Forslag til folketingsbeslutning om visumkrav til borgere fra visse øst- og centraleuropæiske lande
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 2. marts 2001 af
Peter Skaarup (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF) og Pia Kjæ
;rsgaard (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om visumkrav til borgere fra visse øst- og
centraleuropæiske lande
Folketinget pålægger regeringen straks at
genindføre visumkrav for borgere fra følgende øst- og
centraleuropæiske lande: Polen, Tjekkiet, Ungarn, Bulgarien, Slovakiet,
Slovenien, Estland, Letland og Litauen.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne mener, at det er
nødvendigt at indføre visumkrav over for borgere fra Polen,
Tjekkiet, Ungarn, Bulgarien, Slovakiet, Slovenien, Estland, Letland og
Litauen.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at ophævelse
af visumkravene over for en række øst- og
centraleuropæiske lande er sket for hurtigt. Ofte er ophævelsen
af visumkravet drevet af politiske hensyn, det vil sige af hensyn til den
politiske udvikling i de nye øst- og centraleuropæiske lande og
til den interne udvikling i EU, og man har bevidst set bort fra de problemer,
som en ophævelse af visumkravet ville give.
Men virkeligheden er, at landene i Vesteuropa og i ganske
særlig grad Tyskland og de nordiske lande, herunder ikke mindst
Danmark, i stigende grad hjemsøges af kriminelle fra de øst- og
centraleuropæiske lande. En del af de pågældende indgiver
grundløse ansøgninger om asyl, mens andre søger at
undgå kontakt med myndighederne. Opholdet i Danmark bruges så til
at begå omfattende kriminalitet.
Læs alt
De øst- og centraleuropæiske lande er
kendetegnet af en omfattende kriminalitet, korruption og fattigdom. De
offentlige administrationer i landene er endnu ikke ordentligt udviklet til
at styre deres samfunds indre forhold.
Et meget stort antal unge kvinder fra de
østeuropæiske lande bringes ind i Danmark og bliver frivilligt
eller ufrivilligt bragt ind i prostitution. Deres indrejse i Danmark er i
vidt omfang organiseret af kriminelle netværk.
De vesteuropæiske landes relativt høje
velstand tiltrækker de kriminelle netværk såvel som
kriminelle enkeltpersoner. De øst- og centraleuropæiske landes
ofte kaotiske situation har medført en ekstrem råhed og kynisme
i de kriminelle kredse. Der er ofte slet ikke proportion mellem forbrydelsens
omfang og måden, hvorpå forbrydelsen begås. Der brydes ind
i sommerhuse og biler og stjæles småting, der begås
røverier og overfald for småpenge, og fysisk vold er almindeligt
forekommende over for kvinder, der tvinges til prostitution.
Det danske samfund er praktisk talt forsvarsløst
over for denne form for kriminalitet. En skærpet straffelovgivning
må anses for at være et yderst usikkert middel til at forebygge
kriminaliteten, fordi dansk strafafsoning og senere udvisning opleves som
eftergivende og let at omgå.
Det er uacceptabelt, at den danske befolkning skal
udsættes for en udenlandsk kriminalitet, som den er ude af stand til at
værge sig imod. De åbne grænser er en politisk beslutning,
som skyldes regeringens ønske om at tækkes interesser, som det
danske folk ikke deler. Åbne grænser forudsætter en
økonomisk og holdningsmæssig lighed mellem de
pågældende lande. Denne lighed vil i en lang årrække
fremover formentlig ikke være til stede.
Danmark har fritaget borgerne i 58 af verdens omkring 197
lande for visum for at besøge Danmark. Som hovedregel skal man have
sit pas eller anden rejselegitimation påtegnet (viseret) før
indrejsen, medmindre man er fritaget for visum. Følgende
udlændinge er fritaget for visum:
1. Statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige.
2. Udlændinge, der er statsborgere i et land, der er tilsluttet
Det Europæiske Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
3. Udlændinge, der efter Det Europæiske Fællesskabs
regler er fritaget for visum forinden indrejsen.
4. Udlændinge, der er statsborgere i et land, som Danmark har
indgået aftale om visumfritagelse med.
5. Udlændinge, der tilhører en særlig gruppe af
udlændinge, som efter indenrigsministerens bestemmelse er fritaget for
visum.
De nærmere regler for udlændinges adgang her
til landet findes i udlændingebekendtgørelse nr. 310 af 4. maj
2000.
Af lande uden for Norden og EU, som ikke skal have visum,
er f.eks. USA, Canada, Israel, Japan, Malaysia, Schweiz og Sydkorea. Lande,
hvor der traditionelt aldrig er problemer med borgerne, begge veje
forstås. Derimod er samtlige lande i Afrika omfattet af visumreglerne,
og det samme gælder mange asiatiske lande.
Danmark har ikke længere visumkrav over for borgerne
fra de 12 ansøgerlande til medlemskab af EU, bortset fra
Rumænien. De 11 øvrige lande, som der altså ikke er
visumkrav for, er: Polen, Tjekkiet, Ungarn, Malta, Cypern, Bulgarien,
Slovakiet, Slovenien, Estland, Letland og Litauen.
Forslagsstillerne ønsker med forslaget, at der
genindføres visumkrav for borgerne fra disse lande med undtagelse af
Malta og Cypern, idet der ikke har været problemer med borgere fra de
to sidstnævnte lande.
At EU og dermed Danmark har ophævet visumkravet for
11 af de 12 ansøgerlande, har intet at gøre med, at disse lande
i øvrigt antages at have stabile interne forhold eller en solid ydre
grænsekontrol.
Så sent som i december 2000 besluttede justits- og
indenrigsministrene i EU at ophæve visumkravet for borgere fra
Bulgarien. EU-landene havde i længere tid tøvet med at fjerne
visumtvangen for bulgarere af frygt for illegal indvandring, dels fra
sigøjnere og moldavere, dels fra afrikanere og asiater, som i stigende
grad bruger Bulgarien og Rumænien som transitlande. EU-landene gav dog
efter for Bulgariens pres og blev kraftigt støttet af Tysklands
udenrigsminister Joschka Fischer, der advarede om risikoen for at
»miste et
proeuropæisk land«, hvis ikke visumpolitikken over for Bulgarien blev ændret.
Med andre ord gik politiske hensyn til Den
Europæiske Union forud for hensynet til at have kontrol og styr
på illegal indvandring til de europæiske lande.
Regeringen kan heller ikke være ubekendt med, at der
kan opstå en situation, hvor det er nødvendigt at indføre
visumkrav over for personer fra bestemte lande. For eksempel blev der i
december 1999 indført visumpligt over for slovakiske statsborgere,
fordi der i månederne forinden havde været en egentligt
»flygtningestrøm« fra Slovakiet til Danmark. Således var der på to
måneder ankommet ca. 500 slovakiske sigøjnere med færgen
fra den polske havneby Swinoujscie, som alle havde søgt om asyl.
Formålet med regeringens visumpligt var naturligvis
ikke at afholde nogle fra at søge om asyl, men havde til formål
at bremse antallet af personer, der ankom til Danmark og indgav en
asylansøgning alene med det formål at udnytte
»systemet« og benytte deres ophold her i landet til f.eks.
at begå kriminalitet. Dagen efter indførelse af visumkravet
faldt antallet af indrejsende fra Slovakiet til nul personer.
Regeringen er også godt bekendt med kriminaliteten,
der har udspring i de østeuropæiske bander og kriminelle ligaer
i de baltiske lande. Siden 1996 har Danmark deltaget i et politisamarbejde
mellem de baltiske lande og de skandinaviske lande samt Rusland, Polen og
Tyskland under navnet: Task-Force on Organized Crime in the Baltic
Region.
I december 2000 undertegnede justitsminister Frank Jensen
i Palermo, Italien, på Danmarks vegne FN-konventionen om
grænseoverskridende organiseret kriminalitet, menneskehandel og
menneskesmugling.
»Både i de baltiske lande og i landene omkring
Østersøen er der brug for støtte til efteruddannelse af
politistyrken og til bekæmpelse af korruption. Vi har en god tradition
i Danmark for at understøtte den udvikling,« sagde justitsministeren i forbindelse med
undertegnelsen.
Forslagsstillerne er enige i, at der skal gøres en
stor indsats for at bekæmpe den grænseoverskridende organiserede
kriminalitet, menneskehandel og menneskesmugling. Det er også godt, at
Danmark deltager i politisamarbejdet med landene omkring
Østersøen.
Imidlertid er det forslagsstillernes opfattelse, at det
politimæssige samarbejde omkring østersølandene og en
effektiv bekæmpelse af den grænseoverskridende organiserede
kriminalitet burde være på plads, inden man ophævede
visumkravet.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at Danmark ved at
føre en klar og kontant visumpolitik over for en række af de
øst- og centraleuropæiske lande sender et klart og tydeligt
signal til disse landes politiske systemer om, at Danmark ikke vil acceptere,
at borgere fra deres lande bare søger til Danmark for at begå
kriminalitet.
Befolkningerne i de pågældende lande må
lære at forstå, at visumfritagelsen ikke bare er en adgangsbillet
til at drage til Danmark med kriminalitet for øje. De
pågældende lande må få styr på deres borgere og
lære dem at forstå, at med en visumfritagelse følger en
forventning om, at borgerne i de visumfritagede lande kan opføre sig
ordentligt. Når landene har fået mere styr på deres indre
forhold, kan man igen overveje at ophæve visumkravet for disse
lande.
Forslagsstillerne mener, at visumkravet er
nødvendigt over for Polen, Tjekkiet, Ungarn, Bulgarien, Slovakiet,
Slovenien, Estland, Letland og Litauen, fordi borgerne fra disse lande i
stadig stigende omfang udnytter visumfritagelsen til at drage til Danmark med
kriminalitet og anden lyssky virksomhed for øje. Det bør vi
ikke stiltiende acceptere.
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om visumkrav til
borgere fra visse øst- og centraleuropæiske lande.
(Beslutningsforslag nr. B 137).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om at betragte 38 af Europarådets 42 medlemslande som sikre lande Retsinformation · 20. februar 2001
- Skriftlig fremsættelse (30. januar 2008) - L 65 Retsinformation · 31. januar 2008
- Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om ophold på grundlag af beskæftigelse for statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn m.v.) Retsinformation · 18. april 2008
- Skriftlig fremsættelse (25. februar 2009) - L 141 Retsinformation · 26. februar 2009
- Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse til statsborgere i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn samt til statsborgere i Bulgarien og Rumænien m.v.) Retsinformation · 2. juni 2006
- F.A.3.1.2 Unionens toldområde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026