Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om visumkrav til borgere fra visse øst- og centraleuropæiske lande

2000/1 BSF 137Beslutningsforslag som fremsatFolketinget2. marts 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 2. marts 2001 af

Peter Skaarup (DF),

Kristian Thulesen Dahl (DF) og Pia Kjæ

;rsgaard (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om visumkrav til borgere fra visse øst- og

centraleuropæiske lande

Folketinget pålægger regeringen straks at

genindføre visumkrav for borgere fra følgende øst- og

centraleuropæiske lande: Polen, Tjekkiet, Ungarn, Bulgarien, Slovakiet,

Slovenien, Estland, Letland og Litauen.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne mener, at det er

nødvendigt at indføre visumkrav over for borgere fra Polen,

Tjekkiet, Ungarn, Bulgarien, Slovakiet, Slovenien, Estland, Letland og

Litauen.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at ophævelse

af visumkravene over for en række øst- og

centraleuropæiske lande er sket for hurtigt. Ofte er ophævelsen

af visumkravet drevet af politiske hensyn, det vil sige af hensyn til den

politiske udvikling i de nye øst- og centraleuropæiske lande og

til den interne udvikling i EU, og man har bevidst set bort fra de problemer,

som en ophævelse af visumkravet ville give.

Men virkeligheden er, at landene i Vesteuropa og i ganske

særlig grad Tyskland og de nordiske lande, herunder ikke mindst

Danmark, i stigende grad hjemsøges af kriminelle fra de øst- og

centraleuropæiske lande. En del af de pågældende indgiver

grundløse ansøgninger om asyl, mens andre søger at

undgå kontakt med myndighederne. Opholdet i Danmark bruges så til

at begå omfattende kriminalitet.

Læs alt

De øst- og centraleuropæiske lande er

kendetegnet af en omfattende kriminalitet, korruption og fattigdom. De

offentlige administrationer i landene er endnu ikke ordentligt udviklet til

at styre deres samfunds indre forhold.

Et meget stort antal unge kvinder fra de

østeuropæiske lande bringes ind i Danmark og bliver frivilligt

eller ufrivilligt bragt ind i prostitution. Deres indrejse i Danmark er i

vidt omfang organiseret af kriminelle netværk.

De vesteuropæiske landes relativt høje

velstand tiltrækker de kriminelle netværk såvel som

kriminelle enkeltpersoner. De øst- og centraleuropæiske landes

ofte kaotiske situation har medført en ekstrem råhed og kynisme

i de kriminelle kredse. Der er ofte slet ikke proportion mellem forbrydelsens

omfang og måden, hvorpå forbrydelsen begås. Der brydes ind

i sommerhuse og biler og stjæles småting, der begås

røverier og overfald for småpenge, og fysisk vold er almindeligt

forekommende over for kvinder, der tvinges til prostitution.

Det danske samfund er praktisk talt forsvarsløst

over for denne form for kriminalitet. En skærpet straffelovgivning

må anses for at være et yderst usikkert middel til at forebygge

kriminaliteten, fordi dansk strafafsoning og senere udvisning opleves som

eftergivende og let at omgå.

Det er uacceptabelt, at den danske befolkning skal

udsættes for en udenlandsk kriminalitet, som den er ude af stand til at

værge sig imod. De åbne grænser er en politisk beslutning,

som skyldes regeringens ønske om at tækkes interesser, som det

danske folk ikke deler. Åbne grænser forudsætter en

økonomisk og holdningsmæssig lighed mellem de

pågældende lande. Denne lighed vil i en lang årrække

fremover formentlig ikke være til stede.

Danmark har fritaget borgerne i 58 af verdens omkring 197

lande for visum for at besøge Danmark. Som hovedregel skal man have

sit pas eller anden rejselegitimation påtegnet (viseret) før

indrejsen, medmindre man er fritaget for visum. Følgende

udlændinge er fritaget for visum:

1. Statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige.

2. Udlændinge, der er statsborgere i et land, der er tilsluttet

Det Europæiske Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

3. Udlændinge, der efter Det Europæiske Fællesskabs

regler er fritaget for visum forinden indrejsen.

4. Udlændinge, der er statsborgere i et land, som Danmark har

indgået aftale om visumfritagelse med.

5. Udlændinge, der tilhører en særlig gruppe af

udlændinge, som efter indenrigsministerens bestemmelse er fritaget for

visum.

De nærmere regler for udlændinges adgang her

til landet findes i udlændingebekendtgørelse nr. 310 af 4. maj

2000.

Af lande uden for Norden og EU, som ikke skal have visum,

er f.eks. USA, Canada, Israel, Japan, Malaysia, Schweiz og Sydkorea. Lande,

hvor der traditionelt aldrig er problemer med borgerne, begge veje

forstås. Derimod er samtlige lande i Afrika omfattet af visumreglerne,

og det samme gælder mange asiatiske lande.

Danmark har ikke længere visumkrav over for borgerne

fra de 12 ansøgerlande til medlemskab af EU, bortset fra

Rumænien. De 11 øvrige lande, som der altså ikke er

visumkrav for, er: Polen, Tjekkiet, Ungarn, Malta, Cypern, Bulgarien,

Slovakiet, Slovenien, Estland, Letland og Litauen.

Forslagsstillerne ønsker med forslaget, at der

genindføres visumkrav for borgerne fra disse lande med undtagelse af

Malta og Cypern, idet der ikke har været problemer med borgere fra de

to sidstnævnte lande.

At EU og dermed Danmark har ophævet visumkravet for

11 af de 12 ansøgerlande, har intet at gøre med, at disse lande

i øvrigt antages at have stabile interne forhold eller en solid ydre

grænsekontrol.

Så sent som i december 2000 besluttede justits- og

indenrigsministrene i EU at ophæve visumkravet for borgere fra

Bulgarien. EU-landene havde i længere tid tøvet med at fjerne

visumtvangen for bulgarere af frygt for illegal indvandring, dels fra

sigøjnere og moldavere, dels fra afrikanere og asiater, som i stigende

grad bruger Bulgarien og Rumænien som transitlande. EU-landene gav dog

efter for Bulgariens pres og blev kraftigt støttet af Tysklands

udenrigsminister Joschka Fischer, der advarede om risikoen for at

»miste et

proeuropæisk land«, hvis ikke visumpolitikken over for Bulgarien blev ændret.

Med andre ord gik politiske hensyn til Den

Europæiske Union forud for hensynet til at have kontrol og styr

på illegal indvandring til de europæiske lande.

Regeringen kan heller ikke være ubekendt med, at der

kan opstå en situation, hvor det er nødvendigt at indføre

visumkrav over for personer fra bestemte lande. For eksempel blev der i

december 1999 indført visumpligt over for slovakiske statsborgere,

fordi der i månederne forinden havde været en egentligt

»flygtningestrøm« fra Slovakiet til Danmark. Således var der på to

måneder ankommet ca. 500 slovakiske sigøjnere med færgen

fra den polske havneby Swinoujscie, som alle havde søgt om asyl.

Formålet med regeringens visumpligt var naturligvis

ikke at afholde nogle fra at søge om asyl, men havde til formål

at bremse antallet af personer, der ankom til Danmark og indgav en

asylansøgning alene med det formål at udnytte

»systemet« og benytte deres ophold her i landet til f.eks.

at begå kriminalitet. Dagen efter indførelse af visumkravet

faldt antallet af indrejsende fra Slovakiet til nul personer.

Regeringen er også godt bekendt med kriminaliteten,

der har udspring i de østeuropæiske bander og kriminelle ligaer

i de baltiske lande. Siden 1996 har Danmark deltaget i et politisamarbejde

mellem de baltiske lande og de skandinaviske lande samt Rusland, Polen og

Tyskland under navnet: Task-Force on Organized Crime in the Baltic

Region.

I december 2000 undertegnede justitsminister Frank Jensen

i Palermo, Italien, på Danmarks vegne FN-konventionen om

grænseoverskridende organiseret kriminalitet, menneskehandel og

menneskesmugling.

»Både i de baltiske lande og i landene omkring

Østersøen er der brug for støtte til efteruddannelse af

politistyrken og til bekæmpelse af korruption. Vi har en god tradition

i Danmark for at understøtte den udvikling,« sagde justitsministeren i forbindelse med

undertegnelsen.

Forslagsstillerne er enige i, at der skal gøres en

stor indsats for at bekæmpe den grænseoverskridende organiserede

kriminalitet, menneskehandel og menneskesmugling. Det er også godt, at

Danmark deltager i politisamarbejdet med landene omkring

Østersøen.

Imidlertid er det forslagsstillernes opfattelse, at det

politimæssige samarbejde omkring østersølandene og en

effektiv bekæmpelse af den grænseoverskridende organiserede

kriminalitet burde være på plads, inden man ophævede

visumkravet.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at Danmark ved at

føre en klar og kontant visumpolitik over for en række af de

øst- og centraleuropæiske lande sender et klart og tydeligt

signal til disse landes politiske systemer om, at Danmark ikke vil acceptere,

at borgere fra deres lande bare søger til Danmark for at begå

kriminalitet.

Befolkningerne i de pågældende lande må

lære at forstå, at visumfritagelsen ikke bare er en adgangsbillet

til at drage til Danmark med kriminalitet for øje. De

pågældende lande må få styr på deres borgere og

lære dem at forstå, at med en visumfritagelse følger en

forventning om, at borgerne i de visumfritagede lande kan opføre sig

ordentligt. Når landene har fået mere styr på deres indre

forhold, kan man igen overveje at ophæve visumkravet for disse

lande.

Forslagsstillerne mener, at visumkravet er

nødvendigt over for Polen, Tjekkiet, Ungarn, Bulgarien, Slovakiet,

Slovenien, Estland, Letland og Litauen, fordi borgerne fra disse lande i

stadig stigende omfang udnytter visumfritagelsen til at drage til Danmark med

kriminalitet og anden lyssky virksomhed for øje. Det bør vi

ikke stiltiende acceptere.

Skriftlig fremsættelse

Peter Skaarup

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om visumkrav til

borgere fra visse øst- og centraleuropæiske lande.

(Beslutningsforslag nr. B 137).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter