Bekendtgørelse af konvention af 10. oktober 1980 om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af konvention af 10. oktober 1980
om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle
våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i
flæng (* 1)
I henhold til kgl. resolution af 18. juni 1982 har Danmark, efter at
folketinget den 2. april 1982 havde meddelt sit samtykke dertil, ratificeret
den på De forenede Nationers konference i Geneve 1979-1980 vedtagne
konvention af 10. oktober 1980 om forbud mod eller begrænsninger i
anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt
skadevoldende eller for at ramme i flæng, samt meddelt sit samtykke til at
være bundet af de til konventionen knyttede tre protokoller.
Konventionen og de dertil knyttede protokoller, hvis franske og engelske
tekst gengives tillige med en oversættelse til dansk, har følgende ordlyd:
KONVENTION
om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse
konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller
for at ramme i flæng
De høje kontraherende parter, der
erindrer om, at enhver stat er forpligtet til, i overensstemmelse
med De forenede Nationers pagt, i deres internationale forhold at afholde sig
fra trussel om eller anvendelse af magt mod en anden stats suverænitet,
territoriale ukrænkelighed eller politiske uafhængighed eller på en hvilken
som helst anden måde, som er uforenelig med De forenede Nationers formål;
endvidere erindrer om det almindelige princip om beskyttelse af
civilbefolkningen imod følgerne af fjendtligheder;
går ud fra det folkeretlige princip, at retten for de stridende
parter i en væbnet konflikt til at vælge metoder og midler i krigsførelsen
ikke er ubegrænset, og fra princippet om forbud mod anvendelse i væbnede
konflikter af våben, projektiler samt materiel til og metoder i krigsførelse
af en art, som forårsager overflødig skade eller unødige lidelser;
Læs alt
desuden erindrer om, at det er forbudt at benytte metoder eller
midler i krigsførelsen, som tilsigter eller som må forventes at forårsage
udbredt, langvarig og alvorlig skade på det naturlige miljø;
bekræfter deres faste beslutning om, at i alle tilfælde, som ikke
falder ind under denne konvention og de til den knyttede protokoller eller
under andre internationale aftaler, skal civilbefolkningen og kombattanterne
til enhver tid forblive under den beskyttelse og autoritet, som følger af
folkerettens grundsætninger, således som disse fremgår af almindeligt
anerkendte sædvaneregler, af principperne om menneskelighed samt af den
offentlige samvittigheds bud;
nærer ønske om at bidrage til international afspænding, til
standsning af våbenkapløbet og til skabelsen af tillid mellem staterne og
derigennem til virkeliggørelsen af alle folkeslags stræben efter at leve i
fred;
anerkender vigtigheden af at fortsætte enhver bestræbelse, som kan
bidrage til fremskridt i retning af almindelig og fuldstændig nedrustning
under nøje og effektiv international kontrol;
bekræfter behovet for at fortsætte kodifikationen og den
fremadskridende udvikling af de folkeretlige regler gældende under væbnet
konflikt;
ønsker at forbyde eller yderligere begrænse anvendelsen af visse
konventionelle våben, og som mener, at de positive resultater, der er opnået
på dette område, kan lette de centrale nedrustningsdrøftelser om standsning
af fremstillingen, oplagringen og spredningen af sådanne våben;
understreger ønskeligeheden af, at alle stater bliver deltagere i
denne konvention og de til den knyttede protokoller, særlig de militært
betydende stater;
tager i betragtning, at De forenede Nationers generalforsamling og
De forenede Nationers nedrustningskommission kan træffe beslutning om at
undersøge spørgsmålet om en mulig udvidelse af anvendelsesområdet for de
forbud og begrænsninger, som er indeholdt i denne konvention og de til den
knyttede protokoller;
endvidere tager i betragtning, at nedrustningsudvalget kan træffe
beslutning om at undersøge spørgsmålet om vedtagelse af yderligere
foranstaltninger for at forbyde eller begrænse anvendelsen af visse
konventionelle våben;
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
Anvendelsesområde
Denne konvention og de til den knyttede protokoller skal finde anvendelse
i de situationer, som er beskrevet i den fælles artikel 2 i
Geneve-konventionerne af 12. august 1949 om beskyttelse af krigens ofre,
herunder enhver situation som beskrevet i artikel 1, stk. 4, i
tillægsprotokol I til disse konventioner.
