Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning - afslag

KEN nr 9781 af 22/03/2007Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet13. august 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

vedr. Ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning - afslag

Der klages over SKATs

afgørelse af 6. december 2005 om afslag på ansøgning om tilladelse til

skattefri aktieombytning.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om

afslag på ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning.

Landsskatteretten stadfæster

afgørelsen.

Sagens oplysninger

Klageren har i september 2005

ansøgt ToldSkat om tilladelse til skattefri aktieombytning af aktierne i B

A/S

med aktier i et nyt holdingselskab, jf. den dagældende

aktieavancebeskatningslovs § 13, stk. 1 og 2.

Klageren

ejer hele aktiekapitalen i B A/S på nom. 500.000 kr. Selskabet blev stiftet

den

29. juni 2005 efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse med

omdannelsesdato pr. 1. januar 2005. Den skattemæssige anskaffelsessum for

aktierne er 11.847.710 kr., mens aktiernes værdi ifølge stiftelsesdokumentet

var ca. 116 mio. kr. B A/S havde pr. 1. januar 2005 en ejendomsportefølje til

en regnskabsmæssig værdi på ca. 253 mio. kr. med en tilknyttet ”udskudt

skat”

på ca. 44 mio. kr. Resultatet før skat i de ejendomme, der indgik i

omdannelsen, udgjorde ifølge det oplyste ca. 4,4 mio. kr. (ekskl.

værdiregulering af investeringsejendomme og gæld i investeringsejendomme) for

kalenderåret 2004.

Selskabets ejendomme anvendes

Læs alt

til udlejning til bolig og erhverv. Selskabet ønsker ikke at sælge disse

ejendomme, men ønsker om muligt med tiden at erhverve yderligere ejendomme

med

henblik på udlejning.

Klageren ønsker at få

etableret et holdingselskab over B A/S for at kunne udlodde udbytte til dette

holdingselskab, bl.a. med henblik på at skabe mulighed for stiftelse af

yderligere datterselskaber til investering i andre ejendomme eller andre

aktiviteter vedrørende ejendomme.

Etableringen af

holdingselskabet giver samtidig mulighed for begrænsning af de risici, der er

ved ejendomsinvestering, herunder som følge af de værdistigninger og fald,

som

ejendomme altid har været udsat for. Endvidere må klagerens alder tages i

betragtning. Klageren er født i august 1940, og dermed skal klageren indenfor

en vis periode forsøge at få planlagt og gennemført et generationsskifte -

muligvis med egne børn, hvilket dog ikke er sikkert på nuværende tidspunkt.

For klageren er det en klar

forudsætning, at aktierne i B A/S, og aktierne i det nye moderselskab ikke

vil

blive afstået indenfor de næste 3 år.

Klageren har en anden

koncerndel, der består af C A/S, hvorunder der ligger en række andre

selskaber.

Disse selskaber driver hovedsagelig virksomhed med finansiering/investering i

værdipapirer,

byggeri, salg af ejendomme samt ejendomsmæglervirksomhed. Derimod er eje og

udleje af ejendomme ikke en del af kerneforretningen i C A/S. I den interne

årsrapport for C A/S for året 2004 er i ledelsesberetningen anført følgende

om

selskabets aktivitet:

”Selskabets hovedaktivitet er

at eje kapitalandele i datterselskaber.

Selskabets

dattervirksomheder er beskæftiget indenfor ejendomsudlejning, køb og salg af

grunde og bygninger, håndværkervirksomhed, investering og handel med

værdipapirer samt ejendomsmæglervirksomhed. ”

Resultatet i C A/S var på ca.

11 mio. kr. for kalenderåret 2004. Det er klagerens opfattelse, at B A/S og

lignende aktiviteter bedst og mest hensigtsmæssigt hører under sin egen

koncernstruktur på nuværende tidspunkt.

Efter at have modtaget

skattemyndighedens udkast til afgørelse oplyste klageren supplerende

følgende:

Uagtet klagerens alder

foreligger der ifølge det oplyste ikke planer om et salg af aktiviteter,

generationsskifte

eller lignende om 3 år. Der er således ikke på nuværende tidspunkt planer om

en

afståelse af klagerens virksomheder, og der er heller ikke planer om, at

dette

skal ske om 3 år.

