Bekendtgørelse af lov om private fællesveje
Gældende udgave: LBK nr 1050 af 17/09/2024
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 21 afgørelser
Retsinformation 21
- § 23 6
- § 55 4
- § 53 3
- § 57 2
- § 62 2
- § 44 2
- § 47 2
- § 17 1
- § 40 1
- § 39 1
- § 48 1
- § 24 1
- § 66 1
- § 54 1
- § 49 1
De nyeste afgørelser
- Protokol for Overtaksationskommissionen for Hovedstadsområdet og Bornholm Retsinformation · 26. februar 2009
- Omlægning af privat fællesvej Retsinformation · 30. september 2004
- Genoptagelse af erstatningsfastsættelse for ekspropriation af areal til anlæg af privat fælles vej Retsinformation · 30. september 2004
- Fordeling af ugifter til fremtidig vedligeholdelse-byområde Retsinformation · 1. oktober 1997
- Nedlæggelse vej af vigtighed for ejendom Retsinformation · 1. oktober 1997
- Vejbidrag til ejendom som beliggenhed i afsnit II-område Retsinformation · 1. oktober 1997
- Vejudlæg-vejbidrag Retsinformation · 1. oktober 1997
- Vejudlæg Retsinformation · 1. oktober 1997
- Vejudlæg Retsinformation · 1. oktober 1997
- Istandsættelse af overkørsel til privat fællesvej Retsinformation · 1. oktober 1997
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om private fællesveje
(Privatvejslov)
Herved bekendtgøres lov om private fællesveje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 712 af 11. september 1997, med de
ændringer, der følger af lov nr. 233 af 21. april 1999,
§ 2.
Afsnit I
Kapitel 1
Definitioner m.v.
Offentlige veje
§ 1. Ved offentlige veje forstås i denne lov
de veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig
færdsel, og som administreres af stat, amtskommune eller kommune i
henhold til lov om offentlige veje.
Private fællesveje
§ 2. Ved private fællesveje forstås i
denne lov de veje, gader, broer og pladser, der uden at være
offentlige, jf. § 1, tjener som færdselsareal for anden ejendom
end den ejendom, hvorpå vejen er beliggende, når ejendommene er i
særlig eje.
Stk. 2.
Ved vejret forstås i denne lov den ret, som den
til enhver tid værende ejer af en fast ejendom har over en privat
fællesvej, der tjener som færdselsareal for ejendommen. Ved en
vejberettiget forstås i denne lov en ejer af en ejendom som nævnt
i 1. pkt.
Udlagte private fællesveje
§ 3. Ved udlagte private fællesveje
forstås arealer, som er bestemt til fremtidig anvendelse som private
Læs alt
fællesveje efter §§ 14 og 23-24, ved retningsplan efter
byggeloven, er fastlagt ved reguleringsplan eller udredningsplan efter
byggeloven, er fastlagt endeligt ved byplan eller lokalplan eller fastlagt
ved beslutning af en ekspropriationskommission efter lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, eller
som vedkommende kommunale myndighed før lovens ikrafttræden har
godkendt til anvendelse som private fællesveje.
Almene veje
§ 4. Ved almene veje forstås de veje, gader,
broer og pladser, der er åbne for almenheden, men som ikke
administreres af det offentlige i henhold til lov, vedtægt eller
deklaration.
Stk. 2.
Lovens regler om private fællesveje finder med
de fornødne lempelser anvendelse på almene veje.
Private stier
§ 5. Lovens regler om private fællesveje
finder med de fornødne lempelser anvendelse på stier, der
opfylder betingelserne i §§ 2-4, og som ikke er offentlige i henhold til
lov om offentlige veje.
Kapitel 2
Myndigheder
Vejmyndighed
§ 6. Kommunalbestyrelsen er forvaltningsmyndighed
(vejmyndighed) for private fællesveje og stier.
Klager
§ 7. Kommunalbestyrelsers afgørelser
vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, kan påklages
til trafikministeren for så vidt angår retlige
spørgsmål, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsers afgørelser om
ekspropriation efter § 26 og § 53, stk. 3, kan påklages
til trafikministeren.
Stk. 3.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen
er meddelt den pågældende. For beslutninger, hvorom der er
udfærdiget offentlig kundgørelse, regnes klagefristen fra
offentliggørelsen. Når der er særlig grund dertil, kan
klagemyndigheden dog efter forud indhentet erklæring fra vejmyndigheden
se bort fra overskridelse af klagefristen.
Stk. 4.
Afgørelser, som kan påklages, skal
indeholde oplysning om, til hvilken myndighed klage kan ske, og om fristen
for indgivelse af klage.
Stk. 5.
Klage over en beslutning fritager ikke klageren for at
efterkomme denne. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal have
opsættende virkning.
Stk. 6.
Afgørelser, der kan påklages efter
stk. 1, kan ikke indbringes for domstolene, før denne klageadgang
er udnyttet. Søgsmål skal være anlagt inden 6
måneder efter, at klagemyndighedens afgørelse er meddelt.
Taksationsmyndigheder
§ 8. Erstatningsfastsættelse efter denne lov
foretages i mangel af mindelig overenskomst af taksationsmyndighederne efter
lov om offentlige veje. Disse myndigheder afgør endvidere
spørgsmål om overtagelse af ejendomme, jf. § 37,
stk. 3, om nedlæggelse eller omlægning af veje, jf.
§ 54, stk. 3, og om bortfald af servitutforpligtelser, jf.
§ 66, stk. 1.
Stk. 2.
Om sagernes behandling af taksationsmyndighederne og
erstatningens fastsættelse og udbetaling m.v. finder §§ 51-56 og
§§ 59-67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.
Meddelelse af undtagelser
§ 9. Undtagelse fra loven eller fra forskrifter
udfærdiget i medfør af denne kan gøres, når
vægtige grunde taler derfor og det skønnes foreneligt med de
hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser.
Stk. 2.
Undtagelser meddeles af trafikministeren efter
indhentet udtalelse fra vedkommende vejmyndighed.
Stk. 3.
Trafikministeren kan bemyndige vedkommende
vejmyndighed til at gøre undtagelser fra loven.
§ 10. Trafikministeren kan bemyndige
Vejdirektoratet eller en anden under Trafikministeriet oprettet styrelse til
at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
trafikministeren.
Stk. 2.
Trafikministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal
kunne indbringes for trafikministeren.
Kapitel 3
Vejvedtægt
§§ 11-12:
(Ophævet).
Kapitel 4
Lovens anvendelsesområde
§ 13. I områder, der er byzone, jf. lov om
by- og landzoner, samt i Københavns Kommune finder reglerne i
nærværende lovs afsnit I, III og IV anvendelse.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at reglerne i denne
lovs afsnit I, III og IV endvidere skal finde anvendelse i andre stedligt
begrænsede områder.
Stk. 3.
I områder, der ikke er omfattet af stk. 1
og 2, finder reglerne i afsnit I, II og IV anvendelse.
Stk. 4.
Private fællesveje, der er beliggende i
områder omfattet af stk. 1 og 2, men som udelukkende tjener til
brug for landbrug, skovbrug og fiskeri, er omfattet af bestemmelserne om
vejudlæg i afsnit III og i øvrigt af reglerne i § 14,
stk. 5, og §§ 15-20, medmindre andet bestemmes af
vejmyndigheden.
Stk. 5.
Beslutninger efter stk. 2 og stk. 4 er
først gyldige, når de på vejmyndighedens foranledning har
været offentlig bekendtgjort i stedlige blade efter vejmyndighedens
bestemmelse.
Stk. 6.
I områder, der er omfattet af stk. 1 og 2,
kan vejmyndigheden bestemme, at en vej, der ikke er omfattet af §§ 1, 2
og 4, men som indgår i det almindelige vejnet, som er mindst 40 meter
lang og som tjener som færdselsareal for mere end 7
erhvervsvirksomheder, 7 parcel- eller sommerhuse eller for mere end 12
beboelseslejligheder, skal istandsættes og vedligeholdes af vejejeren
efter reglerne i denne lovs kapitel 10.
Afsnit II
Private fællesveje på landet
Kapitel 5
Vejudlæg m.v.
§ 14. Nye private fællesveje må ikke
udlægges, anlægges eller tages i brug, før
vejudlægget er godkendt af vejmyndigheden.
Stk. 2.
Dette gælder dog ikke private fællesveje,
der
1) udelukkende skal tjene til brug for landbrug, skovbrug eller fiskeri
eller
2) er fastlagt ved retningsplan i henhold til den hidtidige
byggelovgivning eller ved bestemmelse af en ekspropriationskommission, der er
nedsat efter reglerne i loven om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom, eller
3) fastlægges endeligt ved lokalplan.
Stk. 3.
Godkendelse af vejudlæg efter stk. 1
meddeles, såfremt udlægget sker på en måde, der er
forsvarlig i færdselsmæssig og teknisk henseende, og som giver
mulighed for tilvejebringelse af hensigtsmæssige parcelformer.
Stk. 4.
Private fællesveje, der efter stk. 2, nr.
1), er udlagt uden godkendelse, må ikke uden vejmyndighedens
godkendelse overgå til anden færdselsmæssig benyttelse. Som
betingelse for godkendelse kan vejmyndigheden kræve foretaget
ændring af vejenes længde- og tværprofil.
Stk. 5.
Private fællesveje kan nedlægges eller
omlægges efter reglerne i kapitel 9.
Kapitel 6
Istandsættelse og vedligeholdelse
Vejsyn
§ 15. Såfremt en vejberettiget gør
gældende, at vejen ikke holdes i en stand, der er god og forsvarlig i
forhold til færdslens art og omfang, og at eksisterende bestemmelser om
vejens vedligeholdelse m.v. er utilstrækkelige til dette formål,
kan den vejberettigede forlange, at vejmyndigheden afholder vejsyn.
Såfremt der inden for de sidste 24 måneder er truffet beslutning
om vejens vedligeholdelse m.v., kan der dog ikke kræves nyt
vejsyn.
Stk. 2.
Vejmyndigheden er til enhver tid berettiget til at
afholde vejsyn.
Stk. 3.
Såfremt en vejberettiget alene gør
gældende, at tidligere fastsatte bestemmelser om fordeling af arbejdet
mellem de vejberettigede efter brug af vejen, jf. § 17, skal
ændres, kan vejmyndigheden tage stilling til spørgsmålet
uden afholdelse af vejsyn. Finder vejmyndigheden, at den fastsatte fordeling
skal ændres, udarbejdes forslag til en ny fordeling af fremtidige
arbejder på vejen. Enhver, der berøres af vejmyndighedens
forslag, skal have meddelelse om dette. I meddelelsen fastsættes en
frist på mindst 3 uger til over for vejmyndigheden at fremsætte
indsigelser og ændringsforslag. Endelig beslutning kan først
træffes efter fristens udløb. Meddelelse om den endelige
beslutning sendes til de berørte grundejere.
Stk. 4.
Indkaldelse til vejsyn foretages af vejmyndigheden med
mindst 2 ugers varsel ved offentlig kundgørelse i stedlige blade efter
vejmyndighedens bestemmelse. Med samme varsel indkaldes så vidt muligt
enhver, der er vejberettiget til vejen, eller som i henhold til særlig
overenskomst eller anden bestemmelse skønnes at kunne inddrages under
istandsættelses- og vedligeholdelsespligten.
Istandsættelsens eller vedligeholdelsens omfang
§ 16. Ved vejsynet gives der de fremmødte
adgang til at udtale sig. Over det ved vejsynet passerede føres en
protokol.
Stk. 2.
Snarest muligt efter forhandlingens afslutning
træffer vejmyndigheden beslutning, jf., dog §§ 19 og 20.
Beslutningen kundgøres som nævnt i § 15, stk. 4, og
meddeles samtidig så vidt muligt til enhver, der bliver berørt
af beslutningen.
Stk. 3.
Hvis der konstateres mangler ved vejen, skal
beslutningen indeholde bestemmelser om,
1) i hvilket omfang og på hvilken måde manglerne skal
udbedres,
2) hvorvidt vejen skal istandsættes, således at der sker en
forbedring af denne,
3) hvorledes vejen fremtidig skal vedligeholdes,
4) hvem der skal udføre den påbudte istandsættelse
eller vedligeholdelse, hvilken andel hver enkelt skal lade udføre, og
hvornår arbejdet skal være afsluttet,
5) fordeling af udgifterne ved vejsynet,
6) et skøn over omkostningerne ved vejarbejdet, såfremt
vejmyndigheden påtager sig udførelsen af arbejdet.
Fordelingen af arbejdet
§ 17. Såfremt der ikke foreligger
særlige overenskomster eller andre bestemmelser om fordelingen af de
efter § 16, stk. 3, påbudte arbejder, skal disse fordeles
mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen.
§ 18. Hvis nogen af de vedligeholdelsespligtige
under vejsynet gør gældende, at manglerne ved vejen i
overvejende grad skyldes uvedkommende færdsel, og fremsætter krav
om, at der gennemføres helt eller delvis forbud mod sådan
færdsel, kan han forlange, at vejsynet udsættes i indtil 6
måneder. Hvis der herefter ved vejsynets genoptagelse lovligt er
gennemført helt eller delvis forbud mod uvedkommende færdsel,
kan vejmyndighedens beslutning ikke gå ud over, hvad der er
nødvendigt for at bringe vejen i en stand, der er forsvarlig under
hensyn til den nu tilladte færdsel. Er forbud ikke gennemført,
træffes beslutningen på grundlag af den faktiske færdsel ad
vejen.
§ 19. Hvis der under et vejsyn ikke er enighed om
gyldigheden og forståelsen af særlige overenskomster eller andre
privatretlige bestemmelser om fordelingen af vedligeholdelsesbyrden, eller
om, at disse spørgsmål afgøres af vejmyndigheden, skal
denne opfordre de grundejere, der under henvisning til sådanne
bestemmelser påstår sig helt eller delvis fritaget for
vedligeholdelsespligten, til at indbringe spørgsmålet for
domstolene. Samtidig udsættes vejsynet, indtil endelig dom er afsagt,
jf. dog § 20 , stk 2.
Stk. 2.
Hvis retssag ikke er anlagt inden 6 uger efter
udsættelse af vejsynet, genoptages dette, og beslutning træffes
uden hensyn til de privatretlige forhold.
Vejmyndighedens udførelse af arbejdet
§ 20. Efter begæring af
vedligeholdelsespligtige grundejere, der repræsenterer mindst to
tredjedele af den samlede værdi af de ydelser til vejens
istandsættelse og vedligeholdelse, der er pålagt efter § 16,
stk. 3, kan kommunen påtage sig udførelsen af
istandsættelses- eller vedligeholdelsesarbejdet mod vederlag fra
samtlige vedligeholdelsespligtige. Vejmyndigheden kan tillade, at
bestemmelserne i § 62, stk. 4, finder anvendelse på
sådanne arbejder.
Stk. 2.
Såfremt vejsyn udsættes i medfør af
§ 19, stk. 1, og retssag anlægges inden 6 uger herefter, kan
vejmyndigheden genoptage vejsynet og træffe beslutning om, hvorledes
vejen skal istandsættes eller vedligeholdes og om, at arbejdet
foreløbig helt eller delvis skal udføres ved kommunens
foranstaltning mod vederlag fra de vedligeholdelsespligtige. Fordelingen af
udgifterne udsættes, til endelig dom er afsagt.
Stk. 3.
