Bekendtgørelse af lov om social service
Gældende udgave: LBK nr 641 af 01/07/2026
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 57 afgørelser
Retsinformation 52, Klagenævn (Nævnenes Hus) 3, Datatilsynet 2
- § 97 13
- § 98 10
- § 102 8
- § 40 8
- § 28 8
- § 71 7
- § 84 6
- § 49 4
- § 38 4
- § 99 4
- § 29 4
- § 110 3
- § 57 3
- § 56 3
- § 46 3
De nyeste afgørelser
- Landsskatteretskendelse vedr. beregningsgrundlag for standardfradrag for dagplejer Retsinformation · 7. juni 2005
- Nr. 369, november 2005 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. maj 2005
- Nr. 369, november 2005 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER - Socialpædagogisk opholdssted i ejendom udlagt til boligformål Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. maj 2005
- Nr. 369, november 2005 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER - Socialpædagogisk opholdssted i ejendom udlagt til boligformål Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. maj 2005
- Vedrørende behandling af oplysninger hos Projekt Janus Datatilsynet · 18. marts 2005
- Beregning af transportgodtgørelse ved § 38-undersøgelse kan ikke påklages til det sociale nævn - af specialkonsulent Marie Høeg (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 1, februar 2005) Retsinformation · 28. februar 2005
- Ny antagelsespraksis i Ankestyrelsen - af fuldmægtig Birgitte Bjerg Pedersen (Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4, november 2004) Retsinformation · 25. januar 2005
- Personer med insulinkrævende diabetes - omfattet af persongruppen for merudgifter - af fuldmægtig Helle Østergaard Stisen (Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4, november 2004) Retsinformation · 25. januar 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. lønsumsafgift i selvejende institution Retsinformation · 6. december 2004
- Ekspropriationskommissionen vedrørende anlægget af motorvej mellem Odense og Svendborg (Rute 9) Retsinformation · 22. september 2004
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om social service
Herved bekendtgøres lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000, med de ændringer der følger af
lov nr. 1253 af 20. december 2000 (§ 10), lov nr. 1303 af 20. december
2000, lov nr. 1307 af 20. december 2000, lov nr. 1315 af 20. december 2000
(§ 2), lov nr. 115 af 19. februar 2001, lov nr. 469 af 7. juni 2001
(§ 2), lov nr. 489 af 7. juni 2001 (§ 1) og lov nr. 490 af 7. juni
2001 (§ 1). Den bekendtgjorte lovtekst indeholder ikke de ændringer, der
følger af lov n
r. 285 af 25. april 2001 (§ 2)
)
1)
,
da disse ændringer først træder i kraft den 1. januar 2003.
Afsnit I
Indledning
Kapitel 1
Formål
§ 1.
Formålet med denne lov er
1)
at tilbyde rådgivning
og støtte for at forebygge sociale problemer,
2)
at tilbyde en række
almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og
3)
at tilgodese behov,
der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale
problemer.
Læs alt
Stk. 2.
Formålet med
hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig
selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
Stk. 3.
Hjælpen efter
denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen
tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i
samarbejde med den enkelte.
Lovens område
§ 2.
Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne
lov.
Stk. 2.
Socialministeren
fastsætter regler om betingelserne for i særlige tilfælde at få hjælp efter
denne lov under midlertidige ophold i udlandet.
Stk. 3.
Der kan ved
aftale med andre stater eller internationale organisationer gives kommunen og
amtskommunen mulighed for at yde hjælp til behandling eller pleje m.v. af
længere varighed her i landet til personer, som har særlig tilknytning til
landet, men som på ansøgningstidspunktet ikke har ophold her i landet. Det
samme gælder til herboende personers behandling eller pleje m.v., når de
tager
ophold i et andet land, hvortil de pågældende har særlig tilknytning.
Kapitel 2
Rådgivning
§ 3.
Kommunen sørger for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning.
Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe
borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder og på længere sigt sætte denne i
stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp. Rådgivning skal kunne
gives som et anonymt og åbent tilbud. Rådgivningen kan gives særskilt eller i
forbindelse med anden hjælp efter denne eller anden lovgivning.
Stk. 2.
Kommunen skal i
forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte har behov for
anden form for hjælp efter denne eller anden lovgivning.
Afsnit II
Børn og unge
Kapitel 3
Generelle bestemmelser
§ 4.
Kommunen og amtskommunen sørger for, at de opgaver og tilbud, der omfatter
børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en
sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og
selvstændighed.
Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og
ved den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte.
Stk. 2.
Kommunen og
amtskommunen sørger for, at den indsats, der iværksættes efter denne lov over
for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et
andet særligt behov for støtte, sættes i sammenhæng med den indsats, der
iværksættes over for de samme børn og unge efter anden lovgivning.
Rådgivning
§ 5.
Kommunen sørger for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk
sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret
rådgivning
til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunen er forpligtet til ved
opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af
særlige forhold må antages at have behov for det.
Stk. 2.
Såvel forældre
som børn og unge, der alene søger rådgivning, skal kunne modtage denne
anonymt
og som et åbent tilbud.
Tilsyn
§ 6.
Kommunen fører tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år i
kommunen lever, jf. § 33.
Kapitel 4
Dagtilbud til børn
§ 7.
Kommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud til
børn, jf. dog § 16, med henblik på at give pædagogiske, sociale og
pasningsmæssige tilbud. Kommunen har det overordnede ansvar for dagtilbudene.
Stk. 2.
Dagtilbudene kan
etableres som daginstitutioner, dagpleje og puljeordninger. Tilrettelæggelse
af
dagtilbudene skal fastlægges i overensstemmelse med § 4.
Formål
§ 8.
Kommunen fastsætter mål og rammer for dagtilbudenes arbejde som en integreret
del både af kommunens samlede generelle tilbud til børn og af den
forebyggende
og støttende indsats over for børn, herunder børn med nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller med andet behov for støtte.
Stk. 2.
Dagtilbudene
skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og støtte det enkelte barns
tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at
styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og at bidrage til, at
børn får en god og tryg opvækst.
Stk. 3.
Dagtilbudene
skal give muligheder for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at
stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, samt give
barnet
rum til at lege og lære og til fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for
udforskning
af omgivelserne.
Stk. 4.
Dagtilbudene
skal give børn mulighed for medbestemmelse og medansvar og som led heri
bidrage
til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende
fællesskaber.
Stk. 5.
Dagtilbudene
skal medvirke til at give børn forståelse for kulturelle værdier og for
samspillet med naturen.
Daginstitutioner
§ 9.
Daginstitutioner kan drives af en eller flere kommuner eller som selvejende
institutioner efter aftale med kommunen.
Kommunal dagpleje
§ 10.
Kommunen kan tilbyde pladser til børn i kommunal dagpleje etableret i private
hjem og andre lokaler i børnenes hjemlige miljø, der forud er godkendt af
kommunen til dette formål. Der kan i den enkelte dagpleje modtages op til 5
børn. Varetages dagplejen af flere personer, kan kommunen beslutte, at der i
dagplejen kan modtages op til 10 børn.
Stk. 2.
Kommunen kan
beslutte, at dagplejerens egne børn under 3 år kan indgå i det antal børn,
dagplejeren modtager betaling for. Kommunens afgørelse herom kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Puljeordninger
§ 11.
Kommunen kan til puljeordninger til børn yde et tilskud pr. barn.
Stk. 2.
Kommunen indgår
aftale med puljeordningen om drift af ordningen.
Optagelse
§ 12.
Kommunen træffer afgørelse om optagelse i et dagtilbud. Afgørelsen kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed. Kommunen kan bestemme, at
selvejende daginstitutioner efter § 9 og puljeordninger efter § 11
ikke er omfattet af 1. pkt.
Stk. 2.
Anvisning af
pladser sker efter anciennitet. I kommuner med pasningsgaranti svarende til
eller gunstigere end § 15 a anses anciennitetsprincippet for opfyldt ved
anvisning af pladser indtil barnets skolestart.
Stk. 3.
Anvisning efter
anciennitet kan dog fraviges, hvis et barn af sociale eller pædagogiske
grunde
har et særligt behov for en plads i et dagtilbud.
Stk. 4.
I andre særlige
tilfælde, hvor der er et akut behov for en plads i et dagtilbud, vil
anvisning
efter anciennitet kunne fraviges i begrænset omfang.
Stk. 5.
Kommunen kan
hverken permanent eller midlertidigt opsige et barn af et dagtilbud, fordi en
eller begge forældre bliver ledige.
Forældrebestyrelser i kommunale dagtilbud
§ 13.
Ved alle kommunale daginstitutioner og den kommunale dagpleje oprettes en
bestyrelse med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne i dagtilbudene
skal
være repræsenteret i bestyrelsen. Kommunen kan beslutte, at
medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.
Stk. 2.
Forældrebestyrelsen i daginstitutionen fastsætter principper for
institutionens
arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for hver enkelt institution
inden
for de af kommunen fastsatte mål og rammer. Forældrebestyrelsen har
indstillingsret til kommunen i forbindelse med ansættelse af personale i
daginstitutionen. Forældrebestyrelsen i den kommunale dagpleje fastsætter
overordnede principper for dagplejens arbejde og for anvendelsen af en
budgetramme for dagplejen inden for de af kommunen fastsatte mål og rammer.
Stk. 3.
Dagtilbudets
leder har den administrative og pædagogiske ledelse af tilbudet og er
ansvarlig
for tilbudets arbejde over for forældrebestyrelsen og kommunen.
Stk. 4.
Kommunen kan
ikke til en forældrebestyrelse overlade
1)
opgaver med at føre
tilsyn efter § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale
område, og
2)
beføjelser, der
følger af kommunens bevillings- og arbejdsgiverkompetence.
Stk. 5.
Kommunen
fastsætter efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelserne vedtægter for
styrelsen af de kommunale dagtilbud.
Forældrebestyrelser i selvejende daginstitutioner
§ 14.
Ved alle selvejende daginstitutioner for børn skal der oprettes en
forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre og med repræsentation af
institutionens medarbejdere. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor den
selvejende institutions bestyrelse består af et flertal af valgte forældre.
Den
selvejende daginstitutions bestyrelse udarbejder efter indhentet udtalelse
fra
en forældrebestyrelse en vedtægt for styrelsen af institutionen. Vedtægten
godkendes af kommunen.
Stk. 2.
I selvejende
daginstitutioner, hvor der oprettes en forældrebestyrelse, skal det
fastlægges
i vedtægten, at forældrebestyrelsen fastsætter principper for institutionens
arbejde og for anvendelse af en budgetramme for institutionen samt har
indstillingsret i forbindelse med ansættelse af personale i institutionen.
Forældrebestyrelsen varetager sine opgaver inden for de af kommunen fastsatte
mål og rammer og det i vedtægten fastsatte formål og idegrundlag.
Stk. 3.
Lederen af den
selvejende daginstitution har den administrative og pædagogiske ledelse af
institutionen
og er ansvarlig for daginstitutionens arbejde over for forældrebestyrelsen og
for bestyrelsen for den selvejende institution.
Stk. 4.
Begrænsningerne
i § 13, stk. 4, om, at visse beføjelser ikke kan overlades til en
forældrebestyrelse, gælder også i forhold til en forældrebestyrelse i
selvejende daginstitutioner.
Betaling
§ 15.
Forældrene betaler for opholdet i dagtilbudet med et beløb, der svarer til 30
pct. af de budgetterede udgifter ved ophold i dagtilbudet, bortset fra
ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse, jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
Kommunen afgør,
om betalingen skal beregnes på grundlag af udgifterne ved driften af den
enkelte daginstitution eller på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved
driften af daginstitutioner af samme type i kommunen. Betalingen for ophold i
ordninger efter § 11 beregnes dog på grundlag af udgifterne ved driften
af
den enkelte ordning, jf. § 144, stk. 3.
Stk. 3.
For den
kommunale dagpleje beregnes betalingen på grundlag af de gennemsnitlige
udgifter ved opholdet i den kommunale dagpleje.
Stk. 4.
Socialministeren
fastsætter nærmere regler om betalingen efter stk. 1 og kan herunder
bestemme,
at der skal ske nedsættelse eller bortfald af betalingen under hensyn til
forældrenes økonomiske forhold og børnenes særlige behov for ophold i
dagtilbud.
Stk. 5.
Betalingen
fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af dagtilbudenes
budgetter.
Dette gælder dog ikke for puljeordninger, jf. § 11.
§ 15 a.
Kommuner, som tilbyder en pasningsgaranti i dagtilbud efter §§ 9-11, kan
ud over forældrebetalingen efter § 15, stk. 1, opkræve en særlig
forhøjet
forældrebetaling for ophold i dagtilbud. Den forhøjede betaling udgør højst 1
pct. i år 2000, 2 pct. i år 2001 og 3 pct. i år 2002 og de følgende år af de
budgetterede udgifter efter § 15, stk. 1.
Stk. 2.
Pasningsgarantien indebærer, at kommunen har pligt til at anvise plads i et
dagtilbud, jf. §§ 9-11, til alle børn i aldersgruppen over 26 uger og
indtil barnets skolestart. Socialministeren fastsætter nærmere regler om
pasningsgarantien, herunder om frister for anvisning af plads og om særlig
forhøjet forældrebetaling.
Stk. 3.
Hvis kommunen
ikke kan anvise en plads i et dagtilbud fra den dato, hvor barnet efter de
regler, der er fastsat efter stk. 2, skal anvises en plads, betragtes det som
brud på pasningsgarantien. Kommunen har herefter pligt til med virkning fra
den
1. i den følgende måned at ophøre med at opkræve den forhøjede betaling efter
stk. 1.
Stk. 4.
I ganske særlige
og enkeltstående tilfælde, hvor kommunen ikke kan tilbyde en plads inden for
fristerne, kan kommunen uanset stk. 3 fortsat opkræve den forhøjede
forældrebetaling, hvis kommunen inden for yderligere én måned kan anvise en
plads til barnet.
Særlige dagtilbud
§ 16.
Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige
dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der
ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud, jf. §§ 7
og 8.
Stk. 2.
Tilbud efter
stk. 1 kan oprettes og drives af en amtskommune, af en kommune efter aftale
med
amtskommunen eller af en selvejende institution, som amtskommunen indgår
aftale
med.
Stk. 3.
Socialministeren
fastsætter regler om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud.
§ 17.
Amtskommunen træffer afgørelse om optagelse i et særligt dagtilbud efter
indstilling fra opholdskommunen, jf. § 131 b.
§ 18.
Forældrene betaler for opholdet i de særlige dagtilbud efter regler, der
fastsættes af socialministeren.
Kapitel 5
Klubtilbud og andre socialpædagogiske
fritidstilbud
til større børn og unge
§ 19.
Kommunen sørger for, at der er de nødvendige klubtilbud og andre
socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, jf. dog § 23.
Stk. 2.
Tilbudene skal i
samarbejde med de større børn og unge skabe aktiviteter og samværsformer, der
fremmer den enkeltes alsidige udvikling og selvstændighed samt evne til at
indgå i et forpligtende fællesskab.
Stk. 3.
Tilbudene indgår
som led i kommunens generelle fritidstilbud til børn og unge og skal efter
kommunens beslutning også kunne rette sit arbejde mod børn og unge med behov
for støtte.
Stk. 4.
Kommunen
fastsætter mål og rammer for tilbudenes arbejde som en integreret del af
kommunens samlede fritidsmæssige, forebyggende og støttende indsats over for
børn og unge.
Stk. 5.
Kommunen
fastsætter retningslinjer, der sikrer børn og unge indflydelse på indholdet i
det enkelte tilbud. Kommunen kan beslutte, at reglerne om
forældrebestyrelser,
jf. §§ 13 og 14, finder anvendelse på visse tilbud.
§ 20.
Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud kan oprettes og drives af en
eller flere kommuner eller som selvejende institutioner med aftale med
kommunen. Kommunen kan til private klubordninger for større børn og unge yde
et
tilskud pr. barn eller ung.
Optagelse og udmeldelse
§ 21.
Kommunen træffer afgørelse om optagelse i og udmeldelse af klubber og andre
socialpædagogiske fritidstilbud. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 2.
Kommunen kan for
selvejende institutioner og private klubordninger efter § 20 bestemme,
at
lederen af den enkelte ordning træffer afgørelse om optagelse og udmeldelse
efter retningslinjer fastsat af kommunen.
Betaling
§ 22.
Kommunen fastsætter betaling for deltagelse i klubber og andre
socialpædagogiske fritidstilbud og kan beslutte, at der ikke skal ydes
betaling
for deltagelse i enkelte tilbud eller typer af tilbud. Betalingen kan højst
udgøre 20 pct. af udgifterne ved driften af det enkelte tilbud eller af de
gennemsnitlige
udgifter ved driften af samme type af tilbud i kommunen, som disse opgøres
efter § 15, stk. 1. For private klubordninger, jf. § 20, 2. pkt.,
beregnes betalingen på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte
ordning.
Stk. 2.
Socialministeren
fastsætter nærmere regler om betalingen efter stk. 1 og kan bestemme, at der
kan opkræves særskilt betaling for materialeforbrug og forplejning.
Socialministeren kan endvidere fastsætte, at der skal ske nedsættelse eller
bortfald af betaling under hensyn til forældrenes økonomiske forhold og
barnets
eller den unges særlige behov for deltagelse i tilbudet.
Særlige klubtilbud
§ 23.
Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige
klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt
nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte,
behandling
m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de i § 19 nævnte
tilbud.
Stk. 2.
Tilbud efter
stk. 1 kan oprettes og drives af en amtskommune, en kommune efter aftale med
amtskommunen eller af en selvejende institution, som amtskommunen indgår
aftale
med.
§ 24.
