Spring til indhold

Retsinformation

Lov om social service

Ikke gældende siden 14. september 2006 LOV nr 573 af 24/06/2005LovSocial- og Boligministeriet25. juni 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1.535 afgørelser

Retsinformation 1.243, Domsdatabasen 135, Landsskatteretten 102, Klagenævn (Nævnenes Hus) 33, Arbejdsretten m.fl. 13, Advokatnævnet 4

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Lov

om social service

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør

vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Afsnit I

Indledning

Kapitel 1

Formål og område

§ 1.

Formålet med denne lov er

1)

at tilbyde rådgivning

og støtte for at forebygge sociale problemer,

2)

at tilbyde en række

almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og

3)

at tilgodese behov,

der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale

problemer.

Stk. 2.

Formålet med

hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig

selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Stk. 3.

Hjælpen efter

denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen

tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i

samarbejde med den enkelte.

Læs alt

§ 2.

Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne

lov.

Stk. 2.

Socialministeren

fastsætter i en bekendtgørelse regler om betingelserne for i særlige tilfælde

at få hjælp efter denne lov under midlertidige ophold i udlandet.

Stk. 3.

Der kan ved

aftale med andre stater eller internationale organisationer gives

kommunalbestyrelsen

mulighed for at yde hjælp til behandling eller pleje m.v. af længere varighed

her i landet til personer, som har særlig tilknytning til landet, men som på

ansøgningstidspunktet ikke har ophold her i landet. Det samme gælder til

herboende personers behandling eller pleje m.v., når de tager ophold i et

andet

land, hvortil de pågældende har særlig tilknytning.

Kapitel 2

Kommuner og regioner

§ 3.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbud efter denne lov.

§ 4.

Kommunalbestyrelsen

skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter denne lov.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen opfylder sit forsyningsansvar efter stk. 1 ved brug af

egne

tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud.

§ 5.

Efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen skal regionsrådet etablere

1)

tilbud efter

§§ 103 og 104, § 107, stk. 2, og §§ 108-110,

2)

særlige dag- og

klubtilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk

funktionsevne efter §§ 32 og 36,

3)

døgninstitutioner for

børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. § 67,

stk.

2,

4)

sikrede

døgninstitutioner, jf. § 67, stk. 3, og

5)

tilbud om behandling

af stofmisbrugere efter § 101.

Stk. 2.

Regionsrådet

skal efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen medvirke til at

tilvejebringe

hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler.

Stk. 3.

Regionsrådet

skal efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen etablere tilbud efter

§§ 83-87, 97, 98 og 102 til personer med længerevarende ophold i boliger

til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne

efter lov om almene boliger m.v.

Stk. 4.

Regionsrådet

opfylder sin forpligtelse efter stk. 1-3 ved brug af egne tilbud og ved

samarbejde

med kommuner, andre regioner eller private tilbud.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan etablere tilbud omfattet af stk. 1-3.

Stk. 6.

Regionsrådet kan

drive de tilbud, der er nævnt i § 67, stk. 1, såfremt det er aftalt i

henhold til § 194, stk. 2.

Stk. 7.

Regionsrådet

skal føre tilsyn med tilbud omfattet af stk. 1, 3 og 6. Dette gælder dog ikke

for tilbud, hvor en kommunalbestyrelse har indgået en generel aftale om

anvendelse af tilbuddet, herunder om tilsyn. Regionsrådet behandler

indberetninger om magtanvendelse, jf. § 136, stk. 1.

Stk. 8.

Regionsrådet kan

efter anmodning fra kommunalbestyrelsen varetage kommunale driftsopgaver, der

ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor

har særlige kompetencer med hensyn til opgavevaretagelsen.

§ 6.

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en årlig redegørelse for kommunens behov

for

og forventede brug af tilbud, jf. § 5, i regionen.

Stk. 2.

Regionsrådet og

kommunalbestyrelserne i regionen skal senest den 15. oktober indgå en årlig

rammeaftale for regionsrådets etablering, tilpasning og udvikling af tilbud

jf.

§ 5. Rammeaftalen drøftes og suppleres efter behov. Regionsrådet skal

sørge for, at regionens tilbud anvendes i overensstemmelse med rammeaftalen.

Stk. 3.

Regionsrådet

skal koordinere kapacitet og sammensætning af de mest specialiserede lands-

og

landsdelsdækkende tilbud.

Stk.

4.

Socialministeren kan i en

bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om den årlige redegørelse og

rammeaftale efter stk. 1 og 2 om, hvilke lands- og landsdelsdækkende tilbud

der

er omfattet af stk. 3, samt om udviklingsplanen efter § 9.

§ 7.

Kommunalbestyrelsen skal give oplysninger om tilbud omfattet af § 4 til

Tilbudsportalen, jf. § 14.

§ 8.

Regionsrådet skal give oplysninger om tilbud omfattet af § 5 til

Tilbudsportalen, jf. § 14.

§ 9.

Regionsrådet skal udarbejde en udviklingsplan for regionens botilbud efter

§§ 107-110,

hvis der i det enkelte botilbud er mere end 100 pladser.

Stk. 2.

Regionsrådets

udviklingsplan skal fastlægges i en aftale med kommunalbestyrelserne i

regionen.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en udviklingsplan for kommunens botilbud

efter

§§ 107-110, hvis der i det enkelte botilbud er mere end 100 pladser.

Afsnit II

Rådgivning og vidensudvikling

Kapitel 3

Kommunens rådgivning

§ 10.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis

rådgivning. Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at

hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder. På længere sigt er

formålet

at sætte borgeren i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp.

Rådgivningen kan gives særskilt eller i forbindelse med anden hjælp efter

denne

eller anden lovgivning.

Stk. 2.

Rådgivningen

skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om

den enkelte har behov for anden form for hjælp efter denne eller anden

lovgivning.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen

skal tilbyde rådgivning om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder samt

instruktion i brugen heraf. Opgaven kan varetages i samarbejde med andre

kommuner.

Børn, unge og forældre

§ 11.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forældre med børn og unge eller andre,

der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis

familieorienteret

rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er

forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver,

som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det.

Stk. 2.

Såvel forældre

som børn og unge, der alene søger rådgivning efter stk. 1, skal kunne modtage

denne anonymt og som et åbent tilbud.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen

skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge

med

adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt

deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre kommuner.

Voksne

§ 12.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for tilbud om gratis rådgivning til personer

med

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale

problemer.

Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte opsøgende arbejde.

Stk. 2.

Opgaverne efter

stk. 1 kan varetages i samarbejde med andre kommuner.

Kapitel 4

National videns- og

specialrådgivningsorganisation, Tilbudsportal

og uvildig

konsulentordning

§ 13.

Den

nationale videns- og specialrådgivningsorganisation bistår kommuner og

borgere

med gratis vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og

komplicerede enkeltsager. Tilsvarende ydes gratis specialrådgivning til

kommuner, regioner, skoler og institutioner m.v. samt borgere om

specialundervisning og specialpædagogisk bistand.

Stk. 2.

Den nationale

videns- og specialrådgivningsorganisation yder gratis vejledende udredning

til

kommuner og borgere i de få mest sjældent forekommende specielle og

komplicerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at

være til stede i den enkelte kommune eller i regionens tilbud. Tilsvarende

ydes

gratis bistand til kommunens udredning vedrørende specialundervisning og

specialpædagogisk bistand. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om

henvisning

af borgeren efter 1. pkt.

Stk. 3.

Den nationale

videns- og specialrådgivningsorganisation træffer afgørelse om ydelser efter

stk. 1 og 2. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Stk. 4.

Den nationale

videns- og specialrådgivningsorganisation sikrer en systematisk indsamling,

udvikling, bearbejdning og formidling af den faglige viden på det sociale

område. Videns- og specialrådgivningsorganisationen sørger for at koordinere

og

deltage i prøvnings-, forsknings- og informationsvirksomhed på

hjælpemiddelområdet.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelser

og regionsråd kan indgå aftale med den nationale videns- og

specialrådgivningsorganisation

om, at kommunen eller regionen mod betaling kan levere de ydelser for videns-

og specialrådgivningsorganisationen, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 6.

Socialministeren

fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren i en bekendtgørelse

nærmere regler om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisations

virksomhed og organisering.

§ 14.

Socialministeren samler og formidler oplysninger om kommunale, regionale og

private tilbud efter §§ 32 og 36, § 67, stk. 1-3, §§ 103,

104 og 107-110 og § 142, stk. 1, 4 og 5, i en landsdækkende

oversigt

(Tilbudsportalen).

Stk. 2.

Kun tilbud, som

er registreret i Tilbudsportalen, kan indgå i kommunalbestyrelsens forsyning,

jf. § 4, stk. 2.

Stk. 3.

Socialministeren kan foretage anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i de

registrerede tilbud for at kontrollere, om de faktiske forhold er i

overensstemmelse med registreringerne i Tilbudsportalen. Efter et

tilsynsbesøg

kan socialministeren påtale uoverensstemmelser over for henholdsvis

kommunalbestyrelsen i den kommune eller regionsrådet i den region, som fører

tilsyn med tilbuddet, og underrette kommunalbestyrelsen i brugernes

opholdskommuner. Socialministeren sender tilsynsrapporterne til handicapråd

og bruger- og pårørenderåd i de berørte kommuner.

Stk. 4.

Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om

Tilbudsportalen, herunder om kommuners og regioners pligt til at give

oplysninger til Tilbudsportalen. Socialministeren kan endvidere beslutte, at

Tilbudsportalen skal omfatte andre tilbud end de tilbud, som er nævnt i

stk. 1.

§ 15. En

uvildig konsulentordning yder gratis rådgivning og vejledning i sager om

hjælp

til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau.

Afsnit III

Brugerinddragelse

Kapitel 5

Brugerinddragelse, rådgivende samarbejdsorganer

m.v.

§ 16.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugerne af tilbud efter denne lov får

mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af

tilbuddene. Kommunalbestyrelsen fastsætter skriftlige retningslinjer for

brugerindflydelsen.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

kan nedsætte et eller flere råd, der rådgiver kommunen vedrørende

tilrettelæggelse af indsatsen efter denne lov. Kommunalbestyrelsen fastsætter

rammerne for og omfanget af rådenes opgaver.

§ 17.

Kommunalbestyrelsen skal nedsætte bruger- og pårørenderåd i tilknytning til

plejehjem m.v., jf. § 192, plejeboligbebyggelser omfattet af lov om

almene

boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap og andre

tilsvarende boligenheder. Kommunalbestyrelsen fastsætter sammensætningen af

rådet under hensyntagen til lokale forhold, dog således, at brugere og

pårørende udgør et flertal i rådet. Rådets opgave er at repræsentere

beboernes

og lejernes interesser, og rådet skal inddrages ved fastlæggelsen af

retningslinjerne for den daglige pleje- og omsorgsindsats i de pågældende

boligenheder, herunder retningslinjer for kostplaner, arbejdsrutiner,

aktiviteter, samvær m.v. Bestemmelsen omfatter alene de beboere og lejere i

de

nævnte boligformer, der modtager kommunale serviceydelser.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen fastsætter i samarbejde med rådet vedtægterne for dets

arbejde. I vedtægterne fastsættes bl.a. regler for valg af medlemmer,

valgperiode samt rådets arbejdsområde og kompetence.

§ 18.

Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og

foreninger.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt

socialt arbejde.

Stk. 3.

Rammerne for

samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.

Stk. 4.

Socialministeren

fastsætter retningslinjer for kommunalbestyrelsens indsendelse af

redegørelser

om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer

for den

centrale opfølgning.

Afsnit IV

Børn og unge

Kapitel 6

Generelle bestemmelser

§ 19.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de opgaver og tilbud, der omfatter

børn,

unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan

måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed.

Dette

gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved

den

målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har

til

formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og

den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den

sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af

kommunalbestyrelsen og offentliggøres

.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at den indsats, der iværksættes efter

denne

lov over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

med et andet særligt behov for støtte, sættes i sammenhæng med den indsats,

der

iværksættes over for de samme børn og unge efter anden lovgivning.

Kapitel 7

Dagtilbud til børn

§ 20.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i

dagtilbud til børn, jf. dog § 32, med henblik på at give pædagogiske,

sociale og pasningsmæssige tilbud.

Stk. 2.

Dagtilbuddene

kan etableres som daginstitutioner, dagpleje og puljeordninger.

Tilrettelæggelse

af dagtilbuddene skal fastlægges i overensstemmelse med § 19.

Formål

§ 21.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte mål og rammer for dagtilbuddenes arbejde

som

en integreret del både af kommunens samlede, generelle tilbud til børn og af

den forebyggende og støttende indsats over for børn, herunder børn med nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne eller med andet behov for støtte.

Stk. 2.

Dagtilbuddene

skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og støtte det enkelte barns

tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at

styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og at bidrage til, at

børn får en god og tryg opvækst.

Stk. 3.

Dagtilbuddene

skal give muligheder for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at

stimulere

barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, samt give barnet rum til

at lege og lære og til fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning

af

omgivelserne.

Stk. 4.

Dagtilbuddene

skal give børn mulighed for medbestemmelse og medansvar og som led heri

bidrage

til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende

fællesskaber.

Stk. 5.

Dagtilbuddene

skal medvirke til at give børn forståelse for kulturelle værdier og for

samspillet

med naturen.

§ 22.

Det

enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i

aldersgruppen ½-2 år og aldersgruppen fra 3 år til skolealderen, der giver

rum

for leg, læring og udvikling. For den kommunale dagpleje udarbejdes

læreplanen

samlet for alle dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje.

Stk. 2.

Den pædagogiske

læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen beskrive

dagtilbuddets arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske

beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder. Herudover skal det

beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes. Læringsmålene er fælles

overordnede mål for, hvilke kompetencer den pædagogiske læringsproces i

dagtilbuddet skal lede frem imod, jf. stk. 1. Ministeren for familie- og

forbrugeranliggender fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om indhold

af og overordnede mål for læring i dagtilbuddene.

Stk. 3. Dagtilbuddets forældrebestyrelse og kommunalbestyrelsen

skal godkende den pædagogiske læreplan. Læreplanen skal evalueres årligt af

forældrebestyrelsen i dagtilbuddet med henblik på eventuel revision.

Daginstitutioner

§ 23.

Daginstitutioner kan drives af en eller flere kommuner eller som selvejende

institutioner efter aftale med kommunalbestyrelsen.

Kommunal dagpleje

§ 24.

Kommunalbestyrelsen kan tilbyde pladser til børn i kommunal dagpleje

etableret

i private hjem og andre lokaler i børnenes hjemlige miljø, der forud er

godkendt af kommunalbestyrelsen til dette formål. Der kan i den enkelte

dagpleje modtages op til fem børn. Varetages dagplejen af flere personer, kan

kommunalbestyrelsen

beslutte, at der i dagplejen kan modtages op til ti børn.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dagplejerens egne børn under 3 år kan

indgå i det antal børn, dagplejeren modtager betaling for.

Kommunalbestyrelsens

afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Puljeordninger

§ 25.

Kommunalbestyrelsen kan yde et tilskud pr. barn til puljeordninger til børn.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal indgå aftale med puljeordningen om drift af

ordningen.

Optagelse

§ 26.

Kommunalbestyrelsen

skal træffe afgørelse om optagelse i et dagtilbud. Afgørelsen kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed. Kommunalbestyrelsen kan

bestemme,

at selvejende daginstitutioner efter § 23 og puljeordninger efter

§ 25 ikke er omfattet af 1. pkt.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for optagelse af børn i

dagtilbud. Forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønsker om

optagelse

i konkrete dagtilbud.

Stk. 3.

Alle børn har

adgang til at blive optaget i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen i kommuner

uden

pasningsgaranti efter § 30 skal fastsætte en forventet længste ventetid

for optagelse i dagtilbud. Kommunalbestyrelsen kan ikke opsige børn fra et

dagtilbud, uden at der tilbydes et andet, tilsvarende dagtilbud eller en

anden

relevant foranstaltning.

Stk. 4.

Alle børn har

adgang til at blive optaget i et dagtilbud i en anden kommune end

opholdskommunen

fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra

opholdskommunen til brug for dagtilbud. En kommunalbestyrelse kan afvise at

optage børn fra andre kommuner, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige

årsager, og hvis væsentlige hensyn til børn fra kommunen ellers ville blive

tilsidesat. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter i en

bekendtgørelse nærmere regler om afvisning af børn fra andre kommuner.

Forældrebestyrelser i kommunale dagtilbud

§ 27.

Ved alle kommunale daginstitutioner og den kommunale dagpleje oprettes en

bestyrelse med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne i dagtilbuddene

skal være repræsenteret i bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at

medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.

Stk. 2.

Forældrebestyrelsen i daginstitutionen skal fastsætte principper for

institutionens arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for hver enkelt

institution inden for de mål og rammer, kommunalbestyrelsen har fastsat.

Forældrebestyrelsen har indstillingsret til kommunalbestyrelsen i forbindelse

med ansættelse af personale i daginstitutionen. Forældrebestyrelsen i den

kommunale dagpleje skal fastsætte overordnede principper for dagplejens

arbejde

og for anvendelsen af en budgetramme for dagplejen inden for de mål og

rammer,

kommunalbestyrelsen har fastsat.

Stk. 3.

Dagtilbuddets

leder har den administrative og pædagogiske ledelse af tilbuddet og er

ansvarlig

for tilbuddets arbejde over for forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan ikke til en forældrebestyrelse overlade

1)

opgaver med at føre

tilsyn efter § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale

område og

2)

beføjelser, der

følger af kommunalbestyrelsens bevillings- og arbejdsgiverkompetence.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte vedtægter for styrelsen af de kommunale

dagtilbud efter at have indhentet en udtalelse fra forældrebestyrelserne.

Forældrebestyrelser i selvejende daginstitutioner

§ 28.

Ved alle selvejende daginstitutioner for børn skal der oprettes en

forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre og med repræsentation af

institutionens medarbejdere. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor den

selvejende institutions bestyrelse består af et flertal af valgte forældre.

Den selvejende daginstitutions bestyrelse skal efter indhentet udtalelse fra

en

forældrebestyrelse udarbejde en vedtægt for styrelsen af institutionen.

Vedtægten godkendes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2.

I selvejende

daginstitutioner, hvor der oprettes en forældrebestyrelse, skal det

fastlægges

i vedtægten, at forældrebestyrelsen fastsætter principper for institutionens

arbejde og for anvendelse af en budgetramme for institutionen samt har

indstillingsret i forbindelse med ansættelse af personale i institutionen.

Forældrebestyrelsen skal varetage sine opgaver inden for de mål og rammer,

som

kommunalbestyrelsen har fastsat, og inden for det formål og idégrundlag, der

er

fastsat i vedtægten.

Stk. 3.

Lederen af den

selvejende daginstitution har den administrative og pædagogiske ledelse af

institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens arbejde over for

forældrebestyrelsen og for bestyrelsen for den selvejende institution.

Stk. 4.

Begrænsningerne

i § 27, stk. 4, om, at visse beføjelser ikke kan overlades til en

forældrebestyrelse, gælder også med hensyn til en forældrebestyrelse i

selvejende daginstitutioner.

Tilskud til dagtilbud

§ 29.

Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give forældre med børn et tilskud

til brug for dagtilbud efter §§ 23-25. Opholdskommunens tilskud svarer

til

mindst 67 pct. og forældrenes egenbetaling til højst 33 pct. af de

budgetterede

bruttodriftsudgifter ved ophold i dagtilbuddet i opholdskommunen bortset fra

ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse, jf. dog stk. 4-6.

Stk. 2.

Ved optagelse i

daginstitution i opholdskommunen beregnes tilskud på grundlag af udgifterne

ved

driften af den enkelte daginstitution eller på grundlag af de gennemsnitlige

udgifter ved driften af daginstitutioner af samme type i kommunen. Tilskud

for

ophold i ordninger efter § 25 beregnes dog på grundlag af udgifterne ved

driften af den enkelte ordning, jf. § 193, stk. 3.

Stk. 3.

Ved optagelse i

kommunal dagpleje i opholdskommunen beregnes tilskud på grundlag af de

gennemsnitlige udgifter ved ophold i den kommunale dagpleje.

Stk. 4.

Ved optagelse i

dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen beregnes opholdskommunens

tilskud således, at det svarer til de gennemsnitlige nettodriftsudgifter pr.

plads for dagtilbud i opholdskommunen beregnet for den aldersgruppe, som

barnet

tilhører. Tilskuddet kan dog højst svare til opholdskommunens tilskudsprocent

for aldersgruppen beregnet af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads

i

det benyttede dagtilbud i udførerkommunen, jf. dog stk. 5 og 6.

Opholdskommunen

skal betale tilskuddet direkte til udførerkommunen. Forældrene skal betale

forskellen mellem tilskuddet fra opholdskommunen og bruttodriftsudgiften pr.

plads i det benyttede dagtilbud som beregnet i udførerkommunen.

Stk. 5.

Hvis forældre

vælger et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen, kan

kommunalbestyrelsen

i opholdskommunen beslutte at give et ekstra tilskud til udførerkommunen for

enten at reducere udførerkommunens udgifter, reducere egenbetalingen eller

begge dele. Opholdskommunen skal betale det ekstra tilskud direkte til

udførerkommunen.

Stk. 6.

Ministeren for

familie- og forbrugeranliggender fastsætter i en bekendtgørelse nærmere

regler

om tilskud og egenbetaling efter stk. 1 og 4 samt § 37 og kan herunder

bestemme, at tilskuddet skal forhøjes under hensyn til forældrenes økonomiske

forhold og børnenes særlige behov for ophold i dagtilbud.

Stk. 7.

Tilskud og

egenbetaling efter stk. 1 skal fastsættes for et regnskabsår ad gangen på

grundlag

af dagtilbuddenes budgetter. Dette gælder dog ikke for puljeordninger, jf.

§ 25.

§ 30.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældre pasningsgaranti i dagtilbud efter

§§ 23-25.

Stk. 2.

Pasningsgarantien indebærer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise

plads i et dagtilbud, jf. §§ 23-25, til alle børn i aldersgruppen fra 26

uger og indtil barnets skolestart.

Stk. 3.

Hvis

kommunalbestyrelsen ikke kan anvise en plads i et dagtilbud fra den dato,

hvor

barnet efter de regler, der er fastsat efter stk. 2 og 5, skal anvises en

plads, betragtes det som brud på pasningsgarantien. Kommunalbestyrelsen skal

herefter med virkning fra det tidspunkt, hvor pladsen skulle være til

rådighed,

dække udgifterne til privat pasning efter § 37, dog maksimalt kommunens

gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i kommunen til

den

pågældende aldersgruppe eller bruttodriftsudgifterne til en dagtilbudsplads

efter §§ 23-25 i en anden kommune. Tilskuddet til forældrene ydes indtil

det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen kan tilbyde en plads og forældrene er

frigjort fra betaling for en anden plads. Kommunalbestyrelsen har endvidere

pligt til med virkning fra den 1. i den følgende måned efter brud på

pasningsgarantien at hæve tilskuddet efter § 29, stk. 1, til mindst 70

pct.

Stk. 4.

I ganske særlige

og enkeltstående tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke kan tilbyde en plads

inden for fristerne, kan kommunalbestyrelsen undlade at forhøje

tilskudsprocenten uanset stk. 3, 4. pkt.,

hvis kommunalbestyrelsen inden for yderligere 1 måned kan anvise en

plads til barnet.

Stk. 5.

Ministeren for

familie- og forbrugeranliggender fastsætter nærmere regler om

pasningsgarantien,

herunder om frister for anvisning af plads og tilskud til forældrene efter

stk.

3.

§ 31.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give mulighed for madordninger i

dagtilbud

efter § 20 til børn i alderen 3 år og derover.

Stk. 2.

Forældrebestyrelsen i det enkelte dagtilbud kan beslutte, at der skal

oprettes

en madordning efter stk. 1, og hvordan den skal tilrettelægges. I

puljeordninger efter § 25, hvor der ikke er en forældrebestyrelse,

træffer

puljeordningen beslutningen.

Stk. 3.

De enkelte

forældre med børn i et dagtilbud med madordning efter stk. 1 beslutter, om de

vil benytte madordningen, og betaler den fulde udgift til madordningen.

Særlige dagtilbud

§ 32.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i

særlige dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v.,

der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud, jf.

§§ 20 og 21.

Stk. 2.

Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om

forældrebestyrelser i særlige dagtilbud.

Stk. 3.

Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om

beregning af tilskud og egenbetaling for ophold i de særlige dagtilbud.

Kapitel 8

Klubtilbud og andre socialpædagogiske

fritidstilbud til større børn og unge

§ 33.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er de nødvendige klubtilbud og

andre

socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, jf. dog § 36.

Stk. 2. Tilbuddene skal

i samarbejde med de større børn og unge skabe aktiviteter og samværsformer,

der

fremmer den enkeltes alsidige udvikling og selvstændighed samt evne til at

indgå i et forpligtende fællesskab.

Stk. 3.

Tilbuddene

indgår som led i kommunens generelle fritidstilbud til børn og unge og skal

efter

kommunalbestyrelsens beslutning også kunne rette sit arbejde mod børn og unge

med behov for støtte.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte mål og rammer for tilbuddenes arbejde som

en

integreret del af kommunens samlede fritidsmæssige, forebyggende og støttende

indsats over for børn og unge.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer, der sikrer børn og unge

indflydelse på indholdet i det enkelte tilbud. Kommunalbestyrelsen kan

beslutte, at reglerne om forældrebestyrelser, jf. §§ 27 og 28, finder

anvendelse på visse tilbud.

Optagelse og udmeldelse

§ 34.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse i og udmeldelse af klubber

og andre socialpædagogiske fritidstilbud. Afgørelsen kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

kan for selvejende institutioner og private klubordninger bestemme, at

lederen

af den enkelte ordning træffer afgørelse om optagelse og udmeldelse efter

retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen.

Tilskud til klubtilbud

§ 35.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte tilskud og egenbetaling for deltagelse i

klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud og kan beslutte at yde 100

pct. tilskud til deltagelse i enkelte tilbud eller typer af tilbud.

Tilskuddet

skal mindst udgøre 80 pct. af udgifterne ved driften af det enkelte tilbud

eller af de gennemsnitlige udgifter ved driften af samme type tilbud i

kommunen, som disse opgøres efter § 29, stk. 1.

Stk. 2.

Ministeren for

familie- og forbrugeranliggender fastsætter i en bekendtgørelse nærmere

regler

om tilskud og egenbetaling efter stk. 1 og kan bestemme, at der kan opkræves

særskilt egenbetaling for materialeforbrug og forplejning. Ministeren for

familie- og forbrugeranliggender kan endvidere fastsætte, at tilskuddet skal

forhøjes under hensyn til forældrenes økonomiske forhold og barnets eller den

unges særlige behov for deltagelse i tilbuddet.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen

kan yde et tilskud pr. barn eller ung til private klubordninger for større

børn

og unge. Tilskud og egenbetaling beregnes på grundlag af udgifterne ved

driften

af den enkelte ordning.

Særlige klubtilbud

§ 36.

Kommunalbestyrelsen

skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud

til

større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der

ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i

§ 33.

Stk. 2.

Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om

beregning af tilskud og egenbetaling for ophold i de særlige klubtilbud.

Kapitel 9

Økonomiske tilskud m.v.

Tilskud til forældre, der vælger privat pasning

§ 37.

Kommunalbestyrelsen skal give forældre med børn i alderen fra 24 uger og

indtil

det tidspunkt, hvor børn almindeligvis optages i børnehaveklasse, mulighed

for

at vælge et økonomisk tilskud til brug for en privat pasningsordning i stedet

for at benytte en plads i et dagtilbud, jf. § 20, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med

børn i en bestemt del af aldersgruppen.

Stk. 2.

Tilskud efter

stk. 1 kan ydes fra det tidspunkt, hvor barnet optages i et dagtilbud, jf.

§ 20, stk. 1. Der kan maksimalt udbetales tre tilskud til samme

husstand.

Stk. 3.

Hvis kommunen i

forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter § 52 anser

det for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud, kan

kommunalbestyrelsen beslutte, at forældrene ikke kan få tilskud efter stk. 1.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte størrelsen af tilskuddet efter stk. 1.

Tilskuddet fastsættes ens for alle børn inden for samme aldersgruppe.

Tilskuddet kan højst udgøre 70 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til

den private pasningsordning, dog maksimalt 85 pct. af den billigste

nettoudgift

pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.

Stk. 5.

Tilskuddet efter

stk. 1 udbetales første gang for den måned, hvor den private pasning

påbegyndes.

Tilskuddet udbetales sidste gang for den måned, i hvilken retten til

tilskuddet

ophører.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for optagelse af børn i et

dagtilbud, når tilskuddet til privat pasning bortfalder.

Stk. 7.

Tilskuddet efter

stk. 1 indgår ikke ved beregning af ydelser efter den sociale lovgivning

eller

lovgivningen om uddannelsesstøtte.

Stk. 8.

Kommunalbestyrelsen

godkender aftalen mellem forældrene og den private pasningsordning og fører

løbende tilsyn med ordningen.

§ 38.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre med børn i alderen fra 24

uger og indtil det tidspunkt, hvor børn almindeligvis optages i

børnehaveklasse, mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til pasning af

egne

børn i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud, jf. § 20, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med

børn i en bestemt del af aldersgruppen.

Stk. 2.

Tilskud efter

stk. 1 kan ydes fra det tidspunkt, hvor barnet optages i et dagtilbud, jf.

§ 20, stk. 1. Der kan maksimalt udbetales tre tilskud til samme

husstand.

Det samlede tilskud pr. husstand kan ikke overstige beløbet for maksimale

dagpenge.

Stk. 3.

Hvis kommunen i

forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter § 52 anser

det for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud, kan

kommunalbestyrelsen beslutte, at forældrene ikke kan få tilskud efter stk. 1.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte størrelsen af tilskuddet efter stk. 1.

Tilskuddet fastsættes ens for alle børn inden for samme aldersgruppe.

Tilskuddet kan højst udgøre 85 pct. af den billigste nettoudgift pr. plads i

et

dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.

Stk. 5.

Tilskuddet til

det enkelte barn ydes efter ansøgning og kan ydes for en samlet periode på

minimum 8 uger og maksimalt 1 år. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at

fastsætte

en længere minimumsperiode og en kortere maksimumsperiode.

Stk. 6.

Det er en

betingelse for at få tilskud efter stk. 1,

1)

at ansøgeren ikke

samtidig modtager offentlig overførselsindkomst eller har arbejdsindtægt,

eller

2)

at ansøgerens

ægtefælle ikke samtidig modtager hjælp efter § 26, stk. 6, i lov om

aktiv

socialpolitik, og

3)

at ansøgeren har

opholdt sig her i landet i 7 ud af de sidste 8 år. Kravet gælder ikke for

EU/EØS-borgere og borgere i Schweiz, i det omfang de efter EU-retten er

berettiget til ydelsen.

Stk. 7.

Kommunen skal

oplyse forældrene om retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud efter

udløb af tilskudsperioden og ved afbrydelse af den aftalte tilskudsperiode.

Tilskud til forældre med børnepasningsorlov

§ 39.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et supplerende tilskud til forældre,

der

modtager orlovsydelse til børnepasning, jf. lov om børnepasningsorlov.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med

børn i en bestemt aldersgruppe.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af tilskuddene, der maksimalt kan

udgøre 35.000 kr. årligt. Tilskuddene kan fastsættes, så de varierer med

barnets alder.

Stk. 3. For beskæftigede

orlovshavere kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige 80 pct.

af den hidtidige indtægt. For beskæftigede dagpengeberettigede orlovshavere

skal tilskuddet og orlovsydelsen dog tilsammen mindst udgøre et beløb

svarende

til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren ville være berettiget til

ved

fuld ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v., medmindre tilskuddet hermed overstiger størrelsen af det tilskud, der

er

fastsat af kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2.

Stk. 4. For ledige

orlovshavere kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et

beløb

svarende til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren var berettiget til

ved fuld ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 5.

For ledige

orlovshavere, hvis grundlag for orlovsydelse er modtagelse af kontanthjælp,

kan

tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til

den

kontanthjælp, som orlovshaveren ville være berettiget til efter § 25 i

lov

om aktiv socialpolitik.

Stk. 6.

Tilskuddet

udbetales af kommunen mod dokumentation for modtagelse af orlovsydelse til

børnepasning.

§ 40.

Kommunalbestyrelsen giver et særligt supplerende tilskud til enlige forældre,

der

1)

er beskæftigede som

lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende,

2)

har børn i alderen

fra 24 uger og indtil det fyldte 5. år, som kommunalbestyrelsen ikke kan

anvise

plads i et dagtilbud, jf. § 20, stk. 1, og

3)

vælger

børnepasningsorlov med orlovsydelse, jf. lov om børnepasningsorlov.

Stk. 2.

Der kan alene

udbetales særligt supplerende tilskud til den af forældrene, barnet bor mest

hos. Hvis et barn bor lige meget hos begge forældre, udbetales særligt

supplerende tilskud alene til den af forældrene, hvor barnet er tilmeldt

folkeregisteret.

Stk. 3.

Det særligt

supplerende tilskud efter stk. 1 udgør forskellen mellem orlovsydelsen og

kontanthjælpens

forsørgersats, jf. lov om aktiv socialpolitik § 25.

Stk. 4. Det særligt

supplerende tilskud og orlovsydelsen tilsammen kan ikke overstige 80 pct. af

den hidtidige indtægt.

Stk. 5. Hvis

kommunalbestyrelsen efter § 39 giver et supplerende tilskud, der er

højere

end eller lig med tilskud efter stk. 1, udbetales alene tilskud efter

§ 39. Hvis det særligt supplerende tilskud efter stk. 1 er højere end

tilskud efter § 39, udbetales alene tilskud efter stk. 1.

Stk. 6. Tilskuddet

udbetales af kommunen mod dokumentation for, at modtageren modtager

orlovsydelse

til børnepasning.

Merudgiftsydelse

§ 41.

Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved

forsørgelse

i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det

er

en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte

funktionsevne.

Stk. 2.

Til dækning af

merudgifter beregnes en merudgiftsydelse, der fastsættes med udgangspunkt i

et

månedligt standardbeløb på 2.424 kr. Ydelsen beregnes på grundlag af det

konkrete behov og udbetales med en eller flere ottendedele af

standardbeløbet.

Merudgiftsydelsen kan tildeles med mere end ét standardbeløb.

Stk. 3.

Merudgiftsydelsen udgør mindst 1/8 af standardbeløbet nævnt i stk. 2. Der

skal

sandsynliggøres merudgifter svarende til 12 gange 1/8 af standardbeløbet

inden

for et år, før merudgiftsydelsen kan komme til udbetaling.

Stk. 4.

Hjælpen efter

stk. 1 er betinget af, at kommunalbestyrelsens anvisninger med hensyn til

pasning m.v. følges.

Stk. 5.

Socialministeren

kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om, hvilke udgifter der kan

ydes hjælp til, og betingelserne herfor.

Tabt arbejdsfortjeneste

§ 42.

Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til

personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller

langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens

af

den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest

hensigtsmæssigt,

at det er moderen eller faderen, der passer det. Ydelsen fastsættes på

baggrund

af den tidligere bruttoindtægt. Der indregnes bidrag til pensionsordning, der

udgør

6 pct. af bruttoydelsen pr. 1. januar 2003 og 10 pct. af bruttoydelsen pr. 1.

januar 2004. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det

hidtidige

arbejdsgiverbidrag. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste. Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og

kommunen skal betale 2/3 af bidraget.

Stk. 2.

Socialministeren

fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om beregning og regulering af

tabt

arbejdsfortjeneste efter stk. 1, herunder efter indstilling fra

Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling af udgifter til

ATP-bidrag.

§ 43.

I

tilfælde af ledighed skal kommunalbestyrelsen give en særlig supplerende

ydelse

til personer, der modtager hjælp efter § 42, i op til 3 måneder efter

udgangen af den måned, hvor ledigheden indtræffer. Betingelserne for

udbetaling

af ydelsen er, at personen

1)

er

arbejdsløshedsforsikret,

2)

ikke er berettiget

til at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

3)

ikke er selvforskyldt

ledig,

4)

ikke har et rimeligt

tilbud om ansættelse i et deltidsarbejde og

5)

ikke modtager andre

ydelser til forsørgelse efter anden lovgivning.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal give den særlige supplerende ydelse uden hensyn til

modtagerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Stk. 3.

Ydelsen udgør et

beløb svarende til højeste dagpengebeløb, jf. § 9, stk. 2, i lov om

dagpenge

ved sygdom eller fødsel. Ydelsen kan dog højst udbetales med et beløb, der

udgør

90 pct. af personens arbejdsfortjeneste i det tidligere arbejde.

Stk. 4.

Den særlige

supplerende ydelse nedsættes med det beløb, som den ansatte eventuelt

modtager

fra arbejdsgiveren eller fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med

ophør

af ansættelsen.

Stk. 5. Kommunen skal

indbetale ATP-bidrag af den særlige supplerende ydelse efter lov om

Arbejdsmarkedets

Tillægspension. Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og

kommunen

skal betale 2/3 af bidraget. Socialministeren kan efter indstilling fra

Arbejdsmarkedets Tillægspension i en bekendtgørelse fastsætte regler om

bidragsbetaling.

Stk. 6.

Kommunen skal

indbetale bidrag til den særlige pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 3,

i

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension til den særlige pensionsopsparing af

den

særlige supplerende ydelse. Socialministeren skal efter indstilling fra

Arbejdsmarkedets Tillægspension i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler

om

bidragsbetaling og indberetning. Indbetales opsparingsbeløbet ikke rettidigt,

finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Kapitel 10

Personlig hjælp og ledsagelse

§ 44.

Bestemmelserne i § 83 og § 86, stk. 2, om henholdsvis personlig

hjælp

og pleje og vedligeholdelsestræning m.v. finder tilsvarende anvendelse

vedrørende børn, når der er behov herfor.

§ 45.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til unge

mellem 16 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dette gælder dog ikke for unge

mellem 16 og 18 år, som har et døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5

og

8.

Stk. 2.

En person, som

er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1, har ret til selv at udpege en

person

til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede person.

Stk. 3.

Der kan normalt

ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er

berettiget til ledsagelse efter stk. 1.

Stk. 4.

Modtageren kan

opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunalbestyrelsen skal

fastsætte retningslinjer herfor.

Stk. 5.

Modtagerens

udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til

ledsageordningen

kan dækkes med et beløb på op til 663 kr. årligt. Beløbet ydes af

kommunalbestyrelsen

efter anmodning fra modtageren.

Stk. 6.

Socialministeren

kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen.

Kapitel 11

Særlig støtte til børn og unge

Formål

§ 46.

Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for

denne, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så

de

på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder

for

personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.

Stk. 2.

Støtten skal

ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den

unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten

skal i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af

det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold.

Stk. 3.

Barnets eller

den unges synspunkter skal altid inddrages og tillægges passende vægt i

overensstemmelse

med alder og modenhed.

Stk. 4.

Barnets eller

den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien

og

med dennes medvirken. Hvor dette ikke er muligt, må foranstaltningens

baggrund,

formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren, barnet

eller

den unge.

Stk. 5.

Ved anvendelse

af bestemmelserne i dette kapitel skal der lægges afgørende vægt på, at

støtten

ydes ud fra barnets eller den unges bedste, herunder at der lægges vægt på at

give barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i

opvæksten.

Inddragelse af familie og netværk

§ 47.

Kommunalbestyrelsen skal overveje, hvordan der kan ske en systematisk

inddragelse af familie og netværk.

§ 48 .

Forinden

kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter §§ 51, 52, 56, 58, 62 og 63,

§ 65, stk. 2 og 4, og §§ 68-71 og 75, skal der finde en

samtale

sted med barnet eller den unge herom.

Stk. 2.

Samtalen kan

undlades, i det omfang barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende

grad

taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal

barnets

holdning til den påtænkte afgørelse søges tilvejebragt.

Undersøgelser

§ 49.

For

at tilgodese børn og unge med behov for særlig støtte skal

kommunalbestyrelsen

oprette en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at støtten ydes tidligt og

sammenhængende, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til

lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og anden sagkundskab.

Stk. 2.

Et af gruppens

medlemmer udpeges som ansvarlig for at koordinere indsatsen over for det

enkelte barn og den enkelte unge.

§ 50.

Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte,

herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal

kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Afgørelsen

træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er

fyldt 15 år, jf. dog stk. 9 og § 51.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens undersøgelse, jf. stk. 1, skal anlægge en

helhedsbetragtning, der skal omfatte barnets eller den unges

1)

udvikling og adfærd,

2)

familieforhold,

3)

skoleforhold,

4)

sundhedsforhold,

5)

fritidsforhold og

venskaber og

6)

andre relevante

forhold.

Stk. 3.

I sin

undersøgelse skal kommunalbestyrelsen afdække ressourcer og problemer hos

barnet, familien og netværket. For unge, der er fyldt 15 år, skal

undersøgelsen

afdække de særlige forhold, der skal indgå ved valg af indsats for denne

aldersgruppe, jf. § 52 og § 76.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal som led i undersøgelsen inddrage de fagfolk, som

allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold. Dette kan

ske ved at inddrage sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer, lærere eller

andre, jf. § 49. Hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade barnet eller

den unge undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog.

Stk. 5.

Undersøgelsen må

ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger, og skal i øvrigt

gennemføres

så skånsomt, som forholdene tillader.

Stk. 6.

Undersøgelsen

skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at

iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør

være. Der skal være oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaveren og

barnet eller den unge stiller sig til foranstaltningerne, og om de forhold i

familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare

vanskelighederne.

Stk. 7.

Undersøgelsen

skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunalbestyrelsen bliver

opmærksom

på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis

undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal

kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter

afslutte undersøgelsen.

Stk. 8.

I forbindelse

med undersøgelsen skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der skal foretages en

undersøgelse af eventuelle andre børn i familien.

Stk. 9.

Hvis

forældremyndighedens indehaver eller den unge, der er fyldt 15 år, ikke giver

samtykke, jf. stk. 1, kan undersøgelsen gennemføres uden samtykke ved at

indhente de nødvendige eksisterende oplysninger, jf. § 11 c, stk. 1, nr.

1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 51.

Når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for

alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan børn og

unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge,

der

er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre undersøgelsen under ophold på en

institution eller indlæggelse på sygehus, herunder psykiatrisk afdeling. En

sådan undersøgelse skal være afsluttet inden 2 måneder efter børn og

unge-udvalgets afgørelse.

Stk. 2.

En afgørelse

efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når

betingelserne herfor er opfyldt.

Foranstaltninger

§ 52.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3,

når

det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller

en

ungs særlige behov for støtte. Afgørelsen træffes med samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren, jf. dog § 56. En afgørelse efter stk. 3,

nr. 8, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2.

Medmindre

særlige forhold gør sig gældende, kan støtte kun iværksættes efter

gennemførelse

af en undersøgelse, jf. § 50 eller § 51. Kommunalbestyrelsen skal

altid vælge den eller de mindst indgribende formålstjenlige foranstaltninger,

som kan løse de problemer, der er afdækket gennem undersøgelsen.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen

kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:

1)

Konsulentbistand med

hensyn til barnets eller den unges forhold. Kommunalbestyrelsen kan herunder

bestemme, at barnet eller den unge skal søge dagtilbud, ungdomsklub,

uddannelsessted

eller lignende.

2)

Praktisk, pædagogisk

eller anden støtte i hjemmet.

3)

Familiebehandling

eller behandling af barnets eller den unges problemer.

4)

Døgnophold, jf.

§ 55, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og

andre medlemmer af familien i en plejefamilie, på et godkendt opholdssted

eller

på en døgninstitution, jf. § 66, nr. 1, 4 og 5, eller i et botilbud, jf.

§ 107 eller § 144.

5)

Aflastningsordning,

jf. § 55, i en netværksplejefamilie, i en plejefamilie, på et godkendt

opholdssted

eller på en døgninstitution, jf. § 66, nr. 1, 2, 4 og 5.

6)

Udpegning af en

personlig rådgiver for barnet eller den unge.

7)

Udpegning af en fast

kontaktperson for barnet eller den unge og for hele familien.

8)

Anbringelse af barnet

eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66.

9)

Formidling af

praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i

den

forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge.

10)

Anden hjælp, der har

til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan yde økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med

foranstaltninger efter stk. 3 og yde økonomisk støtte, hvis støtten erstatter

en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning efter stk. 3. Støtten

kan ydes, når forældremyndighedens indehaver ikke selv har midler dertil.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan yde økonomisk støtte til udgifter, der bevirker, at

en

anbringelse uden for hjemmet kan undgås, at en hjemgivelse kan fremskyndes,

eller

at støtten i væsentlig grad kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre

og børn under et eller flere børns anbringelse uden for hjemmet.

§ 53.

Samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år,

til en afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 8, skal omfatte formålet med

anbringelsen, jf. § 140, stk. 5, 1. pkt.

§ 54.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndighedens indehaver en

støtteperson

i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, jf.

§ 52, stk. 3, nr. 8, og §§ 58 og 60.

§ 55.

Under et døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 8, og efter

§ 76,

stk. 3, nr. 1 og 4, modtager barnet eller den unge omsorg, personlig støtte,

socialpædagogisk rådgivning og behandling. Ved særlige behov kan der

endvidere

foretages undersøgelser og observation samt ydes terapi eller anden

behandling.

Stk. 2.

Et

aflastningsophold, som ydes under et døgnophold, indgår som en ydelse efter

stk. 1.

Stk. 3.

Hjælp efter stk.

1 vil kunne ydes af det sted, hvor barnet eller den unge har døgnophold,

eller

på anden måde.

§ 56.

Afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 1, 6 og 7, jf. § 52, stk. 1, kan

træffes, selv om forældremyndighedens indehaver ikke ønsker foranstaltningen

iværksat, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til

barnets eller den unges særlige behov for støtte, og når formålet med

foranstaltningen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke.

Afgørelse herom skal træffes i et møde i det personsagsudvalg, der efter

§ 17 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

varetager det pågældende sagsområde. I kommuner med magistratsordning træffes

afgørelsen af vedkommende magistratsmedlem.

§ 57.

Hvis ingen har forældremyndigheden over et barn eller en ung, skal

kommunalbestyrelsen i fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en egnet

indehaver af forældremyndigheden.

Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke

§ 58.

Er

der en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling

lider alvorlig skade på grund af

1)

utilstrækkelig omsorg

for eller behandling af barnet eller den unge,

2)

vold eller andre

alvorlige overgreb,

3)

misbrugsproblemer,

kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den

unge eller

4)

andre adfærds eller

tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge,

kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra

forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe

afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet, jf.

§ 52, stk. 3, nr. 8. Der kan kun træffes en afgørelse efter 1. pkt., når

der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets

eller den unges fortsatte ophold i hjemmet.

Stk. 2.

Når hensynet til

barnet eller den unge på afgørende måde taler for det, kan børn og

unge-udvalget

beslutte, at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet efter stk.

1, selv om forældremyndighedens indehaver og den unge giver samtykke til

anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 8.

Stk. 3.

Såfremt en ung,

der er fyldt 15 år, erklærer sig enig i anbringelsen, kan børn og unge-

udvalget

uanset betingelserne i stk. 1 træffe afgørelse om at anbringe den unge uden

for

hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 8, når anbringelsen må anses for at være

af

væsentlig betydning af hensyn til den unges særlige behov og problemerne ikke

kan løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet.

Stk. 4.

Afgørelser efter

stk. 1-3 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserne

herfor er opfyldt.

§ 59.

En

indstilling om anbringelse uden for hjemmet efter § 58 skal indeholde en

redegørelse for

1)

grundlaget for, at

betingelserne i § 58 anses for opfyldt,

2)

de foranstaltninger

efter § 52, stk. 3, der har været iværksat eller har været tilbudt

familien, og grundene til, at foranstaltninger af denne karakter nu må anses

for utilstrækkelige eller uanvendelige,

3)

de forhold i familien

og hos barnet eller den unge eller i dennes omgivelser, som under barnets

eller

den unges anbringelse uden for hjemmet kan bidrage til at klare

vanskelighederne,

4)

den handleplan for

anbringelsen, jf. § 140, herunder den støtte og de initiativer, som er

påtænkt for barnet eller den unge og dennes familie under anbringelsen uden

for

hjemmet og i tiden derefter, og

5)

barnets eller den

unges holdning til den påtænkte foranstaltning.

§ 60.

Er

et barn eller en ung med samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den

unge, der er fyldt 15 år, anbragt uden for hjemmet, og tilbagekaldes

samtykket,

kan børn og unge-udvalget beslutte, at barnet eller den unge i op til 6

måneder

fra tilbagekaldelsen af samtykket ikke skal kunne hjemgives, uanset at

betingelserne i § 58 ikke er opfyldt. En sådan beslutning om en

hjemgivelsesperiode

kan træffes, når hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler

for

det.

Stk. 2.

Er et barn eller

en ung anbragt uden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedens

indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, og er der ikke grundlag for at

opretholde anbringelsen, jf. § 58, kan børn og unge-udvalget beslutte,

at

barnet eller den unge i op til 6 måneder fra afgørelsen ikke skal kunne

hjemgives. En sådan beslutning om en hjemgivelsesperiode kan træffes, når

hensynet

til barnet eller den unge på afgørende måde taler for det.

Stk. 3. Afgørelser efter

stk. 1 og 2 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når

betingelserne herfor er opfyldt.

§ 61.

En

indstilling om, at et barn eller en ung ikke kan hjemtages i op til 6 måneder

efter § 60, skal indeholde en redegørelse for

1)

grundlaget for, at

betingelserne i § 60 anses for opfyldt,

2)

de forhold i familien

og hos barnet eller den unge eller i dennes omgivelser, som i en

hjemtagelsesperiode

på op til 6 måneder kan bidrage til at klare vanskelighederne,

3)

den handleplan for

anbringelsen, jf. § 140, herunder den støtte og de initiativer, som er

påtænkt for barnet eller den unge og dennes familie i hjemtagelsesperioden og

i

tiden derefter, og

4)

barnets eller den

unges holdning til den påtænkte foranstaltning.

§ 62.

Hvis barnet eller den unge ikke har været anbragt uden for hjemmet inden for

det seneste år før datoen for den aktuelle anbringelse, forudsætter

opretholdelse af en foranstaltning efter § 58 ud over 1 år fra børn og

unge-udvalgets afgørelse fornyet afgørelse i udvalget.

Stk. 2.

Hvis barnet

eller den unge har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år

før

datoen for den aktuelle anbringelse, forudsætter opretholdelse af en

foranstaltning efter § 58 ud over 2 år fra børn og unge-udvalgets

afgørelse fornyet afgørelse i udvalget.

Stk. 3.

Er sagen efter

stk. 1 og 2 indbragt for Ankestyrelsen eller forelagt landsretten eller

Højesteret,

regnes fristen fra den endelige afgørelse eller dom. Uanset bestemmelsen i

stk.

1 og 2 kan børn og unge-udvalget, Ankestyrelsen eller retten fastsætte en

kortere frist for fornyet behandling i udvalget.

Stk. 4.

Børn og

unge-udvalget kan ved afgørelser efter § 58 undtagelsesvis fastsætte en

længere frist end nævnt i stk. 1-3, når de forhold, der ligger til grund for

afgørelsen, med overvejende sandsynlighed må antages at vedvare ud over

fristen. Samme beføjelser har Ankestyrelsen og retten.

Stk. 5.

Stk. 1-4 finder

tilsvarende anvendelse ved afgørelser, som Ankestyrelsen træffer efter

§ 65, stk. 4.

Lægelig undersøgelse og behandling uden samtykke

§ 63.

Hvis forældremyndighedsindehaveren undlader at lade et barn eller en ung

undersøge eller behandle for en livstruende sygdom eller en sygdom, der

udsætter barnet eller den unge for betydelig og varigt nedsat funktionsevne,

kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om at gennemføre undersøgelsen

eller

behandlingen.

Stk. 2.

En afgørelse

efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når

betingelserne herfor er opfyldt.

Fuldbyrdelse

§ 64.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at afgørelser efter §§ 51, 58 og

63

fuldbyrdes.

Stk. 2.

Kommunen har mod

behørig legitimation og uden retskendelse adgang til forældremyndighedens

indehavers bolig, rum eller gemmer for at eftersøge og medtage et barn eller

en

ung med henblik på at fuldbyrde de afgørelser, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Politiet yder

bistand til kommunen ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 2.

Socialministeren

fastsætter efter aftale med justitsministeren nærmere regler i en

bekendtgørelse om politiets bistand til kommunen.

Det sociale nævns og Ankestyrelsens beføjelser uden

klage

§ 65.

Såfremt kommunalbestyrelsen ikke foretager de fornødne undersøgelser, jf.

§ 50, ikke foretager de fornødne samtaler med barnet eller den unge, jf.

§ 48, ikke udarbejder de fornødne handleplaner, jf. § 140, eller

ikke

foretager den fornødne revision af handleplaner, jf. §§ 68 eller 70,

eller

ikke mindst en gang om året taler med barnet eller den unge under besøg på

anbringelsesstedet, jf. § 148, kan det sociale nævn træffe afgørelse om,

a)

at der skal

iværksættes en undersøgelse, jf. § 50,

b)

at der skal finde

samtale sted med barnet eller den unge, jf. § 48,

c)

at der skal

udarbejdes en handleplan, jf. § 140,

d)

at en handleplan skal

revideres, jf. §§ 68 eller 70, og

e)

at der skal tales

med barnet eller den unge under besøg på anbringelsesstedet, jf. § 148.

Stk. 2.

Hvis der er

behov for foranstaltninger efter § 52 og kommunalbestyrelsen undlader at

iværksætte disse i fornødent omfang, kan det sociale nævn pålægge

kommunalbestyrelsen at træffe en afgørelse eller træffe en foreløbig

afgørelse

om foranstaltninger.

Stk. 3. Det sociale nævn

kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre afgørelser efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Ankestyrelsen

har samme beføjelser som de sociale nævn og kan tillige træffe afgørelse

efter

§§ 51, 58, 60 og 63 og pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre

afgørelsen.

Anbringelsessteder for børn og unge

§ 66.

Anbringelsessteder for børn og unge kan være

1)

plejefamilier, jf.

§ 142, stk. 1,

2)

netværksplejefamilier,

jf. § 142, stk. 2,

3)

egne værelser,

kollegier eller kollegielignende opholdssteder, jf. § 142, stk. 4,

4)

opholdssteder for

børn og unge, jf. § 142, stk. 5, eller

5)

døgninstitutioner,

jf. § 67.

§ 67.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på

døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af sociale eller

adfærdsmæssige

problemer har behov for at blive anbragt uden for hjemmet.

Kommunalbestyrelsen

skal herunder sørge for, at der på institutionerne er det nødvendige antal

pladser og mulighed for ambulant behandling.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på

døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af nedsat fysisk eller

psykisk

funktionsevne har behov for at blive anbragt uden for hjemmet.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på

sikrede døgninstitutioner.

Stk. 4.

Døgninstitutioner kan oprettes og drives af en kommune, jf. § 4, af en

region,

jf. § 5, eller som selvejende institutioner, som kommunalbestyrelsen eller

regionsrådet indgår aftale med.

Ophør af foranstaltninger

§ 68.

Foranstaltninger efter §§ 52, 56, 58 og 60 skal ophøre, når formålet er

nået, når de ikke længere opfylder deres formål under hensyn til barnets

eller

den unges særlige behov, eller når den unge fylder 18 år.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjemgivelse, uanset om barnet eller

den unge er anbragt uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 8,

§ 58

eller § 60, jf. dog stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse

om

hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt efter § 58, skal

kommunalbestyrelsen umiddelbart orientere børn og unge-udvalget herom. Hvis

kommunalbestyrelsen ikke kan imødekomme en begæring om hjemgivelse,

forelægges

sagen til afgørelse i børn og unge-udvalget, jf. § 58.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at behandle en begæring om hjemgivelse

efter stk. 2 i den periode, hvor en sag er under behandling i Ankestyrelsen

eller ved landsretten.

Stk. 4.

Forud for

hjemgivelse skal kommunalbestyrelsen revidere handleplanen, jf. § 140,

og

angive den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune skal senest 6 måneder forud

for

ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt

den

unge har behov for foranstaltninger efter § 76. Kommunalbestyrelsen skal

samtidig i samarbejde med den unge revidere handleplanen og herunder tage

stilling til den unges videre forløb med hensyn til uddannelse og

beskæftigelse

samt øvrige relevante forhold.

Kommunens opgaver under anbringelsen

§ 69.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om valg af konkret anbringelsessted

i

overensstemmelse med handleplanen, jf. § 140. Samtidig med valg af

anbringelsessted skal der tages stilling til barnets eller den unges

skolegang.

Er anbringelsesstedet beliggende i en anden kommune end barnets eller den

unges

opholdskommune, har opholdskommunen pligt til at underrette den stedlige

kommune forud for anbringelsen.

Stk. 2.

I det omfang det

må anses for nødvendigt under hensynet til formålet med anbringelsen, skal

kommunalbestyrelsen på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den

unge

på anbringelsesstedet, jf. § 148, træffe afgørelse om ændret

anbringelsessted, behandling, uddannelse, samvær med personer fra netværket

m.v. under opholdet.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om ændring af anbringelsessted kræver samtykke

fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. dog

stk.

4 og 5.

Stk. 4.

Er anbringelse

sket med samtykke efter § 52, stk. 3, nr. 8, og kan samtykke til ændret

anbringelsessted

ikke opnås, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse efter § 58, hvis

betingelserne herfor er til stede. Afgørelse om valg af anbringelsessted

træffes herefter af kommunalbestyrelsen, jf. stk. 1.

Stk. 5.

Er anbringelse

sket uden samtykke efter § 58 eller § 60, og kan samtykke til

ændret

anbringelsessted ikke opnås, kan børn og unge-udvalget træffe fornyet

afgørelse

efter § 58, hvis betingelserne herfor er til stede.

Forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, kan dog

meddele

samtykke til, at der ikke skal træffes fornyet afgørelse efter § 58.

Afgørelse om valg af anbringelsessted træffes herefter af

kommunalbestyrelsen,

jf. stk. 1, uanset om børn og unge-udvalget efterprøver

anbringelsesgrundlaget.

§ 70.

Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder efter, at der er iværksat en

foranstaltning over for barnet eller den unge, vurdere, om indsatsen skal

ændres, og om handleplanen, jf. § 140, skal revideres.

Kommunalbestyrelsen

skal herefter med højst 12 måneders mellemrum foretage en sådan vurdering.

Ved

anbringelse uden for hjemmet skal vurderingen ske på baggrund af det løbende

tilsyn

med barnet eller den unge på anbringelsesstedet, jf. § 148, stk. 1, og

efter kontakt med forældremyndighedsindehaveren. Vurderingen skal omfatte

såvel

de dele af handleplanen og indsatsen, som retter sig mod barnet eller den

unge,

som de dele, der omhandler indsatsen over for familien. Afgørelse om revision

af handleplanen træffes så vidt muligt med samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren

og den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2.

Er der

udarbejdet en særskilt plan for støtten til forældrene efter § 140, stk.

7, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at revidere denne plan, når der er behov

for det. Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder efter, at barnet eller den

unge

har fået ophold uden for hjemmet, tilbyde en revision af planen.

Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 12 måneders mellemrum foretage en

vurdering af, om der er behov for at tilbyde en revision af planen.

Samvær og kontakt

§ 71.

Forældrene og barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt under

barnets

eller den unges anbringelse uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal sørge

for, at forbindelsen mellem forældrene og barnet eller den unge holdes ved

lige. Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse pligt til at sikre, at

forældrene får information om barnets hverdag, og til at bidrage til et godt

samarbejde

mellem forældrene og anbringelsesstedet. En ret til samvær og kontakt, der er

aftalt mellem forældrene eller er fastsat i medfør af lov om

forældremyndighed

og samvær, opretholdes under barnets eller den unges anbringelse uden for

hjemmet, men kan reguleres eller midlertidigt ophæves efter reglerne i stk.

2-4.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal om fornødent træffe afgørelse om omfanget og

udøvelsen

af samværet og kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår for samværet og

kontakten. Ved afgørelsen lægges særlig vægt på hensynet til barnet eller den

unge og formålet med anbringelsen. Der kan ikke efter 1. pkt. træffes

afgørelser, som medfører, at samvær og kontakt kun må finde sted mindre end

en

gang om måneden. En sådan afgørelse sidestilles med en afbrydelse af

forbindelsen og skal træffes af børn og unge-udvalget efter stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan med samtykke fra forældremyndighedens indehaver og

den

unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at samværet mellem forældre og

barnet eller den unge skal støttes ved, at der er en tredje person til stede.

Stk. 3.

Når det er

nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan

børn og unge-udvalget for en bestemt periode træffe afgørelse om, at samvær

kun

må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. Under de

samme

betingelser og ligeledes for en bestemt periode kan der træffes afgørelse om

at

afbryde forbindelsen i form af samvær eller brev-, mail- eller

telefonforbindelse mellem forældrene og barnet eller den unge, ligesom der

kan

træffes afgørelse om, at barnets eller den unges anbringelsessted ikke må

oplyses over for forældrene.

Stk. 4.

En afgørelse

efter stk. 3 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når

betingelserne herfor er opfyldt.

Stk. 5.

En afgørelse om

kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler eller anden

kommunikation med forældrene kan alene træffes efter § 123, stk. 2.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen

i barnets opholdskommune kan yde støtte til udgifter til forældrenes

transport

i forbindelse med møder i barnets opholdskommune.

Advokatbistand, aktindsigt m.v.

§ 72.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndighedens indehaver og den unge,

der er fyldt 15 år, gratis advokatbistand under en sag om

1)

gennemførelse af en

undersøgelse efter § 51,

2)

anbringelse uden for

hjemmet efter § 58,

3)

opretholdelse af en

anbringelse i op til 6 måneder efter § 60,

4)

opretholdelse af en

anbringelse efter § 62,

5)

gennemførelse af en

lægelig undersøgelse eller behandling efter § 63,

6)

godkendelse af en

foreløbig afgørelse efter § 75, stk. 3,

7)

ændring af

anbringelsessted efter § 69, stk. 4 eller 5, jf. § 58,

8)

afbrydelse af forbindelsen

m.v. efter § 71, stk. 3, og

9)

brev og

telefonkontrol efter § 123, stk. 2.

Stk. 2.

Forældremyndighedens indehaver, den unge, der er fyldt 15 år, og

plejeforældrene skal have tilbud om gratis advokatbistand under en sag om

flytning eller hjemtagelse fra privat familiepleje efter § 78, stk. 4.

Stk. 3.

Under en sag om

afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3, og en sag om brev-

og

telefonkontrol efter § 123, stk. 2, med den af forældrene, der ikke har

del i forældremyndigheden, skal denne have tilbud om gratis advokatbistand.

Stk. 4.

Om salær og

godtgørelse for udlæg til advokater gælder samme regler som i tilfælde, hvor

der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.

§ 73.

Inden der træffes afgørelse i en sag efter § 72, påhviler det

kommunalbestyrelsen at gøre indehaveren af forældremyndigheden og den unge,

der

er fyldt 15 år, bekendt med retten til efter forvaltningsloven at se sagens

akter og retten til at udtale sig, inden afgørelsen træffes.

Stk. 2.

Tilsvarende

forpligtelse har kommunalbestyrelsen over for de personer, der er nævnt i

§ 72, stk. 2 og 3, for så vidt angår de heri nævnte afgørelser.

§ 74.

Børn

og unge-udvalget træffer i et møde afgørelse om

1)

gennemførelse af en

undersøgelse efter § 51,

2)

anbringelse uden for hjemmet

efter § 58,

3)

opretholdelse af en

anbringelse i op til 6 måneder efter § 60,

4)

opretholdelse af en

anbringelse efter § 62,

5)

gennemførelse af en

lægelig undersøgelse eller behandling efter § 63,

6)

godkendelse af en

foreløbig afgørelse efter § 75, stk. 3,

7)

ændring af

anbringelsessted efter § 69, stk. 4 eller 5, jf. § 58,

8)

afbrydelse af

forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3,

9)

flytning eller

hjemtagelse efter § 78, stk. 4,

10)

brev- og

telefonkontrol efter § 123, stk. 2, og

11)

anbefaling til Ankestyrelsen

af adoption uden samtykke, jf. adoptionsloven.

Stk. 2.

Inden der

træffes afgørelse, skal indehaveren af forældremyndigheden, barnet eller den

unge,

advokaten og eventuel anden bisidder for forældremyndighedens indehaver eller

barnet eller den unge have lejlighed til at udtale sig over for børn og

unge-udvalget. Tilbud efter 1. pkt. til barnet eller den unge kan undlades,

hvis barnet er under 12 år, eller hvis det må antages at være til skade for

barnet eller den unge.

Stk. 3.

Stk. 2 finder

tilsvarende anvendelse på den af forældrene, der ikke har del i

forældremyndigheden,

inden der træffes afgørelse efter § 71, stk. 3, og § 123, stk. 2.

Stk. 2 finder ligeledes anvendelse på plejeforældre, inden der træffes

afgørelse efter § 78, stk. 4.

Stk. 4.

Til vedtagelse

af en afgørelse efter §§ 51, 58, 60, 62 og 63, § 69, stk. 4 og 5,

§ 71, stk. 3, § 75, stk. 3, og § 123, stk. 2, samt

afgørelse om anbefaling af adoption, jf. stk. 1, nr. 11, kræves, at mindst 4

af

børn og unge-udvalgets 5 medlemmer stemmer for afgørelsen. Afgørelser efter

§ 78, stk. 4, træffes ved almindelig stemmeflerhed.

Stk. 5.

Såfremt dommeren

ikke er enig i den trufne afgørelse, skal dette tilføres udvalgets protokol,

og

meddelelsen om udvalgets afgørelse skal indeholde oplysning om dommerens

afvigende opfattelse.

Stk. 6.

Børn og

unge-udvalgets afgørelser skal meddeles skriftligt. Afgørelserne skal være

begrundede

og indeholde oplysning om klageadgang.

Foreløbige afgørelser

§ 75.

Formanden eller i dennes fravær næstformanden for børn og unge-udvalget kan

træffe foreløbige afgørelser efter §§ 51, 58, 60 og 63, § 71,

stk. 3, § 78, stk. 4, og § 123, stk. 2, som af

hensyn

til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen

behandles i børn og unge-udvalget.

Stk. 2.

Forældremyndighedens

indehaver og eventuelle andre parter, jf. § 72, skal inden 24 timer

efter

iværksættelsen af en foreløbig afgørelse have skriftlig meddelelse om

afgørelsen samt en begrundelse for afgørelsen. Meddelelsen skal tillige

indeholde oplysning om retten til efter forvaltningsloven at se sagens akter

og

til at udtale sig om sagen samt om retten til vederlagsfri advokatbistand.

Stk. 3.

En foreløbig

afgørelse efter stk. 1 skal snarest muligt og senest inden 7 dage efter

iværksættelsen

af afgørelsen forelægges børn og unge-udvalget til godkendelse, uanset om

foranstaltningen er ophørt.

Stk. 4.

En afgørelse,

der er godkendt efter stk. 3, har gyldighed i 1 måned. En afgørelse

vedrørende

§ 51 har gyldighed, indtil undersøgelsen er afsluttet, dog højst 2

måneder

regnet fra den foreløbige afgørelse efter stk. 1. En afgørelse vedrørende

§ 78, stk. 4, har gyldighed, indtil der træffes en ny afgørelse om

flytning eller hjemtagelse.

Stk. 5.

Direktøren for

Ankestyrelsen har samme beføjelser som formanden for børn og unge-udvalget,

jf.

stk. 1 og 2, og kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre afgørelsen. Den

foreløbige afgørelse har gyldighed i 1 måned, jf. dog de frister, der er

nævnt

i stk. 4, 2. og 3. pkt. Direktøren kan undtagelsesvis bestemme, at den

foreløbige afgørelse skal godkendes af Ankestyrelsen inden for den frist, der

er nævnt i stk. 3.

Stk. 6.

Hvis børn og

unge-udvalget ikke inden 1 måned træffer afgørelse i overensstemmelse med

direktørens foreløbige afgørelse, jf. stk. 5, skal børn og unge-udvalget

umiddelbart orientere Ankestyrelsen herom. Børn og unge-udvalgets afgørelse

har

ikke virkning, før direktøren snarest muligt og senest 10 dage efter

afgørelsen

har taget stilling til, om afgørelsen skal have virkning. Hvis direktøren

træffer afgørelse om, at børn og unge-udvalgets afgørelse ikke skal have

virkning, træffer Ankestyrelsen afgørelse efter reglen i § 65, stk. 4,

senest 8 uger efter børn og unge-udvalgets afgørelse.

Kapitel 12

Tilbud til unge fra 18 til 22 år

§ 76.

Kommunalbestyrelsen

skal tilbyde hjælp efter stk. 2 og 3 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når

det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov

for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

kan træffe afgørelse om, at en tildelt personlig rådgiver eller en fast

kontaktperson, jf. § 52, stk. 3, nr. 6 og 7, kan opretholdes eller

tildeles igen efter det fyldte 18. år.

Stk. 3.

Til unge, der er

eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i

kapitel

11 umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunalbestyrelsen træffe

afgørelse om,

1)

at døgnophold, jf.

§ 55, i et anbringelsessted, jf. § 66, kan opretholdes eller

genetableres,

2)

at udpege en

personlig rådgiver for den unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 6,

3)

at udpege en fast

kontaktperson for den unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, og

4)

at etablere en

udslusningsordning, jf. § 55, i det hidtidige anbringelsessted.

Stk. 4.

Tilbud efter

stk. 2 og 3 skal ophøre, når de ikke længere opfylder deres formål under

hensyn

til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen skal, i det omfang det er muligt, sørge for, at unge, som

har været anbragt uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11, umiddelbart

inden det fyldte 18. år får mulighed for at vende tilbage til det tidligere

anbringelsessted kortvarigt, uanset om der iværksættes foranstaltninger efter

stk. 3.

Kapitel 13

Private pasningsordninger uden offentlige

tilskud

Privat dagpasning

§ 77.

Oprettelse og drift af privat dagpasning mod betaling, som drives uden

offentlige midler, kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen, hvis der

modtages

mere end to børn under 14 år.

Stk. 2.

Foregår

pasningen i et privat hjem, kan der gives tilladelse til pasning af op til

fem

børn. Varetages pasningen af flere personer, kan kommunalbestyrelsen give

tilladelse til, at der kan modtages op til ti børn.

Privat døgnpleje

§ 78.

Ingen må

modtage et barn under 14 år til døgnophold i privat familiepleje i en

sammenhængende

periode ud over 3 måneder uden at have tilladelse dertil fra

kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune.

Stk. 2.

Plejetilladelse

kan kun udstedes, når det efter en undersøgelse af familieplejen må antages,

at

opholdet vil være til gavn for barnet. Ved udstedelse af plejetilladelse skal

kommunen gøre forældremyndighedens indehaver opmærksom på bestemmelserne i

stk.

4.

Stk. 3.

Det påhviler

forældremyndighedens indehaver at sikre sig, at plejehjemmet har fornøden

plejetilladelse.

Stk. 4.

Børn og

unge-udvalget i forældremyndighedsindehaverens opholdskommune kan efter

begæring

af plejeforældrene eller barnet eller den unge beslutte, at et barn eller en

ung ikke må flyttes eller hjemtages fra en privat familiepleje, såfremt det

må

antages at skade barnet eller den unge. Forud for afgørelsen indhentes en

udtalelse fra den stedlige kommune.

Stk. 5.

En afgørelse

efter stk. 4 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når

betingelserne herfor er opfyldt.

Stk. 6.

Reglerne i stk.

1-5 gælder ikke i tilfælde, hvor kun den ene af forældrene har

forældremyndigheden,

men barnet eller den unge får døgnophold hos den anden af forældrene.

Stk. 7.

Døgnplejehjem,

der modtager børn og unge under 18 år, og som drives af private uden

offentlige

midler, må kun oprettes og drives med tilladelse af kommunalbestyrelsen i den

stedlige kommune. Kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune fører tilsyn med

forholdene i hjemmet.

Afsnit V

Voksne

Kapitel 14

Almene tilbud

§ 79.

Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud

med

aktiverende og forebyggende sigte. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte

retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan benytte tilbuddene.

Stk. 2.

Afgørelser efter

stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3.

Socialministeren

fastsætter i en bekendtgørelse regler om betaling for tilbud efter stk. 1.

Husvilde

§ 80.

Kommunalbestyrelsen

skal anvise midlertidigt husly mod betaling, hvis en enlig eller en familie

er

husvild. Betalingen må ikke overstige lejeværdien af den beboelse, der

anvises,

eller den sædvanlige boligudgift på stedet for en enlig eller for en familie

af

denne størrelse.

Kapitel 15

Formål

§ 81.

Kommunalbestyrelsen

skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er

1)

at forebygge, at

problemerne for den enkelte forværres,

2)

at forbedre den

enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder,

3)

at forbedre

mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om

samvær,

aktivitet, behandling, omsorg og pleje og

4)

at yde en

helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes

særlige

behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v.

eller

i botilbud efter denne lov.

§ 82.

Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med

formålet, jf. § 81, til personer med betydelig nedsat psykisk

funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der

foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af

fysisk tvang.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan

varetage interesserne for en person med betydelig nedsat psykisk

funktionsevne.

Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, om der er behov for at bede

statsforvaltningen om at beskikke en værge efter værgemålsloven.

Kapitel 16

Personlig hjælp, omsorg og pleje samt

plejetestamenter

§ 83.

Kommunalbestyrelsen

skal tilbyde

1)

personlig hjælp og

pleje og

2)

hjælp eller støtte

til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.

Stk. 2.

Tilbuddene efter

stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv

kan udføre disse opgaver.

Stk. 3.

Tilbuddene efter

stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter § 79.

Stk. 4. Kommunen skal

ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v. for en person med en

demensdiagnose

så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden

med

hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter).

§ 84.

Kommunalbestyrelsen

skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre

nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne.

§ 85.

Kommunalbestyrelsen

skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling

af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig

nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

§ 86.

Kommunalbestyrelsen

skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse

forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en

sygehusindlæggelse.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller

psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller

psykisk

funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.

§ 87.

Kommunalbestyrelsen

skal sikre, at de opgaver, der er nævnt i §§ 83-85, i fornødent omfang

kan

varetages døgnet rundt.

Afgørelse m.v.

§ 88.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om tildeling af personlig hjælp og

pleje m.v. efter dette kapitel. Kommunalbestyrelsen skal behandle anmodninger

om hjælp efter § 83 ved en konkret, individuel vurdering af behovet for

hjælp til de opgaver, som modtageren ikke selv kan udføre. Ved vurderingen af

behovet for hjælp skal kommunalbestyrelsen tage stilling til alle anmodninger

om hjælp fra ansøgeren.

Stk. 2.

Tilbuddene om

hjælp efter § 83 skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller

psykiske

færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Tilbuddene skal

løbende

tilpasses modtagerens behov.

Stk. 3.

Tilbud efter

§ 86 gives efter en konkret, individuel vurdering af træningsbehovet.

Genoptræningstilbud

efter § 86, stk. 1, gives med henblik på så vidt muligt at bringe

personen

op på det funktionsniveau, som den pågældende havde inden sygdommen. Tilbud

efter § 86, stk. 2, gives til personer, som har brug for en individuel

træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske eller psykiske

færdigheder.

§ 89.

Afgørelsen

skal meddeles ansøgeren skriftligt og skal være ledsaget af en skriftlig

begrundelse.

Af afgørelsen skal det fremgå, hvilke af ansøgerens anmodninger om hjælp

kommunalbestyrelsen har kunnet eller ikke har kunnet imødekomme, jf.

§ 88,

stk. 1, samt hvilke krav der stilles til leverancesikkerheden i forbindelse

med

effektueringen af afgørelsen, jf. § 90, stk. 1.

Stk. 2.

Til brug for

afgørelsen efter stk. 1 udarbejder kommunen et skema. Skemaet skal som

minimum

indeholde oplysninger om, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med

hjælpen, og for hvilken periode hjælpen gives. Skemaet udfyldes i samarbejde

med ansøgeren og udleveres til ansøgeren som supplement til afgørelsen.

Stk. 3.

For beboere i

plejehjem m.v., jf. § 192, lejere i plejeboligbebyggelser, der er

omfattet

af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med

handicap, og lejere i tilsvarende boligenheder skal skemaet efter stk. 2

endvidere indeholde oplysninger om den samlede plan for pleje- og

omsorgsindsatsen for ansøgeren. 1. pkt. omfatter alene de beboere og lejere i

de nævnte boligformer, der modtager kommunale serviceydelser. Skemaet

udfyldes

i samarbejde med ansøgeren, nærmeste pårørende eller anden nærtstående og

eventuelt ansøgerens egen praktiserende læge. Skemaet udleveres til ansøgeren

i

forbindelse med afgørelsen.

§ 90.

Hjælp

efter §§ 83 og 86 skal leveres i overensstemmelse med den afgørelse,

kommunalbestyrelsen

har truffet efter §§ 88 og 89. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at

den

tildelte hjælp efter § 83 leveres inden for en rimelig frist, hvis

leverandøren ikke kan overholde de aftaler, der i forbindelse med afgørelsen

efter § 88, stk. 1, er indgået om levering af hjælpen.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen om hjælp efter

§ 83

oplyse modtageren af hjælpen om, hvilken person der kan kontaktes på

myndighedens vegne, hvis den tildelte hjælp ikke leveres i overensstemmelse

med

afgørelsen.

Tilrettelæggelse og levering af hjælpen

§ 91.

Kommunalbestyrelsen

skal fastsætte og offentliggøre de kvalitets- og prismæssige krav, der

stilles

til leverandører af personlig og praktisk hjælp efter § 83, jf.

§ 139, herunder hvilket beredskab der, jf. § 90, stk. 1, kræves af

leverandørerne for at sikre, at de afgørelser, der er truffet efter

§ 83,

kan effektueres.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør,

der

opfylder kravene i stk. 1, jf. dog stk. 7.

Stk. 3.

En privat

leverandør, der har indgået kontrakt med en eller flere kommuner, jf. stk. 1

og

2, anses som udgangspunkt for generelt kvalificeret til at udføre opgaver

efter

§ 83. Kommunalbestyrelsen kan dog afvise at indgå kontrakt med

leverandøren,

hvis dennes kvalifikationer ikke opfylder den pågældende kommunes

kvalitetskrav

m.v., jf. stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt informere

leverandørerne

om baggrunden for, at der ikke kan indgås kontrakt.

Stk. 4.

En person, der

er berettiget til hjælp eller støtte efter § 83, jf. § 88, stk. 1,

skal vælge, hvilken af de leverandører, der er godkendt efter stk. 2, der

skal

udføre hjælpen. Til brug herfor skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med de

godkendte leverandører udarbejde informationsmateriale om leverandørerne. Det

udarbejdede informationsmateriale skal i forbindelse med afgørelsen, jf.

§ 88, stk. 1, udleveres til de personer, der er tilkendt hjælp efter

§ 83. Når informationsmaterialet i forbindelse med indgåelse eller

opsigelse af kontrakter med leverandører, jf. stk. 2, udarbejdes eller

revideres, skal personer, der modtager hjælp efter § 83, have det nye

informationsmateriale udleveret.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen skal indgå skriftlig aftale med den valgte leverandør om

udførelsen af den hjælp, der er truffet afgørelse om efter § 88, stk. 1,

om leverancesikkerhed efter § 90, stk. 1, og om betaling m.v.

Stk. 6.

En person, som

er berettiget til hjælp eller støtte efter § 83, kan vælge selv at

udpege

en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af

kommunalbestyrelsen, som herefter skal indgå kontrakt med den pågældende om

omfang og indhold af opgaverne og om leverancesikkerhed, jf. § 90, stk.

1,

samt om betaling m.v.

Stk. 7.

Socialministeren

fastsætter i en bekendtgørelse regler for opgørelse, offentliggørelse m.v. af

de kommunale kvalitets- og priskrav efter stk. 1 og regler for, hvornår

kommunalbestyrelsen kan undtages fra pligten til at indgå kontrakt, jf. stk.

2.

§ 92.

Bestemmelserne

i § 91 omfatter ikke beboere i plejehjem m.v., jf. § 192, lejere i

plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger samt støttede

private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med

handicap, og lejere i tilsvarende boligenheder.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

skal fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles til

leverandører

af kommunale serviceydelser til de persongrupper, der er nævnt i stk. 1, jf.

§ 139. Hvis kommunalbestyrelsen har ansvaret for andre dele af driften

af

de boliger, der er nævnt i stk. 1, skal kommunalbestyrelsen endvidere

fastsætte

og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles i forbindelse med varetagelsen

af disse opgaver.

Stk. 3.

Socialministeren

fastsætter i en bekendtgørelse regler for opgørelse, offentliggørelse m.v. af

de kommunale kvalitetskrav efter stk. 2.

§ 93.

Kommunalbestyrelsen

kan fravige bestemmelserne i § 91, stk. 1-5, jf. stk. 7, og § 92,

hvis kommunalbestyrelsen på anden måde, under hensyntagen til de

konkurrenceretlige regler, sikrer valgfrihed mellem forskellige leverandører

af

hjælp efter § 83. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse

nærmere

regler herom, herunder om, under hvilke betingelser de bestemmelser, der er

nævnt i 1. pkt., kan fraviges.

§ 94.

Personer,

der modtager hjælp efter § 83, kan vælge en helt eller delvis anden

hjælp

end den, der er truffet afgørelse om, jf. §§ 88 og 89. En tilkendt

ydelse,

der fravælges efter 1. pkt., kan ikke efterfølgende kræves leveret efter

§ 90, stk. 1.

Kontant tilskud

§ 95.

Hvis

kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en

person, der har behov for hjælp efter §§ 83 og 84, kan

kommunalbestyrelsen

i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.

Stk. 2.

En person med

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov

for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige

praktiske

opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at få udbetalt et

kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter

stk.

2 fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående

person, som passer den pågældende.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen

kan udbetale tilskuddet efter stk. 1, 2 og 3 som et fast beløb på grundlag af

anslåede udgifter.

§ 96.

Kommunalbestyrelsen

skal yde et tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til

pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et aktivitetsniveau, som gør det

nødvendigt at yde en ganske særlig støtte.

Stk. 2.

Tilskud efter

stk. 1 forudsætter, at modtageren selv er i stand til at administrere

hjælperordningen,

herunder at ansætte den nødvendige hjælp og være ansvarlig for den daglige

arbejdstilrettelæggelse.

Ledsagelse og kontaktperson

§ 97.

Kommunalbestyrelsen

skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under 67 år, der

ikke

kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne.

Stk. 2.

Personer, der er

visiteret til 15 timers ledsagelse om måneden ved det fyldte 67. år, jf. stk.

1, bevarer denne ret efter det fyldte 67. år.

Stk. 3.

En person, som

er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, har ret til selv at

udpege en person til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den

udpegede person.

Stk. 4.

Der kan normalt

ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er

berettiget til ledsagelse efter stk. 1 eller stk. 2.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilbyde personer, som er berettiget til

ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, at få ydelsen udbetalt som et kontant

tilskud til en ledsager, som de pågældende selv antager. Det er frivilligt

for

den berettigede at benytte tilbuddet.

Stk. 6.

Modtageren kan

opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunalbestyrelsen skal

fastsætte retningslinjer herfor.

Stk. 7.

Modtagerens

udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til

ledsageordningen

kan dækkes med et beløb på op til 663 kr. årligt. Beløbet ydes af

kommunalbestyrelsen efter anmodning fra modtageren.

Stk. 8.

Der kan ikke

ydes ledsagelse efter denne bestemmelse til personer, der har hjælperordning

efter § 96.

Stk. 9.

Socialministeren

kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen.

§ 98.

Kommunalbestyrelsen

skal i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til

personer, som er døvblinde.

§ 99.

Kommunalbestyrelsen

skal tilbyde en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser.

Kapitel 17

Dækning af nødvendige merudgifter

§ 100.

Kommunalbestyrelsen

skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til

personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat

udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en

konsekvens

af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller

andre bestemmelser i denne lov.

Stk. 2.

Udmålingen af

tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den

enkelte,

f. eks merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og

fritidsaktiviteter.

Stk. 3.

Tilskud til

nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst

6.000

kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned. Tilskuddet beregnes med et

basisbeløb på 1.500 kr. pr. måned. Basisbeløbet øges første gang med 500 kr.

pr. måned til 2.000 kr. pr. måned, når de skønnede merudgifter overstiger

21.000 kr. pr. år, svarende til 1.750 kr. pr. måned. Herefter øges

basisbeløbet

med 500 kr. pr. måned, hver gang merudgifterne stiger henholdsvis 6.000 kr.

pr.

år og 500 kr. pr. måned. Tilskuddet afrundes til nærmeste hele beløb, der er

deleligt med 500.

Stk. 4.

Socialministeren

fastsætter i en bekendtgørelse regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp

til, og betingelserne herfor.

Stk. 5.

Personer, der

modtager pension efter § 14 i lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension, er ikke berettiget til ydelser efter

denne bestemmelse, medmindre de tillige er bevilget personlig hjælpeordning

efter § 96.

Kapitel 18

Behandling

§ 101.

Kommunalbestyrelsen

skal tilbyde behandling af stofmisbrugere.

Stk. 2.

Tilbud efter

stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen.

Stk. 3.

En person, der

er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet

offentligt

behandlingstilbud eller godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende

karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1.

Stk. 4.

Fristen efter

stk. 2 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet

offentligt eller godkendt privat behandlingstilbud end det,

kommunalbestyrelsen

har visiteret til efter stk. 1.

Stk. 5.

Retten til at

vælge efter stk. 3 kan begrænses, hvis hensynet til stofmisbrugeren taler for

det.

§ 102.

Kommunalbestyrelsen

kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter

til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt

med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller

sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud,

der kan tilbydes efter anden lovgivning.

Kapitel 19

Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og

samværstilbud

§ 103.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under

65

år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på

normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden

lovgivning.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb

til

personer med særlige sociale problemer.

§ 104.

Kommunalbestyrelsen

skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til

opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af

livsvilkårene.

§ 105.

Kommunalbestyrelsen skal aflønne efter

indsats under beskæftigelse efter §§ 103 og 104.

Stk. 2.

Socialministeren

fastsætter i en bekendtgørelse regler om løn m.v. efter stk. 1 og regler om

støtte til befordringsudgifter i tilknytning til tilbud efter §§ 103 og

104.

§ 106.

En produktion, der udføres ved beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og

samværstilbud, må ikke påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.

Stk. 2.

KL (Kommunernes

Landsforening) udarbejder vejledning om kalkulationsregler for produktionen i

beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og samværstilbud.

Kapitel 20

Botilbud

§ 107.

Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer,

som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

særlige sociale problemer har behov for det.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold

1)

til personer med

betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for

omfattende

hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en

periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og

2)

til personer med

nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har

behov

for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan

klare sig uden støtte.

§ 108.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til

længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt

nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til

almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som

ikke kan få dækket disse behov på anden vis.

Stk. 2.

Personer, som

modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune,

har

ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at

den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både

fraflytningskommunen

og tilflytningskommunen.

Stk. 3. Retten til frit

valg efter stk. 2 omfatter ret til, at ens ægtefælle, samlever eller

registrerede partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker,

at

en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i

husstanden, skal det tilbud, der gives efter stk. 1, være egnet til to

personer. Hvis den pågældende person med handicap eller sindslidelse, jf.

stk.

2, dør, har den efterlevende person ret til at blive boende.

Stk. 4. Socialministeren

fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om betingelserne for at få

tilbud

om boform efter stk. 2.

Stk. 5.

Socialministeren

fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om pligt for en region eller en

eller flere kommuner til at modtage personer med bopæl på Færøerne og

personer

med bopæl i Grønland i boformer, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 6.

Socialministeren

fastsætter i en bekendtgørelse regler om særlige sikkerhedsforanstaltninger i

boformer, der er omfattet af stk. 1, og om pligt for en region eller en eller

flere kommuner til at modtage personer i de boformer, der er omfattet af stk.

1, når disse personer

1)

efter retskendelse

skal underkastes mentalundersøgelse,

2)

i henhold til dom

eller kendelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat

psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for

administrativ anbringelse, eller

3)

som vilkår for

tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal anbringes i en boform for personer

med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder

med mulighed for administrativ anbringelse.

§ 109.

Kommunalbestyrelsen

skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat

for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie-

eller

samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under

opholdet omsorg og støtte.

Stk. 2.

Optagelse i

boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra

offentlige

myndigheder.

Stk. 3.

Lederen træffer

afgørelse om optagelse.

§ 110.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer

med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen

bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte,

omsorg

og efterfølgende hjælp.

Stk. 2.

Optagelse i

boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra

offentlige

myndigheder.

Stk. 3.

Lederen træffer

afgørelse om optagelse.

§ 111.

Boformer efter denne lov er ikke omfattet af lejelovgivningen.

Afsnit VI

Hjælpemidler m.v.

Kapitel 21

Hjælpemidler, boligindretning og befordring

Hjælpemidler

§ 112.

Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet

1)

i væsentlig grad kan

afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,

2)

i væsentlig grad kan

lette den daglige tilværelse i hjemmet eller

3)

er nødvendigt for, at

den pågældende kan udøve et erhverv.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte

leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af

leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af

kravspecifikationerne.

Stk. 3.

For særligt

personlige hjælpemidler kan ansøgeren, såfremt den pågældende ønsker at

benytte

en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har valgt, vælge selv at

indkøbe hjælpemidlet og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et

beløb

svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin

leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan

ansøgeren vælge leverandør. Ved særligt personlige hjælpemidler forstås

kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes

i

hovedparten af dagens timer, ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser,

støttekorsetter og bandager m.v., parykker, brystproteser, stomihjælpemidler

og

kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion

eller medicinskoptisk definerede, varige øjenlidelser. Kørestole, hvortil der

er ydet støtte efter denne lov, betragtes som udlån og skal tilbageleveres

til

kommunen, når brugerne ikke har brug for dem mere.

Stk. 4.

Når en ansøger,

der er fyldt 18 år, vælger en anden leverandør end den, som

kommunalbestyrelsen

anviser, ydes et tilskud på indtil kr. 5.420 pr. høreapparat, hvis ansøgeren

er

henvist til høreapparatbehandling af en speciallæge i øre-, næse- og

halssygdomme. Tilskuddet omfatter høreprøve, høreapparat, tilpasning, service

og garanti og er inkl. moms. Tilskuddet kan ikke udgøre mere end de faktiske

udgifter og kan alene ydes til høreapparater, der udleveres fra en godkendt

leverandør.

Stk. 5.

Indenrigs- og

Sundhedsministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om sikring af

kvaliteten

af ydelserne hos private høreapparatleverandører, herunder regler om

godkendelse af private leverandører og opkrævning af betaling for

omkostninger

ved udstedelse og vedligeholdelse af godkendelse.

Stk. 6.

Socialministeren

kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om

1)

afgrænsningen af de

hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse,

2)

i hvilket omfang

modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og

drift

af et hjælpemiddel,

3)

hvornår støtte til et

hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som naturalydelse,

4)

hvorvidt der skal

gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler, herunder

muligheden

for udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution, og

5)

hvorvidt visse hjælpemidler

kan stilles til rådighed som led i et botilbud.

Forbrugsgoder

§ 113.

Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når

betingelserne

i § 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til

forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.

Stk. 2.

Der kan kun ydes

hjælp, når udgiften er over 500 kr.

Stk. 3.

Hjælpen udgør 50

pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art.

Stk. 4.

Hvis det på

grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er

dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte

funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler

kommunen, jf. stk. 1, de nødvendige merudgifter.

Stk. 5.

Hvis

forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den

nedsatte funktionsevne, betaler kommunen, jf. stk. 1, de fulde

anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån.

Stk. 6.

Socialministeren

kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om

1)

afgrænsningen af de

forbrugsgoder, der kan ydes hjælp til, og adgangen til genanskaffelse, og

2)

i hvilket omfang

modtageren selv skal betale en del af udgiften til reparation og drift af et

forbrugsgode.

Støtte til bil

§ 114.

Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer

evnen

til at færdes eller i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå

eller

fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil. Støtten

ydes som rentefrit lån inden for en ramme på 139.000 kr.

Stk. 2.

Foreligger der

ganske særlige forhold i forbindelse med den nedsatte funktionsevne, kan der

ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støtte

efter stk. 1 og anskaffelsesprisen.

Stk. 3.

Socialministeren

fastsætter i en bekendtgørelse regler om

1)

betingelserne for at

opnå støtte efter stk. 1 og 2 og om vilkårene for støtten,

2)

tilbagebetaling af

lån, herunder om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån samt

indkomstgrundlaget for tilbagebetalingen,

3)

adgangen til at

modtage støtte til udskiftning af en bil, hvortil der er ydet støtte, jf.

stk.

1 og 2,

4)

støtte til nødvendig

indretning m.v., herunder i hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del

af

udgiften til indretningen,

5)

i hvilket omfang der

kan ydes tilskud til betaling af køreundervisning m.v., og

6)

støtte til personer,

der ved indrejse her i landet medbringer en bil.

§ 115.

Det er en forudsætning for støtte efter §§ 112-114, at hjælpemidlet,

forbrugsgodet eller bilen ikke kan bevilges efter anden lovgivning.

Boligindretning

§ 116.

Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig

for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.

Stk. 2.

I de ganske

særlige tilfælde, hvor hjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre

boligen egnet som opholdssted, kan kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning

af

udgifter til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at der ikke

kan anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov.

Stk. 3.

Personer, der

modtager social pension, kan ikke få hjælp efter stk. 2, medmindre det drejer

sig om personer, der har en hjælpeordning efter § 96.

Stk. 4.

Socialministeren

fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om, i hvilket omfang hjælp

efter

stk. 1 og 2 skal tilbagebetales, herunder i hvilket omfang det

tilbagebetalingspligtige beløb kan sikres ved pant i ejendommen.

Støtte til individuel befordring

§ 117.

Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt

nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle

transportmidler.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 22

Pasning af nærtstående med handicap eller

alvorlig sygdom

§ 118.

En person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe

nærtstående

med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

indgribende kronisk eller langvarig lidelse i hjemmet, skal ansættes af

kommunalbestyrelsen, når

1)

alternativet til

pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet eller plejebehovet svarer

til

et fuldtidsarbejde,

2)

der er enighed mellem

parterne om etablering af pasningsforholdet og

3)

kommunalbestyrelsen

vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den

pågældende

person, der passer den nærtstående.

Stk. 2.

Personen skal

ansættes af den kommune, hvor den nærtstående bor. Lønnen udgør 16.556 kr. om

måneden. Der betales pensionsbidrag med i alt 12 pct., hvoraf de 4 pct.

tilbageholdes i lønnen, mens arbejdsgiveren betaler 8 pct. af lønnen.

Stk. 3.

Personen kan

ansættes i op til 6 måneder i sammenhæng til at passe den nærtstående. Aftale

om en ansættelsesperiode på mindre end 6 måneder kan ikke efterfølgende

ændres.

Ansættelsesperioden kan efter ønske fra personen opdeles i 2 perioder af

indtil

3 måneder. En deling af ansættelsesperioden eller aftale om

ansættelsesperioder

på mindre end 3 måneder kan ikke efterfølgende ændres. Den samlede

ansættelsesperiode kan højst være 6 måneder i alt for den pågældende

nærtstående.

Stk. 4.

Der indgås en

ansættelsesaftale mellem personen og kommunalbestyrelsen, hvor de nærmere

vilkår i forbindelse med ansættelsesforholdet beskrives, herunder angivelse

af,

hvem den nærtstående er, periodens længde, arbejdsopgaverne,

opsigelsesvarsler

m.v. Hvis ansættelsen på grund af undskyldelige omstændigheder afbrydes i

ansættelsesperioden, udbetaler kommunen løn til den ansatte i 1 måned efter

udgangen af den måned, hvor ophøret finder sted. Såfremt personen får et

andet

forsørgelsesgrundlag inden for denne periode, bortfalder kommunens

forpligtelse.

Kapitel 23

Pasning af døende

§ 119.

Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter

ansøgning berettiget til plejevederlag som nævnt i § 120. Det er en

betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig

vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt

nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem,

plejebolig el.lign. Det er endvidere en betingelse, at den syge er

indforstået

med etableringen af plejeforholdet.

Stk. 2.

En arbejdsgiver,

der yder løn til en ansat under dennes fravær fra arbejdet i forbindelse med

pasning af en nærtstående efter stk. 1, således at den ansatte ikke har en

tabt

arbejdsindtægt, er berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte

ellers ville være berettiget til i plejevederlag efter § 120, stk. 1.

§ 120.

Plejevederlag efter § 119 udgør 1,5 gange det dagpengebeløb, som

modtageren i tilfælde af egen sygdom ville have ret til efter lov om dagpenge

ved sygdom eller fødsel, jf. dog stk. 2. Selvstændigt erhvervsdrivende, der

ikke er tilmeldt den frivillige forsikring, eller som i henhold til den

frivillige forsikring har ret til dagpenge fra tredje fraværsdag, kan få

udbetalt plejevederlag fra første fraværsdag. Plejevederlaget kan ikke

overstige den hidtidige indtægt, jf. § 9 i lov om dagpenge ved sygdom

eller fødsel.

Stk. 2.

Personer, som

ikke er berettiget til plejevederlag efter stk. 1, får udbetalt 11.609 kr.

månedligt

i plejevederlag. Personer, som er berettiget til plejevederlag efter stk. 1,

kan vælge i stedet at få udbetalt et plejevederlag som anført i 1. pkt.

Plejevederlaget kan i dette tilfælde, jf. 1. og 2. pkt., ikke udbetales

sammen

med en anden offentlig forsørgelsesydelse. Hvis flere personer deles om

plejeopgaven, nedsættes beløbet svarende til den pågældendes forholdsmæssige

andel af plejeopgaven.

Stk. 3.

Hvis flere

personer deles om plejeopgaven, kan det samlede plejevederlag ikke overstige

1,5 gange det maksimale sygedagpengebeløb efter § 9, stk. 2, i lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 4.

I ganske særlige

tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde plejevederlag med et højere

beløb end anført i stk. 1-3.

§ 121.

Retten til plejevederlag ophører ved plejeforholdets afslutning. Ved den

plejekrævendes død bevares retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter

dødsfaldet. Den plejekrævendes indlæggelse af kortere varighed på sygehus

eller

lignende medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlag.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe afgørelse om ophør af retten

til

plejevederlag, hvis pleje i hjemmet ikke fortsat kan anses for

hensigtsmæssig.

Sygeplejeartikler og lign.

§ 122.

Kommunalbestyrelsen kan, såfremt udgiften ikke dækkes på anden vis, yde hjælp

til sygeplejeartikler og lign., når

1)

nærtstående i

forbindelse med et etableret plejeforhold, jf. § 119, passer en døende,

2)

kommunen varetager

plejen helt eller delvis eller kommunalbestyrelsen yder tilskud efter

§ 95

til hjælp, som familien selv antager, eller

3)

et hospice varetager

plejen.

Stk. 2.

Hjælpen ydes

uden hensyn til den pågældendes eller familiens økonomiske forhold.

Afsnit VII

Magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten

Kapitel 24

Magtanvendelse

Børn og unge

§ 123.

Sikrede afdelinger, isolation, fiksering m.v. i institutioner beregnet til

døgnophold for børn og unge må alene anvendes, når forholdene i det enkelte

tilfælde gør det absolut påkrævet. Socialministeren fastsætter i en

bekendtgørelse regler om betingelserne herfor. Aflåsning om natten af

værelser

i sikrede afdelinger betragtes ikke som isolation.

Stk. 2.

Under ophold i

institutioner beregnet til døgnophold for børn og unge kan børn og

unge-udvalget, såfremt det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den

unges

sundhed eller udvikling, uden retskendelse træffe afgørelse om kontrol med

barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation

med nærmere angivne personer uden for institutionen. Afgørelsen træffes for

en

bestemt periode. Kontrol af breve og andre henvendelser til og fra offentlige

myndigheder og til og fra en eventuel advokat, jf. § 72, stk. 3, må ikke

finde sted. En afgørelse efter 1. pkt. kan træffes foreløbigt efter reglerne

i

§ 75, når betingelserne herfor er opfyldt. Socialministeren fastsætter i

en bekendtgørelse regler om kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og

anden

kommunikation.

Stk. 3.

Under andre

døgnophold uden for hjemmet end nævnt i stk. 1, som er formidlet af kommunen,

må magtanvendelse kun ske, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det

absolut påkrævet. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler

herom.

Stk. 4.

Over for unge,

der efter reglerne i retsplejeloven er anbragt i sikrede afdelinger i stedet

for varetægtsfængsling, kan politiet, hvor hensyn til efterforskningen gør

det

påkrævet, modsætte sig, at den unge modtager besøg, eller forlange, at besøg

finder sted under kontrol. Den unge har altid ret til ukontrolleret besøg af

sin forsvarer. Hvor hensyn til efterforskningen gør det påkrævet, kan

politiet

endvidere forlange at gennemse og, hvis det findes påkrævet, standse den

unges

breve inden modtagelsen eller afsendelsen samt forbyde den unge at foretage

telefonsamtaler eller anden kommunikation med personer uden for institutionen

eller betinge telefonsamtaler og anden kommunikation af, at samtalen

overhøres.

Den unge har ret til ukontrolleret brevveksling med retten, forsvareren,

justitsministeren og Folketingets Ombudsmand. Den unge skal underrettes om

politiets afgørelse og kan forlange den forelagt for retten til afgørelse.

Socialministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren i en

bekendtgørelse regler om besøg, brevveksling, telefonsamtaler og anden

kommunikation.

Voksne

Anvendelsesområde

§ 124.

Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænse magtanvendelse og

andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse

indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.

Stk. 2.

Bestemmelserne i

dette afsnit gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk

funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk

bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller

aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en

foranstaltning efter §§ 125-129. Det er en forudsætning, at der

foreligger

den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.

Stk. 3.

Forud for enhver

form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal

kommunen

foretage, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til

en

nødvendig foranstaltning.

Stk. 4.

Anvendelse af

magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre

indgribende

foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.

Stk. 5.

Magtanvendelse

skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig

hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke

forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.

Alarmsystemer

§ 125.

Kommunalbestyrelsen

kan træffe afgørelse om at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer for

en

person i en afgrænset periode, når

1)

der er risiko for, at

personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre

for at lide personskade, og

2)

forholdene i det

enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved

yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset periode, når

1)

der er nærliggende risiko

for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet

udsætter

sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og

2)

forholdene i det

enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko og

3)

lovens øvrige muligheder

forgæves har været anvendt.

Stk. 3.

Hvis

foranstaltninger efter stk. 2 iværksættes, skal der af hensyn til beboernes

frie færden opsættes en døralarm, som sikrer, at beboere, der ikke selv kan

betjene den særlige døråbner, får den nødvendige hjælp hertil. Beboere, der

er

omfattet af foranstaltningen efter stk. 2, vil således alene kunne

tilbageholdes, hvis bestemmelsen i § 127 samtidig hermed finder

anvendelse.

Fastholdelse m.v.

§ 126.

Kommunalbestyrelsen

kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en

person

eller føre denne til et andet opholdsrum, når

1)

der er nærliggende

risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig

personskade,

og

2)

forholdene i det

enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

kan undtagelsesvis for en afgrænset periode træffe afgørelse om at anvende

fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dette må anses for en

absolut nødvendighed for at udøve omsorgspligten i personlig

hygiejne-situationer.

Det skal samtidig gennem den faglige handlingsplan, jf. § 136, stk. 2,

søges sikret, at magtanvendelse i personlig hygiejne-situationer i fremtiden

kan undgås.

Tilbageholdelse i boligen

§ 127.

Under

samme betingelser som i § 125, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen træffe

afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person for at

forhindre denne i at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til

boligen.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode

tilbageholdelse

i boligen kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre indgribende

foranstaltning kan anvendes.

Anvendelse af beskyttelsesmidler

§ 128.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fastspænding med

stofseler til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for

at

hindre fald, når der er nærliggende risiko for, at en person udsætter sig

selv

for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør

det

absolut påkrævet.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode de

beskyttelsesmidler, som er omfattet af stk. 1, kan anvendes, og skal løbende

vurdere, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes.

Optagelse i særlige botilbud uden samtykke

§ 129.

Kommunalbestyrelsen

kan, jf. § 131, indstille til det sociale nævn at træffe afgørelse om,

at

en person, der modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give

informeret samtykke hertil, jf. dog stk. 2, skal optages i et bestemt

botilbud

efter denne lov, botilbud i boliger opført efter den nu ophævede lov nr. 378

af

10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap eller botilbud

efter lov om almene boliger m.v., når

1)

det er absolut

påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og

2)

hjælpen ikke kan

gennemføres i personens hidtidige bolig og

3)

den pågældende ikke

kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og

4)

den pågældende

udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og

5)

det er uforsvarligt

ikke at sørge for flytning.

Stk. 2.

For personer med

betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. § 124, stk. 2, der

ikke

modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret

samtykke til en flytning, og hvor den

psykiske funktionsnedsættelse er en konsekvens af en aldersbetinget eller

senere erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende, kan

kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud, hvis

kommunalbestyrelsens indstilling tiltrædes af den værge, statsforvaltningen

har

beskikket, jf. § 131, når

1)

ophold i et botilbud

med tilknyttet service er påkrævet for, at den pågældende kan få den

nødvendige

hjælp, og

2)

det i det konkrete

tilfælde omsorgsmæssigt vurderes at være mest hensigtsmæssigt for den

pågældende.

Stk. 3.

Det skal indgå i

kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 1 og 2, hvis en eventuel ægtefælle,

samlever eller anden pårørende ikke længere kan varetage den nødvendige hjælp

til og opsyn med den pågældende.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 vil kunne påklages til det

sociale

nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område. Kan kommunalbestyrelsens indstilling ikke tiltrædes af

den

værge, statsforvaltningen har beskikket, jf. § 131, indstiller

kommunalbestyrelsen til det sociale nævn at træffe afgørelse om optagelse

eller

flytning til et bestemt botilbud efter stk. 2.

Sagsbehandling, administration m.v.

Det sociale nævns godkendelse

§ 130.

Kommunalbestyrelsens beslutninger efter §§ 125, 127 og 128 skal

forelægges

det sociale nævn til godkendelse, såfremt de træffes mod den pågældendes

vilje.

Stk. 2.

Forelæggelse for

det sociale nævn i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, skal indeholde en

redegørelse

for

1)

grundlaget for, at

betingelserne for at sætte foranstaltningerne i værk anses for opfyldt,

2)

den nødvendige

faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne,

3)

den socialpædagogiske

hjælp og pleje efter kapitel 16, der har været iværksat før indstilling om

iværksættelse af foranstaltningerne,

4)

den forventede

periode, i hvilken foranstaltningerne vil være nødvendige, og

5)

pårørendes og den

eventuelle værges bemærkninger til foranstaltningen.

Stk. 3.

Nævnets

afgørelse om, hvorvidt beslutningerne efter stk. 1 kan godkendes, skal

foreligge inden 1 uge efter, at nævnet har modtaget kommunalbestyrelsens

beslutning. Hvis nævnet ikke kan træde sammen, inden fristen er udløbet, kan

formanden for nævnet afgøre sagen efter § 71, stk. 4, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område. Ved det førstkommende

møde i nævnet skal nævnet tage stilling til formandens afgørelse.

Stk. 4.

Nævnet skal have

godkendt beslutningerne efter stk. 1, inden de kan sættes i værk. Hvis det i

særlige tilfælde er påkrævet at sætte foranstaltningen i værk, inden det

sociale nævns afgørelse foreligger, skal beslutningen snarest muligt og

senest

inden 2 uger efter, at den er sat i værk, forelægges til godkendelse efter

reglerne i stk. 1 og 2.

Det sociale nævns afgørelser om optagelse i særlige

botilbud uden samtykke

§ 131.

Det sociale nævn træffer afgørelse om optagelse i særlige botilbud uden

samtykke efter § 129 efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Nævnets

afgørelse skal træffes senest 2 uger efter modtagelse af kommunalbestyrelsens

indstilling.

Stk. 2.

Indstillingen

skal indeholde en redegørelse for

1)

grundlaget for, at

betingelserne i § 129 anses for opfyldt,

2)

den nødvendige

faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne,

3)

den hjælp og pleje

efter kapitel 16, der har været iværksat eller har været tilbudt den

pågældende

eller familien, før indstilling om optagelse i et særligt botilbud blev

besluttet,

4)

indretningen af den

nye bolig og den personlige hjælp, pleje og støtte m.v., som herefter vil

kunne

stilles til rådighed, og

5)

personens egne samt

de pårørendes og den eventuelle værges bemærkninger til flytningen.

Stk. 3.

En ægtefælle

eller anden nærtstående person, der deler bolig med den person, som sagen

vedrører, er berettiget til at klage over kommunalbestyrelsens afslag på at

indstille til optagelse i særlige botilbud efter denne bestemmelse. Klagen

kan

indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område, men ikke for anden

administrativ

klagemyndighed.

Stk. 4.

Har den

pågældende ikke allerede en værge, skal kommunalbestyrelsen, når der

indstilles

til flytning, anmode statsforvaltningen om at beskikke en værge efter

værgemålsloven.

Stk. 5.

Kommunen kan om

fornødent anmode om bistand af politiet til at gennemføre en afgørelse om

flytning.

Advokatbistand

§ 132.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personen under sagen får bistand fra

en

advokat til at varetage sine interesser i sager om

1)

tilbageholdelse i

boligen m.v. efter § 127 mod den pågældendes vilje eller

2)

optagelse i særlige

botilbud efter § 129, stk. 1.

Stk. 2.

Myndigheden

betaler udgifterne til advokaten, der modtager salær og godtgørelse for udlæg

efter samme regler, som gælder i de tilfælde, hvor der er meddelt fri proces,

jf. kapitel 31 i retsplejeloven.

Klage til det sociale nævn

§ 133.

Kommunalbestyrelsens beslutninger efter §§ 125, 127 og 128, der ikke

træffes mod den pågældendes vilje, samt beslutninger efter § 126 kan

indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2.

En ægtefælle, en

pårørende, en værge eller en anden repræsentant for den person, som

foranstaltningen

vedrører, kan klage over kommunalbestyrelsens beslutning, når den person, som

afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til at klage.

Klage til Ankestyrelsen

§ 134.

Det sociale nævns godkendelse efter § 130 af beslutninger om

alarmsystemer

m.v. efter § 125, tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 127,

anvendelse af beskyttelsesmidler efter § 128 og nævnets afgørelser efter

§ 131 om optagelse i særlige botilbud efter § 129 kan indbringes

for

Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om

afgørelsen.

Stk. 2.

Det er den

person, som afgørelsen vedrører, eller kommunalbestyrelsen, der kan klage

over

de afgørelser, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

En ægtefælle, en

pårørende, en værge eller en anden repræsentant for den person, som

foranstaltningen

vedrører, kan klage over det sociale nævns godkendelse og det sociale nævns

afgørelse, når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til

at

klage.

Stk. 4.

Når

Ankestyrelsen behandler klagen, gælder reglerne i kapitel 9 og 10 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område bortset fra §§ 63

og

66 i lovens kapitel 10.

Domstolsprøvelse

§ 135.

Ved henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået

meddelelse om afgørelsen, kan klageren kræve afgørelsen forelagt landsretten

efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, når Ankestyrelsens afgørelse

omhandler

1)

tilbageholdelse i boligen

m.v. efter § 127 eller

2)

optagelse i særlige

botilbud efter § 129.

Stk. 2.

Landsrettens

afgørelse kan ikke indbringes for Højesteret. Procesbevillingsnævnet kan dog

give tilladelse til anke eller kære af landsrettens afgørelse, hvis sagen har

principiel karakter. Ansøgninger om tilladelse til anke eller kære skal

fremsættes inden henholdsvis 6 og 3 måneder efter afgørelsen.

Registrering, indberetning og handleplaner

§ 136.

Optagelse i særlige botilbud efter § 129 og enhver form for

magtanvendelse, herunder magtanvendelse i forbindelse med foranstaltninger

efter §§ 125-128, skal registreres og indberettes til

kommunalbestyrelsen

for de tilbud, kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, og til både

kommunalbestyrelsen

og regionsrådet for de tilbud, regionsrådet fører tilsyn med.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde handleplaner i overensstemmelse med

§ 140 for personer, for hvem der foretages foranstaltninger som nævnt i

stk. 1.

Bemyndigelser m.v.

§ 137.

Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om iværksættelse af

foranstaltninger, registrering, indberetning, godkendelse og udarbejdelse af

handleplaner, jf. §§ 125-131 og 136.

Stk. 2.

Socialministeren

fastsætter i en bekendtgørelse regler om udpegning af advokater, der yder

hjælp

i sager efter §§ 127 og 129, og om advokaternes medvirken ved sagens

behandling, jf. § 132.

Afsnit VIII

Administration m.v.

Kapitel 25

Kvalitetsstandarder og handleplaner

Kvalitetsstandarder

§ 138.

Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om, at

kommunalbestyrelsen

skal træffe beslutninger om indhold og udførelse af støtte til børn og unge

efter denne lov.

§ 139.

Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om, at

kommunalbestyrelsen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse

af

tilbud til voksne efter denne lov samt følge disse beslutninger op.

Handleplaner

§ 140.

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse

om foranstaltninger efter § 52, § 58 eller § 76. Betyder

hensynet til barnet eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af

en

handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen

tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest

inden 4 måneder at opstille en handleplan.

Stk. 2.

For unge under

18 år med et behandlingskrævende stofmisbrug skal kommunalbestyrelsen

udarbejde

en handleplan for den behandling, der skal iværksættes, og for den nødvendige

støtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og

dennes familie.

Stk. 3.

For unge under

18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet,

skal

kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for en indsats, der kan modvirke

yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge.

Handleplanen

udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en foreløbig handleplan, jf. stk. 3,

senest

7 dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den

begåede kriminalitet.

Stk. 5.

En handleplan

skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for

at

opnå formålet. Handleplanen skal bygge på de undersøgelser, der er

gennemført,

jf. § 50, og opstille mål og delmål i forhold til barnets eller den

unges

1)

udvikling og adfærd,

2)

familieforhold,

3)

skoleforhold,

4)

sundhedsforhold,

5)

fritid og venskaber

og

6)

andre relevante

forhold.

Stk. 6.

En handleplan

skal endvidere angive indsatsens forventede varighed. I sager om anbringelse

uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 8, og § 58, skal en

handleplan tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal

iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge

opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges

hjemgivelse.

Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældrene at udarbejde en særskilt plan for

støtten til forældrene i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet.

§ 141.

Når der ydes hjælp til personer under 65 år efter afsnit V, skal

kommunalbestyrelsen som led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at

tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2. Ved denne

vurdering skal der tages hensyn til borgerens ønske om en handleplan samt

karakteren og omfanget af indsatsen.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til

1)

personer med

betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

2)

personer med

alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan

opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte

for

at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.

Stk. 3.

Handleplanen

skal angive

1)

formålet med

indsatsen,

2)

hvilken indsats der

er nødvendig for at opnå formålet,

3)

den forventede

varighed af indsatsen og

4)

andre særlige forhold

vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler

m.v.

Stk. 4.

Handleplanen bør

udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med

denne.

Kapitel 26

Godkendelse, opfølgning og tilsyn

Godkendelse

§ 142.

Plejefamilier for børn og unge skal være godkendt som generelt egnede af

kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune.

Stk.

2.

Netværksplejefamilier skal være godkendt som konkret egnede i forhold til et

bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende

kommune.

Stk. 3.

Den

kommunalbestyrelse, der godkender, jf. stk. 1 og 2, skal i forbindelse med

godkendelsen sørge for, at plejefamilien deltager i et kursus i at være

plejefamilie.

Stk. 4.

Egne værelser,

kollegier og kollegielignende opholdssteder, hvor den unge selv råder over

sin

egen bolig, skal være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i

den

stedlige kommune.

Stk. 5.

Opholdssteder

for børn og unge skal være godkendt som generelt egnede af

kommunalbestyrelsen

i den stedlige kommune.

Stk. 6.

Afgørelser efter

stk. 1-5 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 7.

Netværksplejefamilier godkendt efter stk. 2 skal have dækket deres

omkostninger

i forbindelse med barnets eller den unges ophold og kan efter en konkret

vurdering få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt.

Stk. 8.

Socialministeren

kan i en bekendtgørelse fastsætte satser for godtgørelse af udgifter til kost

og logi i forbindelse med opholdet og for beregning og regulering af tabt

arbejdsfortjeneste efter stk. 7.

§ 143.

Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler for

godkendelse af plejefamilier og opholdssteder efter § 142, stk. 1, 2, 4

og

5.

§ 144.

Private botilbud efter § 107 skal være godkendt som generelt egnede af

kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Godkendelsen skal også omfatte

den

hjælp efter loven, der ydes af det private botilbud under opholdet. Dette

gælder dog ikke for tilbud, hvor en kommunalbestyrelse eller et regionsråd

har

indgået en generel aftale om anvendelse af et botilbud, herunder om tilsyn.

Stk. 2.

Afgørelser efter

stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3.

Socialministeren fastsætter i en

bekendtgørelse nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med botilbud til

voksne.

§ 145.

Godkendelser

givet efter lov om social service af amtsrådet før den 1. januar 2007

overtages

af den stedlige kommune og gælder indtil den aftalte revision eller ophør.

Opfølgning og tilsyn

§ 146.

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge

under 18 år i kommunen lever.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

fører sit tilsyn efter stk. 1 på en sådan måde, at kommunen så tidligt som

muligt kan få kendskab til tilfælde, hvor der må antages at være behov for

særlig støtte til et barn eller en ung under 18 år.

§ 147

.

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn

med forholdene i den private dagpasning, jf. § 77.

§ 148.

Kommunalbestyrelsen skal føre løbende tilsyn med barnets eller den unges

forhold under en anbringelse uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal som

led

i tilsynet sikre, at kommunen mindst én gang om året taler med barnet eller

den

unge under besøg på anbringelsesstedet.

§ 149.

Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om tilsyn

med

plejefamilier, netværksplejefamilier og opholdssteder efter § 142, stk.

1,

2, 4 og 5.

§ 150.

Kommunalbestyrelsen skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at

hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være

opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen

skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med

denne.

§ 151.

Ud over pligten til løbende konsekvent at følge op på enkeltsager, jf.

§ 150, har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, at de

kommunale opgaver efter §§ 83 og 86 løses i overensstemmelse med de

afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser og i

henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder, jf.

§§ 138

og 139.

Stk. 2.

Som led i

tilsynsforpligtelsen efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage

mindst ét anmeldt og ét uanmeldt tilsynsbesøg i plejehjem m.v., jf.

§ 192,

i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller

lov om boliger for ældre og personer med handicap, og i andre, tilsvarende

boligenheder i kommunen. Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og

lejere,

der modtager kommunale serviceydelser. Tilsynet må ikke varetages af

leverandører

eller personer, der udfører opgaver på området.

Stk. 3.

Efter hvert

tilsynsbesøg udarbejder kommunalbestyrelsen en tilsynsrapport til brug for

opfølgningen

på tilsynsbesøget. Tilsynsrapporterne offentliggøres og sendes til høring i

bruger- og pårørenderådet, jf. § 17, samt i det kommunale ældreråd, jf.

§ 30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Den

enkelte bruger eller pårørende skal endvidere have tilbud om løbende at få

tilsendt tilsynsrapporterne. Kommunalbestyrelsen har pligt til på anmodning

fra

bruger- og pårørenderådet eller det kommunale ældreråd at tilbyde det

pågældende råd en mundtlig præsentation og drøftelse af tilsynsrapporterne.

Stk. 4.

Mindst én gang

årligt udarbejder og offentliggør kommunalbestyrelsen en samlet redegørelse

om

tilsynet efter stk. 2 og 3 samt om det sundhedsfaglige tilsyn efter kapitel

66

i sundhedsloven. Redegørelsen skal endvidere indeholde en opgørelse over,

hvad

der i forbindelse med tilsynet er blevet afdækket om sammenhængen mellem de

ydelser, der er truffet afgørelse om, og de faktisk leverede ydelser.

Redegørelsen offentliggøres og sendes til høring i bruger- og pårørenderådet,

jf. § 17, samt i det kommunale ældreråd. Kommunalbestyrelsen drøfter

herefter redegørelsen på et møde med henblik på opfølgning af tilsynet.

Kapitel 27

Underretningspligt

§ 152.

Hvis en familie med et eller flere børn under 18 år flytter fra én kommune

til

en anden kommune og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn har

behov for særlig støtte, skal fraflytningskommunen underrette

tilflytningskommunen herom.

§ 153.

Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter

personer,

der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette

kommunen,

hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold,

der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for

særlig støtte.

Stk. 2.

Socialministeren

kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om underretningspligt for andre

grupper af personer, der under udøvelse af deres erhverv får kendskab til

forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter

denne lov.

Stk. 3.

Socialministeren

kan i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver

offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de

under udøvelsen af deres tjeneste eller hverv får kendskab til en gravid

kvinde

med alvorlige misbrugsproblemer, der giver formodning om, at der er behov for

støtte. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte tilsvarende regler

for andre grupper, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til

sådanne forhold.

Stk. 4.

Socialministeren

kan i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter

1)

praktiserende læger,

speciallæger og andre, der virker inden for social- og sundhedsvæsenet, kan

videregive oplysninger om børn og unge under 18 år med nedsat synsfunktion

til

John F. Kennedy Instituttet – Statens Øjenklinik, for at klinikken kan

varetage

sine behandlingsmæssige og administrative aktiviteter, og

2)

John F. Kennedy

Instituttet – Statens Øjenklinik kan videregive de oplysninger, der er

nævnt i

nr. 1, til social-, sundheds- og undervisningsmyndigheder for at sikre, at

nødvendige foranstaltninger til afhjælpning af nedsat synsfunktion kan

iværksættes.

§ 154.

Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres

eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende

behandling

eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare,

har

pligt til at underrette kommunen.

§ 155.

Hvis kommunen modtager underretning om, at et barn eller en ung kan have

behov

for særlig støtte, skal kommunalbestyrelsen senest 6 hverdage efter

modtagelsen

af underretningen sende en bekræftelse af modtagelsen.

Kapitel 28

Straffebestemmelser

§ 156.

Den, som tilskynder eller hjælper et barn eller en ung, der er anbragt uden

for

hjemmet efter denne lov, til at undvige eller holder den undvegne skjult,

straffes med hæfte eller fængsel i indtil 2 år eller under formildende

omstændigheder med bøde.

§ 157.

Den, der i strid med reglerne i denne lov anbringer eller modtager et barn

eller en ung i pleje eller fjerner et barn eller en ung fra familiepleje,

straffes med bøde.

Kapitel 29

Betaling og tilbagebetaling

Betaling

§ 158.

Den, der modtager hjælp efter denne lov til sig selv, sin ægtefælle eller

sine

børn, skal, medmindre andet er bestemt i denne lov, betale for den hjælp, der

modtages.

Stk. 2.

Er der ikke

betalt rettidigt, inddrives betalingen efter reglerne for inddrivelse af

personlige skatter.

Stk. 3.

Er der ikke

betalt rettidigt, indtræder kommunen for et beløb, der svarer til den

skyldige

betaling, i retten til udbetaling af overskydende skat og

arbejdsmarkedsbidrag

med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens

§ 55.

Stk. 4.

Socialministeren

kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om opkrævning af et gebyr ved ikke

rettidig betaling for ydelser efter denne lov.

§ 159.

Forældrene og barnet eller den unge betaler for døgnopholdet, jf. § 52,

stk. 3, nr. 8, og §§ 58 og 60 efter regler, der fastsættes af

socialministeren i en bekendtgørelse.

§ 160.

Den unge betaler for døgnophold efter § 76, stk. 3, nr. 1, og for

udslusningsophold

efter § 76, stk. 3, nr. 4, efter regler, der fastsættes af

socialministeren i en bekendtgørelse.

§ 161.

Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om betaling for tilbud

efter kapitel 16 og om opgørelse af indkomstgrundlaget for betalingen.

Stk. 2.

Der opkræves

ikke betaling for udgifter til personale, når hjælpen efter § 83, stk.

1,

og §§ 84 og 85 er varig.

Stk. 3.

Uanset

bestemmelsen i stk. 2 kan der opkræves betaling for personaleudgifter til

madserviceordninger.

§ 162.

Personer,

der har ophold i boformer efter § 108, og som får pension efter

§ 14,

stk. 1 eller 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig

førtidspension m.v., betaler henholdsvis 18.492 kr. og 9.228 kr. om året for

den særlige service m.v. som følge af opholdet.

Stk. 2.

For personer,

der på grund af nedsat funktionsevne har nødvendige udgifter i forbindelse

med

individuelle aktiviteter, som ikke dækkes af opholdet i boformen, nedsættes

eller bortfalder betalingen efter stk. 1.

Stk. 3.

Personer, der er

tilkendt førtidspension efter de fra den 1. januar 2003 gældende regler, er

ikke omfattet af bestemmelsen om servicebetaling efter stk. 1.

§ 163.

Ved ophold i boformer efter §§ 107-110 gælder de almindelige regler for

hjælp efter denne lov.

Stk. 2.

Beboerne betaler

for ophold i boformer efter §§ 107-110, jf. dog stk. 3. For beboere i

længerevarende

botilbud, jf. § 108, fastsættes betalingen med udgangspunkt i bygningens

omkostninger. Beboere i midlertidige botilbud, der bevarer egen bolig under

opholdet, betaler som udgangspunkt ikke for boligen.

Stk. 3.

Socialministeren

fastsætter i en bekendtgørelse regler om betaling og om nedsættelse af

betalingen

med et beløb, der opgøres efter så vidt muligt lignende regler som i lov om

individuel boligstøtte.

Tilbagebetaling

§ 164.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbagebetaling,

1)

når en person mod

bedre vidende har undladt at give oplysninger som krævet i lov om

retssikkerhed

og administration på det sociale område, eller

2)

når en person mod

bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp efter denne lov.

§ 165.

Tilbagebetalingsbeløbet opkræves af kommunen efter regler fastsat af

socialministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes,

at

en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med

ydelser.

Stk. 2.

Misligholdt gæld

kan inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne for

inddrivelse

af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3.

Kommunen

indtræder for et beløb, der svarer til den tilbagebetalingspligtige hjælp, i

retten til udbetaling af overskydende skat og arbejdsmarkedsbidrag med

godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.

Dette gælder, selv om der er en tilbagebetalingsordning efter stk. 1.

Stk. 4.

Tilbagebetalingskravet

bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der efter

reglerne i stk. 1-3 har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Kapitel 30

Klage og domstolsprøvelse

§ 166.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er

fastsat

i denne lov eller i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2.

En klage over en afgørelse om hjælp efter §§ 83 og 84

kan først indbringes for det sociale nævn, når

1)

klagen har været

behandlet af klagerådet, jf. § 41, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område, og

2)

kommunalbestyrelsen

har taget stilling til klagerådets indstilling.

§ 167.

Afgørelser om valg af anbringelsessted og ændret anbringelsessted efter

§ 69, stk. 1 og 2, kan af barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, og

af

forældremyndighedsindehaveren indbringes for det sociale nævn efter reglerne

i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2.

Afgørelser om

behandling, uddannelse, samvær med personer fra netværket m.v., jf.

§ 69,

stk. 2, og afgørelser om samvær og kontakt efter § 71, stk. 2, kan af

den

unge, der er fyldt 15 år, og af forældremyndighedsindehaveren indbringes for

det sociale nævn efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på

det

sociale område. I det omfang afgørelsen angår den af forældrene, der ikke har

del i forældremyndigheden, kan afgørelsen af denne på samme måde indbringes

for

det sociale nævn.

Børn og unge-udvalgets afgørelser

Klage til Ankestyrelsen

§ 168.

Afgørelser truffet af børn og unge-udvalget, jf. § 74, kan indbringes

for

Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om

afgørelsen. En klage over en afgørelse efter § 75, stk. 3, kan dog ikke

behandles af Ankestyrelsen, så længe der verserer en sag om anbringelse efter

§ 58 for børn og unge-udvalget.

Stk. 2. Berettiget til

at indbringe en sag for Ankestyrelsen er forældremyndighedens indehaver og

den

unge, der er fyldt 15 år. Afgørelser efter § 71, stk. 3, og § 123,

stk. 2, der angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden,

kan tillige af denne indbringes for Ankestyrelsen. Endvidere kan

plejeforældrene

indbringe afgørelser efter § 78, stk. 4.

Stk. 3.

Indbringelse af

sagen for Ankestyrelsen hindrer ikke iværksættelse af de besluttede

foranstaltninger

m.v. Dog kan styrelseschefen under ganske særlige omstændigheder bestemme, at

en afgørelse ikke må iværksættes, før Ankestyrelsen har truffet afgørelse i

sagen.

Stk. 4.

Ved behandlingen

i Ankestyrelsen finder § 72, § 73 og § 74, stk. 2 og 3,

tilsvarende anvendelse. Dette gælder også, når Ankestyrelsen behandler en sag

efter § 65, stk. 4.

Stk. 5.

I forbindelse

med behandlingen af sagen i Ankestyrelsen har forældremyndighedens indehaver

og

den unge, der er fyldt 12 år, ret til at få dækket udgifter til transport til

møder i Ankestyrelsen.

Domstolsprøvelse

§ 169.

Ankestyrelsens afgørelser efter § 65, stk. 4, og § 168 kan ved

henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået

meddelelse om afgørelsen, kræves forelagt for landsretten.

Stk. 2.

Er

Ankestyrelsens afgørelse stadfæstet ved dom, kan fornyet prøvelse for retten

kun kræves, hvis sagen på ny har været forelagt Ankestyrelsen til afgørelse.

§ 170.

Landsretten tiltrædes af en dommer, der er sagkyndig i børneforsorg, og en

dommer, der er sagkyndig i børne- eller ungdomspsykiatri eller i psykologi.

Stk.

2. Sagerne

behandles efter retsplejelovens regler om borgerlige sager, herunder kapitel

43

a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse med de ændringer,

der

er angivet i dette kapitel.

Stk. 3.

Som parter anses

forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, uanset om den

pågældende har krævet afgørelsen forelagt for landsretten.

Stk. 4.

Retten kan

bestemme, at retsmøderne skal foregå for lukkede døre.

Stk. 5.

Ved offentlig

gengivelse af forhandlingerne i retten eller af dommen må der ikke uden

rettens

tilladelse ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de

under sagen nævnte personer eller på anden måde offentliggørelse af de

pågældendes identitet. Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde.

Stk. 6.

Ved afgivelse af

dissens angives dommernes navne ikke.

§ 171.

Landsrettens afgørelse kan ikke indbringes for Højesteret.

Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til anke eller kære af

landsrettens afgørelse til Højesteret, hvis sagen er af principiel karakter.

Ansøgning om tilladelse til anke eller kære må fremsættes inden henholdsvis 6

og 3 måneder efter afgørelsen.

§ 172.

De dommere, der er nævnt i § 170, beskikkes af domstolsstyrelsen efter

forhandling med socialministeren. Domstolsstyrelsen fastsætter deres antal og

træffer bestemmelse om vederlag og rejsegodtgørelse. De beskikkede skal være

myndige, må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller

under

samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal være uberygtede og

vederhæftige.

Stk. 2.

Beskikkelse

gælder for 4 år. En dommer afgår ved udgangen af den måned, i hvilken den

pågældende fylder 70 år.

Stk. 3. Ingen, der

opfylder betingelserne i stk. 1, kan afslå at modtage beskikkelse, medmindre

den pågældende er over 65 år eller har anden rimelig fritagelsesgrund.

Stk. 4.

Udtagelsen for

den enkelte sag blandt de beskikkede dommere foretages af præsidenten for

vedkommende landsret. Ingen kan udtages, som ifølge §§ 60 og 61 i

retsplejeloven ville være udelukket fra at handle som dommer i sagen.

Afsnit IX

Finansiering og refusion m.v.

Kapitel 31

Finansiering

§ 173.

Kommunen afholder endeligt udgifterne efter denne lov.

§ 174

.

Socialministeren kan i en

bekendtgørelse fastsætte regler om principperne for kommunernes finansiering

af

de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud.

§ 175.

Staten

afholder udgifterne til den nationale videns- og

specialrådgivningsorganisation

samt Tilbudsportalen, jf. kapitel 4.

Statsrefusion

§ 176.

I

de tilfælde, hvor udgifterne til hjælp og støtte for en person under 67 år i

en

konkret sag overstiger en årlig udgift på 0,8 mio. kr. eller mere, refunderer

staten 25 pct. af den del af kommunens udgifter, som ligger over dette beløb.

For den del af udgiften, der overstiger 1,5 mio. kr. årligt, udgør

statsrefusionen 50 pct.

Stk. 2.

Kommunen kan

ikke få refusion for udgifter til rådgivning, tilsyn og administration,

herunder

udgifter til lægeerklæringer, advokatbistand efter § 135 m.v.

Stk. 3.

Socialministeren

kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om statsrefusionen efter

denne

bestemmelse.

Stk. 4.

I 2007 indtræder

statsrefusionen på 25 pct. fra 0,4 mio. kr. årligt og 50 pct. fra 0,8 mio.

kr.

