Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om private fællesveje

Ikke gældende siden 2. juni 2008 LBK nr 670 af 19/08/1999LovbekendtgørelseBy-, Land- og Transportministeriet27. august 1999

Gældende udgave: LBK nr 1050 af 17/09/2024

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 21 afgørelser

Retsinformation 21

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om private fællesveje

(Privatvejslov)

Herved bekendtgøres lov om private fællesveje, jf.

lovbekendtgørelse nr. 712 af 11. september 1997, med de

ændringer, der følger af lov nr. 233 af 21. april 1999,

§ 2.

Afsnit I

Kapitel 1

Definitioner m.v.

Offentlige veje

§ 1. Ved offentlige veje forstås i denne lov

de veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig

færdsel, og som administreres af stat, amtskommune eller kommune i

henhold til lov om offentlige veje.

Private fællesveje

§ 2. Ved private fællesveje forstås i

denne lov de veje, gader, broer og pladser, der uden at være

offentlige, jf. § 1, tjener som færdselsareal for anden ejendom

end den ejendom, hvorpå vejen er beliggende, når ejendommene er i

særlig eje.

Stk. 2.

Ved vejret forstås i denne lov den ret, som den

til enhver tid værende ejer af en fast ejendom har over en privat

fællesvej, der tjener som færdselsareal for ejendommen. Ved en

vejberettiget forstås i denne lov en ejer af en ejendom som nævnt

i 1. pkt.

Udlagte private fællesveje

§ 3. Ved udlagte private fællesveje

forstås arealer, som er bestemt til fremtidig anvendelse som private

Læs alt

fællesveje efter §§ 14 og 23-24, ved retningsplan efter

byggeloven, er fastlagt ved reguleringsplan eller udredningsplan efter

byggeloven, er fastlagt endeligt ved byplan eller lokalplan eller fastlagt

ved beslutning af en ekspropriationskommission efter lov om

fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, eller

som vedkommende kommunale myndighed før lovens ikrafttræden har

godkendt til anvendelse som private fællesveje.

Almene veje

§ 4. Ved almene veje forstås de veje, gader,

broer og pladser, der er åbne for almenheden, men som ikke

administreres af det offentlige i henhold til lov, vedtægt eller

deklaration.

Stk. 2.

Lovens regler om private fællesveje finder med

de fornødne lempelser anvendelse på almene veje.

Private stier

§ 5. Lovens regler om private fællesveje

finder med de fornødne lempelser anvendelse på stier, der

opfylder betingelserne i §§ 2-4, og som ikke er offentlige i henhold til

lov om offentlige veje.

Kapitel 2

Myndigheder

Vejmyndighed

§ 6. Kommunalbestyrelsen er forvaltningsmyndighed

(vejmyndighed) for private fællesveje og stier.

Klager

§ 7. Kommunalbestyrelsers afgørelser

vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, kan påklages

til trafikministeren for så vidt angår retlige

spørgsmål, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsers afgørelser om

ekspropriation efter § 26 og § 53, stk. 3, kan påklages

til trafikministeren.

Stk. 3.

Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen

er meddelt den pågældende. For beslutninger, hvorom der er

udfærdiget offentlig kundgørelse, regnes klagefristen fra

offentliggørelsen. Når der er særlig grund dertil, kan

klagemyndigheden dog efter forud indhentet erklæring fra vejmyndigheden

se bort fra overskridelse af klagefristen.

Stk. 4.

Afgørelser, som kan påklages, skal

indeholde oplysning om, til hvilken myndighed klage kan ske, og om fristen

for indgivelse af klage.

Stk. 5.

Klage over en beslutning fritager ikke klageren for at

efterkomme denne. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal have

opsættende virkning.

Stk. 6.

Afgørelser, der kan påklages efter

stk. 1, kan ikke indbringes for domstolene, før denne klageadgang

er udnyttet. Søgsmål skal være anlagt inden 6

måneder efter, at klagemyndighedens afgørelse er meddelt.

Taksationsmyndigheder

§ 8. Erstatningsfastsættelse efter denne lov

foretages i mangel af mindelig overenskomst af taksationsmyndighederne efter

lov om offentlige veje. Disse myndigheder afgør endvidere

spørgsmål om overtagelse af ejendomme, jf. § 37,

stk. 3, om nedlæggelse eller omlægning af veje, jf.

§ 54, stk. 3, og om bortfald af servitutforpligtelser, jf.

§ 66, stk. 1.

Stk. 2.

Om sagernes behandling af taksationsmyndighederne og

erstatningens fastsættelse og udbetaling m.v. finder §§ 51-56 og

§§ 59-67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.

Meddelelse af undtagelser

§ 9. Undtagelse fra loven eller fra forskrifter

udfærdiget i medfør af denne kan gøres, når

vægtige grunde taler derfor og det skønnes foreneligt med de

hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser.

Stk. 2.

Undtagelser meddeles af trafikministeren efter

indhentet udtalelse fra vedkommende vejmyndighed.

Stk. 3.

Trafikministeren kan bemyndige vedkommende

vejmyndighed til at gøre undtagelser fra loven.

§ 10. Trafikministeren kan bemyndige

Vejdirektoratet eller en anden under Trafikministeriet oprettet styrelse til

at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt

trafikministeren.

Stk. 2.

Trafikministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal

kunne indbringes for trafikministeren.

Kapitel 3

Vejvedtægt

§§ 11-12:

(Ophævet).

Kapitel 4

Lovens anvendelsesområde

§ 13. I områder, der er byzone, jf. lov om

by- og landzoner, samt i Københavns Kommune finder reglerne i

nærværende lovs afsnit I, III og IV anvendelse.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at reglerne i denne

lovs afsnit I, III og IV endvidere skal finde anvendelse i andre stedligt

begrænsede områder.

Stk. 3.

I områder, der ikke er omfattet af stk. 1

og 2, finder reglerne i afsnit I, II og IV anvendelse.

Stk. 4.

Private fællesveje, der er beliggende i

områder omfattet af stk. 1 og 2, men som udelukkende tjener til

brug for landbrug, skovbrug og fiskeri, er omfattet af bestemmelserne om

vejudlæg i afsnit III og i øvrigt af reglerne i § 14,

stk. 5, og §§ 15-20, medmindre andet bestemmes af

vejmyndigheden.

Stk. 5.

Beslutninger efter stk. 2 og stk. 4 er

først gyldige, når de på vejmyndighedens foranledning har

været offentlig bekendtgjort i stedlige blade efter vejmyndighedens

bestemmelse.

Stk. 6.

I områder, der er omfattet af stk. 1 og 2,

kan vejmyndigheden bestemme, at en vej, der ikke er omfattet af §§ 1, 2

og 4, men som indgår i det almindelige vejnet, som er mindst 40 meter

lang og som tjener som færdselsareal for mere end 7

erhvervsvirksomheder, 7 parcel- eller sommerhuse eller for mere end 12

beboelseslejligheder, skal istandsættes og vedligeholdes af vejejeren

efter reglerne i denne lovs kapitel 10.

Afsnit II

Private fællesveje på landet

Kapitel 5

Vejudlæg m.v.

§ 14. Nye private fællesveje må ikke

udlægges, anlægges eller tages i brug, før

vejudlægget er godkendt af vejmyndigheden.

Stk. 2.

Dette gælder dog ikke private fællesveje,

der

1) udelukkende skal tjene til brug for landbrug, skovbrug eller fiskeri

eller

2) er fastlagt ved retningsplan i henhold til den hidtidige

byggelovgivning eller ved bestemmelse af en ekspropriationskommission, der er

nedsat efter reglerne i loven om fremgangsmåden ved ekspropriation

vedrørende fast ejendom, eller

3) fastlægges endeligt ved lokalplan.

