Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-282

KEN nr 9269 af 06/04/2006Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet3. maj 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2006-6-282

[K] har klaget til

Pressenævnet over en rettelse bragt i Berlingske Tidende den 11. november

2005

vedrørende en annonce indrykket af ham den 10. november 2005, idet Berlingske

Tidende har afvist at bringe et genmæle til den bragte rettelse.

1. Sagsfremstilling

Den 10. november 2005 optog

Berlingske Tidende følgende annonce indrykket af [K]:

”ANNONCE:

Dette læsebrev indrykkes som annonce fordi det af chefredaktør Michael

Bast, Det Grønne Område, blev nægtet optagelse. Læserbreve til DGO forelægges

borgmester Erik Fabrin til gennemsyn og besvarelse inden publicering. En

gestus

som ikke ydes andre og et problem, når læsebreve omhandler borgmesterens

habitus.

Er borgmester Erik Fabrin

egnet?

Borgmester-moral 1

Berlingske Nyhedsmagasin nr. 5 2004, citat:

”Millionkrav mod Søllerød borgmester

Søllerøds borgmester Erik

Fabrik (V) er blevet sagsøgt i en hidtil ukendt sag rettet mod Fabrins

private

selskab.

Sag nr. 03/94, som Sø- og

Handelsretten har døbt den, er en banal tvist mellem en kunde og en

leverandør

til ti millioner kroner – plus procesrenter. Men så er det også slut med

Læs alt

trivialiteten:

Den utilfredse kunde er Århus Kommunale Værker, der har sagsøgt sin

leverandør

af udstyr til en fjernvarmeledning – selskabet HJB af 28/11 1992 under

likvidation. Selskabet er ejet af borgmester Erik Fabrin gennem

moderselskabet

Prefa A/S.

Over hovedet på borgmester

Erik Fabrin hænger et krav på i alt 23,8 mio kroner inkl. procesrenter. Og

taxameteret tikker stadig. Sø- og Handelsretten fælder sin dom sidst på året.

Lige nu er advokaterne ved at lægge sidste hånd på processkriftet. Erik

Fabrin

har beskyttet sig selv og sin virksomhed. Han har afvist alle krav. Mens

sagen

er gået sin tunge gang i retssystemet, har han tømt virksomheden for værdier

ved at afhænde alle aktiviteter.

Borgmester og forretningsmanden Erik Fabrin som samtidig er formand for

Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening, kan åbenbart nu også tilføje

”selskabstømmer” på visitkortet.

Hvis Århusborgerne vinder sagen over Fabrin, er kassen tom, og de må

selv udrede de 23,8 mio.

Borgmester-moral 2

Ideoplæg fra Søllerød Kommunes Tekniske forvaltning, 1994, vedr.

Skodsborg Strandpark, citat:

”Det betyder også, at der med

en forbedret strandkvalitet vil blive et mærkbart forøget parkeringspres på

Strandvejen på gode badedage.”

Trods desperat mangel på

offentlige parkeringsarealer ved stranden sælger borgmester Erik Fabrin den

21.

april 1994 på kommunes vegne det eneste tilbageværende offentlige

parkeringsareal på Strandvejen til et medlem af Venstres vælgerforening,

samme

person holdt takketalen for borgmesteren ved indvilgelsen af strandparken og

hans kone opstiller nu for Venstre til kommunalvalget. Prisen var attraktiv

–

for køber – kr. 400 pr. m2 direkte til Øresund.

Jeg er kommet i tvivl.

,

Skodsborg”

Den 11. november 2005 bragte

Berlingske Tidende følgende rettelse til annoncen:

”Rettelse

Berlingske Tidende bragte i

går en annonce med påstande om

lokalavisen Det Grønne Område, dens ansvarshavende redaktør Michael Bast

og borgmester Erik Fabrin, Søllerød Kommune. Det er i strid med avisens

retningslinier, at annoncen med sine personangreb er optaget, og det er

resultatet af en procedurefejl, som Berlingske Tidende skal beklage over for

de

omtalte. Michael Bast ønsker i samme forbindelse at understrege, at annoncen,

der er indrykket af [K], Skodsborg, og anfører, at ”læserbreve i Det

Grønne

Område forelægges borgmester Erik Fabrin til gennemsyn og besvarelse inden

publicering. En gestus, som ikke ydes andre og et problem, når læserbrevet

omhandler borgmesterens moralske habilitet” er ukorrekt. Michael Bast

oplyser,

at artikler og læserindlæg mv. i Det Grønne Område alene redigeres af

redaktionens medarbejdere. I den konkrete sag er [K]s læserbrev ikke forelagt

Erik Fabrin. Berlingske Tidende beklager. red.”

[K] sendte herefter følgende

brev til Berlingske Tidendes chefredaktør:

”Den 11. november 2005 på

side 4 under overskriften ”Rettelse” bringer De en beklagelse af,

at min

annonce i Berlingske Tidende den 10. november 2005 på side 9 er blevet

optaget

i avisen. De kalder det en ”procedurefejl”. De omtaler endvidere

min annonce som

et ”personangreb” og beklager dens optagelse over borgmester Erik

Fabrin og

chefredaktør Michael Bast. Endelig viderebringer De en udtalelse fra

chefredaktør Michael Bast om, at det er ”ukorrekt”, når jeg i

annoncen anfører,

at læserbreve i DGO forelægges borgmester Erik Fabrin til udtalelse og

besvarelse forinden de publiceres i bladet.

Jeg skal i den anledning

oplyse, at min annonce er et indslag i valgkampen. Jeg er næstformand for den

lokale [B] og deltager aktivt i den politiske debat. På grund af tidspres var

der ikke tid til at diskutere annoncen internt i bestyrelsen, hvorfor jeg for

nemheds skyld valgte at indrykke annoncen i eget navn.

Jeg skal i den anledning bede

Dem besvare følgende spørgsmål:

Er det i overensstemmelse med

bladets retningslinjer at foretage vurderinger af politiske annoncer og nægte

optagelse, såfremt indholdet ikke er af en bestemt observans og skal jeg

forstå

Deres ”rettelse ” derhen, at min annonce var blevet nægtet

optagelse, hvis ikke

der var sket en procedurefejl? I bekræftende fald er det min opfattelse, at

bladets retningslinjer er i strid med god presseskik.

De betegner min annonce som

et ”personangreb”, som ikke burde have været bragt. Der er tale om

et angreb på

borgmesterens moral i en konkret sag, hvor borgmesteren dokumenterbart har

tømt

et selskab i en situation, hvor selskabet er indstævnet af Århus Kommune for

et

beløb på over 20 mio. kroner. Det er højst overraskende, at Berlingske føler

trang til at beklage at disse oplysninger offentliggøres i annonceform, ikke

mindst når kilden til oplysningerne er Berlinskes eget Nyhedsmagasin. Med

mindre De samtidigt tager afstand fra ”personangrebet” i Berlingske

Nyhedsmagasin nr. 5/2004, er det min opfattelse, at De uden nogen form for

saglig begrundelse har miskrediteret min annonce i offentligheden og dermed

forringet annoncens værdi for mig som annoncør. Om de har handlet efter pres

fra borgmester Erik Fabrin og chefredaktør Michael Bast må stå hen i det

uvisse, men under alle omstændigheder finder jeg, at De har handlet i strid

med

god presseskik også i dette spørgsmål.

Jeg henviser til Det Grønne

Område, nr. 43 2005, hvor det på side 8 anden sektion fremgår, at borgmester

Erik Fabrin kan besvare og tilbagevise indholdet i mit læserbrev indrykket i

samme udgave af avisen. Der er mange eksempler på, at Erik Fabrin som den

eneste får læserbreve til gennemsyn og besvarelse forinden de publiceres. De

har således ukritisk og uden at researche sagen yderligere viderebragt

urigtige

påstande fra Michael Bast og dermed medvirket til at så tvivl om korrektheden

af oplysningerne i min annonce. Jeg skel derfor bede Dem berigtige dette

forhold snarest muligt i en tilsvarende opsætning, som den i Deres

”rettelse af

11. nov. 2005 anvendte.

”

Ved brev af 28. december 2005

afviste Berlingske Tidende [K]s anmodning om genmæle med følgende

begrundelse:

”

Vores beklagelse i avisen 11.

november er først og fremmest begrundet i, at vores interne producerer for

vurdering af annoncer, der rummer direkte personangreb, ikke er blevet

overholdt.

Alene det forhold, at De i

Deres annonce skriver om Erik Fabrin, at han ” kan åbenbart nu også

tilføje

”selskabstømmer” på visitkortet ” opfatter chefredaktionen som

et ærerørigt

personangreb. Ordet ”selskabstømmer” optræder ikke i artiklen i

Berlingske Nyhedsmagasin,

og der er i øvrigt ikke afsagt dom i Sø- og Handelsretten i den omtalte sag.

Havde chefredaktionen i

overensstemmelse med vores egne interne procedurer fået forelagt annoncen til

godkendelse, så var den blevet afvist.

Endelig rummer vores rettelse

den 11. november et genmæle fra redaktør Michael Bast, Det Grønne Område, der

bestrider en faktuel oplysning, der er bragt i Deres annonce.

Indholdet i Michael Basts

ønskede genmæle er sådan, at chefredaktionen har fundet, at vi var pligtig

til

at bringe det i henhold til Medieansvarslovens Kapitel 6’s bestemmelser

om

genmæle, da anmodning om genmæle ”skal tages til følge, medmindre

oplysningernes rigtighed er utvivlsom.”

I Deres mail af 13. november

skriver De, at borgmester Erik Fabrin generelt og i nr. 43 af Det Grønne

Område

har fået et læserbrev til udtalelse inden offentliggørelse.

Vi mener dog ikke, at dette

synspunkt berettiger til optagelse af et genmæle i forhold til den rettelse,

vi

bragt i avisen den 11. november. Vi kan derfor ikke tage Deres krav om

genmæle

til følge. Vi skal gøre Dem opmærksom på, at De kan indbringe vores afgørelse

for Pressenævnet ”

2. Parternes synspunkter

[K] har anført, at Berlingske

Tidende har bragt en ukorrekt ”rettelse” på baggrund af Michael

Basts urigtige

oplysninger om hans annonce. [K] har videre anført, at han over for

Berlingske

Tidende har dokumenteret rigtigheden af oplysningerne i sin annonce og

dermed,

at Michaels Basts oplysninger er ukorrekte. [K] har herudover anført, at han

ved eksempler fremlagt i sagen har dokumenteret, at det er ubestrideligt, at

redaktionen på DGO giver borgmesteren mulighed for at kommentere, afvise,

imødegå og udlægge indholdet i læserbreve, som omhandler ham selv, samtidig

med, at læserbrevene publiceres. At chefredaktør Niels Lunde mener at kunne

udlede, at der er tale om personangreb og anklager, er ifølge [K] helt ude af

sammenhæng med indholdet af hans annonce. Der er tale om fri

fantasifortolkning, som ikke kan bruges som begrundelse for at viderebringe

urigtige oplysninger fra tredjemand om, at det i annoncen anførte er usandt.

[K] har endelig anført, at

annoncen var et indslag i valgkampen, og at Niels Lunde har medvirket til at

stemple ham som utroværdig ved at viderebringe Michael Basts notorisk

urigtige

oplysninger uden at give ham mulighed for genmæle, og at han på baggrund af

det

anførte ønsker annoncens pris refunderet.

Berlingske Tidende har

anført, at det følger af bladets interne retningslinjer for optagelse af

annoncer,

at de ikke kan optages, hvis de indeholder personangreb, og at annoncer i

tvivlstilfælde skal forelægges for chefredaktionen. På grund af en beklagelig

fejl, er dette ikke sket i dette tilfælde, inden annoncen blev

offentliggjort.

Avisen har ikke mulighed for at efterprøve rigtigheden af de udsagn, der er i

annoncen, modsat i redaktionelle artikler. Det følger endvidere af

medieansvarsloven, at den ansvarshavende redaktør under visse omstændigheder

kan blive medansvarlig for indholdet af retsstridige annoncer. Den omstridte

annonce indeholder ifølge Berlingske Tidende sigtelser mod såvel borgmester

Erik Fabrin som mod chefredaktør Michael Bast. Berlingske Tidende blev selv

opmærksom på, at avisen ved en fejl havde optaget annoncen. Desuden rettede

chefredaktør Michael Bast, DGO, henvendelse til avisen herom, hvorfor avisen

under overskriften ”rettelse” beklagede, at annoncen var blevet

bragt.

Berlingske Tidende har videre anført, at chefredaktør Michael Bast over for

avisen har oplyst, at [K]s beskrivelse af bladets behandling af læserbreve

ikke

er korrekt. Michael Bast bad om at blive refereret for disse synspunkter i

avisen, hvilket Berlingske Tidende gjorde, idet avisen anså sig for

forpligtet

til at oplyse, at annoncen var optaget ved en fejl og at gengive chefredaktør

Basts synspunkter. Berlingske Tidende har videre anført, at [K] ikke har krav

på genmæle, idet læserne allerede er bekendt med [K]s synspunkter. Det

forhold,

at chefredaktør Michael Bast efterfølgende giver udtryk for en anden

opfattelse

af faktum, medfører ikke, at [K] har krav på genmæle.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

:

I sagens behandling har

følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold,

Kaare

R. Skou

og Ole Askvig.

Pressenævnet har ikke

mulighed for at foretage en bevismæssig vurdering af faktiske forhold, hvorom

parterne er uenige. Pressenævnet kan derfor ikke tage stilling til, hvordan

proceduren ved behandling af læserbreve er hos DGO.

Pressenævnet har endvidere

ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt den bragte rettelse har

nedsat

værdien af [K]s annonce, og hvorvidt han har krav på at få annoncens pris

refunderet,

idet en afgørelse heraf henhører under domstolene.

Berlingske Tidende har

erkendt, at det beror på en fejl, at [K]s annonce blev bragt i bladet, og har

under overskriften ”rettelse” orienteret læserne herom.

Pressenævnet finder, at

det forhold, at chefredaktør Michael Bast ved samme lejlighed kommenterer de

oplysninger, som [K] selv har omtalt i sin annonce, har karakter af en

læserbrevsdebat, hvor parterne udveksler forskellige opfattelser vedrørende

nogle forhold. Pressenævnet finder på denne baggrund, at der ikke er tale om

oplysninger af faktisk karakter, der berettiger til genmæle.

Afgjort den 6. april 2006.

Lignende dokumenter