årligt. I 2008 indtræder refusionen på 25 pct. ved 0,5 mio. kr. årligt og 50

pct. ved 1 mio. kr. årligt. I 2009

indtræder

refusionen på 25 pct. ved 0,6 mio. kr. årligt og 50 pct. ved 1,2 mio. kr.

årligt.

§ 177.

Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til:

1)

Tilskud efter

§ 41 til merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af barn under 18 år med

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

2)

Hjælp efter § 42

til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger

et

barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne m.v.

3)

Gratis

advokatbistand, jf. § 72.

4)

Tilskud efter § 100

til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af personer med

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

5)

Boformer efter

§§ 109 og 110, herunder udgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses-

og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen.

§ 178.

Socialministeren kan bestemme, at udgifterne vedrørende midlertidige boformer

efter § 109 og § 110, stk. 1, herunder udgifter til bistands-,

støtte-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen,

i

særlige tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten i form af tilskud eller

som

rente- og afdragsfrit lån.

Stk. 2.

Socialministeren

kan bestemme, at udgifterne vedrørende beskæftigelses-, aktivitets- og

samværstilbud efter §§ 103 og 104 for personer med særlige sociale

problemer i ganske særlige tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten i form

af

tilskud eller som rente- og afdragsfrit lån.

§ 179.

Staten yder forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigende udgifter

efter denne lov.

§ 180.

Staten

afholder udgifterne til den uvildige konsulentfunktion efter § 15.

Udgifter til udlændinge

§ 181.

Staten

afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifter til en udlænding, der har fået

opholdstilladelse efter

1)

udlændingelovens

§§ 7 eller 8,

2)

udlændingelovens § 9

b,

3)

udlændingelovens

§ 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9 b,

4)

udlændingelovens

§ 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som konsekvens af tilknytning til en i

Danmark

fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en

af

de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres

tilbage til en sådan person,

5)

udlændingelovens

§ 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til en person over 18 år, hvis

fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der

er nævnt i nr. 1,

6)

udlændingelovens

§ 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn

af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3,

7)

udlændingelovens

§ 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,

8)

udlændingelovens

§ 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som konsekvens af en tilknytning

til en mindreårig asylansøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse

efter

udlændingelovens § 7 eller § 9 c, eller

9)

udlændingelovens

§ 9 e.

Stk. 2.

Staten afholder

fuldt ud udgifter til hjælp efter §§ 41 og 42, § 52, stk. 3, nr.

1-7,

9 og 10, og stk. 4 og 5, § 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2 og 3,

og

§§ 96, 98 og 100 i de første 3 år efter datoen for opholdstilladelsen.

Stk. 3.

Uanset

bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en kommunes udgifter til

1)

udlændinge, som inden

12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og

varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun

indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig

selv,

og

2)

udlændinge, når

tilladelsen er meddelt en mindreårig asylsøger, dog længst indtil modtageren

fylder 18 år eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.

Regulering

§ 182.

Det beløb,

der er nævnt i § 41, reguleres en gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet

afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 8.

Stk. 2.

Det beløb, der

er nævnt i § 45, stk. 5, og § 97, stk. 7, reguleres en gang årligt

den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb.

Reguleringen

foretages første gang den 1. januar 2006.

Stk. 3.

Det beløb, der

er nævnt i § 112, stk. 4, reguleres en gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet

afrundes til nærmeste kronebeløb.

Stk. 4.

Det beløb, der

er nævnt i § 114, stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet

afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000.

Stk. 5.

Det beløb, der

er nævnt i § 118, stk. 2, reguleres en gang årligt pr. 1. januar med 2,0

pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende

finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det beløb, der fremkommer

efter

regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første

gang pr. 1. januar 2006.

Stk. 6.

Det beløb, der

er nævnt i § 120, stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet

afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang pr. 1.

januar 2006.

Stk. 7.

Fradragsbeløb og den maksimale betaling pr. time, der

fastsættes i medfør af § 161, stk. 1, reguleres en gang årligt den 1.

januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Fradragsbeløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Den

maksimale betaling pr. time afrundes til nærmeste kronebeløb.

Stk. 8.

De beløb, der er

nævnt i § 162, reguleres en gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten,

jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste

kronebeløb,

der er deleligt med 12.

Stk. 9.

De beløb, der er

nævnt i § 176, reguleres en gang årligt den 1. januar, første gang pr.

1.

januar 2007, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. Grænserne afrundes til nærmeste 10.000 kr.

§ 183.

Opgørelsen

af indtægtsgrundlaget efter §§ 114 og 161 foretages af told- og

skatteforvaltningen på grundlag af oplysninger for det senest afsluttede

indkomstår. Opgørelsen anvendes med virkning for det andet kalenderår efter

indkomstårets udløb.

Stk. 2.

Skatteforvaltningslovens

regler om klage over afgørelser om forskudsregistrering af indkomst finder

tilsvarende anvendelse på afgørelser om indtægtsgrundlaget.

Kapitel 32

Forsøgsbestemmelser

§ 184.

Socialministeren kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen godkende, at

der

for en forsøgsperiode oprettes andre tilbud end dem, der er omtalt i denne

lov,

jf. dog § 185.

Stk. 2.

Socialministeren

kan endvidere efter indstilling fra kommunalbestyrelsen for en forsøgsperiode

godkende ordninger, der fraviger reglerne om visitation, ydelser og

finansiering. Der kan dog ikke godkendes forsøgsordninger om særlige dag- og

klubtilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk

funktionsevne, jf. §§ 32 og 36, der medfører fravigelse fra de

almindelige

regler om forældrenes egenbetaling.

§ 185.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan efter indstilling fra

kommunalbestyrelsen godkende, at der for en forsøgsperiode oprettes andre

dag-

og klubtilbud end dem, der fremgår af §§ 20-25, 27, 28 og 33.

Stk. 2.

Ministeren for

familie- og forbrugeranliggender kan endvidere efter indstilling fra

kommunalbestyrelsen

for en forsøgsperiode godkende ordninger, der fraviger reglerne om

visitation,

ydelser og finansiering for dagtilbud, klubtilbud, tilskud til privat pasning

m.v. i §§ 26, 29-31, 34, 35 og 37-40. Der kan dog ikke godkendes

forsøgsordninger om tilbud til børn og unge, der medfører fravigelse fra de

almindelige regler om forældrenes egenbetaling.

Kapitel 33

Aftale om overførsel af regionale tilbud

§ 186.

En

kommunalbestyrelse kan overtage regionale tilbud, der er beliggende i

kommunen,

efter denne lov. På kommunalbestyrelsens anmodning skal regionsrådet

udarbejde

et udkast til aftale mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen.

Stk. 2.

For den

kommunalbestyrelse, som overtager et tilbud efter stk. 1, fastsættes følgende

vilkår:

1)

Det tilbud, der

overføres, skal indgå i den årlige rammeaftale, jf. § 6, og skal stå til

rådighed for øvrige kommuner, i det omfang det fastlægges i rammeaftalen.

2)

Kommunalbestyrelsen

overtager regionsrådets forpligtelse til at koordinere kapacitet og

sammensætning

af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, jf. § 6,

stk. 3.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, som overtager et tilbud efter

stk.

1, overtager aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der er

knyttet til varetagelsen af tilbuddet. Svarer aktivernes og passivernes værdi

ikke til hinanden, skal den kommunalbestyrelse, der overtager det regionale

tilbud, eller regionsrådet kompenseres herfor.

Stk. 4.

De pligter og

rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved

virksomhedsoverdragelse,

finder tilsvarende anvendelse for personale omfattet af stk. 3, der er ansat

i

henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold,

der

er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller individuel

aftale,

og som ikke er omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling ved

virksomhedsoverdragelse.

Stk. 5.

Tjenestemænd,

der overføres som følge af en kommunalbestyrelses overtagelse af et regionalt

tilbud efter stk. 1, overgår til ansættelse under den nye

ansættelsesmyndighed

på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.

Stk. 6.

Tjenestemænd

omfattet af stk. 5 får ved pensionering fra denne ansættelse udbetalt den

samlede tjenestemandspension af den nye ansættelsesmyndighed.

Stk. 7.

Socialministeren

kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere

regler om overtagelsen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt

ansatte i tilbuddet efter stk. 3, herunder regler om fordelingen mellem

regionen og beliggenhedskommunen af pensionsforpligtelsen vedrørende

tjenestemænd og andre ansatte omfattet af stk. 3.

§ 187.

Enhver

kommunalbestyrelse i regionen kan anmode om, at et ønske fra en

kommunalbestyrelse

i en beliggenhedskommune om at overtage et regionalt tilbud, jf. § 186,

stk. 1, drøftes i kontaktudvalget.

Stk. 2.

Kontaktudvalget

skal mindst én gang i hver valgperiode drøfte, om der i regionen er sociale

tilbud, som mere hensigtsmæssigt kan overgå til en beliggenhedskommunes

ansvar.

Udviklingsråd og redegørelser

§ 188.

Der nedsættes i hver

region for perioden fra 2007 til og med 2010 et udviklingsråd, som skal følge

og drøfte udviklingen på denne lovs område og specialundervisningsområdet.

Udviklingsrådet

sammensættes efter forhandling mellem kommunerne i regionen og regionen af

repræsentanter

for kommunerne i regionen, for regionen og for brugerne i regionen. Formanden

for udviklingsrådet udpeges af og blandt repræsentanterne for kommunerne i

regionen.

Stk. 2.

Statsforvaltningen er sekretariat for udviklingsrådet og afholder

udgifterne til sekretariatsmæssig bistand til udviklingsrådet.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelserne

i regionen og regionsrådet sender årligt en redegørelse om udviklingen på det

sociale område og specialundervisningsområdet til udviklingsrådet.

Stk. 4.

Udviklingsrådet

udarbejder årligt en redegørelse til Socialministeriet og

Undervisningsministeriet

om udviklingen. Redegørelsen omfatter

egne

undersøgelser, oplysninger fra informations- og analysesystemet i stk. 5 og

kommunernes og regionens redegørelser, herunder kommunernes årlige

redegørelser

til regionen i henhold til § 6, stk. 1.

Stk. 5.

Socialministeren

fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren i en bekendtgørelse

nærmere regler om:

1)

Redegørelsespligten

efter stk. 3 og 4.

2)

Et centralt informations- og analysesystem til brug for

udviklingsrådenes arbejde på det sociale område, herunder for indsamling af

data og udarbejdelse af specialundersøgelser, der skal dokumentere

udviklingen.

Informations- og analysesystemet kan også anvendes på

specialundervisningsområdet.

3)

Udviklingsrådets

virksomhed, herunder regler om diæter, erstatning for dokumenteret tabt

arbejdsfortjeneste

og udgiftsgodtgørelse til de medlemmer af udviklingsrådet, som repræsenterer

brugerne.

Kapitel 34

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 189.

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2.

Lov om social

service, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 29. juni 2004 ophæves.

S

t

k. 3. Bestemmelserne i §§ 6 og 194 træder i kraft den 1.

januar 2006. Bestemmelserne i §§ 190 og 191 træder i kraft den 1. juli

2005.

Stk. 4.

Tilbud

oprettet før den 1. januar 2007 skal registreres i Tilbudsportalen inden den

1.

april 2007, jf. § 14, stk. 2.

Stk. 5. Bestemmelsen i

§ 179 har virkning fra og med udbetaling af forskudsrefusion, der finder

sted ultimo december 2006.

§ 190.

Et

amtskommunalt tilbud, som efter de øvrige bestemmelser i denne lov overtages

af

et regionsråd den 1. januar 2007, overtages den 1. januar 2007 af

kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor tilbuddet vil være beliggende den 1.

januar 2007, såfremt kommunalbestyrelsen senest den 15. februar 2006 træffer

bindende beslutning om overtagelse af det amtskommunale tilbud og meddeler

beslutningen til amtsrådet. Skal overtagelsen ske af en kommune, der oprettes

den 1. januar 2007, træffes bindende beslutning efter 1. pkt. af

sammenlægningsudvalget.

Stk. 2.

Den myndighed,

der overtager det amtskommunale tilbud, overtager de aktiver og passiver,

indtræder i de rettigheder og pligter samt overtager de ansatte, der er

knyttet

til varetagelsen af tilbuddet. Svarer aktivernes og passivernes værdi ikke

til

hinanden, skal den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud, eller

amtsrådet kompenseres herfor. Overtagelsen af aktiver og passiver,

rettigheder

og pligter samt ansatte efter 1. og 2. pkt. sker særskilt i forhold til

fordelingen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte efter

reglerne i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med

kommunalreformen.

Stk. 3.

Indenrigs- og

sundhedsministeren kan efter forhandling med socialministeren fastsætte

nærmere

regler for overtagelsen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt

ansatte efter stk. 2.

Stk. 4.

Reglerne i

§ 186, stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse for en

beliggenhedskommunes overtagelse af et amtskommunalt tilbud efter

stk. 1.

§ 191.

Amtsrådet udarbejder for hvert amtskommunalt tilbud en opgørelse over de

aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, som den myndighed,

der overtager det amtskommunale tilbud, overtager efter § 190,

stk. 2.

Stk. 2.

Amtsrådet

forelægger senest den 1. januar 2006 den opgørelse, der er nævnt i

stk. 1,

for de myndigheder, hvortil amtskommunens opgaver overføres i henhold til

lovgivningen vedrørende kommunalreformen, med henblik på indgåelse af en

aftale

mellem på den ene side amtsrådet og på den anden side de myndigheder, hvortil

amtskommunens opgaver overføres, om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder

og

pligter samt ansatte den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud,

overtager efter § 190, stk. 2.

Stk. 3.

Udarbejdelse og forelæggelse af den opgørelse, der er nævnt i stk. 1,

samt

indgåelse af den aftale, der er nævnt i stk. 2, sker i forbindelse med

udarbejdelse og forelæggelse af et udkast til aftale henholdsvis indgåelse af

aftale om fordelingen af amtskommunens øvrige aktiver og passiver,

rettigheder

og pligter samt ansatte. Udarbejdelse og forelæggelse af den opgørelse, der

er

nævnt i stk. 1, samt indgåelse

af den aftale, der er nævnt i stk. 2, sker i overensstemmelse med

reglerne

i kapitel 3 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med

kommunalreformen.

Stk. 4.

Er den

aftale, der er nævnt i stk. 2, ikke indgået inden den 1. april 2006,

eller

erklærer en af de myndigheder, som er nævnt i stk. 2, forhandlingerne

afsluttet uden resultat, sker indgåelse af aftale, vedtagelse af

delingsrådets

mæglingsforslag og delingsrådets beslutning om, hvilke aktiver og passiver,

rettigheder og pligter samt ansatte, som den myndighed, der overtager det

amtskommunale tilbud, overtager efter § 190, stk. 2, i forbindelse

med henholdsvis indgåelse af aftale, vedtagelse af delingsrådets

mæglingsforslag og delingsrådets beslutning om fordelingen af amtskommunens

øvrige aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte. Indgåelse af

aftale, vedtagelse af delingsrådets mæglingsforslag og delingsrådets

beslutning

om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, som den

myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud, overtager efter

§ 190,

stk. 2, sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3 og 4 i lov om

visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.

Stk. 5.

Regler

fastsat i medfør af § 17 og kapitel 4 i lov om visse proceduremæssige

spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen anvendes, medmindre indenrigs-

og

sundhedsministeren efter forhandling med socialministeren fastsætter andet.

Stk. 6.

Indenrigs-

og sundhedsministeren kan efter forhandling med socialministeren fastsætte

nærmere regler for amtsrådets udarbejdelse og forelæggelse af opgørelse efter

stk. 1 og for indgåelse af aftale, vedtagelse af mæglingsforslag og

delingsrådets beslutning om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder og

pligter

samt ansatte, der efter stk. 2 overtages af den myndighed, der overtager

det amtskommunale tilbud. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herved fravige

stk. 1-5 samt § 190.

§ 192.

Regionsrådet

og kommunalbestyrelsen driver de bestående plejehjem og beskyttede boliger

efter de hidtil gældende regler i lov om social bistand. Socialministeren

fastsætter i en bekendtgørelse regler herom, herunder regler, der er

tilnærmet

reglerne for ældreboliger og plejeboliger efter lov om almene boliger m.v.,

og

regler om beskyttelse mod ufrivillig flytning inden for et plejehjem eller en

beskyttet bolig.

§ 193.

Kommunalbestyrelsen skal til puljeordninger oprettet i perioden fra den 27.

juni 1992 til den 31. december 1993 i tilknytning til virksomheder beliggende

i

andre kommuner yde et fast tilskud pr. barn, der er optaget i ordningen.

Stk. 2.

Tilskuddet skal

svare til halvdelen af ordningens driftsudgifter pr. plads, dog højst

halvdelen

af de gennemsnitlige driftsudgifter til dagtilbud for den pågældende

aldersgruppe i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale med

virksomheden

yde et højere tilskud.

Stk. 3.

Bestemmelsen i

§ 29, stk. 2, sidste pkt., finder anvendelse på aftaler om tilskud til

puljeordninger for børn, som er indgået efter ikrafttræden af lov nr. 1124 af

22. december 1993 om ændring af lov om social bistand. (Ændring af

forældrebetalingen for private pasningsordninger for børn m.v.).

§ 194.

Kommunalbestyrelserne overtager med virkning fra den 1. januar 2007 tilbud

efter § 67, stk. 1, som er oprettet af amtskommunerne, og indtræder i

aftaler med private tilbud, der er godkendt af amtskommunerne, jf. dog stk.

2.

Stk. 2.

En

kommunalbestyrelse, der efter stk. 1 overtager tilbud efter § 67,

stk. 1, kan uanset stk. 1 i 2006 aftale med regionens

forberedelsesudvalg, at regionsrådet på vegne af beliggenhedskommunen driver

tilbud efter § 67, stk. 1, hvis tilbud ejes af

beliggenhedskommunen,

videre efter den 1. januar 2007. For kommuner, der oprettes den 1. januar

2007,

kan aftale efter 1. pkt. indgås af sammenlægningsudvalget.

§ 195.

Regionsrådene overtager med virkning fra den 1. januar 2007 tilbud efter

§ 5, stk. 1 og 2, som er oprettet af amtskommunerne, og indtræder i

aftaler med private tilbud, der er godkendt af amtskommunerne inden for

regionen.

Stk. 2.

Regionsrådene

overtager dog ikke ansvaret for tilbud jf. § 5, stk. 1 og 2, som er

etableret eller godkendt af Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner.

Stk. 3.

Regionsrådene

overtager med virkning fra den 1. januar 2007 ansvaret for tilbud oprettet

efter §§ 5 og 6 i den hidtil gældende lov om udlægning af

åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v.

§ 196.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Socialministeren

fastsætter efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre i

en

bekendtgørelse regler om visitation, betaling og refusion samt besøgsrejser

m.v., når personer på foranledning af færøske eller grønlandske sociale

myndigheder får ophold i Danmark og modtager tilbud efter denne lov.

Tilsvarende kan der efter aftale fastsættes regler i en bekendtgørelse for

personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland på

foranledning af danske sociale myndigheder.

Stk. 3.

Uenighed mellem

færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder

om

deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Ankestyrelsen.

Givet på Amalienborg, den 24. juni

2005

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Eva Kjer Hansen

Lignende dokumenter