Spring til indhold

Retsinformation

1996 BSF 93 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF ÆNDRET PROTOKOL II OM FORBUD MOD ELLER BEGRÆNSNINGER I ANVENDELSEN AF MINER, LUREMINER OG ANDRE MEKANISMER OG NY PROTOKOL IV OM BLINDENDE LASERVÅBEN TIL KONVENTION AF 10. OKTOBER 1980 OM FORBUD MOD ELLER BEGRÆNSNINGER I ANVENDELSEN AF VISSE KONVENTIONELLE VÅBEN, SOM MÅ ANSES FOR AT VÆRE UNØDIGT SKADEVOLDENDE ELLER FOR AT RAMME I FLÆNG

1996/1 BSF 93Beslutningsforslag som fremsatFolketinget22. april 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark tiltræder den i

Geneve den 3. maj 1996 vedtagne ændring af protokol II om forbud mod

eller begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre

mekanismer og den i Wien den 13. oktober 1995 vedtagne protokol IV

om blindende laservåben. Protokollerne er tilknyttet konvention af

10. oktober 1980 om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af

visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt

skadevoldende eller for at ramme i flæng, som Danmark ratificerede

den 18. juni 1982.

Bilag

De protokoller, som er omtalt i folketingsbeslutningen, er optrykt som

bilag til det fremsatte forslag.

Oprindelig fremsat forslag

Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark tiltræder den i

Geneve den 3. maj 1996 vedtagne ændring af protokol II om forbud mod

eller begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre

mekanismer og den i Wien den 13. oktober 1995 vedtagne protokol IV

om blindende laservåben. Protokollerne er tilknyttet konvention af

10. oktober 1980 om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af

visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt

skadevoldende eller for at ramme i flæng, som Danmark ratificerede

den 18. juni 1982.

INDHOLDSFORTEGNELSE

Ændret protokol II om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af

miner, lureminer og andre mekanismer

Protokol IV om blindende laservåben

Bemærkninger: I. Protokollernes forhistorie II. Danmarks

tiltrædelse

III. Protokollernes indhold

PROTOKOL OM FORBUD MOD ELLER BEGRÆNSNINGER I ANVENDELSEN AF MINER,

Læs alt

LUREMINER OG ANDRE MEKANISMER SOM ÆNDRET DEN 3. MAJ 1996 (PROTOKOL II SOM

ÆNDRET DEN 3. MAJ 1996) TILKNYTTET KONVENTIONEN OM FORBUD MOD ELLER

BEGRÆNSNINGER I ANVENDELSEN AF VISSE KONVENTIONELLE VÅBEN, SOM MÅ ANSES FOR

AT VÆRE UNØDIGT SKADEVOLDENDE ELLER FOR AT RAMME I FLÆNG

ARTIKEL 1:

ÆNDRET PROTOKOL

Protokollen om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner,

lureminer og andre mekanismer (protokol II) tilknyttet konventionen om forbud

mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må

anses for at være unødigt skadevoldende eller at ramme i flæng

(»konventionen«) ændres hermed. Den ændrede protokoltekst har

følgende ordlyd:

»Protokol om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner,

lureminer og andre mekanismer som ændret den 3. maj 1996

(Protokol II som ændret den 3. maj 1996) Artikel 1

Anvendelsesområde

1. Denne protokol vedrører anvendelsen på landjorden af miner, lureminer

og andre mekanismer, defineret i protokollen, herunder miner udlagt for at

hindre adgang til strande og overgange over vandløb og floder, men gælder

ikke anvendelsen af søminer på havet eller i indre sejlbare farvande.

2. Denne protokol skal, foruden i situationer hvortil der refereres i

denne konventions artikel 1, finde anvendelse i situationer, hvortil der

refereres i fælles artikel 3 i Geneve-konventionerne af 12. august 1949.

Denne protokol skal ikke finde anvendelse i tilfælde af indre uroligheder og

spændte situationer, som f.eks. optøjer, enkeltstående og sporadiske

voldshandlinger og andre handlinger af tilsvarende art, som ikke er væbnede

konflikter.

3. I tilfælde hvor væbnede konflikter, som ikke er af international

karakter, finder sted på en af de høje kontraherende parters territorium, er

hver af konfliktens parter forpligtet til at anvende denne protokols forbud

og begrænsninger.

4. Intet i denne protokol skal kunne påberåbes med det formål at påvirke

en stats suverænitet eller regeringens ansvar for med alle lovlige midler at

opretholde eller genindføre lov og orden i staten eller at forsvare statens

nationale enhed og territoriale ukrænkelighed.

5. Intet i denne protokol skal kunne påberåbes som retfærdiggørelse for

direkte eller indirekte indgriben, uanset årsag, i den væbnede konflikt eller

i den høje kontraherende parts indre eller ydre anliggender, på hvis

territorium den omhandlede konflikt finder sted.

6. Anvendelsen af denne protokols bestemmelser på en konflikts parter, som

ikke er høje kontraherende parter, der har accepteret denne protokol, ændrer

ikke deres juridiske status eller et omstridt områdes juridiske status,

hverken udtrykkeligt eller underforstået.

Artikel 2

Definitioner

I denne protokol betyder:

1. »Mine« en sprængladning anbragt under, på eller nær

jordoverfladen eller en anden overflade og bestemt til at eksplodere ved en

persons eller et køretøjs tilstedeværelse, nærhed eller berøring.

2. »Fjernleveret mine« en mine, som ikke er direkte anbragt men

leveret med artilleri, missil, raket, morter eller tilsvarende midler eller

nedkastet fra et luftfartøj. Miner leveret fra et landbaseret system på

mindre end 500 meters afstand anses ikke for at være

»fjernleverede«, forudsat at de anvendes i overensstemmelse med

artikel 5 og andre relevante artikler i denne protokol.

3. »Personelmine« en mine, som primært er bestemt til at

eksplodere ved en persons tilstedeværelse, nærhed eller berøring og som vil

ukampdygtiggøre, såre eller dræbe en eller flere personer.

4. »Luremine« er enhver indretning, som er bestemt, konstrueret

eller tilpasset til at dræbe eller såre, og som uventet udløses, når en

person berører eller nærmer sig en tilsyneladende harmløs genstand eller

udfører en tilsyneladende sikker handling.

5. »Andre mekanismer« manuelt anbragte sprængladninger og

mekanismer, herunder improviserede eksplosive mekanismer, som er bestemt til

at dræbe, såre eller beskadige, og som udløses manuelt, ved fjernstyring

eller automatisk efter en vis tids forløb.

6. »Militære mål« for så vidt angår genstande, enhver genstand,

der ifølge sin art, placering, formål eller anvendelse udgør et effektivt

bidrag til en militær aktion, og hvis fuldstændige eller delvise destruktion,

erobring eller neutralisering under de givne forhold giver en klar militær

fordel.

7. »Civile genstande« alle genstande, som ikke er militære mål,

som defineret i denne artikels stk. 6.

8. »Minefelt« et afgrænset område, hvor miner er blevet udlagt

og »mineret område« et område, som er farligt på grund af

tilstedeværelsen af miner. »Skin-minefelt« et minefrit område, som

giver indtryk af at være et minefelt. Udtrykket »minefelt« omfatter

også skinminefelter.

9. »Registrering« en fysisk, administrativ eller teknisk

handling med det formål i officielle dokumenter at indføre i alle

tilgængelige oplysninger, der kan lette lokaliseringen af minefelter,

minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer.

10. »Selvdestruerende mekanisme« en indbygget eller udvendigt

anbragt automatisk virkende mekanisme, som sikrer destruktion af den

sprængladning, som den er indbygget i eller anbragt på.

11. »Selvneutraliserende mekanisme« en indbygget automatisk

virkende mekanisme, som gør den sprængladning, den er indbygget i, uvirksom.

12. »Selvdeaktiverende«, at en sprængladning automatisk gøres

uvirksom ved hjælp af den uigenkaldelige opslidning af en komponent, f.eks.

et batteri, som er af betydning for sprængladningens virke.

13. »Fjernstyring« kontrol på afstand.

14. »Mekanisme, der sikrer minen mod optagning« en mekanisme

bestemt til at beskytte en mine, og som er en del af, forbundet med,

fastgjort til eller anbragt under minen, og som udløses, hvis der gøres

forsøg på at optage minen.

15. »Overførsel«, foruden den fysiske flytning af miner til

eller fra nationalt territorium, overførsel af ansvar for og kontrol over

minerne, men omfatter ikke overførslen af et territorium indeholdende udlagte

miner.

Artikel 3

Generelle begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre

mekanismer

1. Denne artikel finder anvendelse på:

(a) miner;

(b) lureminer; og

(c) andre mekanismer.

2. Hver høj kontraherende part eller en part i en konflikt er i

overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol ansvarlig for alle

miner, lureminer og andre mekanismer anvendt af den pågældende og påtager sig

at rydde, fjerne, destruere eller opretholde dem som det er nærmere angivet i

denne protokols artikel 10.

3. Det er under alle omstændigheder forbudt at anvende miner, lureminer

eller andre mekanismer, som er bestemt til eller er af en sådan art, at de

foreårsager unødig skade eller unødvendige lidelser.

4. Våben, som denne artikel finder anvendelse på, skal nøje opfylde de

standarder og begrænsninger, der er opregnet i det tekniske bilag med hensyn

til hver enkelt kategori.

5. Det er forbudt at anvende miner, lureminer og andre mekanismer, som er

udstyret med en mekanisme eller indretning, der er særligt beregnet på at

detonere sprængladninger, som følge af magnetisk eller anden indirekte

påvirkning, når almindeligt tilgængelige minesøgere anvendes i deres nærhed

under normal brug.

6. Det er forbudt at anvende en selvdeaktiverende mine udstyret med en

mekanisme, der sikrer minen mod optagning, og som er konstrueret på en sådan

måde, at mekanismen, der sikrer minen mod optagning, er virksom, efter at

minen er ophørt med at kunne virke som mine.

7. Det er under alle omstændigheder forbudt at rette våben omfattet af

denne artikel mod civilbefolkningen i almindelighed eller mod civile

enkeltpersoner eller civile genstande, hvad enten dette sker i angrebs- eller

forsvarsøjemed eller som gengældelse.

8. Vilkårlig anvendelse af våben omfattet af denne artikel er forbudt.

Vilkårlig anvendelse er enhver anbringelse af sådanne våben:

(a) som ikke er placeret på eller er rettet imod et militært mål. I

tilfælde af tvivl om hvorvidt en genstand, som normalt anvendes til civile

formål, som f.eks. et sted, hvor gudsdyrkelse foregår, et hus eller anden

bolig eller en skole, bruges med henblik på at yde et effektivt bidrag til en

militær aktion, skal der bestå en formodning for, at den ikke anvendes i et

sådant øjemed; eller

(b) som indebærer en fremføringsmåde eller et fremføringsmiddel, som

leveres via midler, der ikke kan rettes mod et specifikt militært mål; eller

(c) som må forventes at medføre tilfældige tab af civilpersoners liv,

civilpersoners tilskadekomst, skade på civile genstande, eller en kombination

heraf, som i betydelig grad ville overstige den forventede konkrete og

direkte militære fordel.

9. En flerhed af klart adskilte og kendelige militære mål beliggende i en

storby, by, landsby eller andet område, som rummer en tilsvarende

koncentration af civilpersoner eller civile genstande betragtes ikke som et

enkelt militært mål.

10. Alle gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger skal træffes for at

beskytte civilpersoner mod virkningerne af våben omfattet af denne artikel.

Gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger er sådanne foranstaltninger, som

er gennemførlige eller praktisk mulige, når alle foreliggende omstændigheder

på det pågældende tidspunkt, herunder humanitære og militære hensyn, tages i

betragtning. Disse omstændigheder indbefatter men er ikke begrænset til:

(a) miners virkning på kort og på langt sigt for den lokale

civilbefolkning, så længe minefeltet består;

(b) mulige foranstaltninger til at beskytte civilpersoner (f.eks.

indhegning, skilte, advarsler og overvågning);

(c) rådighed over og mulighed for at anvende alternativer; samt

(d) de militære behov på kort og på langt sigt for et minefelt.

11. Effektivt forudgående varsel skal gives om enhver udlægning af miner,

lureminer og andre mekanismer, som kan berøre civilbefolkningen, medmindre

omstændighederne ikke tillader det.

Artikel 4

Begrænsninger i anvendelsen af personelminer

Det er forbudt at anvende personelminer, som ikke er sporbare som angivet

i det tekniske bilags stk. 2.

Artikel 5

Begrænsninger i anvendelsen af personelminer, der ikke er

fjernleverede

1. Denne artikel finder anvendelse på personelminer bortset fra

fjernleverede miner.

2. Det er forbudt at anvende våben, omfattet af denne artikel, der ikke er

i overensstemmelse med det tekniske bilags bestemmelser om selvdestruktion og

selvdeaktivering, medmindre:

(a) sådanne våben er anbragt inden for et perimeterafmærket område, som

overvåges af militært personel og er beskyttet af indhegning eller andre

midler for at sikre, at civilpersoner effektivt holdes ude fra området.

Afmærkningen skal være kendelig og varig og skal som minimum være synlig for

en person, som skal til at begive sig ind på det perimeterafmærkede område;

og

(b) der er foretaget rydning af sådanne våben, før området forlades,

medmindre området er overgivet til styrker fra en anden stat, som accepterer

ansvaret for opretholdelse af de beskyttelsesforanstaltninger, der kræves i

henhold til denne artikel, samt for den efterfølgende rydning af de

pågældende våben.

3. En part i en konflikt er kun fritaget for yderligere overholdelse af

bestemmelserne i stk. 2, litra (a) og (b) i situationer, hvor en sådan

overholdelse ikke er mulig på grund af fremtvunget tab af kontrol over

området som et resultat af fjendtlig militær aktion, herunder situationer,

hvor direkte fjendtlig militær aktion gør det umuligt at overholde

bestemmelsen. Hvis den pågældende part genvinder kontrol over området, skal

denne på ny overholde bestemmelserne i ovenstående stk. 2, litra (a) og (b).

4. Hvis en konfliktparts styrker vinder kontrol over et område, hvorpå er

udlagt våben, omfattet af denne artikel, skal sådanne styrker i størst mulig

udstrækning opretholde og om nødvendigt tilvejebringe de i denne artikel

krævede beskyttelsesforanstaltninger, indtil våbnene er ryddet.

5. Alle gennemførlige forholdsregler skal træffes for at forhindre en

uautoriseret fjernelse, ukendeliggørelse, destruktion eller skjul af hvilken

som helst mekanisme, eller hvilket som helst system eller materiale anvendt

for at markere perimeteren i et perimeterafmærket område.

6. Våben omfattet af denne artikel, som spreder fragmenter i en horisontal

bue på mindre end 90I, og som er anbragt på eller over jordoverfladen, kan

anvendes uden de forholdsregler, der er foreskrevet i denne artikels stk. 2,

litra (a) i en periode på maksimalt 72 timer, hvis:

(a) de er placeret i umiddelbar nærhed af den militære enhed, som anbragte

dem; og

(b) området overvåges af militært personel for at sikre, at civilpersoner

effektivt holdes ude fra området.

Artikel 6

Begrænsninger i anvendelsen af fjernleverede miner

1. Det er forbudt at anvende fjernleverede miner, medmindre de er

registreret i overensstemmelse med det tekniske bilags stk. 1, litra (b).

2. Det er forbudt at anvende fjernleverede personelminer, som ikke er i

overensstemmelse med bestemmelserne om selvdestruktion og selvdeaktivering i

det tekniske bilag.

3. Det er forbudt at anvende fjernleverede miner med undtagelse af

personelminer, medmindre de, i det omfang det er muligt, er udstyret med en

effektiv selvdestruktions- eller selvneutraliseringsmekanisme og har en

selvdeaktiverende reserveindretning, som er konstrueret således, at minen

ikke længere vil kunne virke som mine, når minen ikke længere tjener det

militære formål, der var grunden til, at den blev anbragt.

4. Effektivt forudgående varsel skal gives om enhver levering eller

nedkastning af fjernleverede miner, som kan berøre civilbefolkningen,

medmindre omstændighederne ikke tillader det.

Artikel 7

Forbud mod anvendelse af lureminer og andre mekanismer

1. Uden præjudice for de folkeretlige regler gældende for væbnede

konflikter med hensyn til forræderi og svig er det under alle omstændigheder

forbudt at anvende lureminer og andre mekanismer, som på nogen måde er

fæstnet til eller forbundet med:

(a) internationalt anerkendte beskyttelseskendemærker, -tegn eller

-signaler;

(b) syge, sårede eller døde personer;

(c) begravelsessteder eller krematorier eller grave;

(d) installationer, udstyr, leverancer og transportmidler til medicinske

formål;

medicinske forsyninger eller medicinske transportmidler;

(e) legetøj eller andre transportable genstande, som specielt er beregnet

på børns bespisning, helbred, hygiejne, beklædning eller uddannelse;

(f) mad- eller drikkevarer;

(g) køkkenredskaber eller -apparater undtagen i militære anlæg, militære

lokaliteter eller militære forsyningsdepoter;

(h) genstande, der klart er af religiøs art;

(i) historiske monumenter, kunstværker eller steder for gudsdyrkelse, som

repræsenterer et folks kulturelle eller åndelige arv; eller

(j) dyr eller ådsler.