Amtskommunen træffer afgørelse om optagelse i et særligt klubtilbud efter
indstilling fra opholdskommunen, jf. § 131 b.
§ 25.
Forældrene betaler for opholdet i de særlige klubtilbud efter regler, der
fastsættes af socialministeren.
Kapitel 6
Økonomiske tilskud m.v.
Tilskud til forældre, der vælger privat pasning
§ 26.
Kommunen kan beslutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil
det
tidspunkt, hvor børn almindeligvis optages i børnehaveklasse, mulighed for at
vælge et økonomisk tilskud til brug for en privat pasningsordning i stedet
for
at benytte en plads i et dagtilbud, jf. § 7, stk. 1. Kommunen kan
beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i en bestemt del af
aldersgruppen.
Stk. 2.
Tilskud efter
stk. 1 kan ydes fra det tidspunkt, hvor barnet optages i et dagtilbud, jf.
§ 7, stk. 1. Der kan maksimalt udbetales tre tilskud til samme husstand.
Stk. 3.
Hvis kommunen i
forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter § 40 anser
det for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud, kan kommunen
beslutte, at forældrene ikke kan få tilskud efter stk. 1.
Stk. 4.
Kommunen
fastsætter størrelsen af tilskuddet efter stk. 1. Tilskuddet fastsættes ens
for
alle børn inden for samme aldersgruppe. Tilskuddet kan højst udgøre 70 pct.
af
forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning, dog
maksimalt 85 pct. af den billigste nettoudgift pr. plads i et dagtilbud til
samme aldersgruppe i kommunen.
Stk. 5.
Tilskuddet efter
stk. 1 udbetales første gang for den måned, hvor den private pasning
påbegyndes. Tilskuddet udbetales sidste gang for den måned, i hvilken retten
til tilskuddet ophører.
Stk. 6.
Kommunen
fastsætter retningslinjer for optagelse af børn i et dagtilbud, når
tilskuddet
til privat pasning bortfalder.
Stk. 7.
Tilskuddet efter
stk. 1 indgår ikke ved beregning af ydelser efter den sociale lovgivning
eller
lovgivningen om uddannelsesstøtte.
Stk. 8.
Kommunen
godkender aftalen mellem forældrene og den private pasningsordning og fører
løbende tilsyn med ordningen.
Tilskud til forældre med børnepasningsorlov
§ 27.
Kommunen kan beslutte at give et supplerende tilskud til forældre, der
modtager
orlovsydelse til børnepasning, jf. lov om børnepasningsorlov. Kommunen kan
beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i en bestemt
aldersgruppe.
Stk. 2.
Kommunen
fastsætter størrelsen af tilskuddene, der maksimalt kan udgøre 35.000 kr.
årligt. Tilskuddene kan fastsættes, så de varierer med barnets alder.
Stk. 3.
For beskæftigede
orlovshavere kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige 80 pct.
af den hidtidige indtægt. For beskæftigede dagpengeberettigede orlovshavere
skal tilskuddet og orlovsydelsen dog tilsammen mindst udgøre et beløb
svarende
til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren ville være berettiget til
ved
fuld ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., medmindre tilskuddet hermed overstiger
størrelsen af det tilskud, der er fastsat af kommunen, jf. stk. 2.
Stk. 4.
For ledige
orlovshavere kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et
beløb
svarende til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren var berettiget til
ved fuld ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 5.
For ledige
orlovshavere, hvis grundlag for orlovsydelse er modtagelse af kontanthjælp,
kan
tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til
den
kontanthjælp, som orlovshaveren ville være berettiget til efter § 25 i
lov
om aktiv socialpolitik.
Stk. 6.
Tilskuddet
udbetales af kommunen mod dokumentation for modtagelse af orlovsydelse til
børnepasning.
§ 27 a.
Kommunen giver et særligt supplerende tilskud til enlige
forældre, der
1)
er beskæftigede
som lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende,
2)
har børn i alderen
fra 24 uger og indtil det fyldte 5. år, som kommunen ikke kan anvise plads i
et
dagtilbud, jf. § 7, stk. 1, og
3)
vælger børnepasningsorlov
med orlovsydelse, jf. lov om børnepasningsorlov.
Stk. 2.
Der kan
alene udbetales særligt supplerende tilskud til den af forældrene, barnet bor
mest hos. Hvis et barn bor lige meget hos begge forældre, udbetales særligt
supplerende tilskud alene til den af forældrene, hvor barnet er tilmeldt
folkeregistret.
Stk. 3.
Det særligt
supplerende tilskud efter stk. 1 udgør forskellen mellem orlovsydelsen
og
kontanthjælpens forsørgersats, jf. lov om aktiv socialpolitik § 25.
Stk. 4.
Det
særligt supplerende tilskud og orlovsydelsen tilsammen kan ikke overstige 80
pct. af den hidtidige indtægt.
Stk. 5.
Hvis
kommunen efter § 27 giver et supplerende tilskud, der er højere end
eller
lig med tilskud efter stk. 1, udbetales alene tilskud efter § 27.
Hvis det særligt supplerende tilskud efter stk. 1 er højere end tilskud
efter § 27, udbetales alene tilskud efter stk. 1.
Stk. 6.
Tilskuddet udbetales af kommunen mod dokumentation for, at modtageren
modtager
orlovsydelse til børnepasning.
Merudgiftsydelse
§ 28.
Kommunen yder dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af
et
barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en
forudsætning, at merudgifterne er en følge af den nedsatte funktionsevne.
Stk. 2.
Til dækning af
merudgifter beregnes en merudgiftsydelse, der fastsættes med udgangspunkt i
et
månedligt standardbeløb på 2.000 kr. Ydelsen beregnes på grundlag af det
konkrete behov og udbetales med én eller flere ottendedele af
standardbeløbet.
Merudgiftsydelsen kan tildeles med mere end ét standardbeløb.
Stk. 3.
Merudgiftsydelsen udgør mindst 1/8 af standardbeløbet nævnt i stk. 2. Der
skal
sandsynliggøres merudgifter svarende til 12 gange 1/8 af standardbeløbet
inden
for et år, før merudgiftsydelsen kan komme til udbetaling.
Stk. 4.
Hjælpen efter
stk. 1 er betinget af, at kommunens anvisninger med hensyn til pasning m.v.
følges.
Stk. 5.
Socialministeren
kan fastsætte nærmere regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til og
betingelserne herfor.
Tabt arbejdsfortjeneste
§ 29.
Kommunen yder hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der
i
hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig
lidelse.
Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig følge af den nedsatte
funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt,
at det er moderen eller faderen, der passer det. Ydelsen fastsættes på
baggrund
af den tidligere bruttoindtægt.
Stk. 2.
Socialministeren
fastsætter nærmere regler om beregning og regulering af tabt
arbejdsfortjeneste
efter stk. 1.
Kapitel 7
Personlig hjælp og ledsagelse
§ 30.
Bestemmelserne i § 71 om personlig hjælp og pleje m.v. finder
tilsvarende
anvendelse, når der er behov for personlig hjælp og pleje m.v. vedrørende
børn.
§ 31.
Kommunen kan efter en konkret vurdering tilbyde op til 15 timers ledsagelse
om
måneden til unge mellem 16 og 18 år, som på grund af betydelig og varigt
nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan færdes alene.
Kapitel 8
Særlig støtte til børn og unge
Formål
§ 32.
Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for
dette, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så
de
på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder
for
personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.
Stk. 2.
Støtten må ydes
tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge
så
vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten må i
hvert
enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte
barns eller den enkelte unges og familiens forhold.
Stk. 3.
Barnets eller
den unges synspunkter skal altid inddrages og tillægges passende vægt i
overensstemmelse med alder og modenhed.
Stk. 4.
Barnets eller
den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien
og
med dennes medvirken. Hvor dette ikke er muligt, må foranstaltningens
baggrund,
formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren, barnet
eller
den unge.
Stk. 5.
Ved anvendelse
af bestemmelserne i dette kapitel skal der lægges afgørende vægt på, at
støtten
ydes ud fra barnets eller den unges bedste, herunder skal der lægges vægt på
at
give barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i
opvæksten.
Tilsyn
§ 33.
Kommunen fører sit tilsyn, jf. § 6, på en sådan måde, at kommunen så
tidligt som muligt kan få kendskab til tilfælde, hvor der må antages at være
behov for særlig støtte til et barn eller en ung under 18 år.
Tværkommunal underretningspligt
§ 33 a.
Hvis en familie med et eller flere børn under 18 år flytter fra én kommune
til
en anden kommune og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn har
behov for særlig støtte, skal fraflytningskommunen underrette
tilflytningskommunen herom.
Amtskommunal rådgivning
§ 34.
Amtskommunen tilbyder gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn
og
unge med adfærdsvanskeligheder eller betydelig nedsat fysisk og psykisk
funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med
andre amtskommuner.
Enkeltpersoners underretningspligt m.v.
§ 35.
Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver
offentlig
tjeneste eller hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af
tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at
et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.
Stk. 2.
Socialministeren
kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der
under udøvelse af deres erhverv får kendskab til forhold, som bevirker, at
der
kan være anledning til foranstaltninger efter denne lov.
Stk. 3.
Socialministeren
kan fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller
hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af deres tjeneste
eller hverv får kendskab til en gravid kvinde med alvorlige
misbrugsproblemer,
der giver formodning om, at der er behov for støtte. Socialministeren kan
fastsætte tilsvarende regler for andre grupper, der under udøvelsen af deres
erhverv får kendskab til sådanne forhold.
Stk. 4.
Socialministeren
kan fastsætte regler, hvorefter
1)
praktiserende læger,
speciallæger og andre, der virker inden for social- og sundhedsvæsenet, kan
videregive oplysninger om børn og unge under 18 år med nedsat synsfunktion
til
Statens Øjenklinik, for at klinikken kan varetage sine behandlingsmæssige og
administrative
aktiviteter, og
2)
Statens Øjenklinik
kan videregive de i nr. 1 nævnte oplysninger til social-, sundheds- og
undervisningsmyndigheder for at sikre, at nødvendige foranstaltninger til
afhjælpning af nedsat synsfunktion kan iværksættes.
§ 36.
Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres
eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende
behandling
eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare,
har
pligt til at underrette kommunen.
§ 37.
Hvis ingen har forældremyndigheden over et barn eller en ung, skal kommunen i
fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af
forældremyndigheden.
Undersøgelser
§ 37 a.
For at tilgodese børn og unge med behov for særlig støtte opretter kommunen
en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at støtten ydes tidligt og
sammenhængende, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til
lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og anden sagkundskab.
Stk. 2.
Et af gruppens
medlemmer udpeges som ansvarlig for at koordinere indsatsen over for det
enkelte barn og den enkelte unge.
§ 38.
Må
det antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på
grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunen sørge for,
at
barnets eller den unges forhold undersøges. Afgørelse herom træffes i
forståelse med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år,
jf. dog § 39. Kommunen skal som led i denne undersøgelse inddrage de
fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens
forhold. Dette kan ske ved at inddrage sundhedsplejerske, pædagoger,
psykologer, lærere eller andre, jf. § 37 a. Hvis det er nødvendigt,
skal kommunen lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller en
psykolog.
Stk. 2.
En undersøgelse
skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at
iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør
være. Der skal være oplysning om, hvordan forældremyndighedens indehaver og
barnet eller den unge stiller sig til foranstaltninger, og om de forhold i
familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare
vanskelighederne.
Stk. 3.
Undersøgelsen må
ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger, og skal i øvrigt
gennemføres
så skånsomt, som forholdene tillader.
§ 39.
Når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for
alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan børn og
ungeudvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der
er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre undersøgelsen under ophold på en
institution eller indlæggelse på sygehus, herunder psykiatrisk afdeling. En
sådan undersøgelse skal være afsluttet inden 2 måneder efter børn og
ungeudvalgets afgørelse.
Stk. 2.
En afgørelse
efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når
betingelserne herfor er opfyldt.
Foranstaltninger
§ 40.
Kommunen kan træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 2, når det må
anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs
særlige behov for støtte. Blandt de i stk. 2 nævnte foranstaltninger vælges
den
eller de mindst indgribende formålstjenlige foranstaltninger. Afgørelsen
træffes med samtykke fra forældremyndighedens indehaver, jf. dog § 41.
En
afgørelse efter stk. 2, nr. 11, kræver tillige samtykke fra den unge, der er
fyldt 15 år.
Stk. 2.
Kommunen kan
beslutte
1)
at yde
konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold og kan
herunder
bestemme, at barnet eller den unge skal søge et dagtilbud, en ungdomsklub, et
uddannelsessted eller lignende,
2)
at yde praktisk, pædagogisk eller anden
støtte i hjemmet,
3)
at yde familiebehandling eller lignende
støtte,
4)
at tilbyde døgnophold, jf. § 40 b, for
både forældremyndighedens indehaver, barnet eller den unge og andre medlemmer
af familien på en døgninstitution, i en plejefamilie, på et andet godkendt
opholdssted eller i et botilbud godkendt af amtskommunen efter reglerne i
§ 94 a,
5)
at tilbyde en aflastningsordning, jf.
§ 40 b, på en døgninstitution, i en plejefamilie eller på et godkendt
opholdssted,
6)
at udpege en personlig rådgiver for barnet
eller den unge,
7)
at udpege en fast kontaktperson for barnet
eller den unge og for hele familien,
8)
at yde økonomisk støtte til udgifter, der
følger af foranstaltninger nævnt i nr. 1-5, når forældremyndighedsindehaveren
ikke selv har midler dertil,
9)
at yde økonomisk støtte til udgifter, der
bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, at en hjemgivelse
kan
fremskyndes, eller at støtten i væsentlig grad kan bidrage til en stabil
kontakt mellem forældre og børn under et eller flere børns anbringelse uden
for
hjemmet,
10)
at yde økonomisk støtte til ophold på kost-
eller efterskole, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har midler
dertil, og
11)
at anbringe barnet eller den unge uden for
hjemmet, på en døgninstitution, i en plejefamilie eller på et godkendt
opholdssted, som må anses for egnet til at imødekomme barnets eller den unges
særlige behov, jf. §§ 40 b, 49 og 51.
12)
At formidle et praktiktilbud
hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse
udbetale en godtgørelse til den unge.
Stk. 3.
Hvis kommunen
ønsker, at amtskommunen efter § 131 a medfinansierer udgifter ved
foranstaltninger efter § 40, stk. 2, skal kommunen følge fremgangsmåden
i
§ 131 b.
§ 40 a.
Kommunen tilbyder forældremyndighedens indehaver en støtteperson i
forbindelse
med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. § 40, stk.
2, nr. 11, og §§ 42 og 42 a.
§ 40 b.
Under et døgnophold efter § 40, stk. 2, nr. 4, 5 og 11, og efter
§ 62
a, stk. 3, nr. 1 og 4, modtager barnet eller den unge omsorg, personlig
støtte,
socialpædagogisk rådgivning og behandling. Ved særlige behov kan der
endvidere
foretages undersøgelser og observation samt ydes terapi eller anden
behandling.
Stk. 2.
Et
aflastningsophold, som ydes under et døgnophold, indgår som en ydelse efter
stk. 1.
Stk. 3.
Hjælp efter stk.
1 vil kunne ydes af det sted, hvor barnet eller den unge har døgnophold,
eller
på anden måde.
Stk. 4.
Socialministeren
kan efter forhandling med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i
Danmark fastsætte regler om, hvilke ydelser der indgår i døgnophold.
§ 41.
Afgørelse efter § 40, stk. 2, nr. 1, 6 og 7, jf. § 40, stk. 1, kan
træffes, selv om forældremyndighedens indehaver ikke ønsker foranstaltningen
iværksat, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til
barnets eller den unges særlige behov for støtte, og når formålet med
foranstaltningen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke.
Afgørelse herom skal træffes i et møde i det personsagsudvalg, der efter
§ 17 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
varetager det pågældende sagsområde. I kommuner med magistratsordning træffes
afgørelsen af vedkommende magistratsmedlem.
Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke
§ 42.
Er
der en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling
lider alvorlig skade på grund af
1)
utilstrækkelig omsorg
for eller behandling af barnet eller den unge,
2)
vold eller andre
alvorlige overgreb,
3)
misbrugsproblemer,
kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den
unge eller
4)
andre adfærds eller
tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge,
kan børn og unge- udvalget uden samtykke fra forældremyndighedens
indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet
eller
den unge anbringes uden for hjemmet, jf. § 40, stk. 2, nr. 11. Der kan
kun
træffes en afgørelse efter 1. pkt., når der er begrundet formodning for, at
problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i
hjemmet.
Stk. 2.
Når hensynet til
barnet eller den unge på afgørende måde taler for det, kan børn og
ungeudvalget
beslutte, at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet efter stk.
1, selv om forældremyndighedens indehaver og den unge giver samtykke til
anbringelse
efter § 40, stk. 2, nr. 11.
Stk. 3.
Såfremt en ung,
der er fyldt 15 år, erklærer sig enig i anbringelsen, kan børn og unge-
udvalget uanset betingelserne i stk. 1 træffe afgørelse om at anbringe den
unge
uden for hjemmet, jf. § 40, stk. 2, nr. 11, når anbringelsen må anses
for
at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges særlige behov og
problemerne ikke kan løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet.
Stk. 4.
Afgørelser efter
stk. 1-3 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når betingelserne
herfor er opfyldt.
§ 42 a.
Er et barn eller en ung med samtykke fra forældremyndighedens indehaver og
den unge, der er fyldt 15 år, anbragt uden for hjemmet, og tilbagekaldes
samtykket, kan børn og unge-udvalget beslutte, at barnet eller den unge i op
til 3 måneder fra tilbagekaldelsen af samtykket ikke skal kunne hjemtages,
uanset at betingelserne i § 42 ikke er opfyldt. En sådan beslutning om
en
hjemtagelsesperiode kan træffes, hvis det må antages, at en øjeblikkelig
hjemtagelse kan skade barnet eller den unge.
Stk. 2.
En afgørelse
efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når
betingelserne herfor er opfyldt.
§ 43.
Hvis barnet eller den unge ikke har været anbragt uden for hjemmet inden for
det seneste år før datoen for den aktuelle anbringelse, forudsætter
opretholdelse af en foranstaltning efter § 42 ud over et år fra børn og
unge-udvalgets afgørelse fornyet afgørelse i udvalget.
Stk. 2.
Hvis barnet
eller den unge har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år
før
datoen for den aktuelle anbringelse, forudsætter opretholdelse af en
foranstaltning efter § 42 ud over 2 år fra børn og unge-udvalgets
afgørelse fornyet afgørelse i udvalget.
Stk. 3.
Er sagen efter
stk. 1 og 2 indbragt for Ankestyrelsen eller forelagt landsretten eller
Højesteret, regnes fristen fra den endelige afgørelse eller dom. Uanset
bestemmelsen i stk. 1 og 2 kan børn og unge-udvalget, Ankestyrelsen eller
retten fastsætte en kortere frist for fornyet behandling i udvalget.
Stk. 4.
Børn og
unge-udvalget kan ved afgørelser efter § 42 undtagelsesvis fastsætte en
længere frist end nævnt i stk. 1-3, når de forhold, der ligger til grund for
afgørelsen, med overvejende sandsynlighed må antages at vedvare ud over
fristen. Samme beføjelser har Ankestyrelsen og retten.
Stk. 5.
Stk. 1-4 finder
tilsvarende anvendelse ved afgørelser, som Ankestyrelsen træffer efter
§ 47, stk. 3.
Lægelig undersøgelse og behandling uden samtykke
§ 44.
Hvis forældremyndighedsindehaveren undlader at lade et barn eller en ung
undersøge eller behandle for en livstruende sygdom eller en sygdom, der
udsætter barnet eller den unge for betydelig og varigt nedsat funktionsevne,
kan børn og ungeudvalget træffe afgørelse om at gennemføre undersøgelsen
eller
behandlingen.
Stk. 2.
En afgørelse
efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når
betingelserne herfor er opfyldt.
Foreløbige afgørelser
§ 45.
Afgørelser efter §§ 39, 42, 42 a, 44, § 57, stk. 3, § 64,
stk. 4, og § 108, stk. 2, som af hensyn til barnets eller den unges
øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i børn og unge-
udvalget, kan træffes foreløbigt af formanden eller i dennes fravær
næstformanden for børn og ungeudvalget.
Stk. 2.
Forældremyndighedens indehaver og eventuelle andre parter, jf. § 60,
skal
inden 24 timer efter iværksættelsen af en foreløbig afgørelse have skriftlig
meddelelse om afgørelsen samt en begrundelse for afgørelsen. Meddelelsen skal
tillige indeholde oplysning om retten til efter forvaltningsloven at se
sagens
akter og til at udtale sig om sagen samt om retten til vederlagsfri
advokatbistand.
Stk. 3.
En foreløbig
afgørelse efter stk. 1 skal snarest muligt og senest inden 7 dage efter
iværksættelsen
af afgørelsen forelægges børn og ungeudvalget til godkendelse, uanset om
foranstaltningen er ophørt.
Stk. 4.
En afgørelse,
der er godkendt efter stk. 3, har gyldighed i 1 måned. En afgørelse
vedrørende
§ 39 har gyldighed, indtil undersøgelsen er afsluttet, dog højst 2
måneder
regnet fra den foreløbige afgørelse efter stk. 1. En afgørelse vedrørende
§ 42 a
har gyldighed for hjemtagelsesperioden, dog højst 3 måneder regnet fra
tilbagekaldelsen af samtykket. En afgørelse vedrørende § 64, stk. 4, har
gyldighed, indtil der træffes en ny afgørelse om flytning eller hjemtagelse.
Stk. 5.
Chefen for Den
Sociale Ankestyrelse har samme beføjelser som formanden for børn og
unge-udvalget, jf. stk. 1 og 2, og kan pålægge kommunen at gennemføre
afgørelsen. Den foreløbige afgørelse har gyldighed i en måned, jf. dog de i
stk. 4, 2.-4. pkt., nævnte frister. Styrelseschefen kan undtagelsesvis
bestemme, at den foreløbige afgørelse skal godkendes af Ankestyrelsen inden
for
den i stk. 3 nævnte frist.
Stk. 6.
Hvis børn og
unge-udvalget ikke inden 1 måned træffer afgørelse i overensstemmelse med
styrelseschefens foreløbige afgørelse, jf. stk. 5, skal børn og unge-udvalget
umiddelbart orientere Ankestyrelsen herom. Børn og unge-udvalgets afgørelse
har
ikke virkning, før styrelseschefen snarest muligt og senest inden 10 dage har
taget stilling til, om afgørelsen skal have virkning. Hvis styrelseschefen
træffer afgørelse om, at børn og unge-udvalgets afgørelse ikke skal have
virkning, træffer Ankestyrelsen afgørelse efter reglen i § 47, stk. 3,
inden 8 uger fra børn og unge-udvalgets afgørelse.
Ophør af foranstaltninger
§ 46.
Foranstaltninger efter §§ 40, 41, 42 og 42 a skal ophøre, når formålet
er
nået, når de ikke længere opfylder deres formål under hensyn til barnets
eller
den unges særlige behov, eller når den unge fylder 18 år.
Stk. 2.
Kommunen træffer
afgørelse om hjemgivelse, uanset om barnet eller den unge er anbragt uden for
hjemmet efter § 40, stk. 2, nr. 11, § 42 eller 42 a. Hvis kommunen
træffer afgørelse om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt
efter
§ 42, skal kommunen umiddelbart orientere børn og unge-udvalget herom.
Hvis kommunen ikke kan imødekomme en begæring om hjemgivelse, forelægges
sagen
til afgørelse i børn og unge-udvalget, jf. § 42.
Stk. 3.
Forud for en
hjemgivelse skal kommunen så vidt muligt i samarbejde med
forældremyndighedens
indehaver og barnet eller den unge i handleplanen, jf. § 58 a, angive
den
videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen.
Stk. 4.
Tilsvarende skal
kommunen i samarbejde med den unge senest 6 måneder forud for ophør af en
anbringelse ved det fyldte 18. år i handleplanen, jf. § 58 a, angive,
hvilken form for støtte og vejledning der ydes den unge med hensyn til
boligforhold, uddannelse og arbejde samt personlig rådgivning.
Det sociale nævns og Den Sociale Ankestyrelses
beføjelser uden klage
§ 47.
Såfremt kommunen ikke foretager fornødne undersøgelser, kan det sociale nævn
træffe afgørelse om, at der skal iværksættes undersøgelse, og pålægge
kommunen
at gennemføre afgørelsen.
Stk. 2.
Hvis der er
behov for foranstaltninger efter § 40 og kommunen undlader at iværksætte
disse, kan det sociale nævn pålægge kommunen at træffe en afgørelse eller
træffe en foreløbig afgørelse om foranstaltninger og pålægge kommunen at
gennemføre afgørelsen.
Stk. 3.
Den Sociale
Ankestyrelse har samme beføjelser som det sociale nævn og kan tillige træffe
afgørelse efter §§ 39, 42, 42 a og 44 og pålægge kommunen at
gennemføre afgørelsen.
Fuldbyrdelse
§ 48.
Afgørelser efter §§ 39, 42 og 44 fuldbyrdes af kommunen.
Stk. 2.
Kommunen har mod
behørig legitimation og uden retskendelse adgang til forældremyndighedens
indehavers bolig, rum eller gemmer for at eftersøge og medtage et barn eller
en
ung med henblik på at fuldbyrde de i stk. 1 nævnte afgørelser.
Stk. 3.
Politiet yder
bistand til kommunen ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 2.
Socialministeren
fastsætter efter aftale med justitsministeren nærmere regler herom.
Anbringelsessteder for børn og unge
Plejefamilier og opholdssteder
§ 49.
Plejefamilier for børn og unge skal være godkendt som generelt egnede af den
stedlige kommune.
Stk. 2.
Opholdssteder
for børn og unge skal være godkendt som generelt egnede af den stedlige
amtskommune.
Stk. 3.
Afgørelser efter
stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 50.
Kommunen betaler for barnets eller den unges ophold. Socialministeren kan
fastsætte satser for godtgørelse for udgifter til kost og logi i forbindelse
med opholdet.
Døgninstitutioner
§ 51.
Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser på
institutioner for børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet herunder
på
grund af en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Endvidere skal amtskommunen sørge for, at der er det nødvendige antal pladser
og mulighed for ambulant behandling på institutioner for børn og unge med
sociale adfærdsproblemer.
Stk. 2.
Institutionerne
kan oprettes og drives af en eller flere amtskommuner, kommuner eller som
selvejende institutioner, som amtskommunen indgår aftale med.
Betaling
§ 52.
Forældrene og barnet eller den unge betaler for døgnopholdet efter regler,
der
fastsættes af socialministeren.
Valg af anbringelsessted m.v.
§ 53.
(Ophævet).
§ 54.
Samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år,
til en afgørelse efter § 40, stk. 2, nr. 11, skal omfatte formålet med
anbringelsen, jf.
§ 58 a,
stk. 4, 1. pkt.
§ 55.
Kommunen træffer afgørelse om valg af anbringelsessted i overensstemmelse med
den i § 58 a eller § 59 nævnte handleplan. Kommunen fører løbende
tilsyn med barnets eller den unges forhold under opholdet uden for hjemmet og
træffer afgørelse om ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse m.v.
under
opholdet, i det omfang det må anses for nødvendigt under hensyn til formålet
med anbringelsen.
Stk. 2.
Ændring af
anbringelsesstedet kræver samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den
unge, der er fyldt 15 år, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk.
3.
Er anbringelsen sket efter § 40, stk. 2, nr. 11, eller § 42 a,
og kan samtykke til ændret anbringelsessted ikke opnås, kan
anbringelsesstedet
kun ændres ved, at der træffes afgørelse efter § 42.
Stk. 4.
Er anbringelsen
sket efter § 42, og kan samtykke til ændret anbringelsessted ikke opnås,
kan anbringelsesstedet kun ændres ved, at der træffes fornyet afgørelse efter
§ 42. Forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år,
kan
dog meddele samtykke til, at der ikke skal træffes fornyet afgørelse efter
§ 42.
§ 56.
Kommunen skal senest 3 måneder efter, at barnet eller den unge har fået
ophold
uden for hjemmet, vurdere, om den i § 58 a eller § 59 nævnte
handleplan skal revideres, og skal herefter med højst 6 måneders mellemrum
foretage en sådan vurdering. Vurderingen af handleplanen skal ske på baggrund
af det løbende tilsyn med barnet eller den unge på anbringelsesstedet, jf.
§ 55, og efter kontakt med forældremyndighedens indehaver. Vurderingen
skal omfatte såvel de dele af handleplanen, som retter sig mod barnet eller
den
unge, som de dele, der omhandler indsatsen over for familien under
anbringelsen. Afgørelse om revision af handleplanen træffes så vidt muligt i
forståelse med forældremyndighedens indehaver og barnet eller den unge.
Stk. 2.
Er
anbringelsesstedet beliggende i en anden kommune end barnets eller den unges
opholdskommune, underrettes den stedlige kommune forud for anbringelsen.
Samvær og kontakt
§ 57.
Forældrene og barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt under
barnets
eller den unges anbringelse uden for hjemmet. Kommunen skal sørge for, at
forbindelsen mellem forældrene og barnet eller den unge holdes ved lige. En
ret
til samvær og kontakt, der er aftalt mellem forældrene eller er fastsat i
medfør af §§ 17, 18 og 26 i lov om forældremyndighed og samvær,
opretholdes under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, men
kan
reguleres eller midlertidigt ophæves efter reglerne i stk. 2- 4.
Stk. 2.
Kommunen træffer
om fornødent afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kontakten og
kan
fastsætte nærmere vilkår for samværet og kontakten. Ved afgørelsen lægges
særlig vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med
anbringelsen.
Der kan ikke efter 1. pkt. træffes afgørelser, som medfører, at samvær og
kontakt kun må finde sted mindre end en gang om måneden. En sådan afgørelse
sidestilles med en afbrydelse af forbindelsen og skal træffes af børn og
ungeudvalget efter stk. 3.
Stk. 3.
Når det er
nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan
børn og ungeudvalget for en bestemt periode træffe afgørelse om, at samvær
kun
må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. Under de
samme
betingelser og ligeledes for en bestemt periode kan der træffes afgørelse om
at
afbryde forbindelsen mellem forældrene og barnet eller den unge, ligesom der
kan træffes afgørelse om, at barnets eller den unges anbringelsessted ikke må
oplyses over for forældrene.
Stk. 4.
En afgørelse
efter stk. 3 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når
betingelserne herfor er opfyldt.
Stk. 5.
En afgørelse om
kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler eller anden
kommunikation med forældrene kan alene træffes efter § 108, stk. 2.
Kapitel 9
Sagsbehandling ved foranstaltninger for børn og
unge
§ 58.
Er
et barn fyldt 12 år, skal der, forinden der træffes afgørelse i en sag om
foranstaltninger efter kapitel 8 og forinden der træffes afgørelse i en sag
om
ophør af en anbringelse, finde en samtale sted med barnet herom.
Stk. 2.
For børn under
12 år skal der foreligge oplysning om barnets holdning til den påtænkte
foranstaltning
og til spørgsmålet om ophør af anbringelsen, i det omfang barnets modenhed og
sagens art tilsiger det.
§ 58 a.
Kommunen skal skønne, om det er hensigtsmæssigt som led i tilbud til børn og
unge efter afsnit II at tilbyde at udarbejde en handleplan, jf. dog stk. 2 og
3. Vurderingen skal ske ud fra barnets, den unges eller forældrenes ønske og
karakteren og omfanget af det pågældende tilbud.
Stk. 2.
2)
Kommunen
skal udarbejde en foreløbig plan senest 7 dage efter, at kommunen har
modtaget
dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet.
Stk. 2.
Inden der
træffes afgørelse om at anbringe et
barn eller en ung uden for hjemmet, jf. § 40, stk. 2, nr. 11, og
§ 42, skal der udarbejdes en handleplan. Kan anbringelsen ikke afvente
udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med
anbringelsen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunen snarest muligt at
opstille
en handleplan.
Stk. 3.
For unge under
18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet,
skal
kommunen udarbejde en handleplan for en indsats, der kan modvirke yderligere
kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen
udarbejdes
i samarbejde med den unge og dennes familie.
Stk. 4.
En handleplan
skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for
at
opnå formålet. Handleplanen skal under hensyn til dette formål tillige angive
indsatsens forventede varighed, særlige forhold vedrørende barnet eller den
unge, herunder behandling, uddannelse m.v. I sager om anbringelse uden for
hjemmet, jf. stk. 2, skal handleplanen endvidere angive, hvilke former for
støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med,
at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter
barnets eller den unges hjemgivelse.
§ 58 b
.
Soc
Socialministeren kan fastsætte regler om, at kommunen og amtskommunen skal
træffe beslutninger om indhold og udførelse af støtte efter kapitel 8.
Indstilling vedrørende anbringelse uden samtykke og om
fortsat anbringelse uden samtykke
§ 59.
En
indstilling om anbringelse uden for hjemmet efter § 42 skal indeholde en
redegørelse for
1)
grundlaget for, at
betingelserne i § 42 anses for opfyldt,
2)
de foranstaltninger
efter § 40, stk. 2, der har været iværksat eller har været tilbudt
familien, og grundene til, at foranstaltninger af denne karakter nu må anses
for utilstrækkelige eller uanvendelige,
3)
de forhold i familien
og hos barnet eller den unge eller i dennes omgivelser, som under barnets
eller
den unges anbringelse uden for hjemmet kan bidrage til at klare
vanskelighederne,
4)
den handleplan for
anbringelsen, jf. § 58 a, stk. 4, herunder den støtte og de initiativer,
som er påtænkt for barnet eller den unge og dennes familie under anbringelsen
uden for hjemmet og i tiden derefter, og
5)
barnets eller den unges holdning til den
påtænkte foranstaltning.
§ 59 a.
En indstilling om, at et barn eller en ung ikke kan hjemtages i op til 3
måneder efter § 42 a, skal indeholde en redegørelse for
1)
grundlaget for, at betingelserne i
§ 42 a anses for opfyldt,
2)
de forhold i familien og hos barnet eller den
unge eller i dennes omgivelser, som i en hjemtagelsesperiode på op til 3
måneder kan bidrage til at klare vanskelighederne,
3)
den handleplan for anbringelsen, jf.
§ 58 a, stk. 4, herunder den støtte og de initiativer, som er påtænkt
for
barnet eller den unge og dennes familie i hjemtagelsesperioden og i tiden
derefter, og
4)
barnets eller den unges holdning til den
påtænkte foranstaltning
Advokatbistand, aktindsigt m.v.
§ 60.
Kommunen tilbyder forældremyndighedens indehaver gratis advokatbistand under
en
sag om
1)
gennemførelse af en undersøgelse som nævnt i
§ 39,
2)
anbringelse uden for hjemmet efter § 42,
3)
opretholdelse af en anbringelse i op til 3
måneder efter efter § 42 a,
4)
opretholdelse af en anbringelse efter
§ 43,
5)
gennemførelse af lægelig undersøgelse eller
behandling efter § 44,
6)
godkendelse af en foreløbig afgørelse efter
§ 45, stk. 3,
7)
ændring af anbringelsessted efter § 55,
stk. 3 eller 4, jf. § 42,
8)
afbrydelse af forbindelsen m.v. efter
§ 57, stk. 3 og
9)
brev og telefonkontrol, jf. § 108, stk.