Det må forventes, at B A/S

giver et godt overskud hvert år, og der er således grundlag for at udlodde et

betydeligt udbytte hvert år til et holdingselskab. Det er ifølge klageren en

realistisk mulighed, at klageren vil anvende udbyttet til at investere i

andre

ejendomme beliggende i andre selskaber, eller muligvis i helt andre

aktiviteter, hvilket ikke på nuværende tidspunkt kan afgøres. Ligeledes er

det

absolut en mulighed, at disse investeringer sker sammen med medinvestorer. Af

samme årsag er det på alle måder hensigtsmæssigt, at disse investeringer kan

foregå via et holdingselskab, der således vil blive moderselskab i den

samlede

struktur.

B A/S foretager alene

udlejning af de ejendomme, som B A/S selv ejer.

I forbindelse med sagens

behandling ved Landsskatteretten er det oplyst, at klageren i 2005 har

stiftet

selskabet D ApS. Klageren ejede oprindelig 50 % af dette selskab, men

har

siden erhvervet den resterende anpartskapital, således at klageren nu ejer

100

% af selskabet. D ApS laver kasser, hvori der opsamles og sammenpresses

skrald/affald fra ejendomme. Skraldet/affaldet presses sammen i kassen og

suges

ud af en skralde-/affaldsbil ved hjælp af en anordning, som selskabet også

producerer. Klageren er nu hovedansvarlig for denne nyopstartede virksomhed.

Det overvejes at lade klagerens ejerandel blive overdraget til C A/S eller

det

holdingselskab, der eventuelt kommer til at eje B A/S.

SKATs afgørelse

Skattemyndigheden har truffet

afgørelse om nægtelse af tilladelse til skattefri aktieombytning, jf. den

dagældende aktieavancebeskatningslovs § 13, stk. 1 og 2.

Tilladelse til skattefri

aktieombytning gives såfremt de materielle betingelser herfor er opfyldt, og

det kan skønnes, at hovedformålet eller et af hovedformålene med ombytningen

ikke er skatteundgåelse eller skatteunddragelse. Dette fremgår af art. 11 i

fusionsdirektivet (90/343/EF af 23/7 1990), som er implementeret i bl.a.

aktieavancebeskatningsloven § 13.

At skatteunddragelse eller

skatteundgåelse ikke er hovedformålet eller et af hovedformålene, kan være

sandsynliggjort på flere måder, for eksempel kan det være oplyst, at

ombytningen er et led i en etablering af et samarbejde mellem uafhængige

virksomheder, eller det kan være oplyst, at etableringen af en

koncernstruktur

er hensigtsmæssig og væsentlig for den pågældende virksomhed afdrifts- og

eller

likviditetsmæssige hensyn. Dette skal dog være nærmere begrundet.

At skatteunddragelse eller

skatteundgåelse ikke er hovedformålet eller et af hovedformålene kan også

være

sandsynliggjort ved, at det er oplyst, at ejerskabet af de ved ombytningen

erhvervede anparter/aktier i driftsselskabet, og dermed de ved ombytningen

opnåede ejer- og stemmeandele, vil blive bevaret i en længere periode,

normalt

mindst 3 år efter ombytningen.

Ansøgninger skal derfor

indeholde oplysninger om de økonomiske betragtninger ansøger lægger til grund

for ombytningen, men i det omfang det er tilkendegivet, at den ved

ombytningen

etablerede struktur ikke påtænkes ændret, lægges oplysningerne om de

forretningsmæssige formål som udgangspunkt til grund uden videre prøvelse.

Om skatteunddragelse eller

skatteundgåelse er hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen

skal under alle omstændigheder bygge på en konkret vurdering af de

individuelle

omstændigheder, overvejelser og planer som er oplyst af ansøger.

Skattemyndigheden lagde vægt

på, at en formodning for at formålet med ombytningen ikke er

skatteunddragelse

eller skatteundgåelse, skal kunne finde støtte i de oplysninger som

ansøgningen

indeholder.

