Landsskatteretskendelse vedr. Ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning - afslag
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse
vedr. Ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning - afslag
Der klages over SKATs
afgørelse af 6. december 2005 om afslag på ansøgning om tilladelse til
skattefri aktieombytning.
Landsskatterettens afgørelse
SKAT har truffet afgørelse om
afslag på ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning.
Landsskatteretten stadfæster
afgørelsen.
Sagens oplysninger
Klageren har i september 2005
ansøgt ToldSkat om tilladelse til skattefri aktieombytning af aktierne i B
A/S
med aktier i et nyt holdingselskab, jf. den dagældende
aktieavancebeskatningslovs § 13, stk. 1 og 2.
Klageren
ejer hele aktiekapitalen i B A/S på nom. 500.000 kr. Selskabet blev stiftet
den
29. juni 2005 efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse med
omdannelsesdato pr. 1. januar 2005. Den skattemæssige anskaffelsessum for
aktierne er 11.847.710 kr., mens aktiernes værdi ifølge stiftelsesdokumentet
var ca. 116 mio. kr. B A/S havde pr. 1. januar 2005 en ejendomsportefølje til
en regnskabsmæssig værdi på ca. 253 mio. kr. med en tilknyttet ”udskudt
skat”
på ca. 44 mio. kr. Resultatet før skat i de ejendomme, der indgik i
omdannelsen, udgjorde ifølge det oplyste ca. 4,4 mio. kr. (ekskl.
værdiregulering af investeringsejendomme og gæld i investeringsejendomme) for
kalenderåret 2004.
Selskabets ejendomme anvendes
Læs alt
til udlejning til bolig og erhverv. Selskabet ønsker ikke at sælge disse
ejendomme, men ønsker om muligt med tiden at erhverve yderligere ejendomme
med
henblik på udlejning.
Klageren ønsker at få
etableret et holdingselskab over B A/S for at kunne udlodde udbytte til dette
holdingselskab, bl.a. med henblik på at skabe mulighed for stiftelse af
yderligere datterselskaber til investering i andre ejendomme eller andre
aktiviteter vedrørende ejendomme.
Etableringen af
holdingselskabet giver samtidig mulighed for begrænsning af de risici, der er
ved ejendomsinvestering, herunder som følge af de værdistigninger og fald,
som
ejendomme altid har været udsat for. Endvidere må klagerens alder tages i
betragtning. Klageren er født i august 1940, og dermed skal klageren indenfor
en vis periode forsøge at få planlagt og gennemført et generationsskifte -
muligvis med egne børn, hvilket dog ikke er sikkert på nuværende tidspunkt.
For klageren er det en klar
forudsætning, at aktierne i B A/S, og aktierne i det nye moderselskab ikke
vil
blive afstået indenfor de næste 3 år.
Klageren har en anden
koncerndel, der består af C A/S, hvorunder der ligger en række andre
selskaber.
Disse selskaber driver hovedsagelig virksomhed med finansiering/investering i
værdipapirer,
byggeri, salg af ejendomme samt ejendomsmæglervirksomhed. Derimod er eje og
udleje af ejendomme ikke en del af kerneforretningen i C A/S. I den interne
årsrapport for C A/S for året 2004 er i ledelsesberetningen anført følgende
om
selskabets aktivitet:
”Selskabets hovedaktivitet er
at eje kapitalandele i datterselskaber.
Selskabets
dattervirksomheder er beskæftiget indenfor ejendomsudlejning, køb og salg af
grunde og bygninger, håndværkervirksomhed, investering og handel med
værdipapirer samt ejendomsmæglervirksomhed. ”
Resultatet i C A/S var på ca.
11 mio. kr. for kalenderåret 2004. Det er klagerens opfattelse, at B A/S og
lignende aktiviteter bedst og mest hensigtsmæssigt hører under sin egen
koncernstruktur på nuværende tidspunkt.
Efter at have modtaget
skattemyndighedens udkast til afgørelse oplyste klageren supplerende
følgende:
Uagtet klagerens alder
foreligger der ifølge det oplyste ikke planer om et salg af aktiviteter,
generationsskifte
eller lignende om 3 år. Der er således ikke på nuværende tidspunkt planer om
en
afståelse af klagerens virksomheder, og der er heller ikke planer om, at
dette
skal ske om 3 år.
Det må forventes, at B A/S
giver et godt overskud hvert år, og der er således grundlag for at udlodde et
betydeligt udbytte hvert år til et holdingselskab. Det er ifølge klageren en
realistisk mulighed, at klageren vil anvende udbyttet til at investere i
andre
ejendomme beliggende i andre selskaber, eller muligvis i helt andre
aktiviteter, hvilket ikke på nuværende tidspunkt kan afgøres. Ligeledes er
det
absolut en mulighed, at disse investeringer sker sammen med medinvestorer. Af
samme årsag er det på alle måder hensigtsmæssigt, at disse investeringer kan
foregå via et holdingselskab, der således vil blive moderselskab i den
samlede
struktur.
B A/S foretager alene
udlejning af de ejendomme, som B A/S selv ejer.
I forbindelse med sagens
behandling ved Landsskatteretten er det oplyst, at klageren i 2005 har
stiftet
selskabet D ApS. Klageren ejede oprindelig 50 % af dette selskab, men
har
siden erhvervet den resterende anpartskapital, således at klageren nu ejer
100
% af selskabet. D ApS laver kasser, hvori der opsamles og sammenpresses
skrald/affald fra ejendomme. Skraldet/affaldet presses sammen i kassen og
suges
ud af en skralde-/affaldsbil ved hjælp af en anordning, som selskabet også
producerer. Klageren er nu hovedansvarlig for denne nyopstartede virksomhed.
Det overvejes at lade klagerens ejerandel blive overdraget til C A/S eller
det
holdingselskab, der eventuelt kommer til at eje B A/S.
SKATs afgørelse
Skattemyndigheden har truffet
afgørelse om nægtelse af tilladelse til skattefri aktieombytning, jf. den
dagældende aktieavancebeskatningslovs § 13, stk. 1 og 2.
Tilladelse til skattefri
aktieombytning gives såfremt de materielle betingelser herfor er opfyldt, og
det kan skønnes, at hovedformålet eller et af hovedformålene med ombytningen
ikke er skatteundgåelse eller skatteunddragelse. Dette fremgår af art. 11 i
fusionsdirektivet (90/343/EF af 23/7 1990), som er implementeret i bl.a.
aktieavancebeskatningsloven § 13.
At skatteunddragelse eller
skatteundgåelse ikke er hovedformålet eller et af hovedformålene, kan være
sandsynliggjort på flere måder, for eksempel kan det være oplyst, at
ombytningen er et led i en etablering af et samarbejde mellem uafhængige
virksomheder, eller det kan være oplyst, at etableringen af en
koncernstruktur
er hensigtsmæssig og væsentlig for den pågældende virksomhed afdrifts- og
eller
likviditetsmæssige hensyn. Dette skal dog være nærmere begrundet.
At skatteunddragelse eller
skatteundgåelse ikke er hovedformålet eller et af hovedformålene kan også
være
sandsynliggjort ved, at det er oplyst, at ejerskabet af de ved ombytningen
erhvervede anparter/aktier i driftsselskabet, og dermed de ved ombytningen
opnåede ejer- og stemmeandele, vil blive bevaret i en længere periode,
normalt
mindst 3 år efter ombytningen.
Ansøgninger skal derfor
indeholde oplysninger om de økonomiske betragtninger ansøger lægger til grund
for ombytningen, men i det omfang det er tilkendegivet, at den ved
ombytningen
etablerede struktur ikke påtænkes ændret, lægges oplysningerne om de
forretningsmæssige formål som udgangspunkt til grund uden videre prøvelse.
Om skatteunddragelse eller
skatteundgåelse er hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen
skal under alle omstændigheder bygge på en konkret vurdering af de
individuelle
omstændigheder, overvejelser og planer som er oplyst af ansøger.
Skattemyndigheden lagde vægt
på, at en formodning for at formålet med ombytningen ikke er
skatteunddragelse
eller skatteundgåelse, skal kunne finde støtte i de oplysninger som
ansøgningen
indeholder.
Ved afgørelsen lagde
skattemyndigheden vægt på de konkrete forhold omkring den ønskede
transaktion,
herunder:
At ejendomsselskabets
aktivitet er udlejning af egne samt hovedaktionær klagerens personlige
ejendomme,
At klageren ønsker at
ejendomsselskabet kan udlodde udbytte til et moderselskab,
At klageren ønsker mulighed
for at begrænse risikoen ved investeringen i selskabets ejendomme,
At klageren er født i august
1940 og ønsker mulighed for at overdrage virksomheden i et generationsskifte
3
år efter ombytningen.
