Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af konvention af 10. oktober 1980 om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng (* 1)

BKI nr 114 af 12/12/1983Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet29. februar 1984

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af konvention af 10. oktober 1980

om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle

våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i

flæng (* 1)

I henhold til kgl. resolution af 18. juni 1982 har Danmark, efter at

folketinget den 2. april 1982 havde meddelt sit samtykke dertil, ratificeret

den på De forenede Nationers konference i Geneve 1979-1980 vedtagne

konvention af 10. oktober 1980 om forbud mod eller begrænsninger i

anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt

skadevoldende eller for at ramme i flæng, samt meddelt sit samtykke til at

være bundet af de til konventionen knyttede tre protokoller.

Konventionen og de dertil knyttede protokoller, hvis franske og engelske

tekst gengives tillige med en oversættelse til dansk, har følgende ordlyd:

KONVENTION

om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse

konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller

for at ramme i flæng

De høje kontraherende parter, der

erindrer om, at enhver stat er forpligtet til, i overensstemmelse

med De forenede Nationers pagt, i deres internationale forhold at afholde sig

fra trussel om eller anvendelse af magt mod en anden stats suverænitet,

territoriale ukrænkelighed eller politiske uafhængighed eller på en hvilken

som helst anden måde, som er uforenelig med De forenede Nationers formål;

endvidere erindrer om det almindelige princip om beskyttelse af

civilbefolkningen imod følgerne af fjendtligheder;

går ud fra det folkeretlige princip, at retten for de stridende

parter i en væbnet konflikt til at vælge metoder og midler i krigsførelsen

ikke er ubegrænset, og fra princippet om forbud mod anvendelse i væbnede

konflikter af våben, projektiler samt materiel til og metoder i krigsførelse

af en art, som forårsager overflødig skade eller unødige lidelser;

Læs alt

desuden erindrer om, at det er forbudt at benytte metoder eller

midler i krigsførelsen, som tilsigter eller som må forventes at forårsage

udbredt, langvarig og alvorlig skade på det naturlige miljø;

bekræfter deres faste beslutning om, at i alle tilfælde, som ikke

falder ind under denne konvention og de til den knyttede protokoller eller

under andre internationale aftaler, skal civilbefolkningen og kombattanterne

til enhver tid forblive under den beskyttelse og autoritet, som følger af

folkerettens grundsætninger, således som disse fremgår af almindeligt

anerkendte sædvaneregler, af principperne om menneskelighed samt af den

offentlige samvittigheds bud;

nærer ønske om at bidrage til international afspænding, til

standsning af våbenkapløbet og til skabelsen af tillid mellem staterne og

derigennem til virkeliggørelsen af alle folkeslags stræben efter at leve i

fred;

anerkender vigtigheden af at fortsætte enhver bestræbelse, som kan

bidrage til fremskridt i retning af almindelig og fuldstændig nedrustning

under nøje og effektiv international kontrol;

bekræfter behovet for at fortsætte kodifikationen og den

fremadskridende udvikling af de folkeretlige regler gældende under væbnet

konflikt;

ønsker at forbyde eller yderligere begrænse anvendelsen af visse

konventionelle våben, og som mener, at de positive resultater, der er opnået

på dette område, kan lette de centrale nedrustningsdrøftelser om standsning

af fremstillingen, oplagringen og spredningen af sådanne våben;

understreger ønskeligeheden af, at alle stater bliver deltagere i

denne konvention og de til den knyttede protokoller, særlig de militært

betydende stater;

tager i betragtning, at De forenede Nationers generalforsamling og

De forenede Nationers nedrustningskommission kan træffe beslutning om at

undersøge spørgsmålet om en mulig udvidelse af anvendelsesområdet for de

forbud og begrænsninger, som er indeholdt i denne konvention og de til den

knyttede protokoller;

endvidere tager i betragtning, at nedrustningsudvalget kan træffe

beslutning om at undersøge spørgsmålet om vedtagelse af yderligere

foranstaltninger for at forbyde eller begrænse anvendelsen af visse

konventionelle våben;

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne konvention og de til den knyttede protokoller skal finde anvendelse

i de situationer, som er beskrevet i den fælles artikel 2 i

Geneve-konventionerne af 12. august 1949 om beskyttelse af krigens ofre,

herunder enhver situation som beskrevet i artikel 1, stk. 4, i

tillægsprotokol I til disse konventioner.

