Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af aftale af 25. februar 1999 mellem Danmark og Rumænien om tilbagetagelse af egne statsborgere og udlændinge

BKI nr 61 af 11/12/2000Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet20. december 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse

af

aftale af 25. februar 1999 mellem Danmark og Rumænien om tilbagetagelse

af egne statsborgere og udlændinge

Danmark og Rumænien har den 25. februar 1999

indgået en aftale om tilbagetagelse af egne statsborgere og

udlændinge.

Aftalen har følgende ordlyd:

Aftale

mellem regeringen for Kongeriget Danmark og regeringen for Rumænien om

tilbagetagelse af egne statsborgere og udlændinge

Regeringen for Kongeriget Danmark og regeringen for Rumænien, i det

følgende benævnt de »kontraherende parter«,

med henblik på stadigt at forbedre og udvikle forbindelserne mellem

de to stater og deres statsborgere, og med det formål at bekæmpe

illegal indvandring,

i overensstemmelse med den gældende lovgivning i de to stater,

med respekt for de traktater som de kontraherende parter har indgået

og

i lyset af den internationale praksis på området,

har opnået enighed om følgende:

Artikel 1

Begreber

Ved følgende begreber forstås i nærværende

aftales forstand:

1. en udlænding en tredjelandsstatsborger eller en

statsløs person;

2. et visum en gyldig tilladelse til én eller flere indrejser,

udstedt af en kompetent myndighed hos en kontraherende part, der berettiger

en udlænding til maksimalt tre måneders ophold inden for en

Læs alt

nærmere angivet periode;

3. en opholdstilladelse en gyldig tilladelse udstedt af en kompetent

myndighed hos en kontraherende part, der berettiger en person til flere

indrejser og ophold i landet. Som opholdstilladelse anses hverken visum, ret

til ophold på en kontraherende parts territorium under behandlingen af

en ansøgning om asyl, eller under en verserende

udsendelsesprocedure.

Artikel 2

Tilbagetagelse af egne statsborgere

1. En kontraherende part tilbagetager efter anmodning fra den anden

kontraherende part formløst en person, som ikke eller ikke

længere opfylder de gældende betingelser for indrejse eller

ophold på den anmodende kontraherende parts område, hvis det

påvises, eller der er en velbegrundet formodning for, at

pågældende har den anmodede kontraherende parts statsborgerskab.

Det samme gælder personer, som efter indrejse på den anmodende

kontraherende parts område har mistet den anmodede kontraherende

parts statsborgerskab og ikke i det mindste er blevet sikret naturalisation

af den anmodende kontraherende part.

2. Den anmodede kontraherende part udsteder efter anmodning fra den

anmodende kontraherende part ufortøvet den rejselegitimation, som er

nødvendig for tilbagesendelse af de personer, der skal

tilbagetages.

3. En anmodende kontraherende part tilbagetager på ny

sådanne personer på de samme betingelser, hvis det af en kontrol

fremgår, at de pågældende ikke opfyldte betingelserne i

stk. 1.

Artikel 3

Bevis eller formodning for statsborgerskab

1. Bevis for statsborgerskab er gyldigt pas eller identitetsdokument,

udstedt af de kompetente myndigheder i de tilbagetagne personers

oprindelsesland, eller af en diplomatisk eller konsulær

repræsentation i den anmodede stat.

2. Der er en velbegrundet formodning for statsborgerskab, hvis personen

er i besiddelse af et dokument omfattet af stk. 1, selv om dette er

udløbet, eller en søfartsbog, et kørekort eller lignende

dokument, selv om dette er udløbet.

3. Statsborgerskab må endvidere formodes at foreligge, hvis dette

ved en undersøgelse sandsynliggøres på anden

vis.

Artikel 4

Tilbagetagelse af udlændinge

1. Hvis en udlænding, efter at være indrejst på den

anmodende kontraherende parts område, ikke opfylder de gældende

betingelser for indrejse eller ophold, og hvis pågældende er i

besiddelse af et gyldigt visum som er udstedt af den anden kontraherende

part, eller en af den anmodede part udstedt gyldig opholdstilladelse, skal

sidstnævnte kontraherende part efter anmodning fra den anmodende

kontraherende part tilbagetage den pågældende person

formløst.