Stk. 3.

Godkendelse af vejudlæg efter stk. 1

meddeles, såfremt udlægget sker på en måde, der er

forsvarlig i færdselsmæssig og teknisk henseende, og som giver

mulighed for tilvejebringelse af hensigtsmæssige parcelformer.

Stk. 4.

Private fællesveje, der efter stk. 2, nr.

1), er udlagt uden godkendelse, må ikke uden vejmyndighedens

godkendelse overgå til anden færdselsmæssig benyttelse. Som

betingelse for godkendelse kan vejmyndigheden kræve foretaget

ændring af vejenes længde- og tværprofil.

Stk. 5.

Private fællesveje kan nedlægges eller

omlægges efter reglerne i kapitel 9.

Kapitel 6

Istandsættelse og vedligeholdelse

Vejsyn

§ 15. Såfremt en vejberettiget gør

gældende, at vejen ikke holdes i en stand, der er god og forsvarlig i

forhold til færdslens art og omfang, og at eksisterende bestemmelser om

vejens vedligeholdelse m.v. er utilstrækkelige til dette formål,

kan den vejberettigede forlange, at vejmyndigheden afholder vejsyn.

Såfremt der inden for de sidste 24 måneder er truffet beslutning

om vejens vedligeholdelse m.v., kan der dog ikke kræves nyt

vejsyn.

Stk. 2.

Vejmyndigheden er til enhver tid berettiget til at

afholde vejsyn.

Stk. 3.

Såfremt en vejberettiget alene gør

gældende, at tidligere fastsatte bestemmelser om fordeling af arbejdet

mellem de vejberettigede efter brug af vejen, jf. § 17, skal

ændres, kan vejmyndigheden tage stilling til spørgsmålet

uden afholdelse af vejsyn. Finder vejmyndigheden, at den fastsatte fordeling

skal ændres, udarbejdes forslag til en ny fordeling af fremtidige

arbejder på vejen. Enhver, der berøres af vejmyndighedens

forslag, skal have meddelelse om dette. I meddelelsen fastsættes en

frist på mindst 3 uger til over for vejmyndigheden at fremsætte

indsigelser og ændringsforslag. Endelig beslutning kan først

træffes efter fristens udløb. Meddelelse om den endelige

beslutning sendes til de berørte grundejere.

Stk. 4.

Indkaldelse til vejsyn foretages af vejmyndigheden med

mindst 2 ugers varsel ved offentlig kundgørelse i stedlige blade efter

vejmyndighedens bestemmelse. Med samme varsel indkaldes så vidt muligt

enhver, der er vejberettiget til vejen, eller som i henhold til særlig

overenskomst eller anden bestemmelse skønnes at kunne inddrages under

istandsættelses- og vedligeholdelsespligten.

Istandsættelsens eller vedligeholdelsens omfang

§ 16. Ved vejsynet gives der de fremmødte

adgang til at udtale sig. Over det ved vejsynet passerede føres en

protokol.

Stk. 2.

Snarest muligt efter forhandlingens afslutning

træffer vejmyndigheden beslutning, jf., dog §§ 19 og 20.

Beslutningen kundgøres som nævnt i § 15, stk. 4, og

meddeles samtidig så vidt muligt til enhver, der bliver berørt

af beslutningen.

Stk. 3.

Hvis der konstateres mangler ved vejen, skal

beslutningen indeholde bestemmelser om,

1) i hvilket omfang og på hvilken måde manglerne skal

udbedres,

2) hvorvidt vejen skal istandsættes, således at der sker en

forbedring af denne,

3) hvorledes vejen fremtidig skal vedligeholdes,

4) hvem der skal udføre den påbudte istandsættelse

eller vedligeholdelse, hvilken andel hver enkelt skal lade udføre, og

hvornår arbejdet skal være afsluttet,

5) fordeling af udgifterne ved vejsynet,

6) et skøn over omkostningerne ved vejarbejdet, såfremt

vejmyndigheden påtager sig udførelsen af arbejdet.

Fordelingen af arbejdet

§ 17. Såfremt der ikke foreligger

særlige overenskomster eller andre bestemmelser om fordelingen af de

efter § 16, stk. 3, påbudte arbejder, skal disse fordeles

mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen.

§ 18. Hvis nogen af de vedligeholdelsespligtige

under vejsynet gør gældende, at manglerne ved vejen i

overvejende grad skyldes uvedkommende færdsel, og fremsætter krav

om, at der gennemføres helt eller delvis forbud mod sådan

færdsel, kan han forlange, at vejsynet udsættes i indtil 6

måneder. Hvis der herefter ved vejsynets genoptagelse lovligt er

gennemført helt eller delvis forbud mod uvedkommende færdsel,

kan vejmyndighedens beslutning ikke gå ud over, hvad der er

nødvendigt for at bringe vejen i en stand, der er forsvarlig under

hensyn til den nu tilladte færdsel. Er forbud ikke gennemført,

træffes beslutningen på grundlag af den faktiske færdsel ad

vejen.

§ 19. Hvis der under et vejsyn ikke er enighed om

gyldigheden og forståelsen af særlige overenskomster eller andre

privatretlige bestemmelser om fordelingen af vedligeholdelsesbyrden, eller

om, at disse spørgsmål afgøres af vejmyndigheden, skal

denne opfordre de grundejere, der under henvisning til sådanne

bestemmelser påstår sig helt eller delvis fritaget for

vedligeholdelsespligten, til at indbringe spørgsmålet for

domstolene. Samtidig udsættes vejsynet, indtil endelig dom er afsagt,

jf. dog § 20 , stk 2.

Stk. 2.

Hvis retssag ikke er anlagt inden 6 uger efter

udsættelse af vejsynet, genoptages dette, og beslutning træffes

uden hensyn til de privatretlige forhold.

Vejmyndighedens udførelse af arbejdet

§ 20. Efter begæring af

vedligeholdelsespligtige grundejere, der repræsenterer mindst to

tredjedele af den samlede værdi af de ydelser til vejens

istandsættelse og vedligeholdelse, der er pålagt efter § 16,

stk. 3, kan kommunen påtage sig udførelsen af

istandsættelses- eller vedligeholdelsesarbejdet mod vederlag fra

samtlige vedligeholdelsespligtige. Vejmyndigheden kan tillade, at

bestemmelserne i § 62, stk. 4, finder anvendelse på

sådanne arbejder.

Stk. 2.

Såfremt vejsyn udsættes i medfør af

§ 19, stk. 1, og retssag anlægges inden 6 uger herefter, kan

vejmyndigheden genoptage vejsynet og træffe beslutning om, hvorledes

vejen skal istandsættes eller vedligeholdes og om, at arbejdet

foreløbig helt eller delvis skal udføres ved kommunens

foranstaltning mod vederlag fra de vedligeholdelsespligtige. Fordelingen af

udgifterne udsættes, til endelig dom er afsagt.

Stk. 3.

Hvis de i § 16, stk. 3, nævnte

arbejder ikke udføres rettidigt eller ikke udføres på en

efter vejmyndighedens skøn tilfredsstillende måde, skal

vejmyndigheden, når færdselsmæssige hensyn gør det

påkrævet, foranledige, at det manglende arbejde udføres

ved kommunens foranstaltning for de vedligeholdelsespligtiges regning.

Afsnit III

Private fællesveje i byer og bymæssige

områder

Kapitel 7

Udlæg og anlæg af private

fællesveje

Vejfortegnelse

§ 21. Vejmyndigheden udfærdiger en

fortegnelse over private fællesveje og udlagte private

fællesveje. Trafikministeren kan fastsætte regler for

udarbejdelse og offentliggørelse af vejfortegnelser.

§ 22. (Ophævet).

Vejudlæg

§ 23. Udlæg af en privat fællesvej

foretages af ejerne af de ejendomme, over hvilke vejen skal

føres.

Stk. 2.

I forbindelse med udlæg af en privat

fællesvej efter stk. 1 kan vejmyndigheden bestemme, at der tillige

skal ske udlæg af sådan vej på tilgrænsende eller

nærliggende ejendomme, og at en tidligere udlagt privat fællesvej

skal udlægges i større bredde og med ændret retning og

tværprofil.

Stk. 3.

I særlige tilfælde kan vejmyndigheden selv

foretage udlæg af en privat fællesvej og ændring af en

tidligere udlagt privat fællesvej.

§ 24. Inden en ny privat fællesvej

udlægges, skal skitseprojekt, der angiver vejens retning, bredde og

længdeprofil samt dens tilslutning til andre veje, godkendes af

vejmyndigheden.

Stk. 2.

Ved godkendelsen skal vejmyndigheden navnlig

påse,

1) at udlægget er i overensstemmelse med foreliggende

byplanmæssige dispositioner,

2) at vejen på hensigtsmæssig måde indgår i det

øvrige system af offentlige veje og private fællesveje, idet

skitseprojektet udformes under hensyntagen til vejens klasse således,

at der i fornødent omfang sondres mellem gennemfartsveje og lokale

veje,

3) at hensigtsmæssige vejforhold og parcelformer kan

tilvejebringes såvel på den pågældende ejendom som

på de omliggende arealer,

4) at der sikres de fornødne arealer til holdende og parkerede

motorkøretøjer,

5) at antallet af sidevejsindmundinger i veje med gennemgående

færdsel indskrænkes mest muligt,

6) at udstykkede parcellers direkte adgang til sådanne veje

ligeledes indskrænkes mest muligt,

7) at vandafledning og fremførelse af forsyningsledninger kan

foregå på hensigtsmæssig måde, samt

8) at der om fornødent ved servitut sikres oversigt over

vejsving og vejkryds på den udlagte vej eller ved vejens tilslutning

til bestående veje.

Stk. 3.

Trafikministeren kan fastsætte almindelige

regler og normer for anlæg, udvidelse og ombygning af private

fællesveje, herunder for vejenes forhold til omgivelserne og for

sådanne forhold, som i øvrigt er af betydning for vejenes

ensartethed og trafiksikkerhed.

§ 25. Nye veje kan af vejmyndigheden kræves

udlagt med en bredde på indtil 18 m. Københavns og Frederiksberg

Kommunalbestyrelser kan kræve nye veje udlagt med en bredde på

indtil 20 m.

Stk. 2.

Såfremt tilstedeværende bebyggelse langs

en vej eller en strækning af en vej, der udlægges, bevirker, at

der ikke i medfør af byggelovgivningen kan sikres fornødne

holde- og parkeringsarealer på de tilgrænsende grunde, kan

vejmyndigheden ud over de i stk. 1 nævnte vejbredder kræve

udlagt holdearealer med en bredde på indtil 6 m eller et hertil

svarende areal til parkeringsplads.

Stk. 3.

Ved blinde veje, samt hvor forholdene i øvrigt

gør det ønskeligt, kan vejmyndigheden kræve udlagt areal

til passende vendepladser.

§ 26. I forbindelse med vejudlæg kan

vejmyndigheden ved ekspropriation pålægge ejendomme, der ikke

ejes af den eller de grundejere, der foretager vejudlægget, servitut om

fri oversigt som nævnt i § 24, stk. 2, nr. 8. Hvis

vejmyndigheden selv foretager vejudlægget, kan den ligeledes ved

ekspropriation pålægge sådan servitut.

Stk. 2.

I forbindelse med udstykning m.v., jf. § 29,

stk. 1, kan vejmyndigheden til sikring af oversigtsforholdene som

nævnt i § 29, stk. 2, ved ekspropriation pålægge

ejendomme, der ikke ejes af den eller de grundejere, som foretager

udstykningen m.v., servitut om fri oversigt.

Stk. 3.

Ekspropriation efter stk. 1 og 2 sker i

overensstemmelse med reglerne i kapitel 5 i lov om offentlige veje.

Stk. 4.

Servitutpålæg, der gennemføres ved

ekspropriation, må ikke iværksættes før

klagefristens udløb, jf. § 7, stk. 3, medmindre dette er

tiltrådt af de berørte ejere og brugere.

§ 27. I forbindelse med skitseprojektets

godkendelse kan vejmyndigheden efter forhandling med politiet træffe

bestemmelse om færdselsregulering eller

færdselsindskrænkning, der skal gennemføres ved vejens

anlæg.

§ 28. I forbindelse med vejudlægget

udlægges hjørnearealer efter reglerne i lov om offentlige veje

§§ 39-40 samt de til vejens anlæg fornødne

skråningsarealer, jf. § 35, stk. 2. Vejmyndigheden kan

bestemme, at skråningsarealerne skal forblive under de

tilstødende ejendomme.

Udstykning m.v.

§ 29. Udstykning, matrikulering eller

arealoverførsel må kun foretages, såfremt enhver af de

derved fremkommende parceller enten lovligt har direkte adgang til en

offentlig vej eller med vejmyndighedens godkendelse har adgang til en anlagt

eller udlagt privat fællesvej.

Stk. 2.

Vil de fremkommende parceller få adgang til en

privat fællesvej, hvis udlæg ikke er godkendt af vejmyndigheden,

kan denne som betingelse for sin godkendelse efter stk. 1 forlange, at

der foretages sådanne ændringer ved vejens længde- og

tværprofil og udstyr og ved oversigtsforholdene ved vejens tilslutning

til andre veje, som arten og omfanget af den forventede fremtidige

færdsel ad vejen begrunder. Det samme gælder, hvis udlægget

af vejen er godkendt af vejmyndigheden, men der ved godkendelsen er forudsat

en mere begrænset færdsel end den, der nu kan forventes.

Stk. 3.

Som betingelse for godkendelse efter stk. 1 kan

vejmyndigheden endvidere forlange, at der i forbindelse med udstykningen m.v.

udlægges eller anlægges nye private fællesveje ikke blot

på den ejendom, der agtes udstykket, men også på

tilgrænsende eller nærliggende ejendomme.

Stk. 4.

Ved afgørelser efter stk. 1 om udstykning

m.v. til private fællesveje og stier skal vejmyndigheden påse, at

der foreligger de fornødne tilladelser efter kapitel 6 i lov om

offentlige veje til benyttelse af bestående overkørsler og

overgange, herunder vej- og stitilslutninger til offentlig vej. Sker

udstykningen med adgang til en udlagt privat fællesvej eller sti, skal

vejmyndigheden endvidere påse, at der foreligger fornøden

tilladelse efter kapitel 6 i lov om offentlige veje til udførelse af

tilslutning fra vejen eller stien til offentlig vej.

§ 30. (Ophævet).

Fremlæggelse af projekt

§ 31. Før et forslag til udlæg af en

privat fællesvej godkendes efter § 24, stk. 1, eller

vejmyndigheden træffer beslutning om udlæg af en privat

fællesvej efter § 23, stk. 2 eller 3, skal projektet

fremlægges til almindeligt eftersyn i mindst 3 uger på

kommunekontoret eller på andet for beboerne bekvemt sted. Om

fremlæggelsen skal der ske forudgående offentlig

kundgørelse i stedlige blade efter vejmyndighedens bestemmelse. I

kundgørelsen skal der angives en frist på mindst 6 uger fra

kundgørelsens dato for fremsættelse af indsigelser og

ændringsforslag. Samtidig med fremlæggelsen skal endvidere

kundgørelsens tekst tilsendes så vidt muligt samtlige

grundejere, der berøres af projektet, og hvis rettigheder

fremgår af tingbogen.

Stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse,

såfremt vejmyndigheden skønner, at vejudlægget udelukkende

har betydning for de ejendomme, der er omfattet af vejudlægget.

Stk. 3.

Vedrører beslutningen efter stk. 2 et

påtænkt vejudlæg efter § 23, stk. 2 og 3, skal

vejmyndigheden, senest 3 uger før der træffes beslutning om

udlæggets gennemførelse, give meddelelse om den

påtænkte beslutning til enhver grundejer, som direkte

berøres af beslutningen, og hvis adkomst fremgår af tingbogen.

Når der er truffet endelig beslutning om nævnte vejudlæg,

skal vejmyndigheden give meddelelse herom til samme grundejere.

Stk. 4.

Såfremt vejmyndigheden beslutter at foretage

væsentlige ændringer i det tidligere fremlagte projekt, foretages

fornyet fremlæggelse m.v. efter reglerne i stk. 1.

Virkning af fremlæggelse

§ 32. Når den i § 31 omtalte

kundgørelse har fundet sted, må indtil videre intet areal, der

er omfattet af kundgørelsen, uden vejmyndighedens tilladelse bebygges

eller på anden måde anvendes i strid med projektet, jf.

§ 35.

§ 33. (Ophævet).

Offentlig kundgørelse m.v.

§ 34. Offentlig kundgørelse i stedlige

blade efter vejmyndighedens bestemmelse skal ske om

1) udfærdigelse af vejfortegnelse efter § 21, og

2) godkendelse eller vedtagelse af udlæg af private

fællesveje, jf. §§ 23 og 28.

Stk. 2.

Meddelelse om de i stk. 1 nævnte

afgørelser skal gives til bygningsmyndigheden.

Stk. 3.

De efter stk. 1 kundgjorte afgørelser skal

respekteres såvel af ejendommenes ejere og brugere som panthavere og

andre indehavere af rettigheder over ejendomme, uanset hvornår deres

rettigheder er erhvervet.

Stk. 4.

Når de i § 7 fastsatte klagefrister er

udløbet og eventuelle klager afgjort, drager vejmyndigheden omsorg for

tinglysning af beslutninger om udlæg af private fællesveje og

pålæg af servitutter m.v.

Stk. 5.

Udgifterne til tinglysning, offentlig

kundgørelse m.m. afholdes af vedkommende kommune. Er udgifterne

foranlediget ved udlæg af private fællesveje i henhold til

§ 23, stk. 1, kan de kræves refunderet af vedkommende

grundejere. Såfremt udgifterne herefter skal fordeles mellem ejerne af

flere til vejen grænsende ejendomme, finder reglerne i § 62

tilsvarende anvendelse.

Retsvirkning af udlæg

§ 35. På arealer, der er optaget på

vejfortegnelsen som udlagte vejarealer, herunder hjørnearealer,

må der ikke opføres ny bebyggelse, herunder ved tilbygning eller

ved genopførelse af nedbrændt eller nedreven bebyggelse, ligesom

der ikke må foretages væsentlige forandringer i eksisterende

bebyggelse. På sådanne arealer må heller ikke indrettes

sportspladser, kirkegårde, tankanlæg, grusgrave eller andre

anlæg af blivende art.

Stk. 2.

Såfremt en bebyggelse m.v. ikke opføres

med jordlinjen i fremtidig vejhøjde, må den ikke uden

vejmyndighedens samtykke opføres i vejlinjen, men skal rykkes så

meget længere tilbage, som svarer til 1,5 gange højdeforskellen,

foruden den fornødne bredde til passage, mindst 1 m.

Stk. 3.

På arealer, der er optaget på

vejfortegnelsen som udlagte vejarealer, herunder hjørnearealer, samt

på fremtidige skråningsarealer for udlagte veje må der ikke

uden vejmyndighedens tilladelse anbringes beplantning, hegn eller foretages

andre foranstaltninger af varig karakter.

§ 36. Vejmyndigheden skal på ejerens

anmodning oplyse denne om beliggenheden af udlagte vejarealer på hans

ejendom samt om den fremtidige vejhøjde.

Stk. 2.

Den som på en ejendom, der er omfattet af en

bestemmelse som nævnt i § 34, stk. 1, vil påbegynde et

byggearbejde, som efter byggeloven ikke kræver byggetilladelse, skal

forinden hos vejmyndigheden indhente oplysning om, hvorvidt arbejdets

udførelse vil være i strid med den pågældende

bestemmelse.

Overtagelse

§ 37. Såfremt udlæg eller

ændring af privat fællesvej efter § 23, stk. 2 og 3,

bevirker, at ejeren af et areal afskæres fra en udnyttelse af arealet,

der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til ejendommens

beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse,

der finder sted af andre tilgrænsende eller omliggende arealer, kan

ejeren begære arealet overtaget helt eller delvis af vejmyndigheden mod

erstatning.

Stk. 2.

Begæringen om overtagelse skal fremsættes

inden 6 måneder efter, at ejeren har fået underretning om

foranstaltningerne, eller hvis klage er indgivet, inden 6 måneder

efter, at endelig afgørelse af klagen er meddelt ejeren. Når

særlige grunde foreligger, kan vejmyndigheden tillade, at

begæring om overtagelse fremsættes efter udløbet af de

nævnte frister.

Stk. 3.

Afslår vejmyndigheden ejerens begæring

eller opnås der ikke enighed om erstatningens størrelse,

henvises sagen til de taksationsmyndigheder, der er nævnt i § 8.

Taksationsmyndighederne afgør, om ejerens begæring skal

imødekommes, og fastsætter erstatning for arealets overtagelse

efter reglerne i § 51 i lov om offentlige veje.

§ 38. (Ophævet).

Vejanlæg efter krav fra vejmyndigheden

§ 39. Af hensyn til udbygning af det samlede

vejnet inden for et område bestemmer vejmyndigheden, i hvilket omfang

og til hvilket tidspunkt en udlagt privat fællesvej, der er optaget

på vejfortegnelsen, skal anlægges som privat

fællesvej.

Stk. 2.

Med hensyn til gennemførelse af et

vejanlæg efter stk. 1 og fordeling af udgifterne hertil finder

reglerne i kapitel 10 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Reglerne i lov om offentlige veje § 45 om

forarbejder og undersøgelser finder tilsvarende anvendelse forud for

anlæg af private fællesveje.

Erstatning

§ 40. Arealer, der er udlagt som privat

fællesvej efter § 23, stk. 1, eller ved retningsplan efter

den hidtidige bygningslovgivning eller i henhold til en med kommunens

godkendelse derom pålagt deklaration, kan kræves stillet til

rådighed for vejanlægget uden erstatning.

Stk. 2.

Når vejens anlæg i disse tilfælde

sker efter påbud fra vejmyndigheden efter § 39, kan ejeren dog

forlange erstatning for nedrivning af bygninger, fjernelse af anlæg af

blivende art, tab af hegn, beplantning og afgrøder samt for ulemper i

øvrigt, såfremt bygninger m.v. er lovligt anbragt.

Stk. 3.

Arealer, der

1) af vejmyndigheden er udlagt som privat fællesvej efter

§ 23, stk. 2 og 3,

2) alene ved byplan eller lokalplan er fastlagt som vej,

kan kun kræves afgivet til vejanlægget mod erstatning,

herunder for bygninger, andre anlæg af blivende art, hegn, beplantning,

afgrøder samt ulemper m.v. af den i stk. 2 angivne art.

Stk. 4.

Ved erstatningens fastsættelse bliver heri at

afkorte den forøgelse af værdi, som den tilbageblivende ejendom

skønnes at opnå. Som følge heraf kan erstatningen helt

bortfalde, når den af vejmyndigheden påtænkte

foranstaltning skønnes at ville medføre større fordel

for ejeren end det tab, der påføres ham ved

foranstaltningen.

Stk. 5.

I mangel af mindelig overenskomst med vejmyndigheden

fastsættes erstatningen i de i stk. 2 og 3 angivne tilfælde

af taksationsmyndighederne.

Anlæg og ibrugtagning af vej

§ 41. En privat fællesvej eller en

strækning heraf må ikke anlægges eller tages i brug som

færdselsareal, før vejudlægget er godkendt efter § 24

eller efter de i § 43 omhandlede regler. Vejmyndigheden skal endvidere

have godkendt detailprojekt for vejanlægget, herunder længde- og

tværprofil, befæstelse og afvanding m.v.

Stk. 2.

Når forholdene taler derfor, kan vejmyndigheden

tillade, at vejen midlertidigt anlægges efter et af vejmyndigheden

godkendt foreløbigt detailprojekt.

Fordeling af anlægsudgifter

§ 42. Med hensyn til fordelingen af udgifterne ved

anlægget af en privat fællesvej og betalingen af grundejernes

andele heraf samt til adgangen til at opnå lån af kommunen eller

lån mod kommunegaranti til sådanne arbejder finder reglerne i

§ 57, stk. 4, § 59 og § 62 anvendelse. Anmodning om

fordeling af udgifterne skal fremsættes over for vejmyndigheden,

før arbejdet påbegyndes, og arbejdet må herefter

først påbegyndes, når endelig beslutning foreligger.

Vejudlæg efter anden lovgivning

§ 43. Reglerne i §§ 23-29, jf. §§ 31-34,

finder ikke anvendelse, når private fællesveje

1) fastlægges endeligt ved lokalplan eller

2) fastlægges ved beslutning af en ekspropriationskommission

efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast

ejendom.

Stk. 2.

I de tilfælde, der er omtalt i stk. 1, skal

vejudlægget optages i vejfortegnelsen.

Udskillelse af vejareal i matriklen

§ 43 a. I København kan anlagt privat

fællesvej afskrives eller udskilles i matriklen. Eventuelle private

rettigheder over arealet kan efter begæring sikres ved optagelse i

vejfortegnelsen, jf. § 21.

Kapitel 8

Forskellig råden over private fællesveje

Forandringer, færdselsregulering m.v.

§ 44. Med fornødent samtykke fra politiet,

jf. færdselslovens § 92 og § 100, kan vejmyndigheden lade

foretage forandringer ved en privat fællesvejs indretning eller

anlæg og foretage hel eller delvis afspærring af vejen for

gennemgående trafik samt foretage andre færdselsmæssige

foranstaltninger med henblik på at begrænse færdslen

på vejen. Udgifterne herved afholdes af vejmyndigheden, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

Gennemføres de forandringer og

foranstaltninger, der er omtalt i stk. 1, for at forbedre det trafikale

miljø på vejen, f.eks. ved etablering af opholds- og

legeområder eller stillevejsområder, finder reglerne i

§§ 57-62 om afholdelse af udgifterne og arbejdernes gennemførelse

m.v. tilsvarende anvendelse, for så vidt der ikke er truffet anden

aftale om projektets finansiering og gennemførelse.

Stk. 3.

Forandringer og foranstaltninger som nævnt i

stk. 1 må ikke iværksættes uden vejmyndighedens og

politiets samtykke.

Belysning

§ 45. Vejmyndigheden kan bestemme, at private

fællesveje og arealer, herunder gårdarealer, der benyttes som

offentligt tilgængelige færdselsveje, skal holdes belyst af

ejerne af de tilgrænsende ejendomme eller af vedkommende arealer.

Stk. 2.

Vejmyndigheden kan endvidere bestemme, at belysningen

skal udføres ved vejmyndighedens foranstaltning, men for grundejernes

regning.

Stk. 3.

Med hensyn til fordeling af udgifterne til

nyanlæg, til forbedring af eksisterende anlæg og til driften og

med hensyn til vejmyndighedens udførelse af arbejdet finder reglerne i

§§ 57-62 tilsvarende anvendelse.

§ 46. Bestemmelserne i lov om offentlige veje i

kapitel 11 om fremspringende bygningsdele og tankanlæg og i kapitel 12

om vejskilte og færdselstavler m.v. og hegn mod vej finder tilsvarende

anvendelse på private fællesveje.

Beplantning

§ 47. På private fællesveje må

træer og anden beplantning kun plantes med vejmyndighedens samtykke.

Når vejens istandsættelse eller hensynet til færdslen

gør det nødvendigt, kan vejmyndigheden kræve træer

og anden beplantning på eller over disse veje fjernet, nedskåret,

opstammet eller studset. Hvis vejmyndighedens krav ikke efterkommes inden for

en fastsat frist, kan vejmyndigheden lade arbejdet udføre ved sin

foranstaltning på grundejernes bekostning. Med hensyn til fordelingen

mellem grundejerne af udgifterne ved en af vejmyndigheden krævet

fjernelse af træer og anden beplantning og med hensyn til kommunens

udførelse af arbejdet finder reglerne i §§ 57-62 tilsvarende

anvendelse.

Overkørsler og overgange

§ 48. Bestemmelserne i kapitel 6 i lov om

offentlige veje om etablering og benyttelse af overkørsler og

overgange, herunder vej- og stitilslutninger, finder tilsvarende anvendelse

ved private fællesveje, således at de beføjelser, der er

tillagt vejbestyrelsen her udøves af vejmyndigheden.

Stk. 2.

Tilladelse efter stk. 1 kan kun meddeles, hvis

også fornøden tilladelse foreligger efter lov om offentlige

veje.

Stk. 3.

Såfremt vejmyndigheden nægter ejeren af et

areal tilladelse til etablering af en ny adgang eller ændret benyttelse

af en bestående adgang i henhold til stk. 1, og ejeren derved

afskæres fra en udnyttelse af arealet, der er økonomisk rimelig

og forsvarlig under hensyn til arealets beliggenhed og øvrige

beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse, der finder sted af andre

tilgrænsende eller omliggende arealer, kan ejeren begære arealet

overtaget helt eller delvis af vejmyndigheden mod erstatning, medmindre

vejmyndigheden kan anvise anden fornøden adgang til arealet. I mangel

af mindelig overenskomst med vejmyndigheden træffes afgørelse

efter denne bestemmelse af taksationsmyndighederne. Begæringen om

overtagelse skal fremsættes inden 6 måneder efter, at ejeren har

fået underretning om vejmyndighedens beslutning, eller hvis klage er

indgivet, inden 6 måneder efter, at endelig afgørelse af klagen

er meddelt ejeren.

Særlig brug af vejareal

§ 49. Uden samtykke fra vejmyndigheden må

arealer af private fællesveje ikke anvendes til:

1) varig eller midlertidig anbringelse af affald, materiel, materialer,

løsøregenstande, skure, skurvogne, boder, automater, skilte,

hegn eller lignende,

2) anbringelse af køretøjer med henblik på salg

eller udlejning uden fører og

3) anbringelse af køretøjer i forbindelse med reparation,

påfyldning af drivmidler, rengøring eller lignende, når

dette sker som led i en erhvervsvirksomhed.

Stk. 2.

Tilladelse efter stk. 1 forudsætter, for

så vidt angår anvendelse, der indvirker på vejens hidtidige

karakter eller på færdselsforholdene, samtykke fra grundejerne og

meddeles efter forhandling med politiet.

Stk. 3.

Såfremt nogen uden tilladelse anbringer

genstande m.v., der er nævnt i stk. 1, og den

pågældende ikke efterkommer et påbud om at fjerne disse, er

vejmyndigheden berettiget til for den pågældendes regning at

fjerne det anbragte. Er det anbragte til ulempe for færdslen, er

vejmyndigheden og i påtrængende tilfælde politiet

berettiget til uden forudgående påbud at fjerne det anbragte for

den pågældendes regning.

Stk. 4.

Ved byggeri, udgravning og opfyldning på og ved

private fællesveje finder reglerne i lov om offentlige veje § 101

tilsvarende anvendelse.

§ 50. Nedlægning eller omlægning af

underjordiske ledninger i private fællesveje samt anbringelse eller

flytning af stangrækker, lysstandere og lignende på sådanne

veje må kun foretages med vejmyndighedens godkendelse, medmindre andet

følger af særlig lovgivning.

Stk. 2.

Uanset bestemmelserne i stk. 1 og § 49,

stk. 4, kan ejeren af en ledning lade udføre uopsættelige

reparationer af ledningen, men skal snarest foretage anmeldelse herom til

vejmyndigheden.

Stk. 3.

Grundejerne kan ikke modsætte sig

udførelsen af foranstaltninger eller arbejder, der er godkendt i

henhold til stk. 1 eller godkendt eller krævet af vejmyndigheden i

henhold til § 49, stk. 4.

Ledninger og opgravninger

§ 51. Vejmyndigheden kan tillade, at ledninger,

kabler eller lignende anlæg anbringes i eller over udlagte private

fællesveje.

Stk. 2.

Tilladelse i henhold til stk. 1 betinges af, at

ledningsejeren yder vedkommende grundejere erstatning for eventuel skade ved

ledningsanlæggets anbringelse og tilstedeværelse og ved eftersyn

og istandsættelse af dette.

Stk. 3.

Grundejerne har pligt til at give fornøden

adgang til anbringelse, eftersyn og istandsættelse af

anlæggene.

§ 52. Arbejder på ledninger i eller over

private fællesveje og udlagte private fællesveje, herunder

nødvendig flytning af ledninger m.v. i forbindelse med vejens

anlæg, regulering eller omlægning, bekostes af vedkommende

ledningsejer, medmindre andet særligt er bestemt ved overenskomst eller

kendelse afsagt af en landvæsenskommission eller

ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden

ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, eller afgørelse

truffet af en kommunalbestyrelse, et amtsråd eller

Hovedstadsrådet efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf.

§ 40 sammenholdt med § 5.

Stk. 2.

Arbejder på ledninger i eller over private

fællesveje udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre andet

særligt er bestemt. Vejmyndigheden kan dog kræve selv at

udføre vejarbejder i forbindelse med ledningsarbejder,

1) hvor der er behov for at koordinere ledningsarbejdet med andre

arbejder på vejarealet,

2) hvor ledningsejeren ikke overholder vilkår stillet i

medfør af § 51, eller

3) hvor hensyn af tilsvarende vægt gør sig

gældende.

Stk. 3.

Tvistigheder mellem en vejmyndighed og et

forsyningsselskab vedrørende ledninger i og over vejareal, jf.

stk. 1, og § 49, stk. 4, og §§ 50-51, afgøres af

trafikministeren.

Kapitel 9

Nedlæggelse af private fællesveje

§ 53. Vejmyndigheden skal tage stilling til

spørgsmålet om nedlæggelse eller omlægning af en

privat fællesvej, såfremt der fremsættes anmodning herom

fra en grundejer, der har den fornødne interesse i

spørgsmålet. Vejmyndigheden kan af egen drift tage stilling til

det nævnte spørgsmål.

Stk. 2.

Vejen skal helt eller delvis opretholdes som privat

fællesvej, hvis den efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en

ejendom eller nogen af dens lodder, og der ikke samtidig etableres anden

vejadgang, eller hvis vejen i øvrigt er af vigtighed for en ejendom

med vejret til vejen.

Stk. 3.

Beslutning om omlægning af en privat

fællesvej eller fremskaffelse af anden vejadgang i forbindelse med

nedlæggelse af privat fællesvej kan gennemføres ved

ekspropriation efter reglerne i lov om offentlige veje, kapitel 5, i

områder omfattet af reglerne i afsnit III tillige ved

vejudlæg.

Stk. 4.

Foranstaltninger, der gennemføres ved

ekspropriation, må ikke iværksættes før

klagefristens udløb, jf. § 7, stk. 3, medmindre dette er

tiltrådt af de berørte ejere og brugere.

§ 54. En beslutning om, at vejen eller dele af

denne agtes nedlagt eller omlagt, skal meddeles i stedlige blade efter

vejmyndighedens bestemmelse. Beslutningen skal samtidig meddeles

til

1) ejere af ejendomme, der grænser til vejen, eller som har

tinglyst vejret til vejen,

2) ejere af andre ejendomme, som må antages at have vejret til

vejen, og

3) så vidt muligt ejere af de arealer, der hører til

vejen.

Stk. 2.

I meddelelserne skal der gives de vejberettigede en

frist på ikke under 8 uger til at fremkomme med indsigelser mod

beslutningen. Meddelelsen skal endvidere indeholde oplysning om indholdet af

§ 53, stk. 2, § 54, stk. 3, og §§ 55 og 56.

Stk. 3.

Såfremt vejmyndigheden afviser en indsigelse

efter stk. 2 om, at vejen skal opretholdes i medfør af § 53,

stk. 2, kan afgørelsen kræves indbragt for de

taksationsmyndigheder, der er nævnt i lov om offentlige veje,

§§ 57-58, inden 8 uger efter at afgørelsen er meddelt de

pågældende.

§ 55. Hvis vejmyndigheden ikke selv har rejst

spørgsmål om vejens nedlæggelse eller omlægning, kan

vejmyndigheden fordele udgifterne ved sagens behandling, herunder udgifterne

til notering i matriklen og berigtigelse af tingbogen, jf. § 56,

stk. 2, mellem de grundejere, der er interesseret i nedlæggelsen

eller omlægningen. I omkostningerne fradrages beløb, der

måtte fremkomme ved afhændelse af arealer i henhold til

§ 56, stk. 1.

Stk. 2.

Hvis vejmyndigheden ikke selv har rejst

spørgsmålet om vejens nedlæggelse, skal

taksationsmyndighederne træffe beslutning om fordeling af de udgifter

ved taksationsforretningerne, som det i medfør af § 59,

stk. 1, og § 62, stk. 2, i lov om offentlige veje

påhviler vejbestyrelsen at udrede. Udgifterne kan pålægges

såvel de grundejere, der har interesse i sagen, som vejmyndigheden.

Taksationsmyndigheden skal herved særlig lægge vægt

på, om det har været rimeligt at kræve sagen forelagt for

taksationsmyndighederne.

§ 56. Såfremt vejen besluttes nedlagt, og

ingen kan godtgøre sin ret til vejarealet, skal dette, delt efter

vejens midtlinie, tilbydes ejerne af de til vejen grænsende ejendomme

mod betaling af de med arealets frigørelse forbundne omkostninger.

Hvis en grundejer ikke modtager et sådant tilbud, kan vejmyndigheden

frit råde over det areal, der er tilbudt den pågældende.

Vejmyndigheden kan i særlige tilfælde tilpligte ejeren af en

tilgrænsende ejendom at overtage et aflagt vejareal.

Stk. 2.

Vejmyndigheden sørger for, at omlægning,

udlæg eller nedlæggelse af private fællesveje i henhold til

beslutningen noteres i matriklen og berigtiges i tingbogen.

Kapitel 10

Istandsættelse og vedligeholdelse af private

fællesveje

Grundejernes forpligtelser

§ 57. Det påhviler ejerne af de til en

privat fællesvej grænsende ejendomme at holde vejen i en under

hensyn til færdslens art og størrelse god og forsvarlig stand.

Vejen skal være forsynet med forsvarligt afløb.

Stk. 2.

Vejmyndigheden bestemmer, i hvilket omfang og på

hvilken måde private fællesveje med tilhørende

afløb skal vedligeholdes, og kan for at opnå det i stk. 1

nævnte formål tillige bestemme, at en sådan vej skal

istandsættes, således at der sker en forbedring af denne.

Vejmyndigheden bestemmer, hvornår arbejdet skal være afsluttet,

og om det skal udføres som et samlet arbejde, også i

regnskabsmæssig henseende, under vejmyndighedens kontrol, eller om de

enkelte grundejere skal lade udføre en nærmere angiven del af

arbejdet.

Stk. 3.

Hvis det efter § 58 eller § 60

pålægges andre end ejerne af de grunde, der grænser til

vejen, at deltage i udgifterne ved arbejdet, skal dette altid udføres

som et samlet arbejde under vejmyndighedens kontrol.

Stk. 4.

Vejmyndigheden kan træffe beslutning om, at

flere private fællesveje, der i færdselsmæssig henseende

udgør en enhed, skal istandsættes og vedligeholdes som et samlet

arbejde, således at udgifterne ved arbejderne fordeles mellem samtlige

bidragspligtige under et. Det skal fremgå af beslutningen, om de

konkrete arbejder på de enkelte veje skal udføres på samme

tid eller til forskellig tid.

Andre brugeres forpligtelser

§ 58. Vejmyndigheden kan bestemme, at andre

brugere af en privat fællesvej end ejerne af de tilgrænsende

grunde skal deltage i udgifterne ved vedligeholdelsen eller

istandsættelsen, såfremt deres benyttelse af vejmyndigheden

skønnes i særlig grad at medføre slid på vejen.

Dette gælder også for benyttelse af midlertidig karakter.

Stk. 2.

Såfremt vejmyndigheden efter § 44

afslår en ansøgning fra ejerne af de tilgrænsende grunde

om indførelse eller opretholdelse af forbud mod gennemgående

færdsel på en privat fællesvej og denne færdsel i

særlig grad medfører slid på vejen, afholder kommunen en

dertil svarende del af udgifterne ved vejens vedligeholdelse og

istandsættelse.

Vejsyn m.v.

§ 59. Før vejmyndigheden efter § 57,

jf. § 58, træffer beslutning om udførelse af

vedligeholdelse eller istandsættelse af en privat fællesvej som

et samlet arbejde, skal enhver, som vil blive berørt af beslutningen,

indkaldes med mindst 2 ugers varsel til vejsyn eller andet møde, hvor

der gøres rede for den påtænkte beslutning, herunder om

fordelingen af udgifterne ved arbejdet. På mødet

fastsætter vejmyndigheden en frist på ikke under 3 uger for

adgang til over for vejmyndigheden at fremkomme med indsigelser mod den

påtænkte beslutning eller ændringsforslag. Over det ved

mødet passerede føres en protokol.

Stk. 2.

I stedet for at foretage indkaldelse som nævnt i

stk. 1 kan vejmyndigheden gøre enhver, som vil blive

berørt af den påtænkte beslutning, bekendt med indholdet

af denne. I meddelelsen fastsættes en frist på ikke under 3 uger

for adgang til over for vejmyndigheden at fremkomme med indsigelser og

ændringsforslag.

Stk. 3.

Endelig beslutning kan først træffes,

når de i stk. 1 og 2 omhandlede frister er udløbet. Om

beslutningen sendes så vidt muligt meddelelse til enhver, der

berøres af beslutningen.

Stk. 4.

Vejmyndighedens beslutning efter stk. 1-3 kan

indeholde nærmere bestemmelser om snerydning m.v. af vejen i

overensstemmelse med lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje.

Servitutforpligtelse

§ 60. I det omfang det efter tinglyste servitutter

påhviler andre end ejerne af de tilgrænsende ejendomme at

vedligeholde en privat fællesvej, kan vejmyndigheden, før

reglerne i §§ 57 og 58, stk. 1, jf. § 59, bringes i

anvendelse, forlange, at de pågældende skal lade et påbudt

vedligeholdelses- eller istandsættelsesarbejde udføre eller

afholde udgifterne herved.

Kommunens udførelse af arbejdet

§ 61. Vejmyndigheden kan bestemme, at et efter

§ 57, jf. § 58, stk. 1, og § 60, påbudt samlet

istandsættelses- eller vedligeholdelsesarbejde skal udføres ved

kommunens foranstaltning, men for de forpligtedes regning.

Stk. 2.

Hvis arbejder, der er påbudt efter § 57,

jf. § 58, stk. 1, og § 60, ikke udføres rettidigt eller

ikke udføres på en efter vejmyndighedens skøn

tilfredsstillende måde, skal vejmyndigheden foranledige, at det

manglende arbejde snarest muligt udføres ved kommunens foranstaltning

for de forpligtedes regning.

Stk. 3.

Efter overenskomst med ejerne af de ejendomme, der

grænser til en privat fællesvej, kan kommunen helt eller delvis

påtage sig den fremtidige istandsættelse og vedligeholdelse af

vejen for grundejernes regning, jf. dog § 58, stk. 2, eventuelt mod

et fast årligt vederlag.

Stk. 4.

Såfremt der fremsættes begæring om

etablering af en ordning som nævnt i stk. 3, fra

vedligeholdelsespligtige grundejere, der ved en fordeling efter reglerne i

§ 62, stk. 1 og 2, er eller vil kunne blive pålagt at afholde

mindst to tredjedele af udgifterne ved vejens vedligeholdelse m.v., kan

vejmyndigheden bestemme, at der skal gælde en sådan ordning for

samtlige grundejere.

Fordeling af udgifter ved samlede arbejder

§ 62. Når istandsættelse eller

vedligeholdelse af en privat fællesvej udføres som et samlet

arbejde, fordeles udgifterne ved arbejdet mellem ejerne af tilgrænsende

ejendomme med vejret til vejen af vejmyndigheden efter §§ 11-12 i lov om

grundejerbidrag til offentlige veje. Er der i overenskomster efter § 61,

stk. 3, optaget andre regler om fordeling af udgifterne, skal

fordelingen dog ske efter disse regler. Hvis der i øvrigt i

servitutter, vedtægter for grundejerforeninger eller lignende er

fastsat særlige regler om fordelingen af udgifterne, kan vejmyndigheden

foretage fordelingen efter disse regler.

Stk. 2.

