Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af ændret protokol II af 3. maj 1996 om forbud mod eller begrænsning i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer til konventionen af 10. oktober 1980 om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng

BKI nr 50 af 17/06/1999Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet30. juni 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af ændret protokol

II af 3. maj 1996 om forbud mod eller begrænsning i anvendelsen af

miner, lureminer og andre mekanismer til konventionen af 10. oktober 1980 om

forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle

våben, som må anses for at være unødigt

skadevoldende eller for at ramme i flæng

Efter at Folketinget den 22. april 1997 havde meddelt sit samtykke dertil,

har regeringen den 23. april 1997 notificeret FN s generalsekretær om

sit samtykke til at være bundet af den i Genève den 3. maj 1996

vedtagne ændrede protokol II om forbud mod eller begrænsninger i

anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer til konventionen af 10.

oktober 1980 om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse

konventionelle våben, som må anses for at være

unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng, jf.

Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 114 af 12. december 1983,

Lovtidende C.

Den ændrede protokol II, hvis franske og engelske

tekst gengives tillige med en oversættelse til dansk, har

følgende ordlyd:

PROTOKOL OM FORBUD MOD ELLER BEGRÆNSNINGER I

ANVENDELSEN AF MINER, LUREMINER OG ANDRE MEKANISMER SOM ÆNDRET DEN 3.

MAJ 1996 (PROTOKOL II SOM ÆNDRET DEN 3. MAJ 1996) TILKNYTTET

KONVENTIONEN OM FORBUD MOD ELLER BEGRÆNSNINGER I ANVENDELSEN AF VISSE

KONVENTIONELLE VÅBEN, SOM MÅ ANSES FOR AT VÆRE

UNØDIGT SKADEVOLDENDE ELLER FOR AT RAMME I FLÆNG_PRIVATE __

ARTIKEL 1:

ÆNDRET PROTOKOL

Protokollen om forbud mod eller begrænsninger i

anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer (protokol II) tilknyttet

konventionen om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse

Læs alt

konventionelle våben, som må anses for at være

unødigt skadevoldende eller at ramme i flæng (»konventionen«)

ændres hermed. Den ændrede protokoltekst har følgende

ordlyd:

»Protokol om forbud mod eller begrænsninger i

anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer som ændret den 3.

maj 1996

(Protokol II som ændret den 3. maj 1996)

Artikel 1

Anvendelsesområde

1. Denne protokol vedrører anvendelsen på

landjorden af miner, lureminer og andre mekanismer, defineret i protokollen,

herunder miner udlagt for at hindre adgang til strande og overgange over

vandløb og floder, men gælder ikke anvendelsen af søminer

på havet eller i indre sejlbare farvande.

2. Denne protokol skal, foruden i situationer hvortil der

refereres i denne konventions artikel 1, finde anvendelse i situationer,

hvortil der refereres i fælles artikel 3 i Genève-konventionerne

af 12. august 1949. Denne protokol skal ikke finde anvendelse i

tilfælde af indre uroligheder og spændte situationer, som f.eks.

optøjer, enkeltstående og sporadiske voldshandlinger og andre

handlinger af tilsvarende art, som ikke er væbnede konflikter.

3.

I tilfælde hvor væbnede konflikter, som ikke er af

international karakter, finder sted på en af de høje

kontraherende parters territorium, er hver af konfliktens parter forpligtet

til at anvende denne protokols forbud og begrænsninger.

4. Intet i denne protokol skal kunne påberåbes

med det formål at påvirke en stats suverænitet eller

regeringens ansvar for med alle lovlige midler at opretholde eller

genindføre lov og orden i staten eller at forsvare statens nationale

enhed og territoriale ukrænkelighed.

5. Intet i denne protokol skal kunne påberåbes

som retfærdiggørelse for direkte eller indirekte indgriben,

uanset årsag, i den væbnede konflikt eller i den høje

kontraherende parts indre eller ydre anliggender, på hvis territorium

den omhandlede konflikt finder sted.

6. Anvendelsen af denne protokols bestemmelser på en

konflikts parter, som ikke er høje kontraherende parter, der har

accepteret denne protokol, ændrer ikke deres juridiske status eller et

omstridt områdes juridiske status, hverken udtrykkeligt eller

underforstået.

Artikel 2

Definitioner

I denne protokol betyder:

1. »Mine« en sprængladning anbragt under, på

eller nær jordoverfladen eller en anden overflade og bestemt til at

eksplodere ved en persons eller et køretøjs

tilstedeværelse, nærhed eller berøring.

2. »Fjernleveret mine« en mine, som ikke er direkte

anbragt men leveret med artilleri, missil, raket, mortér eller

tilsvarende midler eller nedkastet fra et luftfartøj. Miner leveret

fra et landbaseret system på mindre end 500 meters afstand anses ikke

for at være »fjernleverede«, forudsat at de anvendes i overensstemmelse

med artikel 5 og andre relevante artikler i denne protokol.

3. »Personelmine« en mine, som primært er bestemt

til at eksplodere ved en persons tilstedeværelse, nærhed eller

berøring, og som vil ukampdygtiggøre, såre eller

dræbe én eller flere personer.

4. »Luremine« er enhver indretning, som er bestemt,

konstrueret eller tilpasset til at dræbe eller såre, og som

uventet udløses, når en person berører eller nærmer

sig en tilsyneladende harmløs genstand eller udfører en

tilsyneladende sikker handling.

5. »Andre mekanismer« manuelt anbragte

sprængladninger og mekanismer, herunder improviserede eksplosive

mekanismer, som er bestemt til at dræbe, såre eller beskadige, og

som udløses manuelt, ved fjernstyring eller automatisk efter en vis

tids forløb.

6. »Militære mål« for så vidt

angår genstande, enhver genstand, der ifølge sin art, placering,

formål eller anvendelse udgør et effektivt bidrag til en

militær aktion, og hvis fuldstændige eller delvise destruktion,

erobring eller neutralisering under de givne forhold giver en klar

militær fordel.

7. »Civile genstande« alle genstande, som ikke er

militære mål, som defineret i denne artikels stk. 6.

8. »Minefelt« et afgrænset område, hvor miner

er blevet udlagt, og »mineret område« et område, som er farligt

på grund af tilstedeværelsen af miner. »Skin-minefelt« et

minefrit område, som giver indtryk af at være et minefelt.

Udtrykket »minefelt« omfatter også skinminefelter.

9. »Registrering« en fysisk, administrativ eller teknisk

handling med det formål i officielle dokumenter at indføre alle

tilgængelige oplysninger, der kan lette lokaliseringen af minefelter,

minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer.

10. »Selvdestruerende mekanisme« en indbygget eller

udvendigt anbragt automatisk virkende mekanisme, som sikrer destruktion af

den sprængladning, som den er indbygget i eller anbragt på.

11. »Selvneutraliserende mekanisme« en indbygget

automatisk virkende mekanisme, som gør den sprængladning, den er

indbygget i, uvirksom.

12. »Selvdeaktiverende«, at en sprængladning

automatisk gøres uvirksom ved hjælp af den uigenkaldelige

opslidning af en komponent, f.eks. et batteri, som er af betydning for

sprængladningens virke.

13. »Fjernstyring« kontrol på afstand.

14. »Mekanisme, der sikrer minen mod optagning« en

mekanisme bestemt til at beskytte en mine, og som er en del af, forbundet

med, fastgjort til eller anbragt under minen, og som udløses, hvis der

gøres forsøg på at optage minen.

15. »Overførsel«, foruden den fysiske flytning af

miner til eller fra nationalt territorium, overførsel af ejendomsret

til og kontrol med minerne, men omfatter ikke overførslen af et

territorium indeholdende udlagte miner.

Artikel 3

Generelle begrænsninger i anvendelsen af miner,

lureminer og andre mekanismer

I. Denne artikel finder anvendelse på:

(a) miner;

(b) lureminer; og

(c) andre mekanismer.

2. Hver høj kontraherende part eller en part i en

konflikt er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol ansvarlig

for alle miner, lureminer og andre mekanismer anvendt af den

pågældende og påtager sig at rydde, fjerne, destruere eller

opretholde dem som angivet i denne protokols artikel 10.

3. Det er under alle omstændigheder forbudt at

anvende miner, lureminer eller andre mekanismer, som er bestemt til eller af

en sådan art, at de forårsager overflødig skade eller

unødige lidelser.

4. Våben, som denne artikel finder anvendelse

på, skal nøje opfylde de standarder og begrænsninger, der

er opregnet i det tekniske bilag med hensyn til hver enkelt kategori.

5. Det er forbudt at anvende miner, lureminer og andre

mekanismer, som er udstyret med en mekanisme eller indretning, der er

særligt beregnet på at detonere sprængladninger som

følge af magnetisk eller anden indirekte påvirkning, når

almindeligt tilgængelige minesøgere anvendes i deres

nærhed under normal brug.

6. Det er forbudt at anvende en selvdeaktiverende mine

udstyret med en mekanisme, der sikrer minen mod optagning, og som er

konstrueret på en sådan måde, at mekanismen, der sikrer

minen mod optagning, er virksom, efter at minen er ophørt med at kunne

virke som mine.

7. Det er under alle omstændigheder forbudt at rette

våben omfattet af denne artikel mod civilbefolkningen i almindelighed

eller mod civile enkeltpersoner eller civile genstande, hvad enten dette sker

i angrebs- eller forsvarsøjemed eller som gengældelse.

8. Vilkårlig anvendelse af våben omfattet af

denne artikel er forbudt. Vilkårlig anvendelse er enhver anbringelse af

sådanne våben:

(a) som ikke er placeret på eller er rettet imod et

militært mål. I tilfælde af tvivl om hvorvidt en genstand,

som normalt anvendes til civile formål som f.eks. et sted, hvor

gudsdyrkelse foregår, et hus eller anden bolig eller en skole, bruges

med henblik på at yde et effektivt bidrag til en militær aktion,

skal der bestå en formodning om, at den ikke anvendes i et sådant

øjemed; eller

(b) som indebærer en fremføringsmåde eller et

fremføringsmiddel, der ikke kan rettes mod et specifikt militært

mål; eller

(c) som må forventes at medføre tilfældige tab af

civilpersoners liv, civilpersoners tilskadekomst, skade på civile

genstande, eller en kombination heraf, som i betydelig grad ville overstige

den forventede konkrete og direkte militære fordel.

9. En flerhed af klart adskilte og kendelige

militære mål beliggende i en storby, by, landsby eller andet

område, som rummer en tilsvarende koncentration af civilpersoner eller

civile genstande, betragtes ikke som et enkelt militært mål.

10. Alle gennemførlige

forsigtighedsforanstaltninger skal træffes for at beskytte

civilpersoner mod virkningerne af våben omfattet af denne artikel.

Gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger er sådanne

foranstaltninger, som er praktisk mulige, når alle foreliggende

omstændigheder på det pågældende tidspunkt, herunder

humanitære og militære hensyn, tages i betragtning. Disse

omstændigheder indbefatter, men er ikke begrænset til:

(a) miners virkning på kort og på langt sigt for den

lokale civilbefolkning, så længe minefeltet består;

(b) mulige foranstaltninger til at beskytte civilpersoner (f.eks.

indhegning, skilte, advarsler og overvågning);

(c) rådighed over og mulighed for at anvende alternativer;

samt

(d) de militære behov på kort og på langt sigt for

et minefelt.

11. Effektivt forudgående varsel skal gives om

enhver udlægning af miner, lureminer og andre mekanismer, som kan

berøre civilbefolkningen, medmindre omstændighederne ikke

tillader det.

Artikel 4

Begrænsninger i anvendelsen af personelminer

Det er forbudt at anvende personelminer, som ikke er

sporbare som angivet i det tekniske bilags stk. 2.

Artikel 5

Begrænsninger i anvendelsen af personelminer, der

ikke er fjernleverede

1. Denne artikel finder anvendelse på personelminer

bortset fra fjernleverede miner.

