Bekendtgørelse af aftale af 25. februar 1999 mellem Danmark og Rumænien om tilbagetagelse af egne statsborgere og udlændinge
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse
af
aftale af 25. februar 1999 mellem Danmark og Rumænien om tilbagetagelse
af egne statsborgere og udlændinge
Danmark og Rumænien har den 25. februar 1999
indgået en aftale om tilbagetagelse af egne statsborgere og
udlændinge.
Aftalen har følgende ordlyd:
Aftale
mellem regeringen for Kongeriget Danmark og regeringen for Rumænien om
tilbagetagelse af egne statsborgere og udlændinge
Regeringen for Kongeriget Danmark og regeringen for Rumænien, i det
følgende benævnt de »kontraherende parter«,
med henblik på stadigt at forbedre og udvikle forbindelserne mellem
de to stater og deres statsborgere, og med det formål at bekæmpe
illegal indvandring,
i overensstemmelse med den gældende lovgivning i de to stater,
med respekt for de traktater som de kontraherende parter har indgået
og
i lyset af den internationale praksis på området,
har opnået enighed om følgende:
Artikel 1
Begreber
Ved følgende begreber forstås i nærværende
aftales forstand:
1. en udlænding en tredjelandsstatsborger eller en
statsløs person;
2. et visum en gyldig tilladelse til én eller flere indrejser,
udstedt af en kompetent myndighed hos en kontraherende part, der berettiger
en udlænding til maksimalt tre måneders ophold inden for en
Læs alt
nærmere angivet periode;
3. en opholdstilladelse en gyldig tilladelse udstedt af en kompetent
myndighed hos en kontraherende part, der berettiger en person til flere
indrejser og ophold i landet. Som opholdstilladelse anses hverken visum, ret
til ophold på en kontraherende parts territorium under behandlingen af
en ansøgning om asyl, eller under en verserende
udsendelsesprocedure.
Artikel 2
Tilbagetagelse af egne statsborgere
1. En kontraherende part tilbagetager efter anmodning fra den anden
kontraherende part formløst en person, som ikke eller ikke
længere opfylder de gældende betingelser for indrejse eller
ophold på den anmodende kontraherende parts område, hvis det
påvises, eller der er en velbegrundet formodning for, at
pågældende har den anmodede kontraherende parts statsborgerskab.
Det samme gælder personer, som efter indrejse på den anmodende
kontraherende parts område har mistet den anmodede kontraherende
parts statsborgerskab og ikke i det mindste er blevet sikret naturalisation
af den anmodende kontraherende part.
2. Den anmodede kontraherende part udsteder efter anmodning fra den
anmodende kontraherende part ufortøvet den rejselegitimation, som er
nødvendig for tilbagesendelse af de personer, der skal
tilbagetages.
3. En anmodende kontraherende part tilbagetager på ny
sådanne personer på de samme betingelser, hvis det af en kontrol
fremgår, at de pågældende ikke opfyldte betingelserne i
stk. 1.
Artikel 3
Bevis eller formodning for statsborgerskab
1. Bevis for statsborgerskab er gyldigt pas eller identitetsdokument,
udstedt af de kompetente myndigheder i de tilbagetagne personers
oprindelsesland, eller af en diplomatisk eller konsulær
repræsentation i den anmodede stat.
2. Der er en velbegrundet formodning for statsborgerskab, hvis personen
er i besiddelse af et dokument omfattet af stk. 1, selv om dette er
udløbet, eller en søfartsbog, et kørekort eller lignende
dokument, selv om dette er udløbet.
3. Statsborgerskab må endvidere formodes at foreligge, hvis dette
ved en undersøgelse sandsynliggøres på anden
vis.
Artikel 4
Tilbagetagelse af udlændinge
1. Hvis en udlænding, efter at være indrejst på den
anmodende kontraherende parts område, ikke opfylder de gældende
betingelser for indrejse eller ophold, og hvis pågældende er i
besiddelse af et gyldigt visum som er udstedt af den anden kontraherende
part, eller en af den anmodede part udstedt gyldig opholdstilladelse, skal
sidstnævnte kontraherende part efter anmodning fra den anmodende
kontraherende part tilbagetage den pågældende person
formløst.
2. På baggrund af en individuel vurdering skal den anmodede
kontraherende part endvidere overveje muligheden for at tilbagetage en
udlænding, som ikke opfylder de gældende betingelser for indrejse
eller ophold på den anmodende kontraherende parts område, og som
har nærmere tilknytning til den anmodede kontraherende parts stat end
til den anmodende kontraherende parts stat, gennem slægtninge eller
på lignende vis. Alle sådanne tilfælde diskuteres
forudgående mellem de kontraherende parter.
3. Den kontraherende part, hvis grænse en udlænding
påviseligt har overskredet, og som ikke eller ikke længere
opfylder de gældende betingelser for indrejse eller ophold i den
anmodende kontraherende parts område, skal efter anmodning
formløst tilbagetage udlændingen, hvis denne er indrejst direkte
fra den kontraherende parts område til den anden kontraherende parts
område.
4. Pligten til tilbagetagelse efter stk. 3 skal ikke gælde med
hensyn til en udlænding, som ved indrejsen på den anmodende
kontraherende parts område var i besiddelse af en gyldig
opholdstilladelse udstedt af denne kontraherende part, eller som efter
indrejsen på statens område er meddelt opholdstilladelse af denne
kontraherende part.
Artikel 5
Transitadgang
1. De kontraherende parter skal tillade en udlænding at passere i
transit gennem deres områder, hvis den anden kontraherende part anmoder
derom. Den anmodende kontraherende part kan anmode om, at den anmodede
kontraherende part sikrer ledsagelsen under transit gennem dennes
område.
2. Den anmodede kontraherende part skal, i overensstemmelse med statens
gældende nationale lovgivning, gebyrfrit udstede transitvisum til den
ledsagede person samt de ledsagende personer.
3. De kontraherende parter skal tilbagetage en udlænding, hvis
pågældendes indrejse i et tredjeland ikke tillades, eller hvis
fortsættelse af rejsen ikke længere er mulig.
4. De kontraherende parter skal bestræbe sig på at
begrænse transitoperationer til udlændinge, som ikke kan udsendes
direkte til oprindelseslandet.
Artikel 6
Tidsfrister
1. En kontraherende part besvarer ufortøvet de anmodninger om
tilbagetagelse, den modtager, og senest i løbet af tyve dage fra
modtagelsen af anmodningen. Anmodningen om tilbagetagelse kan fremsendes pr.
post, ved direkte overgivelse af anmodningen til den kompetente myndighed hos
den anden kontraherende part, eller via elektroniske
kommunikationsmidler.
2. Den anmodede kontraherende part overtager straks ansvaret for den
person, hvis tilbagetagelse den har godkendt, og senest i løbet af tre
måneder fra godkendelsen. Efter anmodning fra den anmodende
kontraherende part forlænges denne frist til det tidspunkt, der er
nødvendigt til fjernelse af retlige eller faktiske
hindringer.
Artikel 7
Tilvejebringelse af oplysninger
1. Skal der med henblik på aftalens gennemførelse meddeles
personoplysninger til den anden kontraherende part, må disse
vedrøre:
a) den person, der skal udsendes, og om nødvendigt dennes
familiemedlemmer (efternavn, fornavn, eventuelle tidligere navne, tilnavne
eller pseudonymer, aliasnavne, fødselsdato og sted, køn,
nuværende og eventuelt tidligere nationalitet/statsborgerskab);
b) pas, identitetskort eller andre rejsedokumenter (nummer,
udstedelsesdato, udstedelsesmyndighed, udstedelsessted, gyldighedsfrist og
gyldighedsområde);
c) øvrige nødvendige oplysninger til identificering af
personerne;
d) opholdstilladelser og visa udstedt af de kontraherende parter eller
tredjelande, rejserute, opholdssteder, billetter og eventuelle andre
rejseforanstaltninger;
e) enhver information som kan påvise eller udgøre en
tilstrækkelig formodning for, at personen har opholdt sig på de
kontraherende parters område;
f) om nødvendigt bør et eventuelt behov for særlig
assistance til ældre eller syge personer meddeles.
2. Personoplysninger kan alene udveksles i overensstemmelse med
principperne i Konventionen af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte
menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger
samt i overensstemmelse med gældende national lovgivning.
Artikel 8
Udgifter
1. Den kontraherende part som anmoder om tilbagetagelse, bærer
transportomkostningerne til bestemmelseslandet for den returnerede person
samt ledsagende personer. Dette vedrører alene forholdet mellem de
kontraherende parter.
2. Samme kontraherende part bærer ligeledes
transportomkostninger, der opstår i forbindelse med modtagelsespligten
af personer i medfør af artikel 2, stk. 3.
Artikel 9
Transport af retmæssigt erhvervede ejendele
Den anmodende kontraherende part skal tillade den person,
som skal tilbagesendes, at medbringe alle hans/hendes retmæssigt
erhvervede ejendele til bestemmelseslandet, i overensstemmelse med national
lovgivning. Den kontraherende part, som anmoder om tilbagetagelse, er ikke
forpligtet til at bære transportomkostningerne for ejendelene.
Artikel 10
Gennemførelsesbestemmelser
1. Efter undertegnelse af aftalen skal de kontraherende parter ad
diplomatiske kanaler informere hinanden om, hvilke kompetente myndigheder der
er ansvarlige for gennemførelsen af aftalen, om disses adresser samt
anden information, der kan lette kommunikationen. De kontraherende parter
skal ligeledes informere hinanden om ændringer med hensyn til disse
myndigheder.
2. De kompetente myndigheder skal mødes efter behov, og
træffe bestemmelse om de nødvendige praktiske arrangementer til
gennemførelse af aftalen.
Artikel 11
Internationale aftaler som ikke berøres af
aftalen
1. Konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling som
ændret ved protokol af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling;
2. Internationale konventioner om udlevering og transit;
3. Konventionen af 4. november 1950 til beskyttelse af
menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;
4. Konventionen af 28. september 1954 om statsløse personers
retsstilling;
5. Internationale asylkonventioner, særligt Dublinkonventionen af
15. juni 1990 om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for
behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af de
Europæiske Fællesskabers medlemsstater;
6. Traktaterne om de Europæiske Fællesskaber;
7. Schengen-konventionen af 19. juni 1990;
8. Internationale konventioner og aftaler om tilbagetagelse.
Artikel 12
Afsluttende bestemmelser
1. Aftalen træder i kraft den første dag i den anden
måned efter den dag, på hvilken begge kontraherende parter har
modtaget underretning fra den anden kontraherende part om, at de
nødvendige forfatningsmæssige betingelser for aftalens
ikrafttrædelse er opfyldt.
2. Enhver af de kontraherende parter kan ved skriftlig underretning til
den anden kontraherende part midlertidigt suspendere aftalen, såfremt
hensynet til beskyttelse af statens sikkerhed, offentlig orden eller
folkesundhed tilsiger dette. Suspensionen træder i kraft straks.
3. Aftalen forbliver i kraft indtil videre. Hver kontraherende part kan
opsige aftalen ved skriftlig underretning til den anden kontraherende part.
Opsigelsen træder i kraft den første dag i den måned, der
efterfølger den måned, hvori underretningen om opsigelsen blev
modtaget af den anden kontraherende part.
4. Aftalen finder anvendelse på alle personer, som opholder sig
på de kontraherende parters områder på tidspunktet for
aftalens ikrafttræden og derefter.
Udfærdiget og undertegnet i Bukarest den 25. februar
1999
i to originale eksemplarer, på henholdsvis dansk,
rumænsk og engelsk, hvoraf enhver af disse anses for lige autentiske. I
tilfælde af fortolkningstvivl har den engelske tekst forrang.
For Kongeriget Danmarks regering
For Rumæniens regering
Friis Arne Petersen
Constantin Dudu Ionesco
Aftalen trådte i henhold til artikel 12 i kraft den
1. august 2000.
Udenrigsministeriet, den 11. december
2000
Niels Helveg Petersen
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 29. september 2005 om standardformatet for rapporterne om aktiviteterne i netværket af indvandringsforbindelsesofficerer og om situationen i værtslandet, for så vidt angår emner i relation til illegal indvandring (meddelt under nummer K(2005) 1508) (Kun den engelske, den estiske, den finske, den franske, den græske, den italienske, den lettiske, den litauiske, den maltesiske, den nederlandske, den polske, den portugisiske, den slovakiske, den slovenske, den spanske, den svenske, den tjekkiske, den tyske og den ungarske udgave er autentiske) (2005/687/EF) EU-lovgivning · 29. september 2005
- Bekendtgørelse af aftale af 18. december 1996 mellem Danmark og Letland om tilbagetagelse af personer som rejser ind i et land og opholder sig der uden tilladelse Retsinformation · 2. juli 2003
- Bekendtgørelse af aftale af 7. maj 1997 mellem Danmark og Slovenien om tilbagetagelse af egne statsborgere og udlændinge, der opholder sig ulovligt i den anden stat Retsinformation · 4. oktober 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om visumkrav til borgere fra visse øst- og centraleuropæiske lande Retsinformation · 2. marts 2001
- Bekendtgørelse af aftale af 23. juni 2006 med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om tilbagetagelse af egne statsborgere og udlændinge, som befinder sig illegalt på aftaleparternes territorium Retsinformation · 21. november 2008
- Bekendtgørelse af aftale af 27. november 1997 mellem Danmark og Bulgarien om tilbagetagelse af personer uden ret til ophold Retsinformation · 4. oktober 2000