Det var skattemyndighedens
opfattelse, at den ønskede holdingstruktur ikke vil medføre nogen
omstrukturering
eller rationalisering af ejendomsselskabet, og at der heller ikke opnås nogen
begrænsning af den risiko, der eventuelt måtte findes knyttet til en eller
flere af ejendomsselskabets allerede foretagne investeringer i
udlejningsejendomme, hvorfor skattemyndigheden fandt, at der i de angivne
begrundelser ikke ligger et sådant forretningsmæssigt indhold, som kan
begrunde
en tilladelse til skattefri aktieombytning.
Muligheden for at opsamlede
midler kan blive investeret i yderligere udlejningsejendomme eller måske i
helt
andre aktiviteter, ansås for en generel konsolideringsbetragtning, som
skattemyndigheden ikke fandt kunne anses for en forretningsmæssig
overvejelse,
der uden et mere konkret indhold kan begrunde en tilladelse til skattefri
aktieombytning.
Det var skattemyndighedens
opfattelse, at klagerens ønsker, om at kunne udlodde udbytte fra
ejendomsselskabet
og i et generationsskifte 3 år efter ombytningen at kunne overdrage
ejendomsselskabet, afgørende er knyttet til, at såvel udbytte som - efter 3
år
- aktieavance er skattefri for holdingselskabet. Og skattemyndigheden fandt,
at
det ikke kan lede til en anden opfattelse, at der på nuværende tidspunkt ikke
er en plan herfor.
Skattemyndigheden fandt
således efter en samlet og konkret vurdering, at det kunne antages, at
hensigten
om en skattefri aktieombytning afgørende er baseret på rent skattemæssige
betragtninger, og skattemyndigheden traf følgelig afgørelse om, at
ansøgningen
om tilladelse til den ansøgte aktieombytning ikke kunne imødekommes.
Skattemyndighedens udtalelse i forbindelse med sagens
behandling for Landsskatteretten
Det er i klagen påpeget, at
det i skattemyndighedens afgørelse ukorrekt er anført, at B A/S udlejer såvel
egne ejendomme som ejendomme ejet af A, hvilket skattemyndigheden kan
bekræfte.
Fejlen som opstod i skattemyndighedens udkast til afgørelse af 4. november
2005
blev efter repræsentantens kommentarer ikke fuldstændigt rettet. Forholdet
har
ikke (haft) betydning for skattemyndighedens afgørelse.
Det er i klagen oplyst, at
klageren i 2005 personligt stiftede selskabet D ApS og at han ejer 50 % af
anpartskapitalen, som er på 125 tkr. D ApS driver virksomhed med håndtering
af
skrald fra ejendomme. Repræsentanten oplyser videre, at det overvejes, at As
ejerandel overdrages til C A/S, som er holdingselskab for en række
driftsselskaber, eller eventuelt til det holdingselskab der ønskes etableret
ved den ansøgte skattefri aktieombytning.
I begge situationer vil A
efter 3 års ejertid opnå muligheden for at afhænde ejendomsselskabet uden
aktieavancebeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9. Derimod vil
ejendomsselskabets afhændelse af ejendommene i begge situationer både før og
efter 3 års ejertid være pålagt ejendomsavancebeskatning.
B A/S’s aktiver består i det
helt væsentlige – 253 mio. kr. af 264 mio. kr. - i udlejningsejendomme,
og
selskabet viser i regnskabsåret 2004 en udskudt skat på 44 mio. kr.
At det nystiftede
driftsselskab D ApS, hvis nominelle kapital er 125 tkr., eventuelt inddrages
som et søsterselskab til B A/S under et fælles nyt holdingselskab vil ikke
medføre, at det eventuelle nye holdingselskab ikke skulle anses for et
finans-
og ejendomsselskab, eller ændre på B A/S’ status som finans- og
ejendomsselskab
i relation til aktieavancebeskatningslovens § 34, hvorfor en eventuel
overdragelse med succession til As børn i levende live vil være omfattet af
begrænsningen i § 34, stk. 1, nr. 4.
Klageren peger alene på, at
generationsskifte med As egne børn ikke kan ske med succession; hvorimod
klager
ikke tager stilling til skattemyndighedens opfattelse, at - i mangel på reel
forretningsmæssig begrundelse - det er As ønske gennem en skattefri
aktieombytning at opnå mulighed for efter 3 års ejertid at kunne afhænde
(generationsskifte) ejendomsselskabet uden aktieavancebeskatning.
