Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om social service

Ikke gældende siden 1. oktober 2001 LBK nr 944 af 16/10/2000LovbekendtgørelseSocial- og Boligministeriet24. oktober 2000

Gældende udgave: LBK nr 641 af 01/07/2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 57 afgørelser

Retsinformation 52, Klagenævn (Nævnenes Hus) 3, Datatilsynet 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov

om social service

Herved bekendtgøres lov om social service, jf.

lovbekendtgørelse nr. 26 af 17. januar 2000, med de ændringer

der følger af lov nr. 207 af 27. marts 2000 (§ 3), lov nr. 344 af

17. maj 2000, lov nr. 424 af 31. maj 2000 (§ 4), lov nr. 465 af 31. maj

2000 og lov nr. 466 af 31 maj 2000 (§ 1).

Afsnit I

Indledning

Kapitel 1

Formål

§ 1. Formålet med denne lov er

1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge

sociale problemer,

2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan

have et forebyggende sigte, og

3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov

er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den

daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den

enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen

tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger

og i samarbejde med den enkelte.

Lovens område

§ 2. Enhver, der opholder sig lovligt her i

landet, har ret til hjælp efter denne lov.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om

betingelserne for i særlige tilfælde at få hjælp

Læs alt

efter denne lov under midlertidige ophold i udlandet.

Stk. 3. Der kan ved aftale med andre stater eller

internationale organisationer gives kommunen og amtskommunen mulighed for at

yde hjælp til behandling eller pleje m.v. af længere varighed her

i landet til personer, som har særlig tilknytning til landet, men som

på ansøgningstidspunktet ikke har ophold her i landet. Det samme

gælder til herboende personers behandling eller pleje m.v., når

de tager ophold i et andet land, hvortil de pågældende har

særlig tilknytning.

Kapitel 2

Rådgivning

§ 3. Kommunen sørger for, at enhver har

mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet med

rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe

borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder og på længere

sigt sætte denne i stand til at løse opståede problemer

ved egen hjælp. Rådgivning skal kunne gives som et anonymt og

åbent tilbud. Rådgivningen kan gives særskilt eller i

forbindelse med anden hjælp efter denne eller anden lovgivning.

Stk. 2. Kommunen skal i forbindelse med

rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte har

behov for anden form for hjælp efter denne eller anden lovgivning.

Afsnit II

Børn og unge

Kapitel 3

Generelle bestemmelser

§ 4. Kommunen og amtskommunen sørger for,

at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier,

udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan

måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og

selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af

det generelle og forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats

over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

eller med et andet særligt behov for støtte.

Stk. 2. Kommunen og amtskommunen sørger for, at

den indsats, der iværksættes efter denne lov over for børn

og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet

særligt behov for støtte, sættes i sammenhæng med

den indsats, der iværksættes over for de samme børn og

unge efter anden lovgivning.

Rådgivning

§ 5. Kommunen sørger for, at forældre

med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn

eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til

løsning af vanskeligheder i familien. Kommunen er forpligtet til ved

opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som

på grund af særlige forhold må antages at have behov for

det.

Stk. 2. Såvel forældre som børn og

unge, der alene søger rådgivning, skal kunne modtage denne

anonymt og som et åbent tilbud.

Tilsyn

§ 6. Kommunen fører tilsyn med de forhold,

hvorunder børn og unge under 18 år i kommunen lever, jf.

§ 33.

Kapitel 4

Dagtilbud til børn

§ 7. Kommunen sørger for, at der er det

nødvendige antal pladser i dagtilbud til børn, jf. dog

§ 16, med henblik på at give pædagogiske, sociale og

pasningsmæssige tilbud. Kommunen har det overordnede ansvar for

dagtilbudene.

Stk. 2. Dagtilbudene kan etableres som daginstitutioner,

dagpleje og puljeordninger. Tilrettelæggelse af dagtilbudene skal

fastlægges i overensstemmelse med § 4.

Formål

§ 8. Kommunen fastsætter mål og rammer

for dagtilbudenes arbejde som en integreret del både af kommunens

samlede generelle tilbud til børn og af den forebyggende og

støttende indsats over for børn, herunder børn med

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med andet behov for

støtte.

Stk. 2. Dagtilbudene skal i samarbejde med

forældrene give børn omsorg og støtte det enkelte barns

tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik

på at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og

at bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

Stk. 3. Dagtilbudene skal give muligheder for oplevelser

og aktiviteter, der bidrager til at stimulere barnets fantasi, kreativitet og

sproglige udvikling, samt give barnet rum til at lege og lære og til

fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning af

omgivelserne.

Stk. 4. Dagtilbudene skal give børn mulighed for

medbestemmelse og medansvar og som led heri bidrage til at udvikle

børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende

fællesskaber.

Stk. 5. Dagtilbudene skal medvirke til at give

børn forståelse for kulturelle værdier og for samspillet

med naturen.

Daginstitutioner

§ 9. Daginstitutioner kan drives af en eller flere

kommuner eller som selvejende institutioner efter aftale med kommunen.

Kommunal dagpleje

§ 10. Kommunen kan tilbyde pladser til børn

i kommunal dagpleje etableret i private hjem og andre lokaler i

børnenes hjemlige miljø, der forud er godkendt af kommunen til

dette formål. Der kan i den enkelte dagpleje modtages op til 5

børn. Varetages dagplejen af flere personer, kan kommunen beslutte, at

der i dagplejen kan modtages op til 10 børn.

Stk. 2. Kommunen kan beslutte, at dagplejerens egne

børn under 3 år kan indgå i det antal børn,

dagplejeren modtager betaling for. Kommunens afgørelse herom kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Puljeordninger

§ 11. Kommunen kan til puljeordninger til

børn yde et tilskud pr. barn.

Stk. 2. Kommunen indgår aftale med puljeordningen

om drift af ordningen.

Optagelse

§ 12. Kommunen træffer afgørelse om

optagelse i et dagtilbud. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed. Kommunen kan bestemme, at selvejende

daginstitutioner efter § 9 og puljeordninger efter § 11 ikke er

omfattet af 1. pkt.

Stk. 2. Anvisning af pladser sker efter anciennitet.

Stk. 3. Anvisning efter anciennitet kan dog fraviges,

hvis et barn af sociale eller pædagogiske grunde har et særligt

behov for en plads i et dagtilbud.

Stk. 4. I andre særlige tilfælde, hvor der er

et akut behov for en plads i et dagtilbud, vil anvisning efter anciennitet

kunne fraviges i begrænset omfang.

Stk. 5. Kommunen kan hverken permanent eller midlertidigt

opsige et barn af et dagtilbud, fordi en eller begge forældre bliver

ledige.

Forældrebestyrelser i kommunale dagtilbud

§ 13. Ved alle kommunale daginstitutioner og den

kommunale dagpleje oprettes en bestyrelse med et flertal af valgte

forældre. Medarbejderne i dagtilbudene skal være

repræsenteret i bestyrelsen. Kommunen kan beslutte, at

medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.

Stk. 2. Forældrebestyrelsen i daginstitutionen

fastsætter principper for institutionens arbejde og for anvendelsen af

en budgetramme for hver enkelt institution inden for de af kommunen fastsatte

mål og rammer. Forældrebestyrelsen har indstillingsret til

kommunen i forbindelse med ansættelse af personale i daginstitutionen.

Forældrebestyrelsen i den kommunale dagpleje fastsætter

overordnede principper for dagplejens arbejde og for anvendelsen af en

budgetramme for dagplejen inden for de af kommunen fastsatte mål og

rammer.

Stk. 3. Dagtilbudets leder har den administrative og

pædagogiske ledelse af tilbudet og er ansvarlig for tilbudets arbejde

over for forældrebestyrelsen og kommunen.

Stk. 4. Kommunen kan ikke til en forældrebestyrelse

overlade

1) opgaver med at føre tilsyn efter § 16 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område, og

2) beføjelser, der følger af kommunens bevillings- og

arbejdsgiverkompetence.

Stk. 5. Kommunen fastsætter efter indhentet

udtalelse fra forældrebestyrelserne vedtægter for styrelsen af de

kommunale dagtilbud.

Forældrebestyrelser i selvejende

daginstitutioner

§ 14. Ved alle selvejende daginstitutioner for

børn skal der oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af

valgte forældre og med repræsentation af institutionens

medarbejdere. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor den

selvejende institutions bestyrelse består af et flertal af valgte

forældre. Den selvejende daginstitutions bestyrelse udarbejder efter

indhentet udtalelse fra en forældrebestyrelse en vedtægt for

styrelsen af institutionen. Vedtægten godkendes af kommunen.

Stk. 2. I selvejende daginstitutioner, hvor der oprettes

en forældrebestyrelse, skal det fastlægges i vedtægten, at

forældrebestyrelsen fastsætter principper for institutionens

arbejde og for anvendelse af en budgetramme for institutionen samt har

indstillingsret i forbindelse med ansættelse af personale i

institutionen. Forældrebestyrelsen varetager sine opgaver inden for de

af kommunen fastsatte mål og rammer og det i vedtægten fastsatte

formål og idegrundlag.

Stk. 3. Lederen af den selvejende daginstitution har den

administrative og pædagogiske ledelse af institutionen og er ansvarlig

for daginstitutionens arbejde over for forældrebestyrelsen og for

bestyrelsen for den selvejende institution.

Stk. 4. Begrænsningerne i § 13, stk. 4, om, at

visse beføjelser ikke kan overlades til en forældrebestyrelse,

gælder også i forhold til en forældrebestyrelse i

selvejende daginstitutioner.

Betaling

§ 15. Forældrene betaler for opholdet i

dagtilbudet med et beløb, der svarer til 30 pct. af de budgetterede

udgifter ved ophold i dagtilbudet, bortset fra ejendomsudgifter, herunder

husleje og vedligeholdelse, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Kommunen afgør, om betalingen skal

beregnes på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte

daginstitution eller på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved

driften af daginstitutioner af samme type i kommunen. Betalingen for ophold i

ordninger efter § 11 beregnes dog på grundlag af udgifterne ved

driften af den enkelte ordning, jf. § 144, stk. 3.

Stk. 3. For den kommunale dagpleje beregnes betalingen

på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved opholdet i den kommunale

dagpleje.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere

regler om betalingen efter stk. 1 og kan herunder bestemme, at der skal ske

nedsættelse eller bortfald af betalingen under hensyn til

forældrenes økonomiske forhold og børnenes særlige

behov for ophold i dagtilbud.

Stk. 5. Betalingen fastsættes for et

regnskabsår ad gangen på grundlag af dagtilbudenes budgetter.

Dette gælder dog ikke for puljeordninger, jf. § 11.

§ 15 a. Kommuner, som tilbyder en

pasningsgaranti i dagtilbud efter §§ 9-11, kan ud over

forældrebetalingen efter § 15, stk. 1, opkræve en

særlig forhøjet forældrebetaling for ophold i dagtilbud.

Den forhøjede betaling udgør højst 1 pct. i år

2000, 2 pct. i år 2001 og 3 pct. i år 2002 og de følgende

år af de budgetterede udgifter efter § 15, stk. 1.

Stk. 2. Pasningsgarantien indebærer, at kommunen

har pligt til at anvise plads i et dagtilbud, jf. §§ 9-11, til alle

børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart.

Socialministeren fastsætter nærmere regler om pasningsgarantien,

herunder om frister for anvisning af plads og om særlig forhøjet

forældrebetaling.

Stk. 3. Hvis kommunen ikke kan anvise en plads i et

dagtilbud fra den dato, hvor barnet efter de regler, der er fastsat efter

stk. 2, skal anvises en plads, betragtes det som brud på

pasningsgarantien. Kommunen har herefter pligt til med virkning fra den 1. i

den følgende måned at ophøre med at opkræve den

forhøjede betaling efter stk. 1.

Stk. 4. I ganske særlige og enkeltstående

tilfælde, hvor kommunen ikke kan tilbyde en plads inden for fristerne,

kan kommunen uanset stk. 3 fortsat opkræve den forhøjede

forældrebetaling, hvis kommunen inden for yderligere én

måned kan anvise en plads til barnet.

Særlige dagtilbud

§ 16. Amtskommunen sørger for, at der er

det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til

børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte,

behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de

almindelige dagtilbud, jf. §§ 7 og 8.

Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 kan oprettes og drives af en

amtskommune, af en kommune efter aftale med amtskommunen eller af en

selvejende institution, som amtskommunen indgår aftale med.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om

forældrebestyrelser i særlige dagtilbud.

§ 17. Amtskommunen træffer afgørelse

om optagelse i et særligt dagtilbud efter indstilling fra

opholdskommunen.

§ 18. Forældrene betaler for opholdet i de

særlige dagtilbud efter regler, der fastsættes af

socialministeren.

Kapitel 5

Klubtilbud og andre socialpædagogiske

fritidstilbud til større børn og unge

§ 19. Kommunen sørger for, at der er de

nødvendige klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud

til større børn og unge, jf. dog § 23.

Stk. 2. Tilbudene skal i samarbejde med de større

børn og unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den

enkeltes alsidige udvikling og selvstændighed samt evne til at

indgå i et forpligtende fællesskab.

Stk. 3. Tilbudene indgår som led i kommunens

generelle fritidstilbud til børn og unge og skal efter kommunens

beslutning også kunne rette sit arbejde mod børn og unge med

behov for støtte.

Stk. 4. Kommunen fastsætter mål og rammer for

tilbudenes arbejde som en integreret del af kommunens samlede

fritidsmæssige, forebyggende og støttende indsats over for

børn og unge.

Stk. 5. Kommunen fastsætter retningslinjer, der

sikrer børn og unge indflydelse på indholdet i det enkelte

tilbud. Kommunen kan beslutte, at reglerne om forældrebestyrelser, jf.

§§ 13 og 14, finder anvendelse på visse tilbud.

§ 20. Klubber og andre socialpædagogiske

fritidstilbud kan oprettes og drives af en eller flere kommuner eller som

selvejende institutioner med aftale med kommunen. Kommunen kan til private

klubordninger for større børn og unge yde et tilskud pr. barn

eller ung.

Optagelse og udmeldelse

§ 21. Kommunen træffer afgørelse om

optagelse i og udmeldelse af klubber og andre socialpædagogiske

fritidstilbud. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Stk. 2. Kommunen kan for selvejende institutioner og

private klubordninger efter § 20 bestemme, at lederen af den enkelte

ordning træffer afgørelse om optagelse og udmeldelse efter

retningslinjer fastsat af kommunen.

Betaling

§ 22. Kommunen fastsætter betaling for

deltagelse i klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud og kan

beslutte, at der ikke skal ydes betaling for deltagelse i enkelte tilbud

eller typer af tilbud. Betalingen kan højst udgøre 20 pct. af

udgifterne ved driften af det enkelte tilbud eller af de gennemsnitlige

udgifter ved driften af samme type af tilbud i kommunen, som disse

opgøres efter § 15, stk. 1. For private klubordninger, jf.

§ 20, 2. pkt., beregnes betalingen på grundlag af udgifterne ved

driften af den enkelte ordning.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere

regler om betalingen efter stk. 1 og kan bestemme, at der kan opkræves

særskilt betaling for materialeforbrug og forplejning. Socialministeren

kan endvidere fastsætte, at der skal ske nedsættelse eller

bortfald af betaling under hensyn til forældrenes økonomiske

forhold og barnets eller den unges særlige behov for deltagelse i

tilbudet.

Særlige klubtilbud

§ 23. Amtskommunen sørger for, at der er

det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til

større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for

støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i

et af de i § 19 nævnte tilbud.

Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 kan oprettes og drives af en

amtskommune, en kommune efter aftale med amtskommunen eller af en selvejende

institution, som amtskommunen indgår aftale med.

§ 24. Amtskommunen træffer afgørelse

om optagelse i et særligt klubtilbud efter indstilling fra

opholdskommunen.

§ 25. Forældrene betaler for opholdet i de

særlige klubtilbud efter regler, der fastsættes af

socialministeren.

Kapitel 6

Økonomiske tilskud m.v.

Tilskud til forældre, der vælger privat

pasning

§ 26. Kommunen kan beslutte at give forældre

med børn i alderen 24 uger og indtil det tidspunkt, hvor børn

almindeligvis optages i børnehaveklasse, mulighed for at vælge

et økonomisk tilskud til brug for en privat pasningsordning i stedet

for at benytte en plads i et dagtilbud, jf. § 7, stk. 1. Kommunen kan

beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i en

bestemt del af aldersgruppen.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan ydes fra det tidspunkt,

hvor barnet optages i et dagtilbud, jf. § 7, stk. 1. Der kan maksimalt

udbetales tre tilskud til samme husstand.

Stk. 3. Hvis kommunen i forbindelse med

iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter § 40

anser det for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud, kan

kommunen beslutte, at forældrene ikke kan få tilskud efter stk.

1.

Stk. 4. Kommunen fastsætter størrelsen af

tilskuddet efter stk. 1. Tilskuddet fastsættes ens for alle børn

inden for samme aldersgruppe. Tilskuddet kan højst udgøre 70

pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private

pasningsordning, dog maksimalt 85 pct. af den billigste nettoudgift pr. plads

i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.

Stk. 5. Tilskuddet efter stk. 1 udbetales første

gang for den måned, hvor den private pasning påbegyndes.

Tilskuddet udbetales sidste gang for den måned, i hvilken retten til

tilskuddet ophører.

Stk. 6. Kommunen fastsætter retningslinjer for

optagelse af børn i et dagtilbud, når tilskuddet til privat

pasning bortfalder.

Stk. 7. Tilskuddet efter stk. 1 indgår ikke ved

beregning af ydelser efter den sociale lovgivning eller lovgivningen om

uddannelsesstøtte.

Stk. 8. Kommunen godkender aftalen mellem

forældrene og den private pasningsordning og fører

løbende tilsyn med ordningen.

Tilskud til forældre med

børnepasningsorlov

§ 27. Kommunen kan beslutte at give et supplerende

tilskud til forældre, der modtager orlovsydelse til

børnepasning, jf. lov om orlov. Kommunen kan beslutte, at der kun

gives tilskud til forældre med børn i en bestemt

aldersgruppe.

Stk. 2. Kommunen fastsætter størrelsen af

tilskuddene, der maksimalt kan udgøre 35.000 kr. årligt.

Tilskuddene kan fastsættes, så de varierer med barnets alder.

Stk. 3. For beskæftigede orlovshavere kan

tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige 80 pct. af den hidtidige

indtægt. For beskæftigede dagpengeberettigede orlovshavere skal

tilskuddet og orlovsydelsen dog tilsammen mindst udgøre et

beløb svarende til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren

ville være berettiget til ved fuld ledighed umiddelbart forud for

orloven, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., medmindre

tilskuddet hermed overstiger størrelsen af det tilskud, der er fastsat

af kommunen, jf. stk. 2.

Stk. 4. For ledige orlovshavere kan tilskuddet og

orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til de

arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren var berettiget til ved fuld

ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 5. For ledige orlovshavere, hvis grundlag for

orlovsydelse er modtagelse af kontanthjælp, kan tilskuddet og

orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til den

kontanthjælp, som orlovshaveren ville være berettiget til efter

§ 25 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 6. Tilskuddet udbetales af kommunen mod

dokumentation for modtagelse af orlovsydelse til børnepasning.

§ 27 a.

Kommunen giver et særligt

supplerende tilskud til enlige forældre, der

1) er beskæftigede som lønmodtagere eller

selvstændige erhvervsdrivende,

2) har børn i alderen fra 24 uger og indtil det

fyldte 5. år, som kommunen ikke kan anvise plads i et dagtilbud, jf.

§ 7, stk. 1, og

3) vælger børnepasningsorlov med

orlovsydelse, jf. lov om orlov.

Stk. 2.

Der kan alene udbetales særligt

supplerende tilskud til den af forældrene, barnet bor mest hos. Hvis et

barn bor lige meget hos begge forældre, udbetales særligt

supplerende tilskud alene til den af forældrene, hvor barnet er

tilmeldt folkeregistret.

Stk. 3.

Det særligt supplerende tilskud efter

stk. 1 udgør forskellen mellem orlovsydelsen og

kontanthjælpens forsørgersats, jf. lov om aktiv socialpolitik

§ 25.

Stk. 4.

Det særligt supplerende tilskud

og orlovsydelsen tilsammen kan ikke overstige 80 pct. af den hidtidige

indtægt.

Stk. 5.

Hvis kommunen efter § 27 giver et

supplerende tilskud, der er højere end eller lig med tilskud efter

stk. 1, udbetales alene tilskud efter § 27. Hvis det særligt

supplerende tilskud efter stk. 1 er højere end tilskud efter

§ 27, udbetales alene tilskud efter stk. 1.

Stk. 6.

Tilskuddet udbetales af kommunen mod

dokumentation for, at modtageren modtager orlovsydelse til

børnepasning.

Merudgiftsydelse

§ 28. Kommunen yder dækning af

nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn

under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en

forudsætning, at merudgifterne er en følge af den nedsatte

funktionsevne.

Stk. 2. Til dækning af merudgifter beregnes en

merudgiftsydelse, der fastsættes med udgangspunkt i et månedligt

standardbeløb på 2.000 kr. Ydelsen beregnes på grundlag af

det konkrete behov og udbetales med én eller flere ottendedele af

standardbeløbet. Merudgiftsydelsen kan tildeles med mere end ét

standardbeløb.

Stk. 3. Merudgiftsydelsen udgør mindst 1/8 af

standardbeløbet nævnt i stk. 2. Der skal sandsynliggøres

merudgifter svarende til 12 gange 1/8 af standardbeløbet inden for et

år, før merudgiftsydelsen kan komme til udbetaling.

Stk. 4. Hjælpen efter stk. 1 er betinget af, at

kommunens anvisninger med hensyn til pasning m.v. følges.

Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte

nærmere regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til og

betingelserne herfor.

Tabt arbejdsfortjeneste

§ 29. Kommunen yder hjælp til dækning

af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et

barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er

betinget af, at det er en nødvendig følge af den nedsatte

funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest

hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere

bruttoindtægt.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere

regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk.

1.

Kapitel 7

Personlig hjælp og ledsagelse

§ 30. Bestemmelserne i § 71 om personlig

hjælp og pleje m.v. finder tilsvarende anvendelse, når der er

behov for personlig hjælp og pleje m.v. vedrørende

børn.

§ 31. Kommunen kan efter en konkret vurdering

tilbyde op til 15 timers ledsagelse om måneden til unge mellem 16 og 18

år, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne ikke kan færdes alene.

Kapitel 8

Særlig støtte til børn og unge

Formål

§ 32. Formålet med at yde støtte til

de børn og unge, der har et særligt behov for dette, er at skabe

de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge,

så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan

opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed

som deres jævnaldrende.

Stk. 2. Støtten må ydes tidligt og

sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge

så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære

miljø. Støtten må i hvert enkelt tilfælde udformes

på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den

enkelte unges og familiens forhold.

Stk. 3. Barnets eller den unges synspunkter skal altid

inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder

og modenhed.

Stk. 4. Barnets eller den unges vanskeligheder skal

så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes

medvirken. Hvor dette ikke er muligt, må foranstaltningens baggrund,

formål og indhold tydeliggøres for

forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge.

Stk. 5. Ved anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel

skal der lægges afgørende vægt på, at støtten

ydes ud fra barnets eller den unges bedste, herunder skal der lægges

vægt på at give barnet eller den unge en stabil og god

voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten.

Tilsyn

§ 33. Kommunen fører sit tilsyn, jf.

§ 6, på en sådan måde, at kommunen så tidligt

som muligt kan få kendskab til tilfælde, hvor der må

antages at være behov for særlig støtte til et barn eller

en ung under 18 år.

Tværkommunal underretningspligt

§ 33 a. Hvis en familie med et eller flere

børn under 18 år flytter fra én kommune til en anden

kommune og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn har

behov for særlig støtte, skal fraflytningskommunen underrette

tilflytningskommunen herom.

Amtskommunal rådgivning

§ 34. Amtskommunen tilbyder gratis

rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge

med adfærdsvanskeligheder eller betydelig nedsat fysisk og psykisk

funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med

andre amtskommuner.

Enkeltpersoners underretningspligt m.v.

§ 35. Socialministeren kan fastsætte regler,

hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal

underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller

hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn

eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.

Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om

underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelse

af deres erhverv får kendskab til forhold, som bevirker, at der kan

være anledning til foranstaltninger efter denne lov.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler,

hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal

underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af deres tjeneste eller

hverv får kendskab til en gravid kvinde med alvorlige

misbrugsproblemer, der giver formodning om, at der er behov for

støtte. Socialministeren kan fastsætte tilsvarende regler for

andre grupper, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab

til sådanne forhold.

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler,

hvorefter

1) praktiserende læger, speciallæger og andre, der virker

inden for social- og sundhedsvæsenet, kan videregive oplysninger om

børn og unge under 18 år med nedsat synsfunktion til Statens

Øjenklinik, for at klinikken kan varetage sine

behandlingsmæssige og administrative aktiviteter, og

2) Statens Øjenklinik kan videregive de i nr. 1 nævnte

oplysninger til social-, sundheds- og undervisningsmyndigheder for at sikre,

at nødvendige foranstaltninger til afhjælpning af nedsat

synsfunktion kan iværksættes.

§ 36. Den, der får kendskab til, at et barn

eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres

side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling

eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare,

har pligt til at underrette kommunen.

§ 37. Hvis ingen har forældremyndigheden

over et barn eller en ung, skal kommunen i fornødent omfang medvirke

til, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden.

Undersøgelser

§ 37 a. For at tilgodese børn og unge

med behov for særlig støtte opretter kommunen en

tværfaglig gruppe, der skal sikre, at støtten ydes tidligt og

sammenhængende, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles

kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og anden

sagkundskab.

Stk. 2. Et af gruppens medlemmer udpeges som ansvarlig

for at koordinere indsatsen over for det enkelte barn og den enkelte

unge.

§ 38. Må det antages, at et barn eller en

ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunen sørge for, at

barnets eller den unges forhold undersøges. Afgørelse herom

træffes i forståelse med forældremyndighedsindehaveren og

den unge, der er fyldt 15 år, jf. dog § 39. Kommunen skal som led

i denne undersøgelse inddrage de fagfolk, som allerede har viden om

barnets eller den unges og familiens forhold. Dette kan ske ved at inddrage

sundhedsplejerske, pædagoger, psykologer, lærere eller andre, jf.

§ 37 a. Hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade barnet

eller den unge undersøge af en læge eller en psykolog.

Stk. 2. En undersøgelse skal resultere i en

begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte

foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør

være. Der skal være oplysning om, hvordan

forældremyndighedens indehaver og barnet eller den unge stiller sig til

foranstaltninger, og om de forhold i familien eller i dennes omgivelser, som

kan bidrage til at klare vanskelighederne.

Stk. 3. Undersøgelsen må ikke være

mere omfattende, end formålet tilsiger, og skal i øvrigt

gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader.

§ 39. Når det må anses for

nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for

alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan

børn og ungeudvalget uden samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år,

beslutte at gennemføre undersøgelsen under ophold på en

institution eller indlæggelse på sygehus, herunder psykiatrisk

afdeling. En sådan undersøgelse skal være afsluttet inden

2 måneder efter børn og ungeudvalgets afgørelse.

Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 kan

træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når

betingelserne herfor er opfyldt.

Foranstaltninger

§ 40. Kommunen kan træffe afgørelse

om foranstaltninger efter stk. 2, når det må anses for at

være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs

særlige behov for støtte. Blandt de i stk. 2 nævnte

foranstaltninger vælges den eller de mindst indgribende

formålstjenlige foranstaltninger. Afgørelsen træffes med

samtykke fra forældremyndighedens indehaver, jf. dog § 41. En

afgørelse efter stk. 2, nr. 11, kræver tillige samtykke fra den

unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2. Kommunen kan beslutte

at yde konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold og

kan herunder bestemme, at barnet eller den unge skal søge et

dagtilbud, en ungdomsklub, et uddannelsessted eller lignende,

at yde praktisk, pædagogisk eller anden støtte i

hjemmet,

at yde familiebehandling eller lignende støtte,

at etablere døgnophold for både forældremyndighedens

indehaver, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien på en

døgninstitution, i en plejefamilie, på et andet godkendt

opholdssted eller i et botilbud godkendt af amtskommunen efter reglerne i

§ 94 a,

at etablere en aflastningsordning på en døgninstitution, i

en plejefamilie eller på et godkendt opholdssted,

at udpege en personlig rådgiver for barnet eller den unge,

at udpege en fast kontaktperson for barnet eller den unge og for hele

familien,

at yde økonomisk støtte til udgifter, der følger af

foranstaltninger nævnt i nr. 1-5, når

forældremyndighedsindehaveren ikke selv har midler dertil,

at yde økonomisk støtte til udgifter, der bevirker, at en

anbringelse uden for hjemmet kan undgås, at en hjemgivelse kan

fremskyndes, eller at støtten i væsentlig grad kan bidrage til

en stabil kontakt mellem forældre og børn under et eller flere

børns anbringelse uden for hjemmet,

at yde økonomisk støtte til ophold på kost- eller

efterskole, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har

midler dertil, og

at anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet, på en

døgninstitution, i en plejefamilie eller på et godkendt

opholdssted, som må anses for egnet til at imødekomme barnets

eller den unges særlige behov, jf. §§ 49 og 51.

At formidle et praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver

for den unge og i den forbindelse udbetale en godtgørelse til den

unge.

§ 40 a. Kommunen tilbyder

forældremyndighedens indehaver en støtteperson i forbindelse med

barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. § 40, stk. 2,

nr. 11, og §§ 42 og 42 a.

§ 41. Afgørelse efter § 40, stk. 2,

nr. 1, 6 og 7, jf. § 40, stk. 1, kan træffes, selv om

forældremyndighedens indehaver ikke ønsker foranstaltningen

iværksat, når det må anses for at være af

væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige

behov for støtte, og når formålet med foranstaltningen

skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke.

Afgørelse herom skal træffes i et møde i det

personsagsudvalg, der efter § 17 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område varetager det

pågældende sagsområde. I kommuner med magistratsordning

træffes afgørelsen af vedkommende magistratsmedlem.

Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke

§ 42. Er der en åbenbar risiko for, at

barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på

grund af

1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den

unge,

2) vold eller andre alvorlige overgreb,

3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære

sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller

4) andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den

unge,

kan børn og unge- udvalget uden samtykke fra

forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år,

træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for

hjemmet, jf. § 40, stk. 2, nr. 11. Der kan kun træffes en

afgørelse efter 1. pkt., når der er begrundet formodning for, at

problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte

ophold i hjemmet.

Stk. 2. Når hensynet til barnet eller den unge

på afgørende måde taler for det, kan børn og

ungeudvalget beslutte, at barnet eller den unge skal anbringes uden for

hjemmet efter stk. 1, selv om forældremyndighedens indehaver og den

unge giver samtykke til anbringelse efter § 40, stk. 2, nr. 11.

Stk. 3. Såfremt en ung, der er fyldt 15 år,

erklærer sig enig i anbringelsen, kan børn og unge- udvalget

uanset betingelserne i stk. 1 træffe afgørelse om at anbringe

den unge uden for hjemmet, jf. § 40, stk. 2, nr. 11, når

anbringelsen må anses for at være af væsentlig betydning af

hensyn til den unges særlige behov og problemerne ikke kan løses

under den unges fortsatte ophold i hjemmet.

Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1-3 kan

træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når

betingelserne herfor er opfyldt.

§ 42 a. Er et barn eller en ung med samtykke

fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15

år, anbragt uden for hjemmet, og tilbagekaldes samtykket, kan

børn og unge-udvalget beslutte, at barnet eller den unge i op til 3

måneder fra tilbagekaldelsen af samtykket ikke skal kunne hjemtages,

uanset at betingelserne i § 42 ikke er opfyldt. En sådan

beslutning om en hjemtagelsesperiode kan træffes, hvis det må

antages, at en øjeblikkelig hjemtagelse kan skade barnet eller den

unge.

Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 kan

træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når

betingelserne herfor er opfyldt.

§ 43. Hvis barnet eller den unge ikke har

været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år

før datoen for den aktuelle anbringelse, forudsætter

opretholdelse af en foranstaltning efter § 42 ud over et år fra

børn og unge-udvalgets afgørelse fornyet afgørelse i

udvalget.

Stk. 2. Hvis barnet eller den unge har været

anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før datoen for

den aktuelle anbringelse, forudsætter opretholdelse af en

foranstaltning efter § 42 ud over 2 år fra børn og

unge-udvalgets afgørelse fornyet afgørelse i udvalget.

Stk. 3. Er sagen efter stk. 1 og 2 indbragt for

Ankestyrelsen eller forelagt landsretten eller Højesteret, regnes

fristen fra den endelige afgørelse eller dom. Uanset bestemmelsen i

stk. 1 og 2 kan børn og unge-udvalget, Ankestyrelsen eller retten

fastsætte en kortere frist for fornyet behandling i udvalget.

Stk. 4. Børn og unge-udvalget kan ved

afgørelser efter § 42 undtagelsesvis fastsætte en

længere frist end nævnt i stk. 1-3, når de forhold, der

ligger til grund for afgørelsen, med overvejende sandsynlighed

må antages at vedvare ud over fristen. Samme beføjelser har

Ankestyrelsen og retten.

Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse ved

afgørelser, som Ankestyrelsen træffer efter § 47, stk.

3.

Lægelig undersøgelse og behandling uden

samtykke

§ 44. Hvis forældremyndighedsindehaveren

undlader at lade et barn eller en ung undersøge eller behandle for en

livstruende sygdom eller en sygdom, der udsætter barnet eller den unge

for betydelig og varigt nedsat funktionsevne, kan børn og ungeudvalget

træffe afgørelse om at gennemføre undersøgelsen

eller behandlingen.

Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 kan

træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når

betingelserne herfor er opfyldt.

Foreløbige afgørelser

§ 45. Afgørelser efter §§ 39, 42,

42 a, 44, § 57, stk. 3, § 64, stk. 4, og § 108, stk. 2,

som af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan

afvente, at sagen behandles i børn og unge- udvalget, kan

træffes foreløbigt af formanden eller i dennes fravær

næstformanden for børn og ungeudvalget.

Stk. 2. Forældremyndighedens indehaver og

eventuelle andre parter, jf. § 60, skal inden 24 timer efter

iværksættelsen af en foreløbig afgørelse have

skriftlig meddelelse om afgørelsen samt en begrundelse for

afgørelsen. Meddelelsen skal tillige indeholde oplysning om retten til

efter forvaltningsloven at se sagens akter og til at udtale sig om sagen samt

om retten til vederlagsfri advokatbistand.

Stk. 3. En foreløbig afgørelse efter stk. 1

skal snarest muligt og senest inden 7 dage efter iværksættelsen

af afgørelsen forelægges børn og ungeudvalget til

godkendelse, uanset om foranstaltningen er ophørt.

Stk. 4. En afgørelse, der er godkendt efter stk.

3, har gyldighed i 1 måned. En afgørelse vedrørende

§ 39 har gyldighed, indtil undersøgelsen er afsluttet, dog

højst 2 måneder regnet fra den foreløbige

afgørelse efter stk. 1. En afgørelse vedrørende

§ 42 a har gyldighed for hjemtagelsesperioden, dog højst 3

måneder regnet fra tilbagekaldelsen af samtykket. En afgørelse

vedrørende § 64, stk. 4, har gyldighed, indtil der træffes

en ny afgørelse om flytning eller hjemtagelse.

Stk. 5. Chefen for Den Sociale Ankestyrelse har samme

beføjelser som formanden for børn og unge-udvalget, jf. stk. 1

og 2, og kan pålægge kommunen at gennemføre

afgørelsen. Den foreløbige afgørelse har gyldighed i en

måned, jf. dog de i stk. 4, 2.-4. pkt., nævnte frister.

Styrelseschefen kan undtagelsesvis bestemme, at den foreløbige

afgørelse skal godkendes af Ankestyrelsen inden for den i stk. 3

nævnte frist.

Stk. 6. Hvis børn og unge-udvalget ikke inden 1

måned træffer afgørelse i overensstemmelse med

styrelseschefens foreløbige afgørelse, jf. stk. 5, skal

børn og unge-udvalget umiddelbart orientere Ankestyrelsen herom.

Børn og unge-udvalgets afgørelse har ikke virkning, før

styrelseschefen snarest muligt og senest inden 10 dage har taget stilling

til, om afgørelsen skal have virkning. Hvis styrelseschefen

træffer afgørelse om, at børn og unge-udvalgets

afgørelse ikke skal have virkning, træffer Ankestyrelsen

afgørelse efter reglen i § 47, stk. 3, inden 8 uger fra

børn og unge-udvalgets afgørelse.

Ophør af foranstaltninger

§ 46. Foranstaltninger efter §§ 40, 41, 42 og

42 a skal ophøre, når formålet er nået, når de

ikke længere opfylder deres formål under hensyn til barnets eller

den unges særlige behov, eller når den unge fylder 18

år.

Stk. 2. Kommunen træffer afgørelse om

hjemgivelse, uanset om barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet

efter § 40, stk. 2, nr. 11, § 42 eller 42 a. Hvis kommunen

træffer afgørelse om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er

anbragt efter § 42, skal kommunen umiddelbart orientere børn og

unge-udvalget herom. Hvis kommunen ikke kan imødekomme en

begæring om hjemgivelse, forelægges sagen til afgørelse i

børn og unge-udvalget, jf. § 42.

Stk. 3. Forud for en hjemgivelse skal kommunen så

vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedens indehaver og barnet

eller den unge i planen, jf. § 53, angive den videre indsats i

forbindelse med hjemgivelsen.

Stk. 4. Tilsvarende skal kommunen i samarbejde med den

unge senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse ved det

fyldte 18. år i planen, jf. § 53, angive, hvilken form for

støtte og vejledning der ydes den unge med hensyn til boligforhold,

uddannelse og arbejde samt personlig rådgivning.

Det sociale nævns og Den Sociale Ankestyrelses

beføjelser uden klage

§ 47. Såfremt kommunen ikke foretager

fornødne undersøgelser, kan det sociale nævn træffe

afgørelse om, at der skal iværksættes undersøgelse,

og pålægge kommunen at gennemføre afgørelsen.

Stk. 2. Hvis der er behov for foranstaltninger efter

§ 40 og kommunen undlader at iværksætte disse, kan det

sociale nævn pålægge kommunen at træffe en

afgørelse eller træffe en foreløbig afgørelse om

foranstaltninger og pålægge kommunen at gennemføre

afgørelsen.

Stk. 3. Den Sociale Ankestyrelse har samme

beføjelser som det sociale nævn og kan tillige træffe

afgørelse efter §§ 39, 42, 42 a og 44 og pålægge

kommunen at gennemføre afgørelsen.

Fuldbyrdelse

§ 48. Afgørelser efter §§ 39, 42 og 44

fuldbyrdes af kommunen.

Stk. 2. Kommunen har mod behørig legitimation og

uden retskendelse adgang til forældremyndighedens indehavers bolig, rum

eller gemmer for at eftersøge og medtage et barn eller en ung med

henblik på at fuldbyrde de i stk. 1 nævnte afgørelser.

Stk. 3. Politiet yder bistand til kommunen ved

udøvelsen af beføjelser efter stk. 2. Socialministeren

fastsætter efter aftale med justitsministeren nærmere regler

herom.

Anbringelsessteder for børn og unge

Plejefamilier og opholdssteder

§ 49. Plejefamilier for børn og unge skal

være godkendt som generelt egnede af den stedlige kommune.

Stk. 2. Opholdssteder for børn og unge skal

være godkendt som generelt egnede af den stedlige amtskommune.

Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 50. Kommunen betaler for barnets eller den unges

ophold. Socialministeren kan fastsætte satser for godtgørelse

for udgifter til kost og logi i forbindelse med opholdet.

Døgninstitutioner

§ 51. Amtskommunen sørger for, at der er

det nødvendige antal pladser på institutioner for børn og

unge, der skal anbringes uden for hjemmet herunder på grund af en

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Endvidere skal

amtskommunen sørge for, at der er det nødvendige antal pladser

og mulighed for ambulant behandling på institutioner for børn og

unge med sociale adfærdsproblemer.

Stk. 2. Institutionerne kan oprettes og drives af en

eller flere amtskommuner, kommuner eller som selvejende institutioner, som

amtskommunen indgår aftale med.

Betaling

§ 52. Forældrene og barnet eller den unge

betaler for døgnopholdet efter regler, der fastsættes af

socialministeren.

Udarbejdelse af planer og valg af anbringelsessted

m.v.

§ 53. Kommunen udarbejder en plan for barnets

eller den unges ophold uden for hjemmet, inden der træffes

afgørelse om at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, jf.

§ 40, stk. 2, nr. 11, og § 42.

Stk. 2. Planen skal angive formålet med

anbringelsen. Planen skal under hensyn til dette formål tillige angive

anbringelsens forventede varighed, særlige forhold vedrørende

barnets eller den unges pleje, behandling, uddannelse m.v. Planen skal

endvidere angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal

iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller

den unge opholder sig uden for hjemmet og i tiden efter barnets eller den

unges hjemgivelse.

Stk. 3. Kan anbringelsen ikke afvente udarbejdelsen af en

plan som nævnt i stk. 2, er en kortfattet angivelse af formålet

med anbringelsen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunen snarest

muligt at opstille en plan.

§ 54. Samtykke fra forældremyndighedens

indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, til en afgørelse

efter § 40, stk. 2, nr. 11, skal omfatte formålet med

anbringelsen, jf. § 53, stk. 2, 1. pkt.

§ 55. Kommunen træffer afgørelse om

valg af anbringelsessted i overensstemmelse med den i § 53 eller

§ 59 nævnte plan. Kommunen fører løbende tilsyn med

barnets eller den unges forhold under opholdet uden for hjemmet og

træffer afgørelse om ændret anbringelsessted, behandling,

uddannelse m.v. under opholdet, i det omfang det må anses for

nødvendigt under hensyn til formålet med anbringelsen.

Stk. 2. Ændring af anbringelsesstedet kræver

samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt

15 år, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Er anbringelsen sket efter § 40, stk.

2, nr. 11, eller § 42 a, og kan samtykke til ændret

anbringelsessted ikke opnås, kan anbringelsesstedet kun ændres

ved, at der træffes afgørelse efter § 42.

Stk. 4.

Er anbringelsen sket efter § 42, og

kan samtykke til ændret anbringelsessted ikke opnås, kan

anbringelsesstedet kun ændres ved, at der træffes fornyet

afgørelse efter § 42. Forældremyndighedens indehaver og den

unge, der er fyldt 15 år, kan dog meddele samtykke til, at der ikke

skal træffes fornyet afgørelse efter § 42.

§ 56. Kommunen skal senest 3 måneder efter,

at barnet eller den unge har fået ophold uden for hjemmet, vurdere, om

den i § 53 eller § 59 nævnte plan skal revideres, og skal

herefter med højst 6 måneders mellemrum foretage en sådan

vurdering. Vurderingen af planen skal ske på baggrund af det

løbende tilsyn med barnet eller den unge på anbringelsesstedet,

jf. § 55, og efter kontakt med forældremyndighedens indehaver.

Vurderingen skal omfatte såvel de dele af planen, som retter sig mod

barnet eller den unge, som de dele, der omhandler indsatsen over for familien

under anbringelsen. Afgørelse om revision af planen træffes

så vidt muligt i forståelse med forældremyndighedens

indehaver og barnet eller den unge.

Stk. 2. Er anbringelsesstedet beliggende i en anden

kommune end barnets eller den unges opholdskommune, underrettes den stedlige

kommune forud for anbringelsen.

Samvær og kontakt

§ 57. Forældrene og barnet eller den unge

har ret til samvær og kontakt under barnets eller den unges anbringelse

uden for hjemmet. Kommunen skal sørge for, at forbindelsen mellem

forældrene og barnet eller den unge holdes ved lige. En ret til

samvær og kontakt, der er aftalt mellem forældrene eller er

fastsat i medfør af §§ 17, 18 og 26 i lov om

forældremyndighed og samvær, opretholdes under barnets eller den

unges anbringelse uden for hjemmet, men kan reguleres eller midlertidigt

ophæves efter reglerne i stk. 2- 4.

Stk. 2. Kommunen træffer om fornødent

afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og

kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår for

samværet og kontakten. Ved afgørelsen lægges særlig

vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med

anbringelsen. Der kan ikke efter 1. pkt. træffes afgørelser, som

medfører, at samvær og kontakt kun må finde sted mindre

end en gang om måneden. En sådan afgørelse sidestilles med

en afbrydelse af forbindelsen og skal træffes af børn og

ungeudvalget efter stk. 3.

Stk. 3. Når det er nødvendigt af hensyn til

barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan børn og

ungeudvalget for en bestemt periode træffe afgørelse om, at

samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en

repræsentant for kommunen. Under de samme betingelser og ligeledes for

en bestemt periode kan der træffes afgørelse om at afbryde

forbindelsen mellem forældrene og barnet eller den unge, ligesom der

kan træffes afgørelse om, at barnets eller den unges

anbringelsessted ikke må oplyses over for forældrene.

Stk. 4. En afgørelse efter stk. 3 kan

træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når

betingelserne herfor er opfyldt.

Stk. 5. En afgørelse om kontrol med barnets eller

den unges brevveksling, telefonsamtaler eller anden kommunikation med

forældrene kan alene træffes efter § 108, stk. 2.

Kapitel 9

Sagsbehandling ved foranstaltninger for børn og

unge

§ 58. Er et barn fyldt 12 år, skal der,

forinden der træffes afgørelse i en sag om foranstaltninger

efter kapitel 8 og forinden der træffes afgørelse i en sag om

ophør af en anbringelse, finde en samtale sted med barnet herom.

Stk. 2. For børn under 12 år skal der

foreligge oplysning om barnets holdning til den påtænkte

foranstaltning og til spørgsmålet om ophør af

anbringelsen, i det omfang barnets modenhed og sagens art tilsiger det.

§ 58 a. For unge under 18 år, der har

begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, udarbejder

kommunen en plan for en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og

yde den nødvendige støtte til den unge. Planen skal angive

formålet med indsatsen, samt hvilken indsats der er nødvendig

for at opnå formålet. Planen skal under hensyn til dette

formål tillige angive indsatsens forventede varighed, særlige

forhold vedrørende den unge, herunder behandling, uddannelse m.v.

Planen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie.

§ 58 b. Socialministeren kan fastsætte

regler om, at kommunen og amtskommunen skal træffe beslutninger om

indhold og udførelse af støtte efter kapitel 8.

Indstilling vedrørende anbringelse uden samtykke

og om fortsat anbringelse uden samtykke

§ 59. En indstilling om anbringelse uden for

hjemmet efter § 42 skal indeholde en redegørelse for

1) grundlaget for, at betingelserne i § 42 anses for opfyldt,

2) de foranstaltninger efter § 40, stk. 2, der har været

iværksat eller har været tilbudt familien, og grundene til, at

foranstaltninger af denne karakter nu må anses for

utilstrækkelige eller uanvendelige,

3) de forhold i familien og hos barnet eller den unge eller i dennes

omgivelser, som under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet

kan bidrage til at klare vanskelighederne,

4) den plan for anbringelsen, jf. § 53, stk. 2, herunder den

støtte og de initiativer, som er påtænkt for barnet eller

den unge og dennes familie under anbringelsen uden for hjemmet og i tiden

derefter, og

barnets eller den unges holdning til den påtænkte

foranstaltning.

§ 59 a. En indstilling om, at et barn eller en ung

ikke kan hjemtages i op til 3 måneder efter § 42 a, skal

indeholde en redegørelse for

grundlaget for, at betingelserne i § 42 a anses for

opfyldt,

de forhold i familien og hos barnet eller den unge eller i dennes

omgivelser, som i en hjemtagelsesperiode på op til 3 måneder kan

bidrage til at klare vanskelighederne,

den plan for anbringelsen, jf. § 53, stk. 2, herunder den

støtte og de initiativer, som er påtænkt for barnet eller

den unge og dennes familie i hjemtagelsesperioden og i tiden derefter,

og

barnets eller den unges holdning til den påtænkte

foranstaltning

Advokatbistand, aktindsigt m.v.

§ 60. Kommunen tilbyder forældremyndighedens

indehaver gratis advokatbistand under en sag om

gennemførelse af en undersøgelse som nævnt i

§ 39,

anbringelse uden for hjemmet efter § 42,

opretholdelse af en anbringelse i op til 3 måneder efter efter

§ 42 a,

opretholdelse af en anbringelse efter § 43,

gennemførelse af lægelig undersøgelse eller

behandling efter § 44,

godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 45, stk.

3,

ændring af anbringelsessted efter § 55, stk. 3 eller 4, jf.

§ 42,

afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 57, stk. 3 og

brev og telefonkontrol, jf. § 108, stk. 2.

Stk. 2. Såvel forældremyndighedens indehaver

som plejeforældrene skal have tilbud om gratis advokatbistand under en

sag om flytning eller hjemtagelse af et barn eller en ung i privat

familiepleje efter § 64, stk. 4.

Stk. 3. En ung, der er fyldt 15 år, skal have

tilbud om gratis advokatbistand under en sag som nævnt i stk. 1, nr.

1-7.

Stk. 4. Under en sag om afbrydelse af forbindelsen m.v.

efter § 57, stk. 3, og en sag om brev- og telefonkontrol efter

§ 108, stk. 2, med den af forældrene, der ikke har del i

forældremyndigheden, skal denne have tilbud om gratis

advokatbistand.

Stk. 5. Om salær og godtgørelse for

udlæg til advokater gælder samme regler som i tilfælde,

hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.

§ 61. Forinden der træffes afgørelse

i en sag som nævnt i § 60, påhviler det kommunen at

gøre indehaveren af forældremyndigheden bekendt med retten til

efter forvaltningsloven at se sagens akter og retten til at udtale sig om

sagen, forinden der træffes afgørelse.

Stk. 2. Tilsvarende forpligtelse har kommunen over for de

i § 60, stk. 2-4, nævnte personer, for så vidt angår

de heri nævnte afgørelser.

§ 62. Børn og unge-udvalget efter § 18

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

træffer i et møde afgørelse om

gennemførelse af en undersøgelse efter § 39,

anbringelse uden for hjemmet efter § 42,

opretholdelse af en anbringelse i op til 3 måneder efter

§ 42 a,

opretholdelse af en anbringelse efter § 43,

gennemførelse af lægelig undersøgelse eller

behandling efter § 44,

godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 45, stk.

3,

ændring af anbringelsessted efter § 55, stk. 3 eller 4, jf.

§ 42,

afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 57, stk. 3,

flytning eller hjemtagelse efter § 64, stk. 4,

brev- og telefonkontrol efter § 108, stk. 2, og

anbefaling til Den Sociale Ankestyrelse af adoption uden samtykke, jf.

adoptionsloven.

Stk. 2. Inden der træffes afgørelse, skal

indehaveren af forældremyndigheden, barnet eller den unge, advokaten og

eventuel anden bisidder for forældremyndighedens indehaver eller barnet

eller den unge have lejlighed til at udtale sig over for børn og

ungeudvalget. Tilbud efter 1. pkt. til barnet eller den unge kan undlades,

hvis barnet er under 12 år, eller hvis det må antages at

være til skade for barnet eller den unge.

Stk. 3. Inden der træffes afgørelse efter

§ 57, stk. 3, og § 108, stk. 2, der angår den af

forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, finder stk. 2

tilsvarende anvendelse. Stk. 2 finder ligeledes anvendelse på

plejeforældre inden en afgørelse efter § 64, stk. 4.

Stk. 4. Til vedtagelse af en afgørelse efter

§ 39, §§ 42-44, § 45, stk. 3, § 55, stk. 2, § 57,

stk. 3, § 108, stk. 2, samt afgørelse om anbefaling af adoption,

jf. stk. 1, nr. 11, kræves, at mindst 4 af børn og ungeudvalgets

5 medlemmer stemmer for afgørelsen. Afgørelser efter § 64,

stk. 4, træffes ved almindelig stemmeflerhed.

Stk. 5. Såfremt dommeren ikke er enig i den trufne

afgørelse, skal dette tilføres udvalgets protokol, og

meddelelsen om udvalgets afgørelse skal indeholde oplysning om

dommerens afvigende opfattelse.

Stk. 6. Børn og ungeudvalgets afgørelser

skal meddeles skriftligt. Afgørelserne skal være begrundede og

indeholde oplysning om klageadgang.

Kapitel 9 a

Tilbud til unge fra 18 til 22 år

§ 62 a. Kommunen yder hjælp efter stk. 2 og

3 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for

at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for

støtte, og hvis den unge er indforstået hermed.

Stk. 2. Kommunen kan træffe afgørelse om, at

en tildelt personlig rådgiver eller en fast kontaktperson, jf.

§ 40, stk. 2, nr. 6 og 7, kan opretholdes.

Stk. 3. Til unge, der er eller var anbragt uden for

hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 8 umiddelbart inden

det fyldte 18. år, kan kommunen træffe afgørelse

om,

1) at døgnophold i et anbringelsessted, jf. §§ 49 og 51,

kan opretholdes,

2) at udpege en personlig rådgiver for den unge, jf. § 40,

stk. 2, nr. 6,

3) at udpege en fast kontaktperson for den unge, jf. § 40, stk. 2,

nr. 7, og

4) at etablere en udslusningsordning i det hidtidige

anbringelsessted.

Stk. 4. Tilbud efter stk. 2 og 3 skal ophøre,

når de ikke længere opfylder deres formål under hensyn til

den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23

år.

§ 62 b. Den unge betaler for døgnophold

efter § 62 a, stk. 3, nr. 1, og for udslusningsophold efter § 62 a,

stk. 3, nr. 4, efter regler, der fastsættes af socialministeren.

Kapitel 10

Private pasningsordninger uden offentlige tilskud

Privat dagpasning

§ 63. Oprettelse og drift af privat dagpasning mod

betaling, som drives uden offentlige midler, kræver tilladelse fra

kommunen, hvis der modtages flere end 2 børn under 14 år.

Stk. 2. Foregår pasningen i et privat hjem, kan der

gives tilladelse til pasning af op til 5 børn. Varetages pasningen af

flere personer, kan kommunen give tilladelse til, at der kan modtages op til

10 børn.

Stk. 3. Kommunen fører tilsyn med forholdene i den

private dagpasning.

Privat døgnpleje

§ 64. Ingen må modtage et barn under 14

år til døgnophold i privat familiepleje i en

sammenhængende periode ud over 3 måneder uden at have tilladelse

dertil fra den stedlige kommune.

Stk. 2. Plejetilladelse kan kun udstedes, når det

efter en undersøgelse af familieplejen må antages, at opholdet

vil være til gavn for barnet. Ved udstedelse af plejetilladelse skal

kommunen gøre forældremyndighedens indehaver opmærksom

på bestemmelserne i stk. 4.

Stk. 3. Det påhviler forældremyndighedens

indehaver at sikre sig, at plejehjemmet har fornøden

plejetilladelse.

Stk. 4. Børn og ungeudvalget i

forældremyndighedsindehaverens opholdskommune kan efter begæring

af plejeforældrene eller barnet eller den unge beslutte, at et barn

eller en ung ikke må flyttes eller hjemtages fra en privat

familiepleje, såfremt det må antages at skade barnet eller den

unge. Forud for afgørelsen indhentes en udtalelse fra den stedlige

kommune.

Stk. 5. En afgørelse efter stk. 4 kan

træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når

betingelserne herfor er opfyldt.

Stk. 6. Reglerne i stk. 1-5 gælder ikke i

tilfælde, hvor kun den ene af forældrene har

forældremyndigheden, men barnet eller den unge får

døgnophold hos den anden af forældrene.

Stk. 7. Døgnplejehjem, der modtager børn og

unge under 18 år, og som drives af private uden offentlige midler,

må kun oprettes og drives med tilladelse af amtskommunen. Amtskommunen

fører tilsyn med forholdene i hjemmet.

Afsnit III

Voksne

Kapitel 11

Almene tilbud

§ 65. Kommunen kan iværksætte eller

give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte.

Kommunen fastsætter retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan

benytte tilbudene.

Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om

betaling for tilbud efter stk. 1.

Husvilde

§ 66. Kommunen anviser husly mod betaling,

hvis en enlig eller en familie er husvild. Betalingen må ikke overstige

lejeværdien af den beboelse, der anvises, eller den sædvanlige

boligudgift på stedet for en enlig eller for en familie af denne

størrelse.

Kapitel 12

Formål m.v.

§ 67. Til voksne med nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller med særlige sociale problemer, skal der ydes en

særlig indsats. Formålet med indsatsen er

1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres,

2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt

udviklingsmuligheder,

3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem

kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje

og

4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter

den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov

om almene boliger m.v., eller i botilbud efter denne lov.

§ 67 a. Kommunen eller amtskommunen skal yde

hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet, jf.

§ 67, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke

kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger

samtykke fra den enkelte.

Stk. 2.

Kommunen eller amtskommunen skal påse, om der er

pårørende eller andre, der kan varetage den

pågældendes interesser. Kommunen eller amtskommunen skal

være opmærksom på, om der er behov for at bede statsamtet

om at beskikke en værge efter værgemålsloven.

Kapitel 13

Rådgivning

§ 68. Kommunen sørger for tilbud om gratis

rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

eller med særlige sociale problemer. Tilbudet om rådgivning skal

også omfatte opsøgende arbejde.

§ 69. Amtskommunen yder gratis rådgivning

til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

med særlige sociale problemer i tilslutning til de opgaver, der

påhviler amtskommunen efter denne lov.

Stk. 2. Amtskommunen stiller nødvendig

rådgivning og konsulentstøtte til rådighed for kommunerne

i deres arbejde med personer med særlige behov og påtager sig i

specielle tilfælde selv rådgivningen.

Stk. 3. Opgaverne efter stk. 1 og 2 kan varetages i

samarbejde med andre amtskommuner.

§ 70. Amtskommunen tilvejebringer grundlaget for

varetagelsen af rådgivningen efter §§ 34 og 69. Amtskommunen

sikrer i tilslutning hertil en systematisk indsamling, udvikling,

bearbejdning og formidling af den faglige viden på områderne.

Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre amtskommuner.

Kapitel 14

Personlig hjælp, omsorg og pleje m.v.

§ 71. Kommunen sørger for tilbud

om

1) personlig hjælp og pleje,

2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske

opgaver i hjemmet og

3) hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske

færdigheder.

Stk. 2. Tilbudene efter stk. 1 gives til personer, som

på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan

udføre disse opgaver.

Stk. 3. En person, som efter en afgørelse truffet

af kommunen er berettiget til hjælp eller støtte efter stk. 1,

nr. 2, skal kunne vælge selv at udpege en person til at udføre

opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af kommunen, som herefter skal

indgå skriftlig aftale med den pågældende om omfang og

indhold af opgaverne samt om betaling m.v.

Stk. 4. Tilbudene efter stk. 1, nr. 1 og 2, kan ikke

gives som generelle tilbud efter § 65.

§ 72. Kommunen sørger for tilbud om

afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre

eller andre nære pårørende, der passer en person med

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

§ 73. Kommunen sørger for tilbud om

hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp

til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor

på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

særlige sociale problemer.

§ 74. Kommunen sørger for, at de opgaver,

der er nævnt i §§ 71-73, i fornødent omfang kan varetages

døgnet rundt.

§ 75. Tilbudene i §§ 71-73 gives efter en

konkret individuel vurdering af behovet til opgaver, som modtageren ikke selv

kan udføre. Tilbudene skal løbende tilpasses modtagerens

behov.

Stk. 2. Tilbudene i §§ 71-73 skal bidrage til at

afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Stk. 3. En klage over en afgørelse efter

§§ 71 og 72 kan først indbringes for det sociale nævn,

når

1) klagen har været behandlet af klagerådet, jf. § 34,

stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, og

2) kommunalbestyrelsen har taget stilling til klagerådets

indstilling.

Kontant tilskud m.v.

§ 76. Hvis kommunen ikke kan stille den

nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov

for hjælp efter §§ 71 og 72, kan kommunen i stedet udbetale et

tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.

Stk. 2. En person under 67 år med betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig

hjælp og pleje og for støtte til løsning af

nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentlig,

kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som

den pågældende selv antager.

Stk. 3. Kommunen kan dog i særlige tilfælde

beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som

naturalhjælp eller udbetales til en nærstående person, som

passer den pågældende.

Stk. 4. Kommunen kan udbetale tilskuddet efter stk. 1, 2

og 3 som et fast beløb på grundlag af anslåede

udgifter.

§ 77. Kommunen yder et tilskud til dækning

af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje,

overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et aktivitetsniveau, som

gør det nødvendigt at yde en ganske særlig

støtte.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 forudsætter, at

modtageren selv er i stand til at administrere hjælpeordningen,

herunder at ansætte den nødvendige hjælp og være

ansvarlig for den daglige arbejdstilrettelæggelse.

Ledsagelse og kontaktperson

§ 78. Kommunen yder 15 timers ledsagelse om

måneden til personer under 67 år, der ikke kan færdes alene

på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne.

Stk. 2. Modtageren kan opspare timer inden for en periode

på 6 måneder. Kommunen fastsætter retningslinjer

herfor.

Stk. 3. Der kan ikke ydes ledsagelse efter denne

bestemmelse til personer, der har hjælpeordning efter § 77.

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler om

betingelser for ledsageordningen.

§ 79. Kommunen yder i fornødent omfang

hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er

døvblinde.

§ 80. Kommunen sørger for tilbud om en

støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser.

Amtskommunale opgaver

§ 81. Amtskommunen yder hjælp efter

§§ 71- 75, 78 og 79 til personer, der har ophold i boformer efter

§§ 92-94.

Stk. 2. Amtskommunen kan yde hjælp efter

§§ 71-75, 78 og 79 til personer, der har ophold i boliger efter

§ 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.,

såfremt boligen er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen.

Stk. 3. En klage over en amtskommunes afgørelse

efter §§ 71 og 72 kan først indbringes for det sociale

nævn, når

1) klagen har været behandlet af det amtslige brugerråd,

jf. § 41, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, og

2) amtsrådet har taget stilling til brugerrådets

indstilling.

Betaling

§ 82. Socialministeren fastsætter regler om

betaling for tilbud efter dette kapitel samt om opgørelse af

indkomstgrundlaget for betalingen.

Stk. 2. Der opkræves ikke betaling for udgifter til

personale, når hjælpen efter § 71, stk. 1, og §§ 72 og

73 er varig.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan der

opkræves betaling for personaleudgifter til madserviceordninger.

§ 83. Personer, der har ophold i boformer efter

§ 92, og som får pension efter § 14, stk. 1 eller 2, i lov om

social pension, betaler henholdsvis 15.204 kr. og 7.596 kr. om året for

den særlige service m.v., som følger af opholdet.

Stk. 2. For personer, der på grund af nedsat

funktionsevne har nødvendige udgifter i forbindelse med individuelle

aktiviteter, som ikke dækkes af opholdet i boformen, nedsættes

eller bortfalder betalingen efter stk. 1.

Kapitel 15

Dækning af nødvendige merudgifter

§ 84. Kommunen yder dækning af de

nødvendige merudgifter ved forsørgelsen til personer med

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvor

merudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne.

Stk. 2. Personer, der modtager social pension, kan ikke

samtidig få hjælp efter denne bestemmelse, medmindre det drejer

sig om personer, der har hjælpeordning efter § 77.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte

nærmere regler om afgrænsningen af den personkreds, der har ret

til hjælp efter denne bestemmelse.

Kapitel 16

Behandling m.v.

§ 85. Amtskommunen sørger for tilbud om

behandling af stofmisbrugere.

§ 86. Kommunen kan ud over tilbud efter § 73

give tilbud af behandlingsmæssig karakter til personer med betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige

sociale problemer, når dette er nødvendigt med henblik på

at bevare eller forbedre den pågældendes fysiske, psykiske eller

sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de

behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

Stk. 2. Amtskommunen sørger for tilbud efter stk.

1 til personer, som amtskommunen i øvrigt efter loven har

forpligtelser over for.

Stk. 3. Amtskommunen sørger for tilbud efter stk.

1 til personer, der har ophold i boliger efter § 115, stk. 4, jf.

§ 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., såfremt boligen er

oprettet af eller efter aftale med amtskommunen.

Kapitel 17

Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og

samværstilbud

§ 87. Amtskommunen sørger for tilbud om

beskyttet beskæftigelse til personer under 65 år, for personer,

der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år, som på

grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde

beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet,

og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Stk. 2. Amtskommunen kan tilbyde særligt

tilrettelagt beskæftigelsesforløb til personer med særlige

sociale problemer.

Stk. 3. Amtskommunen træffer efter indstilling fra

kommunen afgørelse om beskyttet beskæftigelse efter stk. 1.

Stk. 4. Kommunen kan træffe afgørelse om

beskyttet beskæftigelse, når tilbudene især er beregnet for

personer med bopæl i kommunen.

§ 88. Amtskommunen sørger for aktivitets-

og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse

eller forbedring af personlige færdigheder eller af

livsvilkårene.

Stk. 2. Amtskommunen træffer efter indstilling fra

kommunen afgørelse om aktivitets- og samværstilbud. Amtskommunen

giver dog tilbud til personer, der især har problemer med at opholde

sig i egen bolig.

Stk. 3. Kommunen kan træffe afgørelse om

aktivitets- og samværstilbud, når tilbudene især er

beregnet for personer med bopæl i kommunen.

§ 89. Der aflønnes efter indsats under

beskæftigelse efter §§ 87 og 88.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om

løn m.v. efter stk. 1 samt regler om støtte til

befordringsudgifter i tilknytning til tilbud efter §§ 87 og 88.

§ 90. En produktion, der udføres ved

beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og samværstilbud,

må ikke påføre andre virksomheder ubillig

konkurrence.

Stk. 2. Amtsrådsforeningen udarbejder vejledning om

kalkulationsregler for produktionen i beskyttet beskæftigelse og i

aktivitets- og samværstilbud.

Kapitel 18

Botilbud

§ 91. Kommunen kan tilbyde midlertidige ophold i

boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov

herfor.

§ 92. Amtskommunen sørger for, at der er

det nødvendige antal pladser i boformer, der er egnet til

længerevarende ophold til personer, som på grund af betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende

hjælp i almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller

behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden

vis.

Stk. 2. Amtskommunen træffer efter indstilling fra

opholdskommunen afgørelser om optagelse i boformer efter stk. 1.

Stk. 3. Personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og

som ønsker at flytte til en anden amtskommune, har, når ganske

særlige forhold taler for det, ret til et tilsvarende tilbud i en anden

amtskommune. Det er en forudsætning, at den pågældende

opfylder betingelserne for at blive optaget både i

fraflytningsamtskommunen og i tilflytningsamtskommunen.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere

regler om betingelserne for at få tilbud om boform efter stk. 3.

§ 93. Amtskommunen sørger for, at der er

det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i

boformer

1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp i almindelige daglige

funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig

behandlingsmæssig støtte, og

2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med

særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og

som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden

støtte.

Stk. 2. Amtskommunen træffer efter indstilling fra

opholdskommunen afgørelse om optagelse i boformer efter stk. 1.

Amtskommunen træffer dog afgørelse om optagelse, for så

vidt angår tilbud efter stk. 1, nr. 2, til stofmisbrugere i

behandling.

§ 94. Amtskommunen sørger for, at der er

det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer til

personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan

opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om

aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved

egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Lederen

træffer afgørelse om optagelse.

§ 94 a. Private botilbud efter § 40,

stk. 2, nr. 4, og §§ 91 og 93 skal være godkendt som generelt

egnede af den stedlige amtskommune. Dette gælder dog ikke for

sådanne tilbud, med hvilke en kommune eller en amtskommune har

indgået en generel aftale om anvendelse af botilbudet, herunder om

tilsyn.

Stk. 2.

Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

§ 94 b. Socialministeren fastsætter

regler om godkendelse og tilsyn for botilbud til voksne.

§ 95. Ved ophold i boformer efter §§ 91-94

gælder de almindelige regler for hjælp efter denne lov.

Stk. 2. Beboerne betaler for ophold i boformer efter

§§ 91-94. For beboere i vedvarende botilbud, jf. § 92,

fastsættes betalingen med udgangspunkt i bygningens omkostninger.

Beboere i midlertidige botilbud, der bevarer egen bolig under opholdet,

betaler som udgangspunkt ikke for boligen.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om

betaling og om nedsættelse af betalingen med et beløb, der

opgøres efter så vidt muligt lignende regler som i lov om

boligstøtte.

§ 96. Boformer, der er tilvejebragt efter denne

lov, er ikke omfattet af lejelovgivningen.

Afsnit IV

Hjælpemidler m.v.

Kapitel 19

Hjælpemidler, boligindretning og befordring

Hjælpemidler

§ 97. Kommunen yder støtte til

hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, når hjælpemidlet

1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af

den nedsatte funktionsevne,

2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i

hjemmet eller

3) er nødvendigt for, at den pågældende kan

udøve et erhverv.

Stk. 2. Amtskommunen yder støtte til

1) optiske synshjælpemidler og optikunderstøttende

synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller

medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser,

2) arm- og benproteser,

3) høreapparater og

4) særlige informationsteknologiske hjælpemidler og dertil

understøttende hjælpemidler.

Stk. 3. Kommunen eller amtskommunen kan bestemme, at et

hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I

forbindelse med kommunens eller amtskommunens indgåelse af

leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved

udarbejdelse af kravspecifikationerne.

Stk. 4. For særligt personlige hjælpemidler

kan ansøgeren, såfremt den pågældende ønsker

at benytte en anden leverandør end den af kommunen eller amtskommunen

valgte, vælge selv at indkøbe hjælpemidlet og få

udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende

til den pris, kommunen eller amtskommunen kunne have erhvervet

hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunen eller

amtskommunen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren

vælge leverandør. Ved særligt personlige

hjælpemidler forstås kørestole, som forudsætter

individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten

af dagens timer, ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser,

tandproteser, støttekorsetter og bandager m.v., parykker,

brystproteser, stomihjælpemidler og kropsbårne

synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller

medicinskoptisk definerede, varige øjenlidelser. Kørestole,

hvortil der er ydet støtte efter denne lov, betragtes som udlån

og skal tilbageleveres til kommunen, når brugerne ikke har brug for dem

mere.

Stk. 5. Når en ansøger, der er fyldt 18

år, vælger en anden leverandør end den, som amtskommunen

anviser, ydes et tilskud på indtil kr. 3.000 pr. høreapparat,

hvis ansøgeren er henvist til høreapparatbehandling af en

speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme. Tilskuddet

omfatter høreprøve, høreapparat, tilpasning, service og

garanti og er inkl. moms. Tilskuddet kan ikke udgøre mere end de

faktiske udgifter og kan alene ydes til høreapparater, der udleveres

fra en godkendt leverandør.

Stk. 6. Sundhedsministeren fastsætter regler om

sikring af kvaliteten af ydelserne hos private

høreapparatleverandører, herunder regler om godkendelse af

private leverandører.

Stk. 7. Socialministeren kan fastsætte regler

om

1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes

støtte, og adgangen til genanskaffelse,

2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til

anskaffelse, reparation og drift af et hjælpemiddel,

3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som

udlån eller udleveres som naturalydelse,

4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for

støtte til visse hjælpemidler, herunder muligheden for

udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution,

5) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådighed som

led i et botilbud og

6) afgrænsningen mellem de hjælpemidler, der ydes af

kommunen efter stk. 1, og hjælpemidler, der ydes af amtskommunen efter

stk. 2.

Forbrugsgoder

§ 98. Kommunen yder hjælp til køb af

forbrugsgoder, når betingelserne i § 97, stk. 1, er opfyldt. Der

kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i

sædvanligt indbo.

Stk. 2. Amtskommunen yder hjælpen efter denne

bestemmelse, hvis forbrugsgodet er en del af et informationsteknologisk

hjælpemiddel, jf. § 97, stk. 2, nr. 4.

Stk. 3. Der kan kun ydes hjælp, når udgiften

er over 500 kr.

Stk. 4. Hjælpen udgør 50 pct. af prisen

på et almindeligt standardprodukt af den pågældende

art.

Stk. 5. Hvis det på grund af den nedsatte

funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et

almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne

nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler

kommunen henholdsvis amtskommunen, jf. stk. 1 og 2, de nødvendige

merudgifter.

Stk. 6. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et

hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler

kommunen henholdsvis amtskommunen, jf. stk. 1 og 2, de fulde

anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån.

Stk. 7. Socialministeren kan fastsætte

nærmere regler om

1) afgrænsningen af de forbrugsgoder, der kan ydes hjælp

til, og adgangen til genanskaffelse, og

2) i hvilket omfang modtageren selv skal betale en del af udgiften til

reparation og drift af et forbrugsgode.

Støtte til bil

§ 99. Der ydes støtte til køb af bil

til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i

væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller i

væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller

fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil.

Støtten ydes som rentefrit lån inden for en ramme på

114.000 kr.

Stk. 2. Foreligger der ganske særlige forhold i

forbindelse med den nedsatte funktionsevne, kan der ydes et rente- og

afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støtte efter

stk. 1 og anskaffelsesprisen.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler

om

1) betingelserne for at opnå støtte efter stk. 1 og 2 og

om vilkårene for støtten,

2) tilbagebetaling af lån, herunder om henstand med

tilbagebetaling og eftergivelse af lån samt indkomstgrundlaget for

tilbagebetalingen,

3) adgangen til at modtage støtte til udskiftning af en bil,

hvortil der er ydet støtte, jf. stk. 1 og 2,

4) støtte til nødvendig indretning m.v., herunder i

hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del af udgiften til

indretningen,

5) i hvilket omfang der kan ydes tilskud til betaling af

køreundervisning m.v., og

6) støtte til personer, der ved indrejse her i landet medbringer

en bil.

Stk. 4. Amtskommunen træffer afgørelser om

støtte efter denne bestemmelse efter indstilling fra kommunen.

Afgørelser om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af

lån træffes dog af kommunen. Kommunen varetager de administrative

opgaver i forbindelse med afgørelser efter bestemmelsen.

Fælles bestemmelser

§ 100. Det er en forudsætning for

støtte efter §§ 97-99, at hjælpemidlet, forbrugsgodet eller

bilen ikke kan bevilges efter anden lovgivning.

§ 101. Kommunen yder rådgivning om valg af

hjælpemidler og forbrugsgoder samt instruktion i brugen heraf m.v.

Stk. 2. Amtskommunen yder rådgivning om valg af

hjælpemidler efter § 97, stk. 2, samt instruktion i brugen heraf

m.v. Til støtte for kommunens rådgivning stiller amtskommunen

endvidere i fornødent omfang sagkyndige til rådighed og

påtager sig i specielle tilfælde selv rådgivningsarbejdet.

Amtskommunerne medvirker til at tilvejebringe hensigtsmæssige og sikre

hjælpemidler. Amtskommunerne sørger for at koordinere samt

deltage i prøvnings-, forsknings- og informationsvirksomhed på

hjælpemiddelområdet.

Boligindretning

§ 102. Kommunen yder hjælp til indretning af

bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,

når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre

egnet som opholdssted for den pågældende.

Stk. 2. I de ganske særlige tilfælde, hvor

hjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre

boligen egnet som opholdssted, kan kommunen yde hjælp til dækning

af udgifter til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at

der ikke kan anvises anden bolig, som dækker den

pågældendes behov.

Stk. 3. Personer, der modtager social pension, kan ikke

få hjælp efter stk. 2, medmindre det drejer sig om personer, der

har en hjælpeordning efter § 77.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere

regler om, i hvilket omfang hjælp efter stk. 1 og 2 skal

tilbagebetales, herunder i hvilket omfang det tilbagebetalingspligtige

beløb kan sikres ved pant i ejendommen.

Støtte til individuel befordring

§ 103. Kommunen kan yde tilskud til personer, som

på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov

for befordring med individuelle transportmidler.

Stk. 2. Kommunens afgørelser om hjælp efter

denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 20

Pasning af døende

§ 104. Personer, som passer en

nærstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter

ansøgning berettiget til at få godtgørelse for tabt

arbejdsindtægt (plejevederlag). Det er en betingelse for at yde

plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering

må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i

øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven

på sygehus, ophold i plejehjem, plejebolig eller lignende. Det er

endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af

plejeforholdet.

§ 105. Plejevederlag efter § 104 svarer til

1,5 gange det dagpengebeløb, som modtageren i tilfælde af egen

sygdom ville have ret til efter lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel. Til selvstændige, som ikke er tilmeldt den frivillige

forsikring, kan der udbetales plejevederlag fra 1. fraværsdag.

Plejevederlaget kan ikke overstige den hidtidige indtægt, jf. § 9

i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 2. I ganske særlige tilfælde kan

kommunen beslutte at yde plejevederlag med et højere beløb end

anført i stk. 1.

§ 106. Retten til plejevederlag ophører ved

plejeforholdets afslutning. Ved den plejekrævendes død bevares

retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet. Den

plejekrævendes indlæggelse af kortere varighed på sygehus

eller lignende medfører ikke i sig selv bortfald af

plejevederlag.

Stk. 2. Kommunen kan undtagelsesvis træffe

afgørelse om ophør af retten til plejevederlag, hvis pleje i

hjemmet ikke fortsat kan anses for hensigtsmæssig.

Sygeplejeartikler og lignende

§ 107. Kommunen kan, såfremt udgiften ikke

dækkes på anden vis, yde hjælp til sygeplejeartikler og

lignende, når

1) nærstående i forbindelse med et etableret plejeforhold,

jf. § 104, passer en døende,

2) kommunen varetager plejen helt eller delvis eller yder tilskud efter

§ 76 til hjælp, som familien selv antager, eller

3) et hospice varetager plejen.

Stk. 2. Hjælpen ydes uden hensyn til den

pågældendes eller familiens økonomiske forhold.

Afsnit V

Magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten

Kapitel 21

Magtanvendelse

Børn og unge

§ 108. Sikrede afdelinger, isolation, fiksering

m.v. i institutioner beregnet for døgnophold for børn og unge

må alene anvendes, når forholdene i det enkelte tilfælde

gør det absolut påkrævet. Socialministeren

fastsætter regler om betingelserne herfor. Aflåsning om natten af

værelser i sikrede afdelinger betragtes ikke som isolation.

Stk. 2. Under ophold i institutioner beregnet til

døgnophold for børn og unge kan børn og unge-udvalget,

såfremt det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges

sundhed eller udvikling, uden retskendelse træffe afgørelse om

kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler og anden

kommunikation med nærmere angivne personer uden for institutionen.

Kontrol af breve og andre henvendelser til og fra offentlige myndigheder og

til og fra en eventuel advokat, jf. § 60, stk. 3, må ikke finde

sted. En afgørelse efter 1. pkt. kan træffes foreløbigt

efter reglerne i § 45, når betingelserne herfor er opfyldt.

Socialministeren fastsætter regler om kontrol med brevveksling,

telefonsamtaler og anden kommunikation.

Stk. 3. Under andre døgnophold uden for hjemmet

end nævnt i stk. 1, som er formidlet af kommunen, må

magtanvendelse kun ske, når forholdene i det enkelte tilfælde

gør det absolut påkrævet. Socialministeren

fastsætter regler herom.

Stk. 4. Over for unge, der efter reglerne i

retsplejeloven er anbragt i sikrede afdelinger i stedet for

varetægtsfængsling, kan politiet, hvor hensyn til

efterforskningen gør det påkrævet, modsætte sig, at

den unge modtager besøg, eller forlange, at besøg finder sted

under kontrol. Den unge har altid ret til ukontrolleret besøg af sin

forsvarer. Hvor hensyn til efterforskningen gør det

påkrævet, kan politiet endvidere forlange at gennemse og, hvis

det findes påkrævet, standse den unges breve inden modtagelsen

eller afsendelsen samt forbyde den unge at foretage telefonsamtaler eller

anden kommunikation med personer uden for institutionen eller betinge

telefonsamtaler og anden kommunikation af, at samtalen overhøres. Den

unge har ret til ukontrolleret brevveksling med retten, forsvareren,

justitsministeren og Folketingets Ombudsmand. Den unge skal underrettes om

politiets afgørelse og kan forlange den forelagt for retten til

afgørelse. Socialministeren fastsætter efter forhandling med

justitsministeren regler om besøg, brevveksling, telefonsamtaler og

anden kommunikation.

Voksne

Anvendelsesområde m.v.

§ 109. Formålet med bestemmelserne i dette

afsnit er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb

må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk

bistand.

Stk. 2.

Bestemmelserne i dette afsnit gælder for

personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får

personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand m.v.

efter §§ 71-74, behandling efter §§ 85 og 86 eller aktiverende

tilbud efter §§ 87 og 88, og som ikke samtykker i en foranstaltning

efter §§ 109 a-e. Det er en forudsætning, at der foreligger den

fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske

funktionsevne.

Stk. 3.

Forud for enhver form for magtanvendelse og andre

indgreb i selvbestemmelsesretten skal kommunen eller amtskommunen foretage,

hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en

nødvendig foranstaltning.

Stk. 4.

Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold

til det, der søges opnået. Er mindre indgribende

foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.

Stk. 5.

Magtanvendelse skal udøves så

skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig

hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende,

således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller

ulempe.

Alarmsystemer m.v.

§ 109 a. Kommunen eller amtskommunen kan

træffe afgørelse om at anvende personlige alarm- eller

pejlesystemer for en person, når der er nærliggende risiko for,

at denne ved at forlade boligen udsætter sig selv eller andre for at

lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde

gør det absolut påkrævet for at afværge denne

risiko.

Stk. 2.

Kommunen eller amtskommunen træffer

afgørelse om, for hvilken periode de personlige alarm- eller

pejlesystemer anvendes, og vurderer løbende, om en mindre indgribende

foranstaltning kan anvendes.

Fastholdelse

§ 109 b. Kommunen eller amtskommunen kan

træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at

fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum,

når der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig

selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det

enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.

Tilbageholdelse i boligen m.v.

§ 109 c. Under samme betingelser som i

§ 109 a kan kommunen eller amtskommunen træffe afgørelse om

at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person for at forhindre

denne i at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til

boligen.

Stk. 2.

Kommunen eller amtskommunen træffer

afgørelse om, for hvilken periode tilbageholdelse i boligen kan

anvendes, og vurderer løbende, om en mindre indgribende foranstaltning

kan anvendes.

Anvendelse af beskyttelsesmidler

§ 109 d. Kommunen eller amtskommunen kan

træffe afgørelse om at anvende fastspænding med stofseler

til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller toilet

for at hindre fald, når der er nærliggende risiko for, at en

person udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og

forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut

påkrævet.

Stk. 2.

Kommunen eller amtskommunen træffer

afgørelse om, for hvilken periode de i stk. 1 omhandlede

beskyttelsesmidler kan anvendes, og vurderer løbende, om en mindre

indgribende foranstaltning kan anvendes.

Optagelse i særlige botilbud uden samtykke

§ 109 e. Kommunen eller amtskommunen kan, jf.

§ 109 g, indstille til det sociale nævn at træffe

afgørelse om, at en person skal optages i et bestemt botilbud efter

denne lov, botilbud i boliger opført efter den nu ophævede lov

nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap

eller efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger

m.v., når det er absolut påkrævet for, at den

pågældende kan få den nødvendige hjælp, og

hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig.

Stk. 2.

Det er en betingelse, at den pågældende

ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og udsætter sig for

alvorlig personskade, og at det derfor er uforsvarligt ikke at sørge

for flytning.

Sagsbehandling, administration m.v.

Det sociale nævns godkendelse

§ 109 f. Kommunens eller amtskommunens

beslutninger efter §§ 109 a, c og d skal forelægges det sociale

nævn til godkendelse, såfremt de træffes mod

pågældendes vilje.

Stk. 2.

Forelæggelse for det sociale nævn i de

tilfælde, der er nævnt i stk. 1, skal indeholde en

redegørelse for

1) grundlaget for, at betingelserne for at sætte

foranstaltningerne i værk anses for opfyldt,

2) den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte

funktionsevne,

3) den socialpædagogiske hjælp og pleje efter kapitel 14,

der har været iværksat før indstilling om

iværksættelse af foranstaltningerne,

4) den forventede periode, i hvilken foranstaltningerne vil være

nødvendige, og

5) pårørendes og den eventuelle værges

bemærkninger til foranstaltningen.

Stk. 3.

Nævnets afgørelse om, hvorvidt

beslutningerne efter stk. 1 kan godkendes, skal foreligge inden 1 uge

efter, at nævnet har modtaget kommunens eller amtskommunens beslutning.

Hvis nævnet ikke kan træde sammen, inden fristen er

udløbet, kan formanden for nævnet afgøre sagen efter

§ 71, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område. Ved det førstkommende møde i nævnet

skal nævnet tage stilling til formandens afgørelse.

Stk. 4.

Nævnet skal have godkendt beslutningerne efter

stk. 1, inden de kan sættes i værk. Hvis det i særlige

tilfælde er påkrævet at sætte foranstaltningen i

værk, inden det sociale nævns afgørelse foreligger, skal

beslutningen snarest muligt og senest inden 2 uger efter, at den er sat i

værk, forelægges til godkendelse efter reglerne i stk. 1 og

2.

Det sociale nævns afgørelser om optagelse i

særlige botilbud uden samtykke

§ 109 g. Det sociale nævn træffer

afgørelse om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter

§ 109 e efter indstilling fra kommunen eller amtskommunen. Nævnets

afgørelse skal træffes senest 2 uger efter modtagelse af

kommunens eller amtskommunens indstilling.

Stk. 2.

Indstillingen skal indeholde en redegørelse

for

1) grundlaget for, at betingelserne i § 109 e anses for

opfyldt,

2) den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte

funktionsevne,

3) den hjælp og pleje efter kapitel 14, der har været

iværksat eller har været tilbudt den pågældende eller

familien, før indstilling om optagelse i et særligt botilbud

blev besluttet,

4) indretning af den nye bolig og den personlige hjælp, pleje og

støtte m.v., som herefter vil kunne stilles til rådighed, og

5) personens egne samt de pårørendes og den eventuelle

værges bemærkninger til flytningen.

Stk. 3.

En ægtefælle eller anden

nærtstående person, der deler bolig med den person, som sagen

vedrører, er berettiget til at klage over kommunens eller

amtskommunens afslag på at indstille til optagelse i særlige

botilbud efter denne bestemmelse. Klagen kan indbringes for det sociale

nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, men ikke for anden

administrativ klagemyndighed.

Stk. 4.

Har pågældende ikke allerede en

værge, skal kommunen eller amtskommunen, når der indstilles til

flytning, anmode statsamtet om at beskikke en værge efter

værgemålsloven.

Stk. 5.

Kommunen eller amtskommunen kan om fornødent

anmode om bistand af politiet til at gennemføre en afgørelse om

flytning.

Advokatbistand

§ 109 h. Kommunen eller amtskommunen skal

sørge for, at personen under sagen får bistand fra en advokat

til at varetage sine interesser, i sager om

1) tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 109 c mod den

pågældendes vilje eller

2) optagelse i særlige botilbud efter § 109 e.

Stk. 2.

Myndigheden betaler udgifterne til advokaten, der

modtager salær og godtgørelse for udlæg efter samme

regler, som gælder i de tilfælde, hvor der er meddelt fri proces,

jf. kapitel 31 i retsplejeloven.

Klage til det sociale nævn

§ 109 i. Kommunens og amtskommunens

beslutninger efter §§ 109 a, c og d, der ikke træffes mod

pågældendes vilje, samt beslutninger efter § 109 b kan

indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2.

En ægtefælle, en pårørende,

en værge eller en anden repræsentant for den person, som

foranstaltningen vedrører, kan klage over kommunens eller

amtskommunens beslutning, når den person, som afgørelsen

vedrører, ikke selv er i stand til at klage.

Klage til Den Sociale Ankestyrelse

§ 109 j. Det sociale nævns godkendelse

efter § 109 f af beslutninger om alarmsystemer m.v. efter § 109 a,

tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 109 c, anvendelse af

beskyttelsesmidler efter § 109 d samt nævnets afgørelser om

optagelse i særlige botilbud efter § 109 e kan indbringes for Den

Sociale Ankestyrelse inden 4 uger efter, at klageren har fået

meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2.

Det er den person, som afgørelsen

vedrører, kommunen eller amtskommunen, der kan klage over de

afgørelser, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

En ægtefælle, en pårørende,

en værge eller en anden repræsentant for den person, som

foranstaltningen vedrører, kan klage over det sociale nævns

godkendelse samt det sociale nævns afgørelse, når den

person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til at

klage.

Stk. 4.

Når Ankestyrelsen behandler klagen, gælder

reglerne i kapitel 9 og 10 i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område, bortset fra §§ 63 og 66 i lovens kapitel

10.

Domstolsprøvelse

§ 109 k. Ved henvendelse til Ankestyrelsen

inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om

afgørelsen, kan klageren kræve afgørelsen forelagt

landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, når

Ankestyrelsens afgørelse omhandler

1) tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 109 c eller

2) optagelse i særlige botilbud efter § 109 e.

Stk. 2.

Landsrettens afgørelse kan ikke indbringes for

Højesteret. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til

anke eller kære af landsrettens afgørelse, hvis sagen har

principiel karakter. Ansøgninger om tilladelse til anke eller

kære skal fremsættes henholdsvis inden 6 eller 3 måneder

efter afgørelsen.

Registrering, indberetning og planer

§ 109 l. Optagelse i særlige botilbud

efter § 109 e og enhver form for magtanvendelse, herunder magtanvendelse

i forbindelse med foranstaltninger efter §§ 109 a-d, skal registreres og

indberettes til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet.

Stk. 2.

Kommunen eller amtskommunen skal udarbejde planer i

overensstemmelse med § 111 for personer, for hvem der foretages

foranstaltninger som nævnt i stk. 1.

Bemyndigelser

§ 109 m. Socialministeren fastsætter

regler om iværksættelse af foranstaltninger, registrering,

indberetning, godkendelse og udarbejdelse af planer, jf. §§ 109 a-g og

§ 109 l.

Stk. 2.

Socialministeren fastsætter regler om udpegning

af advokater, der yder hjælp i sager efter §§ 109 c og

109 e og om advokaternes medvirken ved sagens behandling, jf.

§ 109 h.

Afsnit VI

Administration m.v.

Kapitel 22

Sagsbehandling og brugerindflydelse

§ 110. Kommunens eller amtskommunens

afgørelser om tildeling af personlig hjælp og pleje m.v. efter

kapitel 14 skal meddeles ansøgeren i skriftlig form. Til brug for

afgørelsen udarbejder kommunen eller amtskommunen et skema. Skemaet

skal som minimum indeholde oplysning om, hvilke opgaver hjælpen

omfatter, formålet med hjælpen, og for hvilken periode

hjælpen gives. Skemaet udfyldes i samarbejde med ansøgeren og

udleveres til ansøgeren i forbindelse med afgørelsen.

Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om,

at kommunen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og

udførelse af hjælp efter §§ 71 og 72 samt følge

disse beslutninger op.

Planer

§ 111. Kommunen eller amtskommunen tilbyder

udarbejdelse af en skriftlig plan for indsatsen for personer med betydelig

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller personer med alvorlige

sociale problemer, der ikke har eller kun med betydelig støtte kan

opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig

støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.

Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen udarbejder i

øvrigt, når den skønner det hensigtsmæssigt for at

inddrage brugeren eller for at opnå en sammenhængende indsats, en

skriftlig plan for indsatsen for andre personer med nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.

Stk. 3. Planen angiver formålet med indsatsen.

Planen angiver endvidere, hvilken indsats der er nødvendig for at

opnå formålet, den forventede varighed af indsatsen samt andre

særlige forhold om boform, beskæftigelse, personlig hjælp,

behandling, hjælpemidler m.v. Planen bør udarbejdes ud fra

modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med

denne.

Brugerinddragelse

§ 112. Kommunen eller amtskommunen sørger

for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for indflydelse

på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbudene. Amtskommunen

eller kommunen fastsætter retningslinjer for brugerindflydelsen.

Opfølgning

§ 113. Kommunen eller amtskommunen skal

løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at

hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunen eller amtskommunen

skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde

andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens

forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.

Rådgivende samarbejdsorganer m.v.

§ 114. Kommunen eller amtskommunen kan hver

især eller i fællesskab nedsætte et eller flere råd,

der rådgiver kommunen eller amtskommunen vedrørende

tilrettelæggelsen af indsatsen efter denne lov. Kommunen eller

amtskommunen fastsætter rammerne for og omfanget af rådenes

opgaver.

§ 115. Kommunen og amtskommunen samarbejder med

frivillige sociale organisationer og foreninger.

Stk. 2. Kommunen og amtskommunen afsætter

årligt et beløb til støtte af frivilligt socialt

arbejde.

Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges i den

enkelte kommune og amtskommune.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter retningslinjer

for kommunens og amtskommunens indsendelse af redegørelser om den

lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer for den

centrale opfølgning.

Kapitel 23

Straffebestemmelser

§ 116. Den, som tilskynder eller hjælper et

barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet efter denne lov, til at

undvige eller holder den undvegne skjult, straffes med hæfte eller

fængsel i indtil 2 år eller under formildende

omstændigheder med bøde.

§ 117. Den, der i strid med reglerne i denne lov

anbringer eller modtager et barn eller en ung i pleje eller fjerner et barn

eller en ung fra familiepleje, straffes med bøde.

Kapitel 24

Betaling og tilbagebetaling

Betaling

§ 118. Den, der modtager hjælp efter denne

lov til sig selv, sin ægtefælle eller sine børn, skal,

medmindre andet er bestemt i denne lov, betale for den hjælp, der

modtages.

Stk. 2. Er der ikke betalt rettidigt, inddrives

betalingen efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

Stk. 3. Er der ikke betalt rettidigt, indtræder

kommunen henholdsvis amtskommunen for et beløb, der svarer til den

skyldige betaling, i retten til udbetaling af overskydende skat og

arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling

efter kildeskattelovens § 55.

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler om

opkrævning af et gebyr ved ikke rettidig betaling for ydelser efter

denne lov.

Tilbagebetaling

§ 119. Kommunen og amtskommunen træffer

afgørelse om tilbagebetaling,

1) når en person mod bedre vidende har undladt at give

oplysninger som krævet i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område, eller

2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget

hjælp efter denne lov.

§ 120. Tilbagebetalingskravet gennemføres

ved en betalingsordning. Fastsættelse af betalingsordning og

inddrivelse af gæld sker efter reglerne i lov om aktiv

socialpolitik.

Kapitel 25

Klage og domstolsprøvelse

§ 121. Kommunens og amtskommunens

afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er fastsat i denne lov

eller i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel

10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område.

§ 122. Afgørelser efter § 55, stk. 1,

og § 57, stk. 2, kan af forældremyndighedens indehaver eller den

unge, der er fyldt 15 år, indbringes for det sociale nævn efter

reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område.

Stk. 2. Afgørelser efter § 57, stk. 2, kan, i

det omfang de angår den af forældrene, som ikke har del i

forældremyndigheden, af denne indbringes for det sociale nævn

efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område.

Børn og unge-udvalgets afgørelser

Klage til Den Sociale Ankestyrelse

§ 123. Afgørelser truffet af børn og

unge-udvalget, jf. § 62, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse

inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om

afgørelsen. En klage over en afgørelse efter § 45, stk. 3,

kan dog ikke behandles af Ankestyrelsen, så længe der verserer en

sag om anbringelse efter § 42 for børn og unge- udvalget.

Stk. 2. Berettiget til at indbringe en sag for

Ankestyrelsen er forældremyndighedens indehaver og den unge, der er

fyldt 15 år. Afgørelser efter § 57, stk. 3, og § 108,

stk. 2, der angår den af forældrene, der ikke har del i

forældremyndigheden, kan tillige af denne indbringes for Ankestyrelsen.

Endvidere kan plejeforældrene indbringe afgørelser efter

§ 64, stk. 4.

Stk. 3. Indbringelse af sagen for Ankestyrelsen hindrer

ikke iværksættelse af de besluttede foranstaltninger m.v. Dog kan

styrelseschefen under ganske særlige omstændigheder bestemme, at

en afgørelse ikke må iværksættes, før

Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.

Stk. 4. Ved behandlingen i Ankestyrelsen finder

§ 60, § 61 og § 62, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse. Dette

gælder også, når Ankestyrelsen behandler en sag efter

§ 47, stk. 3.

Domstolsprøvelse

§ 124. Ankestyrelsens afgørelser efter

§ 47, stk. 3, og § 123 kan ved henvendelse til Ankestyrelsen inden

4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen,

kræves forelagt for landsretten.

Stk. 2. Er Ankestyrelsens afgørelse

stadfæstet ved dom, kan fornyet prøvelse for retten kun

kræves, hvis sagen på ny har været forelagt Ankestyrelsen

til afgørelse.

§ 125. Landsretten tiltrædes af en dommer,

der er sagkyndig i børneforsorg, og en dommer, der er sagkyndig i

børne- eller ungdomspsykiatri eller i psykologi.

Stk. 2. Sagerne behandles efter retsplejelovens regler om

borgerlige sager, herunder kapitel 43 a om prøvelse af administrativt

bestemt frihedsberøvelse med de i dette kapitel angivne

ændringer.

Stk. 3. Som parter anses forældremyndighedens

indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, uanset om den

pågældende har krævet afgørelsen forelagt for

landsretten.

Stk. 4. Retten kan bestemme, at retsmøderne skal

foregå for lukkede døre.

Stk. 5. Ved offentlig gengivelse af forhandlingerne i

retten eller af dommen må der ikke uden rettens tilladelse ske

offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de

under sagen nævnte personer eller på anden måde

offentliggørelse af de pågældendes identitet.

Overtrædelse af forbudet straffes med bøde.

Stk. 6. Ved afgivelse af dissens angives dommernes navne

ikke.

§ 126. Landsrettens afgørelse kan ikke

indbringes for Højesteret. Procesbevillingsnævnet kan dog give

tilladelse til anke eller kære af landsrettens afgørelse til

Højesteret, hvis sagen er af principiel karakter. Ansøgning om

tilladelse til anke eller kære må fremsættes henholdsvis

inden 6 og 3 måneder efter afgørelsen.

§ 127. De i § 125 nævnte dommere

beskikkes af domstolsstyrelsen efter forhandling med socialministeren.

Domstolsstyrelsen fastsætter deres antal og træffer bestemmelse

om vederlag og rejsegodtgørelse. De beskikkede skal være

myndige, må ikke være under værgemål efter

værgemålslovens § 5 eller under samværgemål

efter værgemålslovens § 7 og skal være uberygtede og

vederhæftige.

Stk. 2. Beskikkelse gælder for 4 år. En

dommer afgår ved udgangen af den måned, i hvilken den

pågældende fylder 70 år.

Stk. 3. Ingen, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan

afslå at modtage beskikkelse, medmindre den pågældende er

over 65 år eller har anden rimelig fritagelsesgrund.

Stk. 4. Udtagelsen for den enkelte sag blandt de

beskikkede dommere foretages af præsidenten for vedkommende landsret.

Ingen kan udtages, som ifølge §§ 60 og 61 i retsplejeloven ville

være udelukket fra at handle som dommer i sagen.

Kapitel 26

Refusion og finansiering

§ 128. Opholdskommunen har adgang til refusion fra

en tidligere opholdskommune efter § 9 a i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

§ 129. Kommunen afholder endeligt udgifter, der

efter den sociale lovgivning påhviler kommunen til rådgivning,

tilsyn og administration, herunder udgifter til lægeerklæringer,

advokatbistand efter § 109 h m.v. efter denne lov, samt udgifter til

husly, jf. § 66. Dog refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter

til gratis advokatbistand, jf. § 60.

Stk. 2. Kommunen afholder endeligt udgifter til dag- og

klubtilbud til børn og unge efter §§ 7 og 19 samt til tilskud

efter § 26 til forældre, der vælger privat pasning, og til

supplerende orlovstilskud efter § 27 og særligt supplerende

tilskud efter § 27 a.

Stk. 3. Af en kommunes udgifter til økonomisk

tilskud efter §§ 28, 29, 77, 79 og 84 refunderer staten 50 pct.

§ 130. Amtskommunen afholder endeligt udgifter til

rådgivning, tilsyn og administration samt udgifter til

lægeerklæringer, advokatbistand m.v., som påhviler

amtskommunen efter denne lov. For specialrådgivning, som varetages som

lands- og landsdelsdækkende funktioner, herunder for den virksomhed,

der er nævnt i § 70 og i § 101, stk. 2, kan socialministeren

fastsætte særlige regler om fordelingen af udgifterne mellem

amtskommunerne.

§ 131. Staten refunderer 50 pct. af

amtskommunernes udgifter vedrørende boformer efter § 94, stk. 1,

herunder udgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses- og

aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen.

Stk. 2. Af udgifterne vedrørende ophold i andre

amtskommunale boformer end dem, der er nævnt i stk. 1, samt

amtskommunale tilbud efter kapitel 16 og 17 betaler kommunen en takst, der

fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af

tilbudets budgetter. Taksten for personer, der er fyldt 67 år, svarer

til 100 pct. af udgifterne ved opholdet, og for personer under 67 år

svarer taksten til 50 pct. af udgifterne ved opholdet.

Stk. 3. For personer, der er fyldt 67 år, afholder

kommunen endeligt udgifterne vedrørende:

1) Almene tilbud efter § 65.

2) Personlig hjælp m.v. efter §§ 71-73 og 76 samt

støtte- og kontaktperson efter § 80.

3) Ophold i boformer efter § 91.

4) Hjælpemidler m.v. efter kapitel 19, jf. dog stk. 6.

5) Hjælp i forbindelse med pasning af døende i hjemmet

efter kapitel 20.

Stk. 4. For personer under 67 år afholder kommunen

og amtskommunen hver 50 pct. af de udgifter til tilbud, der er nævnt i

stk. 3, jf. dog stk. 6. Har de nævnte personer ophold i kommunale

boformer, der er nævnt i stk. 3, betaler amtskommunen en takst, der

fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af

boformens budgetter. Taksten er 50 pct. af udgifterne ved opholdet. Kommunen

og amtskommunen afholder ligeledes hver 50 pct. af udgifterne til

ledsageordning efter §§ 31 og 78 og til hjælp efter § 30.

Stk. 5. Kommunen og amtskommunen afholder hver 50 pct. af

udgifterne vedrørende foranstaltninger efter § 40, stk. 2,

§ 40 a og tilbud efter § 62 a. Dette gælder dog

ikke udgifterne vedrørende dag- og klubtilbud efter §§ 7 og 19,

der afholdes endeligt af kommunen. For ophold i særlige dag- og

klubtilbud efter §§ 16 og 23 samt døgnophold efter § 51

afholder kommunen og amtskommunen hver 50 pct. af udgifterne. Taksten

fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af

tilbudenes budgetter.

Stk. 6. Amtskommunen afholder endeligt udgifterne til

kontaktperson efter § 79, der bevilges af amtskommunen efter § 81,

samt til hjælpemidler og forbrugsgoder, der bevilges af amtskommunen,

jf. § 97, stk. 2, og § 98, stk. 2.

§ 132. Socialministeren kan bestemme, at

udgifterne vedrørende midlertidige boformer efter § 94, stk. 1,

herunder udgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses- og

aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen, i særlige

tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten i form af tilskud eller som

rente og afdragsfrit lån.

Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om

fordeling af udgifterne ved ophold i sikrede afdelinger i døgntilbud

for børn og unge mellem amtskommunerne og kommunerne samt mellem disse

indbyrdes.

§ 133. Staten afholder efter reglerne i stk.

2 og 3 udgifter til en udlænding, der har fået opholdstilladelse

efter

1) udlændingelovens §§ 7 eller 8,

2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar

forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 2,

4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, eller § 9,

stk. 2, nr. 7, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende

person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en

af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når

tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person,

5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når

tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader eller moder

har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er

nævnt i nr. 1,

6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når

tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en

person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3,

7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når

tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,

8) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når

tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig

asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 7 eller efter udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 4,

9) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, eller

10) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.

Stk. 2. Staten afholder fuldt ud udgifter til hjælp

efter § 28, § 29, § 40, stk. 2, nr. 1-10, § 40, stk. 2,

nr. 12, § 40 a, § 62 a, stk. 2 og stk. 3, nr. 2 og 3,

§ 77, § 79 og § 84 i de første 3 år efter datoen

for opholdstilladelsen.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en

kommunes udgifter til

1) udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen fra

opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den

pågældende i en sammenhængende periode på 2 år

har klaret sig selv, og

2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en

mindreårig asylsøger, dog længst indtil modtageren fylder

18 år eller barnets forældre får lovligt ophold her i

landet.

§ 134. Staten yder forskudsrefusion af en kommunes

eller en amtskommunes refusionsberettigende udgifter efter denne lov.

§ 135. Staten afholder udgifterne

vedrørende de tilbud m.v., der forbliver under staten efter lov om

udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige

særforsorg m.v.

Regulering

§ 136. Fradragsbeløb og den maksimale

betaling pr. time, der fastsættes i medfør af § 82, stk. 1,

reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten,

jf. lov om en satsreguleringsprocent. Fradragsbeløb afrundes til

nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Den maksimale

betaling pr. time afrundes til nærmeste kronebeløb.

Stk. 2. De beløb, der er nævnt i § 83,

reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten,

jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til

nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12.

Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i § 99,

stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt

med 1.000.

Stk. 4. Det beløb, der er nævnt i § 28,

reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten,

jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til

nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 8.

Stk. 5. Det beløb, der er nævnt i § 97, stk.

5, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten,

jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til

nærmeste kronebeløb.

§ 137. Skatteministeren stiller oplysninger til

rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf.

§§ 82 og 99.

Stk. 2. Skatteministeren træffer bestemmelse om,

hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget.

Kapitel 27

Forsøgsbestemmelser

§ 138. Socialministeren kan efter indstilling fra

kommunen eller amtskommunen godkende, at der for en forsøgsperiode

oprettes andre tilbud end dem, der er omtalt i denne lov.

Stk. 2. Socialministeren kan endvidere efter indstilling

fra kommunen eller amtskommunen for en forsøgsperiode godkende

ordninger, der fraviger reglerne om visitation, ydelser og finansiering. Der

kan dog ikke godkendes forsøgsordninger om tilbud til børn og

unge, der medfører fravigelse fra de almindelige regler om

forældrebetaling.

Stk. 3. Såfremt der ikke kan opnås enighed

mellem amtsrådet og en eller flere kommunalbestyrelser om oprettelse

eller drift af tilbud, kan socialministeren efter ansøgning give

tilladelse til, at forpligtelser efter denne lov, der påhviler den ene

part, kan overlades til den anden. Det er en betingelse for godkendelsen, at

opgavevaretagelsen skønnes fagligt forsvarlig og økonomisk

bæredygtig inden for vedkommende lokalområde og i amtet.

Stk. 4. Socialministeren kan i forbindelse med tilladelse

efter stk. 3 godkende visitations- og udgiftsfordelingsordninger, selv om

ordningerne fraviger de i loven fastsatte regler herom.

Kapitel 28

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 139. Loven træder i kraft den 1. juli

1998, jf. dog § 142, stk. 1 og 2. Dog fastsætter socialministeren

tidspunktet for ikrafttræden af reglerne om beskyttet

beskæftigelse i §§ 87 og 88. 1)

§ 140. Amtskommunen og kommunen driver de

bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil

gældende regler i lov om social bistand. Socialministeren

fastsætter regler herom, herunder regler, der er tilnærmet

reglerne for ældreboliger og plejeboliger efter lov om almene boliger

m.v., og efter forhandling med de kommunale organisationer ændrede

regler om fordeling mellem kommune og amtskommune af udgifter til personer

under 67 år og personer, der er fyldt 67 år, samt regler om

beskyttelse mod ufrivillig flytning inden for et plejehjem eller en beskyttet

bolig.

Stk. 2. Før den 1. januar 2001 har § 97, stk.

4, ikke virkning for hjælpemidler, der er omfattet af en

leverandøraftale indgået i henhold til § 58 i lov om social

bistand, hvis aftalen er indgået eller der er foretaget udbud

før den 22. maj 1996. Fra den 1. januar 2001 har § 97, stk. 4,

virkning, uanset om der efter reglerne i lov om social bistand er

indgået leverandøraftaler, som rækker ud over den 31.

december 2000.

Stk. 3. Sager efter § 58 i lov om social bistand

vedrørende de hjælpemidler, der er nævnt i denne lovs

§ 97, stk. 2, herunder sager om forbrugsgoder, der indgår som en

del af et informationsteknologisk hjælpemiddel, jf. § 98, stk. 2,

og som ikke er afgjort senest den 30. juni 1998, afgøres efter de

hidtidige regler. Finansieringen af udgifter forbundet hermed sker ligeledes

efter de hidtil gældende regler. Afgørelserne kan indbringes for

det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

Stk. 4. § 99, stk. 4, finder anvendelse på

sager efter § 58 i lov om social bistand vedrørende støtte

til erhvervelse af motorkøretøj, i hvilke kommunalbestyrelsen

ikke senest den 30. juni 1998 har afgivet indstilling til revaliderings- og

pensionsnævnet, eller truffet afgørelse for så vidt

angår de kommuner, der efter § 138 c i lov om social bistand har

fået overført revaliderings- og pensionsnævnets

kompetence.

§ 141. (Ophævet med virkning fra den 1. juli

1998)

§ 142. Bestemmelsen i § 134 har virkning fra

og med udbetaling af forskudsrefusion, der finder sted ultimo juni 1998.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 140, stk. 1, træder i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den

1. januar 1997.

Stk. 3. (Ophævet med virkning fra den 1. juli

1998)

§ 143. Krav mod en tidligere opholdskommune

vedrørende udgifter til ydelser efter lov om social bistand og

tidligere lovgivning skal være rejst eller fremsat senest 1 år

efter lovens ikrafttræden.

§ 144. Kommunen skal til puljeordninger oprettet i

perioden 27. juni 1992 til 31. december 1993 i tilknytning til virksomheder

beliggende i andre kommuner yde et fast tilskud pr. barn, der er optaget i

ordningen.

Stk. 2. Tilskuddet skal svare til halvdelen af ordningens

driftsudgifter pr. plads, dog højst halvdelen af de gennemsnitlige

driftsudgifter til dagtilbud for den pågældende aldersgruppe i

kommunen. Kommunen kan efter aftale med virksomheden yde et højere

tilskud.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 15, stk. 2, sidste pkt.,

finder anvendelse på aftaler om tilskud til puljeordninger for

børn, som er indgået efter ikrafttræden af lov nr. 1124 af

22. december 1993 om ændring af lov om social bistand.

§ 145. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter efter aftale

med Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre regler

om visitation, betaling og refusion samt besøgsrejser m.v., når

personer på foranledning af færøske eller

grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark og modtager

tilbud efter denne lov. Tilsvarende kan der efter aftale fastsættes

regler for personer, der fra Danmark får ophold på

Færøerne eller i Grønland på foranledning af danske

sociale myndigheder.

Stk. 3. Uenighed mellem færøske eller

grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres

forpligtelser efter disse regler afgøres af Den Sociale

Ankestyrelse.

§ 146. Forslag om revision af bestemmelserne i

§ 97, stk. 3-6 fremsættes for Folketinget senest i

folketingsåret 2003-2004.

§ 147. Forslag om revision af § 80

fremsættes for Folketinget senest ved folketingsåret

2002-03.

§ 148. Forslag om revision af §§ 31 og 78

fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2001-02.

§ 149. Forslag om revision af § 75, stk. 3,

og § 81, stk. 3, fremsættes for Folketinget senest i

folketingsåret 2001-02.

Lov nr. 980 af 17. december 1997 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelser. (Lovændringen vedrører

§§ 15, 28, 65, 83, 92, 99, 102, 136 og 137).

§ 42

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf.

dog stk. 2, 3 og 4.

Stk. 2. - 4. - - -

Stk. 5. Den 1. juli 1998 ophæves lov om social bistand, jf.

lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996, lov om kommunal

aktivering, jf. lovbekendtgørelse nr. 36 af 26. januar 1996, lov om

styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender, jf.

lovbekendtgørelse nr. 552 af 10. juli 1991, og lov om Den Sociale

Ankestyrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 13. august 1986.

Lov nr. 1110 af 29. december 1997 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører

§ 110. Angår kvalitetsstandarder m.v.).

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Lov nr. 279 af 13. maj 1998 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelser. (Lovændringen vedrører

§ 49. Angår kompetencen til at godkende plejefamilier og

opholdssteder).

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Amtskommunen overtager fra den 1. juli 1998

forpligtelsen til at føre tilsyn med de i amtskommunen beliggende

opholdssteder for børn og unge, der efter de hidtidige regler er

godkendt af kommunen.

Lov nr. 410 af 26. juni 1998 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelser. (Lovændringen vedrører

§§ 11, 13, 14, 16, 26, 75, 81 og 133. Angår klage over

afgørelser om personlig og praktisk hjælp m.v.).

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Lov nr. 474 af 1. juli 1998 (Integrationsloven) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse. (Vedrører §§ 66 og 133).

§ 58

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999,

jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. 5.- - -

Lov nr. 1036 af 23. december 1998 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelser. (Lovændringen vedrører

§ 26. Angår tilskud til forældre, der vælger privat

pasning, herunder disse forældres status i sygedagpengeloven).

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar

1999.

Stk. 2. - - -

Lov nr. 1045 af 23. december 1998 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører

§ 107. Angår ændring af medicintilskudsregler).

§ 3

Sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden. Ikrafttræden kan tidligst ske den 1. oktober 1999.

Reglen i § 7 b i lov om offentlig sygesikring som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 2, finder anvendelse på recepter indleveret på

apoteksudsalg, håndkøbsudsalg eller medicinudleveringssted fra

og med dagen for lovens ikrafttræden.

Lov nr. 117 af 2. marts 1999 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelser. (Lovændringen vedrører

§§ 27, 27 a, 128 og 129. Angår regler om mellemkommunal refusion,

om særligt supplerende tilskud til orlovsydelse til enlige

forældre og om forlængelse af Dagpengeudvalget).

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelse i Lovtidende og har virkning fra den 1. juli 1998, jf.

dog stk. 2-5.

Stk. 2. ---

Stk. 3. § 3, nr. 1, 2 og 4, træder i kraft den

1. juli 1999.

Stk. 4. § 27 a, stk. 1, i lov om social service som

affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, har virkning for forældre, der

begynder orlov til børnepasning fra og med den 1. juli 1999.

Stk. 5. - - -

Lov nr. 288 af 12. maj 1999 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører

§ 87. Angår konsekvensændringer som følge af

nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år.).

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf.

dog stk. 2-5.

Stk. 2 5. - - -

Lov nr. 392 af 2. juni 1999 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelser. (Lovændringen vedrører

§ 67 a, §§ 109 109 m samt § 129, stk. 1, 1. pkt. og

§ 130).

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2. - - -

§ 4

Forslag om revision af loven, bortset fra § 22) , nr. 1-5, 8, 10, 13, samt § 72,

stk. 2, som den er affattet ved denne lov, fremsættes for

Folketinget senest i folketingsåret 2002-2003.

Lov nr. 1111 af 29. december 1999 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører

§ 15 a. Angår mulighed for øget forældrebetaling i

kommuner med en pasningsgaranti).

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar

2000.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 15, stk. 5, kan

kommunen i år 2000 fastsætte betalingen efter §§ 15 og 15 a

senest med udgangen af februar måned 2000. Forældrene skal have

meddelelse om betalingens størrelse senest 1 måned, før

en ændring af betalingen træder i kraft.

Lov nr. 207 af 27. marts 2000 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelser. (Lovændringen vedrører

§ 109 j og § 109 m. Angår sammensætningen af de sociale

nævn m.v., Det Rådgivende Praksisudvalg, Det Sociale Råd,

advokatbistand, psykologers tavshedspligt m.v.).

§ 5

Stk. 1. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. § 3 træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.3

Lov nr. 344 af 17. maj 2000 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelser. (Lovændringen vedrører

§§ 28, 40, 94 a, 94 b, 97, 146 og 147. Angår merudgiftsydelse,

godkendelse af private botilbud for voksne, revision af støtte- og

kontaktpersonordningen og revision af reglerne om særlige personlige

hjælpemidler).

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2. Botilbud, der ved lovens ikrafttræden er

etableret, skal være godkendt senest den 1. januar 2002.

Lov nr. 424 af 31. maj 2000 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelser. (Lovændringen vedrører

§ 133. Angår krav om egen bolig ved familiesammenføring,

tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring og indsats mod

ægteskaber, der ikke beror på parternes egen fri vilje).

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.4)

Stk. 2. - - -

Lov nr. 465 af 31. maj 2000 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører

§§ 97, 136 og 146. Angår tilskud til høreapparater).

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Lov nr. 466 af 31. maj 2000 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelser. (Lovændringen vedrører

§§ 32, 33 a, 35, 37 a, 38, 40, 40 a, 42, 42 a, 43, 45, 46, 47, 48, 55,

58, 58 a, 58 b, 59, 59 a, 60, 62, kapitel 9 a, §§ 108, 123, 124, 131 og

133. Angår styrkelse af den særlige støtte til børn

og unge og om dispensationsadgang ved nedsættelse af børn og

unge-udvalg).

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001, jf. dog stk. 2.

Sager der ikke er endeligt afgjort inden den 1. januar 2001, behandles efter

de gældende regler.

Stk. 2. - - -

Socialministeriet, den 16. oktober

2000

Henrik Dam Kristensen

/Aksel Meyer

Officielle noter

1) Reglerne om beskyttet

beskæftigelse i §§ 87 og 88 gælder fra den 1. juli 1998, jf.

bekendtgørelse nr. 340 af 10. juni 1998.

2) § 2 vedrører lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

3 Loven blev bekendtgjort i Lovtidende

den 28. marts 2000.

4) Loven blev

bekendtgjort i Lovtidende den 2. juni 2000.

Lignende dokumenter