Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-231

KEN nr 9110 af 24/01/2006Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet20. marts 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2005-6-231

Grundfos har klaget til

Pressenævnet over en række artikler i Berlingske Tidende i perioden fra den

19.

august til den 12. september 2005, idet virksomheden mener, at god presseskik

er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

1.1. Grundfos redegørelse af

18. august 2005

Den 18. august 2005 udsendte

Grundfos en redegørelse af følgende ordlyd til en række udvalgte

avisredaktioner,

herunder Berlingske Tidende:

”Pressemeddelelse:

Grundfos’ involvering i FN’s

Oil for Food-program for Irak

Et af Grundfos-koncernens

salgsselskaber har modtaget et standardbrev fra FN’s uafhængige

undersøgelseskommission

vedrørende organisationens Oil for Food Programme for Irak (1996-2003). I

brevet udbeder FN sig information om, hvorvidt Grundfos er vidende om

betaling

af returkommission til irakiske myndigheder. Informationerne vil indgå i

undersøgelseskommissionens rapport, der ventes offentliggjort i efteråret.

Det

er på den baggrund vigtigt for os at præcisere følgende omkring

Grundfos’

involvering i Oil for Food-programmet.

Tidsforløb:

Læs alt

1996-2003: Grundfos-koncernen

leverer under det humanitære Oil for Food-program drikkevandspumper til Irak.

Alle ordrer og efterfølgende fakturaer går gennem FN’s sanktionskomité i

New

York, hvor de granskes og godkendes.

Maj 2004: Koncernledelsen

beslutter at foretage en intern kontrol af alle koncernens transaktioner

under

Oil for Food-programmet.

Juni 2004: Koncernledelsen må

med beklagelse konstatere, at der er uregelmæssigheder i forbindelse med to

gennemførte ordrer. De to ordrer er indgået i perioden 2001-2002. Det

konstateres derudover, at der har været gjort forberedelser til en

tilsvarende

transaktion i en handel, der blandt andet grundet krigs-udbruddet ikke blev

til

noget. To medarbejderes ansættelse bringes til ophør, idet det er

dokumenteret,

at de pågældende salgs-medarbejdere har accepteret at betale returkommission

til de irakiske myndigheder.

Juni 2004: Grundfos

underretter omgående Udenrigsministeriet og FN om resultatet af den interne

undersøgelse. Samtidig tilbyder Grundfos at stille alt materiale vedrørende

alle koncernens ordrer under Oil for Food til rådighed for FN’s

uafhængige

undersøgelseskommission.

September 2004: Medlemmer af

FN’s uafhængige undersøgelses-kommission besøger på Grundfos’

initiativ

hovedsædet i Bjerringbro, hvor alle relevante papirer lægges frem og

overdrages

til kommissionen.

August 2005: Et af koncernens

salgsselskaber modtager det tidligere omtalte brev uanset, at FN som nævnt

allerede i 2004 fik fuld orientering om de to ordrer. Grundfos gør

undersøgelses-kommissionen opmærksom på dette og meddeler, at man intet

yderligere har at tilføje.

Udtalelse fra

Grundfos-koncernens ledelse:

”Grundfos ser med den største

alvor på det, der er sket på trods af vore regler og interne kontrolsystemer.

Vi beklager dybt, at to medarbejdere har medvirket til bestikkelse i

forbindelse med Grundfos’ salg af pumper under Oil for Food-programmet,

og vi

har gjort alt for åbent at samarbejde med FN i New York for at få sagen

opklaret og afsluttet på tilfredsstillende vis. Grundfos har ikke yderligere

kommentarer til sagen, før vi modtager en konklusion fra FN’s

undersøgelseskommission,”

siger koncernchef Jens Jørgen Madsen.

Med venlig hilsen

Sune Salling-Mortensen

koncern-kommunikationsdirektør

Grundfos Management A/S”

1.2. Berlingske Tidendes artikler

den 19. august 2005

Den 19. august 2005 bragte

Berlingske Tidende følgende artikel under overskriften ”73 danske

virksomheder

under mistanke for korruption i Irak” på avisens forside:

”FN kræver, at et bredt

udsnit af danske virksomheder nu redegør for deres samhandel med Saddam

Husseins styre før Irak-krigen. Er svarene ikke tilfredsstillende, bliver de

sat i gabestok. Grundfos erkender bestikkelse.

Korruptionsskandalen i FNs

nødhjælpsprogram Oil-for-Food ruller nu for fuld kraft ind over dansk

erhvervsliv.

Mindst 73 danske virksomheder - store som små - der handlede med Saddam

Husseins styre fra 1996 til 2003 skal nu over for FN redegøre for, at deres

forretningsmetoder var lovlige.

I aftes erkendte en af

Danmarks største virksomheder, Grundfos, beskæmmet, at virksomheden i to

tilfælde havde bestukket irakiske embedsmænd i 2001-02. Et tredje forsøg på

bestikkelse blev forpurret af krigsudbruddet i 2003. Erkendelsen kom, fordi

Berlingske Tidende var i gang med at afdække danske virksomheders engagement

i

det skandaleramte FN-program.

»Grundfos ser med største

alvor på det, der er sket. Vi beklager dybt, at to medarbejdere har medvirket

til bestikkelse,« siger koncernchef Jens Jørgen Madsen.

Efter en intern undersøgelse

valgte Grundfos allerede for et år siden at fyre de to medarbejdere og

orientere FNs undersøgelses-kommission om forholdene.

FNs særlige

undersøgelseskommission arbejder i disse dage på højtryk for at færdiggøre en

rapport, der skal afdække svindel med programmet, der havde en værdi på 64,2

mia. dollar for de involverede 4.500 firmaer fra hele verden, som deltog i

Oil-for-Food.

Danske virksomheder har

ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen omsat for 3,2 mia. kr. på FN-programmet.

Berlingske Tidende har gennemgået en kommissionsrapport, der viser, at mindst

73 danske virksomheder hentede ordrer hos Saddams embeds-mænd, der blev

betalt

af oliesalget.

FNs undersøgelseskommission

har nu sendt breve til samtlige virksomheder, der har været involveret i

Oil-for-Food. I brevene kræver FN, at virksomhederne dels redegør for egne

aktiviteter og opfordrer virksomhederne til at angive konkurrenter og

samarbejdspartnere.

Sidste oktober konkluderede

en CIA-rapport, at der var begået korruption for 1,7 mia. dollar.

At det kunne komme så vidt

skyldes ifølge den tidligere danske FN-chef og arkitekt bag

Oil-for-Food-programmet, Henrik Olesen, at udformningen af programmet gav

Saddams embeds-mænd og virksomhederne vide muligheder for korruption.

»Sikkerhedsrådet lavede en

stor fejl, da de gik ind på Iraks krav om, at det var Irak, der skulle indgå

kontrakterne med firmaerne. Og at der ikke var mulighed for fra FNs side, at

kontrollere, hvad der foregik.«

Den tidligere FN-chef

beklager i dag, at FN kun kontrollerede for, at ordrerne ikke handlede om

våben.

Korruptionsbekæmpelse var ikke mandatet.

En halv snes danske

virksomheder har i de seneste uger henvendt sig til Dansk Industri, DI, for

at

høre, hvordan de skal stille sig til brevet fra FN. DI opfordrer firmaerne

til

at sige sandheden.

»Lad være med at forklare jer

ud af noget. Sig tingene som de er,« siger Marianne Castenskiold,

chefkonsulent

i DI, der understreger, at virksomhedernes egne jurister skal sættes ind,

hvis

de får problemer.”

Af en tekstboks på forsiden

fremgår følgende:

”Oil-For-Food

FNs nødhjælpsprogram

Oil-For-Food var med en samlet værdi af 64,2 mia. dollar en af historiens

største nødhjælpsoperationer.

Operationen, som kørte fra

1996 til 2003 skulle redde den nødlidende irakiske civilbefolkning fra at gå

til grunde. Irakerne fik lov at købe nødhjælp for penge, de tjente på at

sælge

olie.

FN overvågede oliesalget og

kontrollerede, at irakerne ikke købte våben for pengene. FN tjekkede ikke, om

virksomheder bestak de irakiske embedsmænd for at opnå ordrer.

FN skriver til samtlige 4.500

virksomheder - herunder 73 danske - og beder dem redegøre for deres

handler.”

Forsiden til avisens tillæg

”Business” samme dag har følgende overskrift ”Grundfos: Ja vi

bestak” med

tilhørende underrubrik:

”Den danske industrigigant

Grundfos erkender i to tilfælde at have brugt bestikkelse for at få del i

store

ordrer i Irak. Milliarderne flød i et gigantisk nødhjælpsprogram under Saddam

Hussein-styret, og det fik Grundfos-medarbejdere til at bestikke embedsmænd

for

at få del i ordrerne, erkender Grundfoschefen Jens Jørgen Madsen.”

I tillægget ”Business” er

samme dag under overskriften ”Grundfos indrømmer bestikkelse i

Irak” bragt

følgende artikel:

”Ulovligt. Den danske

pumpekoncern Grundfos brugte dybt ulovlige forretningsmetoder, da det

familieejede danske industriikon handlede med Irak i 2001 og 2001. Koncernen

bestak i to tilfælde embedsmænd og har nu fyret to medarbejdere for det.

Pletfri etik og høj moral er

to kodeord, der betyder meget i pumpekoncernen Grundfos, en af Danmarks

største

industrivirksomheder. Det siger koncernledelsen i hvert fald herhjemme.

Men ét er hvad man fortæller

danskerne, noget andet er, hvordan man opfører sig i udlandet.

Det viser en alvorlig sag om

bestikkelse i Irak, som selskabet selv er skyld i at være havnet i. Grundfos

brugte nemlig bestikkelse af Sadam-styrets embedsmænd for at løbe med ordrer

på

pum-per, der skulle forsyne den irakiske civilbefolkning med drikke-vand.

Ordrerne var en del af FNs gigantiske nødhjælpsprogram Oil for Food, et

program, som senere har vist sig at være en ren pengemaskine for Sadam

Husseins

embedsmænd og for virksomheder som Grundfos, der villigt finansierede

bestikkelsen med returkommissioner.

Dokumentationen for

bestikkelsses-sagerne sendte Grundfos selv ud i går, da det stod klart, at

Berlingske

Tidende ville afdække sagen. I redegørelsen fremgår det, at de to

medarbejdere,

der stod for bestikkelsen af embedsmændene nu er blevet fyret. Det skete i

juni, da en intern kontrol i virksomheden afslører uregelmæssigheder.

De to medarbejdere havde

betalt returkommission til de irakiske myndigheder og fik derfor ordren på de

såkaldte overrislings-pumper.

Handlerne blev godkendt af FN

i New York, som udelukkende var på vagt over for skjulte våbenindkøb.

Aftalerne

blev ikke re-videret med henblik på at afsløre korruption.

Grundfos markedsfører sig på,

at man skal opføre sig ordentligt, og derfor er sagen et alvorligt

prestigetab

for koncernen.

»Grundfos ser med den største

alvor på det, der er sket på trods af vore regler og interne kontrolsystemer.

Vi beklager dybt, at to medarbejdere har medvirket til bestikkelse i

forbindelse med Grundfos' salg af pumper under Oil for Food-programmet, og vi

har gjort alt for åbent at samarbejde med FN i New York for at få sagen

opklaret og afsluttet på tilfredsstillende vis,« siger kon-cernchef Jens

Jørgen

Madsen.

Jens Jørgen Madsen har ikke

yderligere kommentarer, før koncernen modtager en konklusion fra FN's

undersøgelseskommission. Grundfos valgte i går aftes at sende en redegørelse

for forløbet til pressen. Ifølge koncern-kommunikationsdirektør Sune

Salling-Mortensen skete det for at tage luften ud af de afsløringer, som

Berlingske Tidende var på vej med i sagen.

Grundfos havde efter den

Første Golfkrig et salgs- og marketing kontor i Bagdad, som samarbejdede tæt

med Saddam-styret og med flere FN-organisationer, herunder Oil for Food

administrati-onen.

Grundfos har ifølge egne

oplysninger haft »et betydeligt antal ordrer« under Oil-for-Food programmet.

Ud

over at have udført ulovligheder i de to tilfælde indrømmer Grundfos, at have

forbe-redt yderligere en bestikkelsessag for at løbe med ordrer for snuden af

konkurrenterne. Kun på grund af krigsudbruddet i 2003 blev ordren ikke til

noget.

Grundfos' handlinger er en

del af den mosaik af ulovligheder, der er fulgt i kølvandet på Oil for Food

programmet, og som nu er årsag til, at FN har nedsat en

undersøgelseskommission, der skal kulegrave samtlige 4.500 virksomheders

samhandel med Saddam-regimet.

Berlingske Tidende har

gennemgået 300 siders FN-rapporter og fundet i alt 73 danske virksomheder,

som

på grund af bestikkelsessagerne nu - skyldige eller ej - er i FNs søgelys

mistænkt for korruption.”

En tekstboks med tilknytning

til artiklen har følgende ordlyd:

”Danmark og Oil for Food

Fra 1996 til 2003 solgte danske

virksomheder varer og tjeneste-ydelser for 3,2 mia. kr. via FNs

nødhjælpsprogram Oil for Food. Saddam-styret fik lov til at sælge olie mod at

lade pengene gå til indkøb af mad, medicin og andre varer og tjenesteydelser,

som kunne forhindre det krigshærgede land i at bryde helt sammen.

Det var Erhvervs- og

Byggestyrelsen, som formidlede kontakt mellem de danske virksomheder og

FN-systemet, som godkendte handlerne. Styrelsen har udarbejdet følgende

oversigt over antallet af handelstilladelser til virksomhederne samt det

samlede beløb i mio. kr. i de år, Oil for Food kørte.

Opgørelse over udstedte tilladelser:

Antal

Samlet

beløb i mio. kr.

2003:

99

106

2002:

333

942

2001:

323

905

2000:

268

872

1999:

115

229

1998:

165

128

1997:

59

46

1996:

22

15”

I yderligere en tekstboks

hedder det:

”Bodsgang i Bjerringbro

I går valgte Grundfos selv at

gå til bekendelse og indrømme at have begået bestikkelse. Koncernens

redegørelse er følgende:

- 1996-2003:

Grundfos-koncernen leverer under det humanitære Oil for Food-program

drikkevandspumper

til Irak. Alle ordrer og efterfølgende fakturaer går gennem FN's

sanktionskomité i New York, hvor de granskes og godkendes.

- Maj 2004: Koncernledelsen

laver en intern kontrol af alle koncernens transaktioner under Oil for

Food-programmet.

- Juni 2004: Koncernledelsen

konstaterer, at der i to ordrer indgået i perioden 2001 og 2002 er begået

bestikkelse. To medarbejdere har indvilget i at betale Saddam-regimets

embedsmænd returkommission for at opnå ordrer.

Ud over det var der gjort

forberedelser til en tilsvarende transaktion i yderligere én handel. Men på

grund af krigsudbruddet blev handlen og ulovlighederne ikke til noget.

De to medarbejdere fyres.

- Juni 2004: Grundfos underretter

omgående Udenrigsministeriet og FN om resultatet af den interne undersøgelse

og

tilbyder at stille alt materiale vedrørende alle koncernens ordrer under Oil

for Food til rådighed for FN's uafhængige undersøgelseskommission.

- September 2004: Medlemmer

af FN's uafhængige undersøgelseskommission besøger på Grundfos' initiativ

hovedsædet i Bjerringbro, hvor alle relevante papirer lægges frem og

overdrages

til kommissionen.

- Juli-august 2005: FN

udsender breve til alle virksomheder, der har leveret til Oil-for-Food og

beder

om dokumentation for, at de ikke har medvirket i korruption.

- August 2005: Grundfos

meddeler FN, at man allerede har reageret på sagen og at man intet yderliger

har at tilføje.

- 18. august 2005: Fordi

Berlingske Tidende kulegraver sagen, vælger Grundfos af sig selv at

offentliggøre

sin rolle i korruptions-skandalen.”

Ved siden af ovennævnte

tekstbokse er under overskriften ”Penge under bordet var normalt”

bragt

følgende artikel:

”Korruption. Hele opbygningen

af Oil for Food indbød til korruption og bestikkelse. Der var ingen kontrol

med

milliardbeløbene som irakerne rådede over og FN tjekkede kun om varerne kunne

bru-ges militært. Tidligere dansk FN-chef var hovedarkitekt, men ville have

mere kontrol.

FNs storstilede

nødhjælpsaktion Oil for Food, var en ren guld-grube for Saddam Husseins

inderkreds

og korrupte irakiske embedsmænd. Der var ingen effektiv kontrol med de 64

mia.

dollar, der blev handlet for. Og det var normal praksis, at firmaer blev

afkrævet cash, hvis de ville have del i de irakiske kontrakter.

Det gælder i følge den

tidligere humanitære FN-chef i Irak, Henrik Olesen, også for danske

virksomheder:

»Min generelle holdning er,

det vil være usædvanligt, hvis de fik en kontrakt uden på en eller anden måde

at give noget under bordet.

Det er muligt at virksomhederne

kunne undgå det, hvis de handlede med et produkt, som ikke ret mange andre

kunne levere, og at der var en interesse i at få Danmark ind som leverandør,«

siger han.

Afsløringen af, at den ellers

estimerede danske virksomhed Grundfos gennem et af sine datterselskaber i to

tilfælde var involveret i ulovligheder, bekræfter dette billede.

Men hele den endelige

opsætning af Oil for Food indbød til at trække ulovlige beløb ud af

olieindtægterne.

Henrik Olesen, der har

opholdt sig mange år i Mellemøsten og er fortrolig med vanemønstrene, var en

af

hovedarkitekterne bag det Oil for Food program, som FN allerede i 1991

forsøgte

at få Saddam Hussein til at acceptere.

Programmet skulle mildne

konsekvenserne af de omfattende handelssanktioner, som Irak blev underlagt

efter den første Golfkrig. Hvem husker ikke Tv-billederne af fejlernærede,

eller dødssyge børn på nedslidte irakiske hospitaler.

Iraks fordel var, at den

forarmede nation boede oven på nogle af verdens største oliefelter. Derfor

ville Irak selv kunne finansiere indkøbene til nødhjælpsprogrammet med

oliesalg, som blev kon-trolleret af FN. Olien gjorde det særdeles lukrativt

for

blandt andre danske virksomheder at levere til irakerne.

Da programmet endelig blev

indført i 1996, var det uden Henrik Olesens medvirken, men efter den seneste

Golfkrig vendte han tilbage til Irak som dansk forbindelsesofficer til den

amerikanske overgangsadministration.

Imens begyndte irakerne også

at rydde op i dyngerne af korruptionsbelastende papirer.

Og at der væltede

korruptionssager ud af enormt omfang undrer ikke Henrik Olesen. For

kontrol-mulighederne var ikke blevet så grundige som han kunne have ønsket:

»Det er helt oplagt at

Sikkerhedsrådet lavede en stor fejl, da de gik ind på Iraks krav om, at det

var

Irak, der skulle indgå kontrakterne med firmaerne. Og at der ikke var

mulighed

for fra FNs side, at kontrollere hvad der foregik. Det er det, der er sagen,«

siger den pensionerede embedsmand nu til Berlingske Tidende fra sin residens

i

Frankrig.

»Kontrakt-forhandlingerne

foregik mellem den irakiske regering og firmaerne, og det eneste FN og

Sikkerhedsrådet skulle gøre var, at kontrollere, at de produkter, der blev

leveret, ikke kunne bruges til fremstilling af våben. Det var det eneste.

Hvorvidt der var overfakturering, returkommission, bestikkelse og alt muligt

andet, det havde FN og Sikkerhedsrådet ikke til opgave at se på,« siger

Henrik

Olesen.

Det var i den atmosfære, at

73 danske firmaer gennem seks år, hentede aftaler hjem for 3,2 mia. kr., og

at

i hvert fald Grundfos datterselskabet trådte ved siden af.

»Man kan beklage, hvad der

skete, men man havde sådan set indbygget muligheden for korruption i hele

processen. Man havde indbygget noget ubehageligt i processen fra

begyndelsen,«

lyder dommen fra Henrik Olesen.

Men danske og andre firmaer

vidste, hvad de gik ind til, når de stak foden indenfor på det irakiske

marked,

mens Saddam stadig var ved magten og Oil for Food-pengene flød, mener Henrik

Olesen.

»Alt andet lige vil firmaer

helst undgå korruption. Men det var jo et lidt ejendommeligt marked at gå ind

på. Så det er klart, at man ved hvad man gør, hvis man begynder at bruge tid

og

kræfter på at gå ind i Oil for Food. Det er noget risikofyldt noget, men de

danske firmaer er jo heller ikke blåøjede.”

1.3. Berlingske Tidendes

artikler den 20. august 2005

Den 20. august 2005 bragte

Berlingske Tidende under overskriften ”Bagmandspolitiet følger

Grundfos-skandale” følgende artikel:

”Bagmandspolitiet følger

Grundfos-skandalen på tætteste hold. Det oplyser statsadvokat Henning

Thiesen,

efter at Berlingske Tidende i går afdækkede, at Grundfos, et af Danmarks

største industriselskaber, har gjort sig skyldige i bestikkelse. Grundfos har

bestukket irakiske embedsmænd under FNs skandaleom-bruste nødhjælpsprogram

”Oil-for-Food”.

”Vi vil i den kommende tid

følge nøje med i sagen,” siger statsadvokat Henning Thiesen, chef for

Bagmandspolitiet til Ritzau.

Skandalen ruller, netop som

de danske myndigheder har fået øgede beføjelser i forhold til at retsforfølge

danskere eller virksomheder, der har medvirket til korruption i ind- og

udland.

”Udgangspunktet er, at dansk

lov kan gælde – og man kan straffe virksomheden og de personer som har

udført

bestikkelse,” siger juraprofessor Vagn Greve.

Erhvervsminister Bendt

Bendtsen (K) ser med alvor på sagen: ”Danske virksomheder skal handle

anstændigt, også selvom de agerer i lande, der ikke ha de samme traditioner

for

ordentlig og anstændig virksomhedsdrift, som vi har herhjemme,” siger

han.”

Avisens tillæg ”Business”

bragte samme dag under overskriften ”Grundfos: Prestigetab er en

erhvervsrisiko”

følgende artikel:

”Underligt Grundfos-topchefen

Jens Jørgen Madsen og bestyrelsesformad Niels Due Jensen havde ingen

kommentarer til Grundfos-skandalen om virksomhedens bestikkelse i Irak. Det

sagde koncern-kommunikationsdirektør Sune Salling Mortensen, som derfor måtte

svare på Berlingske Tidendes spørgsmål.

Sune Salling-Mortensen, hvad

er jeres kommentar til sagen?

»Vi giver ingen kommentarer

nogen steder«.

Hvorfor ikke?

»Vi har ikke flere

oplysninger at lægge frem, før undersøgelses-kommissionen er færdig med sit

arbejde og har lagt deres konklusion frem«.

Hvad med det prestigetab, som

skandalen koster Grundfos. Hvordan vil i komme videre?

»Altså. Det er en

erhvervsrisiko, vi løber, og det er et problem, som i ikke behøver at bekymre

jer om«.

Skal jeg forstå det sådan, at

prestigetab er den risiko, man løber, når man begår bestikkelse?

»Nu er det ikke noget, der er

sket forsætligt. Det er ikke noget, virksomheden har villet«.

Det er sket alligevel.

»Ja, men i et firma med

13.000 ansatte går man ud fra, at der er nogen, der tager af kassen, og at

der

er nogen, der på anden måde overtræder interne regler og begår ulovligheder«.

Det går i simpelthen ud fra i

Grundfos - at nogle tager af kassen og andre begår ulovligheder?

»Det er ikke noget, vi går ud

fra, og det er ikke noget, vi forventer«.

Hvilke metoder?

Hvordan kan det være, at I

siger, at koncernledelsen ikke vidste noget om ulovlighederne. I laget af

underdirektører må nogen have vidst, hvad der foregik eller have haft en ide

om, hvilke forret-ningsmetoder, der var almindelige på det irakiske marked?

»Det kan jeg ikke sige noget

om«.

Hvilke konsekvenser har sagen

fået i laget af underdirektører?

»Det kan jeg ikke sige noget

om«.

Vil det sige, at den har fået

konsekvenser?

»Det kan jeg ikke sige noget

om«.

Hvorfor ikke?

»Hverken du eller andre får

yderligere kommentarer. Omkring de to medarbejdere vil vi ikke sige noget om,

hvem de er, eller hvor de var henne på det pågældende tidspunkt«.

Altså om de var en del af

Bagdad-kontoret eller om de tilhørte andre dele af koncernen?

»Det vil vi ikke sige noget

om. Kort sagt: Uanset hvordan du formulerer dine spørgsmål, skal du ikke

regne

med at få svar«.

Hvad er jeres »Code of

Conduct« i forhold til korruption og bestikkelse?

»Den er klar. Det indgår i

alle ledende medarbejderes kontrakter, at det er afskedigelsesgrund«.

Okay. Vil det sige, at en

underdirektør har skiftet job på grund af sagen?

»Det vil jeg ikke sige noget

om«.

Men det vil sige, at i jeres

Code of Conduct kan det få konsekvenser for en underdirektør eller en

afdelingschef, hvis der medvirkes til korruption i en afdeling, han har

ansvaret for?

»Det er der ingen på

Grundfos, der er i tvivl om«.

Kan jeg konkludere, at en

underdirektør er blevet bortvist på baggrund af denne sag?

»Det vil jeg ikke sige noget

om«.

I forhold til Niels Due

Jensen, (bestyrelsesformand og hovedejer. red.) hvilke kommentarer har han

til

sagen?

»Niels Due Jensen - han har

ingen kommentarer«.

Hvorfor ikke. Han

markedsfører Grundfos på, at virksomheden har et socialt ansvar - at man skal

opføre sig ordentligt. Nu indrømmer i selv at have medvirket til, at penge,

der

skulle have været brugt til at hjælpe nødlidende irakere, havner i lommen på

korrupte embedsmænd. Det må han da kunne forklare?

»Jeg vil gerne anholde din

bemærkning: Det har Grundfos ikke«.

Det har jeres medarbejdere,

som agerede på jeres vegne?

»Ja, men hvis vi har en

medarbejder, der eksempelvis tager af kassen, så er det ikke Grundfos, der

medvirker til det«.

Men jeres Code of Conduct

placerer alligevel et ansvar hos vedkommendes foresatte i tilfælde af

eksempelvis korruption. Hvis chefen har et ansvar, så må Grundfos jo have et

ansvar?

»I den sidste ende ligger ansvaret

hos den enkelte medarbejders samvittighed«.

I markedsfører jer på, at man

skal opføre sig ordentligt. Det er Niels Due Jensens leveregel...

»Ved du hvad: Den diskussion

går jeg overhovedet ikke ind i«.

Hvorfor ikke?

»Fordi jeg siger det«.

Til diskussion

Kan du ikke se, at hele

fundamentet for markedsføringen af jeres koncern slår revner, når i bestikker

folk for at få ordrer?

»Det er din påstand«.

Det ligger jo fast, at i har

bestukket folk for at få ordrer?

»Man kan diskutere, om det

var for at få ordrer«.

I bestak vel for at for at få

ordrer. I delte vel ikke bare penge ud på skrømt?

»Jeg vil gerne være fri for

betegnelsen om at »vi« eller »I« og så videre. Men i øvrigt: Jeg går slet

ikke

ind i den diskussion, uanset hvor ihærdigt du forsøger at få mig til det. Det

kan du lige så godt gøre dig klart med det samme. Hvis ikke du er med på det,

så tjener samtalen intet formål«.

Men i har deltaget i

erhvervsfremstød på det irakiske marked. I har haft lokal repræsentation i

Bagdad. I har haft så stort et fokus på det marked. Nu virker det ærligt talt

utroværdigt, når du nu si-ger, at »det vidste vi ingen ting om - det var to

medarbejdere, der bestak«?

»Nu er det sådan, at jeg

kender beløbsstørrelsen på de to betændte ordrer og det totale beløb for den

periode, vi snakker om. De to ordrer udgør en promille af den samlede

omsætning

i Grundfos«.

Så hvis bare man bestikker

med små beløb, så gør det ikke noget?

»Det er en påstand, som jeg

overhovedet ikke vil kommentere«.

1.4. Artikel i Berlingske

Tidende den 22. august 2005

Den 22. august 2005 bragte Berlingske

Tidende ”Business” under overskriften ”Grundfos solgte for 100

mio. kr. til

Olie-for-mad” følgende artikel:

”Lukrativt

For Grundfos var Irak et lukrativt marked

under det korruptions-befængte nødhjælpsprogram Oil-for-Food. Grundfos bestak

sig til to ordrer i 2001 og 2002 på markedet, hvor koncernen fra 1996-2003

solgte pumper og reservedele for over 100 mio. kr.

Grundfos omtaler størrelsen

på de to ordrer og de bestikkelses-beløb, der var involveret i koncernens

samhandel med Saddam-styret fra 1996-2003, som ubetydeligt i forhold til

koncernens omsætning. Men der var ikke småpenge på spil, når man taler om

koncernens samlede salg til Irak under FNs skandaleramte Oil-for-Food

program.

Den særlige

undersøgelseskommission, der kulegraver Oil-for-Food, har fremlagt en liste

med

4.500 firmanavne fra hele verden. Listen kan man kalde en »hvem-solgte-hvad«,

når det handler om, hvilke udenlandske firmaer der med FNs velsignelse indgik

kontrakter med Saddam Husseins embedsmænd fra 1996 til 2003.

På listen optræder tre

Grundfos-selskaber, som i alt har solgt pumper og reservedele for 15,8 mio.

dollar - over 100 mio. kr. Selskaberne er det danske salgsselskab Grundfos DK

A/S samt Grundfos Environment Espana S.A. og Pompes Grundfos Distributions

S.A.

Under pres

Presset af Berlingske

Tidendes kulegravning af sagen erkendte Grundfos torsdag aften, at selskabet

i

forbindelse med to ordrer har bestukket sig til ordrer. Yderligere et forsøg

på

bestikkelse var forberedt, men blev aldrig til noget på grund af

krigsudbruddet.

Koncernledelsen fyrede de to

medarbejdere, der var involveret i skandalen, og siger, at de handlede på

egen

hånd, da de accepterede at betale returkommission til de irakiske

myndigheder,

som de handlede med.

Dermed er Grundfos det første

danske selskab, der indrømmer at have bestukket sig frem på det irakiske

marked

under Oil-for-Food. Om der er flere danske selskaber i det forbryderalbum,

som

FNs særlige undersøgelseskommission i disse uger er ved at lægge sidste hånd

på, vil fremgå til oktober.

Da vil kommissionen, der er

ledet af Paul Volcker, tidligere formand for den amerikanske nationalbank,

sætte de selskaber i gabestok, som ikke har forklaret sig tilfredsstillende

over for kommissionen.

Flere henvendelser

Som beskrevet i Berlingske

Tidende i fredags har Dansk Industri fået en halv snes henvendelser fra

firmaer, der har fået breve fra FN-kommissionen, som beder dem om at redegøre

for omstæn-dighederne omkring de kontrakter, de indgik. Samtidig bliver

firmaerne opfordret til at angive andre.

Danske virksomheder omsatte i

alt for 3,2 mia. kr. under Oil-for-Food og fik ifølge Erhvervs- og

Byggestyrelsen

i alt 1.384 tilladelser til eksport.”

Af en tekstboks i tilknytning

til artiklen fremgår følgende:

”Olie-for-mad

Under

Olie-for-Mad-programmet, som under krigen midlertidigt blev indstillet,

varetog

FN de indtægter fra et begrænset irakisk oliesalg, som skulle betale for

import

af de vigtigste fornødenhe-der. Programmet viste sig at være gennemkorrupt og

undersøges derfor af en særlig FN-undersøgelseskommission. Den danske

industrigigant Grundfos har indrømmet af have bestukket sig til ordrer.

Lidt om programmet

- Iværksat december 1996

- Forsynede omkring 60 pct.

Af irakerne med fødevarer

- Havde til formål at sikre

irakerne 2.470 kalorier pr. dag

- Leverede 570.000 ton

fødevarer om måneden

- 44.000 distributører. 137

leverandører

- Det nyere

Olie-for-Mad-Plus´omfattede også genopbygning af infrastrukturen

- Nuværende Fase XIII af

programmet beløber sig til 30 mia. kr.

Værdi siden 1996

Irakisk olieeksport

380

mia. kr.

Humanitærhjælp

162

mia. kr.

Forsyninger i produktionen

60

mia. kr.”

1.5. Artikel i Berlingske

Tidende den 23. august 2005

Den 23. august 2005 bragte

Berlingske Tidende en artikel under overskriften ”Grundfos smurte

Saddams styre

med fem millioner”. Artiklen er ikke gengivet i kendelsen, da den

vedrører et

frafaldet klagepunkt.

1.6. Artikel i Berlingske

Tidende den 25. august 2005

Den 25. august 2005 bragte

Berlingske Tidende ”Business” en artikel under overskriften

”Grundfos kan

sortlistes af udviklingsbanker”. Artiklen er ikke gengivet i kendelsen,

da den

vedrører et frafaldet klage-punkt.

1.7. Artikel i Berlingske

Tidende den 31. august 2005

Den 31. august 2005 bragte Berlingske

Tidende “Business” under overskriften ”Grundfos har en dårlig

sag” følgende

artikel:

”Berlingske Tidendes svar.

Grundfos' kommunikationsdirektør truer med at trække Berlingske Tidende i

Pressenævnet. Men det kniber med at finde skytset.

Ti dage efter at Berlingske

Tidende bragte de første af en række artikler om pumpekoncernen Grundfos'

involvering i korruptionsskandalen i FNs Oil-for-Food nødhjælpsprogram har

koncer-nens kommunikationsdirektør, Sune Salling-Mortensen, nu henvendt sig

til

avisen.

Ifølge et brev til

chefredaktør, Niels Lunde, har Salling-Mortensen fundet »fejl,

misforståelser,

udokumenterede påstande og fordrejninger« i vores dækning. Grundfos

forbeholder

sig derfor ret til at indbringe Berlingske Tidendes samlede dækning af sagen

for Pressenævnet i henhold til de bestemmelser, der fremgår af

Medieansvarsloven.

Det er en meget alvorlig

anklage, kommunikationsdirektøren retter mod Berlingske Tidende, og den ville

være ødelæggende for vores troværdighed, hvis den var rigtig. Det er

heldigvis

ikke til-fældet, og Sune Salling-Mortensens brev indeholder da også kun ét

konkret angrebspunkt. I avisen 19. august skrev vi, at Grundfos i to tilfælde

havde bestukket irakiske embedsmænd i 2001-2002, og at et tredje

bestikkelsesforsøg blev forpurret af krigs-udbruddet i 2003. Grundfos'

kommunikationsdirektør afviser vores formulering med den begrundelse, at der

er

forskel på at »bestikke og medvirke til bestikkelse.« Men der er ingen

forskel.

I den redegørelse, som Grundfos selv udsendte, da det gik op for ledelsen, at

Berlingske Tidende ville skrive om sagen, står der ordret:

»Koncernledelsen konstaterer,

at der i to ordrer indgået i perioden 2001 og 2002 er begået bestikkelse. To

medarbejdere har indvilget i at betale Saddam-regimets embedsmænd

returkommission

for at opnå ordrer.«

Af hensyn til læserne vil det

også være på sin plads kort at redegøre for forløbet omkring Berlingske

Tidendes afdækning af sagen. I dagene op til den 18. august gennemgik

journalisterne Morten Crone og Sten Jensen en række danske virksomheders

engagement i det korruptionsramte FN-nødhjælpsprogram Oil-for-Food. Grundfos

kontaktes tre gange, og ved den tredje henvendelse om eftermiddagen 18.

august

spørger journalisterne kommunikationsdirektør Sune Salling-Mortensen direkte,

om Grundfos kan sige sig fri for at have begået noget, de ikke skulle i

forbindelse med Oil-for-Food.

Sune Salling-Mortensen

oplyser, at Grundfos har fundet et brev fra kommissionen i et af koncernens

salgsselskaber. Herefter oplyser han - uden at gå i detaljer - at der over en

kortere periode er konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens engagement i

Irak under Oil-for-Food.

Senere samme eftermiddag

beslutter Grundfos at udsende en redegørelse om sagen til Dagbladet Børsen,

Morgenavisen Jyllands-Posten og Berlingske Tidende. Det er budskabet, da

Berlingske

Tidende kort før kl. 18 kontakter Sune Salling-Mortensen. Ifølge

kommunikationsdirektøren skete det »for at tage luften ud af de artikler, som

Berlingske Tidende er på vej med.«

Inden Grundfos offentliggør

redegørelsen torsdag aften, får Sune Salling-Mortensen tilbudt at få avisens

artikler til gennemsyn med henblik på at rette eventuelle faktuelle fejl.

Artiklerne ville blive fremsendt fredag med henblik på offentliggørelse

mandag.

Det tilbud afslog Sune Salling-Mortensen.

På pressemødet 22. august

stod Grundfos' bestyrelsesformand, Niels Due-Jensen, og koncerndirektør Jens

Jørgen Madsen frem og påtog sig det fulde ansvar for to medarbejderes andel i

be-stikkelsessagen. Det ville også have været svært andet. ”

Sammen med artiklen er bragt

følgende brev:

”Kære Niels Lunde

Jeg har nu haft lejlighed til

at foretage en grundig gennemlæsning af Berlingske Tidendes dækning af

Grundfos’ involvering i FN’s Oil for Food Programme.

Jeg vil foreløbig orientere

dig om, at jeg har fundet fejl, misforståelser, udokumenterede påstande og

fordrejninger. Det drejer sig især om Morten Crones artikler, som generelt er

en sammen-blanding af reportage og kommentar.

I vores pressemeddelelse, der

udsendtes torsdag den 18. august skrev vi, at ” .salgsmedarbejdere har

accepteret at betale retur-kommission til de irakiske myndigheder,” og i

meddelelsens af-sluttende kommentar stod der blandt andet at” to

medarbejdere

har medvirket til bestikkelse ”

I jeres udgave fredag den 19.

august skriver I, at Grundfos bestak irakiske embedsmænd.

Der er forskel på at bestikke

og at medvirke til bestikkelse. Det gør jeg Morten Crone opmærksom på i en

telefonsamtale fredag den 19. august, hvor jeg afviser jeres udokumenterede

påstand om, at Grundfos har bestukket. Min afvisning fremgår af Morten Crones

artikel: ”Grundfos: Prestigetab ” i Business lørdag den 20. august,

side 5

nederst, spalte 2, linje 24-26.

Det vil i nærmeste fremtid

blive fastslået, om Grundfos-medarbejdere har medvirket til bestikkelse og

dermed gjort sig skyldige i en straffelovsovertrædelse. Når denne afklaring

foreligger, vender jeg tilbage til sagen, ligesom vi forbeholder os ret til

at

indbringe Berlingske Tidendes samlede dækning af denne sag fra fredag den 19.

august til fredag den 26. august for Presse-nævnet jvf. Medieansvarslovens

bestemmelser. Enkelte artikler er i øvrigt publiceret i flere af

Berlingske-koncernens medier.

Såfremt I skulle ønske at

delagtiggøre jeres læsere i indholdet af nærværende brev, skal jeg anmode om,

at brevet gengives i sin helhed og ikke i redigeret form.

Med venlig hilsen

GRUNDFOS Management A/S

Sune Salling-Mortensen

Kommunikationsdirektør”

1.8. Artikler i Berlingske

Tidende den 1. september 2005:

Den 1. september 2005 bragte

Berlingske Tidende ”Business” under overskriften ”Grundfos

trækkes i retten”

følgende artikel:

”Bestikkelse. Grundfos er på

vej ind i en spektakulær retssag, der kan kaste nyt lys over sagen om

koncernens medvirken til bestikkelse i Irak.

Industrigiganten Grundfos

bliver nu hevet i retten oven på den belastende sag om bestikkelse af

irakiske

embedsmænd.

En tidligere irakisk

Grundfos-repræsentant stævner således koncernen for at få udbetalt de 8,8

mio.

kr., han hævder at have til gode for at skaffe den danske virksomhed ordrer i

Irak under det skandaleramte nødhjælpsprogram Oil-for-Food i 2000-2001.

[A] var i perioden betroet

med fuldmagter fra Grundfos til at repræsentere selskabet. På fem måneder hen

over årsskiftet 2000-2001 skaffede han ifølge egne oplysninger ordrer for 63

mio. kr. Han hævder bl.a. via sin danske advokat Eli Heckscher, at den første

ordre kun kom i hus, fordi han betalte en irakisk embedsmand 42.000 dollar

for

»konsulentbistand«. Grundfos afviser alle beskyldning i stævningen.

»Det er uhyrlige påstande. Vi

vil bestride, at der foreligger noget berettiget krav,« siger Sune

Salling-Mortensen,

koncern-kommunikationsdirektør i Grundfos, om stævningen, der blev sendt til

Sø- og Handelsretten i går.

Bagmandspolitiet er i gang

med en efterforskning af sagen efter Berlingske Business' afsløringer for 14

dage siden.

Nu er Berlingske Business i

besiddelse af en række dokumenter fra [A], som Bagmandspolitiet betegner som

»interessante«.

»Jeg vil bestemt ikke

udelukke, at vi gerne vil tale med ham,« siger Jørn Gravesen,

kriminalinspektør

i Bagmandspolitiet.

Det er [A] ifølge advokat Eli

Heckscher helt indstillet på.

»Det er kun naturligt for ham

at komme til Danmark og stille sin viden samt en række dokumenter i sagen til

rådighed for politiet,« siger han.

Det første retsmøde vil

formentlig tidligst kunne finde sted om otte måneder. Blandt vidnerne bliver

Grundfos' tidligere koncernchef og nuværende bestyrelsesformand, Niels Due

Jensen.”

Samme dag bragte avisen en

artikel i sektion ”Business” under overskriften ”Grundfos

stævnes i Irak-sag”

og en artikel under overskriften ”Due Jensen skal i vidneskranken”.

Artiklerne

er ikke gengivet i kendelsen, da de vedrører klagepunkter, der er frafaldet.

1.9. Berlingske Tidendes

artikler den 2. september 2005

Den 2. september 2005 bragte

Berlingske Tidende ”Business” en artikel under overskriften

”Grundfos' irakiske

repræsentant gav come-back” og en artikel under overskriften

”Opsigtsvækkende

danske retssager i kølvandet på Oil-for-Food”. Artiklerne er ikke

gengivet i

kendelsen, da de vedrører klagepunkter, der er frafaldet.

1.10. Berlingske Tidendes

artikler den 3. september 2005

Den 3. september 2005 bragte

Berlingske Tidende ”Business” under overskriften

”Bestikkelsesskandale sender

Grundfos i flyverskjul” følgende artikel:

”Misforhold

Jo flere oplysninger, der

slipper ud i den bestikkelsessag, som har underdrejet Grundfos, desto mere

tillukket er koncernledelsen. Ingen kommentarer er eneste kommentar.

Sagen om Grundfos' medvirken

til bestikkelse i Irak under FN-nødhjælpsprogrammet Oil-for-Food er for anden

uge i træk en tung byrde for den tidligere koncernchef og nuværende

bestyrelsesformand

Niels Due Jensen.

Men jo længere tid der går,

desto mindre ønsker Grundfos at sige om sagen, som undersøges af

Bagmandspolitiet, efter at Berlingske Business afdækkede den.

For 14 dage siden erkendte

koncernen at have medvirket til bestikkelse og returkommission under

Oil-for-Food. Det skete i en redegørelse, hvor det fremgik, at Grundfos i

2004

selv havde afsløret to medarbejdere og fyret dem for at have medvirket til

bestikkelse.

Vred fax

Men allerede i 2001 - mens

det lukrative nødhjælpsprogram stadig var i gang - kunne koncernen være

kommet

på sporet af at noget var galt i Irak. Det viser dokumenter, som Berlingske

Business er i besiddelse af.

10. oktober 2001 tikkede en

fax sendt fra Tyrkiet ind til Grundfos i Bjerringbro. Faxen er bl.a. stilet

til

Niels Due Jensen og indledes med ordsproget: »Det er bedre at have en klog

fjende end en dum ven«.

Hvis ikke man kendte

afsenderen og sammenhængen, så ligner faxens vrede formuleringer og indhold

ikke noget, man behøver at tage seriøst.

Men afsenderen var den

irakiske entreprenør [A], der som betroet repræsentant i Irak havde kendskab

til bestikkelse og returkommission i forbindelse med Grundfos' kontrakter

under

det lukrative FN-nødhjælpsprogram Oil-for-Food. Manden har nu stævnet

Grundfos

i sagen, som ventes for Sø- og Handelsretten inden for otte måneder.

I faxen er [A] vred over, at

han ikke har fået de kommissionsbetalinger på i alt 8,8 mio. kr., han hævder,

Grundfos skylder ham, efter at han har fået fire kontrakter på plads for den

danske pumpekoncern i 2000-2001.

Mange spørgsmål

Niels Due Jensen afviste for

14 dage siden på et pressemøde ethvert kendskab til, at Grundfos skulle have

medvirket til bestikkelse.

Faxen fra 10. oktober 2001 er

ikke første gang, [A] advarede den daværende koncernchef om, at Grundfos

havde

viklet sig ud i massive problemer på det irakiske marked.

Fem måneder tidligere havde

den forsmåede repræsentant også sendt en fax (gengivet i Berlingske Business

i

går, red.), hvor han skriver, at Due Jensen er »nødt til at indse de farer,

der

har omringet firmaets omdømme«.

Berlingske Business ville

gerne have spurgt Niels Due Jensen om hvad han husker om fax-brevene - og om

han betragter [A] som en svindler.

Desuden ville Berlingske

Tidende spørge Grundfos, hvorfor værdien af de ordrer, som [A] formidlede som

koncernens repræsentant, voksede fra Grundfos havde afgivet et første tilbud,

og indtil [A]s firma [B] fremsatte det endelige tilbud til irakiske

ministerier.

Tre fakturaer

Berlingske Business er i

besiddelse af kopier af de fakturaer om udbetaling af kommission for hver

handel, han skaffede Grundfos. Handlerne blev godkendt og finansieret af FNs

Oil-for-Food program.

På fakturaerne fremgår

usædvanlige »Differencebeløb«.

Faktura 1 fra 12. april 2001

er »differencebeløbet« 8.665 euro.

Faktura 2 fra 29. juli 2001

er »differencebeløbet« 8.835 euro.

Faktura 3 fra 24. september

2001 er »differencebeløbet« 647.584 euro.

I nutidskurser er der tale om

4,9 mio. kr.

Berlingske Tidende ville

gerne spørge, hvorfor der med forskellige formuleringer efter hvert

»differencebeløb«

står »We gave 50 % to our friends« (Vi gav 50 procent til vores venner, red.)

Vennerne dækker angiveligt

over Saddam Hussein og hans embedsmænd. Men hvem fik de resterende 50

procent?

Spørgsmålet kan ifølge [A]

besvares af den Grundfos-eksportdirektør, [C], som ifølge de dokumenter,

Berlingske Business er i besiddelse af, stod i direkte kontakt med [A].

Berlingske

Business har billeder fra Bagdad, hvor [C] assisteret af [A] i november 2000

skriver kontrakter under sammen med irakiske embedsmænd. Det er ikke lykkedes

at få en kommentar fra [C], som forlod Grundfos i 2004 for i stedet at blive

direktør for [D].

Det er heller ikke lykkedes

at få svar hos koncernkommunikationsdirektør i Grundfos Sune

Salling-Mortensen,

som i en mail skriver, at »så længe Bagmandspolitiet undersøger sagen, har

Grundfos

ikke yderligere kommentarer end den meddelelse, som Niels Due Jensen udsendte

torsdag eftermiddag«.

I meddelelsen skrev Due

Jensen, at han »på det skarpeste tager afstand til de fantasifulde

beskyldninger«.”

1.11. Berlingske Tidendes

artikel den 12. september 2005

Den 12. september 2005 bragte

Berlingske Tidende ”Business” under overskriften

”Jura-eksperter: Danske

virksomheder kan ikke løbe fra ansvaret” følgende artikel:

”Bestikkelse Var det

ulovligt, da danske virksomheder accepterede Saddam Husseins krav om

returkommission

under Oil-for-Food? Ja, siger juraeksperter.

At Saddam Hussein havde sat

returkommission så grundigt i system under FN-nødhjælpsprogrammet

Oil-for-Food,

at det nærmest lignede skatte- eller toldlovgivning, fritager ikke Grundfos

og

andre virksomheder, der accepterede at betale returkommission, for

strafansvar

i Danmark.

Det konkluderer de to

jura-professorer Vagn Greve og Lars Bo Langsted.

Så undskyldningen om, at »når

alle gjorde det, og når det var den eneste måde at få ordrer på, så var

bestikkelse i orden«, holder ifølge de to juraeksperter ikke.

Bagmandspolitiet

efterforsker nu Grundfos, som ifølge egne oplysninger har accepteret at

betale

returkommission i forbindelse med to kontrakter under Oil-for-Food. Desuden

er

de øvrige 74 danske virksomheder, der ifølge FN har solgt varer under

Oil-for-Food, i Bagmandspolitiets søgelys.

En rapport fra FNs særlige

undersøgelseskommission har netop slået fast, at fra 2000 havde Saddam

Hussein

underlagt Iraks import af varer under Oil-for-Food programmet systematiske

betalinger af returkommissioner fra de virksomheder, der ønskede at handle.

Men selv om en diktator gør

et helt lands importaktiviteter gennemkorrupt, og selv om FN-programmet var

gennemkorrupt, så fjerner det ikke ansvaret for kriminelle handlinger for en

dansk virksomhed, som accepterede at bestikke eller betale returkommission,

understreger Vagn Greve.

»At returkommission er sat i

system, fjerner ikke strafansvaret efter de forskellige danske regler i

straffeloven om bestikkelse og returkommission,« siger Vagn Greve, som er

professor i strafferet ved Københavns Universitet.

Lars Bo Langsted, professor

ved Aalborg Universitet med speciale i økonomisk kriminalitet, siger:

»At sammenligne den

systematiske opkrævning af returkommission med en skat eller told kan være

nærliggende.

Men sammenligningen halter. Returkommission er ulovligt at deltage i for

danske

virksomheder. Hvis man har accepteret at tilsidesætte lovens regler, så har

man

pådraget sig et ansvar,« siger Lars Bo Langsted.

Straframmen for bestikkelse

blev i Danmark i 2000 sat op til tre års fængsel. Begge professorer

understreger, at danske domstole ikke tidligere har behandlet sager, der

ligner

Oil-for-Food sagerne. Derfor understreger de, at der er tale om forsigtige

gæt

på udfaldet af eventuelle straffesager.

»Hvis der var tale om, at

Saddam Hussein havde indført en formel toldlovgivning, og FN havde accepteret

den, så ville der formentlig ikke være noget strafansvar for danske

virksomheder, der accepterede at betale returkommission,« siger Vagn Greve,

som

uddyber:

»Mit foreløbige gæt er, at

det vil blive svært for virksomheder at overbevise danske domstole om, at

samhandlen med Saddam Hussein skal bedømmes ud fra toldregler i stedet for

bestikkelsesreglerne,« siger han.

Svære overvejelser

Berlingske Business beskrev

for tre uger siden, hvordan Grundfos-sagen og andre mulige sager kan skrive

dansk retshistorie. Det kan ske, hvis Bagmandspolitiet vælger at føre sag mod

virksomhederne og ikke de enkeltpersoner i virksomhederne, der udførte de

kriminelle handlinger. Loven giver mulighed for at gøre det, men endnu har

det

ikke været prøvet.

Bagmandspolitiets chef,

statsadvokat Henning Thiesen oplyser, at ingen endnu er blevet sigtet i

sagen.

»Sådanne sager vil altid

medføre svære juridiske overvejelser. Men jeg har ingen kommentarer til,

hvilke

paragraffer vi overvejer at tage i brug, eller hvordan vi eventuelt vil

anlægge

en sag,« siger han.

Mens Oil-for-Food stadig var

i gang, forsøgte Oticon og Mærsk-selskabet Safmarine ihærdigt at advare FN

om,

at Saddam Husseins styre opkrævede ulovlig returkommission.

»Hvis en virksomhed rettidigt

- altså i det øjeblik den stilles over for et krav - henvendte sig til FN og

advarede om uregelmæssigheder, så kan de danske strafbestemmelser formentlig

ikke komme til anvendelse,« siger Vagn Greve.

Grundfos tager ansvaret

Oil-for-Food ophørte med at

eksistere, da Irak blev invaderet af den amerikanskledede koalition i 2003.

I juni 2004 henvendte

Grundfos sig til FN og Udenrigsministeriet og erkendte de to tilfælde af

returkommission.

To medarbejdere, som havde ansvaret, forlod ifølge Grundfos virksomheden i

efteråret

2004.

Først da Berlingske Business

var på sporet af sagen i august i år, udsendte Grundfos en redegørelse til

medierne og overdrog senere sagen til Bagmandspolitiet.

På et pressemøde for tre uger

siden erklærede bestyrelsesformand Niels Due Jensen og koncernchef Jens

Jørgen

Madsen, at de påtager sig det formelle ansvar for bestikkelsesskandalen.

»Straffeloven siger, at hvis

man forhindrer forbrydelsen i at blive fuldt realiseret, så bliver man

straffri. Hvis man opdager eller fortryder bagefter og derefter henvender

sig,

så kan straffen blive mildere. Men strafansvaret, det forsvinder ikke,« siger

Vagn Greve.

Professoren understreger, at

der er glidende overgange i ansvaret. Blandt andet spiller virksomhedernes

kendskab til og accept af kravet om returkommission ind i billedet.

»Men dansk ret er baseret på

det grundprincip, at selv om man er uvidende om forbrydelsen, så er man ikke

straffri,« siger han.”

Under et fotografi af

bestyrelsesformand Niels Due Jensen og koncernchef Jens Jørgen Madsen står:

”Grundfos orienterede i

august - da Berlingske Business var på sporet af sagen - om to tilfælde af

bestikkelse i Irak. Her ses bestyrelsesformand Niels Due Jensen (til venstre)

og koncernchef Jens Jørgen Madsen under pressemødet.”

Af en tekstboks i artiklen

står:

”Oil-for-Food skandalen

- Et af historiens mest

ambitiøse nødhjælpsprogrammer er nu en af verdens største

korruptionsskandaler.

1996-2003 solgte Irak olie mod at købe nødhjælp for pengene. Den samlede

værdi

var 64,2 mia. dollar. FN kontrollerede kun mod våbenkøb - ikke korruption.

- Fra 2000 malkede Saddam

Hussein systematisk Oil-for-Food, så ingen virksomheder kunne få ordrer uden

at

acceptere ulovlig returkommission. 75 af de 4.500 virksomheder, der leverede

til Oil-for-Food, er danske. Grundfos har siden 2004 hemmeligholdt at have

medvirket til bestikkelse og returkommission, men blev afsløret af Berlingske

Business for tre uger siden.

- Også selskabet Bukkehave

har ifølge en uafhængig undersøgelseskommission betalt returkommission til

Irak. Århus-selskabet AVK nægtede at betale returkommission, men tabte en

retssag mod en agent.”

2. Parternes synspunkter

2.1. Grundfos’ synspunkter

Grundfos har opdelt sin klage

i 15 punkter, hvoraf punkterne 8, 9, 12 og 13 efterfølgende er frafaldet. De

bestående klagepunkter kan sammenfattes således, at Berlingske Tidende har

tilsidesat god presse-skik derved:

1.at det i underrubrikken til

artiklen den 19. august 2005 fejlagtigt konstateres, at ”Grundfos

erkender bestikkelse”,

uanset at det af selskabets redegørelse af 18. august 2004 alene fremgår, at

der har været tale om medvirken til bestikkelse begået af 2 af selskabets

medarbejdere, ligesom avisen mangler belæg for sin brug af det kommenterede

ord

”beskæmmet” som beskrivelse af Grundfos erkendelse af de omhandlede

forhold;

2.at overskriften til

forsiden på sektionen Business den 19. august 2005 (”Grundfos: Ja vi

bestak”)

ikke har dækning i redegørelsen af 18. august 2005;

3.at artiklen den 19. august

2005 (”Grundfos indrømmer bestikkelse i Irak”) burde have været

præsenteret som

en kommentar til sagen, idet bl.a. det anførte, hvorefter ”Grundfos

brugte dybt

ulovlige forretningsmetoder”, alene udtrykker journalisternes egen

holdning til

sagen;

4.at indledningen til

tekstboksen den 19. august 2005 (”Bodsgang i Bjerringbro”)

efterlader det

indtryk, at tekstboksens efterfølgende indhold er en ordret gengivelse af

Grundfos redegørelse af 18. august 2005, men at man i tekstboksens afsnit

vedrørende juni 2004 har anvendt ordet ”bestikkelse” og ikke

”uregelmæssigheder”

som anført i det tilsvarende afsnit i selve redegørelsen;

5.at omtalen af en

”Grundfos-skandale” i overskriften til artiklen den 20. august 2005

(”Bagmandspolitiet

følger Grundfos-skandale”) giver artiklerne karakter af en kampagne,

hvori

Grundfos på forhånd synes dømt;

6.at det med ordet

”Underligt” som stikord i underrubrikken til artiklen den 20.

august 2005

(”Grundfos: Prestigetab er en erhvervsrisiko”) fejlagtigt

postuleres, at

Grundfos koncernchef og bestyrelsesformand ikke har ønsket at udtale sig, men

i

stedet har overladt dette til selskabets kommunikationsdirektør, hvis

udtalelser

herom imidlertid er blevet fordrejet;

7.at udsagnet i artiklen den

22. august 2005 (”Grundfos solgte for 100 mio. kr. til

Olie-for-mad”),

hvorefter der i betragtning af størrelsen af Grundfos samlede salg til Irak

under ”Oil for Food”-programmet ikke var ”småpenge på

spil” for selskabet, er

udtryk for en sammenblanding af reportage og kommentar;

8.(frafaldet)

9.(frafaldet)

10. at der i den angiveligt

ordrette gengivelse af Grundfos redegørelse af 18. august 2005 i artiklen den

31. august 2005 (”Grundfos har en dårlig sag”) anvendes ordet

”bestikkelse”,

svarende til det ligeledes forkerte resumé af redegørelsen i tekstboksen den

19. august 2005, uanset at der i selve redegørelsen faktisk tales om

”uregelmæssigheder”;

11.at bemærkningen i artiklen

den 1. september 2005, hvorefter Statsadvokaten for Særlig Økonomisk

Kriminalitet

”er i gang med en efterforskning af sagen efter Berlingske

Business’ afsløringer”,

efterlader det urigtige indtryk, at statsadvokatens efterforskning er indledt

på foranledning af Berlingske Tidende, til trods for at det var Grundfos

selv,

der opfordrede statsadvokaten til at gå ind i sagen;

12.(frafaldet)

13.(frafaldet)

14.at udsagnet i artiklen den

3. september 2005 (”Bestikkelsesskandale sender Grundfos i

flyverskjul”),

hvorefter ”sagen for anden uge i træk [er] en tung byrde for den

tidligere

koncernchef og nuværende bestyrelses-formand Niels Due Jensen”, er en

personlig

antagelse, som der ikke er anført noget grundlag for i artiklen,

15.at det i den ledsagende

tekstboks til artiklen den 12. september 2005 (”Jura-eksperter: Danske

virksomheder kan ikke løbe fra ansvaret”) urigtigt er anført, at

Grundfos siden

2004 havde hemmeligholdt sagen, men var blevet afsløret af Berlingske

Tidende,

når selskabet allerede i maj 2004 havde givet meddelelse om sagen til FN og

Udenrigsministeriet, idet selskabet ikke har nogen pligt til at informere

offentligheden eller inkriminere sig selv.

2.2. Berlingske Tidendes

synspunkter

Berlingske Tidende har i

anledning af de enkelte klage-punkter anført følgende:

Ad 1. Den af Grundfos anførte

sondring mellem bestikkelse og medvirken hertil er irrelevant for sagen.

Brugen

af ordet ”beskæmmet” er for det første udtryk for sædvanlig

journalistisk

sprogbrug og har for det andet dækning i selskabets beklagelse af forløbet

som

anført i redegørelsen af 18. august 2005.

Ad 2. Overskriften har fuld

dækning i redegørelsen af 18. august 2005, hvoraf det bl.a. fremgår, at

Grundfos’ ledelse dybt beklager de to medarbejderes medvirken til

bestikkelse i

forbindelse med Grundfos’ salg af pumper under Oil for Food-programmet.

Ad 3. De omhandlede vurderinger

ligger inden for rammerne af sædvanlig, sober nyhedsformidling. Det anføres i

den forbindelse bl.a., at artiklens omtale af selskabets ”dybt ulovlige

forretningsmetoder”

alene afspejler forholdets ulovlighed efter dansk ret.

Ad 4. Der foregives ikke at

være tale om en ordret gengivelse af redegørelsen af 18. august 2005, og

redegørelsen er ikke gengivet som et citat med anvendelse af citationstegn.

Ordet bestikkelse er blot en præcisering i forhold til redegørelsens brug af

udtrykket ”uregelmæssigheder” og fremgår endvidere af det sidste

afsnit i selve

redegørelsen.

Ad 5. Det bestrides, at

karakteristikken af den pågældende sag som en skandale skulle være i strid

med

god presseskik.

Ad 6. Det bestrides, at der

foreligger nogen fordrejning af kommunikationsdirektørens udtalelser, ligesom

grundlaget for det, som er anført i underrubrikken, klart fremgår af selve

artiklen.

Ad 7. Der henvises til det ad

klagepunkt 3 anførte.

Ad 8. (frafaldet)

Ad 9. (frafaldet)

Ad 10. Der er tale om en

citeringsfejl, som dog ikke har karakter af tilsidesættelse af god

presseskik.

Det var således berettiget, at Berlingske Tidende på baggrund af

Grundfos’ egen

redegørelse af 18. august 2005 konstaterede, at der ”i to ordrer indgået

i

perioden 2001 og 2002 er begået bestikkelse”.

Ad 11. Det fremgår alene af

artiklen, at det netop var efter Berlingske Tidendes afdækning af sagen, at

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet indledte sin efterforskning

af

sagen. Hertil kommer dog, at statsadvokatens efterforskning rent faktisk var

foranlediget af omtalen i Berlingske Tidende.

Ad 12. (frafaldet)

Ad 13. (frafaldet)

Ad 14. Det pågældende udsagn

ligger inden for rammerne af den redaktionelle frihed for vurderende eller

beskrivende udtryk i nyhedsdækningen.

Ad 15. Uanset orienteringen

af FN og Udenrigsministeriet i maj 2004 har Grundfos fortsat hemmeligholdt

sagen over for såvel offentligheden som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk

Kriminalitet. Formuleringen i tekstboksen sigter netop til denne form for

hemmeligholdelse, som det også fremgår af sammenhængen mellem artiklen og

tekstboksen.

I sagens behandling har

følgende nævnsmedlemmer del-taget:

Lene Pagter Kristensen,

Finn Ro-

wold, Lene

Sarup og Kirsten Dyregaard.

3. Pressenævnets afgørelse og

begrundelse:

For så vidt angår klagepunkterne

1, 2 og 4 bemærker Pressenævnet, at artiklernes beskrivelse af de omhandlede

forhold som tilfælde af ”bestikkelse” ses at have fornøden dækning

i Grundfos

egen redegørelse af 18. august 2005, hvori selskabets ledelse ”dybt

beklager”,

at ”to medarbejdere har medvirket til bestikkelse”. Idet nævnet i

øvrigt skal

henvise til det, Berlingske Tidende har anført i anledning af disse

klagepunkter, finder nævnet derfor ikke grundlag for at udtale, at god

presseskik

er blevet tilsidesat i forbindelse med de pågældende artikler.

Ad klagepunkt 3 bemærker

nævnet, at de formuleringer af vurderende karakter, som indgår i den

omhandlede

artikel, herunder udtrykket ”dybt ulovlige forretningsmetoder”,

ikke ses at gå

ud over rammerne for den redaktionelle formuleringsfrihed.

De enkelte formuleringer ses efter den sammenhæng,

hvori de indgår, endvidere ikke at give anledning til tvivl om, at der alene

er

tale om en gengivelse af de pågældende journalisters egne vurderinger som led

i

en kritisk journalistisk reportage.

Det samme gør sig efter

nævnets opfattelse gældende i forbindelse med Berlingske Tidendes brug af

ordet

”skandale” i overskriften til den artikel, der omtales under

klagepunkt 5, samt

avisens udlægning af udtalelserne fra Grundfos’ kommunikationsdirektør i

forbindelse med artiklen under klagepunkt 6.

Tilsvarende finder nævnet,

for så vidt angår klagepunkt 7, ikke, at det går ud over rammerne for den

redaktionelle formuleringsfrihed at konstatere, at der på baggrund af den

oplyste størrelse af Grundfos’ omsætning under Oil for Food-programmet

ikke har

været ”småpenge” på spil for selskabet.

Endelig bemærker nævnet om

den artikel, der omtales under klagepunkt 14, at artiklens indledende

vurdering

af den belastning, sagen udgør for Grundfos’ koncerndirektør,

umiddelbart ses

at have baggrund i artiklens senere omtale af en række personlige

henvendelser

til koncerndirektøren fra selskabets tidligere repræsentant i Irak.

Nævnet finder på ovennævnte

baggrund ikke grundlag for at udtale kritik i anledning af de artikler, der

omtales under klagepunkterne 3, 5, 6, 7 og 14.

For så vidt angår klagepunkt

10, konstaterer nævnet, at der ikke som anført i den omhandlede artikel er

tale

om en ordret gengivelse af Grundfos’ redegørelse af 18. august 2005.

Uanset at

artiklen herved har fået et fejlagtigt indhold, mener nævnet dog ikke, at

denne

fejl er af en så alvorlig karakter, at der er grundlag for at anse god

presseskik for tilsidesat. Nævnet lægger herved vægt på, at udtrykket

”bestikkelse”, selvom det i relation til det konkrete citat må

anses for

fejlagtigt, dog indgår i redegørelsens sidste afsnit som en beskrivelse af de

selv samme ”uregelmæssigheder”, som citatet vedrører, jf. det

ovenfor anførte

vedrørende klagepunkterne 1, 2 og 4.

I anledning af klagepunkt 11

bemærker Pressenævnet, at nævnet ikke har mulighed for at foretage en

bevismæssig bedømmelse af faktiske forhold, som parterne er uenige om. Nævnet

har derfor heller ikke mulighed for at efterprøve, hvorvidt Statsadvokaten

for

Særlig Økonomisk Kriminalitet som anført af Berlingske Tidende må antages at

have indledt sin efterforskning på foranledning af avisens omtale af sagen.

Endelig bemærker nævnet, for

så vidt angår klagepunkt 15, at det havde været ønskeligt, om det af

tekstboksen til den pågældende artikel var fremgået, at Grundfos af egen

drift

faktisk havde valgt at orientere FN og Udenrigsministeriet om sagen allerede

i

juni 2004, inden Berlingske Tidendes angivelige afsløring af sagen i august

2005. Henset til at orienteringen af FN og Udenrigsministeriet fremgår

andetsteds i den pågældende artikel, mener nævnet dog ikke, at der er

grundlag

for at anse god presseskik for tilsidesat i denne forbindelse.

Nævnet finder herefter ikke,

at god presseskik er over-trådt i forhold til nogen af de opretholdte

klagepunkter.

Afgjort den 24. januar 2006.

Lignende dokumenter