2. Det er forbudt at anvende lureminer eller andre mekanismer i form af

tilsyneladende uskadelige, transportable genstande, som er specielt bestemt

og konstrueret til at indeholde eksplosivt materiale.

3. Uden præjudice for bestemmelserne i artikel 3 er det forbudt at anvende

våben omfattet af denne artikel i enhver storby, by, landsby eller andet

område, som rummer en tilsvarende koncentration af civilpersoner, hvor kamp

mellem hærstyrker ikke finder sted eller synes umiddelbart forestående,

medmindre:

(a) de pågældende våben er anbragt på eller i umiddelbar nærhed af et

miltært mål; eller

(b) der er taget forholdsregler til beskyttelse af civilpersoner mod deres

virkninger, f.eks. ved postering af vagter, udsendelse af advarlser eller

opsætning af hegn.

Artikel 8

Overførsler

1. For at fremme denne protokols formål forpligter hver af de høje

kontraherende parter sig til:

(a) ikke at overføre miner, som det er forbudt at anvende i henhold til

denne protokol;

(b) ikke at overføre miner til nogen modtager, som ikke er en stat eller

et statsorgan, der er bemyndiget til at modtage sådanne overførsler;

(c) at udvise tilbageholdenhed i tilfælde af overførsel af miner, hvis

anvendelse er begrænset i henhold til denne protokol. Særligt forpligter hver

af de høje kontraherende parter sig til ikke at overføre personelminer til

stater, som ikke er bundet af denne protokol, medmindre modtagerstaten

accepterer at anvende denne protokol; og

(d) at sikre, at enhver overførsel i henhold til denne artikel finder sted

under fuldstændig overholdelse fra både den overførende og den modtagende

stats side af de relevante bestemmelser i denne protokol og de humanitære

folkeretlige regler.

2. I tilfælde hvor en høj kontraherende part erklærer, at man vil udskyde

overholdelse af nærmere angivne bestemmelser om anvendelsen af visse miner,

som reguleret i det tekniske bilag, finder denne artikels stk. 1, litra (a)

imidlertid anvendelse på disse miner.

3. Indtil protokollens ikrafttræden vil alle høje kontraherende parter

afstå fra handlinger, som ville være uoverensstemmende med denne artikels

stk. 1, litra (a).

Artikel 9

Registrering og anvendelse af oplysninger om minefelter, minerede

områder, miner, lureminer og andre mekanismer

1. Alle oplysninger om minefelter, minerede områder, miner, lureminer og

andre mekanismer skal registreres i overensstemmelse med bestemmelserne i det

tekniske bilag.

2. Alle sådanne registreringer skal opbevares af en konflikts parter, som

straks efter de aktive fjendtligheders ophør tager alle nødvendige og

passende forholdsregler, herunder anvender disse oplysninger, for at beskytte

civilpersoner mod virkningerne af minefelter, minerede områder, miner,

lureminer og andre mekanismer i områder under deres kontrol.

Samtidig stiller de også alle oplysninger, som de er i besiddelse af om

minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer udlagt af

dem i områder, som ikke mere er under deres kontrol, til rådighed for den

anden konfliktpart eller -parter samt FNs generalsekretær; hvor imidlertid en

konfliktparts styrker befinder sig på modstanderens territorium, kan begge

parter, under forudsætning af gensidighed, undlade at stille sådanne

oplysninger til rådighed for generalsekretæren og den anden part i det

omfang, sikkerhedsinteresser kræver en sådan tilbageholdelse, indtil begge

parter har forladt modpartens territorium. I det sidstnævnte tilfælde skal de

tilbageholdte oplysninger frigives, så snart de pågældende

sikkerhedsinteresser tillader det. Overalt hvor det er muligt, skal

konfliktens parter ved gensidig aftale søge at frigive sådanne oplysninger så

snart som muligt på en måde, som er i overensstemmelse med hver parts

sikkerhedsinteresser.

3. Denne artikel er uden præjudice for bestemmelserne i denne protokols

artikel 10 og 12.

Artikel 10

Fjernelse af minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre

mekanismer samt internationalt samarbejde

1. Umiddelbart efter aktive fjendtligheders ophør skal alle minefelter,

minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer ryddes, fjernes,

destrueres eller opretholdes i overensstemmelse med denne protokols artikel 3

og artikel 5, stk. 2.

2. Ansvaret herfor påhviler de høje kontraherende parter og parterne i en

konflikt med hensyn til minefelter, minerede områder, miner, lureminer og

andre mekanismer i områder under deres kontrol.

3. Hvad angår minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre

mekanismer udlagt af en part i områder, som denne ikke længere udøver kontrol

over, yder en sådan part den part, som ifølge denne artikels stk. 2 har

kontrollen over området, i det omfang dette tillades af sidstnævnte, den

tekniske og materielle bistand, som er nødvendig for at opfylde dette ansvar.

4. Når som helst det er nødvendigt, bestræber parterne sig på at opnå

enighed, både med hinanden og, hvor det er hensigtsmæssigt, med andre stater

og med internationale organisationer, om tilvejebringelse af teknisk og

materiel bistand, herunder efter omstændighederne indbefattet organisering af

fælles operationer, som er nødvendige for at leve op til dette ansvar.

Artikel 11

Teknologisk samarbejde og bistand

1. Hver høj kontraherende part forpligter sig til at lette, og har ret til

at deltage i, den størst mulige udveksling af udstyr, materiale samt

videnskabelige og teknologiske oplysninger i forbindelse med gennemførelsen

af denne protokol samt i relation til minerydning. Særlig må de høje

kontraherende parter ikke, når der er tale om humanitære formål, pålægge

leveringen af minerydningsudstyr og hertil knyttet teknologisk oplysninger

urimelige begrænsninger.

2. Hver høj kontraherende part forpligter sig til at levere oplysninger

til den database om minerydning, som er oprettet inden for FN-systemet, især

oplysninger om minerydningsmidler og -teknologier samt lister over eksperter,

ekspertorganisationer eller nationale kontaktcentre i relation til

minerydning.

3. Hver høj kontraherende part, som er i stand til det, yder bistand til

minerydning gennem FN-systemet, andre internationale organer eller på

bilateralt plan eller bidrager til FNs frivillige fond til

minerydningsbistand.

4. Anmodninger fra høje kontraherende parter om bistand, støttet af

relevant information, kan fremsendes til FN, andre relevante organer eller

til andre stater. Disse anmodninger kan overgives til FNs generalsekretær,

der videresender dem til alle høje kontraherende parter og til relevante

internationale organisationer.

5. I tilfælde af anmodninger til FN kan FNs generalsekretær, inden for de

ressourcer, som han har til rådighed, tage passende skridt til at vurdere

situationen og i samarbejde med den høje kontraherende part, der har fremsat

anmodningen, træffe afgørelse om den passende ydelse af minerydningsbistand

eller gennemførelse af protokollen. Generalsekretæren kan også rapportere til

de høje kontraherende parter om en sådan vurdering samt om den nødvendige

type og omfang af bistand.

6. Uden præjudice for deres forfatningsmæssige og andre juridiske

bestemmelser forpligter de høje kontraherende parter sig til at samarbejde og

overføre teknologi, der kan lette gennemførslen af de relevante forbud og

begrænsninger, som er anført i denne protokol.

7. Hver høj kontraherende part har, hvor det er passende, ret til at søge

og modtage teknisk bistand fra en anden høj kontraherende part, hvor det er

nødvendigt og muligt, vedrørende relevant specifik teknologi, med undtagelse

af våbenteknologi, med henblik på at reducere de overgangsperioder, der er

åbnet mulighed for i det tekniske bilag.

Artikel 12

Beskyttelse mod virkningerne af minefelter, minerede områder, miner,

lureminer og andre mekanismer

1. Anvendelse

(a) Med undtagelse af de styrker og missioner, der henvises til i stk. 2,

litra (a)(i), finder denne artikel kun anvendelse på missioner, som udfører

opgaver i et område med billigelse af den høje kontraherende part på hvis

territorium opgaverne udføres.

(b) Anvendelsen af bestemmelserne i denne artikel på parter i en konflikt,

som ikke er høje kontraherende parter, vil ikke ændre deres juridiske status

eller et omstridt territoriums juridiske status, hverken udtrykkeligt eller

underforstået.

(c) Bestemmelserne i denne artikel er uden præjudice for eksisterende

humanitær folkeret eller andre internationale regelsæt, som måtte finde

anvendelse, eller afgørelser af FNs Sikkerhedsråd, som måtte yde et højere

beskyttelsesniveau for personel, som virker i overensstemmelse med denne

artikel.

