Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-159

KEN nr 9404 af 30/05/2005Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet5. juli 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2005-6-159

[K] har klaget til Pressenævnet over, at B.T. har afvist at

bringe et genmæle vedrørende to artikler bragt i bladet den 14. og 18. januar

2005.

Artiklen den 14. januar 2005 med overskriften ”

[K] pjækkede fra ministers jobtilbud

”,

har følgende underrubrik: ”Langtidsledige [K] indrømmer blankt, at han

pjækkede

fra minsterens tilbud på TV om et job. Claus Hjort er harm.”

Artiklen har følgende ordlyd:

”Det er nok ikke hver dag, at selveste beskæftigelsesministeren

vil hjælpe en med at finde arbejde. Ikke desto mindre var det tilfældet for

langtidsledige [K].

Han valgte dog at tage sig en pjækker, da han var bange for, at

ministerens jobtilbud ville betyde, at han mistede et kursus, han hellere

ville

på.

Den libanesiske familiefar [K] var én af de tre langtidsledige,

som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen skulle finde arbejde til i

tv-programmet ”Velkommen til virkeligheden” på TV 2.

[K] har været arbejdsløs i 16 ud af de 18 år, han har været i

Danmark. For nylig gennemgik han et kursus, der kunne give ham arbejde som

vagtmand, der er hans store drøm. Men han dumpede i prøven, og derfor mente

Claus Hjort Frederiksen, at det nu var vigtigt, at han fik et arbejde for at

komme i gang.

Men [K] mødte ikke op den dag, hvor Claus Hjort Frederiksen

skulle have ham med til rengøringsselskabet ISS.

Han skulle passe sit barn, der var blevet syg, til ministerens

Læs alt

store frustration.

Det var pjæk

Overfor B.T. afslører [K] dog, at det var rent pjæk. Han vidste,

at hvis han tog imod rengøringsarbejdet, ville han ikke kunne komme på endnu

et

vagtmandskursus og forfølge sin drøm om at blive vagtmand.

”

Artiklen den 18. januar 2005 med overskriften ”

[K] til samtale

”, har følgende ordlyd:

”Langtidsledige [K] blev væk fra ministers jobtilbud på TV. Nu

risikerer familiefaderen at miste kontanthjælp.

Det kan koste en libanesisk familiefar dyrt, at han valgte at

udeblive fra en jobsamtale, som beskæftigelsesminister Claus Hjort

Frederiksen

(V) havde arrangeret som led i tv-programmet ”Velkommen til

virkeligheden.”

Libanesiske [K] bliver nu indkaldt til kammeratlig samtale hos

jobkonsulenterne i Københavns Kommunes Etnisk Enhed. Det sker, efter at han

over for B.T. har givet udtryk for, at det var pjæk, da han blev væk fra den

jobsamtale hos rengøringsgiganten ISS, som ministeren havde fået i stand. [K]

risikerer dermed, at kommunen skærer toppen af hans kontanthjælp som straf.

[K] var en af de tre langtidsledige, som Claus Hjort Frederiksen

forgæves forsøgte at finde arbejde til i TV2-programmet onsdag i sidste uge.

Af

udsendelsen fremgik det, at [K] udeblev, fordi han var nødt til at blive

hjemme

for at passe sit syge barn.

Drømmen forsvandt

Men dagen efter erkendte familiefaderen, at han blev væk, fordi

han var overbevist om, at et ja til et rengøringsjob ville betyde, at han

ikke

kunne forfølge sin drøm om at blive vagtmand.

»Jeg ville hellere være vagtmand eller chauffør. Det prøvede jeg

også at forklare beskæftigelsesministeren,« begrundede [K] sit afbud til

jobsamtalen i B.T.

...”

[K] har anmodet om, at der bringes følgende genmæle:

”I to artikler bragt i BT hævdes at jeg – [K] – skulle have

pjækket fra en jobsamtale som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen

havde arrangeret i forbindelse med et tv-program bragt på TV2. Det fremgår af

artiklerne, at jeg skulle have indrømmet, at jeg pjækkede. Det er løgn. Jeg

var

hjemme med et sygt barn og holdt altså barns 1. sygedag, hvilket man også har

lov til selvom man er på kontanthjælp. Jeg kan bevise, at jeg både har været

til almindelig læge og vagtlæge med mit barn.

Jeg har ikke ønsket at tale med BT’s journalister og artiklerne

om mig bygger således ikke på mine ord, men må være journalistens egen

fantasi.

Disse useriøse artikler har gjort mig stor skade og jeg ønsker

hermed at berigtige fakta.

[K]”

Ved brev af 26. januar 2005 afviste B.T. at bringe et genmæle.

[K] anfører, at det ikke er korrekt, at han pjækkede fra

jobsamtalen, da han på grund af sit barns sygdom holdt barnets 1. sygedag.

Han afviser, at han skulle være blevet interviewet af journalist

[A]. Det er korrekt, at journalisten ringede til ham dagen efter

tv-udsendelsen,

men han afslog at tale med ham. Journalisten og en kollega opsøgte ham

herefter

på bopælen, men han bad dem forlade stedet og afslog at svare på spørgsmål om

sagen. Artiklens oplysninger og citater vedrørende hans person er opdigtede,

da

han ikke har udtalt sig om sagen. Han har ikke indrømmet over for B.T., at

det

var rent pjæk. Han har aldrig sagt dette.

Han anfører endelig, at B.T. mod bedre vidende i en artikel den

18. januar 2005 har bragt de falske oplysninger fra den første artikel som

fakta, hvilket bl.a. skader hans muligheder for at finde arbejde og indebærer

risiko for, at myndighederne skærer i hans kontanthjælpsydelse.

B.T. anfører, at [K], ved sin medvirken i tv-programmet om et

aktuelt og politisk varmt emne, er trådt ind på den politiske scene og har

deltaget i den offentlige diskussion, hvorfor han må forvente, at pressen

stiller kritiske spørgsmål om hans fremstilling af sagen.

Om hændelsesforløbet har B.T. anført, at det ikke er korrekt, at

[K] telefonisk har afvist at tale med artiklens journalist. Journalisten

ringede til [K], som udbad sig betænkningstid, og ved udløbet af

betænkningstiden forsøgte journalisten forgæves at komme i telefonisk kontakt

med ham. Journalisten og en fotograf tog herefter ud til [K]s bopæl, hvor

journalisten i overværelse af fotografen talte med [K] i dennes døråbning i

ca.

15 minutter.

B.T. fastholder, at artiklens citater er korrekte. [K] oplyste

under samtalen direkte adspurgt, at barnet ikke var sygt den pågældende dag.

Såfremt [K] havde bedt om et genmæle vedrørende det syge barn af hensyn til

de

afledte effekter for hans bistandshjælp ville der – såfremt den

dokumentation

han omtaler, men ikke vedlægger, eksisterer – naturligvis ikke være

noget til

hinder for det, idet B.T. indtager det synspunkt, at der i givet fald må være

tale om en misforståelse i samtalen.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Niels Grubbe, Finn Rowold, Lene Sarup

og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Parterne er fremkommet med modstridende forklaringer om, hvorvidt

[K] har udtalt sig som anført. Pressenævnet kan, som følge af de begrænsede

muligheder for at føre bevis for nævnet, ikke tage stilling til rigtigheden

af

oplysningerne i artiklerne.

Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at [K] har pjækket fra

jobsamtalen, kan skade hans omdømme og dermed hans mulighed for at få

arbejde.

Oplysningerne må derfor anses for egnet til at påføre ham skade af betydning,

og da oplysningernes rigtighed ikke er utvivlsom, har han i medfør af

medieansvarslovens § 36, stk. 1, krav på genmæle.

[K] er berettiget til efter påkrav at få optaget følgende

genmæle i B.T., jf. medieansvarslovens § 39;

”Genmæle

I to artikler bragt i BT hævdes at jeg – [K] – skulle have

pjækket fra en jobsamtale som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen

havde arrangeret i forbindelse med et tv-program bragt på TV2. Det fremgår af

artiklerne, at jeg skulle have indrømmet, at jeg pjækkede. Dette er ikke

korrekt.

Jeg var hjemme med et sygt barn og holdt altså barns 1. sygedag.

Jeg har ikke ønsket at tale med BT’s journalister og artiklerne

om mig bygger således ikke på mine ord.

[K]”

Afgjort den 30. maj 2005.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter