Pressenævnets kendelse i sag 207-6-461
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Pressenævnets
kendelse i sag 207-6-461
[K] har ved talsmand [A]
klaget til Pressenævnet over to artikler i B.T. den 12. december 2006, idet
man
mener, at god presseskik er tilsidesat.
1. Sagsfremstilling
B.T. bragte den 12. december
2006 under overskriften
”Tønder-far var
satanist”
og underoverskriften
”De to
små piger måtte finde sig i at blive kaldt ”Fandens børn”, når de
skulle stå
til rådighed seksuelt”
en artikel, hvoraf bl.a. følgende fremgår:
”Anklageren i sagen, Helle
Just Christensen, fremlagde i retten den 48-årige fars røde medlemskort til
”[K]”,
og det skete for at understrege troværdigheden i den nu 12-årige sexmisbrugte
piges forklaringer i en videoafhøring.”
Samme dag bragte B.T. under
overskriften
”Danske satanister dyrker
egoismen”
og underoverskriften
”I [K],
som Tønder-faderen er medlem af, tiltrækkes man af det mørke og okkulte”
følgende artikel:
Læs alt
”Den satanistiske forening,
som Tønder-faderen er så stolt over at være medlem af, dyrker den dyriske
egoisme og mindes de døde gennem rituelle halloween-seancer.
[A] fra foreningen [K] kunne
i går ikke på stående fod oplyse, om faderen er medlem.
”Hvis han er det, vil han i
hvert fald blive slettet af medlemslisten hurtigst muligt. Den slags har
intet
med [K] at gøre”, sagde han til B.T. Hos Dialogcenteret i Århus, der
bl.a.
overvåger satan-dyrkelsen i Danmark, anslår man, at [K], der blev stiftet i
2001, højst har 100 medlemmer. Hovedsageligt pæne medborgere som økonomer og
ingeniører, der bekender sig til dyrkelsen af egoet frem for
næstekærligheden.
Egoets ret
”De dyrker egoets ret til at
sætte sig igennem. De dyrker egoismen og nydelsen – alt det dyriske i
mennesket”, fortæller akademisk medarbejder ved Dialogcenteret, Tom
Frederiksen, som er ekspert på området.
”Satanisterne siger, at
enhver egoist sørger for ikke at komme i fængsel, fordi det er imod egoets
egeninteresse. Man kunne sige, at bare man ikke bliver opdaget, mener de, det
er ok. Desuden har foreningen også en lille tendens til sadomasochisme over
sig. Og de tiltrækkes af det mørke og det okkulte”, siger Tom
Frederiksen.
”Vi bekender os til det
materielle frem for det spirituelle. I modsætning til de kristne dyrker vi
råt
sagt egoet, selvinteressen, vores egne behov frem for vores næstes. Selv tror
vi ikke på Satan. Vi ser ham som et symbol. Vi er dybest set ateister”,
siger [A]
fra [K], der i øvrigt er familiefar og arbejder som ingeniør.
Satan står for alt det onde. Ved at dyrke ham som symbol, dyrker I vel
også det onde?
”Ja, hvis man tror på det.
Kristne mener, at det at være egoist er ondt. Ud fra den betragtning så
dyrker
vi det onde”, siger [A].”
2. Parternes synspunkter
[K] har anført, at det bragte
er farvet af skadevoldende hensigt, idet foreningen og dens medlemmer
mistænkeliggøres.
Til artiklen med overskriften
”Tønder-far var satanist” har [K] anført, at B.T. har tilsidesat de
Vejledende
regler for god presseskik, punkt C.4. ved at fremhæve, at faderen i
Tønder-sagen angiveligt skulle være medlem af [K]. Medlemskortet er
uvæsentligt
for sagen, hvilket er bekræftet af anklageren i sagen, Helle Just
Christensen,
og forsvareren er af samme opfattelse. Medlemskortet skulle påvise datterens
gode hukommelse.
[K] har anført, at B.T. har
anvendt oplysningen til at fokusere på [K]. Avisen nedgør foreningen og dets
medlemmer ved at forbinde foreningen med en aktuel pædofilisag.
[K] har videre anført, at
oplysninger om, at faderen som satanist kaldte sine børn ”Fandens
børn”, når
han sexmisbrugte dem, er krænkende for foreningen, idet hverken seksuelle
overgreb eller verbale krænkelser er del af satanismen. Da B.T. i forvejen
har
kædet faderen sammen med [K], fremstår omtale som en specifik anklage mod [K]
og dets medlemmer.
