Praksisundersøgelse om frivillige foranstaltninger til børn og unge efter servicelovens § 40 af fuldmægtig Jette Bjørner (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 2, juni 2005)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Praksisundersøgelse
om frivillige foranstaltninger til børn og unge efter servicelovens § 40
–
af fuldmægtig Jette Bjørner
(Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 2, juni 2005)
Resultatet af undersøgelsen
Kommunesagerne
Den materielle vurdering
Undersøgelsen viser, at
-
kommunerne i 65
procent af sagerne har truffet afgørelser, der er i overensstemmelse med
lovgivningen
og Ankestyrelsens praksis
-
Ankestyrelsen har
erklæret sig uenig i 32 procent af sagerne
-
Ankestyrelsen har
været i tvivl om afgørelsens rigtighed i 3 procent af sagerne på baggrund af
de
foreliggende oplysninger
-
Ankestyrelsen har i 95
procent af sagerne været enig i, at det var af væsentlig betydning af hensyn
til barnets/den unges særlige behov for støtte, at den pågældende
foranstaltning efter § 40, stk. 2, blev iværksat
-
Ankestyrelsen har i 93
procent af sagerne vurderet, at kommunen havde valgt den mindst indgribende
Læs alt
foranstaltning
Den store andel af afgørelser, hvor Ankestyrelsen har erklæret
sig uenig i afgørelsen – 32 procent af sagerne – skyldes
hovedsageligt, at
-
der manglede en
undersøgelse efter servicelovens § 38
-
der manglede en
børnesamtale efter servicelovens § 58
Foranstaltningen
Af de 75 kommunesager var der 73 afgørelser om iværksættelse af
foranstaltninger, mens der i 2 sager var givet afslag på
støtteforanstaltning.
Af de 73 sager var der 8 afgørelser om anbringelse uden for
hjemmet.
Undersøgelsen viser, at alle 12 foranstaltningstyper i § 40
var taget i anvendelse i de 73 sager med bevillinger af støtte - lige fra
taxakørsel til en frivillig anbringelse. De mange valgte foranstaltninger
viser
rummeligheden i de muligheder, der er for anvendelsen af forebyggende
foranstaltninger.
Formalitetsvurderingen
De forvaltningsretlige og retssikkerhedsmæssige krav til
sagsbehandlingen er i vidt omfang overholdt i de kommunale sager. Således er
kravene til begrundelse, partshøring og klagevejledning opfyldt i alle sager
bortset fra en enkelt, hvor begrundelseskravet ikke var opfyldt.
Ankestyrelsen skal dog bemærke, at størstedelen af de kommunale
sager vedrørte afgørelser om bevilling, hvor der ikke stilles samme krav til
begrundelse, partshøring og klagevejledning, som ved afgørelser om afslag.
Ankestyrelsen har vurderet, at oplysningsgrundlaget har været
tilstrækkelig i 85 procent af sagerne, og kommunerne har truffet afgørelserne
ud fra en helhedsvurdering i 81 procent af sagerne.
Nævnssagerne
Den materielle vurdering
Undersøgelsen viser for nævnssagernes vedkommende, at
-
nævnene i 64 procent
af sagerne har truffet afgørelser, der er i overensstemmelse med lovgivningen
og Ankestyrelsens praksis
-
Ankestyrelsen har
erklæret sig uenig i 21 procent af sagerne
-
Ankestyrelsen har
været i tvivl om afgørelsens rigtighed i 14 procent af sagerne på baggrund af
de foreliggende oplysninger.
I de 21 procent af sagerne (9 sager), hvor Ankestyrelsen har
erklæret sig uenig, skyldes 1 tilfælde, at afgørelse var uden lovhjemmel, og
i
1 afgørelse om en anbringelse manglede en handleplan.
De øvrige 7 sager, som Ankestyrelsen var uenig i, var enten
utilstrækkelig oplyste, eller børnesamtalen manglede, og nævnet havde ikke
påset dette.
Formalitetsvurderingen
Ankestyrelsen har i undersøgelsen vurderet, om de sociale nævn
har opfyldt en række forvaltningsretlige og retssikkerhedsmæssige krav til
sagsbehandlingen, herunder om nævnene har påset, hvorvidt disse krav er
opfyldt
i kommunesagerne.
Begrundelseskravet efter forvaltningslovens §§ 22 og 24 var
opfyldt i alle sager bortset fra en enkelt.
Der skulle have været partshørt i 3 sager. Der manglede
partshøring efter forvaltningslovens § 19 i 2 sager.
I 5 sager var klagevejledningen ikke vedlagt sagens akter,
hvorfor det ikke var muligt at vurdere klagevejledningens rigtighed. I de
øvrige sager var der givet klagevejledningen efter forvaltningslovens
§ 25.
Genvurderingen efter retssikkerhedslovens § 66, stk. 1,
manglede i 2 sager, og der var tvivl om genvurderingen i 2 sager. 13 procent
af
sagerne var ikke genvurderet inden for 4 ugers fristen, jf. bekendtgørelsen
om
retssikkerhed og administration på det sociale område § 8.
I 21 procent af sagerne har Ankestyrelsen ikke fundet
oplysningsgrundlaget tilstrækkeligt. Det skyldes, at enten
§ 38-undersøgelse
eller børnesamtale manglede i sagerne.
Ankestyrelsens anbefalinger
På baggrund af undersøgelsen har Ankestyrelsen anbefalet
kommunerne og nævnene særligt må have øget opmærksomhed på følgende forhold:
Kommunerne
-
Oplysningsgrundlag og overskuelighed
Det er foreslået, at
væsentlige og vigtige sagsbehandlingsskridt fremgår overskueligt på særskilte
akter eller ved elektronisk oversigt for at lette overskueligheden både for
sagsbehandleren og en eventuelt ny sagsbehandler og/eller en ny kommune.
Kommunesagerne er
meget omfattende og med mange journalark over flere år og med flere børn. En
del akter hidrører fra tidligere kommuner.
Der er ingen enkel
måde at sætte sig ind i sagerne på.
Med få og enkle
checkpunkter ville sagsbehandlingen have større mulighed for at blive rigtig
god, og sagerne overskuelige og nemme at sætte sig ind i.
-
§ 38-undersøgelsen
Ankestyrelsens har
fundet, at praksisundersøgelsens resultat giver anledning til at gøre
opmærksom
på nødvendigheden af en § 38 undersøgelse samt, at det tydeligt fremgår,
at undersøgelsen foreligger.
Undersøgelsen bør
være struktureret, så det klart fremgår, at der er taget stilling til de
forskellige punkter i § 38: inddragelse af fagfolk, begrundet
stillingtagen, forældremyndighedsindehaverens holdning, barnets/den unges
holdning og forhold, der kan bidrage til at klare vanskelighederne.
Hvis der ikke
iværksættes en foranstaltning, bør det fremgå hvorfor.
Selv om undersøgelsen
ikke skal være mere omfattende, end formålet tilsiger, er det af stor
betydning,
at kommunen foretager en indledende undersøgelse på et tidligt tidspunkt, for
at der kan iværksættes den rigtige foranstaltning fra begyndelsen.
-
§ 58-samtalen
Samtale med
barnet/den unge bør være en fast procedure i forbindelse med sagsbehandlingen
om støtteforanstaltninger efter § 40 og fremgå af særskilt akt i sagen.
Hvis der ikke er talt
med barnet/den unge, bør dette også fremgå med en begrundelse herfor.
Bestemmelsen skal
sikre, at børn og unge bliver hørt og inddraget i de beslutninger, der har
betydning
for deres fremtidige liv. Det er endvidere vigtigt under samtalen, at
barnet/den unge orienteres om, hvad der skal ske og hvorfor.
-
Bevilling af støtteforanstaltningen
Ankestyrelsen har
fundet, at undersøgelsen giver anledning til at foreslå, at de bevillinger,
som
ikke fremgår af en skriftlig sendt afgørelse, fremgår tydeligt af sagen på en
særskilt akt med dato og ikke udelukkende ved journalark med mange andre
forskelligartede oplysninger.
-
Opfølgning
Ankestyrelsen har
fundet, at kommunerne skal være opmærksomme på, at der også i sager, hvor der
ikke foreligger en handleplan, som skal revideres, følges op på
foranstaltningerne både med henblik på, om foranstaltningen bør ophøre, og om
det fortsat er den rigtige foranstaltning.
Nævnene
-
Oplysningsgrundlag
Nævnene bør være
opmærksomme på, om sagerne er tilstrækkelig oplyste, og om kravene til
sagsbehandlingen
er opfyldt.
Nævnene bør således
tage stilling til, om § 38 undersøgelsen mangler og til undladelse af
børnesamtalen efter § 58.
-
Hjemvisning
Nævnene har hjemvist
17 procent af sagerne, men praksisundersøgelsen tyder på, at endnu flere
sager
bør hjemvises med henblik på overholdelse af reglerne for sagsbehandlingen.
-
Genvurdering
Nævnene bør påse, om
kommunerne har genvurderet sagerne efter retssikkerhedslovens § 66, og
påse, at 4 ugers fristen for genvurdering overholdes.
Undersøgelsen kan læses i sin fulde ordlyd på www.ast.dk under
Praksisundersøgelser.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om hvorvidt en kommune har krænket sagsøgernes ret til beskyttelse mod umenneskelig og nedværdigende behandling efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, som følge af at kommunen ikke iværksatte foranstaltninger, der kunne forhindre overgreb Domsdatabasen · 5. februar 2024
- Ankestyrelsens principafgørelse C-18-06 om foranstaltning - støtte til samvær - ikke anbragt barn - retlig interesse - parter Retsinformation · 11. juli 2013
- Tendenser i afgørelser efter serviceloven - af Peter Korsgaard (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 3, november 2006) Retsinformation · 23. januar 2007
- Ankestyrelsens principafgørelse R-3-02 om mellemkommunal refusion - undersøgelse uden samtykke - ophold i døgninstitution for børn og unge Retsinformation · 11. juli 2013
- Ankestyrelsens principmeddelelse 1-21 om foranstaltninger - samvær - retlig interesse Retsinformation · 20. januar 2021
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om Energistyrelsens afgørelse om modregning af negative pristillæg Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. oktober 2025
Lignende dokumenter
- Praksisundersøgelse om nødvendige merudgifter, jf. § 84 i lov om social service - af fuldmægtig Tina Hansen (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 2, juni 2005) Retsinformation · 2. august 2005
- Nyt fra Ankestyrelsen - praksisundersøgelse om hjælpeordning, jf. § 77 i lov om social service - af fuldmægtig Helle Østergaard Stisen og fuldmægtig Britta Maar Retsinformation · 6. september 2004
- Tendenser i afgørelser efter serviceloven - af Peter Korsgaard (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 3, november 2006) Retsinformation · 23. januar 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om at igangsætte en kulegravning af anbringelsesområdet Retsinformation · 1. marts 2023
- Nyt fra Ankestyrelsen - vejledende udtalelser fra Ankestyrelsen - om foranstaltninger over for børn og unge - af fuldmægtig Dorte Enoksen og fuldmægtig Lone Sperup Retsinformation · 26. oktober 1999
- Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden Retsinformation · 17. juni 2008