Artikel 2
Forholdet til andre internationale aftaler
Intet i denne konvention eller de til den knyttede protokoller må
fortolkes som en indskrænkning i andre forpligtelser, som påhviler de høje
kontraherende parter i medfør af den humanitære folkeret gældende under
væbnet konflikt.
Artikel 3
Undertegnelse
Denne konvention skal være åben for undertegnelse af alle stater i De
forenede Nationers hovedsæde i New York i en tolv måneders periode fra den
10. april 1981.
Artikel 4
Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse
1. Denne konvention skal ratificeres, accepteres eller
godkendes af signatarerne. Enhver stat, som ikke har undertegnet denne
konvention, kan tiltræde den.
2. Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos depositaren.
3. Det er valgfrit for hver stat at give udtryk for
samtykke til at være bundet af nogen af de til konventionen knyttede
protokoller, forudsat at vedkommende stat på tidspunktet for deponeringen af
sit instrument om ratifikation, accept eller godkendelse af konventionen
eller for tiltrædelsen heraf notificerer depositaren om sit samtykke til at
være bundet af to eller flere af disse protokoller.
4. En stat kan til enhver tid efter deponeringen af
sit instrument om ratifikation, accept eller godkendelse af denne konvention
eller om tiltrædelse heraf notificere depositaren om sit samtykke til at være
bundet af en hvilken som helst af de tilknyttede protokoller, som staten ikke
allerede er bundet af.
5. En hvilken som helst protokol, som en høj
kontraherende part er bundet af, skal for denne part udgøre en integreret del
af denne konvention.
Artikel 5
Ikrafttræden
1. Denne konvention skal træde i kraft seks måneder
efter deponeringen af det tyvende ratifikations-, accept-, godkendelses-
eller tiltrædelsesinstrument.
2. For enhver stat, som deponerer sit ratifikations-,
accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument efter deponeringen af det
tyvende ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstument,
skal denne konvention træde i kraft seks måneder efter at den pågældende stat
har deponeret sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument.
3. Hver af de til denne konvention knyttede
protokoller skal træde i kraft seks måneder efter at tyve stater har
notificeret deres samtykke til at være bundet af den i overensstemmelse med
art. 4, stk. 3 eller 4, i denne konvention.
4. For enhver stat, som notificerer sit samtykke til
at være bundet af en til denne konvention knyttet protokol, efter at tyve
stater har notificeret deres samtykke til at være bundet af den, skal
protokollen træde i kraft seks måneder efter at den pågældende stat har
notificeret sit samtykke til at være bundet deraf.
Artikel 6
Udbredelse af oplysning
De høje kontraherende parter forpligter sig til i fredstid såvel som under
væbnet konflikt i videst muligt omfang at udbrede kendskabet til denne
konvention og de til den knyttede protokoller, som parterne er bundet af, i
deres respektive lande og i særdeleshed til at lade studiet deraf indgå i
deres militære instruktionsprogrammer, således at disse dokumenter bliver
kendt af deres væbnede styrker.
Artikel 7
Traktatretlige forbindelser ved denne konventions ikrafttræden
1. Når en af parterne i en konflikt ikke er bundet af
en tilknyttet protokol, skal de parter, som er bundet af denne konvention og
den pågældende protokol, forblive bundet deraf i deres indbyrdes forhold.
2. Enhver høj kontraherende part skal, i enhver
situation forudset i artikel 1, være bundet af denne konvention og en hvilken
som helst dertil knyttet protokol, som er i kraft for parten, i forhold til
enhver stat, som ikke er deltager i denne konvention eller bundet af den
pågældende tilknyttede protokol, hvis sidstnævnte anerkender og anvender
denne konvention eller den pågældende protokol og notificerer depositaren
herom.
3. Depositaren skal straks give meddelse til de
berørte høje kontraherende parter om enhver notifikation, som modtages i
medfør af denne artikels stk. 2.
4. Denne konvention og de til den knyttede
protokoller, som en høj kontraherende part er bundet af, skal finde
anvendelse med hensyn til en væbnet konflikt imod denne høje kontraherende
part af den karakter, som er nævnt i artikel 1, stk. 4, i tillægprotokol I
til Geneve-konventionerne af 12. august 1949 om beskyttelse af krigens ofre:
a) når den høje kontraherende part også er deltager i tillægsprotokol I
og en myndighed nævnt i den pågældende protokols art. 96, stk. 3, har
forpligtet sig til at anvende Geneve-konventionerne og tillægsprotokol I i
overensstemmelse med den nævnte protokols art. 96, stk. 3, og forpligter sig
til at anvende denne konvention og de pågældende tilknyttede protokoller i
forhold til denne konflikt, eller
b) når den høje kontraherende part ikke er deltager i tillægsprotokol og
en myndighed af den karakter, som er nævnt ovenfor under a), anerkender
kender og anvender påbudene i Geneve-konventionerne og i denne konvention og
de repektive tilknyttede protokoller i forhold til denne konflikt. En sådan
anerkendelse og anvendelse skal have følgende virkning med hensyn til
konflikten:
(i) Geneve-konventionerne og denne konvention samt de til den knyttede
respektive protokoller træder med øjeblikkelig virkning i kraft for parterne
i konflikten;
(ii) den pågældende myndighed erhverver de samme rettigheder og
forpligtelser, som er erhvervet af en høj kontraherende part, som er deltager
i Geneve-konventionerne, denne konvention og de til den knyttede respektive
protokoller og
(iii) Geneve-konventionerne, denne konvention og de til den knyttede
respektive protokoller er i lige grad bindende for alle parter i konflikten.
Den høje kontraherende part og myndigheden kan også aftale at anerkende og
anvende, på grundlag af gensidighed, påbudene i tillægsprotokol I til
Geneve-konventionerne.
Artikel 8
Gennemgang og ændringer
1. a) Enhver høj kontraherende part kan når som helst
efter ikrafttrædelsen af denne konvention stille ændringsforslag til
konventionen eller en til den knyttet protokol, som parten er bundet af.
Ethvert ændringsforslag skal fremsendes til depositaren, som skal notificere
alle de høje kontraherende parter om forslaget og indhente deres bemærkninger
til spørgsmålet om, hvorvidt en konference bør sammenkaldes for at tage
stilling til forslaget. Hvis et flertal, som ikke må udgøre mindre end atten
af de høje kontraherende parter, er enige herom, skal depositaren straks
sammenkalde en konference, hvortil alle høje kontraherende parter skal
indbydes. Stater, som ikke er deltagere i denne konvention, skal indbydes til
konferencen som observatører.
b) En sådan konference kan aftale ændringer, som skal vedtages og træde i
kraft på samme måde som denne konvention og de til den knyttede protokoller,
dog således at ændringer til konventionen kun kan vedtages af de høje
kontraherende parter og at ændringer til en specifik tilknyttet protokol kun
kan vedtages af de høje kontraherende parter, som er bundet af den pågældende
protokol.
2. a) Enhver høj kontraherende part kan når som helst
efter ikrafttrædelsen af denne konvention stille forslag om yderligere
protokoller vedrørende andre kategorier af konventionelle våben, som ikke er
omfattet af de eksisterende tilknyttede protokoller. Ethvert sådant forslag
om en yderligere protokol skal fremsendes til depositaren, som skal
notificere alle de høje kontraherende parter om forslaget i overensstemmelse
med denne artikels stk. 1 a). Hvis et flertal, som ikke må udgøre mindre end
atten af de høje kontraherende parter, er enige herom, skal depositaren
straks sammenkalde en konference, hvortil alle stater skal indbydes.
b) En sådan konference kan, med fuld deltagelse af alle stater
repræsenteret på konferencen, aftale yderligere protokoller, som skal
vedtages på samme måde som denne konvention, tilknyttes denne og træde i
kraft som foreskrevet i denne konventions art. 5, stk. 3 og 4.
3. a) Hvis der efter et tidsrum af ti år efter
ikrafttrædelsen af denne konvention ikke har været indkaldt nogen konference
i medfør af denne artikels stk. 1 a) eller stk. 2 a), kan enhver høj
kontraherende part anmode depositaren om at sammenkalde en konference,
hvortil alle høje kontraherende parter skal indbydes, til gennemgang af denne
konventions og de til den knyttede protokollers omfang og virkemåde og til
behandling af ethvert forslag om ændringer af denne konvention eller de
eksisterende protokoller. Stater, som ikke er deltagere i denne konvention,
skal indbydes til konferencen som observatører. Konferencen kan aftale
ændringer, som skal vedtages og træde i kraft i overensstemmelse med stk. 1
b) ovenfor.
b) På en sådan konference kan også behandles ethvert forslag om
yderligere protokoller vedrørende andre kategorier af konventionelle våben,
som ikke er omfattet af de eksisterende tilknyttede protokoller. Alle stater,
som er repræsenteret på konferencen, kan deltage fuldt ud i sådanne
forhandlinger. Enhver yderligere protokol skal vedtages på samme måde som
denne konvention, tilknyttes denne og træde i kraft som foreskrevet i denne
konventions art. 5, stk. 3 og 4.
c) En sådan konference kan overveje, om der bør træffes bestemmelse om
indkaldelse af en yderligere konference efter anmodning fra en høj
kontraherende part, såfremt der, efter et tilsvarende tidsrum som nævnt i
denne artikels stk. 3 a), ikke har være indkaldt nogen konference i medfør af
denne artikels stk. 1 a) eller stk. 2 a).
Artikel 9
Opsigelse
1. Enhver høj kontraherende part kan opsige denne
konvention eller en hvilken som helst af de til den knyttede protokoller ved
notifikation herom til depositaren.
2. Enhver sådan opsigelse skal først have virkning et
år efter at depositaren har modtaget notifikationen om opsigelse. Hvis
imidlertid ved udgangen af dette år den opsigende høje kontraherende part
tager del i en af de situationer, som er nævnt i art. 1, skal parten fortsat
være bundet af forpligtelserne efter denne konvention og de i betragtning
kommende tilknyttede protokoller indtil ophøret af den væbnede konflikt eller
besættelsen og i alle tilfælde indtil afslutningen af handlinger i
forbindelse med den endelige frigivelse, hjemsendelse eller genanbringelse af
personer, der er beskyttet af folkerettens regler gældende under væbnet
konflikt, og i tilfælde, hvor en tilknyttet protokol indeholder bestemmelser
om situationer, hvorunder fredsbevarende, overvågnings- eller lignende
funktioner udføres af FN-styrker eller FN-missioner i det pågældende område,
indtil afslutningen af disse funktioner.
3. Enhver opsigelse af denne konvention skal anses for
også at gælde alle tilknyttede protokoller, som den opsigende høje
kontraherende part er bundet af.
4. Enhver opsigelse skal kun have virkning for den
opsigende høje kontraherende part.
5. Ingen opsigelse skal have indflydelse på de
forpligtelser, der som følge af en væbnet konflikt allerede er pålagt en
opsigende høj kontraherende part i medfør af denne konvention og de til den
knyttede protokoller med hensyn til en hvilken som helst handling begået før
denne opsigelse får virkning.
Artikel 10
Depositar
1. De forenede Nationers generalsekretær skal være
depositar for denne konvention og de til den knyttede protokoller.
2. Ud over sine sædvanlige funktioner skal depositaren
give meddelelse til alle stater om:
a) undertegnelser af denne konvention i medfør af art. 3;
b) deponering af instrumenter om ratifikation, accept, godkendelse eller
tiltrædelse af denne konvention i medfør af art. 4;
c) notifikationer om samtykke til at være bundet af tilknyttede
protokoller i medfør af art. 4;
d) datoerne for ikrafttræden af denne konvention og af hver af de til den
knyttede protokoller i medfør af art. 5 og
e) notifikationer om opsigelser modtaget i medfør af art. 9 og om den
dato, på hvilken de får virkning.
Artikel 11
Autentiske tekster
Originalteksten til denne konvention med de til den knyttede protokoller,
hvis arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske tekster har
samme gyldighed, skal deponeres hos depositaren, som skal fremsende
bekræftede kopier deraf til alle stater.
PROTOKOL
vedrørende ikke-påviselige sprængstykker
(Protokol I)
Det er forbudt at anvende ethvert våben, hvis primære virkning er at skade
ved sprængstykker, der ikke lader sig påvise i det meneskelige legeme ved
hjælp af røntgenstråler.
PROTOKOL
vedrørende forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner,
lureminer og andre mekanismer
(Protokol II)
Artikel 1
Anvendelsesområde
Denne protokol vedrører anvendelse på landjorden af miner, lureminer og
andre mekanismer defineret i protokollen, herunder miner lagt for at afskære
adgangen til strande og overgange over vandløb og floder, men gælder ikke
anvendelse af søminer på havet eller i indre sejlbare farvande.
Artikel 2
Definitioner
I denne protokol betyder:
1. Mine' enhver ammunitionsgenstand anbragt under, på
eller umiddelbart over jordoverfladen eller anden overflade og bestemt til at
blive udløst eller eksplodere ved tilstedeværelse, nærhed eller berøring af
en person eller et køretøj, og »fjernleveret mine« enhver således
defineret mine udlagt ved udskydning med kanon, raket, morter eller
tilsvarende våben eller nedkastet fra fly.
2. Luremine' enhver indretning, der er bestemt,
konstrueret eller tilpasset til at dræbe eller såre, og som uventet udløses,
når en person berører eller nærmer sig en tilsyneladende harmløs genstand
eller udfører en tilsyneladende sikker handling.
3. Andre mekanismer' manuelt anbragte
ammunitionsgenstande og mekanismer, der er bestemt til at dræbe, såre eller
beskadige, og som udløses ved fjernstyring eller automatisk efter en vis tids
forløb.
4. Militære mål' for så vidt angår genstande enhver
genstand, som ved sin natur, beliggenhed, formål eller anvendelse yder et
effektivt bidrag til en militær aktion, og hvis fuldstændige eller delvise
ødelæggelse, erobring eller neutralisering under de givne forhold vil udgøre
en klar militær fordel.
5. Civile genstande' alle genstande, der ikke er
militære mål som defineret i stk. 4.
6. Registrering' en fysisk, administrativ eller
teknisk handling med det formål at indføre i officielle rapporter alle
tilgængelige oplysninger, der kan lette lokaliseringen af minefelter, miner
og lureminer.
Artikel 3
Generelle begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre
mekanismer
1. Denne artikel finder anvendelse på:
a) miner,
b) lureminer og
c) andre mekanismer.
2. Det er forbud under alle omstændigheder at benytte
våben, på hvilke denne artikel finder anvendelse, mod civilbefolkningen som
sådan eller mod enkelte civilpersoner, det være sig offensivt, defensivt
eller som repressalier.
3. Den vilkårlige anvendelse af våben, på hvilke denne
artikel finder anvendelse, er forbudt. Vilkårlig anvendelse er enhver
placering af sådanne våben:
a) som ikke er placeret på eller rettet imod et militært mål eller
b) som benytter en fremgangsmåde eller fremføringsmidler, der ikke kan
rettes mod et specifikt militært mål eller
c) som må forventes at medføre tilfældige tab af civilpersoners liv,
skade på civile, ødelæggelse af civile genstande eller en kombination heraf,
som betydeligt vil overstige den konkrete og direkte militære fordel, der var
påregnet.
4. Alle gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger
skal tages for at beskytte civile mod virkningerne af våben, på hvilke denne
artikel finder anvendelse. Gennemførlige forsigtighedforanstaltninger er
sådanne foranstaltninger, som er gennemførlige eller praktisk mulige, når
alle på det pågældende tidspunkt foreliggende omstændigheder, herunder
humanitære og militære hensyn, tages i betragtning.
Artikel 4
Begrænsinger i anvendelsen af andre miner end fjernleverede miner,
lureminer og andre mekanismer i befolkede områder
1. Denne artikel finder anvendelse på:
a) andre miner end fjernleverede miner,
b) lureminer og
c) andre mekanismer.
2. Det er forbudt at anvende våben, på hvilke denne
artikel finder anvendelse, i enhver storby, købstad, landsby eller mod andet
område, der rummer en tilsvarende koncentration af civile, i hvilke kamp
mellem hærstyrker ikke finder sted eller synes umiddelbart forestående,
medmindre de pågældende våben enten:
a) er placeret på eller i umiddelbar nærhed af et militært mål, som
tilhører eller er under kontrol af en modstander, eller
b) der er taget forholdregler til beskyttelse af civile mod deres
virkninger, for eksempel ved opsætning af advarselsskilte, postering af
vagter, udsendelse af advarsler eller opsætning af hegn.
Artikel 5
Begrænsninger i anvendelsen af fjernleverede miner
1. Anvendelse af fjernleverede miner er forbudt,
medmindre sådanne miner alene anvendes inden for et område, som i sig selv er
et militært mål, eller som rummer militære mål, og medmindre:
a) deres placering nøjagtigt kan registreres i overensstemmelse med
artikel 7, stk. 1 a), eller
b) en effektiv neutraliseringsmekanisme anvendes på enhver sådan mine,
d.v.s. en selvudløsende mekanisme, som er beregnet på at uskadeliggøre en
mine eller få den til at destruere sig selv, når det forudses, at minen ikke
længere tjener det militære formål, for hvilket den var udlagt, eller en
fjernkontrolleret mekanisme anvendes, som er beregnet på at uskadeliggøre
eller destruere en mine, når denne ikke længere tjener det militære formål,
for hvilket den var udlagt.
2. Effektivt forudgående varsel skal gives om enhver
levering eller nedkastning af fjernleverede miner, som kan berøre den civile
befolkning, medmindre omstændighederne ikke tillader det.
Artikel 6
Forbud mod anvendelse af visse lureminer
1. Uden præjudice for de folkeretlige regler gældende
for væbnede konflikter med hensyn til forræderi og svig er det under alle
omstændigheder forbudt at anvende:
a) enhver luremine i form af en tilsyneladende uskadelig, transportabel
genstand, som er særlig bestemt eller konstrueret til at indeholde eksplosivt
materiale og til at detonere, når den berøres, eller når nogen nærmer sig
den, eller
b) lureminer, som på nogen måde er fæstnet til eller forbundet med:
(i) internationalt anerkendte beskyttelseskendemærker, -tegn eller
-signaler:
(ii) syge, sårede eller døde personer;
(iii) begravelsesteder eller krematorier eller grave;
(iv) medicinske indretninger, medicinsk udstyr, medicinske forsyninger
eller medicinske transportmider;
(v) legetøj eller andre transportable genstande eller produkter, som
specielt er beregnet på børns bespisning, helbred, hygiejne, beklædning eller
uddannelse;
(vi) mad- eller drikkevarer;
(vii) køkkenredskaber eller -apparater undtagen i militære
etablissementer, militære lokaliteter eller militære forsyningsdepoter;
(viii) genstande, der klart er af religiøs art;
(ix) historiske monumenter, kunstværker eller helligsteder, som
repræsenterer et folks kulturelle eller åndelige arv;
(x) dyr eller deres ådsler.
2. Det er forbudt under alle omstændigheder at anvende
nogen form for lureminer, som er beregnet på at forårsage overflødig skade
eller unødig lidelse.
Artikel 7
Registrering og offentliggørelse af placeringen af minefelter, miner og
lureminer
1. Parterne i en konflikt skal registrere placeringen
af:
a) alle forud planlagte minefelter, som de har udlagt, og
b) alle områder, i hvilke de har gjort omfattende og forud planlagt brug
af lureminer.
2. Parterne skal bestræbe sig på at sikre
registreringen af placeringen af alle andre minefelter, miner og lureminer,
som de har udlagt eller bragt i stilling.
3. Alle sådanne registreringer skal opbevares af
parterne, som,
a) umiddelbart efter ophør af aktive fjendtligheder skal:
(i) tage alle nødvendige og passende forholdsregler, herunder anvendelsen
af sådanne registreringer, for at beskytte civile mod virkningerne af
minefelter, miner og lureminer, og enten
(ii) i tilfælde, hvor ingen af parternes styrker er på modpartens
territorium, stille til rådighed for hinanden og for FNs generalsekretær alle
oplysninger i deres besiddelse vedrørende placeringen af minefelter, miner og
lureminer på modpartens territorium, eller
(iii) så snart den fulde tilbagetrækning af styrkerne fra modpartens
territorium har fundet sted, stille til rådighed for modparten og for FNs
generalsekretær alle oplysninger i deres besiddelse vedrørende placeringen af
minefelter, miner og lureminer på modpartens territorium,
b) når en FN-styrke eller -mission udfører funktioner i et hvilket som
helst område, skal stille til rådighed for den i art. 8 nævnte myndighed
sådanne oplysninger, som kræves efter denne artikel,
c) hvor det er muligt, gennem gensidig aftale skal sørge for frigivelse
af oplysninger vedrørende placeringen af minefelter, miner og lureminer, især
i aftaler, der regulerer fjendtlighedernes ophør.
Artikel 8
Beskyttelse af FN-styrker og -missioner mod virkningerne af minefelter,
miner og lureminer
1. Når en FN-styrke eller -mission udfører
fredsbevarende funktioner, observation eller lignede funktioner i et område,
skal enhver part i konflikten, såfremt det kræves af chefen for FN-styrken
eller -missionen i det pågældende område, i muligt omfang:
a) fjerne eller uskadeliggøre alle miner eller lureminer i det pågældende
område;
b) tage sådanne forholdsregler, som måtte være nødvendige for at beskytte
styrken eller missionen mod virkningerne af minefelter, miner og lureminer,
medens den udfører sine pligter, og
c) stille til rådighed for chefen for FN-styrken eller -missionen i
området alle oplysninger i partens besiddelse vedrørende placeringen af
minefelter, miner og lureminer i det pågældende område.
2. Når en FN-undersøgelsesmission udfører funktioner i
et område, skal enhver part i den pågældende konflikt sørge for beskyttelse
af denne mission, undtagen hvor den på grund af en sådan missions størrelse
ikke i tilstrækkeligt omfang er i stand til at yde sådan beskyttelse. I det
tilfælde skal den stille de oplysninger, som er i dens besiddelse vedrørende
placeringen af minefelter, miner og lureminer i dette område, til rådighed
for missionens chef.
Artikel 9
Internationalt samarbejde ved fjernelse af minefelter, miner og lureminer
Efter ophøret af aktive fjendtligheder skal parterne bestræbe sig på at
opnå enighed, både med hinanden og, hvor det er hensigtsmæssigt, med andre
stater og med internationale organisationer, om tilvejebringelse af
oplysninger og teknisk og materielmæssig bistand - efter omstændighederne
indbefattet fælles operationer - som er nødvendige for at fjerne eller på
anden måde uskadeliggøre minefelter, miner og lureminer, der er bragt i
stilling under konflikten.
TEKNISK BILAG
til protokollen vedrørende forbud mod eller begrænsinger i anvendelsen
af miner, lureminer og andre mekanismer
(Protokol II)
Retningslinier for registrering
Når som helst pligten til at registrere placeringen af minefelter, miner
og lureminer indtræder i henhold til protokollen, skal følgende
retningslinier tages i betragtning:
1. Hvad angår forud planlagte minefelter og omfattende
og forud planlagt brug af lureminer bør:
a) kort, skitser eller andre optegnelser udføres således, at
udstrækningen af minefeltet eller området med lureminering angives, og
b) placeringen af minefeltet eller området med lureminering nærmere
beskrives ved relation til et enkelt referencepunkts koordinater og ved den
skønnede udstrækning af området indeholdende miner og lureminer set i
relation til dette ene referencepunkt.
2. Hvad angår andre minefelter, miner og lureminer,
som er udlagt eller bragt i stilling:
Så vidt muligt bør de i stk. 1 angivne relevante oplysninger optegnes med
henblik på at muliggøre identifikation af de områder, som indeholder
minefelter, miner og lureminer.
PROTOKOL
vedrørende forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af
brandvåben
(Protokol III)
Artikel 1
Definitioner
I denne protokol betyder:
1. Brandvåben' ethvert våben eller enhver
ammunitionsgenstand, som primært er konstrueret med henblik på at antænde
objekter eller at påføre personer brandskader ved udløsning af flammer, varme
elller en kombination heraf frembragt ved en kemisk reaktion af et stof
fremført på målet.
a) Brandvåben kan f. eks. have form af flammekastere, springminer,
granater, raketter, hånd- og geværgranater, miner, bomber og andre beholdere
med et brandstiftende indhold.
b) Brandvåben omfatter ikke:
(i) ammunitionsgenstande, som kan have en tilfældig brandstiftende
virkning, såsom lys-, lysspor-, røg- eller signaleringssystemer;
(ii) ammunitionsgenstande konstrueret med henblik på gennemtrængning,
tryk- eller sprængstykkevirkning, som desuden har en brandstiftende virkning,
såsom panserbrydende projektiler, granater med sprængstykkevirkning,
sprængbomber eller lignende ammunitionsgenstande med kombineret virkning, for
hvilke den brandstiftende virkning ikke er specielt udformet med henblik på
at påføre personer forbrændinger, men til anvendelse mod militære mål, såsom
pansrede køretøjer, fly, installationer eller udstyr.
2. Koncentration af civile' enhver koncentration af
civile, det være sig permanent eller midlertidig, såsom i beboede dele af
storbyer eller beboede købstæder eller landsbyer, eller i lejre eller
kolonner af flygtninge, evakuerede eller grupper af nomader.
3. Militære mål' for så vidt angår genstande enhver
genstand, som ved sin natur, beliggenhed, formål eller anvendelse yder et
effektivt bidrag til en militær aktion, og hvis fuldstændige eller delvise
ødelæggelse, erobring eller neutralisering under de givne forhold vil udgøre
en klar militær fordel.
4. Civile genstande' alle genstande, der ikke er
militære mål som defineret i stk. 3.
5. Gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger'
sådanne foranstaltninger, som er gennemførlige eller praktisk mulige, når
alle på det pågældende tidspunkt foreliggende omstændigheder, herunder
humanitære og militære hensyn, tages i betragtning.
Artikel 2
Beskyttelse af civile og civile genstande
1. Det er forbudt under alle omstændigheder at gøre
civilbefolkningen som sådan, enkelte civile eller civile genstande til
genstand for angreb med brandvåben.
2. Der er forbudt under alle omstændigheder at gøre
noget militært mål placeret i en koncentration af civile til genstand for
angreb med luftleverede brandvåben.
3. Det er endvidere forbudt at gøre noget militært mål
placeret i en koncentration af civile til genstand for angreb med andre
brandvåben end luftleverede brandvåben, medmindre et sådant militært mål
klart er adskilt fra den pågældende koncentration af civile og alle
gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger er truffet med henblik på at
begrænse brandvirkningerne til det militære mål og undgå og under alle
omstændigheder begrænse til det mindst mulige eller i alle tilfælde
formindske tilfældige tab af civile liv, lemlæstelse på civile og
beskadigelse af civile genstande.
4. Det er forbudt at gøre skove eller andre vækstlag
til genstand for angreb med brandvåben, undtagen hvor sådanne
naturforekomster benyttes til at dække, skjule eller camouflere kombattanter
eller andre militære mål eller i sig selv er militære mål. I medfør af
artikel 5 trådte konventionen og de til denne knyttede tre protokoller i
kraft den 2. december 1983, dvs. 6 måneder efter deponeringen den 2. juni
1983 af det 20. ratifikationsinstrument (Polen); Danmarks
ratifikationsinstrument deponeredes den 7. juli 1982. De første 20
ratifikationer omfatter følgende lande: Bulgarien, Danmark, Ecuador, Finland,
Den hviderussiske socialistiske Sovjetrepublik, Japan, Jugoslavien, Kina,
Laos, Mexico, Mongoliet, Polen, Schweiz, Sovjetunionen, Sverige,
Tjekkoslovakiet, Den tyske demokratiske Republik, Den ukrainske socialistiske
Sovjetrepublik, Ungarn og Østrig. Endvidere har Norge den 7. juni 1983
ratificeret og Guatemala den 21. juli 1983 tiltrådt konventionen og de tre
protokoller, der i medfør af artikel 5 vil træde i kraft for disse landes
vedkommende henholdsvis den 7. december 1983 og den 21. januar 1984.
Udenrigsministeriet, den 12. december
1983
UFFE ELLEMANN-JENSEN
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 10. oktober 1980 om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng Retsinformation · 20. juli 1994
- 1996 BSF 93 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF ÆNDRET PROTOKOL II OM FORBUD MOD ELLER BEGRÆNSNINGER I ANVENDELSEN AF MINER, LUREMINER OG ANDRE MEKANISMER OG NY PROTOKOL IV OM BLINDENDE LASERVÅBEN TIL KONVENTION AF 10. OKTOBER 1980 OM FORBUD MOD ELLER BEGRÆNSNINGER I ANVENDELSEN AF VISSE KONVENTIONELLE VÅBEN, SOM MÅ ANSES FOR AT VÆRE UNØDIGT SKADEVOLDENDE ELLER FOR AT RAMME I FLÆNG Retsinformation · 22. april 1997
- 1997 BSF 11 FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF KONVENTION OM FORBUD MOD BRUG, OPLAGRING, PRODUKTION OG OVERFØRSEL AF PERSONELMINER SAMT OM DERES DESTRUKTION Retsinformation · 7. maj 1998
- Bekendtgørelse af protokol IV af 13. oktober 1995 om blindende laservåben til konventionen af 10. oktober 1980 om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende Retsinformation · 25. november 1998
- Bekendtgørelse om Danmarks godkendelse af ændring af FN-konventionen af 1980 om særligt skadevoldende konventionelle våben Retsinformation · 3. august 2005
- Bekendtgørelse af ændret protokol II af 3. maj 1996 om forbud mod eller begrænsning i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer til konventionen af 10. oktober 1980 om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng Retsinformation · 30. juni 1999