Afslag på hjælp til indretning af handicappet mands bolig
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afslag på hjælp til indretning af handicappet mands bolig
A klagede over at Hasle
Kommune afslog at imødekomme hans ansøgning i henhold til bistandslovens § 59
om hjælp til ændring af hans bolig. A var efter en badeulykke i maj 1994
blevet
lammet fra halsen og ned. På grund af de omfattende lammelser var A tildelt
handicaphjælp og overvågning efter bistandslovens § 48, stk. 4, med 25½ time
pr. døgn. A havde efter ulykken købt en ejendom som var afsides beliggende
med
ca.
100 m
fælles
privatvej førende ud til en lille kommunal vej.
Som begrundelse for sit
afslag i brev af 21. marts 1995 anførte Hasle Kommune bl.a. følgende:
"...
Afslaget sker med begrundelse
i Socialministeriets cirkulære af 17. december 1986 stk. 3, som siger: 'Ved
afgørelser af sager om foretagelse af mere omfattende og bekostelige
ændringer
mindre om- eller tilbygning med henblik på indretning af et værelse eller
lignende, påhviler det det sociale udvalg nærmere at undersøge om en mere
hensigtsmæssig eller økonomisk afhjælpning af boligforholdene, eventuelt ved
flytning'.
Til grund for afgørelsen er
der yderligere lagt følgende betragtninger. Ud fra foreliggende oplysninger
er
der et massivt behov for pleje og overvågning i døgnets 24 timer og brug for
ledsagelse til omfattende aktiviteter udenfor hjemmet. Boligen på x-vej er en
meget afsides beliggende ejendom med ca.
Læs alt
100
m. fælles privatvej førende ud til en lille kommunal
vej. X-vej kan i tilfælde af større snefald være lukket i 1 - 2 dage. I
området
findes kun meget begrænsede offentlige transportmuligheder i form af
skolebus,
hvilket kan blive problematisk set i forhold til eventuelt hjælpepersonale.
Såfremt De ikke ønsker, at
benytte Dem af ovennævnte tilbud om bolig, står forvaltningen stadig til
rådighed med hensyn til råd og vejledning omkring eventuelt andet ønske om
bolig.
..."
Kommunens afgørelse blev
tiltrådt af Det Sociale Ankenævn for Bornholms Amt den 23. maj 1995. Af
ankenævnets afgørelse fremgik bl.a.:
"Nævnet fandt, at
ejendommen med de beskrevne ændringer nok isoleret betragtet ville fremstå
som
en handicapegnet bolig. Imidlertid fandt nævnet, at ejendommens beliggenhed
set
i forhold til graden af Deres handicap og omfanget af behov for hjælp og
pleje
gør, at der er tale om en mindre hensigtsmæssig løsning af Deres fremtidige
boligsituation.
Nævnets afgørelse har
baggrund i oplysningerne om Deres helbred, hvoraf det fremgår, at De har brug
for personlige hjælpere i døgnets 24 timer. Når De skal etablere Dem i ny
bolig, er det derfor efter nævnets opfattelse relevant at se på, hvorvidt det
i
forbindelse med den påtænkte bolig er praktisk muligt for hjælpere at komme
til
og fra stedet. Det er i den forbindelse nævnets vurdering, at ejendommen på
x-vej er afsides beliggende, idet adgang foregår ad en mindre offentlig vej
og
ad privat vej og i øvrigt er meget begrænset for så vidt angår offentlig
transport.
Nævnet fandt dog, at Hasle
Kommunalbestyrelse bør undersøge om en mere hensigtsmæssig eller økonomisk
afhjælpning af boligforholdene, kunne tilvejebringes, jf. Socialministeriets
cirkulære nr. 152 af 17. december 1986 om hjælp til boligindretning m.v.,
pkt.
3.
Nævnet anmodede derfor Hasle
Kommunalbestyrelse om, i samråd med Dem set i lyset af Deres behov for at bo
på
landet, med plads til Deres familie m.v., at søge at tilvejebringe en
løsning,
der for så vidt angår beliggenheden er mere hensigtsmæssig end ejendommen på
X-vej.
Nævnet stadfæstede således
kommunalbestyrelsens afgørelse, men forudsatte, at kommunalbestyrelsen som
tilbudt i samarbejde med Dem søger at tilvejebringe en mere hensigtsmæssig
fremtidig boligsituation end den, De havde ansøgt om."
Den Sociale Ankestyrelse
optog sagen til principiel behandling og traf på møde den 14. august 1996
følgende afgørelse som blev meddelt A i brev af 2. september 1996:
"...
Ankestyrelsen finder ikke
grundlag for at ændre Det Sociale Ankenævn's afgørelse.
Ankestyrelsen finder ligesom
Det Sociale Ankenævn, at der med henvisning til Socialministeriets cirkulære
nr. 152 af 17. december 1986 om hjælp til boligindretning, omsorgsarbejde og
befordring efter bistandsloven, lovligt kan lægges vægt på beliggenheden af
den
bolig, hvortil der søges om støtte til boligforbedringer, i forbindelse med
vurderingen af om en mere hensigtsmæssig afhjælpning af boligforholdene kan
tilvejebringes.
Beliggenheden af boligen er
afsides med
100 meter
fælles privat vej ud til en lille kommunal vej. Vejen vil i forbindelse med
større snefald kunne være lukket 1-2 dage.
Af Socialministeriets
cirkulære nr. 152 af 17. december 1986 punkt 3 fremgår det, at der ved
afgørelse af sager om foretagelse af mere omfattende og bekostelige
ændringer,
f.eks. hjælp til etablering af elevator, kran og mindre om- eller
tilbygninger
med henblik på indretning af et værelse eller lignende, påhviler Det Sociale
Udvalg nærmere at undersøge, om en mere hensigtsmæssig eller økonomisk
afhjælpning af boligforholdene, eventuelt ved flytning, kan tilvejebringes.
Det
bør i denne forbindelse tages i betragtning, at boligen skal være egnet til
benyttelse gennem et længere tidsrum, og at udgifterne ved ændringen må anses
for rimelige i forhold til de opnåede brugsmæssige fordele.
Efter cirkulærets punkt 1
lægges der bl.a. vægt på boligens handicapegnethed. Adgangsvejene er en del
af
spørgsmålet om handicapegnethed. Således er der tale om et kriterium der kan
lægges vægt på, ved afgørelsen om hvorvidt der kan ydes støtte efter
bistandslovens § 59 til netop denne ejendom.
Ankestyrelsen vurderer, at
der på baggrund af ovenstående og de på afgørelsestidspunktet foreliggende
oplysninger kunne gives afslag på den ansøgte hjælp efter bistandslovens §
59,
til denne ejendom, og Ankestyrelsen finder ikke grundlag for at ændre Det
Sociale Ankenævns afgørelse.
...
Ankestyrelsen er derefter
enig i Ankenævnets anmodning til Hasle Kommunalbestyrelse om fortsat i samråd
med Dem, under hensyntagen til Deres behov for at bo på landet med plads til
Deres familie m.v., at søge at tilvejebringe en løsning, herunder særligt om
der under hensyntagen til at De nu har boet på ejendommen i ca. 1 år, er
grundlag for at foretage et nyt skøn for så vidt angår beliggenheden af
ejendommen på x-vej.
..."
A klagede til mig over
myndighedernes afgørelser og gjorde bl.a. gældende at sagen drejede sig om
hvorvidt han som handicappet havde mulighed for frit at vælge bolig.
Afslagene
var alene begrundet i boligens landlige beliggenhed. A anførte at han var
uforstående over for at beliggenheden kunne være et argument for at afslå
hjælp
til ændring af boligen. A lagde vægt på at han var bevilget en hjælpeordning
med 25½ time pr. døgn - hvilket betød at der altid ville være en person ved
hans side. A havde boet i ejendommen siden november 1995 og havde oplevet en
efter danske forhold streng sne- og isvinter. Han havde klaret vinteren uden
andre problemer end dem han ellers ville havde haft, og var hverken syg eller
havde behov for læge, hjemmesygeplejerske eller hospital.
I anledning af klagen
indhentede jeg udtalelser fra Hasle Kommune, Det Sociale Ankenævn for
Bornholms
Amt og Den Sociale Ankestyrelse.
Mens jeg afventede
udtalelserne fra myndighederne, underrettede Hasle Kommune mig om at kommunen
-
efter at have behandlet ansøgningen på ny - den 2. december 1996 fastholdt
afslaget om hjælp til boligændringer på ejendommen. Voksen- og
Arbejdsmarkedsudvalget
i Hasle Kommune anførte bl.a. følgende i afgørelsen:
"...
Handicappede personer vil i
nogle situationer have begrænsede muligheder i samfundet. Er der behov for
massiv hjælp døgnet rundt, vil bl.a. boligens beliggenhed være af stor
betydning. Udvalget er fortsat af den opfattelse, at graden af Deres handicap
og omfanget af behov for hjælp og pleje gør, at x-vej er en dårlig løsning af
Deres boligsituation. De har en lang og uhensigtsmæssig privatvej, der ikke
ryddes for sne, og som fører ud til en mindre kommunal vej, hvor der kun sker
snerydning i begrænset omfang.
Udvalget er opmærksom på
Deres ønske om at bo på landet, og finder også, at dette vil være muligt, i
en
bolig placeret op til en amtsvej, og vil fortsat tilbyde, at der, i
samarbejde
med Dem, søges fremskaffet en bolig på landet med en mere hensigtsmæssig
beliggenhed som en varig løsning på Deres boligforhold.
Det er naturligvis glædeligt,
at vinteren 1995/96 er forløbet godt, og at De, med den personlige
hjælperordning efter Bistandsloven § 48, har haft mulighed for at hjælperne
blev, indtil afløsning kunne finde sted.
I 3 dage var al udkørsel
frarådet og mange små kommunale veje var lukkede. Selv pansrede
mandskabsvogne
måtte opgive at køre. Et sådant vejr er ikke noget særsyn på Bornholm, når
sne
og fygning lukker vejene.
De er tilmeldt den kommunale
døgnpleje, som har pligt til at yde nødvendig hjemmesygepleje og pleje i
øvrigt, når ordningen med personlige hjælpere ikke fungerer, og dette kan
ikke
udføres forsvarligt, når det i tilfælde af snevejr ikke er muligt at komme
til
og fra ejendommen.
..."
I brev af 23. december 1996
orienterede jeg A og de berørte myndigheder om at jeg efter de regler der
gælder for ombudsmandens virksomhed, ikke kan behandle afgørelser der kan
ændres af en højere administrativ myndighed, før den højere myndighed har
truffet afgørelse i sagen. Jeg kunne derfor ikke behandle en eventuel klage
over Hasle Kommunes nye afgørelse før de administrative klagemuligheder var
udnyttet. Jeg orienterede endvidere om at jeg endnu ikke havde modtaget
udtalelserne fra myndighederne vedrørende A's første klage.
Den 28. december 1996 klagede
A til ankenævnet over kommunens nye afgørelse. På et møde den 3. marts 1997
ændrede Det Sociale Ankenævn kommunens afgørelse og skrev følgende:
"...
Ud fra de oplysninger, der
foreligger i Deres sag, fandt nævnet, at De har krav på bevilling af
boligindretning i ejendommen på x-vej i et nærmere af Hasle
Kommunalbestyrelse
fastsat omfang.
Nævnet lagde ved behandlingen
af sagen vægt på, at Hasle Kommunalbestyrelses skøn over hensigtmæssigheden
af
den ansøgte boligindretning må betragtes som åbenbart urimeligt, idet man
ikke
har tillagt det betydning, at De siden 1. september 1995 har boet på denne
adresse uden nogen problemer, der har kunnet tillægges ejendommens relativt
afsides beliggenhed.
Der er derfor efter nævnets
opfattelse ikke grundlag for at fastholde det tidligere udøvede skøn
vedrørende
betydningen af boligens beliggenhed.
Nævnet ændrede således
kommunalbestyrelsens afgørelse, og hjemviste den til kommunalbestyrelsens
videre foranstaltning for så vidt angår omfanget af den hjælp, der skal ydes
til boligindretning."
Den 17. marts 1997 klagede
Hasle Kommune til Ankestyrelsen over ankenævnets afgørelse. Den 15. april
1997
afslog Ankestyrelsen at behandle sagen idet styrelsen vurderede at sagen
hverken havde generel eller principiel betydning.
På baggrund af at det sociale
ankenævn ved sin afgørelse af 3. marts 1997 gav A medhold i at han havde et
krav på bevilling af boligindretning efter bistandsloven § 58, besluttede jeg
ikke at foretage mig videre i sagen vedrørende de tidligere afgørelser fra
Hasle Kommune, Det Sociale Ankenævn for Bornholms Amt og Den Sociale
Ankestyrelse. Jeg bad dog Hasle Kommune underrette mig om kommunens
beslutning
om omfanget af hjælp til boligindretning.
I brev af 11. august 1997
meddelte Hasle Kommune at kommunen havde godkendt boligændringer på
ejendommen
for i alt 146.606,87 kr.
Lignende dokumenter
- Fritagelse for registreringsafgift ved anskaffelse af busser i henhold til registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 7, litra a. SKM-databasen · 9. december 2021
- Sag om kommunens refusionspligt Domsdatabasen · 4. februar 2014
- Sag om fortolkning af bistandslovens § 115a, stk. 3 Domsdatabasen · 28. april 2004
- Nyt fra Ankestyrelsen - indsendte nævnsafgørelser vedrørende serviceloven - af fuldmægtig Niels Henrik Dam Retsinformation · 8. juni 1999
- Ankestyrelsens principafgørelse C-22-02 om boligindretning - boligskift - nyopført hus - hjælperværelse - muskelsvind - hjælpeordning Retsinformation · 10. juli 2013
- 94/602/EF: Afgørelse nr. 151 af 22. april 1993 om anvendelse af artikel 10a i forordning (EØF) nr. 1408/71 og artikel 2 i forordning (EØF) nr. 1247/92 EU-lovgivning · 22. april 1993