Spring til indhold

Retsinformation

Lov om forældremyndighed og samvær

Ikke gældende siden 25. januar 2007 LOV nr 387 af 14/06/1995LovSocial- og Boligministeriet15. juni 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 14 afgørelser

Retsinformation 13, Datatilsynet 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Lov om forældremyndighed og samvær

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,

gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

følgende lov:

Kapitel 1

Forældremyndighed

§ 1. Børn og unge under 18 år er under

forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab.

Indhold

§ 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg

for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets

interesse og behov.

Stk. 2. Forældremyndigheden medfører pligt til at

beskytte barnet mod fysisk og psykisk vold og anden krænkende behandling.

Stk. 3. Forældrene kan anvende barnets indtægter til

dets underhold i passende omfang og under hensyntagen til deres og barnets

stilling.

§ 3. Har forældrene fælles forældremyndighed, og er

de uenige om, hvem af dem der skal have forældremyndigheden alene, skal begge

give samtykke til, at barnet forlader landet.

Indehavere

§ 4. Er forældrene gift med hinanden ved barnets

fødsel, eller indgår de senere ægteskab, har de fælles forældremyndighed. Er

forældrene separeret ved barnets fødsel, har moderen dog forældremyndigheden

alene, medmindre samlivet mellem ægtefællerne genoptages eller forældrene har

indgået aftale om fælles forældremyndighed efter § 6.

§ 5. Er forældrene ikke gift med hinanden, har

moderen forældremyndigheden alene, medmindre forældrene har indgået aftale om

fælles forældremyndighed efter § 6.

Aftale om fælles forældremyndighed

Læs alt

§ 6. Forældrene kan aftale, at de skal have fælles

forældremyndighed. Aftalen er kun gyldig, når den er anmeldt til statsamtet.

Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten, kan anmeldelse ske

hertil.

Separation og skilsmisse

§ 7. Ved separation eller skilsmisse skal der tages

stilling til forældremyndigheden, medmindre der tidligere er truffet aftale

eller afgørelse herom.

Stk. 2. Forældrene kan aftale, at de fortsat skal have

fælles forældremyndighed. Aftalen er kun gyldig, når den er anmeldt til

statsamtet. Er separations- eller skilsmissesagen indbragt for retten, kan

anmeldelse ske hertil.

Stk. 3. Skal den fælles forældremyndighed ophøre,

gælder § 9.

Samlivsophævelse

§ 8. Lever forældrene ikke sammen, eller agter en af

dem at ophæve samlivet, kan hver af dem kræve, at den fælles

forældremyndighed skal ophøre.

Ophør af fælles forældremyndighed

§ 9. Skal den fælles forældremyndighed ophøre, kan

forældrene med statsamtets godkendelse aftale, hvem af dem der skal have

forældremyndigheden alene. Aftalen godkendes, medmindre den strider mod, hvad

der er bedst for barnet. Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten,

kan aftalen godkendes af retten.

Stk. 2. Er forældrene uenige, eller nægtes godkendelse

af deres aftale, afgør retten under særligt hensyn til, hvad der er bedst for

barnet, hvem af forældrene der skal have forældremyndigheden alene.

Genoptagelse af samlivet

§ 10. Er der truffet aftale eller afgørelse efter § 9

om, at en af forældrene skal have forældremyndigheden alene, genindtræder den

fælles forældremyndighed, hvis gifte, herunder separerede, forældre

genoptager eller fortsætter samlivet. Er forældrene ugifte eller fraskilte,

får de ikke på ny fælles forældremyndighed, medmindre de indgår aftale herom

efter § 6.

Overførsel ved aftale

§ 11. Forældremyndigheden kan ved aftale godkendt af

statsamtet overføres til den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden,

eller til andre. Forældremyndigheden kan overføres til et ægtepar i forening,

herunder den ene af forældrene og dennes ægtefælle. Aftalen godkendes,

medmindre den strider mod, hvad der er bedst for barnet. Er en sag om

forældremyndighed indbragt for retten, kan aftalen godkendes af retten.

Overførsel til faderen ved dom

§ 12. Har forældre, der ikke er gift med hinanden,

levet sammen i længere tid, uden at de har fælles forældremyndighed, og

kræver faderen forældremyndigheden ved samlivets ophør, afgør retten under

særligt hensyn til, hvad der er bedst for barnet, hvem af forældrene der skal

have forældremyndigheden alene.

Stk. 2. I andre tilfælde kan retten overføre

forældremyndigheden fra moderen til faderen alene, hvis ændringen er bedst

for barnet. Ved afgørelsen skal det tillægges vægt, om indehaveren af

forældremyndigheden uden rimelig grund hindrer gennemførelsen af samvær.

Ændring ved dom

§ 13. Er forældremyndigheden ved aftale eller dom

tillagt en af forældrene alene, kan retten, når særlige grunde taler derfor,

overføre forældremyndigheden til den anden, hvis det er bedst for barnet,

navnlig på grund af væsentligt forandrede forhold. Ved afgørelsen skal det

tillægges vægt, om indehaveren af forældremyndigheden uden rimelig grund

hindrer gennemførelsen af samvær.

Stk. 2. Stk. 1 gælder også, hvis faderen ikke har fået

forældremyndigheden under en sag efter § 12.

Stk. 3. Aftale efter § 11 eller afgørelse efter § 14

kan ændres af retten under samme betingelser som nævnt i stk. 1.

Dødsfald

§ 14. Har forældrene fælles forældremyndighed, og dør

den ene, forbliver forældremyndigheden hos den anden. Bor barnet ved

dødsfaldet ikke hos den efterlevende, kan en anden i forbindelse med

dødsfaldet anmode om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun

imødekommes, hvis hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod, at

forældremyndigheden forbliver hos den efterlevende. Bor barnet ved dødsfaldet

hos den efterlevende, og har denne forvoldt den anden

forældremyndighedsindehavers død, kan en anden anmode om at få tillagt

forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis det er af

afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke

forbliver hos den efterlevende.

Stk. 2. Har en af forældrene forældremyndigheden alene,

og dør denne, eller bevirker et dødsfald i øvrigt, at ingen har

forældremyndigheden, bestemmes under hensyn til, hvad der er bedst for

barnet, hvem der skal have forældremyndigheden. Anmoder den efterlevende af

forældrene om forældremyndigheden, imødekommes anmodningen, medmindre

hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod det.

Stk. 3. Har en af forældrene forældremyndigheden alene,

og har denne forvoldt den anden af forældrenes død, kan en anden anmode om at

få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis det er

af afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke

forbliver hos den efterlevende.

Stk. 4. Forældremyndigheden kan tillægges et ægtepar i

forening, herunder den efterlevende af forældrene og dennes ægtefælle.

Stk. 5. Afgørelser efter stk. 1-4 træffes af statsamtet

og kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 6. Statsamtets afgørelse kan inden 8 uger efter,

at afgørelsen er meddelt den pågældende, indbringes for retten under en sag

mod den, som statsamtet har tillagt forældremyndigheden.

§ 15. Indehavere af forældremyndigheden kan

tilkendegive, hvem der efter deres død bør have tillagt forældremyndigheden.

Tilkendegivelsen følges, medmindre hensynet til, hvad der er bedst for

barnet, taler derimod. Den efterlevendes fortrinsstilling efter § 14 gælder

dog uanset en modsat tilkendegivelse.

Kapitel 2

Samvær m.v.

§ 16. Barnets forbindelse med begge forældre søges

bevaret ved, at den, der ikke har barnet boende, har ret til samvær.

§ 17. Statsamtet træffer efter anmodning afgørelse om

omfanget og udøvelsen af samværet og kan fastsætte de nødvendige bestemmelser

i forbindelse hermed. Afgørelsen træffes efter, hvad der er bedst for barnet.

Stk. 2. Statsamtet kan ændre en aftale eller afgørelse

om samvær, hvis ændringen er bedst for barnet, navnlig på grund af forandrede

forhold.

Stk. 3. Statsamtet kan afslå at fastsætte samvær eller

ophæve en aftale eller afgørelse herom, hvis det er påkrævet af hensyn til

barnet.

Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om

overvåget samvær.

Anden kontakt

§ 18. Statsamtet kan i særlige tilfælde træffe

bestemmelse om anden kontakt med barnet for den af forældrene, der ikke har

barnet boende, i form af telefonsamtaler, brevveksling og lignende.

Orientering om barnet

§ 19. Den af forældrene, som ikke har

forældremyndigheden, har ret til efter anmodning at få orientering om barnets

forhold fra skoler, børneinstitutioner samt social- og sundhedsvæsenet.

Myndigheden eller institutionen kan nægte at give oplysninger, hvis det er

til skade for barnet. Der må ikke gives fortrolige oplysninger om

forældremyndighedsindehaverens forhold.

Stk. 2. Statsamtet kan i særlige tilfælde efter

anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden eller en af de i stk. 1

nævnte institutioner fratage den af forældrene, der ikke har

forældremyndigheden, adgangen til at få orientering efter stk. 1. En

afgørelse efter 1. pkt. har virkning fra det tidspunkt, hvor institutionen

modtager meddelelse om afgørelsen.

Kapitel 3

Arbejdsaftaler

§ 20. Har et barn eller en ung, der er under

forældremyndighed, jf. § 1, med tilladelse af forældremyndighedens indehaver

på egen hånd påtaget sig tjeneste eller andet personligt arbejde, hvorved

denne er blevet i stand til selv at sørge for sit underhold, kan den

pågældende, hvis denne er fyldt 15 år, selv ophæve aftalen og påtage sig

arbejde af lignende art, medmindre andet bestemmes af forældremyndighedens

indehaver.

§ 21. Aftale om tjeneste eller andet personligt

arbejde, som et barn eller en ung på egen hånd har truffet, kan

forældremyndighedens indehaver ophæve, såfremt hensynet til barnets eller den

unges opdragelse eller velfærd kræver det. Ophævelsen skal dog så vidt muligt

ske med passende varsel, og hvor det findes rimeligt, kan der tillægges den

anden part en passende erstatning.

Kapitel 4

Midlertidige afgørelser

Forældremyndighed

§ 22. Er der anlagt retssag om forældremyndigheden,

kan retten efter anmodning ved kendelse bestemme, hvem forældremyndigheden

midlertidigt skal tilkomme. Afgørelsen træffes under hensyn til, hvad der er

bedst for barnet under sagen. Afgørelsen gælder, indtil der foreligger en

dom, der kan fuldbyrdes, og bortfalder, hvis sagen hæves eller afvises.

§ 23. Har forældrene fælles forældremyndighed, og er

der risiko for, at den ene af dem vil bringe barnet ud af landet og derved

foregribe en afgørelse om forældremyndigheden, kan justitsministeren eller

den, der bemyndiges hertil, midlertidigt tillægge den anden af forældrene

forældremyndigheden alene.

Dødsfald

§ 24. Under en sag ved statsamtet om

forældremyndighed efter en indehavers død, jf. § 14, kan statsamtet bestemme,

hvem forældremyndigheden midlertidigt skal tilkomme. Afgørelsen gælder,

indtil der foreligger en afgørelse om forældremyndigheden, der kan

fuldbyrdes.

Forhindring

§ 25. Er indehaveren, den ene af to indehavere eller

begge indehavere af forældremyndigheden forhindret i at træffe bestemmelse om

barnets personlige forhold, kan statsamtet afgøre, hvem forældremyndigheden

skal tilkomme, så længe forhindringen varer.

Samvær

§ 26. Under en sag om forældremyndighed eller samvær

kan statsamtet efter anmodning træffe afgørelse om midlertidigt samvær.

Afgørelsen træffes under hensyn til, hvad der er bedst for barnet under

sagen.

Ændring

§ 27. En midlertidig afgørelse efter §§ 22-26 kan

ændres, hvis det er bedst for barnet. Er retssag anlagt, træffes afgørelsen

om forældremyndighed af retten.

Kapitel 5

Børnesagkyndig rådgivning

§ 28. Statsamtet skal tilbyde forældre og børn

børnesagkyndig rådgivning ved uenighed om forældremyndighed og samvær.

Formålet er at hjælpe parterne til at løse konflikten under hensyn til, hvad

der er bedst for barnet.

Stk. 2. Statsamtet kan i andre tilfælde tilbyde

børnesagkyndig rådgivning om forældremyndighed og samvær, hvis der skønnes at

være et særligt behov herfor.

Stk. 3. Statsamtet kan undlade at tilbyde rådgivning

efter stk. 1, hvis det i det enkelte tilfælde findes unødvendigt eller

uhensigtsmæssigt.

Kapitel 6

Sagsbehandling

§ 29. Er et barn fyldt 12 år, skal der, før der

træffes afgørelse i en sag om forældremyndighed eller samvær, finde en

samtale sted med barnet herom. Samtalen kan dog undlades, hvis det må antages

at være til skade for barnet eller uden nogen betydning for sagen.

§ 30. Statsamtet skal indhente erklæring fra den af

forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, inden der træffes

afgørelse efter § 11 eller § 14, stk. 2, medmindre dette kan være til

væsentlig skade for barnet eller medføre uforholdsmæssig forsinkelse af

sagen.

§ 31. Justitsministeren kan fastsætte regler om

statsamternes og domstolenes behandling af sager efter denne lov, herunder

nærmere regler om betingelserne for anmeldelse af aftaler om fælles

forældremyndighed.

Kapitel 7

Internationale aftaler

§ 32. Regeringen kan indgå overenskomst med andre

stater om forholdet mellem dansk rets og fremmed rets regler om

forældremyndighed og samvær. Overenskomsten finder anvendelse her i landet

efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte

regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om

forældremyndighed og samvær.

Kapitel 8

Ikrafttræden m.v.

§ 33. Loven træder i kraft den 1. januar 1996. § 35,

nr. 1 og 2, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Den 1. januar 1996 ophæves kapitel 2 og

§ 35, § 36 og § 37 i lov om umyndighed og værgemål, jf.

lovbekendtgørelse nr. 443 af 3. oktober 1985. I lovens § 72, stk. 1 og

2, udgår »forældremyndighed og samværsret«.

Stk. 3. Er der ikke før den 1. januar 1996 afsagt

endelig dom i en sag efter den hidtil gældende bestemmelse i myndighedslovens

§ 14 eller § 17, anvendes denne lovs § 12 eller § 13.

Stk. 4. Bestemmelserne i lovens § 13 og § 17, stk. 2 og

3, anvendes også på aftaler eller afgørelser om forældremyndighed og samvær,

der er truffet før den 1. januar 1996.

Stk. 5. Bestemmelserne i lovens § 14 anvendes også,

hvis dødsfaldet er indtrådt inden lovens ikrafttræden.

§ 34. I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse

nr. 905 af 10. november 1992, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 209 af 29.

marts 1995, foretages følgende ændring:

I § 450 a, 1. pkt. , ændres »myndighedslovens § 26« til:

»§ 29 i lov om forældremyndighed og samvær«.

§ 35. I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 148 af 8. marts 1991, som ændret ved § 4 i lov nr. 386

af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 13 indsættes som stk. 4 :

»Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om

betaling af udgifter til oversættelse af dokumenter, der er nødvendige i

forbindelse med prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Justitsministeren kan

endvidere fastsætte regler om betaling af udgifter ved medvirken af tolk i

forbindelse med prøvelse af ægteskabsbetingelserne i tilfælde, hvor ingen af

parterne har bopæl her i landet.«

2. I § 20 indsættes som stk. 4 :

»Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om

betaling af udgifter ved medvirken af tolk under vielsen i tilfælde, hvor

ingen af parterne har bopæl her i landet.«

3. I § 46 ændres »myndighedslovens regler« til:

»reglerne i lov om forældremyndighed og samvær«.

§ 36. I lov nr. 372 af 7. juni 1989 om registreret

partnerskab, som ændret ved lov nr. 821 af 19. december 1989, foretages

følgende ændring:

§ 4, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. § 11, 2. pkt., og § 14, stk. 4, i lov om

forældremyndighed og samvær finder ikke anvendelse på det registrerede

partnerskab.«

§ 37. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men

kan dog med undtagelse af § 34 ved kongelig anordning sættes i kraft for

disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske

forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 14.

juni 1995

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Bjørn Westh

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter