Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-291

KEN nr 9364 af 09/05/2006Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet27. juni 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2006-6-291

[K] har klaget til

Pressenævnet over en artikel i B.T. den 10. januar 2006, idet han mener, at

god

presseskik er tilsidesat.

[K] er svoger til den afdøde

flyveleder, [A], og klagen er indgivet på vegne af den afdøde flyveleders

familie.

1. Sagsfremstilling

Den 10. januar 2006 bragte

B.T. under overskriften ”Den dag katastrofen indtraf” og

underoverskriften ”Den

danske flyveleder [A] var i 2002 skyld i, at to fly kolliderede over

Überlingen

i Tyskland. 71 mennesker, heraf mange russiske børn, mistede livet, da et

tysk

fragtfly og et russisk passagerfly stødte ind i hinanden.” følgende

artikel:

”Den danske flyveleder var

alene i kontrolrummet, da katastrofen indtraf. Hans schweiziske kollega havde

netop forladt sin plads i strid med sine instrukser for at gå i kantinen.

Besætningen på det russiske

fly blev stærkt forvirret af den 35-årige [A]s desperate forsøg på at hindre

kollisionen i sidste øjeblik.

Sikkerhedssystemet TCAS

advarede begge piloter, men den russiske pilot valgte at følge flyvelederens

fatale instrukser.

Flyene ændrede kurs, men

stadig i samme retning. Begge fly valgte at dykke, og få sekunder senere

Læs alt

knustes de.

Efter tragedien anbefalede de

europæiske luftfartsmyndigheder, Eurocontrol, at der mindst er to flyveledere

på arbejde på samme tid.

Den danske flyveleder blev i

2004 dræbt i sit hjem i Schweiz af en 48-årig russisk familiefar, som mistede

sin hustru og to børn ved flyulykken.”

B.T. bragte den 11. januar

2006 under overskriften ”Flyveleder uden skyld” følgende rettelse:

”Den danske flyveleder [A]

var ikke, som B.T. desværre skrev i går, ansvarlig for katastrofen over

Überlingen den 1. juli 2002.

Det slog den tyske

havarikommission fast i sin rapport to år senere.

B.T. beklager fejlen.”

2. Parternes synspunkter

[K] har anført, at B.T. ikke

har belæg for sin påstand om, at flyveleder [A] var skyld i flyulykken, idet

den juridiske placering af skyldspørgsmålet endnu ikke har fundet sted.

[K] har videre anført, at

havarikommissionens rapport konkluderede, at ulykken skyldtes et sammenfald

af

en række uheldige omstændigheder.

[K] har endeligt anført, at

B.T. ikke har foretaget en tilstrækkelig rettelse, idet man den 10. januar

2006

skrev, at flyvelederen var skyld i flyulykken, men i avisen den 11. januar

2006

skrev, at flyvelederen ikke var ansvarlig for ulykken. [K] har anført, at der

er en betydelig forskel, idet man kan være ansvarlig uden at være skyldig.

B.T. har anført, at artiklen

beskrev en situation, hvor to fly var ved at støde sammen, hvorfor ulykken

fra

2002 omtaltes.

B.T. har beklaget, at

journalisten ikke har lavet sin research omhyggeligt nok, og ikke var

opmærksom

på, at flyveleder [A] blev frikendt i havarirapporten.

B.T. har endeligt anført, at

avisen af egen drift har rettet fejlen, samt beklaget over for [K].

3. Pressenævnets afgørelse og

begrundelse:

I sagens behandling har

følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Lene Pagter Kristensen, Jan

Kristensen, Lene Sarup og Leif Max Hansen.

Det er massemediernes opgave

at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det

kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.

Pressenævnet finder, at B.T.,

der i maj 2004 bragte en omtale af havarikommissionens rapport, som frifandt

flyvelederen, burde have kontrolleret rigtigheden af udsagnene bragt den 10.

januar 2006 om den afdøde flyveleders skyld. Pressenævnet finder derfor, at

der

ikke er belæg for de bragte udsagn, og at B.T. har handlet i strid med god

presseskik. Nævnet udtaler sin kritik heraf.

Da B.T. den 11. januar 2006

har bragt en berigtigelse af den påklagede artikel, finder Nævnet, at der

ikke

er grundlag for at pålægge B.T. at offentliggøre Nævnets kendelse i medfør af

medieansvarsloven § 49.

Afgjort den 9. maj 2006

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter