Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-231
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2005-6-231
Grundfos har klaget til
Pressenævnet over en række artikler i Berlingske Tidende i perioden fra den
19.
august til den 12. september 2005, idet virksomheden mener, at god presseskik
er tilsidesat.
1. Sagsfremstilling
1.1. Grundfos redegørelse af
18. august 2005
Den 18. august 2005 udsendte
Grundfos en redegørelse af følgende ordlyd til en række udvalgte
avisredaktioner,
herunder Berlingske Tidende:
”Pressemeddelelse:
Grundfos’ involvering i FN’s
Oil for Food-program for Irak
Et af Grundfos-koncernens
salgsselskaber har modtaget et standardbrev fra FN’s uafhængige
undersøgelseskommission
vedrørende organisationens Oil for Food Programme for Irak (1996-2003). I
brevet udbeder FN sig information om, hvorvidt Grundfos er vidende om
betaling
af returkommission til irakiske myndigheder. Informationerne vil indgå i
undersøgelseskommissionens rapport, der ventes offentliggjort i efteråret.
Det
er på den baggrund vigtigt for os at præcisere følgende omkring
Grundfos’
involvering i Oil for Food-programmet.
Tidsforløb:
Læs alt
1996-2003: Grundfos-koncernen
leverer under det humanitære Oil for Food-program drikkevandspumper til Irak.
Alle ordrer og efterfølgende fakturaer går gennem FN’s sanktionskomité i
New
York, hvor de granskes og godkendes.
Maj 2004: Koncernledelsen
beslutter at foretage en intern kontrol af alle koncernens transaktioner
under
Oil for Food-programmet.
Juni 2004: Koncernledelsen må
med beklagelse konstatere, at der er uregelmæssigheder i forbindelse med to
gennemførte ordrer. De to ordrer er indgået i perioden 2001-2002. Det
konstateres derudover, at der har været gjort forberedelser til en
tilsvarende
transaktion i en handel, der blandt andet grundet krigs-udbruddet ikke blev
til
noget. To medarbejderes ansættelse bringes til ophør, idet det er
dokumenteret,
at de pågældende salgs-medarbejdere har accepteret at betale returkommission
til de irakiske myndigheder.
Juni 2004: Grundfos
underretter omgående Udenrigsministeriet og FN om resultatet af den interne
undersøgelse. Samtidig tilbyder Grundfos at stille alt materiale vedrørende
alle koncernens ordrer under Oil for Food til rådighed for FN’s
uafhængige
undersøgelseskommission.
September 2004: Medlemmer af
FN’s uafhængige undersøgelses-kommission besøger på Grundfos’
initiativ
hovedsædet i Bjerringbro, hvor alle relevante papirer lægges frem og
overdrages
til kommissionen.
August 2005: Et af koncernens
salgsselskaber modtager det tidligere omtalte brev uanset, at FN som nævnt
allerede i 2004 fik fuld orientering om de to ordrer. Grundfos gør
undersøgelses-kommissionen opmærksom på dette og meddeler, at man intet
yderligere har at tilføje.
Udtalelse fra
Grundfos-koncernens ledelse:
”Grundfos ser med den største
alvor på det, der er sket på trods af vore regler og interne kontrolsystemer.
Vi beklager dybt, at to medarbejdere har medvirket til bestikkelse i
forbindelse med Grundfos’ salg af pumper under Oil for Food-programmet,
og vi
har gjort alt for åbent at samarbejde med FN i New York for at få sagen
opklaret og afsluttet på tilfredsstillende vis. Grundfos har ikke yderligere
kommentarer til sagen, før vi modtager en konklusion fra FN’s
undersøgelseskommission,”
siger koncernchef Jens Jørgen Madsen.
Med venlig hilsen
Sune Salling-Mortensen
koncern-kommunikationsdirektør
Grundfos Management A/S”
1.2. Berlingske Tidendes artikler
den 19. august 2005
Den 19. august 2005 bragte
Berlingske Tidende følgende artikel under overskriften ”73 danske
virksomheder
under mistanke for korruption i Irak” på avisens forside:
”FN kræver, at et bredt
udsnit af danske virksomheder nu redegør for deres samhandel med Saddam
Husseins styre før Irak-krigen. Er svarene ikke tilfredsstillende, bliver de
sat i gabestok. Grundfos erkender bestikkelse.
Korruptionsskandalen i FNs
nødhjælpsprogram Oil-for-Food ruller nu for fuld kraft ind over dansk
erhvervsliv.
Mindst 73 danske virksomheder - store som små - der handlede med Saddam
Husseins styre fra 1996 til 2003 skal nu over for FN redegøre for, at deres
forretningsmetoder var lovlige.
I aftes erkendte en af
Danmarks største virksomheder, Grundfos, beskæmmet, at virksomheden i to
tilfælde havde bestukket irakiske embedsmænd i 2001-02. Et tredje forsøg på
bestikkelse blev forpurret af krigsudbruddet i 2003. Erkendelsen kom, fordi
Berlingske Tidende var i gang med at afdække danske virksomheders engagement
i
det skandaleramte FN-program.
»Grundfos ser med største
alvor på det, der er sket. Vi beklager dybt, at to medarbejdere har medvirket
til bestikkelse,« siger koncernchef Jens Jørgen Madsen.
Efter en intern undersøgelse
valgte Grundfos allerede for et år siden at fyre de to medarbejdere og
orientere FNs undersøgelses-kommission om forholdene.
FNs særlige
undersøgelseskommission arbejder i disse dage på højtryk for at færdiggøre en
rapport, der skal afdække svindel med programmet, der havde en værdi på 64,2
mia. dollar for de involverede 4.500 firmaer fra hele verden, som deltog i
Oil-for-Food.
Danske virksomheder har
ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen omsat for 3,2 mia. kr. på FN-programmet.
Berlingske Tidende har gennemgået en kommissionsrapport, der viser, at mindst
73 danske virksomheder hentede ordrer hos Saddams embeds-mænd, der blev
betalt
af oliesalget.
FNs undersøgelseskommission
har nu sendt breve til samtlige virksomheder, der har været involveret i
Oil-for-Food. I brevene kræver FN, at virksomhederne dels redegør for egne
aktiviteter og opfordrer virksomhederne til at angive konkurrenter og
samarbejdspartnere.
Sidste oktober konkluderede
en CIA-rapport, at der var begået korruption for 1,7 mia. dollar.
At det kunne komme så vidt
skyldes ifølge den tidligere danske FN-chef og arkitekt bag
Oil-for-Food-programmet, Henrik Olesen, at udformningen af programmet gav
Saddams embeds-mænd og virksomhederne vide muligheder for korruption.
»Sikkerhedsrådet lavede en
stor fejl, da de gik ind på Iraks krav om, at det var Irak, der skulle indgå
kontrakterne med firmaerne. Og at der ikke var mulighed for fra FNs side, at
kontrollere, hvad der foregik.«
Den tidligere FN-chef
beklager i dag, at FN kun kontrollerede for, at ordrerne ikke handlede om
våben.
Korruptionsbekæmpelse var ikke mandatet.
En halv snes danske
virksomheder har i de seneste uger henvendt sig til Dansk Industri, DI, for
at
høre, hvordan de skal stille sig til brevet fra FN. DI opfordrer firmaerne
til
at sige sandheden.
»Lad være med at forklare jer
ud af noget. Sig tingene som de er,« siger Marianne Castenskiold,
chefkonsulent
i DI, der understreger, at virksomhedernes egne jurister skal sættes ind,
hvis
de får problemer.”
Af en tekstboks på forsiden
fremgår følgende:
”Oil-For-Food
FNs nødhjælpsprogram
Oil-For-Food var med en samlet værdi af 64,2 mia. dollar en af historiens
største nødhjælpsoperationer.
Operationen, som kørte fra
1996 til 2003 skulle redde den nødlidende irakiske civilbefolkning fra at gå
til grunde. Irakerne fik lov at købe nødhjælp for penge, de tjente på at
sælge
olie.
FN overvågede oliesalget og
kontrollerede, at irakerne ikke købte våben for pengene. FN tjekkede ikke, om
virksomheder bestak de irakiske embedsmænd for at opnå ordrer.
FN skriver til samtlige 4.500
virksomheder - herunder 73 danske - og beder dem redegøre for deres
handler.”
Forsiden til avisens tillæg
”Business” samme dag har følgende overskrift ”Grundfos: Ja vi
bestak” med
tilhørende underrubrik:
”Den danske industrigigant
Grundfos erkender i to tilfælde at have brugt bestikkelse for at få del i
store
ordrer i Irak. Milliarderne flød i et gigantisk nødhjælpsprogram under Saddam
Hussein-styret, og det fik Grundfos-medarbejdere til at bestikke embedsmænd
for
at få del i ordrerne, erkender Grundfoschefen Jens Jørgen Madsen.”
I tillægget ”Business” er
samme dag under overskriften ”Grundfos indrømmer bestikkelse i
Irak” bragt
følgende artikel:
”Ulovligt. Den danske
pumpekoncern Grundfos brugte dybt ulovlige forretningsmetoder, da det
familieejede danske industriikon handlede med Irak i 2001 og 2001. Koncernen
bestak i to tilfælde embedsmænd og har nu fyret to medarbejdere for det.
Pletfri etik og høj moral er
to kodeord, der betyder meget i pumpekoncernen Grundfos, en af Danmarks
største
industrivirksomheder. Det siger koncernledelsen i hvert fald herhjemme.
Men ét er hvad man fortæller
danskerne, noget andet er, hvordan man opfører sig i udlandet.
Det viser en alvorlig sag om
bestikkelse i Irak, som selskabet selv er skyld i at være havnet i. Grundfos
brugte nemlig bestikkelse af Sadam-styrets embedsmænd for at løbe med ordrer
på
pum-per, der skulle forsyne den irakiske civilbefolkning med drikke-vand.
Ordrerne var en del af FNs gigantiske nødhjælpsprogram Oil for Food, et
program, som senere har vist sig at være en ren pengemaskine for Sadam
Husseins
embedsmænd og for virksomheder som Grundfos, der villigt finansierede
bestikkelsen med returkommissioner.
Dokumentationen for
bestikkelsses-sagerne sendte Grundfos selv ud i går, da det stod klart, at
Berlingske
Tidende ville afdække sagen. I redegørelsen fremgår det, at de to
medarbejdere,
der stod for bestikkelsen af embedsmændene nu er blevet fyret. Det skete i
juni, da en intern kontrol i virksomheden afslører uregelmæssigheder.
De to medarbejdere havde
betalt returkommission til de irakiske myndigheder og fik derfor ordren på de
såkaldte overrislings-pumper.
Handlerne blev godkendt af FN
i New York, som udelukkende var på vagt over for skjulte våbenindkøb.
Aftalerne
blev ikke re-videret med henblik på at afsløre korruption.
Grundfos markedsfører sig på,
at man skal opføre sig ordentligt, og derfor er sagen et alvorligt
prestigetab
for koncernen.
»Grundfos ser med den største
alvor på det, der er sket på trods af vore regler og interne kontrolsystemer.
Vi beklager dybt, at to medarbejdere har medvirket til bestikkelse i
forbindelse med Grundfos' salg af pumper under Oil for Food-programmet, og vi
har gjort alt for åbent at samarbejde med FN i New York for at få sagen
opklaret og afsluttet på tilfredsstillende vis,« siger kon-cernchef Jens
Jørgen
Madsen.
Jens Jørgen Madsen har ikke
yderligere kommentarer, før koncernen modtager en konklusion fra FN's
undersøgelseskommission. Grundfos valgte i går aftes at sende en redegørelse
for forløbet til pressen. Ifølge koncern-kommunikationsdirektør Sune
Salling-Mortensen skete det for at tage luften ud af de afsløringer, som
Berlingske Tidende var på vej med i sagen.
Grundfos havde efter den
Første Golfkrig et salgs- og marketing kontor i Bagdad, som samarbejdede tæt
med Saddam-styret og med flere FN-organisationer, herunder Oil for Food
administrati-onen.
Grundfos har ifølge egne
oplysninger haft »et betydeligt antal ordrer« under Oil-for-Food programmet.
Ud
over at have udført ulovligheder i de to tilfælde indrømmer Grundfos, at have
forbe-redt yderligere en bestikkelsessag for at løbe med ordrer for snuden af
konkurrenterne. Kun på grund af krigsudbruddet i 2003 blev ordren ikke til
noget.
Grundfos' handlinger er en
del af den mosaik af ulovligheder, der er fulgt i kølvandet på Oil for Food
programmet, og som nu er årsag til, at FN har nedsat en
undersøgelseskommission, der skal kulegrave samtlige 4.500 virksomheders
samhandel med Saddam-regimet.
Berlingske Tidende har
gennemgået 300 siders FN-rapporter og fundet i alt 73 danske virksomheder,
som
på grund af bestikkelsessagerne nu - skyldige eller ej - er i FNs søgelys
mistænkt for korruption.”
En tekstboks med tilknytning
til artiklen har følgende ordlyd:
”Danmark og Oil for Food
Fra 1996 til 2003 solgte danske
virksomheder varer og tjeneste-ydelser for 3,2 mia. kr. via FNs
nødhjælpsprogram Oil for Food. Saddam-styret fik lov til at sælge olie mod at
lade pengene gå til indkøb af mad, medicin og andre varer og tjenesteydelser,
som kunne forhindre det krigshærgede land i at bryde helt sammen.
Det var Erhvervs- og
Byggestyrelsen, som formidlede kontakt mellem de danske virksomheder og
FN-systemet, som godkendte handlerne. Styrelsen har udarbejdet følgende
oversigt over antallet af handelstilladelser til virksomhederne samt det
samlede beløb i mio. kr. i de år, Oil for Food kørte.
Opgørelse over udstedte tilladelser:
Antal
Samlet
beløb i mio. kr.
2003:
99
106
2002:
333
942
2001:
323
905
2000:
268
872
1999:
115
229
1998:
165
128
1997:
59
46
1996:
22
15”
I yderligere en tekstboks
hedder det:
”Bodsgang i Bjerringbro
I går valgte Grundfos selv at
gå til bekendelse og indrømme at have begået bestikkelse. Koncernens
redegørelse er følgende:
- 1996-2003:
Grundfos-koncernen leverer under det humanitære Oil for Food-program
drikkevandspumper
til Irak. Alle ordrer og efterfølgende fakturaer går gennem FN's
sanktionskomité i New York, hvor de granskes og godkendes.
- Maj 2004: Koncernledelsen
laver en intern kontrol af alle koncernens transaktioner under Oil for
Food-programmet.
- Juni 2004: Koncernledelsen
konstaterer, at der i to ordrer indgået i perioden 2001 og 2002 er begået
bestikkelse. To medarbejdere har indvilget i at betale Saddam-regimets
embedsmænd returkommission for at opnå ordrer.
Ud over det var der gjort
forberedelser til en tilsvarende transaktion i yderligere én handel. Men på
grund af krigsudbruddet blev handlen og ulovlighederne ikke til noget.
De to medarbejdere fyres.
- Juni 2004: Grundfos underretter
omgående Udenrigsministeriet og FN om resultatet af den interne undersøgelse
og
tilbyder at stille alt materiale vedrørende alle koncernens ordrer under Oil
for Food til rådighed for FN's uafhængige undersøgelseskommission.
- September 2004: Medlemmer
af FN's uafhængige undersøgelseskommission besøger på Grundfos' initiativ
hovedsædet i Bjerringbro, hvor alle relevante papirer lægges frem og
overdrages
til kommissionen.
- Juli-august 2005: FN
udsender breve til alle virksomheder, der har leveret til Oil-for-Food og
beder
om dokumentation for, at de ikke har medvirket i korruption.
- August 2005: Grundfos
meddeler FN, at man allerede har reageret på sagen og at man intet yderliger
har at tilføje.
- 18. august 2005: Fordi
Berlingske Tidende kulegraver sagen, vælger Grundfos af sig selv at
offentliggøre
sin rolle i korruptions-skandalen.”
Ved siden af ovennævnte
tekstbokse er under overskriften ”Penge under bordet var normalt”
bragt
følgende artikel:
”Korruption. Hele opbygningen
af Oil for Food indbød til korruption og bestikkelse. Der var ingen kontrol
med
milliardbeløbene som irakerne rådede over og FN tjekkede kun om varerne kunne
bru-ges militært. Tidligere dansk FN-chef var hovedarkitekt, men ville have
mere kontrol.
FNs storstilede
nødhjælpsaktion Oil for Food, var en ren guld-grube for Saddam Husseins
inderkreds
og korrupte irakiske embedsmænd. Der var ingen effektiv kontrol med de 64
mia.
dollar, der blev handlet for. Og det var normal praksis, at firmaer blev
afkrævet cash, hvis de ville have del i de irakiske kontrakter.
Det gælder i følge den
tidligere humanitære FN-chef i Irak, Henrik Olesen, også for danske
virksomheder:
»Min generelle holdning er,
det vil være usædvanligt, hvis de fik en kontrakt uden på en eller anden måde
at give noget under bordet.
Det er muligt at virksomhederne
kunne undgå det, hvis de handlede med et produkt, som ikke ret mange andre
kunne levere, og at der var en interesse i at få Danmark ind som leverandør,«
siger han.
Afsløringen af, at den ellers
estimerede danske virksomhed Grundfos gennem et af sine datterselskaber i to
tilfælde var involveret i ulovligheder, bekræfter dette billede.
Men hele den endelige
opsætning af Oil for Food indbød til at trække ulovlige beløb ud af
olieindtægterne.
Henrik Olesen, der har
opholdt sig mange år i Mellemøsten og er fortrolig med vanemønstrene, var en
af
hovedarkitekterne bag det Oil for Food program, som FN allerede i 1991
forsøgte
at få Saddam Hussein til at acceptere.
Programmet skulle mildne
konsekvenserne af de omfattende handelssanktioner, som Irak blev underlagt
efter den første Golfkrig. Hvem husker ikke Tv-billederne af fejlernærede,
eller dødssyge børn på nedslidte irakiske hospitaler.
Iraks fordel var, at den
forarmede nation boede oven på nogle af verdens største oliefelter. Derfor
ville Irak selv kunne finansiere indkøbene til nødhjælpsprogrammet med
oliesalg, som blev kon-trolleret af FN. Olien gjorde det særdeles lukrativt
for
blandt andre danske virksomheder at levere til irakerne.
Da programmet endelig blev
indført i 1996, var det uden Henrik Olesens medvirken, men efter den seneste
Golfkrig vendte han tilbage til Irak som dansk forbindelsesofficer til den
amerikanske overgangsadministration.
Imens begyndte irakerne også
at rydde op i dyngerne af korruptionsbelastende papirer.
Og at der væltede
korruptionssager ud af enormt omfang undrer ikke Henrik Olesen. For
kontrol-mulighederne var ikke blevet så grundige som han kunne have ønsket:
»Det er helt oplagt at
Sikkerhedsrådet lavede en stor fejl, da de gik ind på Iraks krav om, at det
var
Irak, der skulle indgå kontrakterne med firmaerne. Og at der ikke var
mulighed
for fra FNs side, at kontrollere hvad der foregik. Det er det, der er sagen,«
siger den pensionerede embedsmand nu til Berlingske Tidende fra sin residens
i
Frankrig.
»Kontrakt-forhandlingerne
foregik mellem den irakiske regering og firmaerne, og det eneste FN og
Sikkerhedsrådet skulle gøre var, at kontrollere, at de produkter, der blev
leveret, ikke kunne bruges til fremstilling af våben. Det var det eneste.
Hvorvidt der var overfakturering, returkommission, bestikkelse og alt muligt
andet, det havde FN og Sikkerhedsrådet ikke til opgave at se på,« siger
Henrik
Olesen.
Det var i den atmosfære, at
73 danske firmaer gennem seks år, hentede aftaler hjem for 3,2 mia. kr., og
at
i hvert fald Grundfos datterselskabet trådte ved siden af.
»Man kan beklage, hvad der
skete, men man havde sådan set indbygget muligheden for korruption i hele
processen. Man havde indbygget noget ubehageligt i processen fra
begyndelsen,«
lyder dommen fra Henrik Olesen.
Men danske og andre firmaer
vidste, hvad de gik ind til, når de stak foden indenfor på det irakiske
marked,
mens Saddam stadig var ved magten og Oil for Food-pengene flød, mener Henrik
Olesen.
»Alt andet lige vil firmaer
helst undgå korruption. Men det var jo et lidt ejendommeligt marked at gå ind
på. Så det er klart, at man ved hvad man gør, hvis man begynder at bruge tid
og
kræfter på at gå ind i Oil for Food. Det er noget risikofyldt noget, men de
danske firmaer er jo heller ikke blåøjede.”
1.3. Berlingske Tidendes
artikler den 20. august 2005
Den 20. august 2005 bragte
Berlingske Tidende under overskriften ”Bagmandspolitiet følger
Grundfos-skandale” følgende artikel:
”Bagmandspolitiet følger
Grundfos-skandalen på tætteste hold. Det oplyser statsadvokat Henning
Thiesen,
efter at Berlingske Tidende i går afdækkede, at Grundfos, et af Danmarks
største industriselskaber, har gjort sig skyldige i bestikkelse. Grundfos har
bestukket irakiske embedsmænd under FNs skandaleom-bruste nødhjælpsprogram
”Oil-for-Food”.
”Vi vil i den kommende tid
følge nøje med i sagen,” siger statsadvokat Henning Thiesen, chef for
Bagmandspolitiet til Ritzau.
Skandalen ruller, netop som
de danske myndigheder har fået øgede beføjelser i forhold til at retsforfølge
danskere eller virksomheder, der har medvirket til korruption i ind- og
udland.
”Udgangspunktet er, at dansk
lov kan gælde – og man kan straffe virksomheden og de personer som har
udført
bestikkelse,” siger juraprofessor Vagn Greve.
Erhvervsminister Bendt
Bendtsen (K) ser med alvor på sagen: ”Danske virksomheder skal handle
anstændigt, også selvom de agerer i lande, der ikke ha de samme traditioner
for
ordentlig og anstændig virksomhedsdrift, som vi har herhjemme,” siger
han.”
Avisens tillæg ”Business”
bragte samme dag under overskriften ”Grundfos: Prestigetab er en
erhvervsrisiko”
følgende artikel:
”Underligt Grundfos-topchefen
Jens Jørgen Madsen og bestyrelsesformad Niels Due Jensen havde ingen
kommentarer til Grundfos-skandalen om virksomhedens bestikkelse i Irak. Det
sagde koncern-kommunikationsdirektør Sune Salling Mortensen, som derfor måtte
svare på Berlingske Tidendes spørgsmål.
Sune Salling-Mortensen, hvad
er jeres kommentar til sagen?
»Vi giver ingen kommentarer
nogen steder«.
Hvorfor ikke?
»Vi har ikke flere
oplysninger at lægge frem, før undersøgelses-kommissionen er færdig med sit
arbejde og har lagt deres konklusion frem«.
Hvad med det prestigetab, som
skandalen koster Grundfos. Hvordan vil i komme videre?
»Altså. Det er en
erhvervsrisiko, vi løber, og det er et problem, som i ikke behøver at bekymre
jer om«.
Skal jeg forstå det sådan, at
prestigetab er den risiko, man løber, når man begår bestikkelse?
»Nu er det ikke noget, der er
sket forsætligt. Det er ikke noget, virksomheden har villet«.
Det er sket alligevel.
»Ja, men i et firma med
13.000 ansatte går man ud fra, at der er nogen, der tager af kassen, og at
der
er nogen, der på anden måde overtræder interne regler og begår ulovligheder«.
Det går i simpelthen ud fra i
Grundfos - at nogle tager af kassen og andre begår ulovligheder?
»Det er ikke noget, vi går ud
fra, og det er ikke noget, vi forventer«.
Hvilke metoder?
Hvordan kan det være, at I
siger, at koncernledelsen ikke vidste noget om ulovlighederne. I laget af
underdirektører må nogen have vidst, hvad der foregik eller have haft en ide
om, hvilke forret-ningsmetoder, der var almindelige på det irakiske marked?
»Det kan jeg ikke sige noget
om«.
Hvilke konsekvenser har sagen
fået i laget af underdirektører?
»Det kan jeg ikke sige noget
om«.
Vil det sige, at den har fået
konsekvenser?
»Det kan jeg ikke sige noget
om«.
Hvorfor ikke?
»Hverken du eller andre får
yderligere kommentarer. Omkring de to medarbejdere vil vi ikke sige noget om,
hvem de er, eller hvor de var henne på det pågældende tidspunkt«.
Altså om de var en del af
Bagdad-kontoret eller om de tilhørte andre dele af koncernen?
»Det vil vi ikke sige noget
om. Kort sagt: Uanset hvordan du formulerer dine spørgsmål, skal du ikke
regne
med at få svar«.
Hvad er jeres »Code of
Conduct« i forhold til korruption og bestikkelse?
»Den er klar. Det indgår i
alle ledende medarbejderes kontrakter, at det er afskedigelsesgrund«.
Okay. Vil det sige, at en
underdirektør har skiftet job på grund af sagen?
»Det vil jeg ikke sige noget
om«.
Men det vil sige, at i jeres
Code of Conduct kan det få konsekvenser for en underdirektør eller en
afdelingschef, hvis der medvirkes til korruption i en afdeling, han har
ansvaret for?
»Det er der ingen på
Grundfos, der er i tvivl om«.
Kan jeg konkludere, at en
underdirektør er blevet bortvist på baggrund af denne sag?
»Det vil jeg ikke sige noget
om«.
I forhold til Niels Due
Jensen, (bestyrelsesformand og hovedejer. red.) hvilke kommentarer har han
til
sagen?
»Niels Due Jensen - han har
ingen kommentarer«.
Hvorfor ikke. Han
markedsfører Grundfos på, at virksomheden har et socialt ansvar - at man skal
opføre sig ordentligt. Nu indrømmer i selv at have medvirket til, at penge,
der
skulle have været brugt til at hjælpe nødlidende irakere, havner i lommen på
korrupte embedsmænd. Det må han da kunne forklare?
»Jeg vil gerne anholde din
bemærkning: Det har Grundfos ikke«.
Det har jeres medarbejdere,
som agerede på jeres vegne?
»Ja, men hvis vi har en
medarbejder, der eksempelvis tager af kassen, så er det ikke Grundfos, der
medvirker til det«.
Men jeres Code of Conduct
placerer alligevel et ansvar hos vedkommendes foresatte i tilfælde af
eksempelvis korruption. Hvis chefen har et ansvar, så må Grundfos jo have et
ansvar?
»I den sidste ende ligger ansvaret
hos den enkelte medarbejders samvittighed«.
I markedsfører jer på, at man
skal opføre sig ordentligt. Det er Niels Due Jensens leveregel...
»Ved du hvad: Den diskussion
går jeg overhovedet ikke ind i«.
Hvorfor ikke?
»Fordi jeg siger det«.
Til diskussion
Kan du ikke se, at hele
fundamentet for markedsføringen af jeres koncern slår revner, når i bestikker
folk for at få ordrer?
»Det er din påstand«.
Det ligger jo fast, at i har
bestukket folk for at få ordrer?
»Man kan diskutere, om det
var for at få ordrer«.
I bestak vel for at for at få
ordrer. I delte vel ikke bare penge ud på skrømt?
»Jeg vil gerne være fri for
betegnelsen om at »vi« eller »I« og så videre. Men i øvrigt: Jeg går slet
ikke
ind i den diskussion, uanset hvor ihærdigt du forsøger at få mig til det. Det
kan du lige så godt gøre dig klart med det samme. Hvis ikke du er med på det,
så tjener samtalen intet formål«.
Men i har deltaget i
erhvervsfremstød på det irakiske marked. I har haft lokal repræsentation i
Bagdad. I har haft så stort et fokus på det marked. Nu virker det ærligt talt
utroværdigt, når du nu si-ger, at »det vidste vi ingen ting om - det var to
medarbejdere, der bestak«?
»Nu er det sådan, at jeg
kender beløbsstørrelsen på de to betændte ordrer og det totale beløb for den
periode, vi snakker om. De to ordrer udgør en promille af den samlede
omsætning
i Grundfos«.
Så hvis bare man bestikker
med små beløb, så gør det ikke noget?
»Det er en påstand, som jeg
overhovedet ikke vil kommentere«.
1.4. Artikel i Berlingske
Tidende den 22. august 2005
Den 22. august 2005 bragte Berlingske
Tidende ”Business” under overskriften ”Grundfos solgte for 100
mio. kr. til
Olie-for-mad” følgende artikel:
”Lukrativt
For Grundfos var Irak et lukrativt marked
under det korruptions-befængte nødhjælpsprogram Oil-for-Food. Grundfos bestak
sig til to ordrer i 2001 og 2002 på markedet, hvor koncernen fra 1996-2003
solgte pumper og reservedele for over 100 mio. kr.
Grundfos omtaler størrelsen
på de to ordrer og de bestikkelses-beløb, der var involveret i koncernens
samhandel med Saddam-styret fra 1996-2003, som ubetydeligt i forhold til
koncernens omsætning. Men der var ikke småpenge på spil, når man taler om
koncernens samlede salg til Irak under FNs skandaleramte Oil-for-Food
program.
Den særlige
undersøgelseskommission, der kulegraver Oil-for-Food, har fremlagt en liste
med
4.500 firmanavne fra hele verden. Listen kan man kalde en »hvem-solgte-hvad«,
når det handler om, hvilke udenlandske firmaer der med FNs velsignelse indgik
kontrakter med Saddam Husseins embedsmænd fra 1996 til 2003.
På listen optræder tre
Grundfos-selskaber, som i alt har solgt pumper og reservedele for 15,8 mio.
dollar - over 100 mio. kr. Selskaberne er det danske salgsselskab Grundfos DK
A/S samt Grundfos Environment Espana S.A. og Pompes Grundfos Distributions
S.A.
Under pres
Presset af Berlingske
Tidendes kulegravning af sagen erkendte Grundfos torsdag aften, at selskabet
i
forbindelse med to ordrer har bestukket sig til ordrer. Yderligere et forsøg
på
bestikkelse var forberedt, men blev aldrig til noget på grund af
krigsudbruddet.
Koncernledelsen fyrede de to
medarbejdere, der var involveret i skandalen, og siger, at de handlede på
egen
hånd, da de accepterede at betale returkommission til de irakiske
myndigheder,
som de handlede med.
Dermed er Grundfos det første
danske selskab, der indrømmer at have bestukket sig frem på det irakiske
marked
under Oil-for-Food. Om der er flere danske selskaber i det forbryderalbum,
som
FNs særlige undersøgelseskommission i disse uger er ved at lægge sidste hånd
på, vil fremgå til oktober.
Da vil kommissionen, der er
ledet af Paul Volcker, tidligere formand for den amerikanske nationalbank,
sætte de selskaber i gabestok, som ikke har forklaret sig tilfredsstillende
over for kommissionen.
Flere henvendelser
Som beskrevet i Berlingske
Tidende i fredags har Dansk Industri fået en halv snes henvendelser fra
firmaer, der har fået breve fra FN-kommissionen, som beder dem om at redegøre
for omstæn-dighederne omkring de kontrakter, de indgik. Samtidig bliver
firmaerne opfordret til at angive andre.
Danske virksomheder omsatte i
alt for 3,2 mia. kr. under Oil-for-Food og fik ifølge Erhvervs- og
Byggestyrelsen
i alt 1.384 tilladelser til eksport.”
Af en tekstboks i tilknytning
til artiklen fremgår følgende:
”Olie-for-mad
Under
Olie-for-Mad-programmet, som under krigen midlertidigt blev indstillet,
varetog
FN de indtægter fra et begrænset irakisk oliesalg, som skulle betale for
import
af de vigtigste fornødenhe-der. Programmet viste sig at være gennemkorrupt og
undersøges derfor af en særlig FN-undersøgelseskommission. Den danske
industrigigant Grundfos har indrømmet af have bestukket sig til ordrer.
Lidt om programmet
- Iværksat december 1996
- Forsynede omkring 60 pct.
Af irakerne med fødevarer
- Havde til formål at sikre
irakerne 2.470 kalorier pr. dag
- Leverede 570.000 ton
fødevarer om måneden
- 44.000 distributører. 137
leverandører
- Det nyere
Olie-for-Mad-Plus´omfattede også genopbygning af infrastrukturen
- Nuværende Fase XIII af
programmet beløber sig til 30 mia. kr.
Værdi siden 1996
Irakisk olieeksport
380
mia. kr.
Humanitærhjælp
162
mia. kr.
Forsyninger i produktionen
60
mia. kr.”
1.5. Artikel i Berlingske
Tidende den 23. august 2005
Den 23. august 2005 bragte
Berlingske Tidende en artikel under overskriften ”Grundfos smurte
Saddams styre
med fem millioner”. Artiklen er ikke gengivet i kendelsen, da den
vedrører et
frafaldet klagepunkt.
1.6. Artikel i Berlingske
Tidende den 25. august 2005
Den 25. august 2005 bragte
Berlingske Tidende ”Business” en artikel under overskriften
”Grundfos kan
sortlistes af udviklingsbanker”. Artiklen er ikke gengivet i kendelsen,
da den
vedrører et frafaldet klage-punkt.
1.7. Artikel i Berlingske
Tidende den 31. august 2005
Den 31. august 2005 bragte Berlingske
Tidende “Business” under overskriften ”Grundfos har en dårlig
sag” følgende
artikel:
”Berlingske Tidendes svar.
Grundfos' kommunikationsdirektør truer med at trække Berlingske Tidende i
Pressenævnet. Men det kniber med at finde skytset.
Ti dage efter at Berlingske
Tidende bragte de første af en række artikler om pumpekoncernen Grundfos'
involvering i korruptionsskandalen i FNs Oil-for-Food nødhjælpsprogram har
koncer-nens kommunikationsdirektør, Sune Salling-Mortensen, nu henvendt sig
til
avisen.
