2000 og 2001. Med
lidt smidighed kunne Grundfos have kaldt det provision eller noget andet frem
for korruption. Der er mange måder at afregne tingene på. Jeg kender selv
mange, der handler med lande i den tredje verden. Alle ved, at der kan man
ikke
handle, hvis ikke man har noget i skjortelommen.”
Personligt har [D] svært ved
at være forarget.
“For det første er [A] ikke
sigtet, for det andet er han ikke dømt. I min verden er det to vigtige
forhold.
Sagen vedrører en anden virksomhed og en jobfunktion, som Jørgen bestred for
nogle år tilbage i tiden. Hvis han nu havde begået berigelseskriminalitet -
eller pædofili, som alle har en holdning til - havde vi nok taget
affære.”
Den tredje opringning: For
Sune Salling-Mortensen, koncernkommunikationsdirektør i Grundfos, begynder
tingene at blive komplicerede ved journalisternes tredje opringning.
Journalisterne fra Berlingske Tidende spørger hen på eftermiddagen torsdag
18.
august direkte, om Grundfos kan sige sig fri for at have begået noget,
Grundfos
ikke burde under FN’s mad-for-olie’-program. Det kan Grundfos
ikke. Faktisk er
der konstateret uregelmæssigheder i en kortere periode i virksomhedens
engagement i Irak, siger Sune Salling-Mortensen.
Få dage senere, på et
pressemøde i “The Poul Due-Jensen Academy” I Bjerringbro, fortæller
Grundfos´
topledelse, [C] og [E], om skandalen. Grundfos smurte diktatoren Saddam
Husseins
styre med 5 mio. kr. for at opnå ordrer i to tilfælde. Det har en intern
kontrol afsløret, hvorefter to medarbejdere blev afskediget i juni 2004. I
yderligere et tilfælde er der gjort forsøg på bestikkelse.
Grundfos informerede allerede
dengang Udenrigsministeriet samt FN, men hverken Bagmandspolitiet eller
offentligheden blev informeret. Der kom til at gå et år, før det skete - og
kun
takket være Berlingske Tidendes journalister.
“Vi føler fuldt ansvar - både
[E] og jeg selv - og det løber vi ikke fra. Alligevel er vi nødt til at gå
ned
og se, hvor lovbruddet reelt er foregået,” siger [C] på pressemødet.
Dermed påtager han sig “det
fulde, formelle ansvar”, som det så smukt hedder i Berlingskes reportage
dagen
derpå. Indtil den dag kunne en ledelse enten vælge at påtage sig det fulde
ansvar eller det formelle. [C] formår begge dele.
Men det er også en særlig dag
for netop ham.
Allerede i 2002 forpligtede
han med sin signatur Grundfos til - som en af de første virksomheder
herhjemme
- at støtte FN’s bestræbelser på at gøre op med bl.a. korruption.
Ritzaus Bureau kontakter
Udenrigsministeriet for at spørge, om det virkeligt kan passe, at ministeriet
i
over et år har kendt til Grundfos’ bestikkelse uden at gå til politiet.
Fuldmægtig i ministeriets Irakkontor [F] forklarer:
“Vi anvendte udtrykkene
returkommission og bestikkelse. For os var det vigtigt, at sagen kom ind i
FN-sporet.”
Stævnet: Kort efter går
jagten ind på Grundfos’ eksportdirektør, [A].
Berlingske Nyhedsmagasin har
ringet flere gange samt skrevet til ham. Men uden held. [A] ønsker ikke at
udtale sig.
Sammen med seks andre
Grundfos-medarbejdere fremgår hans navn ellers af en stævning fra den
irakiske
entreprenør [G]. Dokumenter, som Nyhedsmagasinet er i besiddelse af i kopi,
viser, at [A] bemyndigede[G] til at repræsentere Grundfos i Irak.
Grundfos-repræsentanten er
vred. Efter eget udsagn har han i alt 8,8 mio kr. til gode hos Grundfos efter
fire kontrakter i perioden 2000-2001. Nu lægger han alle kort på bordet i Sø-
og Handelsretten. På fakturaer for handler under
mad-for-olie’-programmet
fremgår såkaldte differencebeløb’ for i alt 4,9 mio. kr. Efter disse
beløb
står der formuleringer som we gave 50% to our friends’. Vennerne var
angiveligt Saddam Hussein og hans embedsmænd.
Men det er ikke det mest
belastende for Grundfos.
Allerede i 2001 - mens
mad-for-olie’-programmet stadig kørte - kunne [C] måske have grebet
ind. Det
år afsendte [G] flere telefaxer stilet til bl.a. [C] med oplysninger om
korruptionen. [C] afviser alle beskyldningerne som “fantasifulde”.
Indtil
Bagmandspolitiet har afsluttet sine undersøgelser, ønsker Grundfos ikke at
kommentere sagen yderligere.
Såvel sagen i Sø- og
Handelsretten som den straffesag, Bagmandspolitiet forventes at indlede, kan
få
Grundfos-skandalen til at eksplodere på ny.
Hvad vidste Grundfos-toppen?
Hvordan fik de skyldige en returkommission på 5 mio. kr. gennem
Grundfos’
bogholderi til Saddam Hussein-regimets konti i banker i Libanon, Jordan og
Hviderusland?
To versioner: Det er ikke let
at føre et millionbeløb ud af en moderne virksomhed til lyssky affærer som
bestikkelse uden ledende medarbejderes udtalte eller stiltiende accept.
Tre nu forhenværende ledende
medarbejdere i entreprenørgiganten Carl Bro, [H], [I] og [J], er i dag
tiltalt
for mandatsvig. Bagmandspolitiet mener, at de har ført ca. 2 mio. kr. af
Carls
Bros penge over i egne lommer. De tre tiltalte nægter at afgive forklaring
til
Bagmandspolitiet, men har givet en overordentlig detaljeret forklaring i
Økonomisk Ugebrev.
I 1998 står et datterselskab
i Carl Bro-koncernen over for et gennembrud på det tyske marked. Carl Bro kan
få en opgave i Hamburg. Der er kun et men. En tysk mellemmand forlanger et
par
millioner kroner i et særligt honorar for at sikre Carl Bro kontrakten. Han
vil
ikke skrive et bilag, og han vil have pengene kontant.
Direktøren for
datterselskabet forhører sig hos sin bestyrelse - så meget står i dag fast.
Men
herfra er der to versioner af historien. Carl Bros officielle forklaring: At
bestyrelsen selvfølgelig ikke kan eller vil medvirke til at udbetale
bestikkelse. Og så de tre tiltaltes. At de får besked om at gå videre med
arbejdet.
Mellem de to historier ligger
en stribe opsigtsvækkende referater fra bestyrelsens møde. Fra det første
udkast, der bekræfter tiltaltes forklaring, til det endelige udkast, hvor
bestyrelsen utvetydigt afviser at medvirke til korruption.
Faktum er, at Carl Bro får
opgaven. Daværende finansdirektør [L] kan ikke udbetale beløbet til
mellemmanden uden fornødent bilag.
Det sender den ene af de tre
tiltalte til Schweiz. Her indvilger en tidligere dansk professionel
fodboldspiller,
nu bosat i alpelandet, i at skrive en fiktiv faktura. Beløbet udbetales, og
de
2 mio. kr. i kontanter bliver bragt til Tyskland, hvor den tyske mellemmand
venter.
Nægter alt: De tre tiltalte
nægter at løfte sløret for, hvem den mystiske tyske mellemmand er. De har
givet
ham deres ord, siger de. Bagmandspolitiet har på den baggrund valgt at
tiltale
de i dag fyrede Carl Bro-medarbejdere for mandatsvig. Domstolene skal nu
afgøre, om de tiltalte faktisk har taget pengene selv eller om de taler
sandt.
Det bliver en interessant sag at følge.
Den daværende administrerende
direktør for Carl Bro, [M], som for nylig blev gået fra Banestyrelsen, nægter
at have haft kendskab til bestikkelsesaffæren, men har samtidig offentligt
udtrykt sin forundring over, at de tre tiltalte skal beskyldes for at have
taget pengene til sig selv. Hans efterfølger, [N], kommer også til at afgive
forklaring, ligesom finansdirektør [L]. Han afviser at have medvirket til
bestikkelse, skønt de tiltalte ligger inde med dokumenter, som viser, at [L]
var meget langt i forberedelserne af transaktionen.
I et fortroligt notat fra 26.
februar 1998 skriver finansdirektøren, at koncernen “skal have et
bilag”, samt
at “vi har ikke med disse vilkår givet tilsagn om, at vi accepterer at
drive
tysk virksomhed fremover på disse præmisser.”
Til Jyllands-Posten har han
dog udtalt, at han ikke mener, at det var det sidste, der blev sagt i den
sag.
Han tilføjer:
“Hvis jeg husker forkert, må
det være sket ud fra en vurdering af de samlede risici. Men jeg vil hellere
brække begge ben end at lave forretninger på den måde.”
Tilbage står, at det var,
præcis hvad de involverede gjorde. Brækkede ben, arme og hals i deres
professionelle liv og lavede forretninger. De tre tiltalte nægter sig
skyldige
i både bestikkelse og mandatsvig. I stedet taler de om honorarer for
lobbyisme.
Det er et gennemgående træk i
sagerne. Ingen kan lide det grimme ord bestikkelse. Carl Bro og Grundfos
foretrækker at tale om uregelmæssigheder’. Atter andre foretrækker
særlige
honorarer’, kommission’, smøring’ eller slet og ret
erkendtlighed’.
Rystet minister:
Erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) var rystet over afsløringerne af de to
tilfælde af bestikkelse i Grundfos.
“Danske virksomheder skal
handle anstændigt, også selv om de agerer i lande, der ikke har de samme
traditioner for ordentlig og anstændig virksomhedsdrift, som vi har
herhjemme,”
sagde ministeren.
Godt en uge senere
offentliggjorde FN en delundersøgelse af korruptionen under
mad-for-olie’-programmet i Irak. I den undersøgelse var i alt 75 danske
virksomheder anklaget for bestikkelse. Og det i et lande med traditioner for
“ordentlig og anstændig virksomhedsdrift”.
Hvis Bendt Bendtsen stadig
skulle være af den opfattelse, at korruption er noget, der kun foregår i
udlandet, kan han sætte sig ned i Københavns Byret i disse dage. Her kan han
høre, hvordan Farums borgmester Peter Brixtofte forlangte, at Skanska skulle
lægge 9 mio. kr. oven på regningen for byggeriet af Stavnsholthallen.
Derefter
skulle Skanska i form af et sponsorat føre 9 mio. kr. over til Farum
Boldklub,
hvor Peter Brixtofte i øvrigt selv var aktionær.
Én Skanska-direktør har
erklæret sig skyldig i returkommissionen, en anden Skanska-direktør - en mand
på 52-årig - nægter sig skyldig.
Men divisionsdirektør [O]
forklarede i sidste uge retten, at han konfronterede den 52-årige og
fortalte,
at han var bekendt med, at der i forbindelse med renoveringen af
Stavnsholthallen i Farum var en kæmpe overfakturering, som finansierede
sponsoratet.
“Han (direktøren, red.)
sagde, at han ikke kunne gøre noget. Jeg sagde, at han måtte lave det om, men
han sagde: Hvordan vil du ha’ jeg skal gøre det?’”
Straffeloven åbner mulighed
for, at Bagmandspolitiet kan gå efter koncernerne i bestikkelsessagerne. Men
hidtil er det aldrig sket i dansk retshistorie. Grundfos-sagen kan blive den
første af sin art, og hvis Grundfos kendes skyldig, kan koncernen straffes
med
en bøde. Ligesom i Skanska-sagen kan Bagmandspolitiet også vælge at gå efter
den øverste ledelse personligt og kræve fængselsstraf. Lige nu undersøger
Bagmandspolitiet muligheden for at rejse tiltale mod den øverste Carl
Bro-ledelse.
Sagerne vil sikkert blive
tilløbsstykker. De er alvorlige nok, for de drejer sig dybest set om en
udplyndring
af Iraks befolkning, af køberne af Carl Bros tyske boligprojekt samt Farums
skatteborgere.
Måske kan de oven i købet
løfte en flig af sløret for det store
spørgsmål: Hvorfor glemmer
pæne danskere deres samvittighed i deres professionelle liv, når de får
muligheden for at lukke en aftale?
Men sagerne vil også
indeholde tragikomiske højdepunkter.
I Grundfos skrev den korrupte
irakiske repræsentant [G] til den højt respekterede, socialt ansvarlige og
til
det sidste uvidende [C], og advarede mod “de farer, der har omringet
firmaets
omdømme”.
I Skanska-sagen er den
rygende pistol det stykke papir, hvorpå den tidligere ordførende direktør i
Farum Kommune, [P], regner overfaktureringen igennem. [P] selv husker intet
om
notatet.
Hele Carl Bro-affæren bygger
på et fiktivt bilag fra Schweiz, som gled glat igennem koncernens
økonomiafdeling på trods af, at Carl Bro aldrig har haft aktiviteter i
landet.
Vi ser ingenting, husker
ingenting og tænker ingenting.
Det er business as usual.
I morgen
venter en ny dag, en ny handel og hvem ved, måske en ny fortjeneste.”
En illustreret tekstboks
under artiklen indeholder følgende kronologiske gennemgang af
”olie-for-mad
skandalen”:
”August 1990: FN indfører
sanktioner mod Irak efter invasionen i Kuwait.
Marts 1991: FN foreslår, at
Irak får lov til at sælge sin olie mod betaling i civile/humanitære varer.
Iraks regering afviser forslaget.
April 1995: FN’s
Sikkerhedsråd vedtager med en resolution at etablere
olie-for-mad’-programmet.
Irak afviser programmets betingelser.
December 1996:
Olie-for-mad’-programmet sættes i værk, og den første olie eksporteres.
19. marts 2003: Den anden
Irak-krig begynder.
November 2003: Olie-for-mad’-programmet
lukkes ned og overdrages til koalitionspartnerne bag besættelsen af Irak.
Januar 2004: En irakisk avis
offentliggør en liste med 270 navne fra 40 lande, som angiveligt har
profiteret
på ulovligt salg af olie gennem olie-for-mad’-programmet.
Marts 2004: USA’s
revisionskontor siger, at Saddam Hussein har tjent 10 mia. dollar på
olie-for-mad’-programmet fra 1997 til 2002.
April 2004: USA’s tidligere
centralbankchef, Paul Volcker, udpeges af FN til at lede en undersøgelse af
olie-for-mad’-programmet. USA’s og Iraks regeringer påbegynder
hver deres
undersøgelse.
November 2004: Undersøgere i
USA’s senat oplyser, at de mener, at Saddam Hussein har tjent mere end
21 mia.
dollar på ulovligt oliesalg og bestikkelse.
Januar 2005: En
irakisk-amerikansk forretningsmand, [Q], erkender, at han har været ulovlig
agent for Saddam Husseins regering, og at han har tilranet sig midler fra
programmet.
Februar 2005: To FN-ansatte
suspenderes for at have bedraget mad-for-olie’-programmet.
Begge nægter sig skyldige.
Marts 2005: I en FN-rapport
sættes der spørgsmålstegn ved Kojo Annans handlemåde i forbindelse med
mad-for-olie’-programmet.
April 2005: En texansk
forretningsmand, en bulgarer og en brite dømmes ved en domstol i USA for at
have betalt bestikkelser til Saddam Husseins regime.
Maj 2005: Et britiske
parlamentsmedlem og en tidligere fransk indenrigsminister anklages af en
undersøgelseskomite i USA’s senat for at have modtaget oliemidler fra
Saddam
Husseins regime. Begge benægter. Få dage senere anklages flere russiske
politikere og embedsmænd for det samme. Også de benægter enhver skyld.
August 2005: Lederen af
mad-for-olie’-programmet, [R], træder tilbage efter offentliggørelsen
af den
tredje kritiske rapport, hvor han anklages for at have modtaget 150.000
dollar
i bestikkelse.
September 2005: Paul Volckers
undersøgelsesudvalg offentliggør sin endelige rapport, der fordømmer de
“ulovlige, uetiske og korrupte” handlinger under
mad-for-olie’-programmet.
Generalsekretær Kofi Annan kritiseres for dårlig ledelse.”
Af en skematisk opbygget
tekstboks fremgår følgende vedrørende Grundfos. (Tekstboksen indeholder
tilsvarende beskrivelser af to andre sager vedrørende virksomhederne Skanska
og
Carl Bro):
”Anklage: Korruption
Synder/syndebukke: To
Grundfos-medarbejdere, hvis identitet er ukendt
Tiltaltes stilling til
anklagen: Delvis tilståelse
Forbrydelse: Mistanke om
returkommission på fem mio. ved to salg af pumper til Irak samt forsøg på
samme
i et tredje tilfælde i 2000 og 2001
Smoking gun: Dokumenter, gemt
privat uden for sagsmapperne, afleveret af de to nu fhv.
Grundfos-medarbejdere
De profiterer: Grundfos samt
Saddam Husseins regime
Potentielle skadelidte: Iraks
befolkning
Strafferamme: Tre års
ubetinget fængsel
Topfolk i skudlinjen: [C], [E]
PR-rådgiver: Jøp Ove &
Myrthu*
Sladrehank: Amerikanske
CIA-agenter samt FN
De havde nyheden: Berlingske
Tidende
Konsekvens: Grundfos kan gå
glip af projekter baseret på lån fra de store udviklingsbanker
Perspektiv: Gjorde Grundfos
det onde for at gøre det gode under ’mad-for-olie’-programmet
– eller var der
alene tale om dårlig dømmekraft?
*Ikke officielt bekræftet:
Jess Myrthu nægter at kommentere kundeforhold”
Under et fotografi af
bestyrelsesformand [C] og koncernchef [E]s er trykt følgende tekst:
”BRØDEBETYNGEDE: Bestyrelsesformand
[C] og koncernchef [E] måtte hårdt presset kalde til pressemøde om
bestikkelsessagen mod Grundfos.”
Under en række af fire mindre
fotografier af forskellige mødesi-tuationer står følgende:
”SNAPSHOTS: Fra
forhandlingerne mellem Grundfos’ [A] og den korrupte irakiske
repræsentant, [G].”
1.3. Sagsfremstilling i
øvrigt
Ved brev af 20. september
2005 anmodede Grundfos med henvisning til medieansvarslovens § 36, stk. 1,
Berlingske Nyhedsmagasin om at bringe følgende genmæle:
”I Berlingske Nyhedsmagasin
fredag den 16. september fremgår det af et skema på side 22, at Grundfos er
under ”Anklage” for ”Korruption”.
Dette er en faktuelt forkert
oplysning, idet Grundfos end ikke er sigtet, og det som bagmandspolitiet
efterforsker ikke er ”korruption” men overfakturering.
Videre anføres det under
”Tiltaltes stilling til anklagen”: ”Delvis tilståelse”.
Dette er en faktuel forkert
oplysning, idet hverken Grundfos, nuværende eller tidligere medarbejdere har
erkendt eller indrømmet korruption eller bestikkelse, ligesom ingen er
sigtet.
Videre anføres det under
ordet ”Sladrehanke”: ”Amerikanske CIA-agenter samt FN”.
Dette er en faktuelt forkert
oplysning i relation til Grundfos. Ingen af de nævnte parter har været
”sladrehanke”. Grundfos informerede uopfordret FN’s
undersøgelseskommission.
Videre anføres det under
ordene ”De havde Nyheden”: ”Berlingske Tidende”.
Dette er en faktuelt forkert
oplysning, idet Morgenavisen Jyllands-Posten og dagbladet Børsen bragte
”Nyheden” samtidig med Berlingske Tidende på baggrund af den
pressemeddelelse,
som Grundfos uopfordret udsendte torsdag den 18. august.
”
Genmælet blev i uændret form
bragt i Berlingske Nyhedsmagasin nr. 26, vedrørende perioden 23.-29.
september
2005.
2. Parternes synspunkter
2.1. Grundfos’ synspunkter
Grundfos har til støtte for
klagen generelt anført, at Berlingske Nyhedsmagasin har handlet i strid med
god
presseskik, idet oplysningerne i den første artikel uanset disses skadelige
karakter ikke har været forelagt Grundfos til udtalelse inden
offentliggørelsen.
Det bestrides, at den ansvarlige journalist skulle have forsøgt at ringe til
selskabets kommunikationsdirektør. Sådanne telefonopkald ville enten være
blevet besvaret af direktørens sekretær, som ville have taget imod besked,
eller være blevet registret på direktørens mobiltelefon. Ingen af delene er
imidlertid sket.
Berlingske Nyhedsmagasin har
endvidere undladt at udvise den fornødne kritik over for oplysningerne i
stævningen
fra [G], uanset at dennes udsagn må antages at være farvet af personlig
interesse
eller skadevoldende hensigt.
En række nærmere angivne
formuleringer i den første artikel er herudover faktuelt forkerte, mens andre
fremstår som ubegrundede eller udokumenterede påstande eller som udtryk for
subjektive vurderinger. Det drejer sig om følgende formuleringer, for så vidt
de vedrører selskabet eller dettes ledelse:
1.”Tolv danske erhvervsfolk
er lige nu under anklage for bestikkelse eller medvirken til det.”
2.”Alligevel har vi
Grundfos-sagen, som bryder netop nu, Carl Bro-affæren og straffesagen mod de
to
Skanska-direktører - veldokumenterede bestikkelsessager fra så forskellige
hjørner af verden som Irak, Tyskland og Nordsjælland.”
3.”I ingen af sagerne har de
mistænkte haft noget rigtigt motiv. De er ikke selv blevet rige på
korruptionen,
og de har faktisk også vanskeligt kunnet udføre bestikkelsen på egen hånd.
Alt
tyder på, at de har været tvunget til at involvere en større kreds af
mennesker, herunder deres overordnede, for at gennemføre bestikkelsen.”
4.”Kun koncernerne har haft
både motiv og lejlighed: Ved stor kreativitet kunne de udbetale bestikkelse,
og
de gjorde det.”
5.”Grundfos smurte diktatoren
Saddam Husseins styre med 5 mio. kr. for at opnå ordrer i to tilfælde.”
6.”Allerede i 2002
forpligtede han med sin signatur Grundfos til - som en af de første
virksomheder
herhjemme - at støtte FN’s bestræbelser på at gøre op med bl.a.
korruption.”
7.”Det år afsendte [G] flere
telefaxer stilet til bl.a. [C] med oplysninger om korruptionen.”
8.”Sagerne vil sikkert blive
tilløbsstykker. De er alvorlige nok, for de drejer sig dybest set om en
udplyndring af Iraks befolkning, af køberne af Carl Bros tyske bolig-projekt
samt Farums skatteborgere.”
9.Grundfos har gjort
tilsvarende synspunkter gældende vedrørende indledningen til lederen.
2.2. Berlingske
Nyhedsmagasins synspunkter
Berlingske Nyhedsmagasin har
anført, at den ansvarlige journalist faktisk forsøgte at forelægge artiklens
oplysninger for Grundfos inden offentliggørelsen. I de 6 dage, arbejdet med
artiklen stod på, foretog journalisten således dagligt forgæves opringninger
til Grundfos kommunikationsdirektør både via dennes mobiltelefon og via
selskabets hovednummer. Hertil kommer, at Grundfos allerede i en redegørelse
af
18. august 2005 havde meddelt, at virksomheden ikke havde yderligere
kommenterer
til sagen, inden den endelige rapport fra FN’s uafhængige
undersøgelseskomité
forelå. I en pressemeddelelse af 1. september 2005 afviste selskabet atter at
kommentere sagen, så længe denne blev undersøgt af Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk Kriminalitet.
Oplysningerne i [G]s stævning
har Grundfos alene ønsket at kommentere ved sin pressemeddelelse af 1.
september 2005, hvori oplysningerne beskrives som ”fantasifulde”,
hvilket
behørigt citeres i artiklen.
Berlingske Nyhedsmagasin har
videre anført, at klagen i vidt omfang allerede er imødekommet ved det
genmæle,
som Grundfos selv har formuleret, og som blev bragt i uændret form på
ledersiden
i Berlingske Nyhedsmagasin den 23.-29. september 2005.
Med hensyn til grundlaget for
de konkrete formuleringer, som Grundfos henviser til i klagen, er disse
baseret
på Grundfos egen redegørelse af 18. august 2005 og pressemeddelelsen af 1.
september 2005 samt udtalelser på pressemødet i Bjerringbro og stævningen fra
[G].
Artiklen har således karakter af en opsamlende fremstilling med grundlag i
allerede kendt materiale.
Formuleringerne har navnlig
støtte i redegørelsen af 18. august 2005, hvoraf det netop fremgår, at
”[t]o
medarbejderes ansættelse bringes til ophør, idet det er dokumenteret, at de
pågældende salgsmedarbejdere har accepteret at betale returkommission til de
irakiske myndigheder.” Afslutningsvis i redegørelsen beklager selskabet
endvidere dybt, ”at to medarbejdere har medvirket til bestikkelse i
forbindelse
med Grundfos salg af pumper under Oil for Food-programmet”.
De udtryk, der herudover må
antages at bære præg af subjektive meningstilkendegivelser, fremtræder alene
sådan og ligger i øvrigt inden for rammerne af den redaktionelle
formuleringsfrihed.
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Lene Pagter Kristensen,
Finn Rowold, Lene Sarup og Kirsten Dyregaard.
3. Pressenævnets afgørelse og
begrundelse:
Nævnet finder, at
oplysningerne om Grundfos er af en sådan karakter, at de burde være
efterprøvet
ved at blive forelagt for virksomheden, inden de blev offentliggjort. Nævnet
kan på baggrund af parternes modstridende forklaringer imidlertid ikke
afgøre,
i hvilken udstrækning Berlingske Nyhedsmagasin faktisk forsøgte at forelægge
oplysningerne ved telefonisk kontakt til Grundfos kommunikationsdirektør.
Nævnet har overvejet, om Berlingske Nyhedsmagasin på baggrund af
oplysningernes
karakter burde have forsøgt at forelægge disse på anden måde. Henset til
Grundfos tidligere afvisninger af at udtale sig i sagen og artiklens karakter
af en opsamlende fremstilling med grundlag i allerede kendt materiale mener
nævnet imidlertid ikke, at dette er tilfældet. Nævnet finder derfor, at der
ikke er grundlag for at udtale kritik på dette punkt.
For så vidt angår de konkrete
formuleringer, klagen sigter til, bemærker nævnet, at disse i al væsentligt
må
henføres til Grundfos’ egne udtalelser i sagen, herunder navnlig
redegørelsen
af 18. august 2005, eller til stævningen fra [G], som Grundfos har haft
lejlighed til at kommentere ved den ligeledes citerede pressemeddelelse af 1.
september 2005. Også de mere subjektivt prægede udsagn, der fremstår som
journalistens egne konklusioner på grundlag af det foreliggende materiale,
ligger efter nævnets opfattelse inden for rammerne af den almindelige
redaktionelle
formuleringsfrihed.
Den skadesvirkning, som i
hvert fald de mere faktuelt prægede formuleringer må antages at have haft for
Grundfos, skal efter nævnets opfattelse endvidere vurderes i lyset af
Grundfos’
egen formulering af det genmæle, der på virksomhedens foranledning blev bragt
i
Børsens Nyhedsmagasin den 23. september 2006. Genmælet berører således ingen
af
de formuleringer, der i nærværende klage beskrives som faktuelt forkerte.
Også på denne baggrund finder
nævnet ikke grundlag for at udtale sin kritik i anledning af de konkrete
formuleringer, som klagen sigter til.
Sammenfattende finder nævnet,
at der ikke er grundlag for at udtale kritik i sagen.
Afgjort den 24. januar 2006
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-134 Retsinformation · 26. februar 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-82 Retsinformation · 10. oktober 2003
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 96/2001 Retsinformation · 23. oktober 2001
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 107/2002 Retsinformation · 20. december 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12898 Retsinformation · 27. november 2025
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-231 Retsinformation · 20. marts 2006
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1012 Retsinformation · 2. september 2010
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0935 Retsinformation · 29. april 2023
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00213 Retsinformation · 11. maj 2012
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-282 Retsinformation · 3. maj 2006
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2007-6-530 Retsinformation · 4. oktober 2007