Skattemyndigheden finder
derfor, at denne yderligere oplysning ikke giver grundlag for en ændring af
den
trufne afgørelse.
Det er således
skattemyndighedens opfattelse, at de yderligere oplysninger og anbringender,
som er anført i klagen af 7. februar 2006, i det hele ikke giver
skattemyndigheden anledning til en ændret vurdering. Skattemyndigheden har
derfor med henvisning til begrundelsen i afgørelsen af 6. december 2005
indstillet til Landsskatteretten, at der ikke gives tilladelse til skattefri
aktieombytning.
Klagerens påstand og argumenter
Der er nedlagt påstand om, at
klageren skal have tilladelse til den ansøgte skattefri ombytning af aktierne
i
B A/S med aktier i et nyt holdingselskab.
Det er anført i
skattemyndighedens afgørelse, at B A/S udlejer ejendomme, som B A/S selv
besidder,
og som klageren besidder. Dette er ikke korrekt. Klageren ejer efter den
skattefrie virksomhedsomdannelse ikke yderligere ejendomme, udover til privat
anvendelse.
Som det er anført i den oprindelige
ansøgning om skattefri aktieombytning, er hovedårsagen til den ønskede
aktieombytning, at klageren ønsker at opsamle det overskud, der indtil videre
er kommet hvert år i B A/S, således at dette overskud via holdingselskabet
kan
anvendes til nye investeringer, herunder i ejendomme og i andre projekter,
der
ikke hører ind under C A/S.
Efter klagerens opfattelse
fremgår det klart og tydeligt, at klageren fortsat er særdeles aktiv indenfor
igangsætning af nye projekter, hvilket han også forventer at være i de
kommende
år. Således er D A/S seneste nye projekt.
Klageren har ikke tanke om at
sælge ejendommene i B A/S eller for den sags skyld den virksomhed, der ligger
under C A/S.
Tankerne går ene og alene på
at opsamle overskuddet i et holdingselskab blandt andet med henblik på videre
investering af pengene. Derudover ligger selvfølgelig et ønske om
risikobegrænsning, der p.t. ikke er aktuelt, men kan blive det.
Klageren kan naturligvis ikke
indestå for sit liv og helbred, men sådan gælder det jo for alle, der ansøger
om skattefri aktieombytning.
Som det fremgår af den
oprindelige ansøgning, ønskes et generationsskifte formentlig indenfor en vis
periode, men denne periode ligger ikke klar. Det skal endvidere bemærkes, at
klageren ikke skattemæssigt kan slippe “billigt” ved et
generationsskifte til
sine børn, idet dette ikke kan lade sig gøre med fast ejendom. Succession er
således udelukket.
Indtil videre ønsker klageren
at oppebære et årligt overskud ved investering i ejendommene, og dette skal
udloddes til holdingselskabet blandt andet med henblik på videre investering.
Efter klagerens opfattelse
bør Landsskatteretten kigge på den store mængde af forretninger, som klageren
har og løbende igangsætter ved afgørelsen af, om der skal tillades
aktieombytning
i nærværende sag.
Landsskatteretten bør
endvidere være opmærksom på, at hvis Landsskatteretten har det som
forudsætning,
at klageren vil sælge B A/S, når 3-års-perioden er gået, vil dette give
problemer. Det følger således af tilbudsreglerne i lejeloven, at lejerne skal
have tilbudt ejendommene først, hvis klageren vil overdrage dem til 3. mand.
Reglerne om tilbudspligt har
klageren gennemgået i forbindelse med overdragelse af ejendommene ved den
skattefrie virksomhedsomdannelse. Reglerne om tilbudspligt til lejerne skal
ifølge repræsentanten følges ved aktieombytningen. I givet fald udløses den
latente skat, og der kan dermed ikke ligge skattespekulation. Klageren kan i
stedet overdrage holdingselskabet, da reglerne om tilbudspligt ikke gælder
der.
Da ejendommene rent faktisk risikerer at blive solgt, når reglerne om
tilbudspligt bliver fulgt, ønsker klageren ikke at overdrage B A/S.
Den praksis, der måtte ligge
efter afsigelsen af Østre Landsrets dom refereret i SKM2005.167.ØLR (TfS
2005,
426), kan ikke anvendes her, da det er dokumenteret, at der er reelle
driftsmæssige interesser ved aktieombytningen.
Det må naturligvis medgives,
at ejendommene i B A/S eller selskabet på et tidspunkt bliver solgt, herunder
hvis klageren afgår ved døden. I det tilfælde er det væsentligt at være
opmærksom på, at der ikke findes muligheder for klagerens børn for hverken i
levende live eller ved klagerens død at indtræde i holdingselskabet ved
succession eller på anden måde, ligesom børnene ikke ved succession kan
indtræde i holdingselskabet, hvis B A/S skulle være solgt, og der kun findes
en
pengekasse i holdingselskabet. Der kan således ikke ske nogen
skatteudnyttelse
eller skatteundgåelse til fordel for klagerens børn.
Aktieombytningen har ikke som
hovedformål at blive stillet bedre skattemæssigt, da det i øvrigt heller ikke
er tilfældet. Aktieombytningen kan måske i stedet medføre, at klageren med
tiden bliver bedre stillet i relation til lejelovens regler om tilbudspligt.
Det er dog en helt anden overvejelse, der ikke er relevant nu.
For Landsskatteretten har
klageren supplerende anført, at klageren fortsat ønsker vækst i erhvervelsen
af
udlejningsejendomme. Disse udlejningsejendomme vil i visse tilfælde passe ind
i
B A/S og i andre tilfælde i andre nye selskaber, herunder i sameje med andre
aktionærer/anpartshavere. På vegne af B A/S er der blandt andet afgivet
tilbud
på erhvervelse af en udlejningsejendom. A overvejer endvidere at erhverve
udenlandske ejendomme, da danske ejendomme er højt værdiansat. Efter en
besigtigelse overvejes det at erhverve en udlejningsejendom i Grækenland, som
klageren besigtiger. Udenlandske investeringsejendomme vil ligge i andre
selskaber end B A/S.
Det vil således være muligt
med det nye holdingselskab at opnå en fleksibel struktur, hvor det overskud,
der hidtil har været i B A/S kan overføres via holdingselskabet til andre
koncernforbundne selskaber. Endvidere vil erhvervelse af nye
udlejningsejendomme, herunder ejendomme i udlandet, ud fra risikomæssige
betragtninger mest fordelagtigt ske i nye selskaber.
Indtil videre har det ikke
været relevant at overveje andre selskaber, da der ikke har kunnet gives
tilladelse til en aktieombytning. Hvis der gives tilladelse hertil, opstår
der
mulighed herfor.
Dette er alene aktivitetsniveauet
for indeværende, men der tages løbende initiativer til erhvervelse af faste
ejendomme af klageren. Med andre ord er erhvervelsen af nye
udlejningsejendomme, der skal ligge i selskaber under det nye holdingselskab,
absolut forventeligt.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Anmodningen om tilladelse til
skattefri aktieombytning blev indgivet til skattemyndigheden ved brev af 7.
september 2005 og den påklagede afgørelse af 6. december 2005 blev truffet i
henhold til § 13, stk. 1 og 2, i den dagældende aktieavancebeskatningslov.
Den 1. januar 2006 er
aktieavancebeskatningsloven, som affattet ved lov nr. 1413 af 21. december
2005, trådt i kraft.
Da skattefri aktieombytning
ikke kan foretages med tilbagevirkende kraft, og da aktieombytningen de facto
ikke er foretaget inden 1. januar 2006, skal anmodningen vurderes i henhold
til
den nugældende aktieavancebeskatningslovs § 36, som i det væsentlige
viderefører den tidligere lovs § 13.
Af forarbejderne (L 78
2005/06) til aktieavancebeskatningslovens § 36 fremgår:
”Tilladelse til ombytning
meddeles, hvis de materielle betingelser er opfyldt, og det skønnes, at
hovedformålet
eller et af hovedformålene med ombytningen ikke er skatteundgåelse eller
skatteunddragelse. Sidstnævnte moment fremgår af fusionsdirektivet ”
Fusionsdirektivet 90/434/EØF
bestemte i artikel 11:
”En medlemsstat kan afslå
helt eller delvis at anvende bestemmelserne i afsnit II, III og IV eller
inddrage adgangen til at anvende dem, såfremt en ombytning af aktier:
a) som hovedformål eller som
et af hovedformålene har skattesvig eller skatteunddragelse; såfremt en af de
i
artikel 1 omhandlede transaktioner ikke foretages ud fra forsvarlige
økonomiske
betragtninger, såsom omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i
de selskaber, der deltager i transaktionen, kan dette skabe formodning om, at
hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skattesvig
eller
skatteunddragelse
”
Formuleringen af
fusionsdirektivet er ved direktiv 2005/19/EF ændret til følgende:
”En medlemsstat kan nægte at
anvende eller kan tilbagekalde anvendelsen af alle eller enkelte af
bestemmelserne i afsnit II, III, IV og IVb,
a) hvis hovedformålet eller
et af hovedformålene med ombytningen af aktier er skatteunddragelse eller
skatteundgåelse;
forholder det sig sådan, at en af de i artikel 1 nævnte transaktioner ikke
foretages af gyldige forretningsmæssige årsager som f.eks. omstrukturering
eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, som deltager i
transaktionen, kan der være grund til at formode, at hovedformålet eller et
af
hovedformålene med transaktionen er skatteunddragelse eller skatteundgåelse
”
I bemærkningerne (L 19
2005/06) til lov nr. 1182 af 12. december 2005 er det anført:
”Det bemærkes i den
forbindelse, at betingelserne for anvendelse af antimisbrugsklausulen ikke er
ændret ved ændringsdirektivet - heller ikke selv om den danske affattelse af
reglen er formuleret lidt anderledes end hidtil.”
Ud fra en samlet konkret
vurdering er det Landsskatteretten opfattelse, at skatteundgåelse må anses
for
hovedformålet eller et af hovedformålene med den ønskede anpartsombytning.
Der
er ved denne vurdering særligt lagt vægt på, at erhvervsaktiviteten med
ejendomsudlejning efter at have været drevet i personligt regi i en længere
årrække blev overført til B A/S i 2005 efter reglerne om skattefri
virksomhedsomdannelse med en udskudt avance på over 100 mio. kr. samt
klagerens
oplysninger, under henvisning til at han er født i 1940, om at han indenfor
en
vis periode skal forsøge at få planlagt og gennemført et generationsskifte -
muligvis med egne børn, hvilket dog ikke er sikkert på nuværende tidspunkt.
Den
ønskede aktieombytning ville medføre, at aktierne i B A/S kunne afstås
skattefrit efter mindst 3 års ejertid, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9.
Det af klageren anførte om mulighederne for erhvervelse af nye ejendomme mv.,
risikoafgrænsning ved udlodning af fri egenkapital til et holdingselskab samt
lejelovens regler om tilbudspligt kan ikke føre til et andet resultat.
Skattemyndighedens afgørelse
stadfæstes således.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Vedtægtsændring - overdragelse af aktier med succession – pengetankreglen – aktiv udlejning af ejendomme Retsinformation · 11. september 2026
- Sag om, hvorvidt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 finder anvendelse, herunder om SKAT's afgørelse er ugyldig Domsdatabasen · 12. juni 2023
- Fraflyttet Danmark, flyttet tilbage til Danmark, påtænker at flytte fra Danmark igen, aktier, fraflytterskat aktieavance, længerevarende tilknytning til Danmark Retsinformation · 30. september 2025
- SKAT har for skatteansættelsen for indkomståret 2013 ikke godkendt fradrag for ideel andel af tab på fordringer ved deltagelse i K/S [virksomhed1] med i alt… Landsskatteretten · 2. februar 2022
- Landsskatteretskendelse vedr. Afslag på anmodning - tilladelse til skattefri anpartsombytning Retsinformation · 22. marts 2007
- Skattefri ombytning af aktier i Potagua A/S med aktier i FLSmidt & Co. A/S Retsinformation · 26. juli 2006
Lignende dokumenter
- 99-56.394 - Ikke hjemmel til efterfølgende regulering af selskabs åbningsbalance (05. november 1999) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. november 1999
- Landsskatteretskendelse af 4. november 2003 vedr. anmodning om skattefri aktieombytning Retsinformation · 19. februar 2004
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 8. februar 2007
- Sag om, hvorvidt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 finder anvendelse, herunder om SKAT's afgørelse er ugyldig Domsdatabasen · 12. juni 2023
- Landsskatteretskendelse vedr. skattefri aktieombytning med ophørsspaltning af detmodtagende selskab Retsinformation · 26. september 2006
- Landsskatteretskendelse vedr. Skattefri ophørsspaltning Retsinformation · 19. oktober 2006