Artikel 2

Forholdet til andre internationale aftaler

Intet i denne konvention eller de til den knyttede protokoller må

fortolkes som en indskrænkning i andre forpligtelser, som påhviler de høje

kontraherende parter i medfør af den humanitære folkeret gældende under

væbnet konflikt.

Artikel 3

Undertegnelse

Denne konvention skal være åben for undertegnelse af alle stater i De

forenede Nationers hovedsæde i New York i en tolv måneders periode fra den

10. april 1981.

Artikel 4

Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse

1. Denne konvention skal ratificeres, accepteres eller

godkendes af signatarerne. Enhver stat, som ikke har undertegnet denne

konvention, kan tiltræde den.

2. Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos depositaren.

3. Det er valgfrit for hver stat at give udtryk for

samtykke til at være bundet af nogen af de til konventionen knyttede

protokoller, forudsat at vedkommende stat på tidspunktet for deponeringen af

sit instrument om ratifikation, accept eller godkendelse af konventionen

eller for tiltrædelsen heraf notificerer depositaren om sit samtykke til at

være bundet af to eller flere af disse protokoller.

4. En stat kan til enhver tid efter deponeringen af

sit instrument om ratifikation, accept eller godkendelse af denne konvention

eller om tiltrædelse heraf notificere depositaren om sit samtykke til at være

bundet af en hvilken som helst af de tilknyttede protokoller, som staten ikke

allerede er bundet af.

5. En hvilken som helst protokol, som en høj

kontraherende part er bundet af, skal for denne part udgøre en integreret del

af denne konvention.

Artikel 5

Ikrafttræden

1. Denne konvention skal træde i kraft seks måneder

efter deponeringen af det tyvende ratifikations-, accept-, godkendelses-

eller tiltrædelsesinstrument.

2. For enhver stat, som deponerer sit ratifikations-,

accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument efter deponeringen af det

tyvende ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstument,

skal denne konvention træde i kraft seks måneder efter at den pågældende stat

har deponeret sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument.

3. Hver af de til denne konvention knyttede

protokoller skal træde i kraft seks måneder efter at tyve stater har

notificeret deres samtykke til at være bundet af den i overensstemmelse med

art. 4, stk. 3 eller 4, i denne konvention.

4. For enhver stat, som notificerer sit samtykke til

at være bundet af en til denne konvention knyttet protokol, efter at tyve

stater har notificeret deres samtykke til at være bundet af den, skal

protokollen træde i kraft seks måneder efter at den pågældende stat har

notificeret sit samtykke til at være bundet deraf.

Artikel 6

Udbredelse af oplysning

De høje kontraherende parter forpligter sig til i fredstid såvel som under

væbnet konflikt i videst muligt omfang at udbrede kendskabet til denne

konvention og de til den knyttede protokoller, som parterne er bundet af, i

deres respektive lande og i særdeleshed til at lade studiet deraf indgå i

deres militære instruktionsprogrammer, således at disse dokumenter bliver

kendt af deres væbnede styrker.

Artikel 7

Traktatretlige forbindelser ved denne konventions ikrafttræden

1. Når en af parterne i en konflikt ikke er bundet af

en tilknyttet protokol, skal de parter, som er bundet af denne konvention og

den pågældende protokol, forblive bundet deraf i deres indbyrdes forhold.

2. Enhver høj kontraherende part skal, i enhver

situation forudset i artikel 1, være bundet af denne konvention og en hvilken

som helst dertil knyttet protokol, som er i kraft for parten, i forhold til

enhver stat, som ikke er deltager i denne konvention eller bundet af den

pågældende tilknyttede protokol, hvis sidstnævnte anerkender og anvender

denne konvention eller den pågældende protokol og notificerer depositaren

herom.

3. Depositaren skal straks give meddelse til de

berørte høje kontraherende parter om enhver notifikation, som modtages i

medfør af denne artikels stk. 2.