Ved afgørelsen lagde

skattemyndigheden vægt på de konkrete forhold omkring den ønskede

transaktion,

herunder:

At ejendomsselskabets

aktivitet er udlejning af egne samt hovedaktionær klagerens personlige

ejendomme,

At klageren ønsker at

ejendomsselskabet kan udlodde udbytte til et moderselskab,

At klageren ønsker mulighed

for at begrænse risikoen ved investeringen i selskabets ejendomme,

At klageren er født i august

1940 og ønsker mulighed for at overdrage virksomheden i et generationsskifte

3

år efter ombytningen.

Det var skattemyndighedens

opfattelse, at den ønskede holdingstruktur ikke vil medføre nogen

omstrukturering

eller rationalisering af ejendomsselskabet, og at der heller ikke opnås nogen

begrænsning af den risiko, der eventuelt måtte findes knyttet til en eller

flere af ejendomsselskabets allerede foretagne investeringer i

udlejningsejendomme, hvorfor skattemyndigheden fandt, at der i de angivne

begrundelser ikke ligger et sådant forretningsmæssigt indhold, som kan

begrunde

en tilladelse til skattefri aktieombytning.

Muligheden for at opsamlede

midler kan blive investeret i yderligere udlejningsejendomme eller måske i

helt

andre aktiviteter, ansås for en generel konsolideringsbetragtning, som

skattemyndigheden ikke fandt kunne anses for en forretningsmæssig

overvejelse,

der uden et mere konkret indhold kan begrunde en tilladelse til skattefri

aktieombytning.

Det var skattemyndighedens

opfattelse, at klagerens ønsker, om at kunne udlodde udbytte fra

ejendomsselskabet

og i et generationsskifte 3 år efter ombytningen at kunne overdrage

ejendomsselskabet, afgørende er knyttet til, at såvel udbytte som - efter 3

år

- aktieavance er skattefri for holdingselskabet. Og skattemyndigheden fandt,

at

det ikke kan lede til en anden opfattelse, at der på nuværende tidspunkt ikke

er en plan herfor.

Skattemyndigheden fandt

således efter en samlet og konkret vurdering, at det kunne antages, at

hensigten

om en skattefri aktieombytning afgørende er baseret på rent skattemæssige

betragtninger, og skattemyndigheden traf følgelig afgørelse om, at

ansøgningen

om tilladelse til den ansøgte aktieombytning ikke kunne imødekommes.

Skattemyndighedens udtalelse i forbindelse med sagens

behandling for Landsskatteretten

Det er i klagen påpeget, at

det i skattemyndighedens afgørelse ukorrekt er anført, at B A/S udlejer såvel

egne ejendomme som ejendomme ejet af A, hvilket skattemyndigheden kan

bekræfte.

Fejlen som opstod i skattemyndighedens udkast til afgørelse af 4. november

2005

blev efter repræsentantens kommentarer ikke fuldstændigt rettet. Forholdet

har

ikke (haft) betydning for skattemyndighedens afgørelse.

Det er i klagen oplyst, at

klageren i 2005 personligt stiftede selskabet D ApS og at han ejer 50 % af

anpartskapitalen, som er på 125 tkr. D ApS driver virksomhed med håndtering

af

skrald fra ejendomme. Repræsentanten oplyser videre, at det overvejes, at As

ejerandel overdrages til C A/S, som er holdingselskab for en række

driftsselskaber, eller eventuelt til det holdingselskab der ønskes etableret

ved den ansøgte skattefri aktieombytning.

I begge situationer vil A

efter 3 års ejertid opnå muligheden for at afhænde ejendomsselskabet uden

aktieavancebeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9. Derimod vil

ejendomsselskabets afhændelse af ejendommene i begge situationer både før og

efter 3 års ejertid være pålagt ejendomsavancebeskatning.

B A/S’s aktiver består i det

helt væsentlige – 253 mio. kr. af 264 mio. kr. - i udlejningsejendomme,

og

selskabet viser i regnskabsåret 2004 en udskudt skat på 44 mio. kr.

At det nystiftede

driftsselskab D ApS, hvis nominelle kapital er 125 tkr., eventuelt inddrages

som et søsterselskab til B A/S under et fælles nyt holdingselskab vil ikke

medføre, at det eventuelle nye holdingselskab ikke skulle anses for et

finans-

og ejendomsselskab, eller ændre på B A/S’ status som finans- og

ejendomsselskab

i relation til aktieavancebeskatningslovens § 34, hvorfor en eventuel

overdragelse med succession til As børn i levende live vil være omfattet af

begrænsningen i § 34, stk. 1, nr. 4.

Klageren peger alene på, at

generationsskifte med As egne børn ikke kan ske med succession; hvorimod

klager

ikke tager stilling til skattemyndighedens opfattelse, at - i mangel på reel

forretningsmæssig begrundelse - det er As ønske gennem en skattefri

aktieombytning at opnå mulighed for efter 3 års ejertid at kunne afhænde

(generationsskifte) ejendomsselskabet uden aktieavancebeskatning.

Skattemyndigheden finder

derfor, at denne yderligere oplysning ikke giver grundlag for en ændring af

den

trufne afgørelse.

Det er således

skattemyndighedens opfattelse, at de yderligere oplysninger og anbringender,

som er anført i klagen af 7. februar 2006, i det hele ikke giver

skattemyndigheden anledning til en ændret vurdering. Skattemyndigheden har

derfor med henvisning til begrundelsen i afgørelsen af 6. december 2005

indstillet til Landsskatteretten, at der ikke gives tilladelse til skattefri

aktieombytning.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at

klageren skal have tilladelse til den ansøgte skattefri ombytning af aktierne

i

B A/S med aktier i et nyt holdingselskab.

Det er anført i

skattemyndighedens afgørelse, at B A/S udlejer ejendomme, som B A/S selv

besidder,

og som klageren besidder. Dette er ikke korrekt. Klageren ejer efter den

skattefrie virksomhedsomdannelse ikke yderligere ejendomme, udover til privat

anvendelse.

Som det er anført i den oprindelige

ansøgning om skattefri aktieombytning, er hovedårsagen til den ønskede

aktieombytning, at klageren ønsker at opsamle det overskud, der indtil videre

er kommet hvert år i B A/S, således at dette overskud via holdingselskabet

kan

anvendes til nye investeringer, herunder i ejendomme og i andre projekter,

der

ikke hører ind under C A/S.

Efter klagerens opfattelse

fremgår det klart og tydeligt, at klageren fortsat er særdeles aktiv indenfor

igangsætning af nye projekter, hvilket han også forventer at være i de

kommende

år. Således er D A/S seneste nye projekt.

Klageren har ikke tanke om at

sælge ejendommene i B A/S eller for den sags skyld den virksomhed, der ligger

under C A/S.

Tankerne går ene og alene på

at opsamle overskuddet i et holdingselskab blandt andet med henblik på videre

investering af pengene. Derudover ligger selvfølgelig et ønske om

risikobegrænsning, der p.t. ikke er aktuelt, men kan blive det.

Klageren kan naturligvis ikke

indestå for sit liv og helbred, men sådan gælder det jo for alle, der ansøger

om skattefri aktieombytning.

Som det fremgår af den

oprindelige ansøgning, ønskes et generationsskifte formentlig indenfor en vis

periode, men denne periode ligger ikke klar. Det skal endvidere bemærkes, at

klageren ikke skattemæssigt kan slippe “billigt” ved et

generationsskifte til

sine børn, idet dette ikke kan lade sig gøre med fast ejendom. Succession er

således udelukket.

Indtil videre ønsker klageren

at oppebære et årligt overskud ved investering i ejendommene, og dette skal

udloddes til holdingselskabet blandt andet med henblik på videre investering.

Efter klagerens opfattelse

bør Landsskatteretten kigge på den store mængde af forretninger, som klageren

har og løbende igangsætter ved afgørelsen af, om der skal tillades

aktieombytning

i nærværende sag.

Landsskatteretten bør

endvidere være opmærksom på, at hvis Landsskatteretten har det som

forudsætning,

at klageren vil sælge B A/S, når 3-års-perioden er gået, vil dette give

problemer. Det følger således af tilbudsreglerne i lejeloven, at lejerne skal

have tilbudt ejendommene først, hvis klageren vil overdrage dem til 3. mand.

Reglerne om tilbudspligt har

klageren gennemgået i forbindelse med overdragelse af ejendommene ved den

skattefrie virksomhedsomdannelse. Reglerne om tilbudspligt til lejerne skal

ifølge repræsentanten følges ved aktieombytningen. I givet fald udløses den

latente skat, og der kan dermed ikke ligge skattespekulation. Klageren kan i

stedet overdrage holdingselskabet, da reglerne om tilbudspligt ikke gælder

der.

Da ejendommene rent faktisk risikerer at blive solgt, når reglerne om

tilbudspligt bliver fulgt, ønsker klageren ikke at overdrage B A/S.

Den praksis, der måtte ligge

efter afsigelsen af Østre Landsrets dom refereret i SKM2005.167.ØLR (TfS

2005,

426), kan ikke anvendes her, da det er dokumenteret, at der er reelle

driftsmæssige interesser ved aktieombytningen.

Det må naturligvis medgives,

at ejendommene i B A/S eller selskabet på et tidspunkt bliver solgt, herunder

hvis klageren afgår ved døden. I det tilfælde er det væsentligt at være

opmærksom på, at der ikke findes muligheder for klagerens børn for hverken i

levende live eller ved klagerens død at indtræde i holdingselskabet ved

succession eller på anden måde, ligesom børnene ikke ved succession kan

indtræde i holdingselskabet, hvis B A/S skulle være solgt, og der kun findes

en

pengekasse i holdingselskabet. Der kan således ikke ske nogen

skatteudnyttelse

eller skatteundgåelse til fordel for klagerens børn.

Aktieombytningen har ikke som

hovedformål at blive stillet bedre skattemæssigt, da det i øvrigt heller ikke

er tilfældet. Aktieombytningen kan måske i stedet medføre, at klageren med

tiden bliver bedre stillet i relation til lejelovens regler om tilbudspligt.

Det er dog en helt anden overvejelse, der ikke er relevant nu.

For Landsskatteretten har

klageren supplerende anført, at klageren fortsat ønsker vækst i erhvervelsen

af

udlejningsejendomme. Disse udlejningsejendomme vil i visse tilfælde passe ind

i

B A/S og i andre tilfælde i andre nye selskaber, herunder i sameje med andre

aktionærer/anpartshavere. På vegne af B A/S er der blandt andet afgivet

tilbud

på erhvervelse af en udlejningsejendom. A overvejer endvidere at erhverve

udenlandske ejendomme, da danske ejendomme er højt værdiansat. Efter en

besigtigelse overvejes det at erhverve en udlejningsejendom i Grækenland, som

klageren besigtiger. Udenlandske investeringsejendomme vil ligge i andre

selskaber end B A/S.

Det vil således være muligt

med det nye holdingselskab at opnå en fleksibel struktur, hvor det overskud,

der hidtil har været i B A/S kan overføres via holdingselskabet til andre

koncernforbundne selskaber. Endvidere vil erhvervelse af nye

udlejningsejendomme, herunder ejendomme i udlandet, ud fra risikomæssige

betragtninger mest fordelagtigt ske i nye selskaber.

Indtil videre har det ikke

været relevant at overveje andre selskaber, da der ikke har kunnet gives

tilladelse til en aktieombytning. Hvis der gives tilladelse hertil, opstår

der

mulighed herfor.

Dette er alene aktivitetsniveauet

for indeværende, men der tages løbende initiativer til erhvervelse af faste

ejendomme af klageren. Med andre ord er erhvervelsen af nye

udlejningsejendomme, der skal ligge i selskaber under det nye holdingselskab,

absolut forventeligt.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Anmodningen om tilladelse til

skattefri aktieombytning blev indgivet til skattemyndigheden ved brev af 7.

september 2005 og den påklagede afgørelse af 6. december 2005 blev truffet i

henhold til § 13, stk. 1 og 2, i den dagældende aktieavancebeskatningslov.

Den 1. januar 2006 er

aktieavancebeskatningsloven, som affattet ved lov nr. 1413 af 21. december

2005, trådt i kraft.

Da skattefri aktieombytning

ikke kan foretages med tilbagevirkende kraft, og da aktieombytningen de facto

ikke er foretaget inden 1. januar 2006, skal anmodningen vurderes i henhold

til

den nugældende aktieavancebeskatningslovs § 36, som i det væsentlige

viderefører den tidligere lovs § 13.

Af forarbejderne (L 78

2005/06) til aktieavancebeskatningslovens § 36 fremgår:

”Tilladelse til ombytning

meddeles, hvis de materielle betingelser er opfyldt, og det skønnes, at

hovedformålet

eller et af hovedformålene med ombytningen ikke er skatteundgåelse eller

skatteunddragelse. Sidstnævnte moment fremgår af fusionsdirektivet ”

Fusionsdirektivet 90/434/EØF

bestemte i artikel 11:

”En medlemsstat kan afslå

helt eller delvis at anvende bestemmelserne i afsnit II, III og IV eller

inddrage adgangen til at anvende dem, såfremt en ombytning af aktier:

a) som hovedformål eller som

et af hovedformålene har skattesvig eller skatteunddragelse; såfremt en af de

i

artikel 1 omhandlede transaktioner ikke foretages ud fra forsvarlige

økonomiske

betragtninger, såsom omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i

de selskaber, der deltager i transaktionen, kan dette skabe formodning om, at

hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skattesvig

eller

skatteunddragelse

”

Formuleringen af

fusionsdirektivet er ved direktiv 2005/19/EF ændret til følgende:

”En medlemsstat kan nægte at

anvende eller kan tilbagekalde anvendelsen af alle eller enkelte af

bestemmelserne i afsnit II, III, IV og IVb,

a) hvis hovedformålet eller

et af hovedformålene med ombytningen af aktier er skatteunddragelse eller

skatteundgåelse;

forholder det sig sådan, at en af de i artikel 1 nævnte transaktioner ikke

foretages af gyldige forretningsmæssige årsager som f.eks. omstrukturering

eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, som deltager i

transaktionen, kan der være grund til at formode, at hovedformålet eller et

af

hovedformålene med transaktionen er skatteunddragelse eller skatteundgåelse

”

I bemærkningerne (L 19

2005/06) til lov nr. 1182 af 12. december 2005 er det anført:

”Det bemærkes i den

forbindelse, at betingelserne for anvendelse af antimisbrugsklausulen ikke er

ændret ved ændringsdirektivet - heller ikke selv om den danske affattelse af

reglen er formuleret lidt anderledes end hidtil.”

Ud fra en samlet konkret

vurdering er det Landsskatteretten opfattelse, at skatteundgåelse må anses

for

hovedformålet eller et af hovedformålene med den ønskede anpartsombytning.

Der

er ved denne vurdering særligt lagt vægt på, at erhvervsaktiviteten med

ejendomsudlejning efter at have været drevet i personligt regi i en længere

årrække blev overført til B A/S i 2005 efter reglerne om skattefri

virksomhedsomdannelse med en udskudt avance på over 100 mio. kr. samt

klagerens

oplysninger, under henvisning til at han er født i 1940, om at han indenfor

en

vis periode skal forsøge at få planlagt og gennemført et generationsskifte -

muligvis med egne børn, hvilket dog ikke er sikkert på nuværende tidspunkt.

Den

ønskede aktieombytning ville medføre, at aktierne i B A/S kunne afstås

skattefrit efter mindst 3 års ejertid, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9.

Det af klageren anførte om mulighederne for erhvervelse af nye ejendomme mv.,

risikoafgrænsning ved udlodning af fri egenkapital til et holdingselskab samt

lejelovens regler om tilbudspligt kan ikke føre til et andet resultat.

Skattemyndighedens afgørelse

stadfæstes således.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter