Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-282
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2006-6-282
[K] har klaget til
Pressenævnet over en rettelse bragt i Berlingske Tidende den 11. november
2005
vedrørende en annonce indrykket af ham den 10. november 2005, idet Berlingske
Tidende har afvist at bringe et genmæle til den bragte rettelse.
1. Sagsfremstilling
Den 10. november 2005 optog
Berlingske Tidende følgende annonce indrykket af [K]:
”ANNONCE:
Dette læsebrev indrykkes som annonce fordi det af chefredaktør Michael
Bast, Det Grønne Område, blev nægtet optagelse. Læserbreve til DGO forelægges
borgmester Erik Fabrin til gennemsyn og besvarelse inden publicering. En
gestus
som ikke ydes andre og et problem, når læsebreve omhandler borgmesterens
habitus.
Er borgmester Erik Fabrin
egnet?
Borgmester-moral 1
Berlingske Nyhedsmagasin nr. 5 2004, citat:
”Millionkrav mod Søllerød borgmester
Søllerøds borgmester Erik
Fabrik (V) er blevet sagsøgt i en hidtil ukendt sag rettet mod Fabrins
private
selskab.
Sag nr. 03/94, som Sø- og
Handelsretten har døbt den, er en banal tvist mellem en kunde og en
leverandør
til ti millioner kroner – plus procesrenter. Men så er det også slut med
Læs alt
trivialiteten:
Den utilfredse kunde er Århus Kommunale Værker, der har sagsøgt sin
leverandør
af udstyr til en fjernvarmeledning – selskabet HJB af 28/11 1992 under
likvidation. Selskabet er ejet af borgmester Erik Fabrin gennem
moderselskabet
Prefa A/S.
Over hovedet på borgmester
Erik Fabrin hænger et krav på i alt 23,8 mio kroner inkl. procesrenter. Og
taxameteret tikker stadig. Sø- og Handelsretten fælder sin dom sidst på året.
Lige nu er advokaterne ved at lægge sidste hånd på processkriftet. Erik
Fabrin
har beskyttet sig selv og sin virksomhed. Han har afvist alle krav. Mens
sagen
er gået sin tunge gang i retssystemet, har han tømt virksomheden for værdier
ved at afhænde alle aktiviteter.
Borgmester og forretningsmanden Erik Fabrin som samtidig er formand for
Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening, kan åbenbart nu også tilføje
”selskabstømmer” på visitkortet.
Hvis Århusborgerne vinder sagen over Fabrin, er kassen tom, og de må
selv udrede de 23,8 mio.
Borgmester-moral 2
Ideoplæg fra Søllerød Kommunes Tekniske forvaltning, 1994, vedr.
Skodsborg Strandpark, citat:
”Det betyder også, at der med
en forbedret strandkvalitet vil blive et mærkbart forøget parkeringspres på
Strandvejen på gode badedage.”
Trods desperat mangel på
offentlige parkeringsarealer ved stranden sælger borgmester Erik Fabrin den
21.
april 1994 på kommunes vegne det eneste tilbageværende offentlige
parkeringsareal på Strandvejen til et medlem af Venstres vælgerforening,
samme
person holdt takketalen for borgmesteren ved indvilgelsen af strandparken og
hans kone opstiller nu for Venstre til kommunalvalget. Prisen var attraktiv
–
for køber – kr. 400 pr. m2 direkte til Øresund.
Jeg er kommet i tvivl.
,
Skodsborg”
Den 11. november 2005 bragte
Berlingske Tidende følgende rettelse til annoncen:
”Rettelse
Berlingske Tidende bragte i
går en annonce med påstande om
lokalavisen Det Grønne Område, dens ansvarshavende redaktør Michael Bast
og borgmester Erik Fabrin, Søllerød Kommune. Det er i strid med avisens
retningslinier, at annoncen med sine personangreb er optaget, og det er
resultatet af en procedurefejl, som Berlingske Tidende skal beklage over for
de
omtalte. Michael Bast ønsker i samme forbindelse at understrege, at annoncen,
der er indrykket af [K], Skodsborg, og anfører, at ”læserbreve i Det
Grønne
Område forelægges borgmester Erik Fabrin til gennemsyn og besvarelse inden
publicering. En gestus, som ikke ydes andre og et problem, når læserbrevet
omhandler borgmesterens moralske habilitet” er ukorrekt. Michael Bast
oplyser,
at artikler og læserindlæg mv. i Det Grønne Område alene redigeres af
redaktionens medarbejdere. I den konkrete sag er [K]s læserbrev ikke forelagt
Erik Fabrin. Berlingske Tidende beklager. red.”
[K] sendte herefter følgende
brev til Berlingske Tidendes chefredaktør:
”Den 11. november 2005 på
side 4 under overskriften ”Rettelse” bringer De en beklagelse af,
at min
annonce i Berlingske Tidende den 10. november 2005 på side 9 er blevet
optaget
i avisen. De kalder det en ”procedurefejl”. De omtaler endvidere
min annonce som
et ”personangreb” og beklager dens optagelse over borgmester Erik
Fabrin og
chefredaktør Michael Bast. Endelig viderebringer De en udtalelse fra
chefredaktør Michael Bast om, at det er ”ukorrekt”, når jeg i
annoncen anfører,
at læserbreve i DGO forelægges borgmester Erik Fabrin til udtalelse og
besvarelse forinden de publiceres i bladet.
Jeg skal i den anledning
oplyse, at min annonce er et indslag i valgkampen. Jeg er næstformand for den
lokale [B] og deltager aktivt i den politiske debat. På grund af tidspres var
der ikke tid til at diskutere annoncen internt i bestyrelsen, hvorfor jeg for
nemheds skyld valgte at indrykke annoncen i eget navn.
Jeg skal i den anledning bede
Dem besvare følgende spørgsmål:
Er det i overensstemmelse med
bladets retningslinjer at foretage vurderinger af politiske annoncer og nægte
optagelse, såfremt indholdet ikke er af en bestemt observans og skal jeg
forstå
Deres ”rettelse ” derhen, at min annonce var blevet nægtet
optagelse, hvis ikke
der var sket en procedurefejl? I bekræftende fald er det min opfattelse, at
bladets retningslinjer er i strid med god presseskik.
De betegner min annonce som
et ”personangreb”, som ikke burde have været bragt. Der er tale om
et angreb på
borgmesterens moral i en konkret sag, hvor borgmesteren dokumenterbart har
tømt
et selskab i en situation, hvor selskabet er indstævnet af Århus Kommune for
et
beløb på over 20 mio. kroner. Det er højst overraskende, at Berlingske føler
trang til at beklage at disse oplysninger offentliggøres i annonceform, ikke
mindst når kilden til oplysningerne er Berlinskes eget Nyhedsmagasin. Med
mindre De samtidigt tager afstand fra ”personangrebet” i Berlingske
Nyhedsmagasin nr. 5/2004, er det min opfattelse, at De uden nogen form for
saglig begrundelse har miskrediteret min annonce i offentligheden og dermed
forringet annoncens værdi for mig som annoncør. Om de har handlet efter pres
fra borgmester Erik Fabrin og chefredaktør Michael Bast må stå hen i det
uvisse, men under alle omstændigheder finder jeg, at De har handlet i strid
med
god presseskik også i dette spørgsmål.
Jeg henviser til Det Grønne
Område, nr. 43 2005, hvor det på side 8 anden sektion fremgår, at borgmester
Erik Fabrin kan besvare og tilbagevise indholdet i mit læserbrev indrykket i
samme udgave af avisen. Der er mange eksempler på, at Erik Fabrin som den
eneste får læserbreve til gennemsyn og besvarelse forinden de publiceres. De
har således ukritisk og uden at researche sagen yderligere viderebragt
urigtige
påstande fra Michael Bast og dermed medvirket til at så tvivl om korrektheden
af oplysningerne i min annonce. Jeg skel derfor bede Dem berigtige dette
forhold snarest muligt i en tilsvarende opsætning, som den i Deres
”rettelse af
11. nov. 2005 anvendte.
”
Ved brev af 28. december 2005
afviste Berlingske Tidende [K]s anmodning om genmæle med følgende
begrundelse:
”
Vores beklagelse i avisen 11.
november er først og fremmest begrundet i, at vores interne producerer for
vurdering af annoncer, der rummer direkte personangreb, ikke er blevet
overholdt.
Alene det forhold, at De i
Deres annonce skriver om Erik Fabrin, at han ” kan åbenbart nu også
tilføje
”selskabstømmer” på visitkortet ” opfatter chefredaktionen som
et ærerørigt
personangreb. Ordet ”selskabstømmer” optræder ikke i artiklen i
Berlingske Nyhedsmagasin,
og der er i øvrigt ikke afsagt dom i Sø- og Handelsretten i den omtalte sag.
Havde chefredaktionen i
overensstemmelse med vores egne interne procedurer fået forelagt annoncen til
godkendelse, så var den blevet afvist.
Endelig rummer vores rettelse
den 11. november et genmæle fra redaktør Michael Bast, Det Grønne Område, der
bestrider en faktuel oplysning, der er bragt i Deres annonce.
Indholdet i Michael Basts
ønskede genmæle er sådan, at chefredaktionen har fundet, at vi var pligtig
til
at bringe det i henhold til Medieansvarslovens Kapitel 6’s bestemmelser
om
genmæle, da anmodning om genmæle ”skal tages til følge, medmindre
oplysningernes rigtighed er utvivlsom.”
I Deres mail af 13. november
skriver De, at borgmester Erik Fabrin generelt og i nr. 43 af Det Grønne
Område
har fået et læserbrev til udtalelse inden offentliggørelse.
Vi mener dog ikke, at dette
synspunkt berettiger til optagelse af et genmæle i forhold til den rettelse,
vi
bragt i avisen den 11. november. Vi kan derfor ikke tage Deres krav om
genmæle
til følge. Vi skal gøre Dem opmærksom på, at De kan indbringe vores afgørelse
for Pressenævnet ”
2. Parternes synspunkter
[K] har anført, at Berlingske
Tidende har bragt en ukorrekt ”rettelse” på baggrund af Michael
Basts urigtige
oplysninger om hans annonce. [K] har videre anført, at han over for
Berlingske
Tidende har dokumenteret rigtigheden af oplysningerne i sin annonce og
dermed,
at Michaels Basts oplysninger er ukorrekte. [K] har herudover anført, at han
ved eksempler fremlagt i sagen har dokumenteret, at det er ubestrideligt, at
redaktionen på DGO giver borgmesteren mulighed for at kommentere, afvise,
imødegå og udlægge indholdet i læserbreve, som omhandler ham selv, samtidig
med, at læserbrevene publiceres. At chefredaktør Niels Lunde mener at kunne
udlede, at der er tale om personangreb og anklager, er ifølge [K] helt ude af
sammenhæng med indholdet af hans annonce. Der er tale om fri
fantasifortolkning, som ikke kan bruges som begrundelse for at viderebringe
urigtige oplysninger fra tredjemand om, at det i annoncen anførte er usandt.
[K] har endelig anført, at
annoncen var et indslag i valgkampen, og at Niels Lunde har medvirket til at
stemple ham som utroværdig ved at viderebringe Michael Basts notorisk
urigtige
oplysninger uden at give ham mulighed for genmæle, og at han på baggrund af
det
anførte ønsker annoncens pris refunderet.
Berlingske Tidende har
anført, at det følger af bladets interne retningslinjer for optagelse af
annoncer,
at de ikke kan optages, hvis de indeholder personangreb, og at annoncer i
tvivlstilfælde skal forelægges for chefredaktionen. På grund af en beklagelig
fejl, er dette ikke sket i dette tilfælde, inden annoncen blev
offentliggjort.
Avisen har ikke mulighed for at efterprøve rigtigheden af de udsagn, der er i
annoncen, modsat i redaktionelle artikler. Det følger endvidere af
medieansvarsloven, at den ansvarshavende redaktør under visse omstændigheder
kan blive medansvarlig for indholdet af retsstridige annoncer. Den omstridte
annonce indeholder ifølge Berlingske Tidende sigtelser mod såvel borgmester
Erik Fabrin som mod chefredaktør Michael Bast. Berlingske Tidende blev selv
opmærksom på, at avisen ved en fejl havde optaget annoncen. Desuden rettede
chefredaktør Michael Bast, DGO, henvendelse til avisen herom, hvorfor avisen
under overskriften ”rettelse” beklagede, at annoncen var blevet
bragt.
Berlingske Tidende har videre anført, at chefredaktør Michael Bast over for
avisen har oplyst, at [K]s beskrivelse af bladets behandling af læserbreve
ikke
er korrekt. Michael Bast bad om at blive refereret for disse synspunkter i
avisen, hvilket Berlingske Tidende gjorde, idet avisen anså sig for
forpligtet
til at oplyse, at annoncen var optaget ved en fejl og at gengive chefredaktør
Basts synspunkter. Berlingske Tidende har videre anført, at [K] ikke har krav
på genmæle, idet læserne allerede er bekendt med [K]s synspunkter. Det
forhold,
at chefredaktør Michael Bast efterfølgende giver udtryk for en anden
opfattelse
af faktum, medfører ikke, at [K] har krav på genmæle.
3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse
:
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold,
Kaare
R. Skou
og Ole Askvig.
Pressenævnet har ikke
mulighed for at foretage en bevismæssig vurdering af faktiske forhold, hvorom
parterne er uenige. Pressenævnet kan derfor ikke tage stilling til, hvordan
proceduren ved behandling af læserbreve er hos DGO.
Pressenævnet har endvidere
ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt den bragte rettelse har
nedsat
værdien af [K]s annonce, og hvorvidt han har krav på at få annoncens pris
refunderet,
idet en afgørelse heraf henhører under domstolene.
Berlingske Tidende har
erkendt, at det beror på en fejl, at [K]s annonce blev bragt i bladet, og har
under overskriften ”rettelse” orienteret læserne herom.
Pressenævnet finder, at
det forhold, at chefredaktør Michael Bast ved samme lejlighed kommenterer de
oplysninger, som [K] selv har omtalt i sin annonce, har karakter af en
læserbrevsdebat, hvor parterne udveksler forskellige opfattelser vedrørende
nogle forhold. Pressenævnet finder på denne baggrund, at der ikke er tale om
oplysninger af faktisk karakter, der berettiger til genmæle.
Afgjort den 6. april 2006.
Lignende dokumenter
- Moms - ikke momsfritagelse - avis SKM-databasen · 21. maj 2019
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00584/2 Retsinformation · 1. maj 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0622 Retsinformation · 24. september 2021
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00241 Retsinformation · 18. august 2012
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 72/2001 Retsinformation · 23. oktober 2001
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-102 Retsinformation · 26. februar 2004