4. Denne konvention og de til den knyttede

protokoller, som en høj kontraherende part er bundet af, skal finde

anvendelse med hensyn til en væbnet konflikt imod denne høje kontraherende

part af den karakter, som er nævnt i artikel 1, stk. 4, i tillægprotokol I

til Geneve-konventionerne af 12. august 1949 om beskyttelse af krigens ofre:

a) når den høje kontraherende part også er deltager i tillægsprotokol I

og en myndighed nævnt i den pågældende protokols art. 96, stk. 3, har

forpligtet sig til at anvende Geneve-konventionerne og tillægsprotokol I i

overensstemmelse med den nævnte protokols art. 96, stk. 3, og forpligter sig

til at anvende denne konvention og de pågældende tilknyttede protokoller i

forhold til denne konflikt, eller

b) når den høje kontraherende part ikke er deltager i tillægsprotokol og

en myndighed af den karakter, som er nævnt ovenfor under a), anerkender

kender og anvender påbudene i Geneve-konventionerne og i denne konvention og

de repektive tilknyttede protokoller i forhold til denne konflikt. En sådan

anerkendelse og anvendelse skal have følgende virkning med hensyn til

konflikten:

(i) Geneve-konventionerne og denne konvention samt de til den knyttede

respektive protokoller træder med øjeblikkelig virkning i kraft for parterne

i konflikten;

(ii) den pågældende myndighed erhverver de samme rettigheder og

forpligtelser, som er erhvervet af en høj kontraherende part, som er deltager

i Geneve-konventionerne, denne konvention og de til den knyttede respektive

protokoller og

(iii) Geneve-konventionerne, denne konvention og de til den knyttede

respektive protokoller er i lige grad bindende for alle parter i konflikten.

Den høje kontraherende part og myndigheden kan også aftale at anerkende og

anvende, på grundlag af gensidighed, påbudene i tillægsprotokol I til

Geneve-konventionerne.

Artikel 8

Gennemgang og ændringer

1. a) Enhver høj kontraherende part kan når som helst

efter ikrafttrædelsen af denne konvention stille ændringsforslag til

konventionen eller en til den knyttet protokol, som parten er bundet af.

Ethvert ændringsforslag skal fremsendes til depositaren, som skal notificere

alle de høje kontraherende parter om forslaget og indhente deres bemærkninger

til spørgsmålet om, hvorvidt en konference bør sammenkaldes for at tage

stilling til forslaget. Hvis et flertal, som ikke må udgøre mindre end atten

af de høje kontraherende parter, er enige herom, skal depositaren straks

sammenkalde en konference, hvortil alle høje kontraherende parter skal

indbydes. Stater, som ikke er deltagere i denne konvention, skal indbydes til

konferencen som observatører.

b) En sådan konference kan aftale ændringer, som skal vedtages og træde i

kraft på samme måde som denne konvention og de til den knyttede protokoller,

dog således at ændringer til konventionen kun kan vedtages af de høje

kontraherende parter og at ændringer til en specifik tilknyttet protokol kun

kan vedtages af de høje kontraherende parter, som er bundet af den pågældende

protokol.

2. a) Enhver høj kontraherende part kan når som helst

efter ikrafttrædelsen af denne konvention stille forslag om yderligere

protokoller vedrørende andre kategorier af konventionelle våben, som ikke er

omfattet af de eksisterende tilknyttede protokoller. Ethvert sådant forslag

om en yderligere protokol skal fremsendes til depositaren, som skal

notificere alle de høje kontraherende parter om forslaget i overensstemmelse

med denne artikels stk. 1 a). Hvis et flertal, som ikke må udgøre mindre end

atten af de høje kontraherende parter, er enige herom, skal depositaren

straks sammenkalde en konference, hvortil alle stater skal indbydes.

b) En sådan konference kan, med fuld deltagelse af alle stater

repræsenteret på konferencen, aftale yderligere protokoller, som skal

vedtages på samme måde som denne konvention, tilknyttes denne og træde i

kraft som foreskrevet i denne konventions art. 5, stk. 3 og 4.

3. a) Hvis der efter et tidsrum af ti år efter

ikrafttrædelsen af denne konvention ikke har været indkaldt nogen konference

i medfør af denne artikels stk. 1 a) eller stk. 2 a), kan enhver høj

kontraherende part anmode depositaren om at sammenkalde en konference,

hvortil alle høje kontraherende parter skal indbydes, til gennemgang af denne

konventions og de til den knyttede protokollers omfang og virkemåde og til

behandling af ethvert forslag om ændringer af denne konvention eller de

eksisterende protokoller. Stater, som ikke er deltagere i denne konvention,

skal indbydes til konferencen som observatører. Konferencen kan aftale

ændringer, som skal vedtages og træde i kraft i overensstemmelse med stk. 1

b) ovenfor.

b) På en sådan konference kan også behandles ethvert forslag om

yderligere protokoller vedrørende andre kategorier af konventionelle våben,

som ikke er omfattet af de eksisterende tilknyttede protokoller. Alle stater,

som er repræsenteret på konferencen, kan deltage fuldt ud i sådanne

forhandlinger. Enhver yderligere protokol skal vedtages på samme måde som

denne konvention, tilknyttes denne og træde i kraft som foreskrevet i denne

konventions art. 5, stk. 3 og 4.

c) En sådan konference kan overveje, om der bør træffes bestemmelse om

indkaldelse af en yderligere konference efter anmodning fra en høj

kontraherende part, såfremt der, efter et tilsvarende tidsrum som nævnt i

denne artikels stk. 3 a), ikke har være indkaldt nogen konference i medfør af

denne artikels stk. 1 a) eller stk. 2 a).

Artikel 9

Opsigelse

1. Enhver høj kontraherende part kan opsige denne

konvention eller en hvilken som helst af de til den knyttede protokoller ved

notifikation herom til depositaren.

2. Enhver sådan opsigelse skal først have virkning et

år efter at depositaren har modtaget notifikationen om opsigelse. Hvis

imidlertid ved udgangen af dette år den opsigende høje kontraherende part

tager del i en af de situationer, som er nævnt i art. 1, skal parten fortsat

være bundet af forpligtelserne efter denne konvention og de i betragtning

kommende tilknyttede protokoller indtil ophøret af den væbnede konflikt eller

besættelsen og i alle tilfælde indtil afslutningen af handlinger i

forbindelse med den endelige frigivelse, hjemsendelse eller genanbringelse af

personer, der er beskyttet af folkerettens regler gældende under væbnet

konflikt, og i tilfælde, hvor en tilknyttet protokol indeholder bestemmelser

om situationer, hvorunder fredsbevarende, overvågnings- eller lignende

funktioner udføres af FN-styrker eller FN-missioner i det pågældende område,

indtil afslutningen af disse funktioner.

3. Enhver opsigelse af denne konvention skal anses for

også at gælde alle tilknyttede protokoller, som den opsigende høje

kontraherende part er bundet af.

4. Enhver opsigelse skal kun have virkning for den

opsigende høje kontraherende part.

5. Ingen opsigelse skal have indflydelse på de

forpligtelser, der som følge af en væbnet konflikt allerede er pålagt en

opsigende høj kontraherende part i medfør af denne konvention og de til den

knyttede protokoller med hensyn til en hvilken som helst handling begået før

denne opsigelse får virkning.

Artikel 10

Depositar

1. De forenede Nationers generalsekretær skal være

depositar for denne konvention og de til den knyttede protokoller.

2. Ud over sine sædvanlige funktioner skal depositaren

give meddelelse til alle stater om:

a) undertegnelser af denne konvention i medfør af art. 3;

b) deponering af instrumenter om ratifikation, accept, godkendelse eller

tiltrædelse af denne konvention i medfør af art. 4;

c) notifikationer om samtykke til at være bundet af tilknyttede

protokoller i medfør af art. 4;

d) datoerne for ikrafttræden af denne konvention og af hver af de til den

knyttede protokoller i medfør af art. 5 og

e) notifikationer om opsigelser modtaget i medfør af art. 9 og om den

dato, på hvilken de får virkning.

Artikel 11

Autentiske tekster

Originalteksten til denne konvention med de til den knyttede protokoller,

hvis arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske tekster har

samme gyldighed, skal deponeres hos depositaren, som skal fremsende

bekræftede kopier deraf til alle stater.

PROTOKOL

vedrørende ikke-påviselige sprængstykker

(Protokol I)

Det er forbudt at anvende ethvert våben, hvis primære virkning er at skade

ved sprængstykker, der ikke lader sig påvise i det meneskelige legeme ved

hjælp af røntgenstråler.

PROTOKOL

vedrørende forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner,

lureminer og andre mekanismer

(Protokol II)

Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne protokol vedrører anvendelse på landjorden af miner, lureminer og

andre mekanismer defineret i protokollen, herunder miner lagt for at afskære

adgangen til strande og overgange over vandløb og floder, men gælder ikke

anvendelse af søminer på havet eller i indre sejlbare farvande.

Artikel 2

Definitioner

I denne protokol betyder:

1. Mine' enhver ammunitionsgenstand anbragt under, på

eller umiddelbart over jordoverfladen eller anden overflade og bestemt til at

blive udløst eller eksplodere ved tilstedeværelse, nærhed eller berøring af

en person eller et køretøj, og »fjernleveret mine« enhver således

defineret mine udlagt ved udskydning med kanon, raket, morter eller

tilsvarende våben eller nedkastet fra fly.

2. Luremine' enhver indretning, der er bestemt,

konstrueret eller tilpasset til at dræbe eller såre, og som uventet udløses,

når en person berører eller nærmer sig en tilsyneladende harmløs genstand

eller udfører en tilsyneladende sikker handling.

3. Andre mekanismer' manuelt anbragte

ammunitionsgenstande og mekanismer, der er bestemt til at dræbe, såre eller

beskadige, og som udløses ved fjernstyring eller automatisk efter en vis tids

forløb.

4. Militære mål' for så vidt angår genstande enhver

genstand, som ved sin natur, beliggenhed, formål eller anvendelse yder et

effektivt bidrag til en militær aktion, og hvis fuldstændige eller delvise

ødelæggelse, erobring eller neutralisering under de givne forhold vil udgøre

en klar militær fordel.

5. Civile genstande' alle genstande, der ikke er

militære mål som defineret i stk. 4.

6. Registrering' en fysisk, administrativ eller

teknisk handling med det formål at indføre i officielle rapporter alle

tilgængelige oplysninger, der kan lette lokaliseringen af minefelter, miner

og lureminer.

Artikel 3

Generelle begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre

mekanismer

1. Denne artikel finder anvendelse på:

a) miner,

b) lureminer og

c) andre mekanismer.

2. Det er forbud under alle omstændigheder at benytte

våben, på hvilke denne artikel finder anvendelse, mod civilbefolkningen som

sådan eller mod enkelte civilpersoner, det være sig offensivt, defensivt

eller som repressalier.

3. Den vilkårlige anvendelse af våben, på hvilke denne

artikel finder anvendelse, er forbudt. Vilkårlig anvendelse er enhver

placering af sådanne våben:

a) som ikke er placeret på eller rettet imod et militært mål eller

b) som benytter en fremgangsmåde eller fremføringsmidler, der ikke kan

rettes mod et specifikt militært mål eller

c) som må forventes at medføre tilfældige tab af civilpersoners liv,

skade på civile, ødelæggelse af civile genstande eller en kombination heraf,

som betydeligt vil overstige den konkrete og direkte militære fordel, der var

påregnet.

4. Alle gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger

skal tages for at beskytte civile mod virkningerne af våben, på hvilke denne

artikel finder anvendelse. Gennemførlige forsigtighedforanstaltninger er

sådanne foranstaltninger, som er gennemførlige eller praktisk mulige, når

alle på det pågældende tidspunkt foreliggende omstændigheder, herunder

humanitære og militære hensyn, tages i betragtning.

Artikel 4

Begrænsinger i anvendelsen af andre miner end fjernleverede miner,

lureminer og andre mekanismer i befolkede områder

1. Denne artikel finder anvendelse på:

a) andre miner end fjernleverede miner,

b) lureminer og

c) andre mekanismer.

2. Det er forbudt at anvende våben, på hvilke denne

artikel finder anvendelse, i enhver storby, købstad, landsby eller mod andet

område, der rummer en tilsvarende koncentration af civile, i hvilke kamp

mellem hærstyrker ikke finder sted eller synes umiddelbart forestående,

medmindre de pågældende våben enten:

a) er placeret på eller i umiddelbar nærhed af et militært mål, som

tilhører eller er under kontrol af en modstander, eller

b) der er taget forholdregler til beskyttelse af civile mod deres

virkninger, for eksempel ved opsætning af advarselsskilte, postering af

vagter, udsendelse af advarsler eller opsætning af hegn.

Artikel 5

Begrænsninger i anvendelsen af fjernleverede miner

1. Anvendelse af fjernleverede miner er forbudt,

medmindre sådanne miner alene anvendes inden for et område, som i sig selv er

et militært mål, eller som rummer militære mål, og medmindre:

a) deres placering nøjagtigt kan registreres i overensstemmelse med

artikel 7, stk. 1 a), eller

b) en effektiv neutraliseringsmekanisme anvendes på enhver sådan mine,

d.v.s. en selvudløsende mekanisme, som er beregnet på at uskadeliggøre en

mine eller få den til at destruere sig selv, når det forudses, at minen ikke

længere tjener det militære formål, for hvilket den var udlagt, eller en

fjernkontrolleret mekanisme anvendes, som er beregnet på at uskadeliggøre

eller destruere en mine, når denne ikke længere tjener det militære formål,

for hvilket den var udlagt.

2. Effektivt forudgående varsel skal gives om enhver

levering eller nedkastning af fjernleverede miner, som kan berøre den civile

befolkning, medmindre omstændighederne ikke tillader det.

Artikel 6

Forbud mod anvendelse af visse lureminer

1. Uden præjudice for de folkeretlige regler gældende

for væbnede konflikter med hensyn til forræderi og svig er det under alle

omstændigheder forbudt at anvende:

a) enhver luremine i form af en tilsyneladende uskadelig, transportabel

genstand, som er særlig bestemt eller konstrueret til at indeholde eksplosivt

materiale og til at detonere, når den berøres, eller når nogen nærmer sig

den, eller

b) lureminer, som på nogen måde er fæstnet til eller forbundet med:

(i) internationalt anerkendte beskyttelseskendemærker, -tegn eller

-signaler:

(ii) syge, sårede eller døde personer;

(iii) begravelsesteder eller krematorier eller grave;

(iv) medicinske indretninger, medicinsk udstyr, medicinske forsyninger

eller medicinske transportmider;

(v) legetøj eller andre transportable genstande eller produkter, som

specielt er beregnet på børns bespisning, helbred, hygiejne, beklædning eller

uddannelse;

(vi) mad- eller drikkevarer;

(vii) køkkenredskaber eller -apparater undtagen i militære

etablissementer, militære lokaliteter eller militære forsyningsdepoter;

(viii) genstande, der klart er af religiøs art;

(ix) historiske monumenter, kunstværker eller helligsteder, som

repræsenterer et folks kulturelle eller åndelige arv;

(x) dyr eller deres ådsler.

2. Det er forbudt under alle omstændigheder at anvende

nogen form for lureminer, som er beregnet på at forårsage overflødig skade

eller unødig lidelse.

Artikel 7

Registrering og offentliggørelse af placeringen af minefelter, miner og

lureminer

1. Parterne i en konflikt skal registrere placeringen

af:

a) alle forud planlagte minefelter, som de har udlagt, og

b) alle områder, i hvilke de har gjort omfattende og forud planlagt brug

af lureminer.

2. Parterne skal bestræbe sig på at sikre

registreringen af placeringen af alle andre minefelter, miner og lureminer,

som de har udlagt eller bragt i stilling.

3. Alle sådanne registreringer skal opbevares af

parterne, som,

a) umiddelbart efter ophør af aktive fjendtligheder skal:

(i) tage alle nødvendige og passende forholdsregler, herunder anvendelsen

af sådanne registreringer, for at beskytte civile mod virkningerne af

minefelter, miner og lureminer, og enten

(ii) i tilfælde, hvor ingen af parternes styrker er på modpartens

territorium, stille til rådighed for hinanden og for FNs generalsekretær alle

oplysninger i deres besiddelse vedrørende placeringen af minefelter, miner og

lureminer på modpartens territorium, eller

(iii) så snart den fulde tilbagetrækning af styrkerne fra modpartens

territorium har fundet sted, stille til rådighed for modparten og for FNs

generalsekretær alle oplysninger i deres besiddelse vedrørende placeringen af

minefelter, miner og lureminer på modpartens territorium,

b) når en FN-styrke eller -mission udfører funktioner i et hvilket som

helst område, skal stille til rådighed for den i art. 8 nævnte myndighed

sådanne oplysninger, som kræves efter denne artikel,

c) hvor det er muligt, gennem gensidig aftale skal sørge for frigivelse

af oplysninger vedrørende placeringen af minefelter, miner og lureminer, især

i aftaler, der regulerer fjendtlighedernes ophør.

Artikel 8

Beskyttelse af FN-styrker og -missioner mod virkningerne af minefelter,

miner og lureminer

1. Når en FN-styrke eller -mission udfører

fredsbevarende funktioner, observation eller lignede funktioner i et område,

skal enhver part i konflikten, såfremt det kræves af chefen for FN-styrken

eller -missionen i det pågældende område, i muligt omfang:

a) fjerne eller uskadeliggøre alle miner eller lureminer i det pågældende

område;

b) tage sådanne forholdsregler, som måtte være nødvendige for at beskytte

styrken eller missionen mod virkningerne af minefelter, miner og lureminer,

medens den udfører sine pligter, og

c) stille til rådighed for chefen for FN-styrken eller -missionen i

området alle oplysninger i partens besiddelse vedrørende placeringen af

minefelter, miner og lureminer i det pågældende område.

2. Når en FN-undersøgelsesmission udfører funktioner i

et område, skal enhver part i den pågældende konflikt sørge for beskyttelse

af denne mission, undtagen hvor den på grund af en sådan missions størrelse

ikke i tilstrækkeligt omfang er i stand til at yde sådan beskyttelse. I det

tilfælde skal den stille de oplysninger, som er i dens besiddelse vedrørende

placeringen af minefelter, miner og lureminer i dette område, til rådighed

for missionens chef.

Artikel 9

Internationalt samarbejde ved fjernelse af minefelter, miner og lureminer

Efter ophøret af aktive fjendtligheder skal parterne bestræbe sig på at

opnå enighed, både med hinanden og, hvor det er hensigtsmæssigt, med andre

stater og med internationale organisationer, om tilvejebringelse af

oplysninger og teknisk og materielmæssig bistand - efter omstændighederne

indbefattet fælles operationer - som er nødvendige for at fjerne eller på

anden måde uskadeliggøre minefelter, miner og lureminer, der er bragt i

stilling under konflikten.

TEKNISK BILAG

til protokollen vedrørende forbud mod eller begrænsinger i anvendelsen

af miner, lureminer og andre mekanismer

(Protokol II)

Retningslinier for registrering

Når som helst pligten til at registrere placeringen af minefelter, miner

og lureminer indtræder i henhold til protokollen, skal følgende

retningslinier tages i betragtning:

1. Hvad angår forud planlagte minefelter og omfattende

og forud planlagt brug af lureminer bør:

a) kort, skitser eller andre optegnelser udføres således, at

udstrækningen af minefeltet eller området med lureminering angives, og

b) placeringen af minefeltet eller området med lureminering nærmere

beskrives ved relation til et enkelt referencepunkts koordinater og ved den

skønnede udstrækning af området indeholdende miner og lureminer set i

relation til dette ene referencepunkt.

2. Hvad angår andre minefelter, miner og lureminer,

som er udlagt eller bragt i stilling:

Så vidt muligt bør de i stk. 1 angivne relevante oplysninger optegnes med

henblik på at muliggøre identifikation af de områder, som indeholder

minefelter, miner og lureminer.

PROTOKOL

vedrørende forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af

brandvåben

(Protokol III)

Artikel 1

Definitioner

I denne protokol betyder:

1. Brandvåben' ethvert våben eller enhver

ammunitionsgenstand, som primært er konstrueret med henblik på at antænde

objekter eller at påføre personer brandskader ved udløsning af flammer, varme

elller en kombination heraf frembragt ved en kemisk reaktion af et stof

fremført på målet.

a) Brandvåben kan f. eks. have form af flammekastere, springminer,

granater, raketter, hånd- og geværgranater, miner, bomber og andre beholdere

med et brandstiftende indhold.

b) Brandvåben omfatter ikke:

(i) ammunitionsgenstande, som kan have en tilfældig brandstiftende

virkning, såsom lys-, lysspor-, røg- eller signaleringssystemer;

(ii) ammunitionsgenstande konstrueret med henblik på gennemtrængning,

tryk- eller sprængstykkevirkning, som desuden har en brandstiftende virkning,

såsom panserbrydende projektiler, granater med sprængstykkevirkning,

sprængbomber eller lignende ammunitionsgenstande med kombineret virkning, for

hvilke den brandstiftende virkning ikke er specielt udformet med henblik på

at påføre personer forbrændinger, men til anvendelse mod militære mål, såsom

pansrede køretøjer, fly, installationer eller udstyr.

2. Koncentration af civile' enhver koncentration af

civile, det være sig permanent eller midlertidig, såsom i beboede dele af

storbyer eller beboede købstæder eller landsbyer, eller i lejre eller

kolonner af flygtninge, evakuerede eller grupper af nomader.

3. Militære mål' for så vidt angår genstande enhver

genstand, som ved sin natur, beliggenhed, formål eller anvendelse yder et

effektivt bidrag til en militær aktion, og hvis fuldstændige eller delvise

ødelæggelse, erobring eller neutralisering under de givne forhold vil udgøre

en klar militær fordel.

4. Civile genstande' alle genstande, der ikke er

militære mål som defineret i stk. 3.

5. Gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger'

sådanne foranstaltninger, som er gennemførlige eller praktisk mulige, når

alle på det pågældende tidspunkt foreliggende omstændigheder, herunder

humanitære og militære hensyn, tages i betragtning.

Artikel 2

Beskyttelse af civile og civile genstande

1. Det er forbudt under alle omstændigheder at gøre

civilbefolkningen som sådan, enkelte civile eller civile genstande til

genstand for angreb med brandvåben.

2. Der er forbudt under alle omstændigheder at gøre

noget militært mål placeret i en koncentration af civile til genstand for

angreb med luftleverede brandvåben.

3. Det er endvidere forbudt at gøre noget militært mål

placeret i en koncentration af civile til genstand for angreb med andre

brandvåben end luftleverede brandvåben, medmindre et sådant militært mål

klart er adskilt fra den pågældende koncentration af civile og alle

gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger er truffet med henblik på at

begrænse brandvirkningerne til det militære mål og undgå og under alle

omstændigheder begrænse til det mindst mulige eller i alle tilfælde

formindske tilfældige tab af civile liv, lemlæstelse på civile og

beskadigelse af civile genstande.

4. Det er forbudt at gøre skove eller andre vækstlag

til genstand for angreb med brandvåben, undtagen hvor sådanne

naturforekomster benyttes til at dække, skjule eller camouflere kombattanter

eller andre militære mål eller i sig selv er militære mål. I medfør af

artikel 5 trådte konventionen og de til denne knyttede tre protokoller i

kraft den 2. december 1983, dvs. 6 måneder efter deponeringen den 2. juni

1983 af det 20. ratifikationsinstrument (Polen); Danmarks

ratifikationsinstrument deponeredes den 7. juli 1982. De første 20

ratifikationer omfatter følgende lande: Bulgarien, Danmark, Ecuador, Finland,

Den hviderussiske socialistiske Sovjetrepublik, Japan, Jugoslavien, Kina,

Laos, Mexico, Mongoliet, Polen, Schweiz, Sovjetunionen, Sverige,

Tjekkoslovakiet, Den tyske demokratiske Republik, Den ukrainske socialistiske

Sovjetrepublik, Ungarn og Østrig. Endvidere har Norge den 7. juni 1983

ratificeret og Guatemala den 21. juli 1983 tiltrådt konventionen og de tre

protokoller, der i medfør af artikel 5 vil træde i kraft for disse landes

vedkommende henholdsvis den 7. december 1983 og den 21. januar 1984.

Udenrigsministeriet, den 12. december

1983

UFFE ELLEMANN-JENSEN

Lignende dokumenter