Lov om social service
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1.535 afgørelser
Retsinformation 1.243, Domsdatabasen 135, Landsskatteretten 102, Klagenævn (Nævnenes Hus) 33, Arbejdsretten m.fl. 13, Advokatnævnet 4
- § 112 118
- § 100 109
- § 42 105
- § 97 104
- § 52 94
- § 83 93
- § 84 87
- § 107 79
- § 85 72
- § 41 70
- § 40 66
- § 71 63
- § 108 62
- § 98 62
- § 96 61
De nyeste afgørelser
- Alvorlig kritik af kommunes brug af AI i ældreplejen Datatilsynet · 30. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - er handicap - medhold Retsinformation · 16. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kommuner - sagsbehandling - afvisning Retsinformation · 16. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - medhold Retsinformation · 18. september 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - kompetence - afvisning Retsinformation · 17. september 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold Retsinformation · 17. september 2026
- Udlændingenævnets afgørelse af 4. september 2025 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Supplerende betingelser – Pasning af handicappet barn Retsinformation · 10. september 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - tilgængelighed - afvisning Retsinformation · 5. september 2026
- Forhøjelse af skattepligtig indkomst Landsskatteretten · 4. september 2026
- Sag om, hvorvidt sagsøgtes afgørelse, der bl.a. pålagde sagsøger S/I (Skole), at tilbagebetale 27. mio. kr. af tidligere modtaget statstilskud, skal tilsidesættes helt eller delvist som ugyldig Domsdatabasen · 28. august 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Lov
om social service
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Afsnit I
Indledning
Kapitel 1
Formål og område
§ 1.
Formålet med denne lov er
1)
at tilbyde rådgivning
og støtte for at forebygge sociale problemer,
2)
at tilbyde en række
almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og
3)
at tilgodese behov,
der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale
problemer.
Stk. 2.
Formålet med
hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig
selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
Stk. 3.
Hjælpen efter
denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen
tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i
samarbejde med den enkelte.
Læs alt
§ 2.
Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne
lov.
Stk. 2.
Socialministeren
fastsætter i en bekendtgørelse regler om betingelserne for i særlige tilfælde
at få hjælp efter denne lov under midlertidige ophold i udlandet.
Stk. 3.
Der kan ved
aftale med andre stater eller internationale organisationer gives
kommunalbestyrelsen
mulighed for at yde hjælp til behandling eller pleje m.v. af længere varighed
her i landet til personer, som har særlig tilknytning til landet, men som på
ansøgningstidspunktet ikke har ophold her i landet. Det samme gælder til
herboende personers behandling eller pleje m.v., når de tager ophold i et
andet
land, hvortil de pågældende har særlig tilknytning.
Kapitel 2
Kommuner og regioner
§ 3.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbud efter denne lov.
§ 4.
Kommunalbestyrelsen
skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter denne lov.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen opfylder sit forsyningsansvar efter stk. 1 ved brug af
egne
tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud.
§ 5.
Efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen skal regionsrådet etablere
1)
tilbud efter
§§ 103 og 104, § 107, stk. 2, og §§ 108-110,
2)
særlige dag- og
klubtilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk
funktionsevne efter §§ 32 og 36,
3)
døgninstitutioner for
børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. § 67,
stk.
2,
4)
sikrede
døgninstitutioner, jf. § 67, stk. 3, og
5)
tilbud om behandling
af stofmisbrugere efter § 101.
Stk. 2.
Regionsrådet
skal efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen medvirke til at
tilvejebringe
hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler.
Stk. 3.
Regionsrådet
skal efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen etablere tilbud efter
§§ 83-87, 97, 98 og 102 til personer med længerevarende ophold i boliger
til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne
efter lov om almene boliger m.v.
Stk. 4.
Regionsrådet
opfylder sin forpligtelse efter stk. 1-3 ved brug af egne tilbud og ved
samarbejde
med kommuner, andre regioner eller private tilbud.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan etablere tilbud omfattet af stk. 1-3.
Stk. 6.
Regionsrådet kan
drive de tilbud, der er nævnt i § 67, stk. 1, såfremt det er aftalt i
henhold til § 194, stk. 2.
Stk. 7.
Regionsrådet
skal føre tilsyn med tilbud omfattet af stk. 1, 3 og 6. Dette gælder dog ikke
for tilbud, hvor en kommunalbestyrelse har indgået en generel aftale om
anvendelse af tilbuddet, herunder om tilsyn. Regionsrådet behandler
indberetninger om magtanvendelse, jf. § 136, stk. 1.
Stk. 8.
Regionsrådet kan
efter anmodning fra kommunalbestyrelsen varetage kommunale driftsopgaver, der
ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor
har særlige kompetencer med hensyn til opgavevaretagelsen.
§ 6.
Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en årlig redegørelse for kommunens behov
for
og forventede brug af tilbud, jf. § 5, i regionen.
Stk. 2.
Regionsrådet og
kommunalbestyrelserne i regionen skal senest den 15. oktober indgå en årlig
rammeaftale for regionsrådets etablering, tilpasning og udvikling af tilbud
jf.
§ 5. Rammeaftalen drøftes og suppleres efter behov. Regionsrådet skal
sørge for, at regionens tilbud anvendes i overensstemmelse med rammeaftalen.
Stk. 3.
Regionsrådet
skal koordinere kapacitet og sammensætning af de mest specialiserede lands-
og
landsdelsdækkende tilbud.
Stk.
4.
Socialministeren kan i en
bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om den årlige redegørelse og
rammeaftale efter stk. 1 og 2 om, hvilke lands- og landsdelsdækkende tilbud
der
er omfattet af stk. 3, samt om udviklingsplanen efter § 9.
§ 7.
Kommunalbestyrelsen skal give oplysninger om tilbud omfattet af § 4 til
Tilbudsportalen, jf. § 14.
§ 8.
Regionsrådet skal give oplysninger om tilbud omfattet af § 5 til
Tilbudsportalen, jf. § 14.
§ 9.
Regionsrådet skal udarbejde en udviklingsplan for regionens botilbud efter
§§ 107-110,
hvis der i det enkelte botilbud er mere end 100 pladser.
Stk. 2.
Regionsrådets
udviklingsplan skal fastlægges i en aftale med kommunalbestyrelserne i
regionen.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en udviklingsplan for kommunens botilbud
efter
§§ 107-110, hvis der i det enkelte botilbud er mere end 100 pladser.
Afsnit II
Rådgivning og vidensudvikling
Kapitel 3
Kommunens rådgivning
§ 10.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis
rådgivning. Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at
hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder. På længere sigt er
formålet
at sætte borgeren i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp.
Rådgivningen kan gives særskilt eller i forbindelse med anden hjælp efter
denne
eller anden lovgivning.
Stk. 2.
Rådgivningen
skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om
den enkelte har behov for anden form for hjælp efter denne eller anden
lovgivning.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde rådgivning om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder samt
instruktion i brugen heraf. Opgaven kan varetages i samarbejde med andre
kommuner.
Børn, unge og forældre
§ 11.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forældre med børn og unge eller andre,
der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis
familieorienteret
rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er
forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver,
som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det.
Stk. 2.
Såvel forældre
som børn og unge, der alene søger rådgivning efter stk. 1, skal kunne modtage
denne anonymt og som et åbent tilbud.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge
med
adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt
deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre kommuner.
Voksne
§ 12.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for tilbud om gratis rådgivning til personer
med
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale
problemer.
Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte opsøgende arbejde.
Stk. 2.
Opgaverne efter
stk. 1 kan varetages i samarbejde med andre kommuner.
Kapitel 4
National videns- og
specialrådgivningsorganisation, Tilbudsportal
og uvildig
konsulentordning
§ 13.
Den
nationale videns- og specialrådgivningsorganisation bistår kommuner og
borgere
med gratis vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og
komplicerede enkeltsager. Tilsvarende ydes gratis specialrådgivning til
kommuner, regioner, skoler og institutioner m.v. samt borgere om
specialundervisning og specialpædagogisk bistand.
Stk. 2.
Den nationale
videns- og specialrådgivningsorganisation yder gratis vejledende udredning
til
kommuner og borgere i de få mest sjældent forekommende specielle og
komplicerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at
være til stede i den enkelte kommune eller i regionens tilbud. Tilsvarende
ydes
gratis bistand til kommunens udredning vedrørende specialundervisning og
specialpædagogisk bistand. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om
henvisning
af borgeren efter 1. pkt.
Stk. 3.
Den nationale
videns- og specialrådgivningsorganisation træffer afgørelse om ydelser efter
stk. 1 og 2. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 4.
Den nationale
videns- og specialrådgivningsorganisation sikrer en systematisk indsamling,
udvikling, bearbejdning og formidling af den faglige viden på det sociale
område. Videns- og specialrådgivningsorganisationen sørger for at koordinere
og
deltage i prøvnings-, forsknings- og informationsvirksomhed på
hjælpemiddelområdet.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelser
og regionsråd kan indgå aftale med den nationale videns- og
specialrådgivningsorganisation
om, at kommunen eller regionen mod betaling kan levere de ydelser for videns-
og specialrådgivningsorganisationen, der er nævnt i stk. 1 og 2.
Stk. 6.
Socialministeren
fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren i en bekendtgørelse
nærmere regler om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisations
virksomhed og organisering.
§ 14.
Socialministeren samler og formidler oplysninger om kommunale, regionale og
private tilbud efter §§ 32 og 36, § 67, stk. 1-3, §§ 103,
104 og 107-110 og § 142, stk. 1, 4 og 5, i en landsdækkende
oversigt
(Tilbudsportalen).
Stk. 2.
Kun tilbud, som
er registreret i Tilbudsportalen, kan indgå i kommunalbestyrelsens forsyning,
jf. § 4, stk. 2.
Stk. 3.
Socialministeren kan foretage anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i de
registrerede tilbud for at kontrollere, om de faktiske forhold er i
overensstemmelse med registreringerne i Tilbudsportalen. Efter et
tilsynsbesøg
kan socialministeren påtale uoverensstemmelser over for henholdsvis
kommunalbestyrelsen i den kommune eller regionsrådet i den region, som fører
tilsyn med tilbuddet, og underrette kommunalbestyrelsen i brugernes
opholdskommuner. Socialministeren sender tilsynsrapporterne til handicapråd
og bruger- og pårørenderåd i de berørte kommuner.
Stk. 4.
Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om
Tilbudsportalen, herunder om kommuners og regioners pligt til at give
oplysninger til Tilbudsportalen. Socialministeren kan endvidere beslutte, at
Tilbudsportalen skal omfatte andre tilbud end de tilbud, som er nævnt i
stk. 1.
§ 15. En
uvildig konsulentordning yder gratis rådgivning og vejledning i sager om
hjælp
til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau.
Afsnit III
Brugerinddragelse
Kapitel 5
Brugerinddragelse, rådgivende samarbejdsorganer
m.v.
§ 16.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugerne af tilbud efter denne lov får
mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af
tilbuddene. Kommunalbestyrelsen fastsætter skriftlige retningslinjer for
brugerindflydelsen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
kan nedsætte et eller flere råd, der rådgiver kommunen vedrørende
tilrettelæggelse af indsatsen efter denne lov. Kommunalbestyrelsen fastsætter
rammerne for og omfanget af rådenes opgaver.
§ 17.
Kommunalbestyrelsen skal nedsætte bruger- og pårørenderåd i tilknytning til
plejehjem m.v., jf. § 192, plejeboligbebyggelser omfattet af lov om
almene
boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap og andre
tilsvarende boligenheder. Kommunalbestyrelsen fastsætter sammensætningen af
rådet under hensyntagen til lokale forhold, dog således, at brugere og
pårørende udgør et flertal i rådet. Rådets opgave er at repræsentere
beboernes
og lejernes interesser, og rådet skal inddrages ved fastlæggelsen af
retningslinjerne for den daglige pleje- og omsorgsindsats i de pågældende
boligenheder, herunder retningslinjer for kostplaner, arbejdsrutiner,
aktiviteter, samvær m.v. Bestemmelsen omfatter alene de beboere og lejere i
de
nævnte boligformer, der modtager kommunale serviceydelser.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen fastsætter i samarbejde med rådet vedtægterne for dets
arbejde. I vedtægterne fastsættes bl.a. regler for valg af medlemmer,
valgperiode samt rådets arbejdsområde og kompetence.
§ 18.
Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og
foreninger.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt
socialt arbejde.
Stk. 3.
Rammerne for
samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.
Stk. 4.
Socialministeren
fastsætter retningslinjer for kommunalbestyrelsens indsendelse af
redegørelser
om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer
for den
centrale opfølgning.
Afsnit IV
Børn og unge
Kapitel 6
Generelle bestemmelser
§ 19.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de opgaver og tilbud, der omfatter
børn,
unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan
måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed.
Dette
gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved
den
målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har
til
formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og
den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den
sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af
kommunalbestyrelsen og offentliggøres
.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at den indsats, der iværksættes efter
denne
lov over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
med et andet særligt behov for støtte, sættes i sammenhæng med den indsats,
der
iværksættes over for de samme børn og unge efter anden lovgivning.
Kapitel 7
Dagtilbud til børn
§ 20.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i
dagtilbud til børn, jf. dog § 32, med henblik på at give pædagogiske,
sociale og pasningsmæssige tilbud.
Stk. 2.
Dagtilbuddene
kan etableres som daginstitutioner, dagpleje og puljeordninger.
Tilrettelæggelse
af dagtilbuddene skal fastlægges i overensstemmelse med § 19.
Formål
§ 21.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte mål og rammer for dagtilbuddenes arbejde
som
en integreret del både af kommunens samlede, generelle tilbud til børn og af
den forebyggende og støttende indsats over for børn, herunder børn med nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller med andet behov for støtte.
Stk. 2.
Dagtilbuddene
skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og støtte det enkelte barns
tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at
styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og at bidrage til, at
børn får en god og tryg opvækst.
Stk. 3.
Dagtilbuddene
skal give muligheder for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at
stimulere
barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, samt give barnet rum til
at lege og lære og til fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning
af
omgivelserne.
Stk. 4.
Dagtilbuddene
skal give børn mulighed for medbestemmelse og medansvar og som led heri
bidrage
til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende
fællesskaber.
Stk. 5.
Dagtilbuddene
skal medvirke til at give børn forståelse for kulturelle værdier og for
samspillet
med naturen.
§ 22.
Det
enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i
aldersgruppen ½-2 år og aldersgruppen fra 3 år til skolealderen, der giver
rum
for leg, læring og udvikling. For den kommunale dagpleje udarbejdes
læreplanen
samlet for alle dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje.
Stk. 2.
Den pædagogiske
læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen beskrive
dagtilbuddets arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske
beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder. Herudover skal det
beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes. Læringsmålene er fælles
overordnede mål for, hvilke kompetencer den pædagogiske læringsproces i
dagtilbuddet skal lede frem imod, jf. stk. 1. Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om indhold
af og overordnede mål for læring i dagtilbuddene.
Stk. 3. Dagtilbuddets forældrebestyrelse og kommunalbestyrelsen
skal godkende den pædagogiske læreplan. Læreplanen skal evalueres årligt af
forældrebestyrelsen i dagtilbuddet med henblik på eventuel revision.
Daginstitutioner
§ 23.
Daginstitutioner kan drives af en eller flere kommuner eller som selvejende
institutioner efter aftale med kommunalbestyrelsen.
Kommunal dagpleje
§ 24.
Kommunalbestyrelsen kan tilbyde pladser til børn i kommunal dagpleje
etableret
i private hjem og andre lokaler i børnenes hjemlige miljø, der forud er
godkendt af kommunalbestyrelsen til dette formål. Der kan i den enkelte
dagpleje modtages op til fem børn. Varetages dagplejen af flere personer, kan
kommunalbestyrelsen
beslutte, at der i dagplejen kan modtages op til ti børn.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dagplejerens egne børn under 3 år kan
indgå i det antal børn, dagplejeren modtager betaling for.
Kommunalbestyrelsens
afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Puljeordninger
§ 25.
Kommunalbestyrelsen kan yde et tilskud pr. barn til puljeordninger til børn.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal indgå aftale med puljeordningen om drift af
ordningen.
Optagelse
§ 26.
Kommunalbestyrelsen
skal træffe afgørelse om optagelse i et dagtilbud. Afgørelsen kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed. Kommunalbestyrelsen kan
bestemme,
at selvejende daginstitutioner efter § 23 og puljeordninger efter
§ 25 ikke er omfattet af 1. pkt.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for optagelse af børn i
dagtilbud. Forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønsker om
optagelse
i konkrete dagtilbud.
Stk. 3.
Alle børn har
adgang til at blive optaget i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen i kommuner
uden
pasningsgaranti efter § 30 skal fastsætte en forventet længste ventetid
for optagelse i dagtilbud. Kommunalbestyrelsen kan ikke opsige børn fra et
dagtilbud, uden at der tilbydes et andet, tilsvarende dagtilbud eller en
anden
relevant foranstaltning.
Stk. 4.
Alle børn har
adgang til at blive optaget i et dagtilbud i en anden kommune end
opholdskommunen
fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra
opholdskommunen til brug for dagtilbud. En kommunalbestyrelse kan afvise at
optage børn fra andre kommuner, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige
årsager, og hvis væsentlige hensyn til børn fra kommunen ellers ville blive
tilsidesat. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter i en
bekendtgørelse nærmere regler om afvisning af børn fra andre kommuner.
Forældrebestyrelser i kommunale dagtilbud
§ 27.
Ved alle kommunale daginstitutioner og den kommunale dagpleje oprettes en
bestyrelse med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne i dagtilbuddene
skal være repræsenteret i bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.
Stk. 2.
Forældrebestyrelsen i daginstitutionen skal fastsætte principper for
institutionens arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for hver enkelt
institution inden for de mål og rammer, kommunalbestyrelsen har fastsat.
Forældrebestyrelsen har indstillingsret til kommunalbestyrelsen i forbindelse
med ansættelse af personale i daginstitutionen. Forældrebestyrelsen i den
kommunale dagpleje skal fastsætte overordnede principper for dagplejens
arbejde
og for anvendelsen af en budgetramme for dagplejen inden for de mål og
rammer,
kommunalbestyrelsen har fastsat.
Stk. 3.
Dagtilbuddets
leder har den administrative og pædagogiske ledelse af tilbuddet og er
ansvarlig
for tilbuddets arbejde over for forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan ikke til en forældrebestyrelse overlade
1)
opgaver med at føre
tilsyn efter § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale
område og
2)
beføjelser, der
følger af kommunalbestyrelsens bevillings- og arbejdsgiverkompetence.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte vedtægter for styrelsen af de kommunale
dagtilbud efter at have indhentet en udtalelse fra forældrebestyrelserne.
Forældrebestyrelser i selvejende daginstitutioner
§ 28.
Ved alle selvejende daginstitutioner for børn skal der oprettes en
forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre og med repræsentation af
institutionens medarbejdere. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor den
selvejende institutions bestyrelse består af et flertal af valgte forældre.
Den selvejende daginstitutions bestyrelse skal efter indhentet udtalelse fra
en
forældrebestyrelse udarbejde en vedtægt for styrelsen af institutionen.
Vedtægten godkendes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
I selvejende
daginstitutioner, hvor der oprettes en forældrebestyrelse, skal det
fastlægges
i vedtægten, at forældrebestyrelsen fastsætter principper for institutionens
arbejde og for anvendelse af en budgetramme for institutionen samt har
indstillingsret i forbindelse med ansættelse af personale i institutionen.
Forældrebestyrelsen skal varetage sine opgaver inden for de mål og rammer,
som
kommunalbestyrelsen har fastsat, og inden for det formål og idégrundlag, der
er
fastsat i vedtægten.
Stk. 3.
Lederen af den
selvejende daginstitution har den administrative og pædagogiske ledelse af
institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens arbejde over for
forældrebestyrelsen og for bestyrelsen for den selvejende institution.
Stk. 4.
Begrænsningerne
i § 27, stk. 4, om, at visse beføjelser ikke kan overlades til en
forældrebestyrelse, gælder også med hensyn til en forældrebestyrelse i
selvejende daginstitutioner.
Tilskud til dagtilbud
§ 29.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give forældre med børn et tilskud
til brug for dagtilbud efter §§ 23-25. Opholdskommunens tilskud svarer
til
mindst 67 pct. og forældrenes egenbetaling til højst 33 pct. af de
budgetterede
bruttodriftsudgifter ved ophold i dagtilbuddet i opholdskommunen bortset fra
ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse, jf. dog stk. 4-6.
Stk. 2.
Ved optagelse i
daginstitution i opholdskommunen beregnes tilskud på grundlag af udgifterne
ved
driften af den enkelte daginstitution eller på grundlag af de gennemsnitlige
udgifter ved driften af daginstitutioner af samme type i kommunen. Tilskud
for
ophold i ordninger efter § 25 beregnes dog på grundlag af udgifterne ved
driften af den enkelte ordning, jf. § 193, stk. 3.
Stk. 3.
Ved optagelse i
kommunal dagpleje i opholdskommunen beregnes tilskud på grundlag af de
gennemsnitlige udgifter ved ophold i den kommunale dagpleje.
Stk. 4.
Ved optagelse i
dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen beregnes opholdskommunens
tilskud således, at det svarer til de gennemsnitlige nettodriftsudgifter pr.
plads for dagtilbud i opholdskommunen beregnet for den aldersgruppe, som
barnet
tilhører. Tilskuddet kan dog højst svare til opholdskommunens tilskudsprocent
for aldersgruppen beregnet af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads
i
det benyttede dagtilbud i udførerkommunen, jf. dog stk. 5 og 6.
Opholdskommunen
skal betale tilskuddet direkte til udførerkommunen. Forældrene skal betale
forskellen mellem tilskuddet fra opholdskommunen og bruttodriftsudgiften pr.
plads i det benyttede dagtilbud som beregnet i udførerkommunen.
Stk. 5.
Hvis forældre
vælger et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen, kan
kommunalbestyrelsen
i opholdskommunen beslutte at give et ekstra tilskud til udførerkommunen for
enten at reducere udførerkommunens udgifter, reducere egenbetalingen eller
begge dele. Opholdskommunen skal betale det ekstra tilskud direkte til
udførerkommunen.
Stk. 6.
Ministeren for
familie- og forbrugeranliggender fastsætter i en bekendtgørelse nærmere
regler
om tilskud og egenbetaling efter stk. 1 og 4 samt § 37 og kan herunder
bestemme, at tilskuddet skal forhøjes under hensyn til forældrenes økonomiske
forhold og børnenes særlige behov for ophold i dagtilbud.
Stk. 7.
Tilskud og
egenbetaling efter stk. 1 skal fastsættes for et regnskabsår ad gangen på
grundlag
af dagtilbuddenes budgetter. Dette gælder dog ikke for puljeordninger, jf.
§ 25.
§ 30.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældre pasningsgaranti i dagtilbud efter
§§ 23-25.
Stk. 2.
Pasningsgarantien indebærer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise
plads i et dagtilbud, jf. §§ 23-25, til alle børn i aldersgruppen fra 26
uger og indtil barnets skolestart.
Stk. 3.
Hvis
kommunalbestyrelsen ikke kan anvise en plads i et dagtilbud fra den dato,
hvor
barnet efter de regler, der er fastsat efter stk. 2 og 5, skal anvises en
plads, betragtes det som brud på pasningsgarantien. Kommunalbestyrelsen skal
herefter med virkning fra det tidspunkt, hvor pladsen skulle være til
rådighed,
dække udgifterne til privat pasning efter § 37, dog maksimalt kommunens
gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i kommunen til
den
pågældende aldersgruppe eller bruttodriftsudgifterne til en dagtilbudsplads
efter §§ 23-25 i en anden kommune. Tilskuddet til forældrene ydes indtil
det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen kan tilbyde en plads og forældrene er
frigjort fra betaling for en anden plads. Kommunalbestyrelsen har endvidere
pligt til med virkning fra den 1. i den følgende måned efter brud på
pasningsgarantien at hæve tilskuddet efter § 29, stk. 1, til mindst 70
pct.
Stk. 4.
I ganske særlige
og enkeltstående tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke kan tilbyde en plads
inden for fristerne, kan kommunalbestyrelsen undlade at forhøje
tilskudsprocenten uanset stk. 3, 4. pkt.,
hvis kommunalbestyrelsen inden for yderligere 1 måned kan anvise en
plads til barnet.
Stk. 5.
Ministeren for
familie- og forbrugeranliggender fastsætter nærmere regler om
pasningsgarantien,
herunder om frister for anvisning af plads og tilskud til forældrene efter
stk.
3.
§ 31.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give mulighed for madordninger i
dagtilbud
efter § 20 til børn i alderen 3 år og derover.
Stk. 2.
Forældrebestyrelsen i det enkelte dagtilbud kan beslutte, at der skal
oprettes
en madordning efter stk. 1, og hvordan den skal tilrettelægges. I
puljeordninger efter § 25, hvor der ikke er en forældrebestyrelse,
træffer
puljeordningen beslutningen.
Stk. 3.
De enkelte
forældre med børn i et dagtilbud med madordning efter stk. 1 beslutter, om de
vil benytte madordningen, og betaler den fulde udgift til madordningen.
Særlige dagtilbud
§ 32.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i
særlige dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v.,
der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud, jf.
§§ 20 og 21.
Stk. 2.
Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om
forældrebestyrelser i særlige dagtilbud.
Stk. 3.
Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om
beregning af tilskud og egenbetaling for ophold i de særlige dagtilbud.
Kapitel 8
Klubtilbud og andre socialpædagogiske
fritidstilbud til større børn og unge
§ 33.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er de nødvendige klubtilbud og
andre
socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, jf. dog § 36.
Stk. 2. Tilbuddene skal
i samarbejde med de større børn og unge skabe aktiviteter og samværsformer,
der
fremmer den enkeltes alsidige udvikling og selvstændighed samt evne til at
indgå i et forpligtende fællesskab.
Stk. 3.
Tilbuddene
indgår som led i kommunens generelle fritidstilbud til børn og unge og skal
efter
kommunalbestyrelsens beslutning også kunne rette sit arbejde mod børn og unge
med behov for støtte.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte mål og rammer for tilbuddenes arbejde som
en
integreret del af kommunens samlede fritidsmæssige, forebyggende og støttende
indsats over for børn og unge.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer, der sikrer børn og unge
indflydelse på indholdet i det enkelte tilbud. Kommunalbestyrelsen kan
beslutte, at reglerne om forældrebestyrelser, jf. §§ 27 og 28, finder
anvendelse på visse tilbud.
Optagelse og udmeldelse
§ 34.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse i og udmeldelse af klubber
og andre socialpædagogiske fritidstilbud. Afgørelsen kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
kan for selvejende institutioner og private klubordninger bestemme, at
lederen
af den enkelte ordning træffer afgørelse om optagelse og udmeldelse efter
retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen.
Tilskud til klubtilbud
§ 35.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte tilskud og egenbetaling for deltagelse i
klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud og kan beslutte at yde 100
pct. tilskud til deltagelse i enkelte tilbud eller typer af tilbud.
Tilskuddet
skal mindst udgøre 80 pct. af udgifterne ved driften af det enkelte tilbud
eller af de gennemsnitlige udgifter ved driften af samme type tilbud i
kommunen, som disse opgøres efter § 29, stk. 1.
Stk. 2.
Ministeren for
familie- og forbrugeranliggender fastsætter i en bekendtgørelse nærmere
regler
om tilskud og egenbetaling efter stk. 1 og kan bestemme, at der kan opkræves
særskilt egenbetaling for materialeforbrug og forplejning. Ministeren for
familie- og forbrugeranliggender kan endvidere fastsætte, at tilskuddet skal
forhøjes under hensyn til forældrenes økonomiske forhold og barnets eller den
unges særlige behov for deltagelse i tilbuddet.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen
kan yde et tilskud pr. barn eller ung til private klubordninger for større
børn
og unge. Tilskud og egenbetaling beregnes på grundlag af udgifterne ved
driften
af den enkelte ordning.
Særlige klubtilbud
§ 36.
Kommunalbestyrelsen
skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud
til
større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der
ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i
§ 33.
Stk. 2.
Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om
beregning af tilskud og egenbetaling for ophold i de særlige klubtilbud.
Kapitel 9
Økonomiske tilskud m.v.
Tilskud til forældre, der vælger privat pasning
§ 37.
Kommunalbestyrelsen skal give forældre med børn i alderen fra 24 uger og
indtil
det tidspunkt, hvor børn almindeligvis optages i børnehaveklasse, mulighed
for
at vælge et økonomisk tilskud til brug for en privat pasningsordning i stedet
for at benytte en plads i et dagtilbud, jf. § 20, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med
børn i en bestemt del af aldersgruppen.
Stk. 2.
Tilskud efter
stk. 1 kan ydes fra det tidspunkt, hvor barnet optages i et dagtilbud, jf.
§ 20, stk. 1. Der kan maksimalt udbetales tre tilskud til samme
husstand.
Stk. 3.
Hvis kommunen i
forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter § 52 anser
det for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud, kan
kommunalbestyrelsen beslutte, at forældrene ikke kan få tilskud efter stk. 1.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte størrelsen af tilskuddet efter stk. 1.
Tilskuddet fastsættes ens for alle børn inden for samme aldersgruppe.
Tilskuddet kan højst udgøre 70 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til
den private pasningsordning, dog maksimalt 85 pct. af den billigste
nettoudgift
pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.
Stk. 5.
Tilskuddet efter
stk. 1 udbetales første gang for den måned, hvor den private pasning
påbegyndes.
Tilskuddet udbetales sidste gang for den måned, i hvilken retten til
tilskuddet
ophører.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for optagelse af børn i et
dagtilbud, når tilskuddet til privat pasning bortfalder.
Stk. 7.
Tilskuddet efter
stk. 1 indgår ikke ved beregning af ydelser efter den sociale lovgivning
eller
lovgivningen om uddannelsesstøtte.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen
godkender aftalen mellem forældrene og den private pasningsordning og fører
løbende tilsyn med ordningen.
§ 38.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre med børn i alderen fra 24
uger og indtil det tidspunkt, hvor børn almindeligvis optages i
børnehaveklasse, mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til pasning af
egne
børn i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud, jf. § 20, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med
børn i en bestemt del af aldersgruppen.
Stk. 2.
Tilskud efter
stk. 1 kan ydes fra det tidspunkt, hvor barnet optages i et dagtilbud, jf.
§ 20, stk. 1. Der kan maksimalt udbetales tre tilskud til samme
husstand.
Det samlede tilskud pr. husstand kan ikke overstige beløbet for maksimale
dagpenge.
Stk. 3.
Hvis kommunen i
forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter § 52 anser
det for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud, kan
kommunalbestyrelsen beslutte, at forældrene ikke kan få tilskud efter stk. 1.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte størrelsen af tilskuddet efter stk. 1.
Tilskuddet fastsættes ens for alle børn inden for samme aldersgruppe.
Tilskuddet kan højst udgøre 85 pct. af den billigste nettoudgift pr. plads i
et
dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.
Stk. 5.
Tilskuddet til
det enkelte barn ydes efter ansøgning og kan ydes for en samlet periode på
minimum 8 uger og maksimalt 1 år. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at
fastsætte
en længere minimumsperiode og en kortere maksimumsperiode.
Stk. 6.
Det er en
betingelse for at få tilskud efter stk. 1,
1)
at ansøgeren ikke
samtidig modtager offentlig overførselsindkomst eller har arbejdsindtægt,
eller
2)
at ansøgerens
ægtefælle ikke samtidig modtager hjælp efter § 26, stk. 6, i lov om
aktiv
socialpolitik, og
3)
at ansøgeren har
opholdt sig her i landet i 7 ud af de sidste 8 år. Kravet gælder ikke for
EU/EØS-borgere og borgere i Schweiz, i det omfang de efter EU-retten er
berettiget til ydelsen.
Stk. 7.
Kommunen skal
oplyse forældrene om retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud efter
udløb af tilskudsperioden og ved afbrydelse af den aftalte tilskudsperiode.
Tilskud til forældre med børnepasningsorlov
§ 39.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et supplerende tilskud til forældre,
der
modtager orlovsydelse til børnepasning, jf. lov om børnepasningsorlov.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med
børn i en bestemt aldersgruppe.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af tilskuddene, der maksimalt kan
udgøre 35.000 kr. årligt. Tilskuddene kan fastsættes, så de varierer med
barnets alder.
Stk. 3. For beskæftigede
orlovshavere kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige 80 pct.
af den hidtidige indtægt. For beskæftigede dagpengeberettigede orlovshavere
skal tilskuddet og orlovsydelsen dog tilsammen mindst udgøre et beløb
svarende
til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren ville være berettiget til
ved
fuld ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v., medmindre tilskuddet hermed overstiger størrelsen af det tilskud, der
er
fastsat af kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2.
Stk. 4. For ledige
orlovshavere kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et
beløb
svarende til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren var berettiget til
ved fuld ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 5.
For ledige
orlovshavere, hvis grundlag for orlovsydelse er modtagelse af kontanthjælp,
kan
tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til
den
kontanthjælp, som orlovshaveren ville være berettiget til efter § 25 i
lov
om aktiv socialpolitik.
Stk. 6.
Tilskuddet
udbetales af kommunen mod dokumentation for modtagelse af orlovsydelse til
børnepasning.
§ 40.
Kommunalbestyrelsen giver et særligt supplerende tilskud til enlige forældre,
der
1)
er beskæftigede som
lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende,
2)
har børn i alderen
fra 24 uger og indtil det fyldte 5. år, som kommunalbestyrelsen ikke kan
anvise
plads i et dagtilbud, jf. § 20, stk. 1, og
3)
vælger
børnepasningsorlov med orlovsydelse, jf. lov om børnepasningsorlov.
Stk. 2.
Der kan alene
udbetales særligt supplerende tilskud til den af forældrene, barnet bor mest
hos. Hvis et barn bor lige meget hos begge forældre, udbetales særligt
supplerende tilskud alene til den af forældrene, hvor barnet er tilmeldt
folkeregisteret.
Stk. 3.
Det særligt
supplerende tilskud efter stk. 1 udgør forskellen mellem orlovsydelsen og
kontanthjælpens
forsørgersats, jf. lov om aktiv socialpolitik § 25.
Stk. 4. Det særligt
supplerende tilskud og orlovsydelsen tilsammen kan ikke overstige 80 pct. af
den hidtidige indtægt.
Stk. 5. Hvis
kommunalbestyrelsen efter § 39 giver et supplerende tilskud, der er
højere
end eller lig med tilskud efter stk. 1, udbetales alene tilskud efter
§ 39. Hvis det særligt supplerende tilskud efter stk. 1 er højere end
tilskud efter § 39, udbetales alene tilskud efter stk. 1.
Stk. 6. Tilskuddet
udbetales af kommunen mod dokumentation for, at modtageren modtager
orlovsydelse
til børnepasning.
Merudgiftsydelse
§ 41.
Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved
forsørgelse
i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det
er
en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte
funktionsevne.
Stk. 2.
Til dækning af
merudgifter beregnes en merudgiftsydelse, der fastsættes med udgangspunkt i
et
månedligt standardbeløb på 2.424 kr. Ydelsen beregnes på grundlag af det
konkrete behov og udbetales med en eller flere ottendedele af
standardbeløbet.
Merudgiftsydelsen kan tildeles med mere end ét standardbeløb.
Stk. 3.
Merudgiftsydelsen udgør mindst 1/8 af standardbeløbet nævnt i stk. 2. Der
skal
sandsynliggøres merudgifter svarende til 12 gange 1/8 af standardbeløbet
inden
for et år, før merudgiftsydelsen kan komme til udbetaling.
Stk. 4.
Hjælpen efter
stk. 1 er betinget af, at kommunalbestyrelsens anvisninger med hensyn til
pasning m.v. følges.
Stk. 5.
Socialministeren
kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om, hvilke udgifter der kan
ydes hjælp til, og betingelserne herfor.
Tabt arbejdsfortjeneste
§ 42.
Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til
personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller
langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens
af
den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest
hensigtsmæssigt,
at det er moderen eller faderen, der passer det. Ydelsen fastsættes på
baggrund
af den tidligere bruttoindtægt. Der indregnes bidrag til pensionsordning, der
udgør
6 pct. af bruttoydelsen pr. 1. januar 2003 og 10 pct. af bruttoydelsen pr. 1.
januar 2004. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det
hidtidige
arbejdsgiverbidrag. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste. Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og
kommunen skal betale 2/3 af bidraget.
Stk. 2.
Socialministeren
fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om beregning og regulering af
tabt
arbejdsfortjeneste efter stk. 1, herunder efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling af udgifter til
ATP-bidrag.
§ 43.
I
tilfælde af ledighed skal kommunalbestyrelsen give en særlig supplerende
ydelse
til personer, der modtager hjælp efter § 42, i op til 3 måneder efter
udgangen af den måned, hvor ledigheden indtræffer. Betingelserne for
udbetaling
af ydelsen er, at personen
1)
er
arbejdsløshedsforsikret,
2)
ikke er berettiget
til at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
3)
ikke er selvforskyldt
ledig,
4)
ikke har et rimeligt
tilbud om ansættelse i et deltidsarbejde og
5)
ikke modtager andre
ydelser til forsørgelse efter anden lovgivning.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal give den særlige supplerende ydelse uden hensyn til
modtagerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Stk. 3.
Ydelsen udgør et
beløb svarende til højeste dagpengebeløb, jf. § 9, stk. 2, i lov om
dagpenge
ved sygdom eller fødsel. Ydelsen kan dog højst udbetales med et beløb, der
udgør
90 pct. af personens arbejdsfortjeneste i det tidligere arbejde.
Stk. 4.
Den særlige
supplerende ydelse nedsættes med det beløb, som den ansatte eventuelt
modtager
fra arbejdsgiveren eller fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med
ophør
af ansættelsen.
Stk. 5. Kommunen skal
indbetale ATP-bidrag af den særlige supplerende ydelse efter lov om
Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og
kommunen
skal betale 2/3 af bidraget. Socialministeren kan efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension i en bekendtgørelse fastsætte regler om
bidragsbetaling.
Stk. 6.
Kommunen skal
indbetale bidrag til den særlige pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 3,
i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension til den særlige pensionsopsparing af
den
særlige supplerende ydelse. Socialministeren skal efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler
om
bidragsbetaling og indberetning. Indbetales opsparingsbeløbet ikke rettidigt,
finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension tilsvarende anvendelse.
Kapitel 10
Personlig hjælp og ledsagelse
§ 44.
Bestemmelserne i § 83 og § 86, stk. 2, om henholdsvis personlig
hjælp
og pleje og vedligeholdelsestræning m.v. finder tilsvarende anvendelse
vedrørende børn, når der er behov herfor.
§ 45.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til unge
mellem 16 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dette gælder dog ikke for unge
mellem 16 og 18 år, som har et døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5
og
8.
Stk. 2.
En person, som
er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1, har ret til selv at udpege en
person
til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede person.
Stk. 3.
Der kan normalt
ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er
berettiget til ledsagelse efter stk. 1.
Stk. 4.
Modtageren kan
opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunalbestyrelsen skal
fastsætte retningslinjer herfor.
Stk. 5.
Modtagerens
udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til
ledsageordningen
kan dækkes med et beløb på op til 663 kr. årligt. Beløbet ydes af
kommunalbestyrelsen
efter anmodning fra modtageren.
Stk. 6.
Socialministeren
kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen.
Kapitel 11
Særlig støtte til børn og unge
Formål
§ 46.
Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for
denne, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så
de
på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder
for
personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.
Stk. 2.
Støtten skal
ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den
unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten
skal i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af
det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold.
Stk. 3.
Barnets eller
den unges synspunkter skal altid inddrages og tillægges passende vægt i
overensstemmelse
med alder og modenhed.
Stk. 4.
Barnets eller
den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien
og
med dennes medvirken. Hvor dette ikke er muligt, må foranstaltningens
baggrund,
formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren, barnet
eller
den unge.
Stk. 5.
Ved anvendelse
af bestemmelserne i dette kapitel skal der lægges afgørende vægt på, at
støtten
ydes ud fra barnets eller den unges bedste, herunder at der lægges vægt på at
give barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i
opvæksten.
Inddragelse af familie og netværk
§ 47.
Kommunalbestyrelsen skal overveje, hvordan der kan ske en systematisk
inddragelse af familie og netværk.
§ 48 .
Forinden
kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter §§ 51, 52, 56, 58, 62 og 63,
§ 65, stk. 2 og 4, og §§ 68-71 og 75, skal der finde en
samtale
sted med barnet eller den unge herom.
Stk. 2.
Samtalen kan
undlades, i det omfang barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende
grad
taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal
barnets
holdning til den påtænkte afgørelse søges tilvejebragt.
Undersøgelser
§ 49.
For
at tilgodese børn og unge med behov for særlig støtte skal
kommunalbestyrelsen
oprette en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at støtten ydes tidligt og
sammenhængende, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til
lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og anden sagkundskab.
Stk. 2.
Et af gruppens
medlemmer udpeges som ansvarlig for at koordinere indsatsen over for det
enkelte barn og den enkelte unge.
§ 50.
Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte,
herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal
kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Afgørelsen
træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er
fyldt 15 år, jf. dog stk. 9 og § 51.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens undersøgelse, jf. stk. 1, skal anlægge en
helhedsbetragtning, der skal omfatte barnets eller den unges
1)
udvikling og adfærd,
2)
familieforhold,
3)
skoleforhold,
4)
sundhedsforhold,
5)
fritidsforhold og
venskaber og
6)
andre relevante
forhold.
Stk. 3.
I sin
undersøgelse skal kommunalbestyrelsen afdække ressourcer og problemer hos
barnet, familien og netværket. For unge, der er fyldt 15 år, skal
undersøgelsen
afdække de særlige forhold, der skal indgå ved valg af indsats for denne
aldersgruppe, jf. § 52 og § 76.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal som led i undersøgelsen inddrage de fagfolk, som
allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold. Dette kan
ske ved at inddrage sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer, lærere eller
andre, jf. § 49. Hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade barnet eller
den unge undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog.
Stk. 5.
Undersøgelsen må
ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger, og skal i øvrigt
gennemføres
så skånsomt, som forholdene tillader.
Stk. 6.
Undersøgelsen
skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at
iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør
være. Der skal være oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaveren og
barnet eller den unge stiller sig til foranstaltningerne, og om de forhold i
familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare
vanskelighederne.
Stk. 7.
Undersøgelsen
skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunalbestyrelsen bliver
opmærksom
på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis
undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal
kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter
afslutte undersøgelsen.
Stk. 8.
I forbindelse
med undersøgelsen skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der skal foretages en
undersøgelse af eventuelle andre børn i familien.
Stk. 9.
Hvis
forældremyndighedens indehaver eller den unge, der er fyldt 15 år, ikke giver
samtykke, jf. stk. 1, kan undersøgelsen gennemføres uden samtykke ved at
indhente de nødvendige eksisterende oplysninger, jf. § 11 c, stk. 1, nr.
1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
§ 51.
Når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for
alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan børn og
unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge,
der
er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre undersøgelsen under ophold på en
institution eller indlæggelse på sygehus, herunder psykiatrisk afdeling. En
sådan undersøgelse skal være afsluttet inden 2 måneder efter børn og
unge-udvalgets afgørelse.
Stk. 2.
En afgørelse
efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når
betingelserne herfor er opfyldt.
Foranstaltninger
§ 52.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3,
når
det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller
en
ungs særlige behov for støtte. Afgørelsen træffes med samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren, jf. dog § 56. En afgørelse efter stk. 3,
nr. 8, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.
Stk. 2.
Medmindre
særlige forhold gør sig gældende, kan støtte kun iværksættes efter
gennemførelse
af en undersøgelse, jf. § 50 eller § 51. Kommunalbestyrelsen skal
altid vælge den eller de mindst indgribende formålstjenlige foranstaltninger,
som kan løse de problemer, der er afdækket gennem undersøgelsen.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen
kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:
1)
Konsulentbistand med
hensyn til barnets eller den unges forhold. Kommunalbestyrelsen kan herunder
bestemme, at barnet eller den unge skal søge dagtilbud, ungdomsklub,
uddannelsessted
eller lignende.
2)
Praktisk, pædagogisk
eller anden støtte i hjemmet.
3)
Familiebehandling
eller behandling af barnets eller den unges problemer.
4)
Døgnophold, jf.
§ 55, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og
andre medlemmer af familien i en plejefamilie, på et godkendt opholdssted
eller
på en døgninstitution, jf. § 66, nr. 1, 4 og 5, eller i et botilbud, jf.
§ 107 eller § 144.
5)
Aflastningsordning,
jf. § 55, i en netværksplejefamilie, i en plejefamilie, på et godkendt
opholdssted
eller på en døgninstitution, jf. § 66, nr. 1, 2, 4 og 5.
6)
Udpegning af en
personlig rådgiver for barnet eller den unge.
7)
Udpegning af en fast
kontaktperson for barnet eller den unge og for hele familien.
8)
Anbringelse af barnet
eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66.
9)
Formidling af
praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i
den
forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge.
10)
Anden hjælp, der har
til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan yde økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med
foranstaltninger efter stk. 3 og yde økonomisk støtte, hvis støtten erstatter
en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning efter stk. 3. Støtten
kan ydes, når forældremyndighedens indehaver ikke selv har midler dertil.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan yde økonomisk støtte til udgifter, der bevirker, at
en
anbringelse uden for hjemmet kan undgås, at en hjemgivelse kan fremskyndes,
eller
at støtten i væsentlig grad kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre
og børn under et eller flere børns anbringelse uden for hjemmet.
§ 53.
Samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år,
til en afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 8, skal omfatte formålet med
anbringelsen, jf. § 140, stk. 5, 1. pkt.
§ 54.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndighedens indehaver en
støtteperson
i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, jf.
§ 52, stk. 3, nr. 8, og §§ 58 og 60.
§ 55.
Under et døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 8, og efter
§ 76,
stk. 3, nr. 1 og 4, modtager barnet eller den unge omsorg, personlig støtte,
socialpædagogisk rådgivning og behandling. Ved særlige behov kan der
endvidere
foretages undersøgelser og observation samt ydes terapi eller anden
behandling.
Stk. 2.
Et
aflastningsophold, som ydes under et døgnophold, indgår som en ydelse efter
stk. 1.
Stk. 3.
Hjælp efter stk.
1 vil kunne ydes af det sted, hvor barnet eller den unge har døgnophold,
eller
på anden måde.
§ 56.
Afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 1, 6 og 7, jf. § 52, stk. 1, kan
træffes, selv om forældremyndighedens indehaver ikke ønsker foranstaltningen
iværksat, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til
barnets eller den unges særlige behov for støtte, og når formålet med
foranstaltningen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke.
Afgørelse herom skal træffes i et møde i det personsagsudvalg, der efter
§ 17 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
varetager det pågældende sagsområde. I kommuner med magistratsordning træffes
afgørelsen af vedkommende magistratsmedlem.
§ 57.
Hvis ingen har forældremyndigheden over et barn eller en ung, skal
kommunalbestyrelsen i fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en egnet
indehaver af forældremyndigheden.
Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke
§ 58.
Er
der en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling
lider alvorlig skade på grund af
1)
utilstrækkelig omsorg
for eller behandling af barnet eller den unge,
2)
vold eller andre
alvorlige overgreb,
3)
misbrugsproblemer,
kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den
unge eller
4)
andre adfærds eller
tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge,
kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra
forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe
afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet, jf.
§ 52, stk. 3, nr. 8. Der kan kun træffes en afgørelse efter 1. pkt., når
der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets
eller den unges fortsatte ophold i hjemmet.
Stk. 2.
Når hensynet til
barnet eller den unge på afgørende måde taler for det, kan børn og
unge-udvalget
beslutte, at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet efter stk.
1, selv om forældremyndighedens indehaver og den unge giver samtykke til
anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 8.
Stk. 3.
Såfremt en ung,
der er fyldt 15 år, erklærer sig enig i anbringelsen, kan børn og unge-
udvalget
uanset betingelserne i stk. 1 træffe afgørelse om at anbringe den unge uden
for
hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 8, når anbringelsen må anses for at være
af
væsentlig betydning af hensyn til den unges særlige behov og problemerne ikke
kan løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet.
Stk. 4.
Afgørelser efter
stk. 1-3 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserne
herfor er opfyldt.
§ 59.
En
indstilling om anbringelse uden for hjemmet efter § 58 skal indeholde en
redegørelse for
1)
grundlaget for, at
betingelserne i § 58 anses for opfyldt,
2)
de foranstaltninger
efter § 52, stk. 3, der har været iværksat eller har været tilbudt
familien, og grundene til, at foranstaltninger af denne karakter nu må anses
for utilstrækkelige eller uanvendelige,
3)
de forhold i familien
og hos barnet eller den unge eller i dennes omgivelser, som under barnets
eller
den unges anbringelse uden for hjemmet kan bidrage til at klare
vanskelighederne,
4)
den handleplan for
anbringelsen, jf. § 140, herunder den støtte og de initiativer, som er
påtænkt for barnet eller den unge og dennes familie under anbringelsen uden
for
hjemmet og i tiden derefter, og
5)
barnets eller den
unges holdning til den påtænkte foranstaltning.
§ 60.
Er
et barn eller en ung med samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den
unge, der er fyldt 15 år, anbragt uden for hjemmet, og tilbagekaldes
samtykket,
kan børn og unge-udvalget beslutte, at barnet eller den unge i op til 6
måneder
fra tilbagekaldelsen af samtykket ikke skal kunne hjemgives, uanset at
betingelserne i § 58 ikke er opfyldt. En sådan beslutning om en
hjemgivelsesperiode
kan træffes, når hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler
for
det.
Stk. 2.
Er et barn eller
en ung anbragt uden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedens
indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, og er der ikke grundlag for at
opretholde anbringelsen, jf. § 58, kan børn og unge-udvalget beslutte,
at
barnet eller den unge i op til 6 måneder fra afgørelsen ikke skal kunne
hjemgives. En sådan beslutning om en hjemgivelsesperiode kan træffes, når
hensynet
til barnet eller den unge på afgørende måde taler for det.
Stk. 3. Afgørelser efter
stk. 1 og 2 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når
betingelserne herfor er opfyldt.
§ 61.
En
indstilling om, at et barn eller en ung ikke kan hjemtages i op til 6 måneder
efter § 60, skal indeholde en redegørelse for
1)
grundlaget for, at
betingelserne i § 60 anses for opfyldt,
2)
de forhold i familien
og hos barnet eller den unge eller i dennes omgivelser, som i en
hjemtagelsesperiode
på op til 6 måneder kan bidrage til at klare vanskelighederne,
3)
den handleplan for
anbringelsen, jf. § 140, herunder den støtte og de initiativer, som er
påtænkt for barnet eller den unge og dennes familie i hjemtagelsesperioden og
i
tiden derefter, og
4)
barnets eller den
unges holdning til den påtænkte foranstaltning.
§ 62.
Hvis barnet eller den unge ikke har været anbragt uden for hjemmet inden for
det seneste år før datoen for den aktuelle anbringelse, forudsætter
opretholdelse af en foranstaltning efter § 58 ud over 1 år fra børn og
unge-udvalgets afgørelse fornyet afgørelse i udvalget.
Stk. 2.
Hvis barnet
eller den unge har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år
før
datoen for den aktuelle anbringelse, forudsætter opretholdelse af en
foranstaltning efter § 58 ud over 2 år fra børn og unge-udvalgets
afgørelse fornyet afgørelse i udvalget.
Stk. 3.
Er sagen efter
stk. 1 og 2 indbragt for Ankestyrelsen eller forelagt landsretten eller
Højesteret,
regnes fristen fra den endelige afgørelse eller dom. Uanset bestemmelsen i
stk.
1 og 2 kan børn og unge-udvalget, Ankestyrelsen eller retten fastsætte en
kortere frist for fornyet behandling i udvalget.
Stk. 4.
Børn og
unge-udvalget kan ved afgørelser efter § 58 undtagelsesvis fastsætte en
længere frist end nævnt i stk. 1-3, når de forhold, der ligger til grund for
afgørelsen, med overvejende sandsynlighed må antages at vedvare ud over
fristen. Samme beføjelser har Ankestyrelsen og retten.
Stk. 5.
Stk. 1-4 finder
tilsvarende anvendelse ved afgørelser, som Ankestyrelsen træffer efter
§ 65, stk. 4.
Lægelig undersøgelse og behandling uden samtykke
§ 63.
Hvis forældremyndighedsindehaveren undlader at lade et barn eller en ung
undersøge eller behandle for en livstruende sygdom eller en sygdom, der
udsætter barnet eller den unge for betydelig og varigt nedsat funktionsevne,
kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om at gennemføre undersøgelsen
eller
behandlingen.
Stk. 2.
En afgørelse
efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når
betingelserne herfor er opfyldt.
Fuldbyrdelse
§ 64.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at afgørelser efter §§ 51, 58 og
63
fuldbyrdes.
Stk. 2.
Kommunen har mod
behørig legitimation og uden retskendelse adgang til forældremyndighedens
indehavers bolig, rum eller gemmer for at eftersøge og medtage et barn eller
en
ung med henblik på at fuldbyrde de afgørelser, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Politiet yder
bistand til kommunen ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 2.
Socialministeren
fastsætter efter aftale med justitsministeren nærmere regler i en
bekendtgørelse om politiets bistand til kommunen.
Det sociale nævns og Ankestyrelsens beføjelser uden
klage
§ 65.
Såfremt kommunalbestyrelsen ikke foretager de fornødne undersøgelser, jf.
§ 50, ikke foretager de fornødne samtaler med barnet eller den unge, jf.
§ 48, ikke udarbejder de fornødne handleplaner, jf. § 140, eller
ikke
foretager den fornødne revision af handleplaner, jf. §§ 68 eller 70,
eller
ikke mindst en gang om året taler med barnet eller den unge under besøg på
anbringelsesstedet, jf. § 148, kan det sociale nævn træffe afgørelse om,
a)
at der skal
iværksættes en undersøgelse, jf. § 50,
b)
at der skal finde
samtale sted med barnet eller den unge, jf. § 48,
c)
at der skal
udarbejdes en handleplan, jf. § 140,
d)
at en handleplan skal
revideres, jf. §§ 68 eller 70, og
e)
at der skal tales
med barnet eller den unge under besøg på anbringelsesstedet, jf. § 148.
Stk. 2.
Hvis der er
behov for foranstaltninger efter § 52 og kommunalbestyrelsen undlader at
iværksætte disse i fornødent omfang, kan det sociale nævn pålægge
kommunalbestyrelsen at træffe en afgørelse eller træffe en foreløbig
afgørelse
om foranstaltninger.
Stk. 3. Det sociale nævn
kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre afgørelser efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. Ankestyrelsen
har samme beføjelser som de sociale nævn og kan tillige træffe afgørelse
efter
§§ 51, 58, 60 og 63 og pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre
afgørelsen.
Anbringelsessteder for børn og unge
§ 66.
Anbringelsessteder for børn og unge kan være
1)
plejefamilier, jf.
§ 142, stk. 1,
2)
netværksplejefamilier,
jf. § 142, stk. 2,
3)
egne værelser,
kollegier eller kollegielignende opholdssteder, jf. § 142, stk. 4,
4)
opholdssteder for
børn og unge, jf. § 142, stk. 5, eller
5)
døgninstitutioner,
jf. § 67.
§ 67.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på
døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af sociale eller
adfærdsmæssige
problemer har behov for at blive anbragt uden for hjemmet.
Kommunalbestyrelsen
skal herunder sørge for, at der på institutionerne er det nødvendige antal
pladser og mulighed for ambulant behandling.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på
døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af nedsat fysisk eller
psykisk
funktionsevne har behov for at blive anbragt uden for hjemmet.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på
sikrede døgninstitutioner.
Stk. 4.
Døgninstitutioner kan oprettes og drives af en kommune, jf. § 4, af en
region,
jf. § 5, eller som selvejende institutioner, som kommunalbestyrelsen eller
regionsrådet indgår aftale med.
Ophør af foranstaltninger
§ 68.
Foranstaltninger efter §§ 52, 56, 58 og 60 skal ophøre, når formålet er
nået, når de ikke længere opfylder deres formål under hensyn til barnets
eller
den unges særlige behov, eller når den unge fylder 18 år.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjemgivelse, uanset om barnet eller
den unge er anbragt uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 8,
§ 58
eller § 60, jf. dog stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse
om
hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt efter § 58, skal
kommunalbestyrelsen umiddelbart orientere børn og unge-udvalget herom. Hvis
kommunalbestyrelsen ikke kan imødekomme en begæring om hjemgivelse,
forelægges
sagen til afgørelse i børn og unge-udvalget, jf. § 58.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at behandle en begæring om hjemgivelse
efter stk. 2 i den periode, hvor en sag er under behandling i Ankestyrelsen
eller ved landsretten.
Stk. 4.
Forud for
hjemgivelse skal kommunalbestyrelsen revidere handleplanen, jf. § 140,
og
angive den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune skal senest 6 måneder forud
for
ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt
den
unge har behov for foranstaltninger efter § 76. Kommunalbestyrelsen skal
samtidig i samarbejde med den unge revidere handleplanen og herunder tage
stilling til den unges videre forløb med hensyn til uddannelse og
beskæftigelse
samt øvrige relevante forhold.
Kommunens opgaver under anbringelsen
§ 69.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om valg af konkret anbringelsessted
i
overensstemmelse med handleplanen, jf. § 140. Samtidig med valg af
anbringelsessted skal der tages stilling til barnets eller den unges
skolegang.