Ifølge et brev til
chefredaktør, Niels Lunde, har Salling-Mortensen fundet »fejl,
misforståelser,
udokumenterede påstande og fordrejninger« i vores dækning. Grundfos
forbeholder
sig derfor ret til at indbringe Berlingske Tidendes samlede dækning af sagen
for Pressenævnet i henhold til de bestemmelser, der fremgår af
Medieansvarsloven.
Det er en meget alvorlig
anklage, kommunikationsdirektøren retter mod Berlingske Tidende, og den ville
være ødelæggende for vores troværdighed, hvis den var rigtig. Det er
heldigvis
ikke til-fældet, og Sune Salling-Mortensens brev indeholder da også kun ét
konkret angrebspunkt. I avisen 19. august skrev vi, at Grundfos i to tilfælde
havde bestukket irakiske embedsmænd i 2001-2002, og at et tredje
bestikkelsesforsøg blev forpurret af krigs-udbruddet i 2003. Grundfos'
kommunikationsdirektør afviser vores formulering med den begrundelse, at der
er
forskel på at »bestikke og medvirke til bestikkelse.« Men der er ingen
forskel.
I den redegørelse, som Grundfos selv udsendte, da det gik op for ledelsen, at
Berlingske Tidende ville skrive om sagen, står der ordret:
»Koncernledelsen konstaterer,
at der i to ordrer indgået i perioden 2001 og 2002 er begået bestikkelse. To
medarbejdere har indvilget i at betale Saddam-regimets embedsmænd
returkommission
for at opnå ordrer.«
Af hensyn til læserne vil det
også være på sin plads kort at redegøre for forløbet omkring Berlingske
Tidendes afdækning af sagen. I dagene op til den 18. august gennemgik
journalisterne Morten Crone og Sten Jensen en række danske virksomheders
engagement i det korruptionsramte FN-nødhjælpsprogram Oil-for-Food. Grundfos
kontaktes tre gange, og ved den tredje henvendelse om eftermiddagen 18.
august
spørger journalisterne kommunikationsdirektør Sune Salling-Mortensen direkte,
om Grundfos kan sige sig fri for at have begået noget, de ikke skulle i
forbindelse med Oil-for-Food.
Sune Salling-Mortensen
oplyser, at Grundfos har fundet et brev fra kommissionen i et af koncernens
salgsselskaber. Herefter oplyser han - uden at gå i detaljer - at der over en
kortere periode er konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens engagement i
Irak under Oil-for-Food.
Senere samme eftermiddag
beslutter Grundfos at udsende en redegørelse om sagen til Dagbladet Børsen,
Morgenavisen Jyllands-Posten og Berlingske Tidende. Det er budskabet, da
Berlingske
Tidende kort før kl. 18 kontakter Sune Salling-Mortensen. Ifølge
kommunikationsdirektøren skete det »for at tage luften ud af de artikler, som
Berlingske Tidende er på vej med.«
Inden Grundfos offentliggør
redegørelsen torsdag aften, får Sune Salling-Mortensen tilbudt at få avisens
artikler til gennemsyn med henblik på at rette eventuelle faktuelle fejl.
Artiklerne ville blive fremsendt fredag med henblik på offentliggørelse
mandag.
Det tilbud afslog Sune Salling-Mortensen.
På pressemødet 22. august
stod Grundfos' bestyrelsesformand, Niels Due-Jensen, og koncerndirektør Jens
Jørgen Madsen frem og påtog sig det fulde ansvar for to medarbejderes andel i
be-stikkelsessagen. Det ville også have været svært andet. ”
Sammen med artiklen er bragt
følgende brev:
”Kære Niels Lunde
Jeg har nu haft lejlighed til
at foretage en grundig gennemlæsning af Berlingske Tidendes dækning af
Grundfos’ involvering i FN’s Oil for Food Programme.
Jeg vil foreløbig orientere
dig om, at jeg har fundet fejl, misforståelser, udokumenterede påstande og
fordrejninger. Det drejer sig især om Morten Crones artikler, som generelt er
en sammen-blanding af reportage og kommentar.
I vores pressemeddelelse, der
udsendtes torsdag den 18. august skrev vi, at ” .salgsmedarbejdere har
accepteret at betale retur-kommission til de irakiske myndigheder,” og i
meddelelsens af-sluttende kommentar stod der blandt andet at” to
medarbejdere
har medvirket til bestikkelse ”
I jeres udgave fredag den 19.
august skriver I, at Grundfos bestak irakiske embedsmænd.
Der er forskel på at bestikke
og at medvirke til bestikkelse. Det gør jeg Morten Crone opmærksom på i en
telefonsamtale fredag den 19. august, hvor jeg afviser jeres udokumenterede
påstand om, at Grundfos har bestukket. Min afvisning fremgår af Morten Crones
artikel: ”Grundfos: Prestigetab ” i Business lørdag den 20. august,
side 5
nederst, spalte 2, linje 24-26.
Det vil i nærmeste fremtid
blive fastslået, om Grundfos-medarbejdere har medvirket til bestikkelse og
dermed gjort sig skyldige i en straffelovsovertrædelse. Når denne afklaring
foreligger, vender jeg tilbage til sagen, ligesom vi forbeholder os ret til
at
indbringe Berlingske Tidendes samlede dækning af denne sag fra fredag den 19.
august til fredag den 26. august for Presse-nævnet jvf. Medieansvarslovens
bestemmelser. Enkelte artikler er i øvrigt publiceret i flere af
Berlingske-koncernens medier.
Såfremt I skulle ønske at
delagtiggøre jeres læsere i indholdet af nærværende brev, skal jeg anmode om,
at brevet gengives i sin helhed og ikke i redigeret form.
Med venlig hilsen
GRUNDFOS Management A/S
Sune Salling-Mortensen
Kommunikationsdirektør”
1.8. Artikler i Berlingske
Tidende den 1. september 2005:
Den 1. september 2005 bragte
Berlingske Tidende ”Business” under overskriften ”Grundfos
trækkes i retten”
følgende artikel:
”Bestikkelse. Grundfos er på
vej ind i en spektakulær retssag, der kan kaste nyt lys over sagen om
koncernens medvirken til bestikkelse i Irak.
Industrigiganten Grundfos
bliver nu hevet i retten oven på den belastende sag om bestikkelse af
irakiske
embedsmænd.
En tidligere irakisk
Grundfos-repræsentant stævner således koncernen for at få udbetalt de 8,8
mio.
kr., han hævder at have til gode for at skaffe den danske virksomhed ordrer i
Irak under det skandaleramte nødhjælpsprogram Oil-for-Food i 2000-2001.
[A] var i perioden betroet
med fuldmagter fra Grundfos til at repræsentere selskabet. På fem måneder hen
over årsskiftet 2000-2001 skaffede han ifølge egne oplysninger ordrer for 63
mio. kr. Han hævder bl.a. via sin danske advokat Eli Heckscher, at den første
ordre kun kom i hus, fordi han betalte en irakisk embedsmand 42.000 dollar
for
»konsulentbistand«. Grundfos afviser alle beskyldning i stævningen.
»Det er uhyrlige påstande. Vi
vil bestride, at der foreligger noget berettiget krav,« siger Sune
Salling-Mortensen,
koncern-kommunikationsdirektør i Grundfos, om stævningen, der blev sendt til
Sø- og Handelsretten i går.
Bagmandspolitiet er i gang
med en efterforskning af sagen efter Berlingske Business' afsløringer for 14
dage siden.
Nu er Berlingske Business i
besiddelse af en række dokumenter fra [A], som Bagmandspolitiet betegner som
»interessante«.
»Jeg vil bestemt ikke
udelukke, at vi gerne vil tale med ham,« siger Jørn Gravesen,
kriminalinspektør
i Bagmandspolitiet.
Det er [A] ifølge advokat Eli
Heckscher helt indstillet på.
»Det er kun naturligt for ham
at komme til Danmark og stille sin viden samt en række dokumenter i sagen til
rådighed for politiet,« siger han.
Det første retsmøde vil
formentlig tidligst kunne finde sted om otte måneder. Blandt vidnerne bliver
Grundfos' tidligere koncernchef og nuværende bestyrelsesformand, Niels Due
Jensen.”
Samme dag bragte avisen en
artikel i sektion ”Business” under overskriften ”Grundfos
stævnes i Irak-sag”
og en artikel under overskriften ”Due Jensen skal i vidneskranken”.
Artiklerne
er ikke gengivet i kendelsen, da de vedrører klagepunkter, der er frafaldet.
1.9. Berlingske Tidendes
artikler den 2. september 2005
Den 2. september 2005 bragte
Berlingske Tidende ”Business” en artikel under overskriften
”Grundfos' irakiske
repræsentant gav come-back” og en artikel under overskriften
”Opsigtsvækkende
danske retssager i kølvandet på Oil-for-Food”. Artiklerne er ikke
gengivet i
kendelsen, da de vedrører klagepunkter, der er frafaldet.
1.10. Berlingske Tidendes
artikler den 3. september 2005
Den 3. september 2005 bragte
Berlingske Tidende ”Business” under overskriften
”Bestikkelsesskandale sender
Grundfos i flyverskjul” følgende artikel:
”Misforhold
Jo flere oplysninger, der
slipper ud i den bestikkelsessag, som har underdrejet Grundfos, desto mere
tillukket er koncernledelsen. Ingen kommentarer er eneste kommentar.
Sagen om Grundfos' medvirken
til bestikkelse i Irak under FN-nødhjælpsprogrammet Oil-for-Food er for anden
uge i træk en tung byrde for den tidligere koncernchef og nuværende
bestyrelsesformand
Niels Due Jensen.
Men jo længere tid der går,
desto mindre ønsker Grundfos at sige om sagen, som undersøges af
Bagmandspolitiet, efter at Berlingske Business afdækkede den.
For 14 dage siden erkendte
koncernen at have medvirket til bestikkelse og returkommission under
Oil-for-Food. Det skete i en redegørelse, hvor det fremgik, at Grundfos i
2004
selv havde afsløret to medarbejdere og fyret dem for at have medvirket til
bestikkelse.
Vred fax
Men allerede i 2001 - mens
det lukrative nødhjælpsprogram stadig var i gang - kunne koncernen være
kommet
på sporet af at noget var galt i Irak. Det viser dokumenter, som Berlingske
Business er i besiddelse af.
10. oktober 2001 tikkede en
fax sendt fra Tyrkiet ind til Grundfos i Bjerringbro. Faxen er bl.a. stilet
til
Niels Due Jensen og indledes med ordsproget: »Det er bedre at have en klog
fjende end en dum ven«.
Hvis ikke man kendte
afsenderen og sammenhængen, så ligner faxens vrede formuleringer og indhold
ikke noget, man behøver at tage seriøst.
Men afsenderen var den
irakiske entreprenør [A], der som betroet repræsentant i Irak havde kendskab
til bestikkelse og returkommission i forbindelse med Grundfos' kontrakter
under
det lukrative FN-nødhjælpsprogram Oil-for-Food. Manden har nu stævnet
Grundfos
i sagen, som ventes for Sø- og Handelsretten inden for otte måneder.
I faxen er [A] vred over, at
han ikke har fået de kommissionsbetalinger på i alt 8,8 mio. kr., han hævder,
Grundfos skylder ham, efter at han har fået fire kontrakter på plads for den
danske pumpekoncern i 2000-2001.
Mange spørgsmål
Niels Due Jensen afviste for
14 dage siden på et pressemøde ethvert kendskab til, at Grundfos skulle have
medvirket til bestikkelse.
Faxen fra 10. oktober 2001 er
ikke første gang, [A] advarede den daværende koncernchef om, at Grundfos
havde
viklet sig ud i massive problemer på det irakiske marked.
Fem måneder tidligere havde
den forsmåede repræsentant også sendt en fax (gengivet i Berlingske Business
i
går, red.), hvor han skriver, at Due Jensen er »nødt til at indse de farer,
der
har omringet firmaets omdømme«.
Berlingske Business ville
gerne have spurgt Niels Due Jensen om hvad han husker om fax-brevene - og om
han betragter [A] som en svindler.
Desuden ville Berlingske
Tidende spørge Grundfos, hvorfor værdien af de ordrer, som [A] formidlede som
koncernens repræsentant, voksede fra Grundfos havde afgivet et første tilbud,
og indtil [A]s firma [B] fremsatte det endelige tilbud til irakiske
ministerier.
Tre fakturaer
Berlingske Business er i
besiddelse af kopier af de fakturaer om udbetaling af kommission for hver
handel, han skaffede Grundfos. Handlerne blev godkendt og finansieret af FNs
Oil-for-Food program.
På fakturaerne fremgår
usædvanlige »Differencebeløb«.
Faktura 1 fra 12. april 2001
er »differencebeløbet« 8.665 euro.
Faktura 2 fra 29. juli 2001
er »differencebeløbet« 8.835 euro.
Faktura 3 fra 24. september
2001 er »differencebeløbet« 647.584 euro.
I nutidskurser er der tale om
4,9 mio. kr.
Berlingske Tidende ville
gerne spørge, hvorfor der med forskellige formuleringer efter hvert
»differencebeløb«
står »We gave 50 % to our friends« (Vi gav 50 procent til vores venner, red.)
Vennerne dækker angiveligt
over Saddam Hussein og hans embedsmænd. Men hvem fik de resterende 50
procent?
Spørgsmålet kan ifølge [A]
besvares af den Grundfos-eksportdirektør, [C], som ifølge de dokumenter,
Berlingske Business er i besiddelse af, stod i direkte kontakt med [A].
Berlingske
Business har billeder fra Bagdad, hvor [C] assisteret af [A] i november 2000
skriver kontrakter under sammen med irakiske embedsmænd. Det er ikke lykkedes
at få en kommentar fra [C], som forlod Grundfos i 2004 for i stedet at blive
direktør for [D].
Det er heller ikke lykkedes
at få svar hos koncernkommunikationsdirektør i Grundfos Sune
Salling-Mortensen,
som i en mail skriver, at »så længe Bagmandspolitiet undersøger sagen, har
Grundfos
ikke yderligere kommentarer end den meddelelse, som Niels Due Jensen udsendte
torsdag eftermiddag«.
I meddelelsen skrev Due
Jensen, at han »på det skarpeste tager afstand til de fantasifulde
beskyldninger«.”
1.11. Berlingske Tidendes
artikel den 12. september 2005
Den 12. september 2005 bragte
Berlingske Tidende ”Business” under overskriften
”Jura-eksperter: Danske
virksomheder kan ikke løbe fra ansvaret” følgende artikel:
”Bestikkelse Var det
ulovligt, da danske virksomheder accepterede Saddam Husseins krav om
returkommission
under Oil-for-Food? Ja, siger juraeksperter.
At Saddam Hussein havde sat
returkommission så grundigt i system under FN-nødhjælpsprogrammet
Oil-for-Food,
at det nærmest lignede skatte- eller toldlovgivning, fritager ikke Grundfos
og
andre virksomheder, der accepterede at betale returkommission, for
strafansvar
i Danmark.
Det konkluderer de to
jura-professorer Vagn Greve og Lars Bo Langsted.
Så undskyldningen om, at »når
alle gjorde det, og når det var den eneste måde at få ordrer på, så var
bestikkelse i orden«, holder ifølge de to juraeksperter ikke.
Bagmandspolitiet
efterforsker nu Grundfos, som ifølge egne oplysninger har accepteret at
betale
returkommission i forbindelse med to kontrakter under Oil-for-Food. Desuden
er
de øvrige 74 danske virksomheder, der ifølge FN har solgt varer under
Oil-for-Food, i Bagmandspolitiets søgelys.
En rapport fra FNs særlige
undersøgelseskommission har netop slået fast, at fra 2000 havde Saddam
Hussein
underlagt Iraks import af varer under Oil-for-Food programmet systematiske
betalinger af returkommissioner fra de virksomheder, der ønskede at handle.
Men selv om en diktator gør
et helt lands importaktiviteter gennemkorrupt, og selv om FN-programmet var
gennemkorrupt, så fjerner det ikke ansvaret for kriminelle handlinger for en
dansk virksomhed, som accepterede at bestikke eller betale returkommission,
understreger Vagn Greve.
»At returkommission er sat i
system, fjerner ikke strafansvaret efter de forskellige danske regler i
straffeloven om bestikkelse og returkommission,« siger Vagn Greve, som er
professor i strafferet ved Københavns Universitet.
Lars Bo Langsted, professor
ved Aalborg Universitet med speciale i økonomisk kriminalitet, siger:
»At sammenligne den
systematiske opkrævning af returkommission med en skat eller told kan være
nærliggende.
Men sammenligningen halter. Returkommission er ulovligt at deltage i for
danske
virksomheder. Hvis man har accepteret at tilsidesætte lovens regler, så har
man
pådraget sig et ansvar,« siger Lars Bo Langsted.
Straframmen for bestikkelse
blev i Danmark i 2000 sat op til tre års fængsel. Begge professorer
understreger, at danske domstole ikke tidligere har behandlet sager, der
ligner
Oil-for-Food sagerne. Derfor understreger de, at der er tale om forsigtige
gæt
på udfaldet af eventuelle straffesager.
»Hvis der var tale om, at
Saddam Hussein havde indført en formel toldlovgivning, og FN havde accepteret
den, så ville der formentlig ikke være noget strafansvar for danske
virksomheder, der accepterede at betale returkommission,« siger Vagn Greve,
som
uddyber:
»Mit foreløbige gæt er, at
det vil blive svært for virksomheder at overbevise danske domstole om, at
samhandlen med Saddam Hussein skal bedømmes ud fra toldregler i stedet for
bestikkelsesreglerne,« siger han.
Svære overvejelser
Berlingske Business beskrev
for tre uger siden, hvordan Grundfos-sagen og andre mulige sager kan skrive
dansk retshistorie. Det kan ske, hvis Bagmandspolitiet vælger at føre sag mod
virksomhederne og ikke de enkeltpersoner i virksomhederne, der udførte de
kriminelle handlinger. Loven giver mulighed for at gøre det, men endnu har
det
ikke været prøvet.
Bagmandspolitiets chef,
statsadvokat Henning Thiesen oplyser, at ingen endnu er blevet sigtet i
sagen.
»Sådanne sager vil altid
medføre svære juridiske overvejelser. Men jeg har ingen kommentarer til,
hvilke
paragraffer vi overvejer at tage i brug, eller hvordan vi eventuelt vil
anlægge
en sag,« siger han.
Mens Oil-for-Food stadig var
i gang, forsøgte Oticon og Mærsk-selskabet Safmarine ihærdigt at advare FN
om,
at Saddam Husseins styre opkrævede ulovlig returkommission.
»Hvis en virksomhed rettidigt
- altså i det øjeblik den stilles over for et krav - henvendte sig til FN og
advarede om uregelmæssigheder, så kan de danske strafbestemmelser formentlig
ikke komme til anvendelse,« siger Vagn Greve.
Grundfos tager ansvaret
Oil-for-Food ophørte med at
eksistere, da Irak blev invaderet af den amerikanskledede koalition i 2003.
I juni 2004 henvendte
Grundfos sig til FN og Udenrigsministeriet og erkendte de to tilfælde af
returkommission.
To medarbejdere, som havde ansvaret, forlod ifølge Grundfos virksomheden i
efteråret
2004.
Først da Berlingske Business
var på sporet af sagen i august i år, udsendte Grundfos en redegørelse til
medierne og overdrog senere sagen til Bagmandspolitiet.
På et pressemøde for tre uger
siden erklærede bestyrelsesformand Niels Due Jensen og koncernchef Jens
Jørgen
Madsen, at de påtager sig det formelle ansvar for bestikkelsesskandalen.
»Straffeloven siger, at hvis
man forhindrer forbrydelsen i at blive fuldt realiseret, så bliver man
straffri. Hvis man opdager eller fortryder bagefter og derefter henvender
sig,
så kan straffen blive mildere. Men strafansvaret, det forsvinder ikke,« siger
Vagn Greve.
Professoren understreger, at
der er glidende overgange i ansvaret. Blandt andet spiller virksomhedernes
kendskab til og accept af kravet om returkommission ind i billedet.
»Men dansk ret er baseret på
det grundprincip, at selv om man er uvidende om forbrydelsen, så er man ikke
straffri,« siger han.”
Under et fotografi af
bestyrelsesformand Niels Due Jensen og koncernchef Jens Jørgen Madsen står:
”Grundfos orienterede i
august - da Berlingske Business var på sporet af sagen - om to tilfælde af
bestikkelse i Irak. Her ses bestyrelsesformand Niels Due Jensen (til venstre)
og koncernchef Jens Jørgen Madsen under pressemødet.”
Af en tekstboks i artiklen
står:
”Oil-for-Food skandalen
- Et af historiens mest
ambitiøse nødhjælpsprogrammer er nu en af verdens største
korruptionsskandaler.
1996-2003 solgte Irak olie mod at købe nødhjælp for pengene. Den samlede
værdi
var 64,2 mia. dollar. FN kontrollerede kun mod våbenkøb - ikke korruption.
- Fra 2000 malkede Saddam
Hussein systematisk Oil-for-Food, så ingen virksomheder kunne få ordrer uden
at
acceptere ulovlig returkommission. 75 af de 4.500 virksomheder, der leverede
til Oil-for-Food, er danske. Grundfos har siden 2004 hemmeligholdt at have
medvirket til bestikkelse og returkommission, men blev afsløret af Berlingske
Business for tre uger siden.
- Også selskabet Bukkehave
har ifølge en uafhængig undersøgelseskommission betalt returkommission til
Irak. Århus-selskabet AVK nægtede at betale returkommission, men tabte en
retssag mod en agent.”
2. Parternes synspunkter
2.1. Grundfos’ synspunkter
Grundfos har opdelt sin klage
i 15 punkter, hvoraf punkterne 8, 9, 12 og 13 efterfølgende er frafaldet. De
bestående klagepunkter kan sammenfattes således, at Berlingske Tidende har
tilsidesat god presse-skik derved:
1.at det i underrubrikken til
artiklen den 19. august 2005 fejlagtigt konstateres, at ”Grundfos
erkender bestikkelse”,
uanset at det af selskabets redegørelse af 18. august 2004 alene fremgår, at
der har været tale om medvirken til bestikkelse begået af 2 af selskabets
medarbejdere, ligesom avisen mangler belæg for sin brug af det kommenterede
ord
”beskæmmet” som beskrivelse af Grundfos erkendelse af de omhandlede
forhold;
2.at overskriften til
forsiden på sektionen Business den 19. august 2005 (”Grundfos: Ja vi
bestak”)
ikke har dækning i redegørelsen af 18. august 2005;
3.at artiklen den 19. august
2005 (”Grundfos indrømmer bestikkelse i Irak”) burde have været
præsenteret som
en kommentar til sagen, idet bl.a. det anførte, hvorefter ”Grundfos
brugte dybt
ulovlige forretningsmetoder”, alene udtrykker journalisternes egen
holdning til
sagen;
4.at indledningen til
tekstboksen den 19. august 2005 (”Bodsgang i Bjerringbro”)
efterlader det
indtryk, at tekstboksens efterfølgende indhold er en ordret gengivelse af
Grundfos redegørelse af 18. august 2005, men at man i tekstboksens afsnit
vedrørende juni 2004 har anvendt ordet ”bestikkelse” og ikke
”uregelmæssigheder”
som anført i det tilsvarende afsnit i selve redegørelsen;
5.at omtalen af en
”Grundfos-skandale” i overskriften til artiklen den 20. august 2005
(”Bagmandspolitiet
følger Grundfos-skandale”) giver artiklerne karakter af en kampagne,
hvori
Grundfos på forhånd synes dømt;
6.at det med ordet
”Underligt” som stikord i underrubrikken til artiklen den 20.
august 2005
(”Grundfos: Prestigetab er en erhvervsrisiko”) fejlagtigt
postuleres, at
Grundfos koncernchef og bestyrelsesformand ikke har ønsket at udtale sig, men
i
stedet har overladt dette til selskabets kommunikationsdirektør, hvis
udtalelser
herom imidlertid er blevet fordrejet;
7.at udsagnet i artiklen den
22. august 2005 (”Grundfos solgte for 100 mio. kr. til
Olie-for-mad”),
hvorefter der i betragtning af størrelsen af Grundfos samlede salg til Irak
under ”Oil for Food”-programmet ikke var ”småpenge på
spil” for selskabet, er
udtryk for en sammenblanding af reportage og kommentar;
8.(frafaldet)
9.(frafaldet)
10. at der i den angiveligt
ordrette gengivelse af Grundfos redegørelse af 18. august 2005 i artiklen den
31. august 2005 (”Grundfos har en dårlig sag”) anvendes ordet
”bestikkelse”,
svarende til det ligeledes forkerte resumé af redegørelsen i tekstboksen den
19. august 2005, uanset at der i selve redegørelsen faktisk tales om
”uregelmæssigheder”;
11.at bemærkningen i artiklen
den 1. september 2005, hvorefter Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
Kriminalitet
”er i gang med en efterforskning af sagen efter Berlingske
Business’ afsløringer”,
efterlader det urigtige indtryk, at statsadvokatens efterforskning er indledt
på foranledning af Berlingske Tidende, til trods for at det var Grundfos
selv,
der opfordrede statsadvokaten til at gå ind i sagen;
12.(frafaldet)
13.(frafaldet)
14.at udsagnet i artiklen den
3. september 2005 (”Bestikkelsesskandale sender Grundfos i
flyverskjul”),
hvorefter ”sagen for anden uge i træk [er] en tung byrde for den
tidligere
koncernchef og nuværende bestyrelses-formand Niels Due Jensen”, er en
personlig
antagelse, som der ikke er anført noget grundlag for i artiklen,
15.at det i den ledsagende
tekstboks til artiklen den 12. september 2005 (”Jura-eksperter: Danske
virksomheder kan ikke løbe fra ansvaret”) urigtigt er anført, at
Grundfos siden
2004 havde hemmeligholdt sagen, men var blevet afsløret af Berlingske
Tidende,
når selskabet allerede i maj 2004 havde givet meddelelse om sagen til FN og
Udenrigsministeriet, idet selskabet ikke har nogen pligt til at informere
offentligheden eller inkriminere sig selv.
2.2. Berlingske Tidendes
synspunkter
Berlingske Tidende har i
anledning af de enkelte klage-punkter anført følgende:
Ad 1. Den af Grundfos anførte
sondring mellem bestikkelse og medvirken hertil er irrelevant for sagen.
Brugen
af ordet ”beskæmmet” er for det første udtryk for sædvanlig
journalistisk
sprogbrug og har for det andet dækning i selskabets beklagelse af forløbet
som
anført i redegørelsen af 18. august 2005.
Ad 2. Overskriften har fuld
dækning i redegørelsen af 18. august 2005, hvoraf det bl.a. fremgår, at
Grundfos’ ledelse dybt beklager de to medarbejderes medvirken til
bestikkelse i
forbindelse med Grundfos’ salg af pumper under Oil for Food-programmet.
Ad 3. De omhandlede vurderinger
ligger inden for rammerne af sædvanlig, sober nyhedsformidling. Det anføres i
den forbindelse bl.a., at artiklens omtale af selskabets ”dybt ulovlige
forretningsmetoder”
alene afspejler forholdets ulovlighed efter dansk ret.
Ad 4. Der foregives ikke at
være tale om en ordret gengivelse af redegørelsen af 18. august 2005, og
redegørelsen er ikke gengivet som et citat med anvendelse af citationstegn.
Ordet bestikkelse er blot en præcisering i forhold til redegørelsens brug af
udtrykket ”uregelmæssigheder” og fremgår endvidere af det sidste
afsnit i selve
redegørelsen.
Ad 5. Det bestrides, at
karakteristikken af den pågældende sag som en skandale skulle være i strid
med
god presseskik.
Ad 6. Det bestrides, at der
foreligger nogen fordrejning af kommunikationsdirektørens udtalelser, ligesom
grundlaget for det, som er anført i underrubrikken, klart fremgår af selve
artiklen.
Ad 7. Der henvises til det ad
klagepunkt 3 anførte.
Ad 8. (frafaldet)
Ad 9. (frafaldet)
Ad 10. Der er tale om en
citeringsfejl, som dog ikke har karakter af tilsidesættelse af god
presseskik.
Det var således berettiget, at Berlingske Tidende på baggrund af
Grundfos’ egen
redegørelse af 18. august 2005 konstaterede, at der ”i to ordrer indgået
i
perioden 2001 og 2002 er begået bestikkelse”.
Ad 11. Det fremgår alene af
artiklen, at det netop var efter Berlingske Tidendes afdækning af sagen, at
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet indledte sin efterforskning
af
sagen. Hertil kommer dog, at statsadvokatens efterforskning rent faktisk var
foranlediget af omtalen i Berlingske Tidende.
Ad 12. (frafaldet)
Ad 13. (frafaldet)
Ad 14. Det pågældende udsagn
ligger inden for rammerne af den redaktionelle frihed for vurderende eller
beskrivende udtryk i nyhedsdækningen.
Ad 15. Uanset orienteringen
af FN og Udenrigsministeriet i maj 2004 har Grundfos fortsat hemmeligholdt
sagen over for såvel offentligheden som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
Kriminalitet. Formuleringen i tekstboksen sigter netop til denne form for
hemmeligholdelse, som det også fremgår af sammenhængen mellem artiklen og
tekstboksen.
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer del-taget:
Lene Pagter Kristensen,
Finn Ro-
wold, Lene
Sarup og Kirsten Dyregaard.
3. Pressenævnets afgørelse og
begrundelse:
For så vidt angår klagepunkterne
1, 2 og 4 bemærker Pressenævnet, at artiklernes beskrivelse af de omhandlede
forhold som tilfælde af ”bestikkelse” ses at have fornøden dækning
i Grundfos
egen redegørelse af 18. august 2005, hvori selskabets ledelse ”dybt
beklager”,
at ”to medarbejdere har medvirket til bestikkelse”. Idet nævnet i
øvrigt skal
henvise til det, Berlingske Tidende har anført i anledning af disse
klagepunkter, finder nævnet derfor ikke grundlag for at udtale, at god
presseskik
er blevet tilsidesat i forbindelse med de pågældende artikler.
Ad klagepunkt 3 bemærker
nævnet, at de formuleringer af vurderende karakter, som indgår i den
omhandlede
artikel, herunder udtrykket ”dybt ulovlige forretningsmetoder”,
ikke ses at gå
ud over rammerne for den redaktionelle formuleringsfrihed.
De enkelte formuleringer ses efter den sammenhæng,
hvori de indgår, endvidere ikke at give anledning til tvivl om, at der alene
er
tale om en gengivelse af de pågældende journalisters egne vurderinger som led
i
en kritisk journalistisk reportage.
Det samme gør sig efter
nævnets opfattelse gældende i forbindelse med Berlingske Tidendes brug af
ordet
”skandale” i overskriften til den artikel, der omtales under
klagepunkt 5, samt
avisens udlægning af udtalelserne fra Grundfos’ kommunikationsdirektør i
forbindelse med artiklen under klagepunkt 6.
Tilsvarende finder nævnet,
for så vidt angår klagepunkt 7, ikke, at det går ud over rammerne for den
redaktionelle formuleringsfrihed at konstatere, at der på baggrund af den
oplyste størrelse af Grundfos’ omsætning under Oil for Food-programmet
ikke har
været ”småpenge” på spil for selskabet.
Endelig bemærker nævnet om
den artikel, der omtales under klagepunkt 14, at artiklens indledende
vurdering
af den belastning, sagen udgør for Grundfos’ koncerndirektør,
umiddelbart ses
at have baggrund i artiklens senere omtale af en række personlige
henvendelser
til koncerndirektøren fra selskabets tidligere repræsentant i Irak.
Nævnet finder på ovennævnte
baggrund ikke grundlag for at udtale kritik i anledning af de artikler, der
omtales under klagepunkterne 3, 5, 6, 7 og 14.
For så vidt angår klagepunkt
10, konstaterer nævnet, at der ikke som anført i den omhandlede artikel er
tale
om en ordret gengivelse af Grundfos’ redegørelse af 18. august 2005.
Uanset at
artiklen herved har fået et fejlagtigt indhold, mener nævnet dog ikke, at
denne
fejl er af en så alvorlig karakter, at der er grundlag for at anse god
presseskik for tilsidesat. Nævnet lægger herved vægt på, at udtrykket
”bestikkelse”, selvom det i relation til det konkrete citat må
anses for
fejlagtigt, dog indgår i redegørelsens sidste afsnit som en beskrivelse af de
selv samme ”uregelmæssigheder”, som citatet vedrører, jf. det
ovenfor anførte
vedrørende klagepunkterne 1, 2 og 4.
I anledning af klagepunkt 11
bemærker Pressenævnet, at nævnet ikke har mulighed for at foretage en
bevismæssig bedømmelse af faktiske forhold, som parterne er uenige om. Nævnet
har derfor heller ikke mulighed for at efterprøve, hvorvidt Statsadvokaten
for
Særlig Økonomisk Kriminalitet som anført af Berlingske Tidende må antages at
have indledt sin efterforskning på foranledning af avisens omtale af sagen.
Endelig bemærker nævnet, for
så vidt angår klagepunkt 15, at det havde været ønskeligt, om det af
tekstboksen til den pågældende artikel var fremgået, at Grundfos af egen
drift
faktisk havde valgt at orientere FN og Udenrigsministeriet om sagen allerede
i
juni 2004, inden Berlingske Tidendes angivelige afsløring af sagen i august
2005. Henset til at orienteringen af FN og Udenrigsministeriet fremgår
andetsteds i den pågældende artikel, mener nævnet dog ikke, at der er
grundlag
for at anse god presseskik for tilsidesat i denne forbindelse.
Nævnet finder herefter ikke,
at god presseskik er over-trådt i forhold til nogen af de opretholdte
klagepunkter.
Afgjort den 24. januar 2006.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-232 Retsinformation · 20. marts 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af Irak-mandatet Retsinformation · 3. februar 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00476 Retsinformation · 4. marts 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00213 Retsinformation · 11. maj 2012
- Administrativ ophævelse af MP1230805 GRANDFAR <fig> - AN 2019 00032 - Hjemvisning Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. februar 2021
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fortsat dansk bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak. Retsinformation · 21. juni 2004