Er der ikke enighed mellem grundejerne om, hvem der

har vejret til vejen, eller om anvendelse af de i stk. 1 nævnte

private bestemmelser, henvises grundejerne til at indbringe

spørgsmålene for domstolene. Vejmyndigheden fordeler herefter

udgifterne mellem ejerne af samtlige til vejen grænsende ejendomme

efter §§ 11-12 i lov om grundejerbidrag til offentlige veje.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af udgifter ved arbejder, der er

udført af kommunen, kan medregnes administrationstillæg efter

reglerne i lov om grundejerbidrag til offentlige veje.

Stk. 4.

Vejmyndigheden kan tillade, at udgifterne ved

arbejder, der udføres ved kommunens foranstaltning, betales af

grundejerne over et tidsrum på 5-15 år, der fastsættes

under hensyn til beløbets størrelse. Det samme gælder

samlede arbejder, der udføres ved grundejernes foranstaltning,

såfremt vedkommende kommune efter grundejernes anmodning stiller de

fornødne midler til rådighed eller garanterer for lån,

optaget af grundejerne. Det til enhver tid skyldige beløb forrentes af

grundejerne til en rente, der fastsættes af vejmyndigheden.

Afsnit IV

Kapitel 11

Forskellige bestemmelser

Udstykning

§ 63. Vejmyndigheden kan forlange, at approbation

ikke meddeles på udstykninger m.v., som vil komme i strid med en

forsvarlig og hensigtsmæssig udformning af vejforholdene.

Vejnavne, husnumre

§ 63 a. Bestemmelserne i lov om offentlige veje

§§ 109 og 110 om vejnavne og husnumre finder tilsvarende anvendelse

på private fællesveje.

Afholdelse af erstatningsudgifter

§ 64. Udgiften til erstatning i de i §§ 26,

37, 40, 48, stk. 3, og § 53, stk. 3, nævnte

tilfælde afholdes af vedkommende kommune.

Udpantning

§ 65. For beløb, som en kommune efter loven

har betalt forskudsvis, og for beløb der er betalt i henhold til

kommunegaranti, jf. § 20, stk. 1, og § 62, stk. 4, har

kommunen pant og fortrinsret som for kommunale ejendomsskatter.

Beløbene kan inddrives ved udpantning i den bidragspligtige

ejendom.

Stk. 2.

Betalingsordninger efter stk. 1 og

garantiordninger efter § 62, stk. 4, skal fremgå af de

kommunale ejendomsskatteopgørelser.

§ 65 a. Betingelse, der knyttes til tilladelser

eller godkendelser i henhold til loven eller forskrifter udfærdiget i

medfør af loven, er bindende for ejere og indehavere af andre

rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.

Vejmyndigheden lader betingelsen tinglyse på ejendommen på

ejerens bekostning.

Bortfald af servitutforpligtelser

§ 66. Påhviler det efter overenskomst,

servitut eller anden bestemmelse, jf. § 19, stk. 1, og § 60,

der er mere end 20 år gammel, nogen at deltage i vedligeholdelsen eller

istandsættelsen af en privat fællesvej eller i betalingen af

omkostningerne herved, kan den forpligtede forlange, at vejmyndigheden

indbringer spørgsmålet om bestemmelsens opretholdelse for de i

lov om offentlige veje §§ 57-58 omhandlede taksationsmyndigheder. Er den

forpligtede kommunalbestyrelsen, kan den på samme måde og under

samme betingelser forelægge spørgsmålet om bestemmelsens

opretholdelse for de nævnte myndigheder.

Stk. 2.

Finder taksationsmyndighederne, at forpligtelsen i

væsentlig grad går ud over, hvad der kunne påregnes ved

bestemmelsens oprettelse, kan de bestemme, at forpligtelsen helt eller delvis

skal bortfalde, eventuelt mod erstatning.

Stk. 3.

Kommissionen skal pålægge de parter, der

er interesseret i sagen, at afholde de udgifter ved taksationsforretningerne,

som det i medfør af lov om offentlige veje, § 59, stk. 1, og

§ 62, stk. 2, påhviler kommunalbestyrelsen at udrede. Ved

fordelingen af udgifterne mellem parterne skal kommissionerne tage hensyn

til, om det kan anses for rimeligt, at sagen er indbragt for

taksationsmyndighederne. Der tillægges udpantningsret for

beløbet.

Straffebestemmelser m.v.

§ 67. Med bøde straffes den, der

1) overtræder §§ 14, stk. 1 og 4, 24, stk. 1, 32,

35, 41, stk. 1, 44, stk. 3, 47, 49, stk. 1 og 4, 50 og 51,

stk. 3,

2) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i tilladelse eller

godkendelse i henhold til loven eller de i medfør af loven

udfærdigede forskrifter, og

3) undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i

henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede

forskrifter.

Stk. 2.

I forskrifter, som udstedes i henhold til loven, kan

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser

i forskrifterne.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 68. Det påhviler den til enhver tid

værende ejer af en ejendom såvel som den, der har begået

overtrædelsen, at berigtige den ved overtrædelsen skabte

retsstridige tilstand, medmindre der meddeles fornøden

dispensation.

Stk. 2.

Efterkommer en ejer eller bruger af en ejendom ikke et

ham meddelt påbud om berigtigelse af et ulovligt forhold, kan det ved

dom pålægges ham inden en fastsat tidsfrist under tvang af

fortløbende bøder at berigtige forholdet.

Stk. 3.

Når et ved dom meddelt påbud om at

berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes inden for den i dommen

fastsatte frist, og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at

føre til, at den pågældende efterkommer påbuddet,

kan vedkommende kommunale myndighed foretage det nødvendige til

forholdets berigtigelse mod godtgørelse fra ejeren eller den, der har

begået overtrædelsen.

Stk. 4.

Politiet yder de i loven omhandlede myndigheder

bistand efter regler, som fastsættes efter forhandling mellem

trafikministeren og justitsministeren.

Ikrafttræden m.v.

§ 69. Denne lov træder i kraft den 1. januar

1973.

Stk. 2.

Trafikministeren fastsætter de overgangsregler,

der er nødvendige i forbindelse med lovens gennemførelse.

Stk. 3.

Ved lovens ikrafttræden ophæves

1) § 8, stk. 2-7, og § 9 i lov af 14. december 1857

indeholdende nogle forskrifter om gader, veje og vandløb i

København, som ændret ved lov nr. 85 af 31. marts 1926,

2) lov af 14. april 1865 om istandsættelsen og vedligeholdelsen

af private veje, til hvis afbenyttelse flere er udelukkende berettigede, med

tillæg af 30. november 1876 og ændringer af 1. april 1909,

3) § 4 i lov nr. 127 af 25. marts 1970 om ændringer i

vejlove som følge af ændringerne i den kommunale

styrelseslovgivning m.v.

§ 70. I lov af 14. dec. 1857, indeholdende nogle

forskrifter om gader, veje og vandløb i København, som

ændret ved lov nr. 85 af 31. marts 1926, affattes § 8,

stk. 1, således:

»Det påhviler ejerne af de til en privat gade, vej,

plads eller sti grænsende ejendomme at forsyne gaden med forsvarligt

afløb for gaden og for de ved gaden liggende bygninger, når

dette ikke tilstrækkeligt afledes på anden måde.

Magistraten bestemmer, på hvilken måde de til gaderne

hørende vandløb skal istandsættes og vedligeholdes,

hvilken andel af arbejdet hver enkelt ejer skal lade udføre, og

hvornår det skal være fuldført. Udføres arbejdet

ikke, foranstalter magistraten det udført for vedkommendes

regning.«

§ 71. Denne lov gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Lov nr. 233 af 21. april 1999 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. juli 1999.

Trafikministeriet, den 19. august

1999

Sonja Mikkelsen

/Henrik Hansen

Lignende dokumenter