Er anbringelsesstedet beliggende i en anden kommune end barnets eller den
unges
opholdskommune, har opholdskommunen pligt til at underrette den stedlige
kommune forud for anbringelsen.
Stk. 2.
I det omfang det
må anses for nødvendigt under hensynet til formålet med anbringelsen, skal
kommunalbestyrelsen på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den
unge
på anbringelsesstedet, jf. § 148, træffe afgørelse om ændret
anbringelsessted, behandling, uddannelse, samvær med personer fra netværket
m.v. under opholdet.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om ændring af anbringelsessted kræver samtykke
fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. dog
stk.
4 og 5.
Stk. 4.
Er anbringelse
sket med samtykke efter § 52, stk. 3, nr. 8, og kan samtykke til ændret
anbringelsessted
ikke opnås, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse efter § 58, hvis
betingelserne herfor er til stede. Afgørelse om valg af anbringelsessted
træffes herefter af kommunalbestyrelsen, jf. stk. 1.
Stk. 5.
Er anbringelse
sket uden samtykke efter § 58 eller § 60, og kan samtykke til
ændret
anbringelsessted ikke opnås, kan børn og unge-udvalget træffe fornyet
afgørelse
efter § 58, hvis betingelserne herfor er til stede.
Forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, kan dog
meddele
samtykke til, at der ikke skal træffes fornyet afgørelse efter § 58.
Afgørelse om valg af anbringelsessted træffes herefter af
kommunalbestyrelsen,
jf. stk. 1, uanset om børn og unge-udvalget efterprøver
anbringelsesgrundlaget.
§ 70.
Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder efter, at der er iværksat en
foranstaltning over for barnet eller den unge, vurdere, om indsatsen skal
ændres, og om handleplanen, jf. § 140, skal revideres.
Kommunalbestyrelsen
skal herefter med højst 12 måneders mellemrum foretage en sådan vurdering.
Ved
anbringelse uden for hjemmet skal vurderingen ske på baggrund af det løbende
tilsyn
med barnet eller den unge på anbringelsesstedet, jf. § 148, stk. 1, og
efter kontakt med forældremyndighedsindehaveren. Vurderingen skal omfatte
såvel
de dele af handleplanen og indsatsen, som retter sig mod barnet eller den
unge,
som de dele, der omhandler indsatsen over for familien. Afgørelse om revision
af handleplanen træffes så vidt muligt med samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren
og den unge, der er fyldt 15 år.
Stk. 2.
Er der
udarbejdet en særskilt plan for støtten til forældrene efter § 140, stk.
7, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at revidere denne plan, når der er behov
for det. Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder efter, at barnet eller den
unge
har fået ophold uden for hjemmet, tilbyde en revision af planen.
Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 12 måneders mellemrum foretage en
vurdering af, om der er behov for at tilbyde en revision af planen.
Samvær og kontakt
§ 71.
Forældrene og barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt under
barnets
eller den unges anbringelse uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal sørge
for, at forbindelsen mellem forældrene og barnet eller den unge holdes ved
lige. Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse pligt til at sikre, at
forældrene får information om barnets hverdag, og til at bidrage til et godt
samarbejde
mellem forældrene og anbringelsesstedet. En ret til samvær og kontakt, der er
aftalt mellem forældrene eller er fastsat i medfør af lov om
forældremyndighed
og samvær, opretholdes under barnets eller den unges anbringelse uden for
hjemmet, men kan reguleres eller midlertidigt ophæves efter reglerne i stk.
2-4.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal om fornødent træffe afgørelse om omfanget og
udøvelsen
af samværet og kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår for samværet og
kontakten. Ved afgørelsen lægges særlig vægt på hensynet til barnet eller den
unge og formålet med anbringelsen. Der kan ikke efter 1. pkt. træffes
afgørelser, som medfører, at samvær og kontakt kun må finde sted mindre end
en
gang om måneden. En sådan afgørelse sidestilles med en afbrydelse af
forbindelsen og skal træffes af børn og unge-udvalget efter stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan med samtykke fra forældremyndighedens indehaver og
den
unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at samværet mellem forældre og
barnet eller den unge skal støttes ved, at der er en tredje person til stede.
Stk. 3.
Når det er
nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan
børn og unge-udvalget for en bestemt periode træffe afgørelse om, at samvær
kun
må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. Under de
samme
betingelser og ligeledes for en bestemt periode kan der træffes afgørelse om
at
afbryde forbindelsen i form af samvær eller brev-, mail- eller
telefonforbindelse mellem forældrene og barnet eller den unge, ligesom der
kan
træffes afgørelse om, at barnets eller den unges anbringelsessted ikke må
oplyses over for forældrene.
Stk. 4.
En afgørelse
efter stk. 3 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når
betingelserne herfor er opfyldt.
Stk. 5.
En afgørelse om
kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler eller anden
kommunikation med forældrene kan alene træffes efter § 123, stk. 2.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen
i barnets opholdskommune kan yde støtte til udgifter til forældrenes
transport
i forbindelse med møder i barnets opholdskommune.
Advokatbistand, aktindsigt m.v.
§ 72.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndighedens indehaver og den unge,
der er fyldt 15 år, gratis advokatbistand under en sag om
1)
gennemførelse af en
undersøgelse efter § 51,
2)
anbringelse uden for
hjemmet efter § 58,
3)
opretholdelse af en
anbringelse i op til 6 måneder efter § 60,
4)
opretholdelse af en
anbringelse efter § 62,
5)
gennemførelse af en
lægelig undersøgelse eller behandling efter § 63,
6)
godkendelse af en
foreløbig afgørelse efter § 75, stk. 3,
7)
ændring af
anbringelsessted efter § 69, stk. 4 eller 5, jf. § 58,
8)
afbrydelse af forbindelsen
m.v. efter § 71, stk. 3, og
9)
brev og
telefonkontrol efter § 123, stk. 2.
Stk. 2.
Forældremyndighedens indehaver, den unge, der er fyldt 15 år, og
plejeforældrene skal have tilbud om gratis advokatbistand under en sag om
flytning eller hjemtagelse fra privat familiepleje efter § 78, stk. 4.
Stk. 3.
Under en sag om
afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3, og en sag om brev-
og
telefonkontrol efter § 123, stk. 2, med den af forældrene, der ikke har
del i forældremyndigheden, skal denne have tilbud om gratis advokatbistand.
Stk. 4.
Om salær og
godtgørelse for udlæg til advokater gælder samme regler som i tilfælde, hvor
der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.
§ 73.
Inden der træffes afgørelse i en sag efter § 72, påhviler det
kommunalbestyrelsen at gøre indehaveren af forældremyndigheden og den unge,
der
er fyldt 15 år, bekendt med retten til efter forvaltningsloven at se sagens
akter og retten til at udtale sig, inden afgørelsen træffes.
Stk. 2.
Tilsvarende
forpligtelse har kommunalbestyrelsen over for de personer, der er nævnt i
§ 72, stk. 2 og 3, for så vidt angår de heri nævnte afgørelser.
§ 74.
Børn
og unge-udvalget træffer i et møde afgørelse om
1)
gennemførelse af en
undersøgelse efter § 51,
2)
anbringelse uden for hjemmet
efter § 58,
3)
opretholdelse af en
anbringelse i op til 6 måneder efter § 60,
4)
opretholdelse af en
anbringelse efter § 62,
5)
gennemførelse af en
lægelig undersøgelse eller behandling efter § 63,
6)
godkendelse af en
foreløbig afgørelse efter § 75, stk. 3,
7)
ændring af
anbringelsessted efter § 69, stk. 4 eller 5, jf. § 58,
8)
afbrydelse af
forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3,
9)
flytning eller
hjemtagelse efter § 78, stk. 4,
10)
brev- og
telefonkontrol efter § 123, stk. 2, og
11)
anbefaling til Ankestyrelsen
af adoption uden samtykke, jf. adoptionsloven.
Stk. 2.
Inden der
træffes afgørelse, skal indehaveren af forældremyndigheden, barnet eller den
unge,
advokaten og eventuel anden bisidder for forældremyndighedens indehaver eller
barnet eller den unge have lejlighed til at udtale sig over for børn og
unge-udvalget. Tilbud efter 1. pkt. til barnet eller den unge kan undlades,
hvis barnet er under 12 år, eller hvis det må antages at være til skade for
barnet eller den unge.
Stk. 3.
Stk. 2 finder
tilsvarende anvendelse på den af forældrene, der ikke har del i
forældremyndigheden,
inden der træffes afgørelse efter § 71, stk. 3, og § 123, stk. 2.
Stk. 2 finder ligeledes anvendelse på plejeforældre, inden der træffes
afgørelse efter § 78, stk. 4.
Stk. 4.
Til vedtagelse
af en afgørelse efter §§ 51, 58, 60, 62 og 63, § 69, stk. 4 og 5,
§ 71, stk. 3, § 75, stk. 3, og § 123, stk. 2, samt
afgørelse om anbefaling af adoption, jf. stk. 1, nr. 11, kræves, at mindst 4
af
børn og unge-udvalgets 5 medlemmer stemmer for afgørelsen. Afgørelser efter
§ 78, stk. 4, træffes ved almindelig stemmeflerhed.
Stk. 5.
Såfremt dommeren
ikke er enig i den trufne afgørelse, skal dette tilføres udvalgets protokol,
og
meddelelsen om udvalgets afgørelse skal indeholde oplysning om dommerens
afvigende opfattelse.
Stk. 6.
Børn og
unge-udvalgets afgørelser skal meddeles skriftligt. Afgørelserne skal være
begrundede
og indeholde oplysning om klageadgang.
Foreløbige afgørelser
§ 75.
Formanden eller i dennes fravær næstformanden for børn og unge-udvalget kan
træffe foreløbige afgørelser efter §§ 51, 58, 60 og 63, § 71,
stk. 3, § 78, stk. 4, og § 123, stk. 2, som af
hensyn
til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen
behandles i børn og unge-udvalget.
Stk. 2.
Forældremyndighedens
indehaver og eventuelle andre parter, jf. § 72, skal inden 24 timer
efter
iværksættelsen af en foreløbig afgørelse have skriftlig meddelelse om
afgørelsen samt en begrundelse for afgørelsen. Meddelelsen skal tillige
indeholde oplysning om retten til efter forvaltningsloven at se sagens akter
og
til at udtale sig om sagen samt om retten til vederlagsfri advokatbistand.
Stk. 3.
En foreløbig
afgørelse efter stk. 1 skal snarest muligt og senest inden 7 dage efter
iværksættelsen
af afgørelsen forelægges børn og unge-udvalget til godkendelse, uanset om
foranstaltningen er ophørt.
Stk. 4.
En afgørelse,
der er godkendt efter stk. 3, har gyldighed i 1 måned. En afgørelse
vedrørende
§ 51 har gyldighed, indtil undersøgelsen er afsluttet, dog højst 2
måneder
regnet fra den foreløbige afgørelse efter stk. 1. En afgørelse vedrørende
§ 78, stk. 4, har gyldighed, indtil der træffes en ny afgørelse om
flytning eller hjemtagelse.
Stk. 5.
Direktøren for
Ankestyrelsen har samme beføjelser som formanden for børn og unge-udvalget,
jf.
stk. 1 og 2, og kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre afgørelsen. Den
foreløbige afgørelse har gyldighed i 1 måned, jf. dog de frister, der er
nævnt
i stk. 4, 2. og 3. pkt. Direktøren kan undtagelsesvis bestemme, at den
foreløbige afgørelse skal godkendes af Ankestyrelsen inden for den frist, der
er nævnt i stk. 3.
Stk. 6.
Hvis børn og
unge-udvalget ikke inden 1 måned træffer afgørelse i overensstemmelse med
direktørens foreløbige afgørelse, jf. stk. 5, skal børn og unge-udvalget
umiddelbart orientere Ankestyrelsen herom. Børn og unge-udvalgets afgørelse
har
ikke virkning, før direktøren snarest muligt og senest 10 dage efter
afgørelsen
har taget stilling til, om afgørelsen skal have virkning. Hvis direktøren
træffer afgørelse om, at børn og unge-udvalgets afgørelse ikke skal have
virkning, træffer Ankestyrelsen afgørelse efter reglen i § 65, stk. 4,
senest 8 uger efter børn og unge-udvalgets afgørelse.
Kapitel 12
Tilbud til unge fra 18 til 22 år
§ 76.
Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde hjælp efter stk. 2 og 3 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når
det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov
for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
kan træffe afgørelse om, at en tildelt personlig rådgiver eller en fast
kontaktperson, jf. § 52, stk. 3, nr. 6 og 7, kan opretholdes eller
tildeles igen efter det fyldte 18. år.
Stk. 3.
Til unge, der er
eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i
kapitel
11 umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse om,
1)
at døgnophold, jf.
§ 55, i et anbringelsessted, jf. § 66, kan opretholdes eller
genetableres,
2)
at udpege en
personlig rådgiver for den unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 6,
3)
at udpege en fast
kontaktperson for den unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, og
4)
at etablere en
udslusningsordning, jf. § 55, i det hidtidige anbringelsessted.
Stk. 4.
Tilbud efter
stk. 2 og 3 skal ophøre, når de ikke længere opfylder deres formål under
hensyn
til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal, i det omfang det er muligt, sørge for, at unge, som
har været anbragt uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11, umiddelbart
inden det fyldte 18. år får mulighed for at vende tilbage til det tidligere
anbringelsessted kortvarigt, uanset om der iværksættes foranstaltninger efter
stk. 3.
Kapitel 13
Private pasningsordninger uden offentlige
tilskud
Privat dagpasning
§ 77.
Oprettelse og drift af privat dagpasning mod betaling, som drives uden
offentlige midler, kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen, hvis der
modtages
mere end to børn under 14 år.
Stk. 2.
Foregår
pasningen i et privat hjem, kan der gives tilladelse til pasning af op til
fem
børn. Varetages pasningen af flere personer, kan kommunalbestyrelsen give
tilladelse til, at der kan modtages op til ti børn.
Privat døgnpleje
§ 78.
Ingen må
modtage et barn under 14 år til døgnophold i privat familiepleje i en
sammenhængende
periode ud over 3 måneder uden at have tilladelse dertil fra
kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune.
Stk. 2.
Plejetilladelse
kan kun udstedes, når det efter en undersøgelse af familieplejen må antages,
at
opholdet vil være til gavn for barnet. Ved udstedelse af plejetilladelse skal
kommunen gøre forældremyndighedens indehaver opmærksom på bestemmelserne i
stk.
4.
Stk. 3.
Det påhviler
forældremyndighedens indehaver at sikre sig, at plejehjemmet har fornøden
plejetilladelse.
Stk. 4.
Børn og
unge-udvalget i forældremyndighedsindehaverens opholdskommune kan efter
begæring
af plejeforældrene eller barnet eller den unge beslutte, at et barn eller en
ung ikke må flyttes eller hjemtages fra en privat familiepleje, såfremt det
må
antages at skade barnet eller den unge. Forud for afgørelsen indhentes en
udtalelse fra den stedlige kommune.
Stk. 5.
En afgørelse
efter stk. 4 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når
betingelserne herfor er opfyldt.
Stk. 6.
Reglerne i stk.
1-5 gælder ikke i tilfælde, hvor kun den ene af forældrene har
forældremyndigheden,
men barnet eller den unge får døgnophold hos den anden af forældrene.
Stk. 7.
Døgnplejehjem,
der modtager børn og unge under 18 år, og som drives af private uden
offentlige
midler, må kun oprettes og drives med tilladelse af kommunalbestyrelsen i den
stedlige kommune. Kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune fører tilsyn med
forholdene i hjemmet.
Afsnit V
Voksne
Kapitel 14
Almene tilbud
§ 79.
Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud
med
aktiverende og forebyggende sigte. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte
retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan benytte tilbuddene.
Stk. 2.
Afgørelser efter
stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Socialministeren
fastsætter i en bekendtgørelse regler om betaling for tilbud efter stk. 1.
Husvilde
§ 80.
Kommunalbestyrelsen
skal anvise midlertidigt husly mod betaling, hvis en enlig eller en familie
er
husvild. Betalingen må ikke overstige lejeværdien af den beboelse, der
anvises,
eller den sædvanlige boligudgift på stedet for en enlig eller for en familie
af
denne størrelse.
Kapitel 15
Formål
§ 81.
Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er
1)
at forebygge, at
problemerne for den enkelte forværres,
2)
at forbedre den
enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder,
3)
at forbedre
mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om
samvær,
aktivitet, behandling, omsorg og pleje og
4)
at yde en
helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes
særlige
behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v.
eller
i botilbud efter denne lov.
§ 82.
Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med
formålet, jf. § 81, til personer med betydelig nedsat psykisk
funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der
foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af
fysisk tvang.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan
varetage interesserne for en person med betydelig nedsat psykisk
funktionsevne.
Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, om der er behov for at bede
statsforvaltningen om at beskikke en værge efter værgemålsloven.
Kapitel 16
Personlig hjælp, omsorg og pleje samt
plejetestamenter
§ 83.
Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde
1)
personlig hjælp og
pleje og
2)
hjælp eller støtte
til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.
Stk. 2.
Tilbuddene efter
stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv
kan udføre disse opgaver.
Stk. 3.
Tilbuddene efter
stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter § 79.
Stk. 4. Kommunen skal
ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v. for en person med en
demensdiagnose
så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden
med
hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter).
§ 84.
Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre
nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne.
§ 85.
Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling
af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig
nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
§ 86.
Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse
forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en
sygehusindlæggelse.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller
psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller
psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.
§ 87.
Kommunalbestyrelsen
skal sikre, at de opgaver, der er nævnt i §§ 83-85, i fornødent omfang
kan
varetages døgnet rundt.
Afgørelse m.v.
§ 88.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om tildeling af personlig hjælp og
pleje m.v. efter dette kapitel. Kommunalbestyrelsen skal behandle anmodninger
om hjælp efter § 83 ved en konkret, individuel vurdering af behovet for
hjælp til de opgaver, som modtageren ikke selv kan udføre. Ved vurderingen af
behovet for hjælp skal kommunalbestyrelsen tage stilling til alle anmodninger
om hjælp fra ansøgeren.
Stk. 2.
Tilbuddene om
hjælp efter § 83 skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller
psykiske
færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Tilbuddene skal
løbende
tilpasses modtagerens behov.
Stk. 3.
Tilbud efter
§ 86 gives efter en konkret, individuel vurdering af træningsbehovet.
Genoptræningstilbud
efter § 86, stk. 1, gives med henblik på så vidt muligt at bringe
personen
op på det funktionsniveau, som den pågældende havde inden sygdommen. Tilbud
efter § 86, stk. 2, gives til personer, som har brug for en individuel
træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske eller psykiske
færdigheder.
§ 89.
Afgørelsen
skal meddeles ansøgeren skriftligt og skal være ledsaget af en skriftlig
begrundelse.
Af afgørelsen skal det fremgå, hvilke af ansøgerens anmodninger om hjælp
kommunalbestyrelsen har kunnet eller ikke har kunnet imødekomme, jf.
§ 88,
stk. 1, samt hvilke krav der stilles til leverancesikkerheden i forbindelse
med
effektueringen af afgørelsen, jf. § 90, stk. 1.
Stk. 2.
Til brug for
afgørelsen efter stk. 1 udarbejder kommunen et skema. Skemaet skal som
minimum
indeholde oplysninger om, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med
hjælpen, og for hvilken periode hjælpen gives. Skemaet udfyldes i samarbejde
med ansøgeren og udleveres til ansøgeren som supplement til afgørelsen.
Stk. 3.
For beboere i
plejehjem m.v., jf. § 192, lejere i plejeboligbebyggelser, der er
omfattet
af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med
handicap, og lejere i tilsvarende boligenheder skal skemaet efter stk. 2
endvidere indeholde oplysninger om den samlede plan for pleje- og
omsorgsindsatsen for ansøgeren. 1. pkt. omfatter alene de beboere og lejere i
de nævnte boligformer, der modtager kommunale serviceydelser. Skemaet
udfyldes
i samarbejde med ansøgeren, nærmeste pårørende eller anden nærtstående og
eventuelt ansøgerens egen praktiserende læge. Skemaet udleveres til ansøgeren
i
forbindelse med afgørelsen.
§ 90.
Hjælp
efter §§ 83 og 86 skal leveres i overensstemmelse med den afgørelse,
kommunalbestyrelsen
har truffet efter §§ 88 og 89. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at
den
tildelte hjælp efter § 83 leveres inden for en rimelig frist, hvis
leverandøren ikke kan overholde de aftaler, der i forbindelse med afgørelsen
efter § 88, stk. 1, er indgået om levering af hjælpen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen om hjælp efter
§ 83
oplyse modtageren af hjælpen om, hvilken person der kan kontaktes på
myndighedens vegne, hvis den tildelte hjælp ikke leveres i overensstemmelse
med
afgørelsen.
Tilrettelæggelse og levering af hjælpen
§ 91.
Kommunalbestyrelsen
skal fastsætte og offentliggøre de kvalitets- og prismæssige krav, der
stilles
til leverandører af personlig og praktisk hjælp efter § 83, jf.
§ 139, herunder hvilket beredskab der, jf. § 90, stk. 1, kræves af
leverandørerne for at sikre, at de afgørelser, der er truffet efter
§ 83,
kan effektueres.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør,
der
opfylder kravene i stk. 1, jf. dog stk. 7.
Stk. 3.
En privat
leverandør, der har indgået kontrakt med en eller flere kommuner, jf. stk. 1
og
2, anses som udgangspunkt for generelt kvalificeret til at udføre opgaver
efter
§ 83. Kommunalbestyrelsen kan dog afvise at indgå kontrakt med
leverandøren,
hvis dennes kvalifikationer ikke opfylder den pågældende kommunes
kvalitetskrav
m.v., jf. stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt informere
leverandørerne
om baggrunden for, at der ikke kan indgås kontrakt.
Stk. 4.
En person, der
er berettiget til hjælp eller støtte efter § 83, jf. § 88, stk. 1,
skal vælge, hvilken af de leverandører, der er godkendt efter stk. 2, der
skal
udføre hjælpen. Til brug herfor skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med de
godkendte leverandører udarbejde informationsmateriale om leverandørerne. Det
udarbejdede informationsmateriale skal i forbindelse med afgørelsen, jf.
§ 88, stk. 1, udleveres til de personer, der er tilkendt hjælp efter
§ 83. Når informationsmaterialet i forbindelse med indgåelse eller
opsigelse af kontrakter med leverandører, jf. stk. 2, udarbejdes eller
revideres, skal personer, der modtager hjælp efter § 83, have det nye
informationsmateriale udleveret.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal indgå skriftlig aftale med den valgte leverandør om
udførelsen af den hjælp, der er truffet afgørelse om efter § 88, stk. 1,
om leverancesikkerhed efter § 90, stk. 1, og om betaling m.v.
Stk. 6.
En person, som
er berettiget til hjælp eller støtte efter § 83, kan vælge selv at
udpege
en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af
kommunalbestyrelsen, som herefter skal indgå kontrakt med den pågældende om
omfang og indhold af opgaverne og om leverancesikkerhed, jf. § 90, stk.
1,
samt om betaling m.v.
Stk. 7.
Socialministeren
fastsætter i en bekendtgørelse regler for opgørelse, offentliggørelse m.v. af
de kommunale kvalitets- og priskrav efter stk. 1 og regler for, hvornår
kommunalbestyrelsen kan undtages fra pligten til at indgå kontrakt, jf. stk.
2.
§ 92.
Bestemmelserne
i § 91 omfatter ikke beboere i plejehjem m.v., jf. § 192, lejere i
plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger samt støttede
private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med
handicap, og lejere i tilsvarende boligenheder.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
skal fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles til
leverandører
af kommunale serviceydelser til de persongrupper, der er nævnt i stk. 1, jf.
§ 139. Hvis kommunalbestyrelsen har ansvaret for andre dele af driften
af
de boliger, der er nævnt i stk. 1, skal kommunalbestyrelsen endvidere
fastsætte
og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles i forbindelse med varetagelsen
af disse opgaver.
Stk. 3.
Socialministeren
fastsætter i en bekendtgørelse regler for opgørelse, offentliggørelse m.v. af
de kommunale kvalitetskrav efter stk. 2.
§ 93.
Kommunalbestyrelsen
kan fravige bestemmelserne i § 91, stk. 1-5, jf. stk. 7, og § 92,
hvis kommunalbestyrelsen på anden måde, under hensyntagen til de
konkurrenceretlige regler, sikrer valgfrihed mellem forskellige leverandører
af
hjælp efter § 83. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse
nærmere
regler herom, herunder om, under hvilke betingelser de bestemmelser, der er
nævnt i 1. pkt., kan fraviges.
§ 94.
Personer,
der modtager hjælp efter § 83, kan vælge en helt eller delvis anden
hjælp
end den, der er truffet afgørelse om, jf. §§ 88 og 89. En tilkendt
ydelse,
der fravælges efter 1. pkt., kan ikke efterfølgende kræves leveret efter
§ 90, stk. 1.
Kontant tilskud
§ 95.
Hvis
kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en
person, der har behov for hjælp efter §§ 83 og 84, kan
kommunalbestyrelsen
i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.
Stk. 2.
En person med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov
for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige
praktiske
opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at få udbetalt et
kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter
stk.
2 fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående
person, som passer den pågældende.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen
kan udbetale tilskuddet efter stk. 1, 2 og 3 som et fast beløb på grundlag af
anslåede udgifter.
§ 96.
Kommunalbestyrelsen
skal yde et tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til
pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et aktivitetsniveau, som gør det
nødvendigt at yde en ganske særlig støtte.
Stk. 2.
Tilskud efter
stk. 1 forudsætter, at modtageren selv er i stand til at administrere
hjælperordningen,
herunder at ansætte den nødvendige hjælp og være ansvarlig for den daglige
arbejdstilrettelæggelse.
Ledsagelse og kontaktperson
§ 97.
Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under 67 år, der
ikke
kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne.
Stk. 2.
Personer, der er
visiteret til 15 timers ledsagelse om måneden ved det fyldte 67. år, jf. stk.
1, bevarer denne ret efter det fyldte 67. år.
Stk. 3.
En person, som
er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, har ret til selv at
udpege en person til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den
udpegede person.
Stk. 4.
Der kan normalt
ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er
berettiget til ledsagelse efter stk. 1 eller stk. 2.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilbyde personer, som er berettiget til
ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, at få ydelsen udbetalt som et kontant
tilskud til en ledsager, som de pågældende selv antager. Det er frivilligt
for
den berettigede at benytte tilbuddet.
Stk. 6.
Modtageren kan
opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunalbestyrelsen skal
fastsætte retningslinjer herfor.
Stk. 7.
Modtagerens
udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til
ledsageordningen
kan dækkes med et beløb på op til 663 kr. årligt. Beløbet ydes af
kommunalbestyrelsen efter anmodning fra modtageren.
Stk. 8.
Der kan ikke
ydes ledsagelse efter denne bestemmelse til personer, der har hjælperordning
efter § 96.
Stk. 9.
Socialministeren
kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen.
§ 98.
Kommunalbestyrelsen
skal i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til
personer, som er døvblinde.
§ 99.
Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser.
Kapitel 17
Dækning af nødvendige merudgifter
§ 100.
Kommunalbestyrelsen
skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til
personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat
udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en
konsekvens
af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller
andre bestemmelser i denne lov.
Stk. 2.
Udmålingen af
tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den
enkelte,
f. eks merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og
fritidsaktiviteter.
Stk. 3.
Tilskud til
nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst
6.000
kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned. Tilskuddet beregnes med et
basisbeløb på 1.500 kr. pr. måned. Basisbeløbet øges første gang med 500 kr.
pr. måned til 2.000 kr. pr. måned, når de skønnede merudgifter overstiger
21.000 kr. pr. år, svarende til 1.750 kr. pr. måned. Herefter øges
basisbeløbet
med 500 kr. pr. måned, hver gang merudgifterne stiger henholdsvis 6.000 kr.
pr.
år og 500 kr. pr. måned. Tilskuddet afrundes til nærmeste hele beløb, der er
deleligt med 500.
Stk. 4.
Socialministeren
fastsætter i en bekendtgørelse regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp
til, og betingelserne herfor.
Stk. 5.
Personer, der
modtager pension efter § 14 i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension, er ikke berettiget til ydelser efter
denne bestemmelse, medmindre de tillige er bevilget personlig hjælpeordning
efter § 96.
Kapitel 18
Behandling
§ 101.
Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde behandling af stofmisbrugere.
Stk. 2.
Tilbud efter
stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen.
Stk. 3.
En person, der
er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet
offentligt
behandlingstilbud eller godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende
karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1.
Stk. 4.
Fristen efter
stk. 2 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet
offentligt eller godkendt privat behandlingstilbud end det,
kommunalbestyrelsen
har visiteret til efter stk. 1.
Stk. 5.
Retten til at
vælge efter stk. 3 kan begrænses, hvis hensynet til stofmisbrugeren taler for
det.
§ 102.
Kommunalbestyrelsen
kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter
til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt
med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller
sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud,
der kan tilbydes efter anden lovgivning.
Kapitel 19
Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og
samværstilbud
§ 103.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under
65
år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på
normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden
lovgivning.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb
til
personer med særlige sociale problemer.
§ 104.
Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til
opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af
livsvilkårene.
§ 105.
Kommunalbestyrelsen skal aflønne efter
indsats under beskæftigelse efter §§ 103 og 104.
Stk. 2.
Socialministeren
fastsætter i en bekendtgørelse regler om løn m.v. efter stk. 1 og regler om
støtte til befordringsudgifter i tilknytning til tilbud efter §§ 103 og
104.
§ 106.
En produktion, der udføres ved beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og
samværstilbud, må ikke påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.
Stk. 2.
KL (Kommunernes
Landsforening) udarbejder vejledning om kalkulationsregler for produktionen i
beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og samværstilbud.
Kapitel 20
Botilbud
§ 107.
Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer,
som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
særlige sociale problemer har behov for det.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold
1)
til personer med
betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for
omfattende
hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en
periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og
2)
til personer med
nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har
behov
for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan
klare sig uden støtte.
§ 108.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til
længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt
nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til
almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som
ikke kan få dækket disse behov på anden vis.
Stk. 2.
Personer, som
modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune,
har
ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at
den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både
fraflytningskommunen
og tilflytningskommunen.
Stk. 3. Retten til frit
valg efter stk. 2 omfatter ret til, at ens ægtefælle, samlever eller
registrerede partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker,
at
en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i
husstanden, skal det tilbud, der gives efter stk. 1, være egnet til to
personer. Hvis den pågældende person med handicap eller sindslidelse, jf.
stk.
2, dør, har den efterlevende person ret til at blive boende.
Stk. 4. Socialministeren
fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om betingelserne for at få
tilbud
om boform efter stk. 2.
Stk. 5.
Socialministeren
fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om pligt for en region eller en
eller flere kommuner til at modtage personer med bopæl på Færøerne og
personer
med bopæl i Grønland i boformer, der er omfattet af stk. 1.
Stk. 6.
Socialministeren
fastsætter i en bekendtgørelse regler om særlige sikkerhedsforanstaltninger i
boformer, der er omfattet af stk. 1, og om pligt for en region eller en eller
flere kommuner til at modtage personer i de boformer, der er omfattet af stk.
1, når disse personer
1)
efter retskendelse
skal underkastes mentalundersøgelse,
2)
i henhold til dom
eller kendelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat
psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for
administrativ anbringelse, eller
3)
som vilkår for
tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal anbringes i en boform for personer
med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder
med mulighed for administrativ anbringelse.
§ 109.
Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat
for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie-
eller
samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under
opholdet omsorg og støtte.
Stk. 2.
Optagelse i
boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra
offentlige
myndigheder.
Stk. 3.
Lederen træffer
afgørelse om optagelse.
§ 110.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer
med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen
bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte,
omsorg
og efterfølgende hjælp.
Stk. 2.
Optagelse i
boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra
offentlige
myndigheder.
Stk. 3.
Lederen træffer
afgørelse om optagelse.
§ 111.
Boformer efter denne lov er ikke omfattet af lejelovgivningen.
Afsnit VI
Hjælpemidler m.v.
Kapitel 21
Hjælpemidler, boligindretning og befordring
Hjælpemidler
§ 112.
Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet
1)
i væsentlig grad kan
afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,
2)
i væsentlig grad kan
lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
3)
er nødvendigt for, at
den pågældende kan udøve et erhverv.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte
leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af
leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af
kravspecifikationerne.
Stk. 3.
For særligt
personlige hjælpemidler kan ansøgeren, såfremt den pågældende ønsker at
benytte
en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har valgt, vælge selv at
indkøbe hjælpemidlet og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et
beløb
svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin
leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan
ansøgeren vælge leverandør. Ved særligt personlige hjælpemidler forstås
kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes
i
hovedparten af dagens timer, ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser,
støttekorsetter og bandager m.v., parykker, brystproteser, stomihjælpemidler
og
kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion
eller medicinskoptisk definerede, varige øjenlidelser. Kørestole, hvortil der
er ydet støtte efter denne lov, betragtes som udlån og skal tilbageleveres
til
kommunen, når brugerne ikke har brug for dem mere.
Stk. 4.
Når en ansøger,
der er fyldt 18 år, vælger en anden leverandør end den, som
kommunalbestyrelsen
anviser, ydes et tilskud på indtil kr. 5.420 pr. høreapparat, hvis ansøgeren
er
henvist til høreapparatbehandling af en speciallæge i øre-, næse- og
halssygdomme. Tilskuddet omfatter høreprøve, høreapparat, tilpasning, service
og garanti og er inkl. moms. Tilskuddet kan ikke udgøre mere end de faktiske
udgifter og kan alene ydes til høreapparater, der udleveres fra en godkendt
leverandør.
Stk. 5.
Indenrigs- og
Sundhedsministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om sikring af
kvaliteten
af ydelserne hos private høreapparatleverandører, herunder regler om
godkendelse af private leverandører og opkrævning af betaling for
omkostninger
ved udstedelse og vedligeholdelse af godkendelse.
Stk. 6.
Socialministeren
kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om
1)
afgrænsningen af de
hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse,
2)
i hvilket omfang
modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og
drift
af et hjælpemiddel,
3)
hvornår støtte til et
hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som naturalydelse,
4)
hvorvidt der skal
gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler, herunder
muligheden
for udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution, og
5)
hvorvidt visse hjælpemidler
kan stilles til rådighed som led i et botilbud.
Forbrugsgoder
§ 113.
Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når
betingelserne
i § 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til
forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.
Stk. 2.
Der kan kun ydes
hjælp, når udgiften er over 500 kr.
Stk. 3.
Hjælpen udgør 50
pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art.
Stk. 4.
Hvis det på
grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er
dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte
funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler
kommunen, jf. stk. 1, de nødvendige merudgifter.
Stk. 5.
Hvis
forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den
nedsatte funktionsevne, betaler kommunen, jf. stk. 1, de fulde
anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån.
Stk. 6.
Socialministeren
kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om
1)
afgrænsningen af de
forbrugsgoder, der kan ydes hjælp til, og adgangen til genanskaffelse, og
2)
i hvilket omfang
modtageren selv skal betale en del af udgiften til reparation og drift af et
forbrugsgode.
Støtte til bil
§ 114.
Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer
evnen
til at færdes eller i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå
eller
fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil. Støtten
ydes som rentefrit lån inden for en ramme på 139.000 kr.
Stk. 2.
Foreligger der
ganske særlige forhold i forbindelse med den nedsatte funktionsevne, kan der
ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støtte
efter stk. 1 og anskaffelsesprisen.
Stk. 3.
Socialministeren
fastsætter i en bekendtgørelse regler om
1)
betingelserne for at
opnå støtte efter stk. 1 og 2 og om vilkårene for støtten,
2)
tilbagebetaling af
lån, herunder om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån samt
indkomstgrundlaget for tilbagebetalingen,
3)
adgangen til at
modtage støtte til udskiftning af en bil, hvortil der er ydet støtte, jf.
stk.
1 og 2,
4)
støtte til nødvendig
indretning m.v., herunder i hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del
af
udgiften til indretningen,
5)
i hvilket omfang der
kan ydes tilskud til betaling af køreundervisning m.v., og
6)
støtte til personer,
der ved indrejse her i landet medbringer en bil.
§ 115.
Det er en forudsætning for støtte efter §§ 112-114, at hjælpemidlet,
forbrugsgodet eller bilen ikke kan bevilges efter anden lovgivning.
Boligindretning
§ 116.
Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig
for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.
Stk. 2.
I de ganske
særlige tilfælde, hvor hjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre
boligen egnet som opholdssted, kan kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning
af
udgifter til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at der ikke
kan anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov.
Stk. 3.
Personer, der
modtager social pension, kan ikke få hjælp efter stk. 2, medmindre det drejer
sig om personer, der har en hjælpeordning efter § 96.
Stk. 4.
Socialministeren
fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om, i hvilket omfang hjælp
efter
stk. 1 og 2 skal tilbagebetales, herunder i hvilket omfang det
tilbagebetalingspligtige beløb kan sikres ved pant i ejendommen.
Støtte til individuel befordring
§ 117.
Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt
nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle
transportmidler.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 22
Pasning af nærtstående med handicap eller
alvorlig sygdom
§ 118.
En person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe
nærtstående
med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
indgribende kronisk eller langvarig lidelse i hjemmet, skal ansættes af
kommunalbestyrelsen, når
1)
alternativet til
pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet eller plejebehovet svarer
til
et fuldtidsarbejde,
2)
der er enighed mellem
parterne om etablering af pasningsforholdet og
3)
kommunalbestyrelsen
vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den
pågældende
person, der passer den nærtstående.
Stk. 2.
Personen skal
ansættes af den kommune, hvor den nærtstående bor. Lønnen udgør 16.556 kr. om
måneden. Der betales pensionsbidrag med i alt 12 pct., hvoraf de 4 pct.
tilbageholdes i lønnen, mens arbejdsgiveren betaler 8 pct. af lønnen.
Stk. 3.
Personen kan
ansættes i op til 6 måneder i sammenhæng til at passe den nærtstående. Aftale
om en ansættelsesperiode på mindre end 6 måneder kan ikke efterfølgende
ændres.
Ansættelsesperioden kan efter ønske fra personen opdeles i 2 perioder af
indtil
3 måneder. En deling af ansættelsesperioden eller aftale om
ansættelsesperioder
på mindre end 3 måneder kan ikke efterfølgende ændres. Den samlede
ansættelsesperiode kan højst være 6 måneder i alt for den pågældende
nærtstående.
Stk. 4.
Der indgås en
ansættelsesaftale mellem personen og kommunalbestyrelsen, hvor de nærmere
vilkår i forbindelse med ansættelsesforholdet beskrives, herunder angivelse
af,
hvem den nærtstående er, periodens længde, arbejdsopgaverne,
opsigelsesvarsler
m.v. Hvis ansættelsen på grund af undskyldelige omstændigheder afbrydes i
ansættelsesperioden, udbetaler kommunen løn til den ansatte i 1 måned efter
udgangen af den måned, hvor ophøret finder sted. Såfremt personen får et
andet
forsørgelsesgrundlag inden for denne periode, bortfalder kommunens
forpligtelse.
Kapitel 23
Pasning af døende
§ 119.
Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter
ansøgning berettiget til plejevederlag som nævnt i § 120. Det er en
betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig
vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt
nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem,
plejebolig el.lign. Det er endvidere en betingelse, at den syge er
indforstået
med etableringen af plejeforholdet.
Stk. 2.
En arbejdsgiver,
der yder løn til en ansat under dennes fravær fra arbejdet i forbindelse med
pasning af en nærtstående efter stk. 1, således at den ansatte ikke har en
tabt
arbejdsindtægt, er berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte
ellers ville være berettiget til i plejevederlag efter § 120, stk. 1.
§ 120.
Plejevederlag efter § 119 udgør 1,5 gange det dagpengebeløb, som
modtageren i tilfælde af egen sygdom ville have ret til efter lov om dagpenge
ved sygdom eller fødsel, jf. dog stk. 2. Selvstændigt erhvervsdrivende, der
ikke er tilmeldt den frivillige forsikring, eller som i henhold til den
frivillige forsikring har ret til dagpenge fra tredje fraværsdag, kan få
udbetalt plejevederlag fra første fraværsdag. Plejevederlaget kan ikke
overstige den hidtidige indtægt, jf. § 9 i lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel.
Stk. 2.
Personer, som
ikke er berettiget til plejevederlag efter stk. 1, får udbetalt 11.609 kr.
månedligt
i plejevederlag. Personer, som er berettiget til plejevederlag efter stk. 1,
kan vælge i stedet at få udbetalt et plejevederlag som anført i 1. pkt.
Plejevederlaget kan i dette tilfælde, jf. 1. og 2. pkt., ikke udbetales
sammen
med en anden offentlig forsørgelsesydelse. Hvis flere personer deles om
plejeopgaven, nedsættes beløbet svarende til den pågældendes forholdsmæssige
andel af plejeopgaven.
Stk. 3.
Hvis flere
personer deles om plejeopgaven, kan det samlede plejevederlag ikke overstige
1,5 gange det maksimale sygedagpengebeløb efter § 9, stk. 2, i lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Stk. 4.
I ganske særlige
tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde plejevederlag med et højere
beløb end anført i stk. 1-3.
§ 121.
Retten til plejevederlag ophører ved plejeforholdets afslutning. Ved den
plejekrævendes død bevares retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter
dødsfaldet. Den plejekrævendes indlæggelse af kortere varighed på sygehus
eller
lignende medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlag.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe afgørelse om ophør af retten
til
plejevederlag, hvis pleje i hjemmet ikke fortsat kan anses for
hensigtsmæssig.
Sygeplejeartikler og lign.
§ 122.
Kommunalbestyrelsen kan, såfremt udgiften ikke dækkes på anden vis, yde hjælp
til sygeplejeartikler og lign., når
1)
nærtstående i
forbindelse med et etableret plejeforhold, jf. § 119, passer en døende,
2)
kommunen varetager
plejen helt eller delvis eller kommunalbestyrelsen yder tilskud efter
§ 95
til hjælp, som familien selv antager, eller
3)
et hospice varetager
plejen.
Stk. 2.
Hjælpen ydes
uden hensyn til den pågældendes eller familiens økonomiske forhold.
Afsnit VII
Magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten
Kapitel 24
Magtanvendelse
Børn og unge
§ 123.
Sikrede afdelinger, isolation, fiksering m.v. i institutioner beregnet til
døgnophold for børn og unge må alene anvendes, når forholdene i det enkelte
tilfælde gør det absolut påkrævet. Socialministeren fastsætter i en
bekendtgørelse regler om betingelserne herfor. Aflåsning om natten af
værelser
i sikrede afdelinger betragtes ikke som isolation.
Stk. 2.
Under ophold i
institutioner beregnet til døgnophold for børn og unge kan børn og
unge-udvalget, såfremt det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den
unges
sundhed eller udvikling, uden retskendelse træffe afgørelse om kontrol med
barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation
med nærmere angivne personer uden for institutionen. Afgørelsen træffes for
en
bestemt periode. Kontrol af breve og andre henvendelser til og fra offentlige
myndigheder og til og fra en eventuel advokat, jf. § 72, stk. 3, må ikke
finde sted. En afgørelse efter 1. pkt. kan træffes foreløbigt efter reglerne
i
§ 75, når betingelserne herfor er opfyldt. Socialministeren fastsætter i
en bekendtgørelse regler om kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og
anden
kommunikation.
Stk. 3.
Under andre
døgnophold uden for hjemmet end nævnt i stk. 1, som er formidlet af kommunen,
må magtanvendelse kun ske, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det
absolut påkrævet. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler
herom.
Stk. 4.
Over for unge,
der efter reglerne i retsplejeloven er anbragt i sikrede afdelinger i stedet
for varetægtsfængsling, kan politiet, hvor hensyn til efterforskningen gør
det
påkrævet, modsætte sig, at den unge modtager besøg, eller forlange, at besøg
finder sted under kontrol. Den unge har altid ret til ukontrolleret besøg af
sin forsvarer. Hvor hensyn til efterforskningen gør det påkrævet, kan
politiet
endvidere forlange at gennemse og, hvis det findes påkrævet, standse den
unges
breve inden modtagelsen eller afsendelsen samt forbyde den unge at foretage
telefonsamtaler eller anden kommunikation med personer uden for institutionen
eller betinge telefonsamtaler og anden kommunikation af, at samtalen
overhøres.
Den unge har ret til ukontrolleret brevveksling med retten, forsvareren,
justitsministeren og Folketingets Ombudsmand. Den unge skal underrettes om
politiets afgørelse og kan forlange den forelagt for retten til afgørelse.
Socialministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren i en
bekendtgørelse regler om besøg, brevveksling, telefonsamtaler og anden
kommunikation.
Voksne
Anvendelsesområde
§ 124.
Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænse magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse
indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.
Stk. 2.
Bestemmelserne i
dette afsnit gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk
bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller
aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en
foranstaltning efter §§ 125-129. Det er en forudsætning, at der
foreligger
den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.
Stk. 3.
Forud for enhver
form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal
kommunen
foretage, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til
en
nødvendig foranstaltning.
Stk. 4.
Anvendelse af
magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre
indgribende
foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.
Stk. 5.
Magtanvendelse
skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig
hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke
forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.
Alarmsystemer
§ 125.
Kommunalbestyrelsen
kan træffe afgørelse om at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer for
en
person i en afgrænset periode, når
1)
der er risiko for, at
personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre
for at lide personskade, og
2)
forholdene i det
enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved
yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset periode, når
1)
der er nærliggende risiko
for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet
udsætter
sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og
2)
forholdene i det
enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko og
3)
lovens øvrige muligheder
forgæves har været anvendt.
Stk. 3.
Hvis
foranstaltninger efter stk. 2 iværksættes, skal der af hensyn til beboernes
frie færden opsættes en døralarm, som sikrer, at beboere, der ikke selv kan
betjene den særlige døråbner, får den nødvendige hjælp hertil. Beboere, der
er
omfattet af foranstaltningen efter stk. 2, vil således alene kunne
tilbageholdes, hvis bestemmelsen i § 127 samtidig hermed finder
anvendelse.
Fastholdelse m.v.
§ 126.
Kommunalbestyrelsen
kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en
person
eller føre denne til et andet opholdsrum, når
1)
der er nærliggende
risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig
personskade,
og
2)
forholdene i det
enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
kan undtagelsesvis for en afgrænset periode træffe afgørelse om at anvende
fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dette må anses for en
absolut nødvendighed for at udøve omsorgspligten i personlig
hygiejne-situationer.
Det skal samtidig gennem den faglige handlingsplan, jf. § 136, stk. 2,
søges sikret, at magtanvendelse i personlig hygiejne-situationer i fremtiden
kan undgås.
Tilbageholdelse i boligen
§ 127.
Under
samme betingelser som i § 125, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person for at
forhindre denne i at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til
boligen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode
tilbageholdelse
i boligen kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre indgribende
foranstaltning kan anvendes.
Anvendelse af beskyttelsesmidler
§ 128.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fastspænding med
stofseler til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for
at
hindre fald, når der er nærliggende risiko for, at en person udsætter sig
selv
for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør
det
absolut påkrævet.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode de
beskyttelsesmidler, som er omfattet af stk. 1, kan anvendes, og skal løbende
vurdere, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes.
Optagelse i særlige botilbud uden samtykke
§ 129.
Kommunalbestyrelsen
kan, jf. § 131, indstille til det sociale nævn at træffe afgørelse om,
at
en person, der modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give
informeret samtykke hertil, jf. dog stk. 2, skal optages i et bestemt
botilbud
efter denne lov, botilbud i boliger opført efter den nu ophævede lov nr. 378
af
10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap eller botilbud
efter lov om almene boliger m.v., når
1)
det er absolut
påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og
2)
hjælpen ikke kan
gennemføres i personens hidtidige bolig og
3)
den pågældende ikke
kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og
4)
den pågældende
udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og
5)
det er uforsvarligt
ikke at sørge for flytning.
Stk. 2.
For personer med
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. § 124, stk. 2, der
ikke
modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret
samtykke til en flytning, og hvor den
psykiske funktionsnedsættelse er en konsekvens af en aldersbetinget eller
senere erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende, kan
kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud, hvis
kommunalbestyrelsens indstilling tiltrædes af den værge, statsforvaltningen
har
beskikket, jf. § 131, når
1)
ophold i et botilbud
med tilknyttet service er påkrævet for, at den pågældende kan få den
nødvendige
hjælp, og
2)
det i det konkrete
tilfælde omsorgsmæssigt vurderes at være mest hensigtsmæssigt for den
pågældende.
Stk. 3.
Det skal indgå i
kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 1 og 2, hvis en eventuel ægtefælle,
samlever eller anden pårørende ikke længere kan varetage den nødvendige hjælp
til og opsyn med den pågældende.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 vil kunne påklages til det
sociale
nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område. Kan kommunalbestyrelsens indstilling ikke tiltrædes af
den
værge, statsforvaltningen har beskikket, jf. § 131, indstiller
kommunalbestyrelsen til det sociale nævn at træffe afgørelse om optagelse
eller
flytning til et bestemt botilbud efter stk. 2.
Sagsbehandling, administration m.v.
Det sociale nævns godkendelse
§ 130.
Kommunalbestyrelsens beslutninger efter §§ 125, 127 og 128 skal
forelægges
det sociale nævn til godkendelse, såfremt de træffes mod den pågældendes
vilje.
Stk. 2.
Forelæggelse for
det sociale nævn i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, skal indeholde en
redegørelse
for
1)
grundlaget for, at
betingelserne for at sætte foranstaltningerne i værk anses for opfyldt,
2)
den nødvendige
faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne,
3)
den socialpædagogiske
hjælp og pleje efter kapitel 16, der har været iværksat før indstilling om
iværksættelse af foranstaltningerne,
4)
den forventede
periode, i hvilken foranstaltningerne vil være nødvendige, og
5)
pårørendes og den
eventuelle værges bemærkninger til foranstaltningen.
Stk. 3.
Nævnets
afgørelse om, hvorvidt beslutningerne efter stk. 1 kan godkendes, skal
foreligge inden 1 uge efter, at nævnet har modtaget kommunalbestyrelsens
beslutning. Hvis nævnet ikke kan træde sammen, inden fristen er udløbet, kan
formanden for nævnet afgøre sagen efter § 71, stk. 4, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område. Ved det førstkommende
møde i nævnet skal nævnet tage stilling til formandens afgørelse.
Stk. 4.
Nævnet skal have
godkendt beslutningerne efter stk. 1, inden de kan sættes i værk. Hvis det i
særlige tilfælde er påkrævet at sætte foranstaltningen i værk, inden det
sociale nævns afgørelse foreligger, skal beslutningen snarest muligt og
senest
inden 2 uger efter, at den er sat i værk, forelægges til godkendelse efter
reglerne i stk. 1 og 2.
Det sociale nævns afgørelser om optagelse i særlige
botilbud uden samtykke
§ 131.
Det sociale nævn træffer afgørelse om optagelse i særlige botilbud uden
samtykke efter § 129 efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Nævnets
afgørelse skal træffes senest 2 uger efter modtagelse af kommunalbestyrelsens
indstilling.
Stk. 2.
Indstillingen
skal indeholde en redegørelse for
1)
grundlaget for, at
betingelserne i § 129 anses for opfyldt,
2)
den nødvendige
faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne,
3)
den hjælp og pleje
efter kapitel 16, der har været iværksat eller har været tilbudt den
pågældende
eller familien, før indstilling om optagelse i et særligt botilbud blev
besluttet,
4)
indretningen af den
nye bolig og den personlige hjælp, pleje og støtte m.v., som herefter vil
kunne
stilles til rådighed, og
5)
personens egne samt
de pårørendes og den eventuelle værges bemærkninger til flytningen.
Stk. 3.
En ægtefælle
eller anden nærtstående person, der deler bolig med den person, som sagen
vedrører, er berettiget til at klage over kommunalbestyrelsens afslag på at
indstille til optagelse i særlige botilbud efter denne bestemmelse. Klagen
kan
indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, men ikke for anden
administrativ
klagemyndighed.
Stk. 4.
Har den
pågældende ikke allerede en værge, skal kommunalbestyrelsen, når der
indstilles
til flytning, anmode statsforvaltningen om at beskikke en værge efter
værgemålsloven.
Stk. 5.
Kommunen kan om
fornødent anmode om bistand af politiet til at gennemføre en afgørelse om
flytning.
Advokatbistand
§ 132.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personen under sagen får bistand fra
en
advokat til at varetage sine interesser i sager om
1)
tilbageholdelse i
boligen m.v. efter § 127 mod den pågældendes vilje eller
2)
optagelse i særlige
botilbud efter § 129, stk. 1.
Stk. 2.
Myndigheden
betaler udgifterne til advokaten, der modtager salær og godtgørelse for udlæg
efter samme regler, som gælder i de tilfælde, hvor der er meddelt fri proces,
jf. kapitel 31 i retsplejeloven.
Klage til det sociale nævn
§ 133.
Kommunalbestyrelsens beslutninger efter §§ 125, 127 og 128, der ikke
træffes mod den pågældendes vilje, samt beslutninger efter § 126 kan
indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2.
En ægtefælle, en
pårørende, en værge eller en anden repræsentant for den person, som
foranstaltningen
vedrører, kan klage over kommunalbestyrelsens beslutning, når den person, som
afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til at klage.
Klage til Ankestyrelsen
§ 134.
Det sociale nævns godkendelse efter § 130 af beslutninger om
alarmsystemer
m.v. efter § 125, tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 127,
anvendelse af beskyttelsesmidler efter § 128 og nævnets afgørelser efter
§ 131 om optagelse i særlige botilbud efter § 129 kan indbringes
for
Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen.
Stk. 2.
Det er den
person, som afgørelsen vedrører, eller kommunalbestyrelsen, der kan klage
over
de afgørelser, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
En ægtefælle, en
pårørende, en værge eller en anden repræsentant for den person, som
foranstaltningen
vedrører, kan klage over det sociale nævns godkendelse og det sociale nævns
afgørelse, når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til
at
klage.
Stk. 4.
Når
Ankestyrelsen behandler klagen, gælder reglerne i kapitel 9 og 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område bortset fra §§ 63
og
66 i lovens kapitel 10.
Domstolsprøvelse
§ 135.
Ved henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen, kan klageren kræve afgørelsen forelagt landsretten
efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, når Ankestyrelsens afgørelse
omhandler
1)
tilbageholdelse i boligen
m.v. efter § 127 eller
2)
optagelse i særlige
botilbud efter § 129.
Stk. 2.
Landsrettens
afgørelse kan ikke indbringes for Højesteret. Procesbevillingsnævnet kan dog
give tilladelse til anke eller kære af landsrettens afgørelse, hvis sagen har
principiel karakter. Ansøgninger om tilladelse til anke eller kære skal
fremsættes inden henholdsvis 6 og 3 måneder efter afgørelsen.
Registrering, indberetning og handleplaner
§ 136.
Optagelse i særlige botilbud efter § 129 og enhver form for
magtanvendelse, herunder magtanvendelse i forbindelse med foranstaltninger
efter §§ 125-128, skal registreres og indberettes til
kommunalbestyrelsen
for de tilbud, kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, og til både
kommunalbestyrelsen
og regionsrådet for de tilbud, regionsrådet fører tilsyn med.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal udarbejde handleplaner i overensstemmelse med
§ 140 for personer, for hvem der foretages foranstaltninger som nævnt i
stk. 1.
Bemyndigelser m.v.
§ 137.
Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om iværksættelse af
foranstaltninger, registrering, indberetning, godkendelse og udarbejdelse af
handleplaner, jf. §§ 125-131 og 136.
Stk. 2.
Socialministeren
fastsætter i en bekendtgørelse regler om udpegning af advokater, der yder
hjælp
i sager efter §§ 127 og 129, og om advokaternes medvirken ved sagens
behandling, jf. § 132.
Afsnit VIII
Administration m.v.
Kapitel 25
Kvalitetsstandarder og handleplaner
Kvalitetsstandarder
§ 138.
Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelsen
skal træffe beslutninger om indhold og udførelse af støtte til børn og unge
efter denne lov.
§ 139.
Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelsen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse
af
tilbud til voksne efter denne lov samt følge disse beslutninger op.
Handleplaner
§ 140.
Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse
om foranstaltninger efter § 52, § 58 eller § 76. Betyder
hensynet til barnet eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af
en
handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen
tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest
inden 4 måneder at opstille en handleplan.
Stk. 2.
For unge under
18 år med et behandlingskrævende stofmisbrug skal kommunalbestyrelsen
udarbejde
en handleplan for den behandling, der skal iværksættes, og for den nødvendige
støtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og
dennes familie.
Stk. 3.
For unge under
18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet,
skal
kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for en indsats, der kan modvirke
yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge.
Handleplanen
udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en foreløbig handleplan, jf. stk. 3,
senest
7 dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den
begåede kriminalitet.
Stk. 5.
En handleplan
skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for
at
opnå formålet. Handleplanen skal bygge på de undersøgelser, der er
gennemført,
jf. § 50, og opstille mål og delmål i forhold til barnets eller den
unges
1)
udvikling og adfærd,
2)
familieforhold,
3)
skoleforhold,
4)
sundhedsforhold,
5)
fritid og venskaber
og
6)
andre relevante
forhold.
Stk. 6.
En handleplan
skal endvidere angive indsatsens forventede varighed. I sager om anbringelse
uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 8, og § 58, skal en
handleplan tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal
iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge
opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges
hjemgivelse.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældrene at udarbejde en særskilt plan for
støtten til forældrene i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet.
§ 141.
Når der ydes hjælp til personer under 65 år efter afsnit V, skal
kommunalbestyrelsen som led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at
tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2. Ved denne
vurdering skal der tages hensyn til borgerens ønske om en handleplan samt
karakteren og omfanget af indsatsen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til
1)
personer med
betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
2)
personer med
alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan
opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte
for
at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.
Stk. 3.
Handleplanen
skal angive
1)
formålet med
indsatsen,
2)
hvilken indsats der
er nødvendig for at opnå formålet,
3)
den forventede
varighed af indsatsen og
4)
andre særlige forhold
vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler
m.v.
Stk. 4.
Handleplanen bør
udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med
denne.
Kapitel 26
Godkendelse, opfølgning og tilsyn
Godkendelse
§ 142.
Plejefamilier for børn og unge skal være godkendt som generelt egnede af
kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune.
Stk.
2.
Netværksplejefamilier skal være godkendt som konkret egnede i forhold til et
bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende
kommune.
Stk. 3.
Den
kommunalbestyrelse, der godkender, jf. stk. 1 og 2, skal i forbindelse med
godkendelsen sørge for, at plejefamilien deltager i et kursus i at være
plejefamilie.
Stk. 4.
Egne værelser,
kollegier og kollegielignende opholdssteder, hvor den unge selv råder over
sin
egen bolig, skal være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i
den
stedlige kommune.
Stk. 5.
Opholdssteder
for børn og unge skal være godkendt som generelt egnede af
kommunalbestyrelsen
i den stedlige kommune.
Stk. 6.
Afgørelser efter
stk. 1-5 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 7.
Netværksplejefamilier godkendt efter stk. 2 skal have dækket deres
omkostninger
i forbindelse med barnets eller den unges ophold og kan efter en konkret
vurdering få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt.
Stk. 8.
Socialministeren
kan i en bekendtgørelse fastsætte satser for godtgørelse af udgifter til kost
og logi i forbindelse med opholdet og for beregning og regulering af tabt
arbejdsfortjeneste efter stk. 7.
§ 143.
Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler for
godkendelse af plejefamilier og opholdssteder efter § 142, stk. 1, 2, 4
og
5.
§ 144.
Private botilbud efter § 107 skal være godkendt som generelt egnede af
kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Godkendelsen skal også omfatte
den
hjælp efter loven, der ydes af det private botilbud under opholdet. Dette
gælder dog ikke for tilbud, hvor en kommunalbestyrelse eller et regionsråd
har
indgået en generel aftale om anvendelse af et botilbud, herunder om tilsyn.
Stk. 2.
Afgørelser efter
stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Socialministeren fastsætter i en
bekendtgørelse nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med botilbud til
voksne.
§ 145.
Godkendelser
givet efter lov om social service af amtsrådet før den 1. januar 2007
overtages
af den stedlige kommune og gælder indtil den aftalte revision eller ophør.
Opfølgning og tilsyn
§ 146.
Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge
under 18 år i kommunen lever.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
fører sit tilsyn efter stk. 1 på en sådan måde, at kommunen så tidligt som
muligt kan få kendskab til tilfælde, hvor der må antages at være behov for
særlig støtte til et barn eller en ung under 18 år.
§ 147
.
Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn
med forholdene i den private dagpasning, jf. § 77.
§ 148.
Kommunalbestyrelsen skal føre løbende tilsyn med barnets eller den unges
forhold under en anbringelse uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal som
led
i tilsynet sikre, at kommunen mindst én gang om året taler med barnet eller
den
unge under besøg på anbringelsesstedet.
§ 149.
Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om tilsyn
med
plejefamilier, netværksplejefamilier og opholdssteder efter § 142, stk.
1,
2, 4 og 5.
§ 150.
Kommunalbestyrelsen skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at
hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være
opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen
skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med
denne.
§ 151.
Ud over pligten til løbende konsekvent at følge op på enkeltsager, jf.
§ 150, har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, at de
kommunale opgaver efter §§ 83 og 86 løses i overensstemmelse med de
afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser og i
henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder, jf.
§§ 138
og 139.
Stk. 2.
Som led i
tilsynsforpligtelsen efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage
mindst ét anmeldt og ét uanmeldt tilsynsbesøg i plejehjem m.v., jf.
§ 192,
i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller
lov om boliger for ældre og personer med handicap, og i andre, tilsvarende
boligenheder i kommunen. Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og
lejere,
der modtager kommunale serviceydelser. Tilsynet må ikke varetages af
leverandører
eller personer, der udfører opgaver på området.
Stk. 3.
Efter hvert
tilsynsbesøg udarbejder kommunalbestyrelsen en tilsynsrapport til brug for
opfølgningen
på tilsynsbesøget. Tilsynsrapporterne offentliggøres og sendes til høring i
bruger- og pårørenderådet, jf. § 17, samt i det kommunale ældreråd, jf.
§ 30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Den
enkelte bruger eller pårørende skal endvidere have tilbud om løbende at få
tilsendt tilsynsrapporterne. Kommunalbestyrelsen har pligt til på anmodning
fra
bruger- og pårørenderådet eller det kommunale ældreråd at tilbyde det
pågældende råd en mundtlig præsentation og drøftelse af tilsynsrapporterne.
Stk. 4.
Mindst én gang
årligt udarbejder og offentliggør kommunalbestyrelsen en samlet redegørelse
om
tilsynet efter stk. 2 og 3 samt om det sundhedsfaglige tilsyn efter kapitel
66
i sundhedsloven. Redegørelsen skal endvidere indeholde en opgørelse over,
hvad
der i forbindelse med tilsynet er blevet afdækket om sammenhængen mellem de
ydelser, der er truffet afgørelse om, og de faktisk leverede ydelser.
Redegørelsen offentliggøres og sendes til høring i bruger- og pårørenderådet,
jf. § 17, samt i det kommunale ældreråd. Kommunalbestyrelsen drøfter
herefter redegørelsen på et møde med henblik på opfølgning af tilsynet.
Kapitel 27
Underretningspligt
§ 152.
Hvis en familie med et eller flere børn under 18 år flytter fra én kommune
til
en anden kommune og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn har
behov for særlig støtte, skal fraflytningskommunen underrette
tilflytningskommunen herom.
§ 153.
Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter
personer,
der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette
kommunen,
hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold,
der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for
særlig støtte.
Stk. 2.
Socialministeren
kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om underretningspligt for andre
grupper af personer, der under udøvelse af deres erhverv får kendskab til
forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter
denne lov.
Stk. 3.
Socialministeren
kan i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver
offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de
under udøvelsen af deres tjeneste eller hverv får kendskab til en gravid
kvinde
med alvorlige misbrugsproblemer, der giver formodning om, at der er behov for
støtte. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte tilsvarende regler
for andre grupper, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til
sådanne forhold.
Stk. 4.
Socialministeren
kan i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter
1)
praktiserende læger,
speciallæger og andre, der virker inden for social- og sundhedsvæsenet, kan
videregive oplysninger om børn og unge under 18 år med nedsat synsfunktion
til
John F. Kennedy Instituttet – Statens Øjenklinik, for at klinikken kan
varetage
sine behandlingsmæssige og administrative aktiviteter, og
2)
John F. Kennedy
Instituttet – Statens Øjenklinik kan videregive de oplysninger, der er
nævnt i
nr. 1, til social-, sundheds- og undervisningsmyndigheder for at sikre, at
nødvendige foranstaltninger til afhjælpning af nedsat synsfunktion kan
iværksættes.
§ 154.
Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres
eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende
behandling
eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare,
har
pligt til at underrette kommunen.
§ 155.
Hvis kommunen modtager underretning om, at et barn eller en ung kan have
behov
for særlig støtte, skal kommunalbestyrelsen senest 6 hverdage efter
modtagelsen
af underretningen sende en bekræftelse af modtagelsen.
Kapitel 28
Straffebestemmelser
§ 156.
Den, som tilskynder eller hjælper et barn eller en ung, der er anbragt uden
for
hjemmet efter denne lov, til at undvige eller holder den undvegne skjult,
straffes med hæfte eller fængsel i indtil 2 år eller under formildende
omstændigheder med bøde.
§ 157.
Den, der i strid med reglerne i denne lov anbringer eller modtager et barn
eller en ung i pleje eller fjerner et barn eller en ung fra familiepleje,
straffes med bøde.
Kapitel 29
Betaling og tilbagebetaling
Betaling
§ 158.
Den, der modtager hjælp efter denne lov til sig selv, sin ægtefælle eller
sine
børn, skal, medmindre andet er bestemt i denne lov, betale for den hjælp, der
modtages.
Stk. 2.
Er der ikke
betalt rettidigt, inddrives betalingen efter reglerne for inddrivelse af
personlige skatter.
Stk. 3.
Er der ikke
betalt rettidigt, indtræder kommunen for et beløb, der svarer til den
skyldige
betaling, i retten til udbetaling af overskydende skat og
arbejdsmarkedsbidrag
med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens
§ 55.
Stk. 4.
Socialministeren
kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om opkrævning af et gebyr ved ikke
rettidig betaling for ydelser efter denne lov.
§ 159.
Forældrene og barnet eller den unge betaler for døgnopholdet, jf. § 52,
stk. 3, nr. 8, og §§ 58 og 60 efter regler, der fastsættes af
socialministeren i en bekendtgørelse.
§ 160.
Den unge betaler for døgnophold efter § 76, stk. 3, nr. 1, og for
udslusningsophold
efter § 76, stk. 3, nr. 4, efter regler, der fastsættes af
socialministeren i en bekendtgørelse.
§ 161.
Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om betaling for tilbud
efter kapitel 16 og om opgørelse af indkomstgrundlaget for betalingen.
Stk. 2.
Der opkræves
ikke betaling for udgifter til personale, når hjælpen efter § 83, stk.
1,
og §§ 84 og 85 er varig.
Stk. 3.
Uanset
bestemmelsen i stk. 2 kan der opkræves betaling for personaleudgifter til
madserviceordninger.
§ 162.
Personer,
der har ophold i boformer efter § 108, og som får pension efter
§ 14,
stk. 1 eller 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig
førtidspension m.v., betaler henholdsvis 18.492 kr. og 9.228 kr. om året for
den særlige service m.v. som følge af opholdet.
Stk. 2.
For personer,
der på grund af nedsat funktionsevne har nødvendige udgifter i forbindelse
med
individuelle aktiviteter, som ikke dækkes af opholdet i boformen, nedsættes
eller bortfalder betalingen efter stk. 1.
Stk. 3.
Personer, der er
tilkendt førtidspension efter de fra den 1. januar 2003 gældende regler, er
ikke omfattet af bestemmelsen om servicebetaling efter stk. 1.
§ 163.
Ved ophold i boformer efter §§ 107-110 gælder de almindelige regler for
hjælp efter denne lov.
Stk. 2.
Beboerne betaler
for ophold i boformer efter §§ 107-110, jf. dog stk. 3. For beboere i
længerevarende
botilbud, jf. § 108, fastsættes betalingen med udgangspunkt i bygningens
omkostninger. Beboere i midlertidige botilbud, der bevarer egen bolig under
opholdet, betaler som udgangspunkt ikke for boligen.
Stk. 3.
Socialministeren
fastsætter i en bekendtgørelse regler om betaling og om nedsættelse af
betalingen
med et beløb, der opgøres efter så vidt muligt lignende regler som i lov om
individuel boligstøtte.
Tilbagebetaling
§ 164.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbagebetaling,
1)
når en person mod
bedre vidende har undladt at give oplysninger som krævet i lov om
retssikkerhed
og administration på det sociale område, eller
2)
når en person mod
bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp efter denne lov.
§ 165.
Tilbagebetalingsbeløbet opkræves af kommunen efter regler fastsat af
socialministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes,
at
en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med
ydelser.
Stk. 2.
Misligholdt gæld
kan inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne for
inddrivelse
af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3.
Kommunen
indtræder for et beløb, der svarer til den tilbagebetalingspligtige hjælp, i
retten til udbetaling af overskydende skat og arbejdsmarkedsbidrag med
godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.
Dette gælder, selv om der er en tilbagebetalingsordning efter stk. 1.
Stk. 4.
Tilbagebetalingskravet
bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der efter
reglerne i stk. 1-3 har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.
Kapitel 30
Klage og domstolsprøvelse
§ 166.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er
fastsat
i denne lov eller i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2.
En klage over en afgørelse om hjælp efter §§ 83 og 84
kan først indbringes for det sociale nævn, når
1)
klagen har været
behandlet af klagerådet, jf. § 41, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, og
2)
kommunalbestyrelsen
har taget stilling til klagerådets indstilling.
§ 167.
Afgørelser om valg af anbringelsessted og ændret anbringelsessted efter
§ 69, stk. 1 og 2, kan af barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, og
af
forældremyndighedsindehaveren indbringes for det sociale nævn efter reglerne
i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2.
Afgørelser om
behandling, uddannelse, samvær med personer fra netværket m.v., jf.
§ 69,
stk. 2, og afgørelser om samvær og kontakt efter § 71, stk. 2, kan af
den
unge, der er fyldt 15 år, og af forældremyndighedsindehaveren indbringes for
det sociale nævn efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på
det
sociale område. I det omfang afgørelsen angår den af forældrene, der ikke har
del i forældremyndigheden, kan afgørelsen af denne på samme måde indbringes
for
det sociale nævn.
Børn og unge-udvalgets afgørelser
Klage til Ankestyrelsen
§ 168.
Afgørelser truffet af børn og unge-udvalget, jf. § 74, kan indbringes
for
Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen. En klage over en afgørelse efter § 75, stk. 3, kan dog ikke
behandles af Ankestyrelsen, så længe der verserer en sag om anbringelse efter
§ 58 for børn og unge-udvalget.
Stk. 2. Berettiget til
at indbringe en sag for Ankestyrelsen er forældremyndighedens indehaver og
den
unge, der er fyldt 15 år. Afgørelser efter § 71, stk. 3, og § 123,
stk. 2, der angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden,
kan tillige af denne indbringes for Ankestyrelsen. Endvidere kan
plejeforældrene
indbringe afgørelser efter § 78, stk. 4.
Stk. 3.
Indbringelse af
sagen for Ankestyrelsen hindrer ikke iværksættelse af de besluttede
foranstaltninger
m.v. Dog kan styrelseschefen under ganske særlige omstændigheder bestemme, at
en afgørelse ikke må iværksættes, før Ankestyrelsen har truffet afgørelse i
sagen.
Stk. 4.
Ved behandlingen
i Ankestyrelsen finder § 72, § 73 og § 74, stk. 2 og 3,
tilsvarende anvendelse. Dette gælder også, når Ankestyrelsen behandler en sag
efter § 65, stk. 4.
Stk. 5.
I forbindelse
med behandlingen af sagen i Ankestyrelsen har forældremyndighedens indehaver
og
den unge, der er fyldt 12 år, ret til at få dækket udgifter til transport til
møder i Ankestyrelsen.
Domstolsprøvelse
§ 169.
Ankestyrelsens afgørelser efter § 65, stk. 4, og § 168 kan ved
henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen, kræves forelagt for landsretten.
Stk. 2.
Er
Ankestyrelsens afgørelse stadfæstet ved dom, kan fornyet prøvelse for retten
kun kræves, hvis sagen på ny har været forelagt Ankestyrelsen til afgørelse.
§ 170.
Landsretten tiltrædes af en dommer, der er sagkyndig i børneforsorg, og en
dommer, der er sagkyndig i børne- eller ungdomspsykiatri eller i psykologi.
Stk.
2. Sagerne
behandles efter retsplejelovens regler om borgerlige sager, herunder kapitel
43
a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse med de ændringer,
der
er angivet i dette kapitel.
Stk. 3.
Som parter anses
forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, uanset om den
pågældende har krævet afgørelsen forelagt for landsretten.
Stk. 4.
Retten kan
bestemme, at retsmøderne skal foregå for lukkede døre.
Stk. 5.
Ved offentlig
gengivelse af forhandlingerne i retten eller af dommen må der ikke uden
rettens
tilladelse ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de
under sagen nævnte personer eller på anden måde offentliggørelse af de
pågældendes identitet. Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde.
Stk. 6.
Ved afgivelse af
dissens angives dommernes navne ikke.
§ 171.
Landsrettens afgørelse kan ikke indbringes for Højesteret.
Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til anke eller kære af
landsrettens afgørelse til Højesteret, hvis sagen er af principiel karakter.
Ansøgning om tilladelse til anke eller kære må fremsættes inden henholdsvis 6
og 3 måneder efter afgørelsen.
§ 172.
De dommere, der er nævnt i § 170, beskikkes af domstolsstyrelsen efter
forhandling med socialministeren. Domstolsstyrelsen fastsætter deres antal og
træffer bestemmelse om vederlag og rejsegodtgørelse. De beskikkede skal være
myndige, må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller
under
samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal være uberygtede og
vederhæftige.
Stk. 2.
Beskikkelse
gælder for 4 år. En dommer afgår ved udgangen af den måned, i hvilken den
pågældende fylder 70 år.
Stk. 3. Ingen, der
opfylder betingelserne i stk. 1, kan afslå at modtage beskikkelse, medmindre
den pågældende er over 65 år eller har anden rimelig fritagelsesgrund.
Stk. 4.
Udtagelsen for
den enkelte sag blandt de beskikkede dommere foretages af præsidenten for
vedkommende landsret. Ingen kan udtages, som ifølge §§ 60 og 61 i
retsplejeloven ville være udelukket fra at handle som dommer i sagen.
Afsnit IX
Finansiering og refusion m.v.
Kapitel 31
Finansiering
§ 173.
Kommunen afholder endeligt udgifterne efter denne lov.
§ 174
.
Socialministeren kan i en
bekendtgørelse fastsætte regler om principperne for kommunernes finansiering
af
de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud.
§ 175.
Staten
afholder udgifterne til den nationale videns- og
specialrådgivningsorganisation
samt Tilbudsportalen, jf. kapitel 4.
Statsrefusion
§ 176.
I
de tilfælde, hvor udgifterne til hjælp og støtte for en person under 67 år i
en
konkret sag overstiger en årlig udgift på 0,8 mio. kr. eller mere, refunderer
staten 25 pct. af den del af kommunens udgifter, som ligger over dette beløb.
For den del af udgiften, der overstiger 1,5 mio. kr. årligt, udgør
statsrefusionen 50 pct.
Stk. 2.
Kommunen kan
ikke få refusion for udgifter til rådgivning, tilsyn og administration,
herunder
udgifter til lægeerklæringer, advokatbistand efter § 135 m.v.
Stk. 3.
Socialministeren
kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om statsrefusionen efter
denne
bestemmelse.
Stk. 4.
I 2007 indtræder
statsrefusionen på 25 pct. fra 0,4 mio. kr. årligt og 50 pct. fra 0,8 mio.
kr.
årligt. I 2008 indtræder refusionen på 25 pct. ved 0,5 mio. kr. årligt og 50
pct. ved 1 mio. kr. årligt. I 2009
indtræder
refusionen på 25 pct. ved 0,6 mio. kr. årligt og 50 pct. ved 1,2 mio. kr.
årligt.
§ 177.
Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til:
1)
Tilskud efter
§ 41 til merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af barn under 18 år med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
2)
Hjælp efter § 42
til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger
et
barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne m.v.
3)
Gratis
advokatbistand, jf. § 72.
4)
Tilskud efter § 100
til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af personer med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
5)
Boformer efter
§§ 109 og 110, herunder udgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses-
og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen.
§ 178.
Socialministeren kan bestemme, at udgifterne vedrørende midlertidige boformer
efter § 109 og § 110, stk. 1, herunder udgifter til bistands-,
støtte-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen,
i
særlige tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten i form af tilskud eller
som
rente- og afdragsfrit lån.
Stk. 2.
Socialministeren
kan bestemme, at udgifterne vedrørende beskæftigelses-, aktivitets- og
samværstilbud efter §§ 103 og 104 for personer med særlige sociale
problemer i ganske særlige tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten i form
af
tilskud eller som rente- og afdragsfrit lån.
§ 179.
Staten yder forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigende udgifter
efter denne lov.
§ 180.
Staten
afholder udgifterne til den uvildige konsulentfunktion efter § 15.
Udgifter til udlændinge
§ 181.
Staten
afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifter til en udlænding, der har fået
opholdstilladelse efter
1)
udlændingelovens
§§ 7 eller 8,
2)
udlændingelovens § 9
b,
3)
udlændingelovens
§ 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 b,
4)
udlændingelovens
§ 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som konsekvens af tilknytning til en i
Danmark
fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en
af
de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres
tilbage til en sådan person,
5)
udlændingelovens
§ 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til en person over 18 år, hvis
fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der
er nævnt i nr. 1,
6)
udlændingelovens
§ 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn
af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3,
7)
udlændingelovens
§ 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,
8)
udlændingelovens
§ 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som konsekvens af en tilknytning
til en mindreårig asylansøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse
efter
udlændingelovens § 7 eller § 9 c, eller
9)
udlændingelovens
§ 9 e.
Stk. 2.
Staten afholder
fuldt ud udgifter til hjælp efter §§ 41 og 42, § 52, stk. 3, nr.
1-7,
9 og 10, og stk. 4 og 5, § 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2 og 3,
og
§§ 96, 98 og 100 i de første 3 år efter datoen for opholdstilladelsen.
Stk. 3.
Uanset
bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en kommunes udgifter til
1)
udlændinge, som inden
12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og
varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun
indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig
selv,
og
2)
udlændinge, når
tilladelsen er meddelt en mindreårig asylsøger, dog længst indtil modtageren
fylder 18 år eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.
Regulering
§ 182.
Det beløb,
der er nævnt i § 41, reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet
afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 8.
Stk. 2.
Det beløb, der
er nævnt i § 45, stk. 5, og § 97, stk. 7, reguleres en gang årligt
den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb.
Reguleringen
foretages første gang den 1. januar 2006.
Stk. 3.
Det beløb, der
er nævnt i § 112, stk. 4, reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet
afrundes til nærmeste kronebeløb.
Stk. 4.
Det beløb, der
er nævnt i § 114, stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet
afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000.
Stk. 5.
Det beløb, der
er nævnt i § 118, stk. 2, reguleres en gang årligt pr. 1. januar med 2,0
pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det beløb, der fremkommer
efter
regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første
gang pr. 1. januar 2006.
Stk. 6.
Det beløb, der
er nævnt i § 120, stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet
afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang pr. 1.
januar 2006.
Stk. 7.
Fradragsbeløb og den maksimale betaling pr. time, der
fastsættes i medfør af § 161, stk. 1, reguleres en gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Fradragsbeløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Den
maksimale betaling pr. time afrundes til nærmeste kronebeløb.
Stk. 8.
De beløb, der er
nævnt i § 162, reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste
kronebeløb,
der er deleligt med 12.
Stk. 9.
De beløb, der er
nævnt i § 176, reguleres en gang årligt den 1. januar, første gang pr.
1.
januar 2007, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Grænserne afrundes til nærmeste 10.000 kr.
§ 183.
Opgørelsen
af indtægtsgrundlaget efter §§ 114 og 161 foretages af told- og
skatteforvaltningen på grundlag af oplysninger for det senest afsluttede
indkomstår. Opgørelsen anvendes med virkning for det andet kalenderår efter
indkomstårets udløb.
Stk. 2.
Skatteforvaltningslovens
regler om klage over afgørelser om forskudsregistrering af indkomst finder
tilsvarende anvendelse på afgørelser om indtægtsgrundlaget.
Kapitel 32
Forsøgsbestemmelser
§ 184.
Socialministeren kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen godkende, at
der
for en forsøgsperiode oprettes andre tilbud end dem, der er omtalt i denne
lov,
jf. dog § 185.
Stk. 2.
Socialministeren
kan endvidere efter indstilling fra kommunalbestyrelsen for en forsøgsperiode
godkende ordninger, der fraviger reglerne om visitation, ydelser og
finansiering. Der kan dog ikke godkendes forsøgsordninger om særlige dag- og
klubtilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk
funktionsevne, jf. §§ 32 og 36, der medfører fravigelse fra de
almindelige
regler om forældrenes egenbetaling.
§ 185.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen godkende, at der for en forsøgsperiode oprettes andre
dag-
og klubtilbud end dem, der fremgår af §§ 20-25, 27, 28 og 33.
Stk. 2.
Ministeren for
familie- og forbrugeranliggender kan endvidere efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen
for en forsøgsperiode godkende ordninger, der fraviger reglerne om
visitation,
ydelser og finansiering for dagtilbud, klubtilbud, tilskud til privat pasning
m.v. i §§ 26, 29-31, 34, 35 og 37-40. Der kan dog ikke godkendes
forsøgsordninger om tilbud til børn og unge, der medfører fravigelse fra de
almindelige regler om forældrenes egenbetaling.
Kapitel 33
Aftale om overførsel af regionale tilbud
§ 186.
En
kommunalbestyrelse kan overtage regionale tilbud, der er beliggende i
kommunen,
efter denne lov. På kommunalbestyrelsens anmodning skal regionsrådet
udarbejde
et udkast til aftale mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
For den
kommunalbestyrelse, som overtager et tilbud efter stk. 1, fastsættes følgende
vilkår:
1)
Det tilbud, der
overføres, skal indgå i den årlige rammeaftale, jf. § 6, og skal stå til
rådighed for øvrige kommuner, i det omfang det fastlægges i rammeaftalen.
2)
Kommunalbestyrelsen
overtager regionsrådets forpligtelse til at koordinere kapacitet og
sammensætning
af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, jf. § 6,
stk. 3.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, som overtager et tilbud efter
stk.
1, overtager aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der er
knyttet til varetagelsen af tilbuddet. Svarer aktivernes og passivernes værdi
ikke til hinanden, skal den kommunalbestyrelse, der overtager det regionale
tilbud, eller regionsrådet kompenseres herfor.
Stk. 4.
De pligter og
rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse,
finder tilsvarende anvendelse for personale omfattet af stk. 3, der er ansat
i
henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold,
der
er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller individuel
aftale,
og som ikke er omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse.
Stk. 5.
Tjenestemænd,
der overføres som følge af en kommunalbestyrelses overtagelse af et regionalt
tilbud efter stk. 1, overgår til ansættelse under den nye
ansættelsesmyndighed
på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.
Stk. 6.
Tjenestemænd
omfattet af stk. 5 får ved pensionering fra denne ansættelse udbetalt den
samlede tjenestemandspension af den nye ansættelsesmyndighed.
Stk. 7.
Socialministeren
kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere
regler om overtagelsen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt
ansatte i tilbuddet efter stk. 3, herunder regler om fordelingen mellem
regionen og beliggenhedskommunen af pensionsforpligtelsen vedrørende
tjenestemænd og andre ansatte omfattet af stk. 3.
§ 187.
Enhver
kommunalbestyrelse i regionen kan anmode om, at et ønske fra en
kommunalbestyrelse
i en beliggenhedskommune om at overtage et regionalt tilbud, jf. § 186,
stk. 1, drøftes i kontaktudvalget.
Stk. 2.
Kontaktudvalget
skal mindst én gang i hver valgperiode drøfte, om der i regionen er sociale
tilbud, som mere hensigtsmæssigt kan overgå til en beliggenhedskommunes
ansvar.
Udviklingsråd og redegørelser
§ 188.
Der nedsættes i hver
region for perioden fra 2007 til og med 2010 et udviklingsråd, som skal følge
og drøfte udviklingen på denne lovs område og specialundervisningsområdet.
Udviklingsrådet
sammensættes efter forhandling mellem kommunerne i regionen og regionen af
repræsentanter
for kommunerne i regionen, for regionen og for brugerne i regionen. Formanden
for udviklingsrådet udpeges af og blandt repræsentanterne for kommunerne i
regionen.
Stk. 2.
Statsforvaltningen er sekretariat for udviklingsrådet og afholder
udgifterne til sekretariatsmæssig bistand til udviklingsrådet.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelserne
i regionen og regionsrådet sender årligt en redegørelse om udviklingen på det
sociale område og specialundervisningsområdet til udviklingsrådet.
Stk. 4.
Udviklingsrådet
udarbejder årligt en redegørelse til Socialministeriet og
Undervisningsministeriet
om udviklingen. Redegørelsen omfatter
egne
undersøgelser, oplysninger fra informations- og analysesystemet i stk. 5 og
kommunernes og regionens redegørelser, herunder kommunernes årlige
redegørelser
til regionen i henhold til § 6, stk. 1.
Stk. 5.
Socialministeren
fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren i en bekendtgørelse
nærmere regler om:
1)
Redegørelsespligten
efter stk. 3 og 4.
2)
Et centralt informations- og analysesystem til brug for
udviklingsrådenes arbejde på det sociale område, herunder for indsamling af
data og udarbejdelse af specialundersøgelser, der skal dokumentere
udviklingen.
Informations- og analysesystemet kan også anvendes på
specialundervisningsområdet.
3)
Udviklingsrådets
virksomhed, herunder regler om diæter, erstatning for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste
og udgiftsgodtgørelse til de medlemmer af udviklingsrådet, som repræsenterer
brugerne.
Kapitel 34
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
§ 189.
Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2.
Lov om social
service, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 29. juni 2004 ophæves.
S
t
k. 3. Bestemmelserne i §§ 6 og 194 træder i kraft den 1.
januar 2006. Bestemmelserne i §§ 190 og 191 træder i kraft den 1. juli
2005.
Stk. 4.
Tilbud
oprettet før den 1. januar 2007 skal registreres i Tilbudsportalen inden den
1.
april 2007, jf. § 14, stk. 2.
Stk. 5. Bestemmelsen i
§ 179 har virkning fra og med udbetaling af forskudsrefusion, der finder
sted ultimo december 2006.
§ 190.
Et
amtskommunalt tilbud, som efter de øvrige bestemmelser i denne lov overtages
af
et regionsråd den 1. januar 2007, overtages den 1. januar 2007 af
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor tilbuddet vil være beliggende den 1.
januar 2007, såfremt kommunalbestyrelsen senest den 15. februar 2006 træffer
bindende beslutning om overtagelse af det amtskommunale tilbud og meddeler
beslutningen til amtsrådet. Skal overtagelsen ske af en kommune, der oprettes
den 1. januar 2007, træffes bindende beslutning efter 1. pkt. af
sammenlægningsudvalget.
Stk. 2.
Den myndighed,
der overtager det amtskommunale tilbud, overtager de aktiver og passiver,
indtræder i de rettigheder og pligter samt overtager de ansatte, der er
knyttet
til varetagelsen af tilbuddet. Svarer aktivernes og passivernes værdi ikke
til
hinanden, skal den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud, eller
amtsrådet kompenseres herfor. Overtagelsen af aktiver og passiver,
rettigheder
og pligter samt ansatte efter 1. og 2. pkt. sker særskilt i forhold til
fordelingen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte efter
reglerne i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med
kommunalreformen.
Stk. 3.
Indenrigs- og
sundhedsministeren kan efter forhandling med socialministeren fastsætte
nærmere
regler for overtagelsen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt
ansatte efter stk. 2.
Stk. 4.
Reglerne i
§ 186, stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse for en
beliggenhedskommunes overtagelse af et amtskommunalt tilbud efter
stk. 1.
§ 191.
Amtsrådet udarbejder for hvert amtskommunalt tilbud en opgørelse over de
aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, som den myndighed,
der overtager det amtskommunale tilbud, overtager efter § 190,
stk. 2.
Stk. 2.
Amtsrådet
forelægger senest den 1. januar 2006 den opgørelse, der er nævnt i
stk. 1,
for de myndigheder, hvortil amtskommunens opgaver overføres i henhold til
lovgivningen vedrørende kommunalreformen, med henblik på indgåelse af en
aftale
mellem på den ene side amtsrådet og på den anden side de myndigheder, hvortil
amtskommunens opgaver overføres, om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder
og
pligter samt ansatte den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud,
overtager efter § 190, stk. 2.
Stk. 3.
Udarbejdelse og forelæggelse af den opgørelse, der er nævnt i stk. 1,
samt
indgåelse af den aftale, der er nævnt i stk. 2, sker i forbindelse med
udarbejdelse og forelæggelse af et udkast til aftale henholdsvis indgåelse af
aftale om fordelingen af amtskommunens øvrige aktiver og passiver,
rettigheder
og pligter samt ansatte. Udarbejdelse og forelæggelse af den opgørelse, der
er
nævnt i stk. 1, samt indgåelse
af den aftale, der er nævnt i stk. 2, sker i overensstemmelse med
reglerne
i kapitel 3 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med
kommunalreformen.
Stk. 4.
Er den
aftale, der er nævnt i stk. 2, ikke indgået inden den 1. april 2006,
eller
erklærer en af de myndigheder, som er nævnt i stk. 2, forhandlingerne
afsluttet uden resultat, sker indgåelse af aftale, vedtagelse af
delingsrådets
mæglingsforslag og delingsrådets beslutning om, hvilke aktiver og passiver,
rettigheder og pligter samt ansatte, som den myndighed, der overtager det
amtskommunale tilbud, overtager efter § 190, stk. 2, i forbindelse
med henholdsvis indgåelse af aftale, vedtagelse af delingsrådets
mæglingsforslag og delingsrådets beslutning om fordelingen af amtskommunens
øvrige aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte. Indgåelse af
aftale, vedtagelse af delingsrådets mæglingsforslag og delingsrådets
beslutning
om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, som den
myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud, overtager efter
§ 190,
stk. 2, sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3 og 4 i lov om
visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.
Stk. 5.
Regler
fastsat i medfør af § 17 og kapitel 4 i lov om visse proceduremæssige
spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen anvendes, medmindre indenrigs-
og
sundhedsministeren efter forhandling med socialministeren fastsætter andet.
Stk. 6.
Indenrigs-
og sundhedsministeren kan efter forhandling med socialministeren fastsætte
nærmere regler for amtsrådets udarbejdelse og forelæggelse af opgørelse efter
stk. 1 og for indgåelse af aftale, vedtagelse af mæglingsforslag og
delingsrådets beslutning om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder og
pligter
samt ansatte, der efter stk. 2 overtages af den myndighed, der overtager
det amtskommunale tilbud. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herved fravige
stk. 1-5 samt § 190.
§ 192.
Regionsrådet
og kommunalbestyrelsen driver de bestående plejehjem og beskyttede boliger
efter de hidtil gældende regler i lov om social bistand. Socialministeren
fastsætter i en bekendtgørelse regler herom, herunder regler, der er
tilnærmet
reglerne for ældreboliger og plejeboliger efter lov om almene boliger m.v.,
og
regler om beskyttelse mod ufrivillig flytning inden for et plejehjem eller en
beskyttet bolig.
§ 193.
Kommunalbestyrelsen skal til puljeordninger oprettet i perioden fra den 27.
juni 1992 til den 31. december 1993 i tilknytning til virksomheder beliggende
i
andre kommuner yde et fast tilskud pr. barn, der er optaget i ordningen.
Stk. 2.
Tilskuddet skal
svare til halvdelen af ordningens driftsudgifter pr. plads, dog højst
halvdelen
af de gennemsnitlige driftsudgifter til dagtilbud for den pågældende
aldersgruppe i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale med
virksomheden
yde et højere tilskud.
Stk. 3.
Bestemmelsen i
§ 29, stk. 2, sidste pkt., finder anvendelse på aftaler om tilskud til
puljeordninger for børn, som er indgået efter ikrafttræden af lov nr. 1124 af
22. december 1993 om ændring af lov om social bistand. (Ændring af
forældrebetalingen for private pasningsordninger for børn m.v.).
§ 194.
Kommunalbestyrelserne overtager med virkning fra den 1. januar 2007 tilbud
efter § 67, stk. 1, som er oprettet af amtskommunerne, og indtræder i
aftaler med private tilbud, der er godkendt af amtskommunerne, jf. dog stk.
2.
Stk. 2.
En
kommunalbestyrelse, der efter stk. 1 overtager tilbud efter § 67,
stk. 1, kan uanset stk. 1 i 2006 aftale med regionens
forberedelsesudvalg, at regionsrådet på vegne af beliggenhedskommunen driver
tilbud efter § 67, stk. 1, hvis tilbud ejes af
beliggenhedskommunen,
videre efter den 1. januar 2007. For kommuner, der oprettes den 1. januar
2007,
kan aftale efter 1. pkt. indgås af sammenlægningsudvalget.
§ 195.
Regionsrådene overtager med virkning fra den 1. januar 2007 tilbud efter
§ 5, stk. 1 og 2, som er oprettet af amtskommunerne, og indtræder i
aftaler med private tilbud, der er godkendt af amtskommunerne inden for
regionen.
Stk. 2.
Regionsrådene
overtager dog ikke ansvaret for tilbud jf. § 5, stk. 1 og 2, som er
etableret eller godkendt af Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner.
Stk. 3.
Regionsrådene
overtager med virkning fra den 1. januar 2007 ansvaret for tilbud oprettet
efter §§ 5 og 6 i den hidtil gældende lov om udlægning af
åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v.
§ 196.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
Socialministeren
fastsætter efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre i
en
bekendtgørelse regler om visitation, betaling og refusion samt besøgsrejser
m.v., når personer på foranledning af færøske eller grønlandske sociale
myndigheder får ophold i Danmark og modtager tilbud efter denne lov.
Tilsvarende kan der efter aftale fastsættes regler i en bekendtgørelse for
personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland på
foranledning af danske sociale myndigheder.
Stk. 3.
Uenighed mellem
færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder
om
deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Ankestyrelsen.
Givet på Amalienborg, den 24. juni
2005
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Eva Kjer Hansen
Lignende dokumenter
- Moms ydelser udført for en kommune i form af tilbud til ledige efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke anset for momsfritaget social forsorg og bistand Retsinformation · 18. juli 2007
- D.A.5.2.2.3 Ydelser i form af social forsorg og bistand Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- G.A.3.1.2.4.5 Henstand i stedet for lønindeholdelse for visse brugere af botilbud Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Støtte til handicappet mands normalsamvær med sine børn. Kompensationsprincippet Retsinformation · 4. oktober 2006
- Momsfritagelse af ydelser leveret i henhold til barnets lov SKM-databasen · 28. maj 2024
- 1996 LSF 229 FORSLAG TIL LOV OM SOCIAL SERVICE Retsinformation · 16. juni 1997