Til artiklen med overskriften
”Danske satanister dyrker egoismen” har [K] anført, at det er i
strid med god
presseskik at benævne Tom Frederiksen fra Dialogcentret som
”satanismeekspert”,
idet Dialogcentrets faglighed er afvist blandt religionsforskere.
Religionshistoriker Mikael Rothstein er i Kristeligt Dagblad den 20. december
2006 citeret for følgende udtalelse: ”Dialogcentret er uden nogen som
helst
faglig ekspertise, og det ville derfor være helt grotesk, hvis danske
myndigheder
lyttede til, hvad de har at sige om andre”. Dialogcentret er en kristen
missionsforening, og [K] blev ikke orienteret om, at B.T. ville kontakte
Dialogcentret.
[K] har endvidere anført, at
Tom Frederiksen ikke er ekspert i satanisme, og hans fremstilling er faktuel
forkert og krænkende. Ved at hævde, at satanister synes, at alt er okay, så
længe de ikke bliver opdaget, sættes der spørgsmålstegn ved [K]s
sandfærdighed.
B.T. har ikke forelagt [K] Tom Frederiksens citater eller nævnt, at avisen
ville
kontakte Dialogcentret.
B.T. har oplyst, at avisen
har anført i hvilken sammenhæng, anklageren oplyste om medlemskabet af [K]
med
udsagnet ” og det skete for at understrege troværdigheden i den nu
12-åriges
sexmisbrugte piges forklaring i vidneafhøring”.
B.T. har anført, at
forsvareren mente, at faderens satanisme havde betydning for sagen, og det
har
avisen refereret. Avisen har videre anfægtet, at den ene part i sagen,
anklageren, kan bruges som sandhedsvidne for, hvad der har betydning.
B.T. har herudover anført, at
[K] er kommet til orde i artiklen ved at markere, at det er usikkert om
faderen
er medlem, og at foreningen tager afstand fra faderens holdninger.
B.T. har endelig anført, at i
overensstemmelse med de presseetiske regler har avisen bragt ekspert Tom
Frederiksens vurderinger af [K].
3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse
:
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Jesper Rothe, Finn Rowold,
Lene Sarup og Marianne Druedahl.
Pressenævnet finder, at [K]
er en gruppe af personer, der på et objektivt konstaterbart grundlag er
afgrænset over for omverdenen, hvorfor [K] har partsstatus. Nævnet finder
videre, at [K] er omtalt i artiklerne på en sådan måde, at foreningen har
retlig interesse i at klage til Pressenævnet.
Et medie skal udvise kritik
over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af
personlig
interesse eller skadevoldende hensigt, jf. Vejledende regler for god
presseskik, punkt A.2. Pressenævnet finder, at der ikke er grundlag for at
antage, at der er sket en sådan tilsidesættelse af denne pligt, så god
presseskik er tilsidesat.
Det fremgår videre af de
Vejledende regler, punkt C.4., at i en retsreportage bør det undgås at nævne
personers trosbekendelse eller organisationsforhold, medmindre dette direkte
har med sagen at gøre. Pressenævnet lægger til grund, at medlemskortet er
fremlagt under et retsmøde i Tønder-sagen. Nævnet finder herefter, at
oplysningen om faderens medlemskort til [K] direkte har med sagen at gøre, og
B.T. har ikke tilsidesat god presseskik ved at omtale forholdet.
Pressenævnet finder videre,
at navnlig oplysningen om, at faderen i en pædofilisag var i besiddelse af et
medlemskort til [K] kan være skadeligt, krænkende eller virke
agtelsesforringende
for [K]. Nævnet finder imidlertid, at B.T. har bragt [K]s kommentar ved
talsmand [A]s udtalelse: ”Hvis han er det [medlem], vil han i hvert fald
blive
slettet af medlemslisten hurtigst muligt. Den slags har intet med [K] at
gøre”.
Nævnet udtaler ikke kritik af det bragte.
I overensstemmelse med det
almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er B.T.
berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man vil bringe i avisen.
Pressenævnet finder, at B.T. har handlet inden for redaktørens redigeringsret
ved at medtage udtalelser fra Dialogcentrets medarbejder Tom Frederiksen.
Nævnet finder, at Tom Frederiksens udtalelser er hans vurderinger af
henholdsvis
[K] og satanister generelt, og Nævnet udtaler ikke kritik heraf.
Afgjort den 26. marts 2007
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-460 Retsinformation · 17. april 2007
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-462 Retsinformation · 17. april 2007
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-463 Retsinformation · 17. april 2007
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-69 Retsinformation · 4. januar 2005
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-279 Retsinformation · 27. juni 2006
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-715 Retsinformation · 7. oktober 2008