2. Det er forbudt at anvende våben, omfattet af

denne artikel, der ikke er i overensstemmelse med det tekniske bilags

bestemmelser om selvdestruktion og selvdeaktivering, medmindre:

(a) sådanne våben er anbragt inden for et

perimeterafmærket område, som overvåges af militært

personel og er beskyttet af indhegning eller andre midler for at sikre, at

civilpersoner effektivt holdes ude fra området. Afmærkningen skal

være kendelig og varig og skal som minimum være synlig for en

person, som skal til at begive sig ind på det perimeterafmærkede

område; og

(b) der er foretaget rydning af sådanne våben, før

området forlades, medmindre området er overgivet til styrker fra

en anden stat, som accepterer ansvaret for opretholdelse af de

beskyttelsesforanstaltninger, der kræves i henhold til denne artikel,

samt for den efterfølgende rydning af de pågældende

våben.

3. En part i en konflikt er kun fritaget for yderligere

overholdelse af bestemmelserne i stk. 2, litra (a) og (b) i situationer,

hvor en sådan overholdelse ikke er mulig på grund af fremtvunget

tab af kontrol over området som et resultat af fjendtlig militær

aktion, herunder situationer, hvor direkte fjendtlig militær aktion

gør det umuligt at overholde bestemmelsen. Hvis den

pågældende part genvinder kontrol over området, skal denne

på ny overholde bestemmelserne i ovenstående stk. 2, litra

(a) og (b).

4. Hvis en konfliktparts styrker vinder kontrol over et

område, hvorpå er udlagt våben, omfattet af denne artikel,

skal sådanne styrker i størst mulig udstrækning opretholde

og om nødvendigt tilvejebringe de i denne artikel krævede

beskyttelsesforanstaltninger, indtil våbnene er ryddet.

5. Alle gennemførlige forholdsregler skal

træffes for at forhindre en uautoriseret fjernelse,

ukendeliggørelse, destruktion eller skjul af hvilken som helst

mekanisme, eller hvilket som helst system eller materiale anvendt for at

markere perimeteren i et perimeterafmærket område.

6. Våben omfattet af denne artikel, som spreder

fragmenter i en horisontal bue på mindre end 90°, og som er anbragt

på eller over jordoverfladen, kan anvendes uden de forholdsregler, der

er foreskrevet i denne artikels stk. 2, litra (a) i en periode på

maksimalt 72 timer, hvis:

(a) de er placeret i umiddelbar nærhed af den militære

enhed, som anbragte dem; og

(b) området overvåges af militært personel for at

sikre, at civilpersoner effektivt holdes ude fra området.

Artikel 6

Begrænsninger i anvendelsen af fjernleverede

miner

1. Det er forbudt at anvende fjernleverede miner,

medmindre de er registreret i overensstemmelse med det tekniske bilags

stk. 1, litra (b).

2. Det er forbudt at anvende fjernleverede personelminer,

som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne om selvdestruktion og

selvdeaktivering i det tekniske bilag.

3. Det er forbudt at anvende fjernleverede miner med

undtagelse af personelminer, medmindre de, i det omfang det er muligt, er

udstyret med en effektiv selvdestruktions- eller selvneutraliseringsmekanisme

og har en selvdeaktiverende reserveindretning, som er konstrueret

således, at minen ikke længere vil kunne virke som mine,

når minen ikke længere tjener det militære formål,

der var grunden til, at den blev anbragt.

4. Effektivt forudgående varsel skal gives om enhver

levering eller nedkastning af fjernleverede miner, som kan berøre

civilbefolkningen, medmindre omstændighederne ikke tillader det.

Artikel 7

Forbud mod anvendelse af lureminer og andre

mekanismer

1. Uden præjudice for de folkeretlige regler

gældende for væbnede konflikter med hensyn til forræderi og

svig er det under alle omstændigheder forbudt at anvende lureminer og

andre mekanismer, som på nogen måde er fæstnet til eller

forbundet med:

(a) internationalt anerkendte beskyttelseskendemærker, -tegn

eller -signaler;

(b) syge, sårede eller døde personer;

(c) begravelsessteder eller krematorier eller grave;

(d) installationer, udstyr, leverancer og transportmidler til

medicinske formål;

(e) legetøj eller andre transportable genstande, som specielt

er beregnet på børns bespisning, helbred, hygiejne,

beklædning eller uddannelse;

(f) mad- eller drikkevarer;

(g) køkkenredskaber eller -apparater undtagen i militære

anlæg, militære lokaliteter eller militære

forsyningsdepoter;

(h) genstande, der klart er af religiøs art;

(i) historiske monumenter, kunstværker eller steder for

gudsdyrkelse, som repræsenterer et folks kulturelle eller

åndelige arv; eller

(j) dyr eller ådsler.

2. Det er forbudt at anvende lureminer eller andre

mekanismer i form af tilsyneladende uskadelige, transportable genstande, som

er specielt bestemt og konstrueret til at indeholde eksplosivt materiale.

3. Uden præjudice for bestemmelserne i artikel 3 er

det forbudt at anvende våben omfattet af denne artikel i enhver storby,

by, landsby eller andet område, som rummer en tilsvarende koncentration

af civilpersoner, hvor kamp mellem hærstyrker ikke finder sted eller

synes umiddelbart forestående, medmindre:

(a) de pågældende våben er anbragt på eller i

umiddelbar nærhed af et militært mål; eller

(b) der er taget forholdsregler til beskyttelse af civilpersoner mod

deres virkninger, f.eks. ved postering af vagter, udsendelse af advarsler

eller opsætning af hegn.

Artikel 8

Overførsler

1. For at fremme denne protokols formål forpligter

hver af de høje kontraherende parter sig til:

(a) ikke at overføre miner, som det er forbudt at anvende i

henhold til denne protokol;

(b) ikke at overføre miner til nogen modtager, som ikke er en

stat eller et statsorgan, der er bemyndiget til at modtage sådanne

overførsler;

(c) at udvise tilbageholdenhed i tilfælde af overførsel

af miner, hvis anvendelse er begrænset i henhold til denne protokol.

Særligt forpligter hver af de høje kontraherende parter sig til

ikke at overføre personelminer til stater, som ikke er bundet af denne

protokol, medmindre modtagerstaten accepterer at anvende denne protokol;

og

(d) at sikre, at enhver overførsel i henhold til denne artikel

finder sted under fuldstændig overholdelse fra både den

overførende og den modtagende stats side af de relevante bestemmelser

i denne protokol og de humanitære folkeretlige regler.

2. I tilfælde hvor en høj kontraherende part

erklærer, at man vil udskyde overholdelse af nærmere angivne

bestemmelser om anvendelsen af visse miner som reguleret i det tekniske

bilag, finder denne artikels stk. 1, litra (a) imidlertid anvendelse

på disse miner.

3. Indtil protokollens ikrafttræden vil alle

høje kontraherende parter afstå fra handlinger, som ville

være uoverensstemmende med denne artikels stk. 1, litra (a).

Artikel 9

Registrering og anvendelse af oplysninger om minefelter,

minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer

1. Alle oplysninger om minefelter, minerede områder,

miner, lureminer og andre mekanismer skal registreres i overensstemmelse med

bestemmelserne i det tekniske bilag.

2. Alle sådanne registreringer skal opbevares af en

konflikts parter, som straks efter de aktive fjendtligheders ophør

tager alle nødvendige og passende forholdsregler, herunder anvender

disse oplysninger for at beskytte civilpersoner mod virkningerne af

minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer i

områder under deres kontrol.

Samtidig stiller de også alle oplysninger, som de er

i besiddelse af om minefelter, minerede områder, miner, lureminer og

andre mekanismer udlagt af dem i områder, som ikke mere er under deres

kontrol, til rådighed for den anden konfliktpart eller -parter samt FNs

generalsekretær; hvor imidlertid en konfliktparts styrker befinder sig

på modstanderens territorium, kan begge parter, under

forudsætning af gensidighed, undlade at stille sådanne

oplysninger til rådighed for generalsekretæren og den anden part

i det omfang, sikkerhedsinteresser kræver en sådan

tilbageholdelse, indtil begge parter har forladt modpartens territorium. I

det sidstnævnte tilfælde skal de tilbageholdte oplysninger

frigives, så snart de pågældende sikkerhedsinteresser

tillader det. Overalt hvor det er muligt, skal konfliktens parter ved

gensidig aftale søge at frigive sådanne oplysninger så

snart som muligt på en måde, som er i overensstemmelse med hver

parts sikkerhedsinteresser.

3. Denne artikel er uden præjudice for

bestemmelserne i denne protokols artikel 10 og 12.

Artikel 10

Fjernelse af minefelter, minerede områder, miner,

lureminer og andre mekanismer samt internationalt samarbejde

1. Umiddelbart efter aktive fjendtligheders ophør

skal alle minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre

mekanismer ryddes, fjernes, destrueres eller opretholdes i overensstemmelse

med denne protokols artikel 3 og artikel 5, stk. 2.

2. Ansvaret herfor påhviler de høje

kontraherende parter og parterne i en konflikt med hensyn til minefelter,

minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer i områder

under deres kontrol.

3. Hvad angår minefelter, minerede områder,

miner, lureminer og andre mekanismer udlagt af en part i områder, som

denne ikke længere udøver kontrol over, yder en sådan part

den part, som ifølge denne artikels stk. 2 har kontrollen over

området, i det omfang dette tillades af sidstnævnte, den tekniske

og materielle bistand, som er nødvendig for at opfylde dette

ansvar.

4. Når som helst det er nødvendigt,

bestræber parterne sig på at opnå enighed, både med

hinanden og, hvor det er hensigtsmæssigt, med andre stater og med

internationale organisationer, om tilvejebringelse af teknisk og materiel

bistand, herunder efter omstændighederne indbefattet organisering af

fælles operationer, som er nødvendige for at leve op til dette

ansvar.

Artikel 11

Teknologisk samarbejde og bistand

1. Hver høj kontraherende part forpligter sig til

at lette, og har ret til at deltage i, den størst mulige udveksling af

udstyr, materiale samt videnskabelige og teknologiske oplysninger i

forbindelse med gennemførelsen af denne protokol samt i relation til

minerydning. Særlig må de høje kontraherende parter ikke,

når der er tale om humanitære formål, pålægge

leveringen af minerydningsudstyr og hertil knyttede teknologiske oplysninger

urimelige begrænsninger.

2. Hver høj kontraherende part forpligter sig til

at levere oplysninger til den database om minerydning, som er oprettet inden

for FN-systemet, især oplysninger om minerydningsmidler og -teknologier

samt lister over eksperter, ekspertorganisationer eller nationale

kontaktcentre i relation til minerydning.

3. Hver høj kontraherende part, som er i stand til

det, yder bistand til minerydning gennem FN-systemet, andre internationale

organer eller på bilateralt plan eller bidrager til FNs frivillige fond

til minerydningsbistand.

4. Anmodninger fra høje kontraherende parter om

bistand, støttet af relevante oplysninger, kan fremsendes til FN,

andre relevante organer eller til andre stater. Disse anmodninger kan

overgives til FNs generalsekretær, der videresender dem til alle

høje kontraherende parter og til relevante internationale

organisationer.

5. I tilfælde af anmodninger til FN kan FNs

generalsekretær, inden for de ressourcer, som han har til

rådighed, tage passende skridt til at vurdere situationen og i

samarbejde med den høje kontraherende part, der har fremsat

anmodningen, træffe afgørelse om den passende ydelse af bistand

til minerydning eller gennemførelse af protokollen.

Generalsekretæren kan også rapportere til de høje

kontraherende parter om en sådan vurdering samt om den

nødvendige type og omfang af bistand.

6. Uden præjudice for deres forfatningsmæssige

og andre juridiske bestemmelser forpligter de høje kontraherende

parter sig til at samarbejde og overføre teknologi, der kan lette

gennemførslen af de relevante forbud og begrænsninger, som er

anført i denne protokol.

7. Hver høj kontraherende part har, hvor det er

passende, ret til at søge og modtage teknisk bistand fra en anden

høj kontraherende part, hvor det er nødvendigt og muligt,

vedrørende relevant specifik teknologi, med undtagelse af

våbenteknologi, med henblik på at reducere de overgangsperioder,

der er åbnet mulighed for i det tekniske bilag.

Artikel 12

Beskyttelse mod virkningerne af minefelter, minerede

områder, miner, lureminer og andre mekanismer

1. Anvendelse

(a) Med undtagelse af de styrker og missioner, der henvises til i

stk. 2, litra (a)(i), finder denne artikel kun anvendelse på

missioner, som udfører opgaver i et område med billigelse af den

høje kontraherende part, på hvis territorium opgaverne

udføres.

(b) Anvendelsen af bestemmelserne i denne artikel på parter i en

konflikt, som ikke er høje kontraherende parter, vil ikke ændre

deres juridiske status eller et omstridt territoriums juridiske status,

hverken udtrykkeligt eller underforstået.

(c) Bestemmelserne i denne artikel er uden præjudice for

eksisterende humanitær folkeret eller andre internationale

regelsæt, som måtte finde anvendelse, eller afgørelser af

FNs Sikkerhedsråd, som måtte yde et højere

beskyttelsesniveau for personel, som virker i overensstemmelse med denne

artikel.

2. Fredsbevarende og visse andre styrker og missioner

(a) Dette stykke finder anvendelse på:

(i) enhver FN-styrke eller -mission, som udfører fredsbevarende

tjeneste, observationstjeneste eller lignende opgaver i ethvert område

i overensstemmelse med De forenede Nationers pagt;

(ii) enhver mission oprettet i medfør af kapitel VIII i De

forenede Nationers pagt, og som udfører sine opgaver i et

konfliktområde.

(b) Hver høj kontraherende part eller part i en konflikt skal,

hvis chefen for en styrke eller mission, som dette stykke finder anvendelse

på, anmoder herom:

(i) i det omfang den kan, tage nødvendige forholdsregler til at

beskytte styrken eller missionen mod virkningerne af miner, lureminer og

andre mekanismer i ethvert område under dennes kontrol;

(ii) hvis det er nødvendigt for effektivt at beskytte

sådant personel, og i det omfang parten kan, fjerne eller

uskadeliggøre alle miner, lureminer og andre mekanismer i det

pågældende område; samt

(iii) oplyse chefen for styrken eller missionen om placeringen af alle

kendte minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre

mekanismer i det område, hvor styrken eller missionen er i færd

med at udføre sine opgaver og, så vidt det er muligt, stille

alle oplysninger i dens besiddelse om sådanne minefelter, minerede

områder, miner, lureminer og andre mekanismer til rådighed for

chefen for styrken eller missionen.

3. FN-systemets humanitære missioner og missioner til indhentelse

af oplysninger

(a) Dette stykke finder anvendelse på enhver af FN-systemets

humanitære missioner eller missioner til indhentelse af

oplysninger.

(b) Såfremt chefen for en mission, som dette stykke finder

anvendelse på, anmoder derom, skal hver høj kontraherende part

eller part i en konflikt:

(i) yde beskyttelse til missionens personel som anført i denne

artikels stk. 2, litra (b)(i); og

(ii) hvis adgang til eller gennem noget område under partens

kontrol er nødvendig for udførelsen af missionens opgaver og

for at yde missionens personel sikker passage til eller gennem det

pågældende sted:

(aa) medmindre det forhindres af igangværende fjendtligheder,

oplyse chefen for missionen om en sikker rute til det pågældende

sted, hvis sådanne oplysninger er tilgængelige; eller

(bb) hvis oplysninger som identificerer en sikker rute ikke

tilvejebringes i overensstemmelse med litra (aa), så vidt det er

nødvendigt og muligt, rydde et spor gennem minefelterne.

4. Den internationale Røde Kors-komités

missioner

(a) Dette stykke finder anvendelse på enhver af Den

internationale Røde Kors-komités missioner, der udøver

opgaver med værtsstatens eller -staters billigelse, således som

det er bestemt i Genève-konventionerne af 12. august 1949 og, hvor det

er relevant, disses tillægsprotokoller.

(b) Såfremt chefen for en mission, som dette stykke finder

anvendelse på, anmoder derom, skal hver høj kontraherende part

eller part i en konflikt:

(i) yde beskyttelse til missionens personel, således som det er

anført i denne artikels stk. 2, litra (b)(i); samt

(ii) træffe de forholdsregler, der er anført i denne

artikels stk. 3, litra (b)(ii).

5. Andre humanitære missioner og

undersøgelsesmissioner

(a) I det omfang denne artikels stk. 2, 3 og 4 ikke finder

anvendelse, anvendes dette stykke på følgende missioner,

når de udfører opgaver i et konfliktområde eller yder

bistand til ofre for en konflikt:

(i) enhver humanitær mission udført af et nationalt

Røde Kors- eller Røde Halvmåne-selskab eller af deres

internationale sammenslutning;

(ii) enhver mission udført af en upartisk humanitær

organisation, herunder enhver upartisk humanitær minerydningsmission;

samt

(iii) enhver undersøgelsesmission oprettet i medfør af

bestemmelserne i Genèvekonventionerne af 12. august 1949 og, hvor det

er relevant, disses tillægsprotokoller.

(b) Såfremt chefen for en mission, som dette stykke finder

anvendelse på, anmoder derom, skal hver høj kontraherende part

eller part i en konflikt, så vidt det er muligt:

(i) yde beskyttelse til missionens personel, således som det er

anført i denne artikels stk. 2, litra (b)(i); samt

(ii) tage de forholdsregler, der er anført i denne artikels

stk. 3, litra (b)(ii).

6. Fortrolighed

Alle oplysninger, som er givet i fortrolighed i

medfør af denne artikel, skal behandles i streng fortrolighed af

modtageren og må ikke frigives til nogen uden for den

pågældende styrke eller mission uden udtrykkelig bemyndigelse fra

den, som har givet oplysningerne.

7. Respekt for love og bestemmelser

Uden præjudice for privilegier og immuniteter, som

de nyder, eller for tjenstlige krav, skal personel, som deltager i de styrker

og missioner, som nævnes i denne artikel:

(a) respektere værtsstatens love og bestemmelser; samt

(b) afholde sig fra enhver handling eller aktivitet, som er uforenelig

med deres tjenestes upartiske og internationale karakter.

Artikel 13

Konsultationer mellem de høje kontraherende

parter

1. De høje kontraherende parter forpligter sig til

at konsultere og samarbejde med hinanden om alle spørgsmål

angående denne protokols virkemåde. I dette øjemed

afholder de høje kontraherende parter en årlig konference.

2. Deltagelse i de årlige konferencer vil

fremgå af den forretningsorden, der vedtages.

3. Konferencens arbejde omfatter:

(a) gennemgang af denne protokols virkemåde og status;

(b) overvejelse af sager fremkommet i rapporter afgivet af de

høje kontraherende parter i overensstemmelse med denne artikels

stk. 4;

(c) forberedelse af gennemgangskonferencer; samt

(d) overvejelse af udviklingen af teknologier, der kan beskytte

civilpersoner mod de vilkårlige virkninger af miner.

4. De høje kontraherende parter afgiver til

depositaren, som rundsender dem til alle høje kontraherende parter

forud for konferencen, årlige rapporter om et hvilket som helst af

følgende anliggender:

(a) udbredelse af oplysning om denne protokol til deres væbnede

styrker og civilbefolkningen;

(b) minerydnings- og rehabiliteringsprogrammer;

(c) skridt taget for at opfylde tekniske krav, som denne protokol

stiller, og alle dertil hørende relevante oplysninger;

(d) lovgivning i forbindelse med denne protokol;

(e) forholdsregler truffet til international udveksling af tekniske

oplysninger, internationalt samarbejde på minerydningsområdet og

til teknisk samarbejde og bistand; samt

(f) andre relevante anliggender.

5. Omkostningerne ved konferencen af de høje

kontraherende parter dækkes af de høje kontraherende parter og

af stater, som ikke er høje kontraherende parter, men som deltager i

konferencens arbejde, i overensstemmelse med FNs fordelingsskala,

forholdsmæssigt justeret.

Artikel 14

Overholdelse

1. Hver høj kontraherende part skal tage alle

passende skridt, herunder lovgivningsmæssige og andre forholdsregler,

til at forebygge og standse overtrædelser af denne protokol af personer

eller i områder under dens jurisdiktion eller kontrol.

2. De forholdsregler, der er forudset i denne artikels

stk. 1, omfatter passende forholdsregler for at sikre, at den som, i

forbindelse med en væbnet konflikt og i strid med bestemmelserne i

denne protokol, med overlæg dræber eller forårsager

alvorlige kvæstelser på civilpersoner, pålægges

strafferetlige sanktioner og retsforfølges.

3. Hver høj kontraherende part sikrer også,

at dens væbnede styrker udsteder relevante militære instrukser og

beskrivelser af arbejdsprocedurer, og at personel fra de væbnede

styrker modtager uddannelse svarende til deres pligter og ansvar for at

overholde denne protokols bestemmelser.

4. De høje kontraherende parter forpligter sig til

at konsultere hinanden og samarbejde bilateralt, gennem FNs

generalsekretær eller gennem andre passende internationale procedurer,

for at løse mulige problemer, som måtte opstå

angående fortolkningen og anvendelsen af denne protokols

bestemmelser.

TEKNISK BILAG

1. Registrering

(a) Registrering af placeringen af miner, bortset fra fjernleverede

miner, minefelter, minerede områder, lureminer og andre mekanismer skal

finde sted i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

(i) placeringen af minefelter, minerede områder samt

områder med lureminer og andre mekanismer skal angives nøjagtigt

i forhold til koordinaterne for mindst to referencepunkter og den

anslåede størrelse af det område, som indeholder disse

våben, i forhold til de omtalte referencepunkter;

(ii) kort, diagrammer eller andre registreringer skal udfærdiges

på en sådan måde, at de angiver placeringen af minefelter,

minerede områder, lureminer og andre mekanismer i forhold til

referencepunkter, og disse registreringer skal tillige anføre deres

perimetre og udstrækning; og

(iii) med det formål at spore og rydde miner, lureminer og andre

mekanismer skal kort, diagrammer eller andre registreringer indeholde

fuldstændige oplysninger om type, antal, udlægningsmetode,

tændertype og levetid, dato og tidspunkt for udlægning,

mekanismer, der sikrer minen mod optagning (såfremt de forefindes), og

andre relevante oplysninger om alle de udlagte våben. I alle

tilfælde hvor det er muligt, skal registreringen af minefeltet vise den

nøjagtige placering af hver mine, bortset fra minefelter udlagt i

rækker, hvor angivelse af placeringen af rækken er

tilstrækkelig. Hver luremine registreres for sig med angivelse af den

nøjagtige placering og af minens funktionsmekanisme.

(b) Den anslåede placering samt det anslåede område,

hvorpå fjernleverede miner befinder sig, skal nærmere angives med

referencepunkternes koordinater (normalt hjørnepunkter) og skal

konstateres samt, hvor det er muligt, afmærkes på jorden ved

først givne lejlighed. Der skal ligeledes ske registrering af det

samlede antal og typen af miner, datoen og tidspunktet for udlægningen

samt af tidsrummet indtil selvdestruktion indtræffer.

(c) Kopier af registreringer skal opbevares på et

kommandoniveau, som er tilstrækkeligt til at garantere deres sikkerhed

i størst mulig udstrækning.

(d) Anvendelsen af miner fremstillet efter denne protokols

ikrafttræden er forbudt, medmindre de er mærket, på engelsk

eller på det eller de respektive nationale sprog, med følgende

oplysninger:

(i) navn på oprindelsesland;

(ii) fremstillingsmåned og -år; samt

(iii) serienummer eller partinummer.

Oplysningerne bør være synlige,

læselige, holdbare og kunne modstå miljømæssige

påvirkninger i størst mulig udstrækning.

2. Specifikationer vedrørende sporbarhed

(a) Med hensyn til personelminer fremstillet efter den l. januar 1997

gælder det, at sådanne miner i deres konstruktion skal indeholde

et materiale eller en mekanisme, som gør det muligt at spore minen med

almindeligt tilgængeligt teknisk minerydningsudstyr, samt at minen

fremkalder et svarsignal svarende til et signal fra 8 gram jern eller mere i

en enkelt sammenhængende masse.

(b) Med hensyn til personelminer fremstillet før den l. januar

1997 gælder det, at sådanne miner enten i deres konstruktion skal

indeholde eller før udlægning skal tilføjes et materiale

eller en mekanisme, der ikke let kan fjernes, som gør det muligt at

spore minen med almindeligt tilgængeligt teknisk minerydningsudstyr,

samt at minen fremkalder et svarsignal svarende til et signal fra 8 gram jern

eller mere i en enkelt sammenhængende masse.

(c) I tilfælde af at en høj kontraherende part

fastslår, at den ikke umiddelbart kan overholde litra (b), kan den

på tidspunktet for sin notifikation af samtykke til at være

bundet af denne protokol erklære, at den vil udskyde overholdelse af

litra (b) i en periode, som ikke overstiger 9 år fra denne protokols

ikrafttræden. I mellemtiden skal den så vidt muligt minimere

brugen af personelminer, der ikke opfylder bestemmelserne.

3. Specifikationer vedrørende selvdestruktion og

selvdeaktivering

(a) Alle fjernleverede personelminer skal være bestemt til og

konstrueret således, at ikke over 10% af aktiverede miner vil undlade

at destruere sig selv inden 30 dage efter udlægning, og hver mine skal

have en selvdeaktiverende reservemekanisme, som er bestemt til og konstrueret

således, at denne i kombination med selvdestruktionsmekanismen

bevirker, at ikke mere end én ud af et tusind aktiverede miner vil

virke som mine 120 dage efter udlægningen.

(b) Alle ikke-fjernleverede personelminer, som anvendes uden for

afmærkede områder, som defineret i denne protokols artikel 5,

skal opfylde kravene om selvdestruktion og selvdeaktivering som anført

i litra (a).

(c) I tilfælde af at en høj kontraherende part

fastslår, at den ikke umiddelbart kan overholde litra (a) og/eller (b),

kan den på tidspunktet for sin notifikation af samtykke til at

være bundet af denne protokol erklære, at den med hensyn til

miner fremstillet før denne protokols ikrafttræden vil udskyde

overholdelse af litra (a) og/eller (b) i en periode, som ikke overstiger 9

år fra denne protokols ikrafttræden.

I denne overgangsperiode skal den høje kontraherende

part:

(i) forpligte sig til så vidt muligt at minimere anvendelsen af

personelminer, som ikke opfylder bestemmelserne; samt

(ii) med hensyn til fjernleverede personelminer overholde enten

kravene til selvdestruktion eller kravene til selvdeaktivering og for

så vidt angår andre personelminer som minimum overholde kravene

til selvdeaktivering.

4. Internationale skilte til minefelter og minerede områder

Skilte svarende til eksemplet i bilaget og som

nærmere angivet nedenfor skal anvendes til afmærkning af

minefelter og minerede områder for at sikre, at disse områder er

synlige og kan genkendes af civilbefolkningen:

(a) størrelse og form: en trekant eller firkant, som

måler mindst 28 cm (11 tommer) x 20 cm (7,9 tommer), når der er

tale om en trekant, og 15 cm (6 tommer) pr. side, når der er tale om en

firkant;

(b) farve: rød eller orange med reflekterende gule kanter;

(c) symbol: det symbol, som vises i bilaget, eller et andet, som er

umiddelbart genkendeligt i det område, hvor skiltet skal opstilles for

at tilkendegive et farligt område; og

(d) sprog: skiltet bør indeholde ordet »miner« på et af

konventionens seks officielle sprog (arabisk, engelsk, fransk, kinesisk,

russisk og spansk) og det eller de fremherskende sprog i det

pågældende område; og

(e) mellemrum: skilte bør placeres omkring minefeltet eller det

minerede område i en afstand, som er tilstrækkelig til at sikre,

at de kan ses fra et hvilket som helst punkt af en civilperson, der

nærmer sig området.«

ARTIKEL 2:

IKRAFTTRÆDEN

Den ændrede protokol træder i kraft i

medfør af reglerne i konventionens artikel 8, stk. 1, litra

(b).

Bilag

Advarselsskilt for områder indeholdende miner

Den ændrede protokol II trådte i

medfør af artikel 8, stk. 1(b) jf. art. 5 i konventionen af 10.

oktober 1980 i kraft den 3. december 1998, 6 måneder efter at den 20.

notifikation den 3. juni 1998 blev meddelt De forenede Nationers

generalsekretær.

Danmarks meddelelse om at være bundet blev

registreret den 30. april 1997 hos De forenede Nationers

generalsekretær. Den ændrede protokol II trådte i kraft for

Danmark den 3. december 1998.

Samtidig med meddelelsen afgav Danmark en

erklæring til artikel 1: »Bestemmelserne i den ændrede

protokol II, som efter deres indhold og natur også kan finde anvendelse

i fredstid, skal overholdes til enhver tid«. Danmark har endvidere afgivet en

erklæring til artikel 2, stk. 3: Ordet »primært« i artikel

2, stk. 3 i den ændrede protokol II er indsat for at

tydeliggøre, at miner, der er bestemt til at detonere ved

tilstedeværelse, nærhed eller berøring af et

køretøj i modsætning til en person, der er udstyret med

en mekanisme, der sikrer minen mod optagning, ikke skal anses som

personelminer som følge af at være således udstyret.

De første 20 notifikationer omfatter

følgende lande:

Australien, Cambodia, Canada, Danmark, Filippinerne,

Finland, Irland, Japan, Liechtenstein, Kap Verdiske Øer, Litauen,

Monaco, New Zealand, Norge, Peru, Spanien, Schweiz, Sverige, Tyskland og

Ungarn.

I forbindelse med notifikationen blev der afgivet

følgende forbehold og erklæringer.

»Canada forbeholder sig ret til at overføre

og anvende et mindre antal miner omfattet af forbudet i

nærværende ændrede protokol II udelukkende til brug for

træning og testformål. Canada vil sikre, at antallet af miner

ikke overstiger det til sådanne formål absolut

nødvendige«.