2. På baggrund af en individuel vurdering skal den anmodede

kontraherende part endvidere overveje muligheden for at tilbagetage en

udlænding, som ikke opfylder de gældende betingelser for indrejse

eller ophold på den anmodende kontraherende parts område, og som

har nærmere tilknytning til den anmodede kontraherende parts stat end

til den anmodende kontraherende parts stat, gennem slægtninge eller

på lignende vis. Alle sådanne tilfælde diskuteres

forudgående mellem de kontraherende parter.

3. Den kontraherende part, hvis grænse en udlænding

påviseligt har overskredet, og som ikke eller ikke længere

opfylder de gældende betingelser for indrejse eller ophold i den

anmodende kontraherende parts område, skal efter anmodning

formløst tilbagetage udlændingen, hvis denne er indrejst direkte

fra den kontraherende parts område til den anden kontraherende parts

område.

4. Pligten til tilbagetagelse efter stk. 3 skal ikke gælde med

hensyn til en udlænding, som ved indrejsen på den anmodende

kontraherende parts område var i besiddelse af en gyldig

opholdstilladelse udstedt af denne kontraherende part, eller som efter

indrejsen på statens område er meddelt opholdstilladelse af denne

kontraherende part.

Artikel 5

Transitadgang

1. De kontraherende parter skal tillade en udlænding at passere i

transit gennem deres områder, hvis den anden kontraherende part anmoder

derom. Den anmodende kontraherende part kan anmode om, at den anmodede

kontraherende part sikrer ledsagelsen under transit gennem dennes

område.

2. Den anmodede kontraherende part skal, i overensstemmelse med statens

gældende nationale lovgivning, gebyrfrit udstede transitvisum til den

ledsagede person samt de ledsagende personer.

3. De kontraherende parter skal tilbagetage en udlænding, hvis

pågældendes indrejse i et tredjeland ikke tillades, eller hvis

fortsættelse af rejsen ikke længere er mulig.

4. De kontraherende parter skal bestræbe sig på at

begrænse transitoperationer til udlændinge, som ikke kan udsendes

direkte til oprindelseslandet.

Artikel 6

Tidsfrister

1. En kontraherende part besvarer ufortøvet de anmodninger om

tilbagetagelse, den modtager, og senest i løbet af tyve dage fra

modtagelsen af anmodningen. Anmodningen om tilbagetagelse kan fremsendes pr.

post, ved direkte overgivelse af anmodningen til den kompetente myndighed hos

den anden kontraherende part, eller via elektroniske

kommunikationsmidler.

2. Den anmodede kontraherende part overtager straks ansvaret for den

person, hvis tilbagetagelse den har godkendt, og senest i løbet af tre

måneder fra godkendelsen. Efter anmodning fra den anmodende

kontraherende part forlænges denne frist til det tidspunkt, der er

nødvendigt til fjernelse af retlige eller faktiske

hindringer.

Artikel 7

Tilvejebringelse af oplysninger

1. Skal der med henblik på aftalens gennemførelse meddeles

personoplysninger til den anden kontraherende part, må disse

vedrøre:

a) den person, der skal udsendes, og om nødvendigt dennes

familiemedlemmer (efternavn, fornavn, eventuelle tidligere navne, tilnavne

eller pseudonymer, aliasnavne, fødselsdato og sted, køn,

nuværende og eventuelt tidligere nationalitet/statsborgerskab);

b) pas, identitetskort eller andre rejsedokumenter (nummer,

udstedelsesdato, udstedelsesmyndighed, udstedelsessted, gyldighedsfrist og

gyldighedsområde);

c) øvrige nødvendige oplysninger til identificering af

personerne;

d) opholdstilladelser og visa udstedt af de kontraherende parter eller

tredjelande, rejserute, opholdssteder, billetter og eventuelle andre

rejseforanstaltninger;

e) enhver information som kan påvise eller udgøre en

tilstrækkelig formodning for, at personen har opholdt sig på de

kontraherende parters område;

f) om nødvendigt bør et eventuelt behov for særlig

assistance til ældre eller syge personer meddeles.

2. Personoplysninger kan alene udveksles i overensstemmelse med

principperne i Konventionen af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte

menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger

samt i overensstemmelse med gældende national lovgivning.

Artikel 8

Udgifter

1. Den kontraherende part som anmoder om tilbagetagelse, bærer

transportomkostningerne til bestemmelseslandet for den returnerede person

samt ledsagende personer. Dette vedrører alene forholdet mellem de

kontraherende parter.

2. Samme kontraherende part bærer ligeledes

transportomkostninger, der opstår i forbindelse med modtagelsespligten

af personer i medfør af artikel 2, stk. 3.

Artikel 9

Transport af retmæssigt erhvervede ejendele

Den anmodende kontraherende part skal tillade den person,

som skal tilbagesendes, at medbringe alle hans/hendes retmæssigt

erhvervede ejendele til bestemmelseslandet, i overensstemmelse med national

lovgivning. Den kontraherende part, som anmoder om tilbagetagelse, er ikke

forpligtet til at bære transportomkostningerne for ejendelene.

Artikel 10

Gennemførelsesbestemmelser

1. Efter undertegnelse af aftalen skal de kontraherende parter ad

diplomatiske kanaler informere hinanden om, hvilke kompetente myndigheder der

er ansvarlige for gennemførelsen af aftalen, om disses adresser samt

anden information, der kan lette kommunikationen. De kontraherende parter

skal ligeledes informere hinanden om ændringer med hensyn til disse

myndigheder.

2. De kompetente myndigheder skal mødes efter behov, og

træffe bestemmelse om de nødvendige praktiske arrangementer til

gennemførelse af aftalen.

Artikel 11

Internationale aftaler som ikke berøres af

aftalen

1. Konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling som

ændret ved protokol af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling;

2. Internationale konventioner om udlevering og transit;

3. Konventionen af 4. november 1950 til beskyttelse af

menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;

4. Konventionen af 28. september 1954 om statsløse personers

retsstilling;

5. Internationale asylkonventioner, særligt Dublinkonventionen af

15. juni 1990 om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for

behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af de

Europæiske Fællesskabers medlemsstater;

6. Traktaterne om de Europæiske Fællesskaber;

7. Schengen-konventionen af 19. juni 1990;

8. Internationale konventioner og aftaler om tilbagetagelse.

Artikel 12

Afsluttende bestemmelser

1. Aftalen træder i kraft den første dag i den anden

måned efter den dag, på hvilken begge kontraherende parter har

modtaget underretning fra den anden kontraherende part om, at de

nødvendige forfatningsmæssige betingelser for aftalens

ikrafttrædelse er opfyldt.

2. Enhver af de kontraherende parter kan ved skriftlig underretning til

den anden kontraherende part midlertidigt suspendere aftalen, såfremt

hensynet til beskyttelse af statens sikkerhed, offentlig orden eller

folkesundhed tilsiger dette. Suspensionen træder i kraft straks.

3. Aftalen forbliver i kraft indtil videre. Hver kontraherende part kan

opsige aftalen ved skriftlig underretning til den anden kontraherende part.

Opsigelsen træder i kraft den første dag i den måned, der

efterfølger den måned, hvori underretningen om opsigelsen blev

modtaget af den anden kontraherende part.

4. Aftalen finder anvendelse på alle personer, som opholder sig

på de kontraherende parters områder på tidspunktet for

aftalens ikrafttræden og derefter.

Udfærdiget og undertegnet i Bukarest den 25. februar

1999

i to originale eksemplarer, på henholdsvis dansk,

rumænsk og engelsk, hvoraf enhver af disse anses for lige autentiske. I

tilfælde af fortolkningstvivl har den engelske tekst forrang.

For Kongeriget Danmarks regering

For Rumæniens regering

Friis Arne Petersen

Constantin Dudu Ionesco

Aftalen trådte i henhold til artikel 12 i kraft den

1. august 2000.

Udenrigsministeriet, den 11. december

2000

Niels Helveg Petersen

Lignende dokumenter