Spring til indhold

Retsinformation

Afslag på hjælp til indretning af handicappet mands bolig

FOU nr 1997.283UdtalelserFolketinget3. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afslag på hjælp til indretning af handicappet mands bolig

A klagede over at Hasle

Kommune afslog at imødekomme hans ansøgning i henhold til bistandslovens § 59

om hjælp til ændring af hans bolig. A var efter en badeulykke i maj 1994

blevet

lammet fra halsen og ned. På grund af de omfattende lammelser var A tildelt

handicaphjælp og overvågning efter bistandslovens § 48, stk. 4, med 25½ time

pr. døgn. A havde efter ulykken købt en ejendom som var afsides beliggende

med

ca.

100 m

fælles

privatvej førende ud til en lille kommunal vej.

Som begrundelse for sit

afslag i brev af 21. marts 1995 anførte Hasle Kommune bl.a. følgende:

"...

Afslaget sker med begrundelse

i Socialministeriets cirkulære af 17. december 1986 stk. 3, som siger: 'Ved

afgørelser af sager om foretagelse af mere omfattende og bekostelige

ændringer

mindre om- eller tilbygning med henblik på indretning af et værelse eller

lignende, påhviler det det sociale udvalg nærmere at undersøge om en mere

hensigtsmæssig eller økonomisk afhjælpning af boligforholdene, eventuelt ved

flytning'.

Til grund for afgørelsen er

der yderligere lagt følgende betragtninger. Ud fra foreliggende oplysninger

er

der et massivt behov for pleje og overvågning i døgnets 24 timer og brug for

ledsagelse til omfattende aktiviteter udenfor hjemmet. Boligen på x-vej er en

meget afsides beliggende ejendom med ca.

Læs alt

100

m. fælles privatvej førende ud til en lille kommunal

vej. X-vej kan i tilfælde af større snefald være lukket i 1 - 2 dage. I

området

findes kun meget begrænsede offentlige transportmuligheder i form af

skolebus,

hvilket kan blive problematisk set i forhold til eventuelt hjælpepersonale.

Såfremt De ikke ønsker, at

benytte Dem af ovennævnte tilbud om bolig, står forvaltningen stadig til

rådighed med hensyn til råd og vejledning omkring eventuelt andet ønske om

bolig.

..."

Kommunens afgørelse blev

tiltrådt af Det Sociale Ankenævn for Bornholms Amt den 23. maj 1995. Af

ankenævnets afgørelse fremgik bl.a.:

"Nævnet fandt, at

ejendommen med de beskrevne ændringer nok isoleret betragtet ville fremstå

som

en handicapegnet bolig. Imidlertid fandt nævnet, at ejendommens beliggenhed

set

i forhold til graden af Deres handicap og omfanget af behov for hjælp og

pleje

gør, at der er tale om en mindre hensigtsmæssig løsning af Deres fremtidige

boligsituation.

Nævnets afgørelse har

baggrund i oplysningerne om Deres helbred, hvoraf det fremgår, at De har brug

for personlige hjælpere i døgnets 24 timer. Når De skal etablere Dem i ny

bolig, er det derfor efter nævnets opfattelse relevant at se på, hvorvidt det

i

forbindelse med den påtænkte bolig er praktisk muligt for hjælpere at komme

til

og fra stedet. Det er i den forbindelse nævnets vurdering, at ejendommen på

x-vej er afsides beliggende, idet adgang foregår ad en mindre offentlig vej

og

ad privat vej og i øvrigt er meget begrænset for så vidt angår offentlig

transport.

Nævnet fandt dog, at Hasle

Kommunalbestyrelse bør undersøge om en mere hensigtsmæssig eller økonomisk

afhjælpning af boligforholdene, kunne tilvejebringes, jf. Socialministeriets

cirkulære nr. 152 af 17. december 1986 om hjælp til boligindretning m.v.,

pkt.

3.

Nævnet anmodede derfor Hasle

Kommunalbestyrelse om, i samråd med Dem set i lyset af Deres behov for at bo

på

landet, med plads til Deres familie m.v., at søge at tilvejebringe en

løsning,

der for så vidt angår beliggenheden er mere hensigtsmæssig end ejendommen på

X-vej.

Nævnet stadfæstede således

kommunalbestyrelsens afgørelse, men forudsatte, at kommunalbestyrelsen som

tilbudt i samarbejde med Dem søger at tilvejebringe en mere hensigtsmæssig

fremtidig boligsituation end den, De havde ansøgt om."

Den Sociale Ankestyrelse

optog sagen til principiel behandling og traf på møde den 14. august 1996

følgende afgørelse som blev meddelt A i brev af 2. september 1996:

"...

Ankestyrelsen finder ikke

grundlag for at ændre Det Sociale Ankenævn's afgørelse.

Ankestyrelsen finder ligesom

Det Sociale Ankenævn, at der med henvisning til Socialministeriets cirkulære

nr. 152 af 17. december 1986 om hjælp til boligindretning, omsorgsarbejde og

befordring efter bistandsloven, lovligt kan lægges vægt på beliggenheden af

den

bolig, hvortil der søges om støtte til boligforbedringer, i forbindelse med

vurderingen af om en mere hensigtsmæssig afhjælpning af boligforholdene kan

tilvejebringes.

Beliggenheden af boligen er

afsides med

100 meter

fælles privat vej ud til en lille kommunal vej. Vejen vil i forbindelse med

større snefald kunne være lukket 1-2 dage.

Af Socialministeriets

cirkulære nr. 152 af 17. december 1986 punkt 3 fremgår det, at der ved

afgørelse af sager om foretagelse af mere omfattende og bekostelige

ændringer,

f.eks. hjælp til etablering af elevator, kran og mindre om- eller

tilbygninger

med henblik på indretning af et værelse eller lignende, påhviler Det Sociale

Udvalg nærmere at undersøge, om en mere hensigtsmæssig eller økonomisk

afhjælpning af boligforholdene, eventuelt ved flytning, kan tilvejebringes.

Det

bør i denne forbindelse tages i betragtning, at boligen skal være egnet til

benyttelse gennem et længere tidsrum, og at udgifterne ved ændringen må anses

for rimelige i forhold til de opnåede brugsmæssige fordele.

Efter cirkulærets punkt 1

lægges der bl.a. vægt på boligens handicapegnethed. Adgangsvejene er en del

af

spørgsmålet om handicapegnethed. Således er der tale om et kriterium der kan

lægges vægt på, ved afgørelsen om hvorvidt der kan ydes støtte efter

bistandslovens § 59 til netop denne ejendom.

Ankestyrelsen vurderer, at

der på baggrund af ovenstående og de på afgørelsestidspunktet foreliggende

oplysninger kunne gives afslag på den ansøgte hjælp efter bistandslovens §

59,

til denne ejendom, og Ankestyrelsen finder ikke grundlag for at ændre Det

Sociale Ankenævns afgørelse.

...

Ankestyrelsen er derefter

enig i Ankenævnets anmodning til Hasle Kommunalbestyrelse om fortsat i samråd

med Dem, under hensyntagen til Deres behov for at bo på landet med plads til

Deres familie m.v., at søge at tilvejebringe en løsning, herunder særligt om

der under hensyntagen til at De nu har boet på ejendommen i ca. 1 år, er

grundlag for at foretage et nyt skøn for så vidt angår beliggenheden af

ejendommen på x-vej.

..."

A klagede til mig over

myndighedernes afgørelser og gjorde bl.a. gældende at sagen drejede sig om

hvorvidt han som handicappet havde mulighed for frit at vælge bolig.

Afslagene

var alene begrundet i boligens landlige beliggenhed. A anførte at han var

uforstående over for at beliggenheden kunne være et argument for at afslå

hjælp

til ændring af boligen. A lagde vægt på at han var bevilget en hjælpeordning

med 25½ time pr. døgn - hvilket betød at der altid ville være en person ved

hans side. A havde boet i ejendommen siden november 1995 og havde oplevet en

efter danske forhold streng sne- og isvinter. Han havde klaret vinteren uden

andre problemer end dem han ellers ville havde haft, og var hverken syg eller

havde behov for læge, hjemmesygeplejerske eller hospital.

I anledning af klagen

indhentede jeg udtalelser fra Hasle Kommune, Det Sociale Ankenævn for

Bornholms

Amt og Den Sociale Ankestyrelse.

Mens jeg afventede

udtalelserne fra myndighederne, underrettede Hasle Kommune mig om at kommunen

-

efter at have behandlet ansøgningen på ny - den 2. december 1996 fastholdt

afslaget om hjælp til boligændringer på ejendommen. Voksen- og

Arbejdsmarkedsudvalget

i Hasle Kommune anførte bl.a. følgende i afgørelsen:

"...

Handicappede personer vil i

nogle situationer have begrænsede muligheder i samfundet. Er der behov for

massiv hjælp døgnet rundt, vil bl.a. boligens beliggenhed være af stor

betydning. Udvalget er fortsat af den opfattelse, at graden af Deres handicap

og omfanget af behov for hjælp og pleje gør, at x-vej er en dårlig løsning af

Deres boligsituation. De har en lang og uhensigtsmæssig privatvej, der ikke

ryddes for sne, og som fører ud til en mindre kommunal vej, hvor der kun sker

snerydning i begrænset omfang.

Udvalget er opmærksom på

Deres ønske om at bo på landet, og finder også, at dette vil være muligt, i

en

bolig placeret op til en amtsvej, og vil fortsat tilbyde, at der, i

samarbejde

med Dem, søges fremskaffet en bolig på landet med en mere hensigtsmæssig

beliggenhed som en varig løsning på Deres boligforhold.

Det er naturligvis glædeligt,

at vinteren 1995/96 er forløbet godt, og at De, med den personlige

hjælperordning efter Bistandsloven § 48, har haft mulighed for at hjælperne

blev, indtil afløsning kunne finde sted.

I 3 dage var al udkørsel

frarådet og mange små kommunale veje var lukkede. Selv pansrede

mandskabsvogne

måtte opgive at køre. Et sådant vejr er ikke noget særsyn på Bornholm, når

sne

og fygning lukker vejene.

De er tilmeldt den kommunale

døgnpleje, som har pligt til at yde nødvendig hjemmesygepleje og pleje i

øvrigt, når ordningen med personlige hjælpere ikke fungerer, og dette kan

ikke

udføres forsvarligt, når det i tilfælde af snevejr ikke er muligt at komme

til

og fra ejendommen.

..."

I brev af 23. december 1996

orienterede jeg A og de berørte myndigheder om at jeg efter de regler der

gælder for ombudsmandens virksomhed, ikke kan behandle afgørelser der kan

ændres af en højere administrativ myndighed, før den højere myndighed har

truffet afgørelse i sagen. Jeg kunne derfor ikke behandle en eventuel klage

over Hasle Kommunes nye afgørelse før de administrative klagemuligheder var

udnyttet. Jeg orienterede endvidere om at jeg endnu ikke havde modtaget

udtalelserne fra myndighederne vedrørende A's første klage.

Den 28. december 1996 klagede

A til ankenævnet over kommunens nye afgørelse. På et møde den 3. marts 1997

ændrede Det Sociale Ankenævn kommunens afgørelse og skrev følgende:

"...

Ud fra de oplysninger, der

foreligger i Deres sag, fandt nævnet, at De har krav på bevilling af

boligindretning i ejendommen på x-vej i et nærmere af Hasle

Kommunalbestyrelse

fastsat omfang.

Nævnet lagde ved behandlingen

af sagen vægt på, at Hasle Kommunalbestyrelses skøn over hensigtmæssigheden

af

den ansøgte boligindretning må betragtes som åbenbart urimeligt, idet man

ikke

har tillagt det betydning, at De siden 1. september 1995 har boet på denne

adresse uden nogen problemer, der har kunnet tillægges ejendommens relativt

afsides beliggenhed.

Der er derfor efter nævnets

opfattelse ikke grundlag for at fastholde det tidligere udøvede skøn

vedrørende

betydningen af boligens beliggenhed.

Nævnet ændrede således

kommunalbestyrelsens afgørelse, og hjemviste den til kommunalbestyrelsens

videre foranstaltning for så vidt angår omfanget af den hjælp, der skal ydes

til boligindretning."

Den 17. marts 1997 klagede

Hasle Kommune til Ankestyrelsen over ankenævnets afgørelse. Den 15. april

1997

afslog Ankestyrelsen at behandle sagen idet styrelsen vurderede at sagen

hverken havde generel eller principiel betydning.

På baggrund af at det sociale

ankenævn ved sin afgørelse af 3. marts 1997 gav A medhold i at han havde et

krav på bevilling af boligindretning efter bistandsloven § 58, besluttede jeg

ikke at foretage mig videre i sagen vedrørende de tidligere afgørelser fra

Hasle Kommune, Det Sociale Ankenævn for Bornholms Amt og Den Sociale

Ankestyrelse. Jeg bad dog Hasle Kommune underrette mig om kommunens

beslutning

om omfanget af hjælp til boligindretning.

I brev af 11. august 1997

meddelte Hasle Kommune at kommunen havde godkendt boligændringer på

ejendommen

for i alt 146.606,87 kr.

Lignende dokumenter