»Det er Canadas forståelse, at 1) bestemmelserne i

den ændrede protokol II i overensstemmelse med konteksten skal finde

anvendelse i alle situationer; 2) ordet »primært« i artikel 2,

stk. 3 i den ændrede protokol II er indsat for at

tydeliggøre, at miner der er bestemt til at detonere ved

tilstedeværelse, nærhed eller berøring af et

køretøj i modsætning til en person, der er udstyret med

en mekanisme, der sikrer minen mod optagning, ikke skal anses som

personelminer som følge af at være således udstyret; og at

3) opretholdelse af et minefelt som nævnt i artikel 10 i

overensstemmelse med kravene til afmærkning, overvågning og

indhegning eller andet, som forudset i ændret protokol II, ikke vil

blive anset for brug af de miner, der ligger på feltet«.

Finland

og Irland har afgivet tilsvarende

erklæringer som Danmark.

Liechtenstein

har afgivet tilsvarende

erklæring som Danmark, men kun for så vidt angår artikel

1.

Schweiz

har afgivet en erklæring til artikel

2, stk. 3: »Schweiz fortolker definitionen på personelminer som

udelukkende enhver mine, der er bestemt til at detonere ved

tilstedeværelse, nærhed eller berøring af et

køretøj, når en sådan mine er udstyret med en

mekanisme, der skal sikre minen mod optagning«.

Sverige

har afgivet en erklæring til artikel

1 og 2: »Sverige har til hensigt at anvende protokollen også i

fredstid«.

Derudover har Sverige afgivet en erklæring til

artikel 5, stk. 2: »Sverige er af den opfattelse, at forpligtelserne i

artikel 5, stk. 2 ikke skal fortolkes således, at deltagerstaterne

eller stridende parter er udelukket fra at indgå en aftale om at lade

en anden part foretage minerydningen«.

Endelig har Sverige afgivet en tilsvarende erklæring

som Danmark for så vidt angår artikel 2, stk. 3.

Tyskland

: »Artikel 5, stk. 2(b) udelukker ikke

en aftale mellem de berørte stater i forbindelse med fredstraktater

eller lignende om at fordele ansvaret efter stk. 2(b) på anden

vis, som dog ikke desto mindre respekterer artiklens formål«.

Derudover har Tyskland afgivet tilsvarende

erklæringer som Danmark.

Ungarn

har afgivet følgende

erklæringer: »1) Ungarn afstår fra at iagttage en udskydelse

på indtil 9 år som tilladt i det tekniske bilag 2(c) og 3(c) til

den ændrede protokol II, og har selv inden ikrafttrædelsen af den

ændrede protokol II til hensigt at være bundet af dennes

gennemførelsesforanstaltninger og procedureregler vedrørende

registrering, sporbarhed, selvdestruktion, selvdeaktivering og

perimeterafmærkning, som nævnt i det tekniske bilag; 2) har til

hensigt at afskaffe og sluttelig destruere hele sit lager af personelminer

inden den 31. december 2000 i tillæg til den allerede indledte

destruktion af oplagrede personelminer, der er gennemført for 40 pcts

vedkommende i august 1996; 3) afstår fra at udlægge personelminer

og har for at lette international inspektion indtil destruktionsperiodens

udløb til hensigt at anvise en central oplagringsfacilitet til

opmagasinering af det stadig eksisterende lager af personelminer; 4)

erklærer et totalt forbud mod udvikling, produktion, erhvervelse,

eksport og overførsel af alle slags personelminer; 5) afstår fra

operativ anvendelse af personelminer, med mindre en ændret politik

bliver nødvendiggjort af en betydelig forværring af den

nationale sikkerhed. I så fald skal reglerne om internationale

væbnede konflikter overholdes; 6) er rede til at deltage i passende

tillidsskabende foranstaltninger for at kunne gennemføre de

forholdsregler, som er blevet erklæret ensidigt af Ungarn som led i

fælles militære, uddannelsesmæssige og

træningsmæssige samt andre fælles initiativer udført

sammen med andre væbnede styrker; 7) tilbyder passende teknisk bistand

og træningsbistand til internationale organisationer, der

beskæftiger sig med minerydningsvirksomhed; 8) opfordrer nabolande og

andre lande i regionen til ensidigt eller ved fælles tiltag at afskaffe

personelminer totalt fra regionens våbenarsenaler og udtrykker

villighed til yderligere forhandlinger om denne sag; og 9) gentager

forpligtelsen til at fremme en hurtig indgåelse af og en bred

tilslutning til en international konvention, som fastsætter et

fuldstændigt og detaljeret forbud mod personelminer ved at

bekræfte sin beslutsomhed om at bidrage aktivt til fremme af dette

mål.

Endvidere har nedennævnte lande med virkning fra den

vedføjede dato notificeret FN s generalsekretær om deres

samtykke til at være bundet af den ændrede protokol II:

Sydafrika 26. december 1998

Frankrig 23. januar 1999

Østrig 27. januar 1999

Den Tjekkiske Republik . 10. februar 1999

Argentina 21. april 1999

Kina 4. maj 1999

Frankrig

: »Efter fransk opfattelse opstiller

artikel 4 og det tekniske bilag til den ændrede protokol II ikke krav

om fjernelse eller erstatning af miner, der allerede er udlagt«, og

»Bestemmelserne i den ændrede protokol II vedrørende

afmærkning, overvågning og beskyttelse af minerede områder,

som er underlagt en kontraherende stats kontrol, er altid anvendelige uanset

tidspunktet for udlægningen af minerne«.

Derudover har Frankrig afgivet tilsvarende

erklæringer som Danmark.

Kina

: »I overensstemmelse med bestemmelserne i det

tekniske bilag 2(c) og 3(c) i den ændrede protokol II vil Kina udskyde

efterlevelsen af 2(b), 3(a) og 3(b)«.

Derudover har Kina afgivet en tilsvarende erklæring

som Danmark, dog kun for så vidt angår artikel 2,

stk. 3.

Sydafrika

: »Efter sydafrikansk opfattelse udelukker

artikel 5, stk. 2(b) ikke en aftale mellem de berørte stater i

forbindelse med fredstraktater eller lignende om at fordele ansvaret efter

stk. 2(b) på anden vis som dog ikke desto mindre respekterer

artiklens formål«.

Derudover har Sydafrika afgivet tilsvarende

erklæringer som Danmark.

Østrig

har afgivet tilsvarende

erklæringer som Danmark.

Udenrigsministeriet, den 17. juni

1999

Niels Helveg Petersen

Lignende dokumenter