2.
Stk. 2.
Såvel
forældremyndighedens indehaver som plejeforældrene skal have tilbud om gratis
advokatbistand under en sag om flytning eller hjemtagelse af et barn eller en
ung i privat familiepleje efter § 64, stk. 4.
Stk. 3.
En ung, der er
fyldt 15 år, skal have tilbud om gratis advokatbistand under en sag som nævnt
i
stk. 1, nr. 1-7.
Stk. 4.
Under en sag om
afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 57, stk. 3, og en sag om brev-
og
telefonkontrol efter § 108, stk. 2, med den af forældrene, der ikke har
del i forældremyndigheden, skal denne have tilbud om gratis advokatbistand.
Stk. 5.
Om salær og
godtgørelse for udlæg til advokater gælder samme regler som i tilfælde, hvor
der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.
§ 61.
Forinden der træffes afgørelse i en sag som nævnt i § 60, påhviler det
kommunen at gøre indehaveren af forældremyndigheden bekendt med retten til
efter forvaltningsloven at se sagens akter og retten til at udtale sig om
sagen, forinden der træffes afgørelse.
Stk. 2.
Tilsvarende
forpligtelse har kommunen over for de i § 60, stk. 2-4, nævnte personer,
for så vidt angår de heri nævnte afgørelser.
§ 62.
Børn
og unge-udvalget efter § 18 i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område træffer i et møde afgørelse om
1)
gennemførelse af en undersøgelse efter
§ 39,
2)
anbringelse uden for hjemmet efter § 42,
3)
opretholdelse af en anbringelse i op til 3
måneder efter § 42 a,
4)
opretholdelse af en anbringelse efter
§ 43,
5)
gennemførelse af lægelig undersøgelse eller
behandling efter § 44,
6)
godkendelse af en foreløbig afgørelse efter
§ 45, stk. 3,
7)
ændring af anbringelsessted efter § 55,
stk. 3 eller 4, jf. § 42,
8)
afbrydelse af forbindelsen m.v. efter
§ 57, stk. 3,
9)
flytning eller hjemtagelse efter § 64,
stk. 4,
10)
brev- og telefonkontrol efter § 108, stk.
2, og
11)
anbefaling til Den Sociale Ankestyrelse af
adoption uden samtykke, jf. adoptionsloven.
Stk. 2.
Inden der
træffes afgørelse, skal indehaveren af forældremyndigheden, barnet eller den
unge, advokaten og eventuel anden bisidder for forældremyndighedens indehaver
eller barnet eller den unge have lejlighed til at udtale sig over for børn og
ungeudvalget. Tilbud efter 1. pkt. til barnet eller den unge kan undlades,
hvis
barnet er under 12 år, eller hvis det må antages at være til skade for barnet
eller den unge.
Stk. 3.
Inden der
træffes afgørelse efter § 57, stk. 3, og § 108, stk. 2, der angår
den
af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, finder stk. 2
tilsvarende anvendelse. Stk. 2 finder ligeledes anvendelse på plejeforældre
inden en afgørelse efter § 64, stk. 4.
Stk. 4.
Til vedtagelse
af en afgørelse efter § 39, §§ 42-44, § 45, stk. 3, § 55,
stk. 2, § 57, stk. 3, § 108, stk. 2, samt afgørelse om anbefaling
af
adoption, jf. stk. 1, nr. 11, kræves, at mindst 4 af børn og ungeudvalgets 5
medlemmer stemmer for afgørelsen. Afgørelser efter § 64, stk. 4, træffes
ved almindelig stemmeflerhed.
Stk. 5.
Såfremt dommeren
ikke er enig i den trufne afgørelse, skal dette tilføres udvalgets protokol,
og
meddelelsen om udvalgets afgørelse skal indeholde oplysning om dommerens
afvigende opfattelse.
Stk. 6.
Børn og
ungeudvalgets afgørelser skal meddeles skriftligt. Afgørelserne skal være
begrundede og indeholde oplysning om klageadgang.
Kapitel 9 a
Tilbud til unge fra 18 til 22 år
§ 62 a.
Kommunen
yder hjælp efter stk. 2 og 3 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må
anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for
støtte, og hvis den unge er indforstået hermed.
Stk. 2.
Kommunen kan
træffe afgørelse om, at en tildelt personlig rådgiver eller en fast
kontaktperson, jf. § 40, stk. 2, nr. 6 og 7, kan opretholdes.
Stk. 3.
Til unge, der er
eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i
kapitel 8 umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunen træffe afgørelse
om,
1)
at døgnophold, jf.
§ 40 b, i et anbringelsessted, jf. §§ 49 og 51, kan opretholdes,
2)
at udpege en
personlig rådgiver for den unge, jf. § 40, stk. 2, nr. 6,
3)
at udpege en fast
kontaktperson for den unge, jf. § 40, stk. 2, nr. 7, og
4)
at etablere en
udslusningsordning, jf. § 40 b, i det hidtidige anbringelsessted.
Stk. 4.
Tilbud efter
stk. 2 og 3 skal ophøre, når de ikke længere opfylder deres formål under
hensyn
til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år.
Stk. 5.
Hvis kommunen
ønsker, at amtskommunen efter § 131 a medfinansierer udgifter ved
foranstaltninger efter stk. 3, skal kommunen følge fremgangsmåden i
§ 131
b.
§ 62 b.
Den unge betaler for døgnophold efter § 62 a, stk. 3, nr. 1, og for
udslusningsophold efter § 62 a, stk. 3, nr. 4, efter regler, der
fastsættes af socialministeren.
Kapitel 10
Private pasningsordninger uden offentlige
tilskud
Privat dagpasning
§ 63.
Oprettelse og drift af privat dagpasning mod betaling, som drives uden
offentlige midler, kræver tilladelse fra kommunen, hvis der modtages flere
end
2 børn under 14 år.
Stk. 2.
Foregår
pasningen i et privat hjem, kan der gives tilladelse til pasning af op til 5
børn. Varetages pasningen af flere personer, kan kommunen give tilladelse
til,
at der kan modtages op til 10 børn.
Stk. 3.
Kommunen fører
tilsyn med forholdene i den private dagpasning.
Privat døgnpleje
§ 64.
Ingen må modtage et barn under 14 år til døgnophold i privat familiepleje i
en
sammenhængende periode ud over 3 måneder uden at have tilladelse dertil fra
den
stedlige kommune.
Stk. 2.
Plejetilladelse
kan kun udstedes, når det efter en undersøgelse af familieplejen må antages,
at
opholdet vil være til gavn for barnet. Ved udstedelse af plejetilladelse skal
kommunen gøre forældremyndighedens indehaver opmærksom på bestemmelserne i
stk.
4.
Stk. 3.
Det påhviler
forældremyndighedens indehaver at sikre sig, at plejehjemmet har fornøden
plejetilladelse.
Stk. 4.
Børn og
ungeudvalget i forældremyndighedsindehaverens opholdskommune kan efter
begæring
af plejeforældrene eller barnet eller den unge beslutte, at et barn eller en
ung ikke må flyttes eller hjemtages fra en privat familiepleje, såfremt det
må
antages at skade barnet eller den unge. Forud for afgørelsen indhentes en
udtalelse fra den stedlige kommune.
Stk. 5.
En afgørelse
efter stk. 4 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når
betingelserne herfor er opfyldt.
Stk. 6.
Reglerne i stk.
1-5 gælder ikke i tilfælde, hvor kun den ene af forældrene har
forældremyndigheden, men barnet eller den unge får døgnophold hos den anden
af
forældrene.
Stk. 7.
Døgnplejehjem,
der modtager børn og unge under 18 år, og som drives af private uden
offentlige
midler, må kun oprettes og drives med tilladelse af amtskommunen.
Amtskommunen
fører tilsyn med forholdene i hjemmet.
Afsnit III
Voksne
Kapitel 11
Almene tilbud
§ 65.
Kommunen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med
aktiverende
og forebyggende sigte. Kommunen fastsætter retningslinjer for, hvilke
persongrupper der kan benytte tilbudene.
Stk. 2.
Afgørelser efter
stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Socialministeren
fastsætter regler om betaling for tilbud efter stk. 1.
Husvilde
§ 66.
Kommunen
anviser husly mod betaling, hvis en enlig eller en familie er husvild.
Betalingen må ikke overstige lejeværdien af den beboelse, der anvises, eller
den sædvanlige boligudgift på stedet for en enlig eller for en familie af
denne
størrelse.
Kapitel 12
Formål m.v.
§ 67.
Til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige
sociale problemer, skal der ydes en særlig indsats. Formålet med indsatsen er
1)
at forebygge, at
problemerne for den enkelte forværres,
2)
at forbedre den
enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder,
3)
at forbedre
mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om
samvær,
aktivitet, behandling, omsorg og pleje og
4)
at yde en
helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes
særlige
behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v.,
eller
i botilbud efter denne lov.
§ 67 a.
Kommunen eller amtskommunen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse
med formålet, jf. § 67, til personer med betydelig nedsat psykisk
funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der
foreligger samtykke fra den enkelte.
Stk. 2.
Kommunen
eller amtskommunen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan
varetage
den pågældendes interesser. Kommunen eller amtskommunen skal være opmærksom
på,
om der er behov for at bede statsamtet om at beskikke en værge efter
værgemålsloven.
Kapitel 13
Rådgivning
§ 68.
Kommunen
sørger for tilbud om gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbudet om
rådgivning skal også omfatte opsøgende arbejde.
§ 69.
Amtskommunen yder gratis rådgivning til personer med betydelig nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer i tilslutning
til de opgaver, der påhviler amtskommunen efter denne lov.
Stk. 2.
Amtskommunen
stiller nødvendig rådgivning og konsulentstøtte til rådighed for kommunerne i
deres arbejde med personer med særlige behov og påtager sig i specielle
tilfælde selv rådgivningen.
Stk. 3.
Opgaverne efter
stk. 1 og 2 kan varetages i samarbejde med andre amtskommuner.
§ 70.
Amtskommunen tilvejebringer grundlaget for varetagelsen af rådgivningen efter
§§ 34 og 69. Amtskommunen sikrer i tilslutning hertil en systematisk
indsamling, udvikling, bearbejdning og formidling af den faglige viden på
områderne. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre amtskommuner.
§ 70 a.
En uvildig konsulentordning yder gratis rådgivning og vejledning i sager om
hjælp til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau.
Kapitel 14
Personlig hjælp, omsorg og pleje m.v.
§ 71.
Kommunen sørger for tilbud om
1)
personlig hjælp og
pleje,
2)
hjælp eller støtte
til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og
3)
hjælp til at
vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder.
Stk. 2.
Tilbudene efter
stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidig eller varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv
kan udføre disse opgaver.
Stk. 3.
En person, som
efter en afgørelse truffet af kommunen er berettiget til hjælp eller støtte
efter stk. 1, nr. 2, skal kunne vælge selv at udpege en person til at udføre
opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af kommunen, som herefter skal
indgå skriftlig aftale med den pågældende om omfang og indhold af opgaverne
samt om betaling m.v.
Stk. 4.
Tilbudene efter
stk. 1, nr. 1 og 2, kan ikke gives som generelle tilbud efter § 65.
§ 72.
Kommunen sørger for tilbud om afløsning eller aflastning til ægtefælle,
forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne.
§ 73.
Kommunen sørger for tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og
hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på
grund
af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale
problemer.
§ 73 a.
Kommunen sørger for tilbud om genoptræning til afhjælpning af fysisk
funktionsnedsættelse
forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en
sygehusindlæggelse.
Stk. 2.
Tilbudet efter
stk. 1 gives efter en konkret individuel vurdering af behovet for
genoptræning
med henblik på så vidt muligt at bringe personen op på det funktionsniveau,
pågældende havde inden sygdommen.
§ 74.
Kommunen sørger for, at de opgaver, der er nævnt i §§ 71-73, i fornødent
omfang kan varetages døgnet rundt.
§ 75.
Tilbudene i §§ 71-73 gives efter en konkret individuel vurdering af
behovet til opgaver, som modtageren ikke selv kan udføre. Tilbudene skal
løbende tilpasses modtagerens behov.
Stk. 2.
Tilbudene i
§§ 71-73 skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Stk. 3.
Personer, der
modtager hjælp eller støtte efter § 71, stk. 1, nr. 2, kan i særlige
tilfælde vælge en hel eller delvis anden hjælp eller støtte til nødvendige
praktiske opgaver i hjemmet end den, der er truffet afgørelse om, jf. stk. 1
og
2. Kommunen kan beslutte, at modtageren i disse tilfælde kan vælge hjælp til
andre opgaver end dem, der er nævnt i § 71, stk. 1, nr. 2.
Stk. 4.
En klage over en
afgørelse efter §§ 71 og 72 kan først indbringes for det sociale nævn,
når
1)
klagen har været
behandlet af klagerådet, jf. § 34, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, og
2)
kommunalbestyrelsen
har taget stilling til klagerådets indstilling.
Kontant tilskud m.v.
§ 76.
Hvis kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en
person,
der har behov for hjælp efter §§ 71 og 72, kan kommunen i stedet
udbetale
et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.
Stk. 2.
En person under
67 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der
har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af
nødvendige
praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentlig, kan vælge at få
udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.
Stk. 3.
Kommunen kan dog
i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som
naturalhjælp eller udbetales til en nærstående person, som passer den
pågældende.
Stk. 4.
Kommunen kan
udbetale tilskuddet efter stk. 1, 2 og 3 som et fast beløb på grundlag af
anslåede udgifter.
§ 77.
Kommunen yder et tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere
til
pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et aktivitetsniveau, som gør det
nødvendigt at yde en ganske særlig støtte.
Stk. 2.
Tilskud efter
stk. 1 forudsætter, at modtageren selv er i stand til at administrere
hjælpeordningen, herunder at ansætte den nødvendige hjælp og være ansvarlig
for
den daglige arbejdstilrettelæggelse.
Stk. 3.
Hvis kommunen
ønsker, at amtskommunen efter § 131 a medfinansierer udgifter ved
foranstaltninger efter stk. 1, skal kommunen følge fremgangsmåden i
§ 131
b.
Ledsagelse og kontaktperson
§ 78.
Kommunen yder 15 timers ledsagelse om måneden til personer under 67 år, der
ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne.
Stk. 2.
Modtageren kan
opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunen fastsætter
retningslinjer herfor.
Stk. 3.
Der kan ikke
ydes ledsagelse efter denne bestemmelse til personer, der har hjælpeordning
efter § 77.
Stk. 4.
Socialministeren
kan fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen.
§ 79.
Kommunen yder i fornødent omfang hjælp i form af en særlig kontaktperson til
personer, som er døvblinde.
§ 80.
Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med
sindslidelser.
Amtskommunale opgaver
§ 81.
Amtskommunen yder hjælp efter §§ 71-75, 78, 79 og
86 til personer, der har ophold i boformer efter §§ 92-94 eller i
boliger
efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger
samt
støttede private andelsboliger m.v., såfremt boligen er oprettet af eller
efter
aftale med amtskommunen.
Stk. 2.
En klage over en
amtskommunes afgørelse efter §§ 71 og 72 kan først indbringes for det
sociale nævn, når
1)
klagen har været
behandlet af det amtslige brugerråd, jf. § 41, stk. 3, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, og
2)
amtsrådet har taget
stilling til brugerrådets indstilling.
Betaling
§ 82.
Socialministeren fastsætter regler om betaling for tilbud efter dette kapitel
samt om opgørelse af indkomstgrundlaget for betalingen.
Stk. 2.
Der opkræves
ikke betaling for udgifter til personale, når hjælpen efter § 71, stk.
1,
og §§ 72 og 73 er varig.
Stk. 3.
Uanset
bestemmelsen i stk. 2 kan der opkræves betaling for personaleudgifter til
madserviceordninger.
§ 83.
1)
Personer, der har ophold i
boformer efter § 92, og som får pension efter § 14, stk. 1 eller 2,
i
lov om social pension, betaler henholdsvis 15.204 kr. og 7.596 kr. om året
for
den særlige service m.v., som følger af opholdet.
Stk. 2.
For personer,
der på grund af nedsat funktionsevne har nødvendige udgifter i forbindelse
med
individuelle aktiviteter, som ikke dækkes af opholdet i boformen, nedsættes
eller bortfalder betalingen efter stk. 1.
Kapitel 15
Dækning af nødvendige merudgifter
§ 84.
1)
Kommunen yder dækning af de nødvendige
merudgifter ved forsørgelsen til personer med betydelig og varigt nedsat
fysisk
eller psykisk funktionsevne, hvor merudgiften er en følge af den nedsatte
funktionsevne.
Stk. 2.
Personer, der
modtager social pension, kan ikke samtidig få hjælp efter denne bestemmelse,
medmindre det drejer sig om personer, der har hjælpeordning efter § 77.
Stk. 3.
Socialministeren
kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af den personkreds, der har ret
til hjælp efter denne bestemmelse.
Kapitel 16
Behandling m.v.
§ 85.
Amtskommunen sørger for tilbud om behandling af stofmisbrugere.
§ 86.
Kommunen kan ud over tilbud efter § 73 give tilbud af behandlingsmæssig
karakter til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller med særlige sociale problemer, når dette er nødvendigt
med
henblik på at bevare eller forbedre den pågældendes fysiske, psykiske eller
sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud,
der kan tilbydes efter anden lovgivning.
Kapitel 17
Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og
samværstilbud
§ 87.
Amtskommunen sørger for tilbud om beskyttet beskæftigelse til personer under
65
år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år, som på
grund
af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale
problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på
arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.
Stk. 2.
Amtskommunen kan
tilbyde særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb til personer med særlige
sociale problemer.
Stk. 3.
Amtskommunen
træffer efter indstilling fra kommunen afgørelse om beskyttet beskæftigelse
efter stk. 1, jf. § 131 b.
Stk. 4.
Kommunen kan
træffe afgørelse om beskyttet beskæftigelse, når tilbudene især er beregnet
for
personer med bopæl i kommunen.
§ 88.
Amtskommunen sørger for aktivitets- og samværstilbud til personer med
betydelig
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer
til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af
livsvilkårene.
Stk. 2.
Amtskommunen
træffer efter indstilling fra kommunen afgørelse om aktivitets- og
samværstilbud, jf. § 131 b. Amtskommunen giver dog tilbud til personer,
der især har problemer med at opholde sig i egen bolig.
Stk. 3.
Kommunen kan
træffe afgørelse om aktivitets- og samværstilbud, når tilbudene især er
beregnet for personer med bopæl i kommunen.
§ 89.
Der aflønnes efter indsats under beskæftigelse efter §§ 87 og 88.
Stk. 2.
Socialministeren
fastsætter regler om løn m.v. efter stk. 1 samt regler om støtte til
befordringsudgifter i tilknytning til tilbud efter §§ 87 og 88.
§ 90.
En
produktion, der udføres ved beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og
samværstilbud, må ikke påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.
Stk. 2.
Amtsrådsforeningen udarbejder vejledning om kalkulationsregler for
produktionen
i beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og samværstilbud.
Kapitel 18
Botilbud
§ 91.
Kommunen kan tilbyde midlertidige ophold i boformer til personer, som på
grund
af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale
problemer har behov herfor.
§ 92.
Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i boformer,
der
er egnet til længerevarende ophold til personer, som på grund af betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende
hjælp
i almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som
ikke kan få dækket disse behov på anden vis.
Stk. 2.
Amtskommunen
træffer efter indstilling fra opholdskommunen afgørelser om optagelse i
boformer efter stk. 1, jf. § 131 b.
Stk. 3.
Personer, som
modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden
amtskommune,
har, når ganske særlige forhold taler for det, ret til et tilsvarende tilbud
i
en anden amtskommune. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder
betingelserne for at blive optaget både i fraflytningsamtskommunen og i
tilflytningsamtskommunen.
Stk. 4.
Socialministeren
fastsætter nærmere regler om betingelserne for at få tilbud om boform efter
stk. 3.
§ 93.
Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser til
midlertidigt ophold i boformer
1)
til personer med
betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for
omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller for pleje, eller som
i
en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og
2)
til personer med
nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har
behov
for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan
klare sig uden støtte.
Stk. 2.
Amtskommunen
træffer efter indstilling fra opholdskommunen afgørelse om optagelse i
boformer
efter stk. 1, jf. § 131 b. Amtskommunen træffer dog afgørelse om
optagelse, for så vidt angår tilbud efter stk. 1, nr. 2, til stofmisbrugere i
behandling.
§ 94.
Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser til
midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer,
som
ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for
botilbud
og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.
Stk. 2.
Optagelse i
boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra
offentlige myndigheder. Lederen træffer afgørelse om optagelse.
§ 94 a.
Private botilbud efter § 40, stk. 2, nr. 4, og §§ 91 og 93 skal
være
godkendt som generelt egnede af den stedlige amtskommune. Godkendelsen skal
også omfatte den hjælp efter loven, der ydes af det private botilbud under
opholdet. Dette gælder dog ikke for sådanne tilbud, med hvilke en kommune
eller
en amtskommune har indgået en generel aftale om anvendelse af botilbudet,
herunder om tilsyn.
Stk. 2.
Afgørelser
efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 94 b.
Socialministeren fastsætter regler om godkendelse og tilsyn for botilbud
til voksne.
§ 95.
Ved ophold i boformer efter §§ 91-94 gælder de almindelige regler for
hjælp efter denne lov.
Stk. 2.
Beboerne betaler
for ophold i boformer efter §§ 91-94. For beboere i vedvarende botilbud,
jf. § 92, fastsættes betalingen med udgangspunkt i bygningens
omkostninger. Beboere i midlertidige botilbud, der bevarer egen bolig under
opholdet, betaler som udgangspunkt ikke for boligen.
Stk. 3.
Socialministeren
fastsætter regler om betaling og om nedsættelse af betalingen med et beløb,
der
opgøres efter så vidt muligt lignende regler som i lov om boligstøtte.
§ 96.
Boformer, der er tilvejebragt efter denne lov, er ikke omfattet af
lejelovgivningen.
Afsnit IV
Hjælpemidler m.v.
Kapitel 19
Hjælpemidler, boligindretning og befordring
Hjælpemidler
§ 97.
Kommunen yder støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet
1)
i væsentlig grad kan
afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,
2)
i væsentlig grad kan
lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
3)
er nødvendigt for, at
den pågældende kan udøve et erhverv.
Stk. 2.
Amtskommunen
yder støtte til
1)
optiske
synshjælpemidler og optikunderstøttende synshjælpemidler til personer med en
varigt nedsat synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige
øjenlidelser,
2)
arm- og benproteser,
3)
høreapparater og
4)
særlige
informationsteknologiske hjælpemidler og dertil understøttende hjælpemidler.
Stk. 3.
Kommunen eller
amtskommunen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte
leverandører. I forbindelse med kommunens eller amtskommunens indgåelse af
leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af
kravspecifikationerne.
Stk. 4.
For særligt
personlige hjælpemidler kan ansøgeren, såfremt den pågældende ønsker at
benytte
en anden leverandør end den af kommunen eller amtskommunen valgte, vælge selv
at indkøbe hjælpemidlet og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et
beløb svarende til den pris, kommunen eller amtskommunen kunne have erhvervet
hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunen eller amtskommunen ikke
indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør. Ved særligt
personlige hjælpemidler forstås kørestole, som forudsætter individuel
tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af dagens timer,
ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser, støttekorsetter og bandager m.v.,
parykker, brystproteser, stomihjælpemidler og kropsbårne synshjælpemidler til
personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinskoptisk definerede,
varige øjenlidelser. Kørestole, hvortil der er ydet støtte efter denne lov,
betragtes som udlån og skal tilbageleveres til kommunen, når brugerne ikke
har
brug for dem mere.
Stk. 5.
Når en ansøger,
der er fyldt 18 år, vælger en anden leverandør end den, som amtskommunen
anviser, ydes et tilskud på indtil kr. 3.000 pr. høreapparat, hvis ansøgeren
er
henvist til høreapparatbehandling af en speciallæge i øre-, næse- og
halssygdomme. Tilskuddet omfatter høreprøve, høreapparat, tilpasning, service
og garanti og er inkl. moms. Tilskuddet kan ikke udgøre mere end de faktiske
udgifter og kan alene ydes til høreapparater, der udleveres fra en godkendt
leverandør.
Stk. 6.
Sundhedsministeren fastsætter regler om sikring af kvaliteten af ydelserne
hos
private høreapparatleverandører, herunder regler om godkendelse af private
leverandører og opkrævning af betaling for omkostninger ved udstedelse og
vedligeholdelse af godkendelse.
Stk. 7.
Socialministeren
kan fastsætte regler om
1)
afgrænsningen af de
hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse,
2)
i hvilket omfang
modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og
drift
af et hjælpemiddel,
3)
hvornår støtte til et
hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som naturalydelse,
4)
hvorvidt der skal
gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler, herunder
muligheden for udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution,
5)
hvorvidt visse
hjælpemidler kan stilles til rådighed som led i et botilbud og
6)
afgrænsningen mellem
de hjælpemidler, der ydes af kommunen efter stk. 1, og hjælpemidler, der ydes
af amtskommunen efter stk. 2.
Forbrugsgoder
§ 98.
Kommunen yder hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i § 97,
stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der
normalt
indgår i sædvanligt indbo.
Stk. 2.
Amtskommunen
yder hjælpen efter denne bestemmelse, hvis forbrugsgodet er en del af et
informationsteknologisk hjælpemiddel, jf. § 97, stk. 2, nr. 4.
Stk. 3.
Der kan kun ydes
hjælp, når udgiften er over 500 kr.
Stk. 4.
Hjælpen udgør 50
pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art.
Stk. 5.
Hvis det på
grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er
dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte
funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler
kommunen
henholdsvis amtskommunen, jf. stk. 1 og 2, de nødvendige merudgifter.
Stk. 6.
Hvis
forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den
nedsatte funktionsevne, betaler kommunen henholdsvis amtskommunen, jf. stk. 1
og 2, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån.
Stk. 7.
Socialministeren
kan fastsætte nærmere regler om
1)
afgrænsningen af de
forbrugsgoder, der kan ydes hjælp til, og adgangen til genanskaffelse, og
2)
i hvilket omfang
modtageren selv skal betale en del af udgiften til reparation og drift af et
forbrugsgode.
Støtte til bil
§ 99.
Der ydes støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes
eller
i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et
arbejde
eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil. Støtten ydes som rentefrit
lån
inden for en ramme på 114.000 kr.
Stk. 2.
Foreligger der
ganske særlige forhold i forbindelse med den nedsatte funktionsevne, kan der
ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støtte
efter stk. 1 og anskaffelsesprisen.
Stk. 3.
Socialministeren
fastsætter regler om
1)
betingelserne for at
opnå støtte efter stk. 1 og 2 og om vilkårene for støtten,
2)
tilbagebetaling af
lån, herunder om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån samt
indkomstgrundlaget for tilbagebetalingen,
3)
adgangen til at
modtage støtte til udskiftning af en bil, hvortil der er ydet støtte, jf.
stk.
1 og 2,
4)
støtte til nødvendig
indretning m.v., herunder i hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del
af
udgiften til indretningen,
5)
i hvilket omfang der
kan ydes tilskud til betaling af køreundervisning m.v., og
6)
støtte til personer,
der ved indrejse her i landet medbringer en bil.
Stk. 4.
Amtskommunen
træffer afgørelser om støtte efter denne bestemmelse efter indstilling fra
kommunen. Afgørelser om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån
træffes dog af kommunen. Kommunen varetager de administrative opgaver i
forbindelse med afgørelser efter bestemmelsen.
Fælles bestemmelser
§ 100.
Det er en forudsætning for støtte efter §§ 97-99, at hjælpemidlet,
forbrugsgodet eller bilen ikke kan bevilges efter anden lovgivning.
§ 101.
Kommunen yder rådgivning om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder samt
instruktion i brugen heraf m.v.
Stk. 2.
Amtskommunen
yder rådgivning om valg af hjælpemidler efter § 97, stk. 2, samt
instruktion i brugen heraf m.v. Til støtte for kommunens rådgivning stiller
amtskommunen endvidere i fornødent omfang sagkyndige til rådighed og påtager
sig i specielle tilfælde selv rådgivningsarbejdet. Amtskommunerne medvirker
til
at tilvejebringe hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler. Amtskommunerne sørger
for at koordinere samt deltage i prøvnings-, forsknings- og
informationsvirksomhed på hjælpemiddelområdet.
Boligindretning
§ 102.
Kommunen yder hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre
boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.
Stk. 2.
I de ganske
særlige tilfælde, hvor hjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre
boligen egnet som opholdssted, kan kommunen yde hjælp til dækning af udgifter
til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at der ikke kan
anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov.
Stk. 3.
Personer, der
modtager social pension, kan ikke få hjælp efter stk. 2, medmindre det drejer
sig om personer, der har en hjælpeordning efter § 77.
Stk. 4.
Hvis kommunen
ønsker, at amtskommunen efter § 131 a medfinansierer udgifter efter stk.
1
og 2, skal kommunen følge fremgangsmåden i § 131 b.
Stk. 5.
Socialministeren
fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang hjælp efter stk. 1 og 2 skal
tilbagebetales, herunder i hvilket omfang det tilbagebetalingspligtige beløb
kan sikres ved pant i ejendommen.
Støtte til individuel befordring
§ 103.
Kommunen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle
transportmidler.
Stk. 2.
Kommunens
afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Kapitel 20
Pasning af døende
§ 104.
Personer, som passer en nærstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter
ansøgning berettiget til at få godtgørelse for tabt arbejdsindtægt
(plejevederlag). Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at
hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at
den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på
sygehus, ophold i plejehjem, plejebolig eller lignende. Det er endvidere en
betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af plejeforholdet.
§ 105.
Plejevederlag efter § 104 svarer til 1,5 gange det dagpengebeløb, som
modtageren i tilfælde af egen sygdom ville have ret til efter lov om dagpenge
ved sygdom eller fødsel. Til selvstændige, som ikke er tilmeldt den
frivillige
forsikring, kan der udbetales plejevederlag fra 1. fraværsdag.
Plejevederlaget
kan ikke overstige den hidtidige indtægt, jf. § 9 i lov om dagpenge ved
sygdom eller fødsel.
Stk. 2.
I ganske særlige
tilfælde kan kommunen beslutte at yde plejevederlag med et højere beløb end
anført i stk. 1.
§ 106.
Retten til plejevederlag ophører ved plejeforholdets afslutning. Ved den
plejekrævendes død bevares retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter
dødsfaldet. Den plejekrævendes indlæggelse af kortere varighed på sygehus
eller
lignende medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlag.
Stk. 2.
Kommunen kan
undtagelsesvis træffe afgørelse om ophør af retten til plejevederlag, hvis
pleje i hjemmet ikke fortsat kan anses for hensigtsmæssig.
Sygeplejeartikler og lignende
§ 107.
Kommunen kan, såfremt udgiften ikke dækkes på anden vis, yde hjælp til
sygeplejeartikler og lignende, når
1)
nærstående i
forbindelse med et etableret plejeforhold, jf. § 104, passer en døende,
2)
kommunen varetager
plejen helt eller delvis eller yder tilskud efter § 76 til hjælp, som
familien selv antager, eller
3)
et hospice varetager
plejen.
Stk. 2.
Hjælpen ydes
uden hensyn til den pågældendes eller familiens økonomiske forhold.
Afsnit V
Magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten
Kapitel 21
Magtanvendelse
Børn og unge
§ 108.
Sikrede afdelinger, isolation, fiksering m.v. i institutioner beregnet for
døgnophold for børn og unge må alene anvendes, når forholdene i det enkelte
tilfælde gør det absolut påkrævet. Socialministeren fastsætter regler om
betingelserne herfor. Aflåsning om natten af værelser i sikrede afdelinger
betragtes ikke som isolation.
Stk. 2.
Under ophold i
institutioner beregnet til døgnophold for børn og unge kan børn og
unge-udvalget, såfremt det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den
unges
sundhed eller udvikling, uden retskendelse træffe afgørelse om kontrol med
barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation
med nærmere angivne personer uden for institutionen. Kontrol af breve og
andre
henvendelser til og fra offentlige myndigheder og til og fra en eventuel
advokat, jf. § 60, stk. 3, må ikke finde sted. En afgørelse efter 1.
pkt.
kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når betingelserne herfor
er
opfyldt. Socialministeren fastsætter regler om kontrol med brevveksling,
telefonsamtaler og anden kommunikation.
Stk. 3.
Under andre
døgnophold uden for hjemmet end nævnt i stk. 1, som er formidlet af kommunen,
må magtanvendelse kun ske, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det
absolut påkrævet. Socialministeren fastsætter regler herom.
Stk. 4.
Over for unge,
der efter reglerne i retsplejeloven er anbragt i sikrede afdelinger i stedet
for varetægtsfængsling, kan politiet, hvor hensyn til efterforskningen gør
det
påkrævet, modsætte sig, at den unge modtager besøg, eller forlange, at besøg
finder sted under kontrol. Den unge har altid ret til ukontrolleret besøg af
sin forsvarer. Hvor hensyn til efterforskningen gør det påkrævet, kan
politiet
endvidere forlange at gennemse og, hvis det findes påkrævet, standse den
unges
breve inden modtagelsen eller afsendelsen samt forbyde den unge at foretage
telefonsamtaler eller anden kommunikation med personer uden for institutionen
eller betinge telefonsamtaler og anden kommunikation af, at samtalen
overhøres.
Den unge har ret til ukontrolleret brevveksling med retten, forsvareren,
justitsministeren og Folketingets Ombudsmand. Den unge skal underrettes om
politiets afgørelse og kan forlange den forelagt for retten til afgørelse.
Socialministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om
besøg, brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation.
Voksne
Anvendelsesområde m.v.
§ 109.
Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænse magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse
indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.
Stk. 2.
Bestemmelserne i dette afsnit gælder for personer med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt
socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 71-74, behandling efter
§§ 85
og 86 eller aktiverende tilbud efter §§ 87 og 88, og som ikke samtykker
i
en foranstaltning efter §§ 109 a-e. Det er en forudsætning, at der
foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske
funktionsevne.
Stk. 3.
Forud for
enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal
kommunen eller amtskommunen foretage, hvad der er muligt for at opnå
personens
frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.
Stk. 4.
Anvendelse
af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre
indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.
Stk. 5.
Magtanvendelse
skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig
hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke
forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.
Alarmsystemer m.v.
§ 109 a.
Kommunen eller amtskommunen kan træffe afgørelse om at anvende personlige
alarm- eller pejlesystemer for en person, når der er nærliggende risiko for,
at
denne ved at forlade boligen udsætter sig selv eller andre for at lide
væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut
påkrævet for at afværge denne risiko.
Stk. 2.
Kommunen
eller amtskommunen træffer afgørelse om, for hvilken periode de personlige
alarm- eller pejlesystemer anvendes, og vurderer løbende, om en mindre
indgribende foranstaltning kan anvendes.
Fastholdelse
§ 109 b.
Kommunen eller amtskommunen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i
form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når
der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for
at
lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det
absolut påkrævet.
Tilbageholdelse i boligen m.v.
§ 109 c.
Under samme betingelser som i § 109 a kan kommunen eller amtskommunen
træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person
for
at forhindre denne i at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til
boligen.
Stk. 2.
Kommunen
eller amtskommunen træffer afgørelse om, for hvilken periode tilbageholdelse
i
boligen kan anvendes, og vurderer løbende, om en mindre indgribende
foranstaltning kan anvendes.
Anvendelse af beskyttelsesmidler
§ 109 d.
Kommunen eller amtskommunen kan træffe afgørelse om at anvende fastspænding
med
stofseler til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for
at
hindre fald, når der er nærliggende risiko for, at en person udsætter sig
selv
for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør
det
absolut påkrævet.
Stk. 2.
Kommunen
eller amtskommunen træffer afgørelse om, for hvilken periode de i stk. 1
omhandlede beskyttelsesmidler kan anvendes, og vurderer løbende, om en mindre
indgribende foranstaltning kan anvendes.
Optagelse i særlige botilbud uden samtykke
§ 109 e.
Kommunen eller amtskommunen kan, jf. § 109 g, indstille til det sociale
nævn at træffe afgørelse om, at en person skal optages i et bestemt botilbud
efter denne lov, botilbud i boliger opført efter den nu ophævede lov nr. 378
af
10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap eller efter lov
om
almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., når det er absolut
påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og hjælpen ikke
kan gennemføres i personens hidtidige bolig.
Stk. 2.
Det er en
betingelse, at den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine
handlinger og udsætter sig for alvorlig personskade, og at det derfor er
uforsvarligt ikke at sørge for flytning.
Sagsbehandling, administration m.v.
Det sociale nævns godkendelse
§ 109 f.
Kommunens eller amtskommunens beslutninger efter §§ 109 a, c og d skal
forelægges det sociale nævn til godkendelse, såfremt de træffes mod
pågældendes
vilje.
Stk. 2.
Forelæggelse for det sociale nævn i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1,
skal indeholde en redegørelse for
1)
grundlaget for, at
betingelserne for at sætte foranstaltningerne i værk anses for opfyldt,
2)
den nødvendige
faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne,
3)
den socialpædagogiske
hjælp og pleje efter kapitel 14, der har været iværksat før indstilling om
iværksættelse af foranstaltningerne,
4)
den forventede
periode, i hvilken foranstaltningerne vil være nødvendige, og
5)
pårørendes og den
eventuelle værges bemærkninger til foranstaltningen.
Stk. 3.
Nævnets
afgørelse om, hvorvidt beslutningerne efter stk. 1 kan godkendes, skal
foreligge inden 1 uge efter, at nævnet har modtaget kommunens eller
amtskommunens beslutning. Hvis nævnet ikke kan træde sammen, inden fristen er
udløbet, kan formanden for nævnet afgøre sagen efter § 71, stk. 4,
i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ved det
førstkommende møde i nævnet skal nævnet tage stilling til formandens
afgørelse.
Stk. 4.
Nævnet skal
have godkendt beslutningerne efter stk. 1, inden de kan sættes i værk.
Hvis det i særlige tilfælde er påkrævet at sætte foranstaltningen i værk,
inden
det sociale nævns afgørelse foreligger, skal beslutningen snarest muligt og
senest inden 2 uger efter, at den er sat i værk, forelægges til godkendelse
efter reglerne i stk. 1 og 2.
Det sociale nævns afgørelser om optagelse i særlige
botilbud uden samtykke
§ 109 g.
Det sociale nævn træffer afgørelse om optagelse i særlige botilbud uden
samtykke efter § 109 e efter indstilling fra kommunen eller
amtskommunen.
Nævnets afgørelse skal træffes senest 2 uger efter modtagelse af kommunens
eller amtskommunens indstilling.
Stk. 2.
Indstillingen
skal indeholde en redegørelse for
1)
grundlaget for, at
betingelserne i § 109 e anses for opfyldt,
2)
den nødvendige
faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne,
3)
den hjælp og pleje
efter kapitel 14, der har været iværksat eller har været tilbudt den
pågældende
eller familien, før indstilling om optagelse i et særligt botilbud blev
besluttet,
4)
indretning af den nye
bolig og den personlige hjælp, pleje og støtte m.v., som herefter vil kunne
stilles til rådighed, og
5)
personens egne samt
de pårørendes og den eventuelle værges bemærkninger til flytningen.
Stk. 3.
En
ægtefælle eller anden nærtstående person, der deler bolig med den person, som
sagen vedrører, er berettiget til at klage over kommunens eller amtskommunens
afslag på at indstille til optagelse i særlige botilbud efter denne
bestemmelse. Klagen kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i
kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,
men
ikke for anden administrativ klagemyndighed.
Stk. 4.
Har
pågældende ikke allerede en værge, skal kommunen eller amtskommunen, når der
indstilles til flytning, anmode statsamtet om at beskikke en værge efter
værgemålsloven.
Stk. 5.
Kommunen
eller amtskommunen kan om fornødent anmode om bistand af politiet til at
gennemføre en afgørelse om flytning.
Advokatbistand
§ 109 h.
Kommunen eller amtskommunen skal sørge for, at personen under sagen får
bistand
fra en advokat til at varetage sine interesser, i sager om
1)
tilbageholdelse i
boligen m.v. efter § 109 c mod den pågældendes vilje eller
2)
optagelse i særlige
botilbud efter § 109 e.
Stk. 2.
Myndigheden
betaler udgifterne til advokaten, der modtager salær og godtgørelse for udlæg
efter samme regler, som gælder i de tilfælde, hvor der er meddelt fri proces,
jf. kapitel 31 i retsplejeloven.
Klage til det sociale nævn
§ 109 i.
Kommunens og amtskommunens beslutninger efter §§ 109 a, c og d, der ikke
træffes mod pågældendes vilje, samt beslutninger efter § 109 b kan
indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2.
En
ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræsentant for den person,
som foranstaltningen vedrører, kan klage over kommunens eller amtskommunens
beslutning, når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til
at klage.
Klage til Den Sociale Ankestyrelse
§ 109 j.
Det sociale nævns godkendelse efter § 109 f af beslutninger om
alarmsystemer m.v. efter § 109 a, tilbageholdelse i boligen m.v. efter
§ 109 c, anvendelse af beskyttelsesmidler efter § 109 d samt
nævnets
afgørelser om optagelse i særlige botilbud efter § 109 e kan indbringes
for Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger efter, at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen.
Stk. 2.
Det er den
person, som afgørelsen vedrører, kommunen eller amtskommunen, der kan klage
over de afgørelser, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
En
ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræsentant for den person,
som foranstaltningen vedrører, kan klage over det sociale nævns godkendelse
samt det sociale nævns afgørelse, når den person, som afgørelsen vedrører,
ikke
selv er i stand til at klage.
Stk. 4.
Når
Ankestyrelsen behandler klagen, gælder reglerne i kapitel 9 og 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, bortset fra §§ 63
og 66 i lovens kapitel 10.
Domstolsprøvelse
§ 109 k.
Ved henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen, kan klageren kræve afgørelsen forelagt landsretten
efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, når Ankestyrelsens afgørelse
omhandler
1)
tilbageholdelse i
boligen m.v. efter § 109 c eller
2)
optagelse i særlige
botilbud efter § 109 e.
Stk. 2.
Landsrettens afgørelse kan ikke indbringes for Højesteret.
Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til anke eller kære af
landsrettens afgørelse, hvis sagen har principiel karakter. Ansøgninger om
tilladelse til anke eller kære skal fremsættes henholdsvis inden 6 eller 3
måneder efter afgørelsen.
Registrering, indberetning og handleplaner
§ 109 l.
Optagelse i særlige botilbud efter § 109 e og enhver form for
magtanvendelse, herunder magtanvendelse i forbindelse med foranstaltninger
efter §§ 109 a-d, skal registreres og indberettes til
kommunalbestyrelsen
eller amtsrådet.
Stk. 2.
Kommunen
eller amtskommunen skal udarbejde handleplaner i overensstemmelse med
§ 111 for personer, for hvem der foretages foranstaltninger som nævnt i
stk. 1.
Bemyndigelser
§ 109 m.
Socialministeren fastsætter regler om iværksættelse af foranstaltninger,
registrering, indberetning, godkendelse og udarbejdelse af handleplaner, jf.
§§ 109 a-g og § 109 l.
Stk. 2.
Socialministeren fastsætter regler om udpegning af advokater, der yder hjælp
i
sager efter §§ 109 c og 109 e og om advokaternes medvirken ved
sagens behandling, jf. § 109 h.
Afsnit VI
Administration m.v.
Kapitel 22
Sagsbehandling og brugerindflydelse
§ 110.
Kommunens eller amtskommunens afgørelser om tildeling af personlig hjælp og
pleje m.v. efter kapitel 14 skal meddeles ansøgeren i skriftlig form.
Stk. 2.
Til brug for
afgørelsen efter stk. 1 udarbejder kommunen eller amtskommunen et skema.
Skemaet skal som minimum indeholde oplysning om, hvilke opgaver hjælpen
omfatter, formålet med hjælpen, og for hvilken periode hjælpen gives. Skemaet
udfyldes i samarbejde med ansøgeren og udleveres til ansøgeren i forbindelse
med afgørelsen.
Stk. 3.
For beboere i
plejehjem m.v., jf. § 140, plejeboligbebyggelser omfattet af lov om
almene
boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for
ældre
og personer med handicap og tilsvarende boligenheder skal skemaet efter stk.
2 endvidere
indeholde oplysninger om den samlede plan for pleje- og omsorgsindsats for
ansøgeren. 1. pkt. omfatter alene de beboere og lejere i de nævnte
boligformer,
der modtager kommunale serviceydelser. Skemaet udfyldes i samarbejde med
ansøgeren, nærmeste pårørende eller anden nærtstående og eventuelt ansøgerens
egen praktiserende læge. Skemaet udleveres til ansøgeren i forbindelse med
afgørelsen.
§ 110 a.
Socialministeren fastsætter regler om, at kommunen og amtskommunen skal
træffe
beslutninger om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne efter loven
samt følge disse beslutninger op.
Handleplaner
§ 111.
Kommunen eller amtskommunen skal, når der ydes hjælp til personer under 67 år
efter afsnit III, som led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at
tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2. Ved denne
vurdering skal der tages hensyn til brugerens ønske om en handleplan samt
karakteren og omfanget af indsatsen.
Stk. 2.
Kommunen eller
amtskommunen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til
personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller til
personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig
støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for
betydelig
støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.
Stk. 3.
Handleplanen
angiver formålet med indsatsen. Handleplanen angiver endvidere, hvilken
indsats
der er nødvendig for at opnå formålet, den forventede varighed af indsatsen
samt andre særlige forhold om boform, beskæftigelse, personlig hjælp,
behandling, hjælpemidler m.v. Handleplanen bør udarbejdes ud fra modtagerens
forudsætninger
og så vidt muligt i samarbejde med denne.
Brugerinddragelse
§ 112.
Kommunen eller amtskommunen sørger for, at brugerne af tilbud efter denne lov
får mulighed for indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af
tilbudene.
Amtskommunen eller kommunen fastsætter retningslinjer for brugerindflydelsen.
§ 112 a.
Kommunen nedsætter bruger- og pårørenderåd i tilknytning til plejehjem m.v.,
jf. § 140, plejeboligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og
personer
med handicap og andre tilsvarende boligenheder. Kommunen fastsætter
sammensætningen af rådet under hensyntagen til lokale forhold, dog således at
brugere og pårørende udgør et flertal i rådet. Rådets opgave er at
repræsentere
beboernes og lejernes interesser, og rådet skal inddrages ved fastlæggelsen
af
retningslinjerne for den daglige pleje- og omsorgsindsats i de pågældende
boligenheder, herunder retningslinjer for kostplaner, arbejdsrutiner,
aktiviteter, samvær m.v. Bestemmelsen omfatter alene de beboere og lejere i
de
nævnte boligformer, der modtager kommunale serviceydelser.
Stk. 2.
Kommunen
fastsætter i samarbejde med rådet vedtægterne for dets arbejde. I vedtægterne
fastsættes bl.a. regler for valg af medlemmer, valgperiode samt rådets
arbejdsområde og kompetence.
Opfølgning og tilsyn
§ 113.
Kommunen eller amtskommunen skal løbende følge de enkelte sager for at sikre
sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunen eller amtskommunen skal
herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for
hjælp.
Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i
samarbejde med denne.
§ 113 a.
Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver
efter §§ 71 og 72 løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunen
har
truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunens vedtagne
kvalitetsstandarder, jf. § 110, stk. 4.
Stk. 2.
Som led i
tilsynsforpligtelsen efter stk. 1 skal kommunen hvert år foretage mindst ét
anmeldt og ét uanmeldt tilsynsbesøg i plejehjem m.v., jf. § 140,
plejeboligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap og
andre tilsvarende boligenheder i kommunen. Tilsynet omfatter indsatsen over
for
de beboere og lejere, der modtager kommunale serviceydelser. Tilsynet skal
ligesom de øvrige kommunale myndighedsopgaver på området udføres af personer,
der alene varetager kommunale myndighedsopgaver. Tilsynet må ikke varetages
af
personer, der samtidig har udføreropgaver på området.
Stk. 3.
Efter hvert
tilsynsbesøg udarbejder den kommunale myndighed en tilsynsrapport til brug
for
opfølgningen på tilsynsbesøget. Tilsynsrapporterne offentliggøres og sendes
til
høring i bruger- og pårørenderådet, jf. § 112 a, samt i det kommunale
ældreråd, jf. § 30 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale
område. Den enkelte bruger eller pårørende skal endvidere have tilbud om
løbende at få tilsendt tilsynsrapporterne. Kommunen har pligt til på
anmodning
fra bruger- og pårørenderådet eller det kommunale ældreråd at tilbyde det
pågældende råd en mundtlig præsentation og drøftelse af tilsynsrapporterne.
Stk. 4.
Mindst én gang
årligt udarbejdes og offentliggøres en samlet redegørelse om tilsynet efter
stk. 1 og 2 samt det sundhedsfaglige tilsyn efter § 6 a i lov om
embedslægeinstitutioner m.v. Redegørelsen skal endvidere indeholde en
opgørelse
over, hvad der i forbindelse med tilsynet er blevet afdækket om sammenhængen
mellem de ydelser, der er truffet afgørelse om, og de faktisk leverede
ydelser.
Redegørelsen offentliggøres og sendes til høring hos bruger- og
pårørenderådet,
jf. § 112 a, samt hos det kommunale ældreråd. Kommunalbestyrelsen
drøfter
herefter redegørelsen på et møde med henblik på kommunens opfølgning på
tilsynet.
Rådgivende samarbejdsorganer m.v.
§ 114.
Kommunen eller amtskommunen kan hver især eller i fællesskab nedsætte et
eller
flere råd, der rådgiver kommunen eller amtskommunen vedrørende
tilrettelæggelsen
af indsatsen efter denne lov. Kommunen eller amtskommunen fastsætter rammerne
for og omfanget af rådenes opgaver.
§ 115.
Kommunen og amtskommunen samarbejder med frivillige sociale organisationer og
foreninger.
Stk. 2.
Kommunen og
amtskommunen afsætter årligt et beløb til støtte af frivilligt socialt
arbejde.
Stk. 3.
Rammerne for
samarbejdet fastlægges i den enkelte kommune og amtskommune.
Stk. 4.
Socialministeren
fastsætter retningslinjer for kommunens og amtskommunens indsendelse af
redegørelser
om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer
for
den centrale opfølgning.
Kapitel 23
Straffebestemmelser
§ 116.
Den, som tilskynder eller hjælper et barn eller en ung, der er anbragt uden
for
hjemmet efter denne lov, til at undvige eller holder den undvegne skjult,
straffes med hæfte eller fængsel i indtil 2 år eller under formildende
omstændigheder med bøde.
§ 117.
Den, der i strid med reglerne i denne lov anbringer eller modtager et barn
eller en ung i pleje eller fjerner et barn eller en ung fra familiepleje,
straffes med bøde.
Kapitel 24
Betaling og tilbagebetaling
Betaling
§ 118.
Den, der modtager hjælp efter denne lov til sig selv, sin ægtefælle eller
sine
børn, skal, medmindre andet er bestemt i denne lov, betale for den hjælp, der
modtages.
Stk. 2.
Er der ikke
betalt rettidigt, inddrives betalingen efter reglerne for inddrivelse af
personlige skatter.
Stk. 3.
Er der ikke
betalt rettidigt, indtræder kommunen henholdsvis amtskommunen for et beløb,
der
svarer til den skyldige betaling, i retten til udbetaling af overskydende
skat
og arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter
kildeskattelovens § 55.
Stk. 4.
Socialministeren
kan fastsætte regler om opkrævning af et gebyr ved ikke rettidig betaling for
ydelser efter denne lov.
Tilbagebetaling
§ 119.
Kommunen og amtskommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling,
1)
når en person mod
bedre vidende har undladt at give oplysninger som krævet i lov om
retssikkerhed
og administration på det sociale område, eller
2)
når en person mod
bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp efter denne lov.
§ 120.
Tilbagebetalingskravet gennemføres ved en betalingsordning. Fastsættelse af
betalingsordning og inddrivelse af gæld sker efter reglerne i lov om aktiv
socialpolitik.
Kapitel 25
Klage og domstolsprøvelse
§ 121.
Kommunens og amtskommunens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er
fastsat i denne lov eller i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
§ 122.
Afgørelser efter § 55, stk. 1, og § 57, stk. 2, kan af
forældremyndighedens indehaver eller den unge, der er fyldt 15 år, indbringes
for det sociale nævn efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration
på
det sociale område.
Stk. 2.
Afgørelser efter
§ 57, stk. 2, kan, i det omfang de angår den af forældrene, som ikke har
del i forældremyndigheden, af denne indbringes for det sociale nævn efter
reglerne
i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Børn og unge-udvalgets afgørelser
Klage til Den Sociale Ankestyrelse
§ 123.
Afgørelser truffet af børn og unge-udvalget, jf. § 62, kan indbringes
for
Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse
om
afgørelsen. En klage over en afgørelse efter § 45, stk. 3, kan dog ikke
behandles af Ankestyrelsen, så længe der verserer en sag om anbringelse efter
§ 42 for børn og unge- udvalget.
Stk. 2.
Berettiget til
at indbringe en sag for Ankestyrelsen er forældremyndighedens indehaver og
den
unge, der er fyldt 15 år. Afgørelser efter § 57, stk. 3, og § 108,
stk. 2, der angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden,
kan tillige af denne indbringes for Ankestyrelsen. Endvidere kan
plejeforældrene indbringe afgørelser efter § 64, stk. 4.
Stk. 3.
Indbringelse af
sagen for Ankestyrelsen hindrer ikke iværksættelse af de besluttede
foranstaltninger m.v. Dog kan styrelseschefen under ganske særlige
omstændigheder bestemme, at en afgørelse ikke må iværksættes, før
Ankestyrelsen
har truffet afgørelse i sagen.
Stk. 4.
Ved behandlingen
i Ankestyrelsen finder § 60, § 61 og § 62, stk. 2 og 3,
tilsvarende anvendelse. Dette gælder også, når Ankestyrelsen behandler en sag
efter § 47, stk. 3.
Domstolsprøvelse
§ 124.
Ankestyrelsens afgørelser efter § 47, stk. 3, og § 123 kan ved
henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen, kræves forelagt for landsretten.
Stk. 2.
Er Ankestyrelsens
afgørelse stadfæstet ved dom, kan fornyet prøvelse for retten kun kræves,
hvis
sagen på ny har været forelagt Ankestyrelsen til afgørelse.
§ 125.
Landsretten tiltrædes af en dommer, der er sagkyndig i børneforsorg, og en
dommer, der er sagkyndig i børne- eller ungdomspsykiatri eller i psykologi.
Stk. 2.
Sagerne
behandles efter retsplejelovens regler om borgerlige sager, herunder kapitel
43
a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse med de i dette
kapitel
angivne ændringer.
Stk. 3.
Som parter anses
forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, uanset om den
pågældende har krævet afgørelsen forelagt for landsretten.
Stk. 4.
Retten kan
bestemme, at retsmøderne skal foregå for lukkede døre.
Stk. 5.
Ved offentlig
gengivelse af forhandlingerne i retten eller af dommen må der ikke uden
rettens
tilladelse ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de
under sagen nævnte personer eller på anden måde offentliggørelse af de
pågældendes identitet. Overtrædelse af forbudet straffes med bøde.
Stk. 6.
Ved afgivelse af
dissens angives dommernes navne ikke.
§ 126.
Landsrettens afgørelse kan ikke indbringes for Højesteret.
Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til anke eller kære af
landsrettens afgørelse til Højesteret, hvis sagen er af principiel karakter.
Ansøgning om tilladelse til anke eller kære må fremsættes henholdsvis inden 6
og 3 måneder efter afgørelsen.
§ 127.
De i § 125 nævnte dommere beskikkes af domstolsstyrelsen efter
forhandling
med socialministeren. Domstolsstyrelsen fastsætter deres antal og træffer
bestemmelse om vederlag og rejsegodtgørelse. De beskikkede skal være myndige,
må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under
samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal være uberygtede og
vederhæftige.
Stk. 2.
Beskikkelse
gælder for 4 år. En dommer afgår ved udgangen af den måned, i hvilken den
pågældende fylder 70 år.
Stk. 3.
Ingen, der
opfylder betingelserne i stk. 1, kan afslå at modtage beskikkelse, medmindre
den pågældende er over 65 år eller har anden rimelig fritagelsesgrund.
Stk. 4.
Udtagelsen for
den enkelte sag blandt de beskikkede dommere foretages af præsidenten for
vedkommende landsret. Ingen kan udtages, som ifølge §§ 60 og 61 i
retsplejeloven ville være udelukket fra at handle som dommer i sagen.
Kapitel 26
Refusion og finansiering
§ 128.
Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter
§ 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
§ 129.
Kommunen afholder endeligt udgifter, der påhviler kommunen efter denne lov
til
rådgivning, tilsyn og administration, herunder udgifter til lægeerklæringer,
advokatbistand efter § 109 h m.v., jf. dog § 131, stk. 1, nr. 3.
Stk. 2.
Kommunen
afholder endeligt udgifter til dag- og klubtilbud til børn og unge efter
§§ 7 og 19 samt til tilskud efter § 26 til forældre, der vælger
privat pasning, og til supplerende orlovstilskud efter § 27 og særligt
supplerende tilskud efter § 27 a.
Stk. 3.
Kommunen
afholder, medmindre foranstaltningerne m.v. er omfattet af grundtakster, jf.
§§ 131 a og 131 c, endeligt udgifterne til følgende:
1)
Foranstaltninger for
børn og unge med særlige behov for støtte efter § 40, stk. 2, nr. 1-3,
6-10 og 12, § 40 a, § 62 a, stk. 2, og stk. 3, nr. 2 og 3.
2)
Personlig hjælp og
pleje m.v. efter § 30 og ledsagelse efter § 31.
3)
Almene tilbud efter
§ 65.
4)
Udgifter til husly
efter § 66.
5)
Personlig hjælp efter
§§ 71-73 a og 76.
6)
Tilskud til
ansættelse af hjælpere til pleje m.v. efter § 77.
7)
Ledsageordning efter
§ 78.
8)
Støtte- og
kontaktperson efter §§ 79 og 80.
9)
Kommunale tilbud
efter § 86, § 87, stk. 4, § 88, stk. 3, og § 89.
10)
Ophold i boformer
efter § 91.
11)
Ophold for personer
fyldt 67 år i amtskommunale tilbud efter §§ 92 og 93.
12)
Hjælpemidler og
forbrugsgoder, der bevilges af kommunen, jf. § 97, stk. 1, og § 98,
stk. 1.
13)
Støtte til individuel
befordring efter § 103.
14)
Hjælp i forbindelse
med pasning af døende efter kapitel 20.
15)
Ophold i plejehjem og
beskyttede boliger efter § 140, stk. 1.
§ 130.
Amtskommunen
afholder endeligt udgifter til rådgivning, tilsyn og administration samt
udgifter til lægeerklæringer, advokatbistand m.v., som påhviler amtskommunen
efter denne lov. For specialrådgivning, som varetages som lands- og
landsdelsdækkende funktioner, herunder for den virksomhed, der er nævnt i
§ 70 og i § 101, stk. 2, kan socialministeren fastsætte særlige
regler om fordelingen af udgifterne mellem amtskommunerne.
Stk. 2.
Amtskommunen
afholder endeligt udgifterne til:
1)
Amtskommunale
dagbehandlingstilbud efter § 85.
2)
Amtskommunale tilbud
efter § 87, stk. 2, og § 88, stk. 2, 2. pkt., jf. dog §§ 131
og
131 c.
3)
Hjælpemidler og
forbrugsgoder, der bevilges af amtskommunen, jf. § 97, stk. 2, og
§ 98, stk. 2.
4)
Støtte til bil efter
§ 99.
§ 131.
Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til:
1)
Tilskud efter
§ 28 til merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af barn under 18 år med
betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
2)
Hjælp efter § 29
til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger
et
barn under 18 år med betydeligt og varigt nedsat fysik eller psykisk
funktionsevne m.v.
3)
Gratis
advokatbistand, jf. § 60.
4)
Tilskud efter
§ 84 til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af personer
med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Stk. 2.
Staten
refunderer 50 pct. af amtskommunens udgifter vedrørende boformer efter
§ 94, herunder udgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses- og
aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen.
§ 131 a.
For følgende tilbud eller ophold i boformer m.v. til personer under 67 år
betaler kommunen en grundtakst, dog højst de faktiske udgifter. Grundtaksten
svarer årligt til følgende beløb:
1)
283.000 kr. for
særlige dag- og klubtilbud efter §§ 16 og 23.
2)
390.000 kr. for
døgnophold for børn og unge under 18 år efter § 40 b, for
familiebehandling dog 390.000 kr. for første barn eller ung og 195.000 kr.
for
hver yderligere person, uanset om denne er barn, ung eller voksen.
3)
282.000 kr. for
døgnophold for unge over 18 år efter § 40 b.
4)
282.000 kr. for
tilskud til ansættelse af hjælpere til pleje m.v. efter § 77.
5)
61.000 kr. for
amtskommunale tilbud efter § 87, stk. 3, og § 88, stk. 2, 1. pkt.,
og
inklusive udgifter afholdt efter § 89.
6)
282.000 kr. for
ophold i amtskommunale boformer efter §§ 92 og 93 eller i boliger, der
er
oprettet af eller efter aftale med amtskommunen efter § 115, stk. 4, jf.
§ 105, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger
m.v. Dette gælder dog ikke amtskommunale døgntilbud omfattet af § 131 c,
stk. 1.
7)
100.000 kr. ved
boligindretning m.v. efter § 102.
8)
282.000 kr. for
ophold i plejehjem eller beskyttede boliger efter § 140, stk. 1.
Stk. 2.
Amtskommunen
afholder udgiften over grundtaksten, jf. stk. 1, når amtskommunen har
forpligtet sig hertil, jf. § 131 b.
Stk. 3.
I grundtaksten
for tilbud efter stk. 1, nr. 2 og 3, indgår udgifter til ydelser omfattet af
§ 40 b.
Stk. 4.
I grundtaksten
efter stk. 1, nr. 4, 6 og 8 indgår udgifter til støtte efter §§ 71-73 a,
78, 79 og 86 samt efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger.
Stk. 5.
Forældrenes,
barnets eller den unges betaling efter §§ 18, 25 og 52 tilkommer
kommunen.
Betaling efter §§ 62 b, 82, 83 og 140 nedbringer de faktiske udgifter
efter stk. 1.
Stk. 6.
Kommuner og
amtskommuner kan aftale, hvorledes udgifterne i stk. 1 opgøres.
§ 131 b.
Når en kommune ønsker, at amtskommunen skal medvirke ved tilbud omfattet af
§ 131 a, stk. 1, sender kommunen en indstilling herom til amtskommunen.
Stk. 2.
Amtskommunen
tager stilling til indstillingen i stk. 1. Hvis amtskommunen ikke kan
imødekomme indstillingen, skal meddelelse herom til kommunen indeholde et
forslag til et andet tilbud.
Stk. 3.
Kommunen og
amtskommunen samarbejder om at tilrettelægge hjælpen, indtil der er plads på
en
foranstaltning, som er omfattet af § 131 a, og som kommunen og
amtskommunen er enige om, at der er behov for. Når der er enighed om hjælpen
efter 1. pkt., betaler amtskommunen den del af udgifterne til hjælpen, der
overstiger grundtaksten.
§ 131 c.
Amtskommunen
afholder udgifter til amtskommunale døgntilbud efter § 85 og § 93,
stk. 1, nr. 2, til stofmisbrugere. Dog betaler kommunen for personer, hvis
ophold har varet mere end 120 dage inden for de seneste 365 dage, en
grundtakst
svarende til 100.000 kr. årligt, dog højst de faktiske udgifter.
Stk. 2.
I grundtaksten
efter stk. 1 indgår udgifter til støtte efter §§ 71, 73, 73 a, 86, 87 og
88 samt efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger.
Stk. 3.
Beboerbetaling
efter § 95 nedbringer de faktiske udgifter efter stk. 1.
§ 131 d.
En amtskommune kan
medfinansiere udgifter
til en kommunal opgaveløsning, der overstiger grundtaksterne i §§ 131 a
og
131 c, når
foranstaltningen skønnes at nedsætte amtskommunens udgifter
efter disse bestemmelser.
Stk. 2.
I ganske særlige
tilfælde kan en amtskommune aftale at medfinansiere udgifter til en kommunal
opgaveløsning, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt.
§ 132.
Socialministeren kan bestemme, at udgifterne vedrørende midlertidige boformer
efter § 94, stk. 1, herunder udgifter til bistands-, støtte-,
beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen, i
særlige
tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten i form af tilskud eller som rente
og
afdragsfrit lån.
Stk. 2.
Socialministeren
kan fastsætte regler om fordeling af udgifterne ved ophold i sikrede
afdelinger
i døgntilbud for børn og unge mellem amtskommunerne og kommunerne samt mellem
disse indbyrdes.
§ 133.
Staten
afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifter til en udlænding, der har fået
opholdstilladelse efter
1)
udlændingelovens
§§ 7 eller 8,
2)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 2,
3)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse
efter
udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
4)
udlændingelovens
§ 9, stk. 1, nr. 2-4, eller § 9, stk. 2, nr. 7, som følge af
tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har
fået
opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller
når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person,
5)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til personer over 18 år,
hvis
fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der
er nævnt i nr. 1,
6)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et
barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3,
7)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,
8)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning
til
en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7 eller efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr.
4,
9)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 5, eller
10)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 6.
Stk. 2.
Staten afholder
fuldt ud udgifter til hjælp efter § 28, § 29, § 40, stk. 2,
nr.
1-10, § 40, stk. 2, nr. 12, § 40 a, § 62 a, stk. 2
og
stk. 3, nr. 2 og 3, § 77, § 79 og § 84 i de første 3 år efter
datoen
for opholdstilladelsen.
Stk. 3.
Uanset
bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en kommunes udgifter til
1)
udlændinge, som inden
12 måneder efter datoen fra opholdstilladelsen på grund af betydelig og
varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun
indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig
selv, og
2)
udlændinge, når
tilladelsen er meddelt en mindreårig asylsøger, dog længst indtil modtageren
fylder 18 år eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.
§ 134.
Staten yder forskudsrefusion af en kommunes eller en amtskommunes
refusionsberettigende udgifter efter denne lov.
§ 135.
Staten afholder udgifterne vedrørende de tilbud m.v., der forbliver under
staten efter lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg
m.v.
Stk. 2.
Staten afholder
udgifterne til den uvildige konsulentfunktion efter § 70 a.
Regulering
§ 136.
Fradragsbeløb og den maksimale betaling pr. time, der fastsættes i medfør af
§ 82, stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Fradragsbeløb
afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Den maksimale
betaling pr. time afrundes til nærmeste kronebeløb.
Stk. 2.
De beløb, der er
nævnt i § 83, reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet
afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12.
Stk. 3.
Det beløb, der
er nævnt i § 99, stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet
afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000.
Stk. 4.
Det beløb, der
er nævnt i § 28, reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet
afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 8.
Stk. 5.
Det beløb, der
er nævnt i § 97, stk. 5, reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet
afrundes
til nærmeste kronebeløb.
Stk. 6.
De beløb, der er
nævnt i §§ 131 a og 131 c, reguleres en gang årligt den 1. januar,
første
gang pr. 1. januar 2002, med den faktiske udvikling i lønninger og priser i
den
kommunale sektor i året 2 år forud for det år, hvor beløbene skal gælde.
Beløbene
afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Socialministeren
bekendtgør de regulerede beløb.
§ 137.
Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af
indkomstgrundlaget, jf. §§ 82 og 99.
Stk. 2.
Skatteministeren
træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre
indkomstgrundlaget.
Kapitel 27
Forsøgsbestemmelser
§ 138.
Socialministeren kan efter indstilling fra kommunen eller amtskommunen
godkende, at der for en forsøgsperiode oprettes andre tilbud end dem, der er
omtalt i denne lov.
Stk. 2.
Socialministeren
kan endvidere efter indstilling fra kommunen eller amtskommunen for en
forsøgsperiode godkende ordninger, der fraviger reglerne om visitation,
ydelser
og finansiering. Der kan dog ikke godkendes forsøgsordninger om tilbud til
børn
og unge, der medfører fravigelse fra de almindelige regler om
forældrebetaling.
Stk. 3.
Såfremt der ikke
kan opnås enighed mellem amtsrådet og en eller flere kommunalbestyrelser om
oprettelse eller drift af tilbud, kan socialministeren efter ansøgning give
tilladelse til, at forpligtelser efter denne lov, der påhviler den ene part,
kan overlades til den anden. Det er en betingelse for godkendelsen, at
opgavevaretagelsen skønnes fagligt forsvarlig og økonomisk bæredygtig inden
for
vedkommende lokalområde og i amtet.
Stk. 4.
Socialministeren
kan i forbindelse med tilladelse efter stk. 3 godkende visitations- og
udgiftsfordelingsordninger, selv om ordningerne fraviger de i loven fastsatte
regler herom.
Kapitel 28
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
§ 139.
Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog § 142, stk. 1 og 2. Dog
fastsætter socialministeren tidspunktet for ikrafttræden af reglerne om
beskyttet beskæftigelse i §§ 87 og 88.
3)
§ 140.
Amtskommunen og kommunen driver de bestående plejehjem og beskyttede boliger
efter de hidtil gældende regler i lov om social bistand. Socialministeren
fastsætter regler herom, herunder regler, der er tilnærmet reglerne for
ældreboliger og plejeboliger efter lov om almene boliger m.v., og efter
forhandling med de kommunale organisationer ændrede regler om fordeling
mellem
kommune og amtskommune af udgifter til personer under 67 år og personer, der
er
fyldt 67 år, samt regler om beskyttelse mod ufrivillig flytning inden for et
plejehjem eller en beskyttet bolig.
Stk. 2.
Før den 1.
januar 2001 har § 97, stk. 4, ikke virkning for hjælpemidler, der er
omfattet af en leverandøraftale indgået i henhold til § 58 i lov om
social
bistand, hvis aftalen er indgået eller der er foretaget udbud før den 22. maj
1996. Fra den 1. januar 2001 har § 97, stk. 4, virkning, uanset om der
efter reglerne i lov om social bistand er indgået leverandøraftaler, som
rækker
ud over den 31. december 2000.
Stk. 3.
Sager efter § 58
i lov om social bistand vedrørende de hjælpemidler, der er nævnt i denne lovs
§ 97, stk. 2, herunder sager om forbrugsgoder, der indgår som en del af
et
informationsteknologisk hjælpemiddel, jf. § 98, stk. 2, og som ikke er
afgjort senest den 30. juni 1998, afgøres efter de hidtidige regler.
Finansieringen af udgifter forbundet hermed sker ligeledes efter de hidtil
gældende regler. Afgørelserne kan indbringes for det sociale nævn efter
reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Stk. 4.
§ 99, stk.
4, finder anvendelse på sager efter § 58 i lov om social bistand
vedrørende støtte til erhvervelse af motorkøretøj, i hvilke
kommunalbestyrelsen
ikke senest den 30. juni 1998 har afgivet indstilling til revaliderings- og
pensionsnævnet, eller truffet afgørelse for så vidt angår de kommuner, der
efter § 138 c i lov om social bistand har fået overført revaliderings-
og
pensionsnævnets kompetence.
§ 141.
(Ophævet med virkning fra den 1. juli 1998)
§ 142.
Bestemmelsen i § 134 har virkning fra og med udbetaling af
forskudsrefusion, der finder sted ultimo juni 1998.
Stk. 2.
Bestemmelsen i
§ 140, stk. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
og
har virkning fra den 1. januar 1997.
Stk. 3.
(Ophævet med
virkning fra den 1. juli 1998)
§ 143.
Krav mod en tidligere opholdskommune vedrørende udgifter til ydelser efter
lov
om social bistand og tidligere lovgivning skal være rejst eller fremsat
senest
1 år efter lovens ikrafttræden.
§ 144.
Kommunen skal til puljeordninger oprettet i perioden 27. juni 1992 til 31.
december 1993 i tilknytning til virksomheder beliggende i andre kommuner yde
et
fast tilskud pr. barn, der er optaget i ordningen.
Stk. 2.
Tilskuddet skal
svare til halvdelen af ordningens driftsudgifter pr. plads, dog højst
halvdelen
af de gennemsnitlige driftsudgifter til dagtilbud for den pågældende
aldersgruppe i kommunen. Kommunen kan efter aftale med virksomheden yde et
højere tilskud.
Stk. 3.
Bestemmelsen i
§ 15, stk. 2, sidste pkt., finder anvendelse på aftaler om tilskud til
puljeordninger for børn, som er indgået efter ikrafttræden af lov nr. 1124 af
22. december 1993 om ændring af lov om social bistand.
§ 145.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
Socialministeren
fastsætter efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre
regler om visitation, betaling og refusion samt besøgsrejser m.v., når
personer
på foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i
Danmark og modtager tilbud efter denne lov. Tilsvarende kan der efter aftale
fastsættes regler for personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller
i
Grønland på foranledning af danske sociale myndigheder.
Stk. 3.
Uenighed mellem
færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder
om
deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Den Sociale Ankestyrelse.
§ 146.
Forslag om revision af bestemmelserne i § 97, stk. 3-6 fremsættes for
Folketinget senest i folketingsåret 2003-2004.
§ 147.
Forslag om revision af § 80 fremsættes for Folketinget senest ved
folketingsåret 2002-03.
§ 148.
Forslag om revision af §§ 31 og 78 fremsættes for Folketinget senest i
folketingsåret 2001-02.
§ 149.
Forslag om revision af § 75, stk. 3, og § 81, stk. 3, fremsættes
for
Folketinget senest i folketingsåret 2001-02.
Lov nr. 1253 af 20. december 2000 indeholder
nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelser. (Lovændringen vedrører ændring af
§§ 27, stk. 1 og 27 a, stk. 1. Angår konsekvensrettelser som følge af
gennemførelsen af voksen- og efteruddannelsesreformen m.m.).
§ 11
Stk.
1
. Loven træder i kraft den 1. januar
2001.
Stk. 2-4.
.
Lov nr. 1303 af 20. december 2000 indeholder
nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelser. (Lovændringen vedrører ændring af
§ 97, stk. 6. Angår hjemmel til opkrævning af betaling i forbindelse med
godkendelse af private høreapparatleverandører).
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
4)
Lov nr. 1307 af 20. december 2000 indeholder
nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelser. (Lovændringen vedrører indsættelse
af
§ 73 a, ændring af §§ 75, 110 og 131. Angår fleksibel hjemmehjælp
og
kommunal genoptræning).
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 2001.
Lov nr. 1315 af 20. december 2000 indeholder
nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelser. (Lovændringen vedrører ændring af
§ 97, stk. 4. Angår amtstandpleje m.v.).
§ 3
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. april 2001. .
Stk. 2.
I en periode på
5 år fra lovens ikrafttræden vil personer over 18 år, der før lovens
ikrafttræden var berettiget til tandprotese i henhold til lov om social
service
§ 97, være berettiget til et specialiseret tandplejetilbud efter
§ 6
b, stk. 3.
Lov nr. 115 af 19. februar 2001 indeholder
nedenstående
ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører ændring af § 12, stk.
2. Angår præcisering af anciennitetsprincippet).
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
5)
Lov nr. 285 af 25. april 2001, der ikke er indarbejdet i
lovbekendtgørelsen
1)
,
indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører
ændring af §§ 83 og 84. Angår førtidspensionsreformen)
§ 6
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2003, ..
Stk. 2-8.
..
Lov nr. 469 af 7. juni 2001 indeholder nedenstående
ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører ændring § 58 a. Angår
ungdomskriminalitet).
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2001.
Lov nr. 489 af 7. juni 2001 indeholder nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen berører §§ 17,
24, 40, 40 b, 46, 53, 54, 55, 56, 58 a, 59, 62 a, 70 a, 77, 81, 86, 87, 88,
92,
94 a, 102, 109 l, 110, 110 a, 111, 129, , 130, , 131, 131 a, 131 b, 131 c,
131
d, 135 og 136. Angår indførelse af en grundtakstmodel for visse sociale
serviceydelser i stedet for delt finansiering).
§ 3
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2002 og har virkning fra og med budgetåret 2002.
Stk. 2.
Udgifterne til
foranstaltninger efter lov om social service, der er sat i værk inden den 1.
januar 2002, bliver fra denne dato omfattet af grundtakstfinansiering efter
reglerne i § 131 a, selv om fremgangsmåden i § 131 b ikke
er fulgt.
Stk. 3.
En kommune, der
efter den 1. november 2001 behandler sager med henblik på at iværksætte
foranstaltninger, som fra den 1. januar 2002 bliver omfattet af
grundtakstfinansiering efter § 131 a, stk. 1, skal følge
fremgangsmåden i § 131 b med henblik på, at amtskommunen kan tage
stilling til, om den fra den 1. januar 2002 vil medvirke ved finansiering af
foranstaltninger efter § 131 a.
Stk. 4.
Forslag om
revision af bestemmelserne i denne lov fremsættes for Folketinget senest i
folketingsåret 2004-05.
§ 4
Stk. 1.
Der
nedsættes i hvert amt for en 3-årig periode et regionalt udviklingsråd, som
skal følge og drøfte udviklingen på det grundtakstbelagte område.
Udviklingsrådet sammensættes efter forhandling mellem amtskommunen og
kommunerne i amtet af repræsentanter for amtskommunen og kommunerne i amtet
samt repræsentanter for brugerne. Amtskommunen afholder udgifter til
sekretariatsmæssig bistand til udviklingsrådet.
Stk. 2.
Kommunerne i
amtet sender årligt en redegørelse om udviklingen på det grundtakstbelagte
område til det regionale udviklingsråd. På baggrund af bl.a. egne
undersøgelser, oplysninger fra informations- og analysesystemet i stk. 3 og
kommunernes redegørelser, jf. 1. pkt., udarbejder det regionale udviklingsråd
en årlig redegørelse om udviklingen på det grundtakstbelagte område.
Stk. 3.
Socialministeren
fastsætter retningslinjer for:
1)
Kommunernes og
amtskommunernes redegørelser, jf. stk. 2.
2)
Et centralt
informations- og analysesystem til brug for udviklingsrådenes arbejde,
herunder
for indsamling af data og udarbejdelse af specialundersøgelser, der skal
dokumentere udviklingen på området.
§ 5
Stk. 1.
Staten refunderer i årene 2002 og 2003 40 pct. af en kommunes
nettodriftsudgifter efter reglerne i stk. 2-5.
Stk. 2.
Statsrefusionen
ydes af:
1)
Udgifter til personer
under 67 år efter §§ 16, 23, 30 og 31, § 40, stk. 2, §§ 40 a,
40
b, 42, 45, 62 a, 65, 71-73 a, 76, 78, 80, 85-89, 91-93, 97, 98, 102-104, 107
og
140 i lov om social service samt af udgifter til hjemmesygepleje efter lov om
hjemmesygeplejerskeordninger. Udgifter til husleje og kapitaludgifter indgår
i
driftsudgifterne, dog således at kapitaludgifter indgår med 7,3 pct. af den
offentlige ejendomsvurdering.
2)
Udgifter efter
§§ 77 og 79 i lov om social service.
Stk. 3.
Udgifter i 2002
og 2003 efter stk. 2, nr. 1, til pleje og omsorg efter §§ 30, 65, 71-73
a,
76, 86 og 140 i lov om social service samt til hjemmesygepleje efter lov om
hjemmesygeplejerskeordninger til personer under 67 år, som ikke har ophold i
boformer efter §§ 91-94, og til forebyggende hjemmebesøg efter lov om
forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. beregnes på grundlag af fordelingen
af
kommunens udgifter efter disse bestemmelser til personer under 67 år og til
personer fyldt 67 år i kommunens regnskab for 2000. De udgifter, der i 2002
og
2003 henføres til personer under 67 år, beregnes herefter ved at anvende
denne
fordeling på kommunens samlede udgifter efter disse bestemmelser i 2002 og
2003.
Stk. 4.
Der ydes ikke
refusion af udgifter, der overstiger grundtaksterne i § 131 a i lov om
social service.
Stk. 5.
Før
statsrefusionen beregnes, reduceres kommunens udgifter efter stk. 2-4 med et
beløb, der svarer til 0,5 pct. af kommunens beskatningsgrundlag.
Statsrefusionen udgør herefter 40 pct. af restbeløbet. Ved en kommunes
beskatningsgrundlag forstås det beskatningsgrundlag, der anvendes til
beregning
af kommunens tilskudsbeløb for tilskudsårene 2002 og 2003 udmeldt i året før
tilskudsåret efter § 33, stk. 7, i lov om kommunal udligning og
generelle
tilskud til kommuner og amtskommuner.
Stk. 6.
Hver kommune
modtager i 2002 og 2003 for tilbud efter lov om social service et tilskud på
75.000 kr. pr.
1)
barn eller ung i et
særligt dagtilbud eller klubtilbud efter §§ 16 og 23,
2)
barn eller ung
anbragt uden for hjemmet efter § 40, stk. 2, nr. 11, og §§ 42 og 45
og
3)
familie i døgnophold
efter § 40, stk. 2, nr. 4.
Stk. 7.
Beregningen af
tilskud efter stk. 6 sker på grundlag af de oplysninger om antallet af børn
og
unge anbragt uden for hjemmet pr. 31. december 1999, som kommunerne har
indberettet til Danmarks Statistiks Bistand til børn og unge, og på grundlag
af
oplysninger om antallet af børn og unge i særlige dagtilbud og klubtilbud og
om
antallet af familier i døgnophold pr. 31. december 2000, som kommunerne skal
indberette til Socialministeriet.
Stk. 8.
I hvert af årene
2002 og 2003 oprettes en pulje på 140 mio. kr., der efter ansøgning fordeles
til kommuner, der kan dokumentere særlig høje merudgifter som følge af
finansieringsomlægningen. Socialministeren fastsætter efter drøftelse med
Kommunernes Landsforening retningslinjerne for udbetaling fra puljen.
Stk. 9.
Staten yder
forskudsrefusion, jf. § 134 i lov om social service. Refusionsordningen
i
overgangsordningen m.v. er omfattet af reglerne om regnskabsaflæggelse og
revision m.v., der er fastsat efter § 85 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Stk. 10.
Socialministeren
kan fastsætte regler om refusion og tilskud efter stk. 1-8.
Stk. 11.
Københavns og
Frederiksberg Kommuner er ikke omfattet af overgangsordningen efter reglerne
i
stk. 1-9. Indenrigsministeren bemyndiges til i årene 2002 og 2003 at yde
Københavns og Frederiksberg Kommuner et særligt tilskud for at afbøde de
økonomiske konsekvenser af finansieringsomlægningen, herunder
overgangsordningen, for de to kommuner. Indenrigsministeren bemyndiges
endvidere til at foretage eventuelle senere efterreguleringer i disse
tilskud.
Lov nr. 490 af 7. juni 2001 indeholder nedenstående
ikrafttrædelsesbestemmelse (Lovændringen vedrører ændring af § 110,
indsættelse af §§ 112 a og 113 a. Angår tilsyn med indsatsen over for
ældre m.v.).
§ 4
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2002,
Stk. 2.
.
Socialministeriet, den 24. september
2001
Finn Mortensen
/Aksel Meyer
Officielle noter
1)
Ændringerne som følge af § 2 i lov nr. 285 af 25. april 2001 er ikke
indarbejdet i lovbekendtgørelsen, da ændringerne først træder i kraft den 1.
januar 2003. § 2 i lov nr. 285 af 25. april 2001 har følgende ordlyd:
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000,
som
ændret senest ved lov nr. 115 af 19. februar 2001, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 83
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»
Stk.
3.
Personer, der er tilkendt
førtidspension efter de fra 1. januar 2003 gældende regler, er ikke omfattet
af
bestemmelsen om servicebetaling efter § 83, stk. 1.
«
2.
§ 84
affattes således:
»
§ 84.
Kommunen yder dækning af
nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og
65
år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når merudgiften er
en
følge af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning
eller andre bestemmelser i denne lov.
Stk. 2.
Udmålingen af tilskuddet sker
på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte, f.eks.
merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter.
Stk. 3.
Tilskud til nødvendige
merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.000 kr. pr.
år, svarende til 500 kr. pr. måned. Tilskuddet beregnes med et basisbeløb på
1.500 kr. pr. måned. Basisbeløbet øges første gang med 500 kr. pr. måned til
2.000 kr. pr. måned, når de skønnede merudgifter overstiger 21.000 kr. pr.
år,
svarende til 1.750 kr. pr. måned. Herefter øges basisbeløbet med 500 kr. pr.
måned, hver gang merudgifterne stiger henholdsvis 6.000 kr. pr. år og 500 kr.
pr. måned. Tilskuddet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med
500.
Stk. 4.
Socialministeren fastsætter
regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor.
Stk. 5.
Personer, der modtager
førtidspension tilkendt efter de før 1. januar 2003 gældende regler, er ikke
berettigede til ydelser efter denne bestemmelse, medmindre de tillige er
bevilget personlig hjælpeordning efter § 77.
«
2)
På grund af en redaktionel fejl indeholder § 58 a to stk. 2. Det første
af
de to stk. 2. indeholder et supplement til stk. 3, og burde have været
placeret
som stk. 4, medens det nuværende stk. 4 burde have været stk. 5. (Fejlen
opstod
ved, at § 58 a samtidig blev ændret af to love. Det første af de to stk.
2
blev indsat ved lov nr. 469 af 7. juni 2001 (Ungdomskriminalitet), der trådte
i
kraft den 1. juli 2001. Det andet af de to stk. 2 blev sammen med en ny
formulering af hele paragraffen indsat ved lov nr. 489 af 7. juni 2001
(Grundtakstmodel), der træder i kraft den 1. januar 2002. Den redaktionelle
fejl vil blive søgt rettet ved en kommende lovændring).
3) Reglerne
om beskyttet beskæftigelse i §§ 87 og 88 gælder fra den 1. juli 1998,
jf.
bekendtgørelse nr. 340 af 10. juni 1998.
4)
Loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 21. december 2000.
5)
Loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 21. februar 2001.
Lignende dokumenter
- 2004/89/EF: Kommissionens beslutning af 9. juli 2003 om statsstøtteordning som Italien har gennemført vedrørende naturkatastrofer pr. 31. december 1999 (meddelt under nummer K(2003) 2048) EU-lovgivning · 9. juli 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om social service Retsinformation · 6. februar 2001
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 15. oktober 2003 om ad hoc-foranstaltninger iværksat af Portugal til fordel for RTP (meddelt under nummer K(2003) 3526) (Kun den portugisiske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2005/406/EF) EU-lovgivning · 15. oktober 2003
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 20. december 2011 om statsstøttesag C 85/01 om ad hoc-foranstaltninger iværksat af Portugal til fordel for RTP (meddelt under nummer K(2011) 9429) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2012/365/EU) EU-lovgivning · 20. december 2011
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 19. maj 2004 om Danmarks foranstaltninger til fordel for TV2/Danmark (meddelt under nummer K(2004) 1814) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2005/217/EF) EU-lovgivning · 19. maj 2004