Hvis de i § 16, stk. 3, nævnte
arbejder ikke udføres rettidigt eller ikke udføres på en
efter vejmyndighedens skøn tilfredsstillende måde, skal
vejmyndigheden, når færdselsmæssige hensyn gør det
påkrævet, foranledige, at det manglende arbejde udføres
ved kommunens foranstaltning for de vedligeholdelsespligtiges regning.
Afsnit III
Private fællesveje i byer og bymæssige
områder
Kapitel 7
Udlæg og anlæg af private
fællesveje
Vejfortegnelse
§ 21. Vejmyndigheden udfærdiger en
fortegnelse over private fællesveje og udlagte private
fællesveje. Trafikministeren kan fastsætte regler for
udarbejdelse og offentliggørelse af vejfortegnelser.
§ 22. (Ophævet).
Vejudlæg
§ 23. Udlæg af en privat fællesvej
foretages af ejerne af de ejendomme, over hvilke vejen skal
føres.
Stk. 2.
I forbindelse med udlæg af en privat
fællesvej efter stk. 1 kan vejmyndigheden bestemme, at der tillige
skal ske udlæg af sådan vej på tilgrænsende eller
nærliggende ejendomme, og at en tidligere udlagt privat fællesvej
skal udlægges i større bredde og med ændret retning og
tværprofil.
Stk. 3.
I særlige tilfælde kan vejmyndigheden selv
foretage udlæg af en privat fællesvej og ændring af en
tidligere udlagt privat fællesvej.
§ 24. Inden en ny privat fællesvej
udlægges, skal skitseprojekt, der angiver vejens retning, bredde og
længdeprofil samt dens tilslutning til andre veje, godkendes af
vejmyndigheden.
Stk. 2.
Ved godkendelsen skal vejmyndigheden navnlig
påse,
1) at udlægget er i overensstemmelse med foreliggende
byplanmæssige dispositioner,
2) at vejen på hensigtsmæssig måde indgår i det
øvrige system af offentlige veje og private fællesveje, idet
skitseprojektet udformes under hensyntagen til vejens klasse således,
at der i fornødent omfang sondres mellem gennemfartsveje og lokale
veje,
3) at hensigtsmæssige vejforhold og parcelformer kan
tilvejebringes såvel på den pågældende ejendom som
på de omliggende arealer,
4) at der sikres de fornødne arealer til holdende og parkerede
motorkøretøjer,
5) at antallet af sidevejsindmundinger i veje med gennemgående
færdsel indskrænkes mest muligt,
6) at udstykkede parcellers direkte adgang til sådanne veje
ligeledes indskrænkes mest muligt,
7) at vandafledning og fremførelse af forsyningsledninger kan
foregå på hensigtsmæssig måde, samt
8) at der om fornødent ved servitut sikres oversigt over
vejsving og vejkryds på den udlagte vej eller ved vejens tilslutning
til bestående veje.
Stk. 3.
Trafikministeren kan fastsætte almindelige
regler og normer for anlæg, udvidelse og ombygning af private
fællesveje, herunder for vejenes forhold til omgivelserne og for
sådanne forhold, som i øvrigt er af betydning for vejenes
ensartethed og trafiksikkerhed.
§ 25. Nye veje kan af vejmyndigheden kræves
udlagt med en bredde på indtil 18 m. Københavns og Frederiksberg
Kommunalbestyrelser kan kræve nye veje udlagt med en bredde på
indtil 20 m.
Stk. 2.
Såfremt tilstedeværende bebyggelse langs
en vej eller en strækning af en vej, der udlægges, bevirker, at
der ikke i medfør af byggelovgivningen kan sikres fornødne
holde- og parkeringsarealer på de tilgrænsende grunde, kan
vejmyndigheden ud over de i stk. 1 nævnte vejbredder kræve
udlagt holdearealer med en bredde på indtil 6 m eller et hertil
svarende areal til parkeringsplads.
Stk. 3.
Ved blinde veje, samt hvor forholdene i øvrigt
gør det ønskeligt, kan vejmyndigheden kræve udlagt areal
til passende vendepladser.
§ 26. I forbindelse med vejudlæg kan
vejmyndigheden ved ekspropriation pålægge ejendomme, der ikke
ejes af den eller de grundejere, der foretager vejudlægget, servitut om
fri oversigt som nævnt i § 24, stk. 2, nr. 8. Hvis
vejmyndigheden selv foretager vejudlægget, kan den ligeledes ved
ekspropriation pålægge sådan servitut.
Stk. 2.
I forbindelse med udstykning m.v., jf. § 29,
stk. 1, kan vejmyndigheden til sikring af oversigtsforholdene som
nævnt i § 29, stk. 2, ved ekspropriation pålægge
ejendomme, der ikke ejes af den eller de grundejere, som foretager
udstykningen m.v., servitut om fri oversigt.
Stk. 3.
Ekspropriation efter stk. 1 og 2 sker i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 5 i lov om offentlige veje.
Stk. 4.
Servitutpålæg, der gennemføres ved
ekspropriation, må ikke iværksættes før
klagefristens udløb, jf. § 7, stk. 3, medmindre dette er
tiltrådt af de berørte ejere og brugere.
§ 27. I forbindelse med skitseprojektets
godkendelse kan vejmyndigheden efter forhandling med politiet træffe
bestemmelse om færdselsregulering eller
færdselsindskrænkning, der skal gennemføres ved vejens
anlæg.
§ 28. I forbindelse med vejudlægget
udlægges hjørnearealer efter reglerne i lov om offentlige veje
§§ 39-40 samt de til vejens anlæg fornødne
skråningsarealer, jf. § 35, stk. 2. Vejmyndigheden kan
bestemme, at skråningsarealerne skal forblive under de
tilstødende ejendomme.
Udstykning m.v.
§ 29. Udstykning, matrikulering eller
arealoverførsel må kun foretages, såfremt enhver af de
derved fremkommende parceller enten lovligt har direkte adgang til en
offentlig vej eller med vejmyndighedens godkendelse har adgang til en anlagt
eller udlagt privat fællesvej.
Stk. 2.
Vil de fremkommende parceller få adgang til en
privat fællesvej, hvis udlæg ikke er godkendt af vejmyndigheden,
kan denne som betingelse for sin godkendelse efter stk. 1 forlange, at
der foretages sådanne ændringer ved vejens længde- og
tværprofil og udstyr og ved oversigtsforholdene ved vejens tilslutning
til andre veje, som arten og omfanget af den forventede fremtidige
færdsel ad vejen begrunder. Det samme gælder, hvis udlægget
af vejen er godkendt af vejmyndigheden, men der ved godkendelsen er forudsat
en mere begrænset færdsel end den, der nu kan forventes.
Stk. 3.
Som betingelse for godkendelse efter stk. 1 kan
vejmyndigheden endvidere forlange, at der i forbindelse med udstykningen m.v.
udlægges eller anlægges nye private fællesveje ikke blot
på den ejendom, der agtes udstykket, men også på
tilgrænsende eller nærliggende ejendomme.
Stk. 4.
Ved afgørelser efter stk. 1 om udstykning
m.v. til private fællesveje og stier skal vejmyndigheden påse, at
der foreligger de fornødne tilladelser efter kapitel 6 i lov om
offentlige veje til benyttelse af bestående overkørsler og
overgange, herunder vej- og stitilslutninger til offentlig vej. Sker
udstykningen med adgang til en udlagt privat fællesvej eller sti, skal
vejmyndigheden endvidere påse, at der foreligger fornøden
tilladelse efter kapitel 6 i lov om offentlige veje til udførelse af
tilslutning fra vejen eller stien til offentlig vej.
§ 30. (Ophævet).
Fremlæggelse af projekt
§ 31. Før et forslag til udlæg af en
privat fællesvej godkendes efter § 24, stk. 1, eller
vejmyndigheden træffer beslutning om udlæg af en privat
fællesvej efter § 23, stk. 2 eller 3, skal projektet
fremlægges til almindeligt eftersyn i mindst 3 uger på
kommunekontoret eller på andet for beboerne bekvemt sted. Om
fremlæggelsen skal der ske forudgående offentlig
kundgørelse i stedlige blade efter vejmyndighedens bestemmelse. I
kundgørelsen skal der angives en frist på mindst 6 uger fra
kundgørelsens dato for fremsættelse af indsigelser og
ændringsforslag. Samtidig med fremlæggelsen skal endvidere
kundgørelsens tekst tilsendes så vidt muligt samtlige
grundejere, der berøres af projektet, og hvis rettigheder
fremgår af tingbogen.
Stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse,
såfremt vejmyndigheden skønner, at vejudlægget udelukkende
har betydning for de ejendomme, der er omfattet af vejudlægget.
Stk. 3.
Vedrører beslutningen efter stk. 2 et
påtænkt vejudlæg efter § 23, stk. 2 og 3, skal
vejmyndigheden, senest 3 uger før der træffes beslutning om
udlæggets gennemførelse, give meddelelse om den
påtænkte beslutning til enhver grundejer, som direkte
berøres af beslutningen, og hvis adkomst fremgår af tingbogen.
Når der er truffet endelig beslutning om nævnte vejudlæg,
skal vejmyndigheden give meddelelse herom til samme grundejere.
Stk. 4.
Såfremt vejmyndigheden beslutter at foretage
væsentlige ændringer i det tidligere fremlagte projekt, foretages
fornyet fremlæggelse m.v. efter reglerne i stk. 1.
Virkning af fremlæggelse
§ 32. Når den i § 31 omtalte
kundgørelse har fundet sted, må indtil videre intet areal, der
er omfattet af kundgørelsen, uden vejmyndighedens tilladelse bebygges
eller på anden måde anvendes i strid med projektet, jf.
§ 35.
§ 33. (Ophævet).
Offentlig kundgørelse m.v.
§ 34. Offentlig kundgørelse i stedlige
blade efter vejmyndighedens bestemmelse skal ske om
1) udfærdigelse af vejfortegnelse efter § 21, og
2) godkendelse eller vedtagelse af udlæg af private
fællesveje, jf. §§ 23 og 28.
Stk. 2.
Meddelelse om de i stk. 1 nævnte
afgørelser skal gives til bygningsmyndigheden.
Stk. 3.
De efter stk. 1 kundgjorte afgørelser skal
respekteres såvel af ejendommenes ejere og brugere som panthavere og
andre indehavere af rettigheder over ejendomme, uanset hvornår deres
rettigheder er erhvervet.
Stk. 4.
Når de i § 7 fastsatte klagefrister er
udløbet og eventuelle klager afgjort, drager vejmyndigheden omsorg for
tinglysning af beslutninger om udlæg af private fællesveje og
pålæg af servitutter m.v.
Stk. 5.
Udgifterne til tinglysning, offentlig
kundgørelse m.m. afholdes af vedkommende kommune. Er udgifterne
foranlediget ved udlæg af private fællesveje i henhold til
§ 23, stk. 1, kan de kræves refunderet af vedkommende
grundejere. Såfremt udgifterne herefter skal fordeles mellem ejerne af
flere til vejen grænsende ejendomme, finder reglerne i § 62
tilsvarende anvendelse.
Retsvirkning af udlæg
§ 35. På arealer, der er optaget på
vejfortegnelsen som udlagte vejarealer, herunder hjørnearealer,
må der ikke opføres ny bebyggelse, herunder ved tilbygning eller
ved genopførelse af nedbrændt eller nedreven bebyggelse, ligesom
der ikke må foretages væsentlige forandringer i eksisterende
bebyggelse. På sådanne arealer må heller ikke indrettes
sportspladser, kirkegårde, tankanlæg, grusgrave eller andre
anlæg af blivende art.
Stk. 2.
Såfremt en bebyggelse m.v. ikke opføres
med jordlinjen i fremtidig vejhøjde, må den ikke uden
vejmyndighedens samtykke opføres i vejlinjen, men skal rykkes så
meget længere tilbage, som svarer til 1,5 gange højdeforskellen,
foruden den fornødne bredde til passage, mindst 1 m.
Stk. 3.
På arealer, der er optaget på
vejfortegnelsen som udlagte vejarealer, herunder hjørnearealer, samt
på fremtidige skråningsarealer for udlagte veje må der ikke
uden vejmyndighedens tilladelse anbringes beplantning, hegn eller foretages
andre foranstaltninger af varig karakter.
§ 36. Vejmyndigheden skal på ejerens
anmodning oplyse denne om beliggenheden af udlagte vejarealer på hans
ejendom samt om den fremtidige vejhøjde.
Stk. 2.
Den som på en ejendom, der er omfattet af en
bestemmelse som nævnt i § 34, stk. 1, vil påbegynde et
byggearbejde, som efter byggeloven ikke kræver byggetilladelse, skal
forinden hos vejmyndigheden indhente oplysning om, hvorvidt arbejdets
udførelse vil være i strid med den pågældende
bestemmelse.
Overtagelse
§ 37. Såfremt udlæg eller
ændring af privat fællesvej efter § 23, stk. 2 og 3,
bevirker, at ejeren af et areal afskæres fra en udnyttelse af arealet,
der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til ejendommens
beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse,
der finder sted af andre tilgrænsende eller omliggende arealer, kan
ejeren begære arealet overtaget helt eller delvis af vejmyndigheden mod
erstatning.
Stk. 2.
Begæringen om overtagelse skal fremsættes
inden 6 måneder efter, at ejeren har fået underretning om
foranstaltningerne, eller hvis klage er indgivet, inden 6 måneder
efter, at endelig afgørelse af klagen er meddelt ejeren. Når
særlige grunde foreligger, kan vejmyndigheden tillade, at
begæring om overtagelse fremsættes efter udløbet af de
nævnte frister.
Stk. 3.
Afslår vejmyndigheden ejerens begæring
eller opnås der ikke enighed om erstatningens størrelse,
henvises sagen til de taksationsmyndigheder, der er nævnt i § 8.
Taksationsmyndighederne afgør, om ejerens begæring skal
imødekommes, og fastsætter erstatning for arealets overtagelse
efter reglerne i § 51 i lov om offentlige veje.
§ 38. (Ophævet).
Vejanlæg efter krav fra vejmyndigheden
§ 39. Af hensyn til udbygning af det samlede
vejnet inden for et område bestemmer vejmyndigheden, i hvilket omfang
og til hvilket tidspunkt en udlagt privat fællesvej, der er optaget
på vejfortegnelsen, skal anlægges som privat
fællesvej.
Stk. 2.
Med hensyn til gennemførelse af et
vejanlæg efter stk. 1 og fordeling af udgifterne hertil finder
reglerne i kapitel 10 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Reglerne i lov om offentlige veje § 45 om
forarbejder og undersøgelser finder tilsvarende anvendelse forud for
anlæg af private fællesveje.
Erstatning
§ 40. Arealer, der er udlagt som privat
fællesvej efter § 23, stk. 1, eller ved retningsplan efter
den hidtidige bygningslovgivning eller i henhold til en med kommunens
godkendelse derom pålagt deklaration, kan kræves stillet til
rådighed for vejanlægget uden erstatning.
Stk. 2.
Når vejens anlæg i disse tilfælde
sker efter påbud fra vejmyndigheden efter § 39, kan ejeren dog
forlange erstatning for nedrivning af bygninger, fjernelse af anlæg af
blivende art, tab af hegn, beplantning og afgrøder samt for ulemper i
øvrigt, såfremt bygninger m.v. er lovligt anbragt.
Stk. 3.
Arealer, der
1) af vejmyndigheden er udlagt som privat fællesvej efter
§ 23, stk. 2 og 3,
2) alene ved byplan eller lokalplan er fastlagt som vej,
kan kun kræves afgivet til vejanlægget mod erstatning,
herunder for bygninger, andre anlæg af blivende art, hegn, beplantning,
afgrøder samt ulemper m.v. af den i stk. 2 angivne art.
Stk. 4.
Ved erstatningens fastsættelse bliver heri at
afkorte den forøgelse af værdi, som den tilbageblivende ejendom
skønnes at opnå. Som følge heraf kan erstatningen helt
bortfalde, når den af vejmyndigheden påtænkte
foranstaltning skønnes at ville medføre større fordel
for ejeren end det tab, der påføres ham ved
foranstaltningen.
Stk. 5.
I mangel af mindelig overenskomst med vejmyndigheden
fastsættes erstatningen i de i stk. 2 og 3 angivne tilfælde
af taksationsmyndighederne.
Anlæg og ibrugtagning af vej
§ 41. En privat fællesvej eller en
strækning heraf må ikke anlægges eller tages i brug som
færdselsareal, før vejudlægget er godkendt efter § 24
eller efter de i § 43 omhandlede regler. Vejmyndigheden skal endvidere
have godkendt detailprojekt for vejanlægget, herunder længde- og
tværprofil, befæstelse og afvanding m.v.
Stk. 2.
Når forholdene taler derfor, kan vejmyndigheden
tillade, at vejen midlertidigt anlægges efter et af vejmyndigheden
godkendt foreløbigt detailprojekt.
Fordeling af anlægsudgifter
§ 42. Med hensyn til fordelingen af udgifterne ved
anlægget af en privat fællesvej og betalingen af grundejernes
andele heraf samt til adgangen til at opnå lån af kommunen eller
lån mod kommunegaranti til sådanne arbejder finder reglerne i
§ 57, stk. 4, § 59 og § 62 anvendelse. Anmodning om
fordeling af udgifterne skal fremsættes over for vejmyndigheden,
før arbejdet påbegyndes, og arbejdet må herefter
først påbegyndes, når endelig beslutning foreligger.
Vejudlæg efter anden lovgivning
§ 43. Reglerne i §§ 23-29, jf. §§ 31-34,
finder ikke anvendelse, når private fællesveje
1) fastlægges endeligt ved lokalplan eller
2) fastlægges ved beslutning af en ekspropriationskommission
efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom.
Stk. 2.
I de tilfælde, der er omtalt i stk. 1, skal
vejudlægget optages i vejfortegnelsen.
Udskillelse af vejareal i matriklen
§ 43 a. I København kan anlagt privat
fællesvej afskrives eller udskilles i matriklen. Eventuelle private
rettigheder over arealet kan efter begæring sikres ved optagelse i
vejfortegnelsen, jf. § 21.
Kapitel 8
Forskellig råden over private fællesveje
Forandringer, færdselsregulering m.v.
§ 44. Med fornødent samtykke fra politiet,
jf. færdselslovens § 92 og § 100, kan vejmyndigheden lade
foretage forandringer ved en privat fællesvejs indretning eller
anlæg og foretage hel eller delvis afspærring af vejen for
gennemgående trafik samt foretage andre færdselsmæssige
foranstaltninger med henblik på at begrænse færdslen
på vejen. Udgifterne herved afholdes af vejmyndigheden, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
Gennemføres de forandringer og
foranstaltninger, der er omtalt i stk. 1, for at forbedre det trafikale
miljø på vejen, f.eks. ved etablering af opholds- og
legeområder eller stillevejsområder, finder reglerne i
§§ 57-62 om afholdelse af udgifterne og arbejdernes gennemførelse
m.v. tilsvarende anvendelse, for så vidt der ikke er truffet anden
aftale om projektets finansiering og gennemførelse.
Stk. 3.
Forandringer og foranstaltninger som nævnt i
stk. 1 må ikke iværksættes uden vejmyndighedens og
politiets samtykke.
Belysning
§ 45. Vejmyndigheden kan bestemme, at private
fællesveje og arealer, herunder gårdarealer, der benyttes som
offentligt tilgængelige færdselsveje, skal holdes belyst af
ejerne af de tilgrænsende ejendomme eller af vedkommende arealer.
Stk. 2.
Vejmyndigheden kan endvidere bestemme, at belysningen
skal udføres ved vejmyndighedens foranstaltning, men for grundejernes
regning.
Stk. 3.
Med hensyn til fordeling af udgifterne til
nyanlæg, til forbedring af eksisterende anlæg og til driften og
med hensyn til vejmyndighedens udførelse af arbejdet finder reglerne i
§§ 57-62 tilsvarende anvendelse.
§ 46. Bestemmelserne i lov om offentlige veje i
kapitel 11 om fremspringende bygningsdele og tankanlæg og i kapitel 12
om vejskilte og færdselstavler m.v. og hegn mod vej finder tilsvarende
anvendelse på private fællesveje.
Beplantning
§ 47. På private fællesveje må
træer og anden beplantning kun plantes med vejmyndighedens samtykke.
Når vejens istandsættelse eller hensynet til færdslen
gør det nødvendigt, kan vejmyndigheden kræve træer
og anden beplantning på eller over disse veje fjernet, nedskåret,
opstammet eller studset. Hvis vejmyndighedens krav ikke efterkommes inden for
en fastsat frist, kan vejmyndigheden lade arbejdet udføre ved sin
foranstaltning på grundejernes bekostning. Med hensyn til fordelingen
mellem grundejerne af udgifterne ved en af vejmyndigheden krævet
fjernelse af træer og anden beplantning og med hensyn til kommunens
udførelse af arbejdet finder reglerne i §§ 57-62 tilsvarende
anvendelse.
Overkørsler og overgange
§ 48. Bestemmelserne i kapitel 6 i lov om
offentlige veje om etablering og benyttelse af overkørsler og
overgange, herunder vej- og stitilslutninger, finder tilsvarende anvendelse
ved private fællesveje, således at de beføjelser, der er
tillagt vejbestyrelsen her udøves af vejmyndigheden.
Stk. 2.
Tilladelse efter stk. 1 kan kun meddeles, hvis
også fornøden tilladelse foreligger efter lov om offentlige
veje.
Stk. 3.
Såfremt vejmyndigheden nægter ejeren af et
areal tilladelse til etablering af en ny adgang eller ændret benyttelse
af en bestående adgang i henhold til stk. 1, og ejeren derved
afskæres fra en udnyttelse af arealet, der er økonomisk rimelig
og forsvarlig under hensyn til arealets beliggenhed og øvrige
beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse, der finder sted af andre
tilgrænsende eller omliggende arealer, kan ejeren begære arealet
overtaget helt eller delvis af vejmyndigheden mod erstatning, medmindre
vejmyndigheden kan anvise anden fornøden adgang til arealet. I mangel
af mindelig overenskomst med vejmyndigheden træffes afgørelse
efter denne bestemmelse af taksationsmyndighederne. Begæringen om
overtagelse skal fremsættes inden 6 måneder efter, at ejeren har
fået underretning om vejmyndighedens beslutning, eller hvis klage er
indgivet, inden 6 måneder efter, at endelig afgørelse af klagen
er meddelt ejeren.
Særlig brug af vejareal
§ 49. Uden samtykke fra vejmyndigheden må
arealer af private fællesveje ikke anvendes til:
1) varig eller midlertidig anbringelse af affald, materiel, materialer,
løsøregenstande, skure, skurvogne, boder, automater, skilte,
hegn eller lignende,
2) anbringelse af køretøjer med henblik på salg
eller udlejning uden fører og
3) anbringelse af køretøjer i forbindelse med reparation,
påfyldning af drivmidler, rengøring eller lignende, når
dette sker som led i en erhvervsvirksomhed.
Stk. 2.
Tilladelse efter stk. 1 forudsætter, for
så vidt angår anvendelse, der indvirker på vejens hidtidige
karakter eller på færdselsforholdene, samtykke fra grundejerne og
meddeles efter forhandling med politiet.
Stk. 3.
Såfremt nogen uden tilladelse anbringer
genstande m.v., der er nævnt i stk. 1, og den
pågældende ikke efterkommer et påbud om at fjerne disse, er
vejmyndigheden berettiget til for den pågældendes regning at
fjerne det anbragte. Er det anbragte til ulempe for færdslen, er
vejmyndigheden og i påtrængende tilfælde politiet
berettiget til uden forudgående påbud at fjerne det anbragte for
den pågældendes regning.
Stk. 4.
Ved byggeri, udgravning og opfyldning på og ved
private fællesveje finder reglerne i lov om offentlige veje § 101
tilsvarende anvendelse.
§ 50. Nedlægning eller omlægning af
underjordiske ledninger i private fællesveje samt anbringelse eller
flytning af stangrækker, lysstandere og lignende på sådanne
veje må kun foretages med vejmyndighedens godkendelse, medmindre andet
følger af særlig lovgivning.
Stk. 2.
Uanset bestemmelserne i stk. 1 og § 49,
stk. 4, kan ejeren af en ledning lade udføre uopsættelige
reparationer af ledningen, men skal snarest foretage anmeldelse herom til
vejmyndigheden.
Stk. 3.
Grundejerne kan ikke modsætte sig
udførelsen af foranstaltninger eller arbejder, der er godkendt i
henhold til stk. 1 eller godkendt eller krævet af vejmyndigheden i
henhold til § 49, stk. 4.
Ledninger og opgravninger
§ 51. Vejmyndigheden kan tillade, at ledninger,
kabler eller lignende anlæg anbringes i eller over udlagte private
fællesveje.
Stk. 2.
Tilladelse i henhold til stk. 1 betinges af, at
ledningsejeren yder vedkommende grundejere erstatning for eventuel skade ved
ledningsanlæggets anbringelse og tilstedeværelse og ved eftersyn
og istandsættelse af dette.
Stk. 3.
Grundejerne har pligt til at give fornøden
adgang til anbringelse, eftersyn og istandsættelse af
anlæggene.
§ 52. Arbejder på ledninger i eller over
private fællesveje og udlagte private fællesveje, herunder
nødvendig flytning af ledninger m.v. i forbindelse med vejens
anlæg, regulering eller omlægning, bekostes af vedkommende
ledningsejer, medmindre andet særligt er bestemt ved overenskomst eller
kendelse afsagt af en landvæsenskommission eller
ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden
ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, eller afgørelse
truffet af en kommunalbestyrelse, et amtsråd eller
Hovedstadsrådet efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf.
§ 40 sammenholdt med § 5.
Stk. 2.
Arbejder på ledninger i eller over private
fællesveje udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre andet
særligt er bestemt. Vejmyndigheden kan dog kræve selv at
udføre vejarbejder i forbindelse med ledningsarbejder,
1) hvor der er behov for at koordinere ledningsarbejdet med andre
arbejder på vejarealet,
2) hvor ledningsejeren ikke overholder vilkår stillet i
medfør af § 51, eller
3) hvor hensyn af tilsvarende vægt gør sig
gældende.
Stk. 3.
Tvistigheder mellem en vejmyndighed og et
forsyningsselskab vedrørende ledninger i og over vejareal, jf.
stk. 1, og § 49, stk. 4, og §§ 50-51, afgøres af
trafikministeren.
Kapitel 9
Nedlæggelse af private fællesveje
§ 53. Vejmyndigheden skal tage stilling til
spørgsmålet om nedlæggelse eller omlægning af en
privat fællesvej, såfremt der fremsættes anmodning herom
fra en grundejer, der har den fornødne interesse i
spørgsmålet. Vejmyndigheden kan af egen drift tage stilling til
det nævnte spørgsmål.
Stk. 2.
Vejen skal helt eller delvis opretholdes som privat
fællesvej, hvis den efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en
ejendom eller nogen af dens lodder, og der ikke samtidig etableres anden
vejadgang, eller hvis vejen i øvrigt er af vigtighed for en ejendom
med vejret til vejen.
Stk. 3.
Beslutning om omlægning af en privat
fællesvej eller fremskaffelse af anden vejadgang i forbindelse med
nedlæggelse af privat fællesvej kan gennemføres ved
ekspropriation efter reglerne i lov om offentlige veje, kapitel 5, i
områder omfattet af reglerne i afsnit III tillige ved
vejudlæg.
Stk. 4.
Foranstaltninger, der gennemføres ved
ekspropriation, må ikke iværksættes før
klagefristens udløb, jf. § 7, stk. 3, medmindre dette er
tiltrådt af de berørte ejere og brugere.
§ 54. En beslutning om, at vejen eller dele af
denne agtes nedlagt eller omlagt, skal meddeles i stedlige blade efter
vejmyndighedens bestemmelse. Beslutningen skal samtidig meddeles
til
1) ejere af ejendomme, der grænser til vejen, eller som har
tinglyst vejret til vejen,
2) ejere af andre ejendomme, som må antages at have vejret til
vejen, og
3) så vidt muligt ejere af de arealer, der hører til
vejen.
Stk. 2.
I meddelelserne skal der gives de vejberettigede en
frist på ikke under 8 uger til at fremkomme med indsigelser mod
beslutningen. Meddelelsen skal endvidere indeholde oplysning om indholdet af
§ 53, stk. 2, § 54, stk. 3, og §§ 55 og 56.
Stk. 3.
Såfremt vejmyndigheden afviser en indsigelse
efter stk. 2 om, at vejen skal opretholdes i medfør af § 53,
stk. 2, kan afgørelsen kræves indbragt for de
taksationsmyndigheder, der er nævnt i lov om offentlige veje,
§§ 57-58, inden 8 uger efter at afgørelsen er meddelt de
pågældende.
§ 55. Hvis vejmyndigheden ikke selv har rejst
spørgsmål om vejens nedlæggelse eller omlægning, kan
vejmyndigheden fordele udgifterne ved sagens behandling, herunder udgifterne
til notering i matriklen og berigtigelse af tingbogen, jf. § 56,
stk. 2, mellem de grundejere, der er interesseret i nedlæggelsen
eller omlægningen. I omkostningerne fradrages beløb, der
måtte fremkomme ved afhændelse af arealer i henhold til
§ 56, stk. 1.
Stk. 2.
Hvis vejmyndigheden ikke selv har rejst
spørgsmålet om vejens nedlæggelse, skal
taksationsmyndighederne træffe beslutning om fordeling af de udgifter
ved taksationsforretningerne, som det i medfør af § 59,
stk. 1, og § 62, stk. 2, i lov om offentlige veje
påhviler vejbestyrelsen at udrede. Udgifterne kan pålægges
såvel de grundejere, der har interesse i sagen, som vejmyndigheden.
Taksationsmyndigheden skal herved særlig lægge vægt
på, om det har været rimeligt at kræve sagen forelagt for
taksationsmyndighederne.
§ 56. Såfremt vejen besluttes nedlagt, og
ingen kan godtgøre sin ret til vejarealet, skal dette, delt efter
vejens midtlinie, tilbydes ejerne af de til vejen grænsende ejendomme
mod betaling af de med arealets frigørelse forbundne omkostninger.
Hvis en grundejer ikke modtager et sådant tilbud, kan vejmyndigheden
frit råde over det areal, der er tilbudt den pågældende.
Vejmyndigheden kan i særlige tilfælde tilpligte ejeren af en
tilgrænsende ejendom at overtage et aflagt vejareal.
Stk. 2.
Vejmyndigheden sørger for, at omlægning,
udlæg eller nedlæggelse af private fællesveje i henhold til
beslutningen noteres i matriklen og berigtiges i tingbogen.
Kapitel 10
Istandsættelse og vedligeholdelse af private
fællesveje
Grundejernes forpligtelser
§ 57. Det påhviler ejerne af de til en
privat fællesvej grænsende ejendomme at holde vejen i en under
hensyn til færdslens art og størrelse god og forsvarlig stand.
Vejen skal være forsynet med forsvarligt afløb.
Stk. 2.
Vejmyndigheden bestemmer, i hvilket omfang og på
hvilken måde private fællesveje med tilhørende
afløb skal vedligeholdes, og kan for at opnå det i stk. 1
nævnte formål tillige bestemme, at en sådan vej skal
istandsættes, således at der sker en forbedring af denne.
Vejmyndigheden bestemmer, hvornår arbejdet skal være afsluttet,
og om det skal udføres som et samlet arbejde, også i
regnskabsmæssig henseende, under vejmyndighedens kontrol, eller om de
enkelte grundejere skal lade udføre en nærmere angiven del af
arbejdet.
Stk. 3.
Hvis det efter § 58 eller § 60
pålægges andre end ejerne af de grunde, der grænser til
vejen, at deltage i udgifterne ved arbejdet, skal dette altid udføres
som et samlet arbejde under vejmyndighedens kontrol.
Stk. 4.
Vejmyndigheden kan træffe beslutning om, at
flere private fællesveje, der i færdselsmæssig henseende
udgør en enhed, skal istandsættes og vedligeholdes som et samlet
arbejde, således at udgifterne ved arbejderne fordeles mellem samtlige
bidragspligtige under et. Det skal fremgå af beslutningen, om de
konkrete arbejder på de enkelte veje skal udføres på samme
tid eller til forskellig tid.
Andre brugeres forpligtelser
§ 58. Vejmyndigheden kan bestemme, at andre
brugere af en privat fællesvej end ejerne af de tilgrænsende
grunde skal deltage i udgifterne ved vedligeholdelsen eller
istandsættelsen, såfremt deres benyttelse af vejmyndigheden
skønnes i særlig grad at medføre slid på vejen.
Dette gælder også for benyttelse af midlertidig karakter.
Stk. 2.
Såfremt vejmyndigheden efter § 44
afslår en ansøgning fra ejerne af de tilgrænsende grunde
om indførelse eller opretholdelse af forbud mod gennemgående
færdsel på en privat fællesvej og denne færdsel i
særlig grad medfører slid på vejen, afholder kommunen en
dertil svarende del af udgifterne ved vejens vedligeholdelse og
istandsættelse.
Vejsyn m.v.
§ 59. Før vejmyndigheden efter § 57,
jf. § 58, træffer beslutning om udførelse af
vedligeholdelse eller istandsættelse af en privat fællesvej som
et samlet arbejde, skal enhver, som vil blive berørt af beslutningen,
indkaldes med mindst 2 ugers varsel til vejsyn eller andet møde, hvor
der gøres rede for den påtænkte beslutning, herunder om
fordelingen af udgifterne ved arbejdet. På mødet
fastsætter vejmyndigheden en frist på ikke under 3 uger for
adgang til over for vejmyndigheden at fremkomme med indsigelser mod den
påtænkte beslutning eller ændringsforslag. Over det ved
mødet passerede føres en protokol.
Stk. 2.
I stedet for at foretage indkaldelse som nævnt i
stk. 1 kan vejmyndigheden gøre enhver, som vil blive
berørt af den påtænkte beslutning, bekendt med indholdet
af denne. I meddelelsen fastsættes en frist på ikke under 3 uger
for adgang til over for vejmyndigheden at fremkomme med indsigelser og
ændringsforslag.
Stk. 3.
Endelig beslutning kan først træffes,
når de i stk. 1 og 2 omhandlede frister er udløbet. Om
beslutningen sendes så vidt muligt meddelelse til enhver, der
berøres af beslutningen.
Stk. 4.
Vejmyndighedens beslutning efter stk. 1-3 kan
indeholde nærmere bestemmelser om snerydning m.v. af vejen i
overensstemmelse med lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje.
Servitutforpligtelse
§ 60. I det omfang det efter tinglyste servitutter
påhviler andre end ejerne af de tilgrænsende ejendomme at
vedligeholde en privat fællesvej, kan vejmyndigheden, før
reglerne i §§ 57 og 58, stk. 1, jf. § 59, bringes i
anvendelse, forlange, at de pågældende skal lade et påbudt
vedligeholdelses- eller istandsættelsesarbejde udføre eller
afholde udgifterne herved.
Kommunens udførelse af arbejdet
§ 61. Vejmyndigheden kan bestemme, at et efter
§ 57, jf. § 58, stk. 1, og § 60, påbudt samlet
istandsættelses- eller vedligeholdelsesarbejde skal udføres ved
kommunens foranstaltning, men for de forpligtedes regning.
Stk. 2.
Hvis arbejder, der er påbudt efter § 57,
jf. § 58, stk. 1, og § 60, ikke udføres rettidigt eller
ikke udføres på en efter vejmyndighedens skøn
tilfredsstillende måde, skal vejmyndigheden foranledige, at det
manglende arbejde snarest muligt udføres ved kommunens foranstaltning
for de forpligtedes regning.
Stk. 3.
Efter overenskomst med ejerne af de ejendomme, der
grænser til en privat fællesvej, kan kommunen helt eller delvis
påtage sig den fremtidige istandsættelse og vedligeholdelse af
vejen for grundejernes regning, jf. dog § 58, stk. 2, eventuelt mod
et fast årligt vederlag.
Stk. 4.
Såfremt der fremsættes begæring om
etablering af en ordning som nævnt i stk. 3, fra
vedligeholdelsespligtige grundejere, der ved en fordeling efter reglerne i
§ 62, stk. 1 og 2, er eller vil kunne blive pålagt at afholde
mindst to tredjedele af udgifterne ved vejens vedligeholdelse m.v., kan
vejmyndigheden bestemme, at der skal gælde en sådan ordning for
samtlige grundejere.
Fordeling af udgifter ved samlede arbejder
§ 62. Når istandsættelse eller
vedligeholdelse af en privat fællesvej udføres som et samlet
arbejde, fordeles udgifterne ved arbejdet mellem ejerne af tilgrænsende
ejendomme med vejret til vejen af vejmyndigheden efter §§ 11-12 i lov om
grundejerbidrag til offentlige veje. Er der i overenskomster efter § 61,
stk. 3, optaget andre regler om fordeling af udgifterne, skal
fordelingen dog ske efter disse regler. Hvis der i øvrigt i
servitutter, vedtægter for grundejerforeninger eller lignende er
fastsat særlige regler om fordelingen af udgifterne, kan vejmyndigheden
foretage fordelingen efter disse regler.
Stk. 2.
Er der ikke enighed mellem grundejerne om, hvem der
har vejret til vejen, eller om anvendelse af de i stk. 1 nævnte
private bestemmelser, henvises grundejerne til at indbringe
spørgsmålene for domstolene. Vejmyndigheden fordeler herefter
udgifterne mellem ejerne af samtlige til vejen grænsende ejendomme
efter §§ 11-12 i lov om grundejerbidrag til offentlige veje.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af udgifter ved arbejder, der er
udført af kommunen, kan medregnes administrationstillæg efter
reglerne i lov om grundejerbidrag til offentlige veje.
Stk. 4.
Vejmyndigheden kan tillade, at udgifterne ved
arbejder, der udføres ved kommunens foranstaltning, betales af
grundejerne over et tidsrum på 5-15 år, der fastsættes
under hensyn til beløbets størrelse. Det samme gælder
samlede arbejder, der udføres ved grundejernes foranstaltning,
såfremt vedkommende kommune efter grundejernes anmodning stiller de
fornødne midler til rådighed eller garanterer for lån,
optaget af grundejerne. Det til enhver tid skyldige beløb forrentes af
grundejerne til en rente, der fastsættes af vejmyndigheden.
Afsnit IV
Kapitel 11
Forskellige bestemmelser
Udstykning
§ 63. Vejmyndigheden kan forlange, at approbation
ikke meddeles på udstykninger m.v., som vil komme i strid med en
forsvarlig og hensigtsmæssig udformning af vejforholdene.
Vejnavne, husnumre
§ 63 a. Bestemmelserne i lov om offentlige veje
§§ 109 og 110 om vejnavne og husnumre finder tilsvarende anvendelse
på private fællesveje.
Afholdelse af erstatningsudgifter
§ 64. Udgiften til erstatning i de i §§ 26,
37, 40, 48, stk. 3, og § 53, stk. 3, nævnte
tilfælde afholdes af vedkommende kommune.
Udpantning
§ 65. For beløb, som en kommune efter loven
har betalt forskudsvis, og for beløb der er betalt i henhold til
kommunegaranti, jf. § 20, stk. 1, og § 62, stk. 4, har
kommunen pant og fortrinsret som for kommunale ejendomsskatter.
Beløbene kan inddrives ved udpantning i den bidragspligtige
ejendom.
Stk. 2.
Betalingsordninger efter stk. 1 og
garantiordninger efter § 62, stk. 4, skal fremgå af de
kommunale ejendomsskatteopgørelser.
§ 65 a. Betingelse, der knyttes til tilladelser
eller godkendelser i henhold til loven eller forskrifter udfærdiget i
medfør af loven, er bindende for ejere og indehavere af andre
rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.
Vejmyndigheden lader betingelsen tinglyse på ejendommen på
ejerens bekostning.
Bortfald af servitutforpligtelser
§ 66. Påhviler det efter overenskomst,
servitut eller anden bestemmelse, jf. § 19, stk. 1, og § 60,
der er mere end 20 år gammel, nogen at deltage i vedligeholdelsen eller
istandsættelsen af en privat fællesvej eller i betalingen af
omkostningerne herved, kan den forpligtede forlange, at vejmyndigheden
indbringer spørgsmålet om bestemmelsens opretholdelse for de i
lov om offentlige veje §§ 57-58 omhandlede taksationsmyndigheder. Er den
forpligtede kommunalbestyrelsen, kan den på samme måde og under
samme betingelser forelægge spørgsmålet om bestemmelsens
opretholdelse for de nævnte myndigheder.
Stk. 2.
Finder taksationsmyndighederne, at forpligtelsen i
væsentlig grad går ud over, hvad der kunne påregnes ved
bestemmelsens oprettelse, kan de bestemme, at forpligtelsen helt eller delvis
skal bortfalde, eventuelt mod erstatning.
Stk. 3.
Kommissionen skal pålægge de parter, der
er interesseret i sagen, at afholde de udgifter ved taksationsforretningerne,
som det i medfør af lov om offentlige veje, § 59, stk. 1, og
§ 62, stk. 2, påhviler kommunalbestyrelsen at udrede. Ved
fordelingen af udgifterne mellem parterne skal kommissionerne tage hensyn
til, om det kan anses for rimeligt, at sagen er indbragt for
taksationsmyndighederne. Der tillægges udpantningsret for
beløbet.
Straffebestemmelser m.v.
§ 67. Med bøde straffes den, der
1) overtræder §§ 14, stk. 1 og 4, 24, stk. 1, 32,
35, 41, stk. 1, 44, stk. 3, 47, 49, stk. 1 og 4, 50 og 51,
stk. 3,
2) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i tilladelse eller
godkendelse i henhold til loven eller de i medfør af loven
udfærdigede forskrifter, og
3) undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i
henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede
forskrifter.
Stk. 2.
I forskrifter, som udstedes i henhold til loven, kan
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser
i forskrifterne.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 68. Det påhviler den til enhver tid
værende ejer af en ejendom såvel som den, der har begået
overtrædelsen, at berigtige den ved overtrædelsen skabte
retsstridige tilstand, medmindre der meddeles fornøden
dispensation.
Stk. 2.
Efterkommer en ejer eller bruger af en ejendom ikke et
ham meddelt påbud om berigtigelse af et ulovligt forhold, kan det ved
dom pålægges ham inden en fastsat tidsfrist under tvang af
fortløbende bøder at berigtige forholdet.
Stk. 3.
Når et ved dom meddelt påbud om at
berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes inden for den i dommen
fastsatte frist, og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at
føre til, at den pågældende efterkommer påbuddet,
kan vedkommende kommunale myndighed foretage det nødvendige til
forholdets berigtigelse mod godtgørelse fra ejeren eller den, der har
begået overtrædelsen.
Stk. 4.
Politiet yder de i loven omhandlede myndigheder
bistand efter regler, som fastsættes efter forhandling mellem
trafikministeren og justitsministeren.
Ikrafttræden m.v.
§ 69. Denne lov træder i kraft den 1. januar
1973.
Stk. 2.
Trafikministeren fastsætter de overgangsregler,
der er nødvendige i forbindelse med lovens gennemførelse.
Stk. 3.
Ved lovens ikrafttræden ophæves
1) § 8, stk. 2-7, og § 9 i lov af 14. december 1857
indeholdende nogle forskrifter om gader, veje og vandløb i
København, som ændret ved lov nr. 85 af 31. marts 1926,
2) lov af 14. april 1865 om istandsættelsen og vedligeholdelsen
af private veje, til hvis afbenyttelse flere er udelukkende berettigede, med
tillæg af 30. november 1876 og ændringer af 1. april 1909,
3) § 4 i lov nr. 127 af 25. marts 1970 om ændringer i
vejlove som følge af ændringerne i den kommunale
styrelseslovgivning m.v.
§ 70. I lov af 14. dec. 1857, indeholdende nogle
forskrifter om gader, veje og vandløb i København, som
ændret ved lov nr. 85 af 31. marts 1926, affattes § 8,
stk. 1, således:
»Det påhviler ejerne af de til en privat gade, vej,
plads eller sti grænsende ejendomme at forsyne gaden med forsvarligt
afløb for gaden og for de ved gaden liggende bygninger, når
dette ikke tilstrækkeligt afledes på anden måde.
Magistraten bestemmer, på hvilken måde de til gaderne
hørende vandløb skal istandsættes og vedligeholdes,
hvilken andel af arbejdet hver enkelt ejer skal lade udføre, og
hvornår det skal være fuldført. Udføres arbejdet
ikke, foranstalter magistraten det udført for vedkommendes
regning.«
§ 71. Denne lov gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Lov nr. 233 af 21. april 1999 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven træder i kraft den 1. juli 1999.
Trafikministeriet, den 19. august
1999
Sonja Mikkelsen
/Henrik Hansen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om private fællesveje (Etablering af en tilladelsesordning for kabler m.v. til brug for elektroniske kommunikationsnet i private fællesveje på landet) Retsinformation · 6. oktober 2022
- 2017-5. Afgørelse om udgiftsfordelingen ved istandsættelse af vej havde ikke hjemmel i lov om private fællesveje Retsinformation · 5. maj 2017
- Forslag til Lov om ændring af lov om private fællesveje, lov om letbane på Ring 3 og lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro (Etablering af en tilladelsesordning for ledninger, kabler og tilbehør i private fællesveje på landet og tilpasning af visse anlægslove til VVM-direktivet og naturbeskyttelsesdirektiverne) Retsinformation · 5. oktober 2023
- Forslag til Lov om private fællesveje Retsinformation · 17. december 2010
- Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om kommuners adgang til at betale for udgifterne til driften af belysningen på private fællesveje Retsinformation · 19. august 2009
- Forslag til lov om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v., lov om private fællesveje og jernbaneloven (Opgavebortfald og forenkling af sagsgange ved vejmyndighedernes dispositioner over veje samt hjemmel til undtagelse fra kravet om miljøkonsekvensvurdering for vej- og jernbaneprojekter til forsvarsformål og civile beredskabsformål) Retsinformation · 24. april 2025