2. Fredsbevarende og visse andre styrker og missioner

(a) Dette stykke finder anvendelse på:

(i) enhver FN-styrke eller -mission, som udfører fredsbevarende tjeneste,

observationstjeneste eller lignende opgaver i ethvert område i

overensstemmelse med De forenede Nationers pagt;

(ii) enhver mission oprettet i medfør af kapitel VIII i De forenede

Nationers pagt, og som udfører sine funktioner i et konfliktområde.

(b) Hver høj kontraherende part eller part i en konflikt skal, hvis chefen

for en styrke eller mission, som dette stykke finder anvendelse på, anmoder

herom:

(i) i det omfang den kan, tage nødvendige forholdsregler til at beskytte

styrken eller missionen mod virkningerne af miner, lureminer og andre

mekanismer i ethvert område under dennes kontrol;

(ii) hvis det er nødvendigt for effektivt at beskytte sådant personel, og

i det omfang parten kan, fjerne eller uskadeliggøre alle miner, lureminer og

andre mekanismer i det pågældende område; samt

(iii) oplyse chefen for styrken eller missionen om placeringen af alle

kendte minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer i

det område, hvor styrken eller missionen er i færd med at udføre sine opgaver

og, så vidt det er muligt, stille alle oplysninger i dens besiddelse om

sådanne minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer

til rådighed for chefen for styrken eller missionen.

3. FN-systemets humanitære missioner og missioner til indhentelse af

oplysninger

(a) Dette stykke finder anvendelse på enhver af FN-systemets humanitære

missioner eller missioner til indhentelse af oplysninger.

(b) Såfremt chefen for en mission, som dette stykke finder anvendelse på,

anmoder derom, skal hver høj kontraherende part eller part i en konflikt:

(i) yde beskyttelse til missionens personel som anført i denne artikels

stk. 2, litra (b)(i); og

(ii) hvis adgang til eller gennem noget område under partens kontrol er

nødvendig for udførelsen af missionens opgaver og for at yde missionens

personel sikker passage til eller gennem det pågældende sted:

(aa) medmindre det forhindres af igangværende fjendtligheder, oplyse

chefen for missionen om en sikker rute til det pågældende sted, hvis sådanne

oplysninger er tilgængelige; eller

(bb) hvis oplysninger som identificerer en sikker rute ikke tilvejebringes

i overensstemmelse med litra (aa), så vidt det er nødvendigt og muligt, rydde

et spor gennem minefelterne.

4. Den internationale Røde Kors-komites missioner

(a) Dette stykke finder anvendelse på enhver af Den internationale Røde

Kors-komites missioner, der udøver opgaver med værtsstatens eller -staters

billigelse, således som det er bestemt i Geneve-konventionerne af 12. august

1949 og, hvor det er relevant, disses tillægsprotokoller.

(b) Såfremt chefen for en mission, som dette stykke finder anvendelse på,

anmoder derom, skal hver høj kontraherende part eller part i en konflikt:

(i) yde beskyttelse til missionens personel, således som det er anført i

denne artikels stk. 2, litra (b)(i); samt

(ii) træffe de forholdsregler, der er anført i denne artikels stk. 3,

litra (b)(ii).

5. Andre humanitære missioner og undersøgelsesmissioner

(a) I det omfang denne artikels stk. 2, 3 og 4 ikke finder anvendelse,

anvendes dette stykke på følgende missioner, når de udfører opgaver i et

konfliktområde eller yder bistand til ofre for en konflikt:

(i) enhver humanitær mission udført af et nationalt Røde Kors- eller Røde

Halvmåne-selskab eller af deres internationale sammenslutning;

(ii) enhver mission udført af en upartisk humanitær organisation, herunder

enhver upartisk humanitær minerydningsmission; samt

(iii) enhver undersøgelsesmission oprettet i medfør af bestemmelserne i

Genevekonventionerne af 12. august 1949 og, hvor det er relevant, disses

tillægsprotokoller.

(b) Såfremt chefen for en mission, som dette stykke finder anvendelse på,

anmoder derom, skal hver høj kontraherende part eller part i en konflikt, så

vidt det er muligt:

(i) yde beskyttelse til missionens personel, således som det er anført i

denne artikels stk. 2, litra (b)(i); samt

(ii) tage de forholdsregler, der er anført i denne artikels stk. 3, litra

(b)(ii).

6. Fortrolighed

Alle oplysninger, som er givet i fortrolighed i medfør af denne artikel,

skal behandles i streng fortrolighed af modtageren og må ikke frigives til

nogen uden for den pågældende styrke eller mission uden udtrykkelig

bemyndigelse fra den, som har givet oplysningerne.

7. Respekt for love og bestemmelser

Uden præjudice for privilegier og immuniteter, som de nyder, eller for

tjenstlige krav, skal personel, som deltager i de styrker og missioner, som

nævnes i denne artikel:

(a) respektere værtsstatens love og bestemmelser; samt

(b) afholde sig fra enhver handling eller aktivitet, som er uforenelig med

deres tjenestes upartiske og internationale karakter.

Artikel 13

Konsultationer mellem de høje kontraherende parter

1. De høje kontraherende parter forpligter sig til at konsultere og

samarbejde med hinanden om alle spørgsmål angående denne protokols virkemåde.

I dette øjemed afholder de høje kontraherende parter en årlig konference.

2. Deltagelse i de årlige konferencer vil fremgå af den forretningsorden,

der vedtages.

3. Konferencens arbejde omfatter:

(a) gennemgang af denne protokols virkemåde og status;

(b) overvejelse af sager fremkommet i rapporter afgivet af de høje

kontraherende parter i overensstemmelse med denne artikels stk. 4;

(c) forberedelse af gennemgangskonferencer; samt

(d) overvejelse af udviklingen af teknologier, der kan beskytte

civilpersoner mod de vilkårlige virkninger af miner.

4. De høje kontraherende parter, afgiver til depositaren, som rundsender

dem til alle høje kontraherende parter forud for konferencen, årlige

rapporter om et hvilket som helst af følgende anliggender:

(a) udbredelse af oplysning om denne protokol til deres væbnede styrker og

civilbefolkningen;

(b) minerydnings- og rehabiliteringsprogrammer;

(c) skridt taget for at opfylde tekniske krav, som denne protokol stiller,

og alle dertil hørende relevante oplysninger;

(d) lovgivning i forbindelse med denne protokol;

(e) forholdsregler truffet til international udveksling af tekniske

oplysninger, internationalt samarbejde på minerydningsområdet og til teknisk

samarbejde og bistand; samt

(f) andre relevante anliggender.

5. Omkostningerne ved konferencen af de høje kontraherende parter dækkes

af de høje kontraherende parter og af stater, som ikke er høje kontraherende

parter, men som deltager i konferencens arbejde, i overensstemmelse med FNs

fordelingsskala, forholdsmæssigt justeret.

Artikel 14

Overholdelse

1. Hver høj kontraherende part skal tage alle passende skridt, herunder

lovgivningsmæssige og andre forholdsregler, til at forebygge og standse

overtrædelser af denne protokol af personer eller i områder under dens

jurisdiktion eller kontrol.

2. De forholdsregler, der er forudset i denne artikels stk. 1, omfatter

passende forholdsregler for at sikre, at den som, i forbindelse med en væbnet

konflikt og i strid med bestemmelserne i denne protokol, med overlæg dræber

eller forårsager alvorlige kvæstelser på civilpersoner, pålægges

strafferetlige sanktioner og retsforfølges.

3. Hver høj kontraherende part sikrer også, at dens væbnede styrker

udsteder relevante militære instrukser og beskrivelser af arbejdsprocedurer,

og at personel fra de væbnede styrker modtager uddannelse svarende til deres

pligter og ansvar for at overholde denne protokols bestemmelser.

4. De høje kontraherende parter forpligter sig til at konsultere hinanden

og samarbejde bilateralt, gennem FNs generalsekretær eller gennem andre

passende internationale procedurer, for at løse mulige problemer, som måtte

opstå angående fortolkningen og anvendelsen af denne protokols bestemmelser.

TEKNISK BILAG

1. Registrering

(a) Registrering af placeringen af miner, bortset fra fjernleverede miner,

minefelter, minerede områder, lureminer og andre mekanismer skal finde sted i

overensstemmelse med følgende bestemmelser:

(i) placeringen af minefelter, minerede områder samt områder med lureminer

og andre mekanismer skal angives nøjagtigt i forhold til koordinaterne for

mindst to referencepunkter og den anslåede størrelse af det område, som

indeholder disse våben, i forhold til de omtalte referencepunkter;

(ii) kort, diagrammer eller andre registreringer skal udfærdiges på en

sådan måde, at de angiver placeringen af minefelter, minerede områder,

lureminer og andre mekanismer i forhold til referencepunkter, og disse

registreringer skal tillige anføre deres perimetre og udstrækning; og

(iii) med det formål at spore og rydde miner, lureminer og andre

mekanismer skal kort, diagrammer eller andre registreringer indeholde

fuldstændige oplysninger om type, antal, udlægningsmetode, tændertype og

levetid, dato og tidspunkt for udlægning, mekanismer, der sikrer minen mod

optagning (såfremt de forefindes), og andre relevante oplysninger om alle de

udlagte våben. I alle tilfælde hvor det er muligt, skal registreringen af

minefeltet vise den nøjagtige placering af hver mine, bortset fra minefelter

udlagt i rækker, hvor angivelse af placeringen af rækken er tilstrækkelig.

Hver luremine registreres for sig med angivelse af den nøjagtige placering og

af minens funktionsmekanisme.

(b) Den anslåede placering samt det anslåede område, hvorpå fjernleverede

miner befinder sig, skal nærmere angives med referencepunkternes koordinater

(normalt hjørnepunkter) og skal konstateres samt, hvor det er muligt,

afmærkes på jorden ved først givne lejlighed. Der skal ligeledes ske

registrering af det samlede antal og typer af miner, datoen og tidspunktet

for udlægningen samt af tidsrummet indtil selvdestruktion indtræffer.

(c) Kopier af registreringer skal opbevares på et kommandoniveau, som er

tilstrækkeligt til at garantere deres sikkerhed i størst mulig udstrækning.

(d) Anvendelsen af miner fremstillet efter denne protokols ikrafttræden er

forbudt, medmindre de er mærket, på engelsk eller på det eller de respektive

nationale sprog, med følgende oplysninger:

(i) navn på oprindelsesland;

(ii) fremstillingsmåned og -år; samt

(iii) serienummer eller partinummer.

Oplysningerne bør være synlige, læselige, holdbare og kunne modstå

miljømæssige påvirkninger i størst mulig udstrækning.

2. Specifikationer vedrørende sporbarhed

(a) Med hensyn til personelminer fremstillet efter den 1. januar 1997

gælder det, at sådanne miner i deres konstruktion skal indeholde et materiale

eller en mekanisme, som gør det muligt at spore minen med almindeligt

tilgængeligt teknisk minerydningsudstyr, samt at minen fremkalder et

svarsignal svarende til et signal fra 8 gram jern eller mere i en enkelt

sammenhængende masse.

(b) Med hensyn til personelminer fremstillet før den 1. januar 1997 gælder

det, at sådanne miner enten i deres konstruktion skal indeholde eller før

udlægning skal tilføjes et materiale eller en mekanisme, der ikke let kan

fjernes, som gør det muligt at spore minen med almindeligt tilgængeligt

teknisk minerydningsudstyr, samt at minen fremkalder et svarsignal svarende

til et signal fra 8 gram jern eller mere i en enkelt sammenhængende masse.

(c) I tilfælde af at en høj kontraherende part fastslår, at den ikke

umiddelbart kan overholde litra (b), kan den på tidspunktet for sin

notifikation af samtykke til at være bundet af denne protokol erklære, at den

vil udskyde overholdelse af litra (b) i en periode, som ikke overstiger 9 år

fra denne protokols ikrafttræden. I mellemtiden skal den så vidt muligt

minimere brugen af personelminer, der ikke opfylder bestemmelserne.

3. Specifikationer vedrørende selvdestruktion og selvdeaktivering

(a) Alle fjernleverede personelminer skal være bestemt til og konstrueret

således, at ikke over 10% af aktiverede miner vil undlade at destruere sig

selv inden 30 dage efter udlægning, og hver mine skal have en

selvdeaktiverende reservemekanisme, som er bestemt til og konstrueret

således, at denne i kombination med selvdestruktionsmekanismen bevirker, at

ikke mere end en ud af et tusind aktiverede miner vil virke som mine 120 dage

efter udlægningen.

(b) Alle ikke-fjernleverede personelminer, som anvendes uden for afmærkede

områder, som defineret i denne protokols artikel 5, skal opfylde kravene om

selvdestruktion og selvdeaktivering som anført i litra (a).

(c) I tilfælde af at en høj kontraherende part fastslår, at den ikke

umiddelbart kan overholde litra (a) og/eller (b), kan den på tidspunktet for

sin notifikation af samtykke til at være bundet af denne protokol erklære, at

den med hensyn til miner fremstillet før denne protokols ikrafttræden vil

udskyde overholdelse af litra (a) og/eller (b) i en periode, som ikke

overstiger 9 år fra denne protokols ikrafttræden.

I denne overgangsperiode skal den høje kontraherende part:

(i) forpligte sig til så vidt muligt at minimere anvendelsen af

personelminer, som ikke opfylder bestemmelserne, samt

(ii) med hensyn til fjernleverede personelminer overholde enten kravene

til selvdestruktion eller kravene til selvdeaktivering og for så vidt angår

andre personelminer som minimum overholde kravene til selvdeaktivering.

4. Internationale skilte til minefelter og minerede områder

Skilte svarende til eksemplet i bilaget og som nærmere angivet nedenfor

skal anvendes til afmærkning af minefelter og minerede områder for at sikre,

at disse områder er synlige og kan genkendes af civilbefolkningen:

(a) størrelse og form: en trekant eller firkant, som måler mindst 28 cm

(11 tommer) x 20 cm (7,9 tommer), når der er tale om en trekant, og 15 cm (6

tommer) pr. side, når der er tale om en firkant;

(b) farve: rød eller orange med reflekterende gule kanter;

(c) symbol: det symbol, som vises i bilaget, eller et andet, som er

umiddelbart genkendeligt i det område, hvor skiltet skal opstilles for at

tilkendegive et farligt område; og

(d) sprog: skiltet bør indeholde ordet »miner« på et af

konventionens seks officielle sprog (arabisk, engelsk, fransk, kinesisk,

russisk og spansk) og det eller de fremherskende sprog i det pågældende

område; og

(e) mellemrum: skilte bør placeres omkring minefeltet eller det minerede

område i en afstand, som er tilstrækkelig til at sikre, at de kan ses fra et

hvilket som helst punkt af en civilperson, der nærmer sig området.'

ARTIKEL 2: IKRAFTTRÆDEN

Den ændrede protokol træder i kraft i medfør af reglerne i konventionens

artikel 8, stk. 1, litra (b).

Bilag

Advarselsskilt for områder indeholdende miner

TILLÆGSPROTOKOL TIL KONVENTIONEN OM FORBUD MOD ELLER BEGRÆNSNINGER I

ANVENDELSEN AF VISSE KONVENTIONELLE VÅBEN, SOM MÅ ANSES FOR AT VÆRE UNØDIGT

SKADEVOLDENDE ELLER FOR AT RAMME I FLÆNG ARTIKEL 1: TILLÆGSPROTOKOL

Følgende protokol skal være tilknyttet konventionen om forbud mod eller

begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for

at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng

(»konventionen«) som protokol IV:

»Protokol om blindende laservåben

(Protokol IV)

Artikel 1

Det er forbudt at bruge laservåben, der er særligt beregnet til som eneste

eller som en af flere våbenvirkninger at forårsage permanent blindhed på

ubeskyttede øjne, hvormed menes det blotte øje eller øjne med korrigerende

synsindretninger. De høje kontraherende parter overfører ikke sådanne våben

til nogen stat eller ikke-statslig enhed.

Artikel 2

Ved brugen af lasersystemer træffer de høje kontraherende parter alle

gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger for at undgå at forårsage

permanent blindhed på ubeskyttede øjne. Sådanne forsigtighedsforanstaltninger

omfatter bl.a. undervisning af deres væbnede styrker og andre praktiske

forholdsregler.

Artikel 3

Forårsagelse af blindhed som en hændelig eller indirekte følge af legitim

militær brug af lasersystemer, herunder lasersystemer anvendt mod optisk

udstyr, er ikke omfattet af forbudet i denne protokol.

Artikel 4

I denne protokol betyder »permanent blindhed« uigenkaldeligt og

uafhjælpeligt synstab, der er svært synsnedsættende uden udsigt til

helbredelse. Svær synsnedsættelse svarer til en synsstyrke på mindre end 6/60

(20/200) Snellen målt ved brug af begge øjne.'

ARTIKEL 2:

IKRAFTTRÆDEN

Denne protokol træder i kraft i medfør af reglerne i konventionens artikel

5, stk. 3 og 4.

Bemærkninger til forslaget

I. Protokollernes forhistorie

I et forsøg på at mindske de menneskelige lidelser under krigsførelse har

man gennem tiderne søgt at indgå internationale aftaler om forbud mod visse

våbentyper. I 1899 og 1907 blev det på de store Haager-konferencer besluttet,

at krigsførende parter ikke havde ubegrænset frihed i valget af våben til at

skade fjenden, og at det skulle være forbudt at anvende våben, som efter

deres art forårsager unødig menneskelig lidelse. Dette førte konkret til, at

man i 1899 forbød brugen af dum-dum-kugler (ekspanderende kugler).

Som et resultat af den første verdenskrigs rædsler blev der i 1925 i

Geneve underskrevet en protokol om forbud mod brug af visse giftgasser og

bakteriologiske våben.

Ved Geneve-konventionerne af 12. august 1949 blev der vedtaget regler, som

havde til formål at beskytte krigens ofre, herunder civilbefolkningen. I

tillægsprotokol I fra 1977 fremhæves, at der ikke må benyttes våben, som

forårsager overflødig skade eller unødige lidelser.

I løbet af 1970erne blev det tydeligt, blandt andet som følge af

erfaringerne fra Vietnam, at man måtte forsøge at nå til enighed om

yderligere forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse våbentyper.

I perioden 1974-77 blev der i Geneve afholdt en diplomatkonference, hvor

man uden held forsøgte at forbyde visse typer af inhumane våben. I 1979 blev

bestræbelserne fortsat i FN-regi, og resultatet blev konventionen af 10.

oktober 1980 om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse

konventionelle våben, som må anses for unødigt skadevoldende eller for at

ramme i flæng, også kaldet konventionen om særligt inhumane konventionelle

våben (CCW), eller 1980-konventionen.

1980-konventionen er en såkaldt rammekonvention, hvor de egentlige forbud

mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse våbentyper indeholdes i de til

konventionen knyttede protokoller. Oprindelig er der til konventionen alene

knyttet tre protokoller. Disse omhandler forbud mod anvendelse af

ikke-påviselige sprængstykker (protokol I), forbud mod eller begrænsninger i

anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer (protokol II) og forbud

mod eller begrænsninger i anvendelsen af brandvåben (protokol III).

Danmark undertegnede 1980-konventionen med tilknyttede protokoller den 10.

april 1981. Den 2. april 1982 meddelte Folketinget sit samtykke til

ratifikation af 1980-konventionen samt til at være bundet af de til

konventionen knyttede tre protokoller, hvilket dannede forudsætning for

endelig ratifikation ved kgl. resolution af 18. juni 1982. Danmark deponerede

sit ratifikationsinstrument den 7. juli 1982 og konventionen trådte i kraft

den 2. december 1983. Ved bekendtgørelse af 12. december 1983 er konventionen

og tilknyttede protokoller optrykt i Lovtidende C som nr. 114 på side 571.

Selve konventionen og protokollerne I og III tjener i sig selv deres

formål tilfredsstillende. Protokol II viste sig derimod ikke at sikre en

tilstrækkelig beskyttelse af civilbefolkningerne. Under indtryk af det

stadigt voksende humanitære problem som ureguleret og uansvarlig anvendelse

af personelminer havde forårsaget, navnlig i den tredje verden, erkendtes

det, at der bestod et behov for ændringer i det gældende regelsæt. I øvrigt

var der et ønske om, når lejlighed bød sig, at søge at inddrage anvendelsen

af laservåben, som er særligt beregnet til at forårsage permanent blindhed,

under konventionen; disse våben udgør endnu ikke nogen betydelig bestanddel

af verdens militærarsenaler og er ikke hidtil blevet anvendt i praksis.

I efteråret 1993 fremsatte Frankrig begæring om indkaldelse af en

gennemgangskonference til drøftelse af forbedringer af det eksisterende

regelgrundlag. I perioden fra februar 1994 til januar 1995 blev der afholdt

fire møder i en ekspertgruppe, der havde til formål at forberede den

egentlige gennemgangskonference. Medlemmerne af ekspertgruppen bestod af

repræsentanter for de stater, som havde ratificeret konventionen, men

derudover sendte adskillige andre stater observatører. Det viste sig tidligt

under drøftelserne i gruppen, at der ikke var tilstrækkelig tilslutning til

at indlede substansforhandlinger om indførelse af et totalforbud, således som

det var ønsket af flere lande, herunder Danmark. I stedet koncentrerede man

arbejdet om at skabe grundlag for så vidtgående forbedringer som muligt af

den bestående protokol II.

Første samling af gennemgangskonferencen fandt sted i Wien i perioden fra

den 25. september 1995 til den 13. oktober 1995. Det var oprindeligt

hensigten, at denne samling skulle have været den eneste. Det viste sig

imidlertid under forhandlingerne, at der, trods de omfattende forberedelser,

ikke var tilstrækkelig tid til at forhandle sig frem til enighed. To

supplerende samlinger blev derfor afholdt fra henholdsvis den 15. til den 19.

januar 1996 og fra den 22. april til den 3. maj 1996, begge i Geneve.

Hovedformålet på gennemgangskonferencen var at opnå tilslutning til:

- en udvidelse af konventionens anvendelsesområde til også at omfatte

interne konflikter;

- nye forbud og, i mangel heraf, skærpede betingelser for anvendelsen af

personelminer;

- forbud mod overførsel af personelminer, der ikke opfylder visse mærmere

angivne tekniske specifikationer;

- størst mulig kontrol med de nye reglers overholdelse;

- straffebestemmelser for overtrædelse af reglerne.

Herudover var der et behov for at opnå størst mulig tilslutning til

konventionen, idet den i dag kun er tiltrådt af 62 stater.

Adskillige stater gav udtryk for stor skepsis og tøven over for indførelse

af strengere regler for anvendelse af personelminer. En årsag hertil er

sikkerhedspolitiske overvejelser; personelminer er et billigt, letanvendeligt

og effektivt våben i begrænsede konflikter, specielt når de anvendes uden

restriktioner. Endvidere har eksportinteresser for visse stater utvivlsomt

spillet en rolle.

Ved afslutningen af gennemgangskonferencen var der opnået enighed om dels

en ændret protokol II om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af

miner, lureminer og andre mekanismer, dels en ny protokol IV om blindende

laservåben, dels om en politisk sluterklæring. I sluterklæringen bestemmes,

at der senest i år 2001 skal afholdes en ny gennemgangskonference, samt at

det for fremtiden bør overvejes at afholde gennemgangskonferencer hvert femte

år.

Den ændrede protokol II adskiller sig på flere vigtige områder fra den

bestående. Der er i alle tilfælde tale om ændringer, som betyder humanitære

fremskridt, idet beskyttelsen af civile øges. Det er konventionsstaternes

opfattelse, at de menneskelige lidelser som følge af anvendelsen af

personelminer vil blive reduceret, når bestemmelserne er fuldt gennemført.

Forbedringerne i forhold til den bestående protokol II er navnlig

følgende:

- udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte interne konflikter;

- alle personelminer skal være sporbare;

- personelminer, som benyttes uden for indhegnede og overvågede områder,

skal være selvdestruerende. Senest 30 dage efter udlægning skal mindst 90 %

af personelminerne have ødelagt sig selv, og efter i alt 120 dage må højst 1

ud af 1000 udlagte personelminer kunne fungere som en mine;

- overførsel af personelminer inddrages under protokollen. Straks fra

protokollens vedtagelse er det forbudt at overføre personelminer, som ikke

opfylder de nye strenge tekniske bestemmelser;

- mineproblemet forbliver på den internationale dagsorden. Der indføres

årlige møder mellem staterne, hvor man vil diskutere reglernes gennemførelse

og overholdelse.

En svaghed ved den ændrede protokol II er dens bestemmelser om

overgangsperioder, der indføjedes efter krav fra nogle få konventionsstater.

I henhold til disse bestemmelser kan en stat ved tiltrædelsen af den ændrede

protokol II erklære, at den i en periode på indtil ni år ikke er i stand til

at opfylde de nye strenge krav til sporbarhed og selvdestruktion.

Ved den ny protokol IV er der opnået enighed om et forbud mod anvendelse

og overførsel af blindende laservåben.

II. Danmarks tiltrædelse

Danmark deltog i den enstemmige vedtagelse den 3. maj 1996 af den ændrede

protokol II vedrørende forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner,

lureminer og andre mekanismer. Det må anses for ønskeligt, at Danmark

erklærer sit samtykke til at være bundet af protokollen, der på områder af

væsentlig humanitær interesse udbygger og styrker bestemmelserne om

beskyttelse af civilbefolkningen i forhold til den bestående protokol II.

Danmark deltog i den enstemmige vedtagelse den 13. oktober 1995 af

protokol IV vedrørende blindende laservåben. Det må anses for ønskeligt, at

Danmark erklærer sit samtykke til at være bundet af protokollen, der under

den kodificerede humanitære folkeret inddrager en kategori af våben, der

hidtil ikke har været dækket af den skrevne folkeret, nemlig det endnu ikke i

praksis anvendte blindende laservåben.

Spørgsmålet om dansk tiltrædelse af den ændrede protokol II og af protokol

IV har været forelagt Forsvarsministeriet og Justitsministeriet, der har

givet deres tilslutning til en dansk tiltrædelse. Protokollerne skønnes at

kunne opfyldes fra dansk side inden for rammerne af gældende dansk ret og

eksisterende forsvarsplaner.

Både Grønland og Færøerne har tilsluttet sig, at protokollerne tiltrædes

uden forbehold for Grønland og Færøerne.

Regeringen besluttede i lyset af gennemgangskonferencens resultater den

23. maj 1996, at Danmark ensidigt vil afstå fra at benytte personelminer i

det danske forsvar. Beslutningen blev taget for at sende et klart og

utvetydigt politisk signal om Danmarks støtte til indførelse af et

totalforbud mod personelminer.

Protokollerne træder i kraft, som det er bestemt i konventionens artikel

8, stk. 1, litra (b) og artikel 5, stk. 3 og 4, dvs. seks måneder efter at

tyve stater har notificeret deres samtykke til at være bundet af de

respektive protokoller.

III. Protokollernes indhold

A. Protokol II

Artikel 1

Protokollens anvendelsesområde

Protokollens anvendelsesområde udvides fra udelukkende at omfatte

anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer i internationale væbnede

konflikter til også at omfatte deres anvendelse i interne væbnede konflikter.

Definitionen af interne væbnede konflikter sker med en henvisning til fælles

artikel 3 i Geneve-konventionerne af 12. august 1949.

Bestemmelsen anses for en af den ændrede protokol IIs centrale, idet langt

hovedparten af alle miner udlægges i forbindelse med interne væbnede

konflikter.

Artikel 2

Definitioner

Flere af de hidtidige definitioner er udvidet for at give en bedre

beskyttelse af civile. Som følge af de nye emneområder, som inddrages under

den ændrede protokol II, er til artiklen føjet de nødvendige definitioner

herpå, blandt andet vedrørende mekanismer, som sikrer selvdestruktion.

Artikel 3

Almindelige begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre

mekanismer

Reglerne indskærper ansvaret for udlagte miner, herunder ansvaret for

rydning. Forbudet mod våben, som må anses for unødigt skadevoldende eller for

at ramme i flæng, understreges.

Forbud mod anvendelse af miner mod civile mål styrkes ved indførelse af

den formodningsregel, at mål i tilfælde af tvivl skal anses for civile.

Endvidere specificeres de forholdsregler, som skal tages for at øge

beskyttelsen af civilbefolkningen.

Anti-søgningsmekanismer, dvs. mekanismer, som detonerer minen, når den

søges af en minesøger, forbydes.

Definitioner og terminologie er i vidt omfang hentet fra tillægsprotokol I

til Geneve-klonventionerne af 12. august 1949 vedrørende beskyttelsen af ofre

i internationale væbnede konflikter.

Artikel 4

Begrænsninger i anvendelsen af personelminer

Der indføres forbud mod anvendelse af ikke-sporbare personelminer, jf. dog

det tekniske bilag, stk. 2. Forbudet anses for et centralt element i den

ændrede protokol II.

Artikel 5

Begrænsninger i anvendelsen af personelminer, bortset fra

fjernleverede miner

Der indføres bestemmelser om selvdestruerende personelminer, jf.

definitionen i det tekniske bilags stk. 3.

Som hovedregel skal alle personelminer være forsynet med en

selvdestruktionsmekanisme. Anvendes en anden type personelmine, skal det ved

placering af minerne inden for et afmærket område, som er overvåget af

militærpersonel, og som er beskyttet ved indhegning eller på anden måde,

effektivt sikres, at civilpersoner holdes ude fra området.

Ansvaret for personelminer påhviler den part, der har udlagt minerne.

Bliver det som følge af kamphandlinger umuligt for den ansvarlige part at

udøve ansvar, er det fastlagt, hvordan ansvaret - så snart det er muligt -

retableres eller overgår til konfliktens anden part.

Visse horisontale fragmentationsladninger kan uden markering og indhegning

benyttes i op til 72 timer, såfremt de befinder sig i umiddelbar nærhed af

den militærenhed, der har anbragt dem, og såfremt militærpersonel ved

overvågning effektivt sikrer, at civilpersoner holdes ude.

Artikel 6

Begrænsninger i anvendelsen af fjernleverede miner

Fjernleverede miner skal registreres i overensstemmelse med reglerne i det

tekniske bilag.

Fjernleverede personelminer skal i overensstemmelse med reglerne i det

tekniske bilag være selvdestruerende eller selvdeaktiverende, mens

fjernleverede panserminer skal være selvdestruerende, i den udstrækning det

er muligt.

Effektivt forudgående varsel skal gives om enhver levering eller

nedkastning af fjernleverede miner, som kan berøre civilbefolkningen,

medmindre omstændighederne ikke tillader det.

Artikel 7

Forbud mod anvendelsen af lureminer og andre mekanismer

Forbudet mod anvendelse af lureminer og andre mekanismer er præciseret og

i nogen grad udbygget.

Artikel 8

Overførsler

Den ændrede protokol II indeholder som nyt element regler om overførsler

af miner. Bestemmelsen anses for en af den ændrede protokol IIs centrale.

Forbudet mod anvendelse af ikke-sporbare personelminer i artikel 4

kombineres med et øjeblikkeligt (dvs. fra protokollens vedtagelse den 3. maj

1996) forbud mod overførsel af sådanne miner. Derved undgås det, at

eksisterende lagre overføres til anden side med forøget risiko for anvendelse

i strid med reglerne. Forbudet gælder selv om en konventionsstat benytter sig

af adgangen til at udskyde opfyldelsen af sporbarhedskravet, jf. det tekniske

bilags stk. 2.

Ikke-sporbare personelminer, som er langt de mest almindelige, udgør en

stor humanitær fare, idet de er umådelig svære at finde og dermed rydde.

Der indføres forbud mod overførsel til oprørsbevægelser og andre

ikke-statslige enheder. Overførsel til stater, som ikke har tiltrådt

konventionen, kan udelukkende ske, såfremt modtagerstaten samtykker i at

overholde protokollen. Konventionsstater påtager sig endvidere en generel

forpligtelse til at udvise tilbageholdenhed ved overførsel af miner, hvis

anvendelse i henhold til protokollen er pålagt begrænsninger.

Artikel 9

Registrering og anvendelse af oplysninger om minefelter etc.

Forpligtelsen til at registrere og meddele placeringen af minefelter etc.

er præciseret og i nogen grad udvidet.

Artikel 10

Fjernelse af minefelter etc. og internationalt samarbejde

Konfliktens parter bærer efter fjendtlighedernes ophør ansvaret for

minefelter etc., som befinder sig på det område, de udøver kontrol over.

Parterne er endvidere forpligtede til enten at fjerne minefelterne eller

opretholde dem i overensstemmelse med de almindelige regler herfor. Den part,

som har udlagt miner etc. i et område, skal bistå den part, som er ansvarlig

for området efter konfliktens ophør, med teknisk og materiel assistance til

minerydning. Sådan bistand bør tillige, når det er hensigtsmæssigt, søges

aftalt med andre stater eller organisationer eller tilvejebragt ved fælles

aktion.

Artikel 11

Teknologisk samarbejde og bistand

Konventionsstaterne yder hinanden finansiel, teknisk og teknologisk

bistand i muligt og nødvendigt omfang, bilateralt eller gennem FN-systemet.

For at begrænse behovet for at påberåbe sig bestemmelserne i det tekniske

bilags stk. 2 og 3 om overgangsperioder har konventionsstater, der måtte have

behov herfor, ret til under visse omstændigheder at opnå teknisk bistand fra

en anden konventionsstat til hurtigere opfyldelse af protokollens bestemmelse

(dog ikke ved overførsel af våbenteknologi). Overførslen sker i

overensstemmelse med den enkelte stats lovgivning.

Støtte til minerydning ydes af konventionsstaterne ved finansiel, teknisk

og teknologisk bistand i det omfang, de er i stand hertil. Ved henvendelser

om støtte til minerydning undersøger FNs generalsekretær behovet herfor samt

peger på mulighederne for at opnå støtte hertil i henhold til protokollen.

FNs generalsekretær kan vælge at orientere konventionsstaterne om typen og

omfanget af den minerydning, der ifølge disse undersøgelser er behov for.

Artikel 12

Beskyttelse mod virkningerne af minefelter etc.

Artiklen er udbygget væsentligt og omfatter, særlig under udførelsen af

deres hverv, beskyttelse af FN-personel, styrker oprettet i overensstemmelse

med kapitel VIII i De forenede Nationers pagt, medarbejdere fra Røde Kors og

andre humanitære organisationer, herunder minerydningshold, som udfører

upartisk humanitær minerydning.

Artikel 13

Konsultationer mellem de høje kontraherende parter

Der indføres årlige konsultationskonferencer mellem konventionsstaterne,

hvor reglernes overholdelse og gennemførelse vil blive gennemgået på baggrund

af obligatoriske rapporter fra staterne. Endvidere vil blandt andet ny

teknologi til beskyttelse af civilbefolkningen samt minerydnings- og

rehabiliteringsprogrammer blive drøftet. Fremtidige gennemgangskonferencer

vil blive forberedt, og relevante emner i øvrigt vil kunne tages op.

Det er forventningen, at Røde Kors, NGOer og andre vil kunne supplere de

årlige rapporter fra konventionsstaterne.

Det første konsultationsmøde vil blive indkaldt, når protokollen er trådt

i kraft.

Artikel 14

Overholdelse

Som noget nyt indføres strafansvar for overtrædelse af protokollen,

såfremt følgen er, at civile med overlæg dræbes eller skades alvorligt i

forbindelse med en væbnet konflikt. Strafforfølgelsen skal ske i henhold til

nationale regler. For Danmarks vedkommende vil denne forpligtelse være

opfyldt i kraft af bestemmelserne i bl.a. straffelovens §§ 6 og 7, der under

dansk strafferetlig jurisdiktion inddrager handlinger foretaget i Danmark,

henholdsvis handlinger foretaget i udlandet af personer med dansk indfødsret

eller, som er bosat i den danske stat.

Der indføres tillige et krav om uddannelse af personel fra de væbnede

styrker i protokollens bestemmelser.

Teknisk bilag

1. Registrering

Kravene til registrering af minefelter etc. er præciseret og udbygget

væsentligt. Udover minernes placering skal antal, type, tidspunkt for

placering, samt tekniske specifikationer blandt andet registreres. Miner

produceret efter protokollens ikrafttræden skal tillige påføres oplysning om

oprindelsesland samt diverse andre specifikationer.

2. Specifikationer vedr. sporbarhed

Personelminer fremstillet efter den 1. januar 1997 skal være udstyret

således, at de er sporbare ved anvendelse af almindeligt sporingsudstyr.

Personelminer fremstillet inden den 1. januar 1997, og som ikke er

sporbare, skal inden udlægning udstyres således, at de bliver sporbare på

tilsvarende måde som miner fremstillet efter den 1. januar 1997.

Såfremt en konventionsstat fastslår, at den ikke straks kan opfylde kravet

om sporbarhed for så vidt angår miner fremstillet før den 1. januar 1997, kan

den ved sin tiltrædelse af den ændrede protokol II erklære, at opfyldelsen af

kravet udsættes i en periode på indtil ni år efter protokollens ikrafttræden.

Under udsættelsen skal vedkommende konventionsstat begrænse anvendelsen af

miner, der ikke opfylder kravet til sporbarhed, til et minimum.

3. Specifikationer vedr. selvdestruktion og selvdeaktivering

Personelminer, som placeres uden for afmærkede og overvågede områder, skal

for 90% vedkommende destruere sig selv (normalt ved at de ekploderer) senest

30 dage efter udlægning. Et reservesystem skal herefter selvdeaktivere

(normalt ved at et batteri løber ud) de resterende personelminer med en sådan

sikkerhed, at de to systemer i forening garanterer, at højst 1 ud af 1000

personelminer fungerer 120 dage efter udlægning.

Tilsvarende som ved kravet om sporbarhed kan en konventionsstat også for

så vidt angår kravene til selvdestruktion og selvdeaktivering om nødvendigt,

for miner fremstillet inden protokollens ikrafttræden, påberåbe sig en

overgangsperiode på indtil ni år efter protokollens ikrafttræden. Under

udsættelsen skal vedkommende konventionsstat begrænse anvendelsen af

personelminer, der ikke opfylder kravene, til et minimum og fjernleverede

personelminer skal som et minimum overholde kravet om selvdeaktivering.

4. Afmærkning

For at sikre en effektiv afmærkning af minefelter etc. fastsættes regler

for skiltning.

B. Protokol IV

Artikel 1

Anvendelse af laservåben, der er særligt beregnet til som eneste eller en

af flere våbenfunktioner at forårsage permanent blindhed, er forbudt.

Konventionsstaterne forpligter sig til ikke at overføre sådanne våben til

nogen stat eller ikke-statslig enhed.

Artikel 2

Ved brug af lasersystemer skal konventionsstaterne tage alle passende

forholdsregler, herunder undervisning af de væbnede styrker, for at undgå, at

der påføres personer permanent blindhed.

Artikel 3

Forårsagelse af blindhed som en hændelig eller indirekte følge af legitim

militær brug af lasersystemer, herunder lasersystemer anvendt mod optisk

udstyr, er ikke omfattet af protokollens forbudsbestemmelser.

Artikel 4

Ved permanent blindhed forstås uigenkaldeligt og uafhjælpeligt synstab

uden udsigt til helbredelse.

Skriftlig fremsættelse

Udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen):

Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tiltrædelse af ændret

protokol II om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner,

lureminer og andre mekanismer og ny protokol IV om blindende laservåben til

konvention af 10. oktober 1980 om forbud mod eller begrænsninger i

anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt

skadevoldende eller for at ramme i flæng.

(Beslutningsforslag nr. B 93).

Protokollerne er vedtaget på en gennemgangskonference afholdt i Wien og

Geneve i 1995-1996. Baggrunden for gennemgangskonferencen var primært de

mange civilpersoner, som kommer til skade som følge af anvendelsen af

personelminer.

Den ændrede protokol II adskiller sig på flere vigtige områder fra den

oprindelige. Der er i alle tilfælde tale om ændringer, som betyder humanitære

fremskridt, idet beskyttelsen af civilpersoner øges. Det er

konventionslandenes opfattelse, at de menneskelige lidelser som følge af

anvendelsen af personelminer i nogen grad vil blive reduceret, når

bestemmelserne er fuldt implementeret.

De nye regler for anvendelse af personelminer udstrækker protokol II's

anvendelsesområde til også at omfatte interne konflikter. Der indføres et

forbud mod anvendelse og overførsel af ikke-sporbare personelminer, ligesom

der stilles krav om en selvdestruerende mekanisme, hvis personelminerne ikke

placeres i indhegnede og overvågede områder. De selvdestruerende mekanismer

vil betyde, at højst 10% af minerne er aktive efter 30 dage og højst 1 ud af

1000 efter 120 dage.

Derudover indføres bl.a. forbud mod overførsel til oprørsbevægelser og

lande, som ikke tilslutter sig reglerne; årlige konsultationsmøder til

gennemgang af reglernes overholdelse; strafforfølgning ved overtrædelse af

reglerne; samt øget beskyttelse af personel fra FN og frivillige

organisationer.

Reglerne er desværre forbundet med overgangsordninger. Et land kan vælge

at udskyde opfyldelsen i op til ni år for så vidt angår kravene til

sporbarhed og de selvdestruerende mekanismer. Overgangsperioden regnes fra

protokollens ikrafttræden, som er seks måneder efter, at tyve stater har

notifi- ceret deres samtykke til at være bundet. En snarlig dansk tiltrædelse

vil kunne medvirke til protokollens ikrafttræden og dermed til en tidlig

start på overgangsperioden.

Trods de opnåede forbedringer i protokol II fandt regeringen det

nødvendigt efter afslutningen af forhandlingerne i maj 1996 at sende et klart

signal, som kunne være med til at fastholde minespørgsmålet som en humanitær

prioritetssag. Derfor besluttede regeringen, at Danmark vil afstå fra at

benytte personelminer i det danske forsvar. Beslutningen blev taget for at

styrke bestræbelserne for at nå frem til et totalforbud mod personelminer.

Danmark samarbejder med den gruppe af lande, som går ind for et

totalforbud mod personelminer. Landene mødtes i Ottawa i oktober 1996 for at

forberede det videre arbejde, herunder den vidtgående resolution om en

international aftale om et forbud mod personelminer, som det lykkedes at få

vedtaget på FNs generalforsamling den 10. december 1996. Der arbejdes på at

nå til enighed om en aftale inden årets udgang.

Protokol IV om blindende laservåben indfører forbud mod militært at

anvende laservåben, der er særligt beregnet til at forårsage permanent

blindhed.

Idet jeg i øvrigt henviser til de bemærkninger, der ledsager forslaget,

skal jeg anbefale dette til det høje Tings velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter