Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. skattefri aktieombytning med ophørsspaltning af detmodtagende selskab

KEN nr 9772 af 28/11/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet26. september 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. skattefri aktieombytning med

ophørsspaltning af detmodtagende selskab

Klagen vedrører afslag af 23.

april 2003 på tilladelse til skattefri aktieombytning, jf.

aktieavancebeskatningslovens

§ 13, stk. 1 og 2.

Det daværende ToldSkat har

meddelt afslag på en anmodning om tilladelse til skattefri ombytning af nom.

500.000 kr. aktier i B A/S, som ejes af tre aktionærer, herunder af klageren

med en ejerandel på 20 %.

Landsskatterettens

afgørelse

Det meddelte afslag

stadfæstes.

Sagens oplysninger

B A/S (Selskabet) har en

aktiekapital på nom. 500.000 kr., som er ejet af A, C og D A/S

med hhv. 20 %, 20 % og 60 %. Selskabet har

ikke forskellige aktieklasser.

Selskabets hovedaktivitet

består i eksport af potteplanter, fortrinsvis til det italienske marked.

Aktieombytningen påtænkes

gennemført ved, at de tre aktionærer indskyder samtlige deres

aktier i Selskabet i et nystiftet

holdingselskab, E Holding A/S, mod alene at blive vederlagt med aktier i

dette

selskab.

Umiddelbart efter

aktieombytningen påtænkes det nystiftede selskab (E A/S) ophørsspaltet i tre

nye selskaber, B Holding A/S, A ApS og C ApS, jf. fusionsskattelovens § 15 a

Læs alt

om

skattefri spaltning. Der betales ikke kontanter i forbindelse med

spaltningen.

Efter spaltningen vil Selskabet være ejet med 20 % af A ApS (ejet af A), 20 %

af C ApS (ejet af C) og 60 % af B Holding A/S (ejet af D A/S). Det er oplyst,

at de modtagende selskaber ikke har til hensigt at afstå aktier i Selskabet

inden for de første 3 år efter aktieombytningens og spaltningens

gennemførelse,

ligesom de modtagende holdingselskaber i forening bevarer den bestemmende

indflydelse i Selskabet i de kommende 3 år.

Om begrundelsen for at

gennemføre den ønskede disposition er det i ansøgningen om tilladelse til

skattefri aktieombytning for de tre aktionærer oplyst:

”Hensigten med

aktieombytningen og den efterfølgende spaltning er at skabe en mere

hensigtsmæssig

koncernstruktur, hvor udlodning af udbytte fra B A/S gør det muligt for hver

af

aktionærerne at opstarte nye aktiviteter uafhængigt af aktiviteterne i B A/S

enten i fællesskab eller uafhængigt af hinanden.

Det vil således være muligt

for hver af de tre ejere af holdingselskaberne at investere i andre

forretningsområder

uafhængigt af hinanden, således at den akkumulerede kapital kan anvendes

efter

egne ønsker.

Der er på nuværende tidspunkt

ikke konkrete planer om nye aktiviteter, men såfremt selskabets forventninger

til den fremtidige indtjening indfries, ville dette være muligt i løbet af en

kortere årrække.”

Det er senere supplerende

oplyst:

”Som yderligere begrundelse

for ansøgningen kan oplyses, at

A og C

begge er 54 år, og det må derfor antages, at de i løbet af en kortere årrække

ikke kan bestride deres nuværende stillinger i B A/S, da dette er

heltidsstillinger.

Derimod er det meget

sandsynligt, at de efter deres fratræden kan drive deres egen forretning med

et

betydeligt mindre ansvar og tidsforbrug. Det vil i den sammenhæng være

relevant,

at de har hver deres selskab, hvori en eventuel aktivitet kan ligge.

Endvidere kan de enkelte

aktionærer efter gennemførelsen af transaktionen investere uafhængig af

hinanden og dermed selv bestemme hvilken risikoprofil, de ønsker for deres

investeringer.”

Ifølge årsrapport for

indkomståret 2002 (perioden 1.7.2001 – 30.6.2002) har Selskabet et

resultat

efter skat på 2.588 tkr. og en egenkapital på 9.596 tkr.

Det er under sagens

behandling for Landsskatteretten oplyst, at Selskabet blev stiftet den 9.

juli

1982 af 3 personer, herunder A og C, som hver havde en ejerandel på 1/3. Den

30. januar 1997 afstod den ene personaktionær sin ejerandel, og A og C

reducerede i forbindelse hermed deres ejerandel ved skattepligtige salg.

Siden

har Selskabet været ejet af de to personer med hver 20 % og af et selskab med

60 %. Ejeandelen på 60 % blev erhvervet af det daværende F A/S, som siden

blev

fusioneret (med virkning fra 1. juli 2000) med det daværende G A/S, hvorved D

A/S blev dannet. Aktiviteten i de fusionerede selskaber var forinden ved

skattefri tilførsel af aktiver overført til nye datterselskaber.

De to personlige aktionærer i

Selskabet, A og C, ser inden for en tidshorisont på ca. 5-10 år et behov for

en

hel eller delvis tilbagetrækning fra deres krævende fuldtidsstillinger i

Selskabet. Dette kan eventuelt ske ved at forøge betroede medarbejderes

tilknytning til Selskabet ved, at de på sigt indtræder i ejerkredsen i

Selskabet. Det er hensigtsmæssigt, at Selskabets egenkapitalgrundlag

tilpasses

forud for en sådan overdragelse ved at udlodde Selskabets overskydende

likviditet til moderselskabet og de øvrige aktionærer. Dette muliggør

endvidere

beskyttelse af overskydende likviditet mod driftsrisikoen.

De påtænkte dispositioner

letter udbyttepolitikken for Selskabet, idet alle aktionærerne herefter vil

være juridiske personer. Udbyttepolitikken vil herefter ikke være en hindring

for tilpasning af selskabets egenkapitalgrundlag forud for en eventuel

overdragelse af aktier til betroede medarbejdere i Selskabet. Endvidere

bliver

det muliggjort, at aktionærerne kan anvende udbyttet til investering i nye

forretningsmæssige aktiviteter, som tilgodeser aktionærernes individuelle

forretningskendskab, ønsker om ansvar, arbejdsindsats, tidshorisont og

risikoprofil.

For så vidt Told- og

Skattestyrelsen har været anmodet om tilladelse til skattefri spaltning af

det

holdingselskab, som påtænkes stiftet ved den skattefri ombytning af aktierne

i

Selskabet, har styrelsen ved brev af 25. april 2003 afslået at behandle

anmodningen

som vedrørende et selskab, der ikke eksisterer, jf. herved at der den 23.

april

2003 er givet afslag på ansøgning om skattefri aktieombytning. Told- og

Skattestyrelsen vil ifølge brev af 19. maj 2003, såfremt Landsskatterettens

kendelse i sagen måtte give anledning hertil, genoptage behandlingen af sagen

om skattefri spaltning på anmodning herom.

Regionens afgørelse

Anmodningen om tilladelse til

skattefri aktieombytning er ikke imødekommet. Det er lagt til grund, at det

efter en samlet vurdering af de forelagte oplysninger ikke er

sandsynliggjort,

at hovedformålet eller et af hovedformålene ikke er skatteunddragelse eller

–undgåelse. Der er henvist til EU-fusionsdirektiv 90/434-EØF artikel 11,

stk.

1, litra a, og EF-domstolens dom af 17. juli 1997 i Leur-Bloem sagen (Skat

Udland 1997.257).

Begrundelsen er nærmere

uddybet i regionens afgørelse under ”Sagsfremstilling og

begrundelse”. Heraf

fremgår bl.a., at det ikke anses for godtgjort, at den ansøgte disposition er

begrundet i forretningsmæssige forhold, der relaterer sig til Selskabet, men

dispositionen anses udelukkende begrundet i aktionærernes private ønsker.

Yderligere anses ansøgningen ikke at være konkretiseret i tilstrækkelig grad

til, at formodningen om skatteunddragelse eller –undgåelse er afkræftet,

jf.

herved Ligningsvejledningen 2002, S.G.18.5.2. Sagen ses efter en konkret

vurdering at adskille sig fra SKM 2003.118 TSS, hvor det fremgår, at der ved

ombytningen har været konkrete begrundelser for transaktionen.

Klagerens påstand og

argumenter

Der er fremsat påstand om, at

der opnås tilladelse til skattefri aktieombytning, jf.

aktieavancebeskatningslovens

§ 13, stk. 1, og 2.

Dispositionen varetager i

væsentligt omfang Selskabets forhold. Ønsket om dispositionen er begrundet

af,

at der herved opnås en koncernstruktur, som på en mere hensigtsmæssig måde

tilgodeser

såvel

en fortsat fleksibel forretningsudvikling i Selskabet,

som

aktionærernes overvejelser om i fremtiden at opstarte nye aktiviteter

uafhængigt af hinanden inden for forskellige forretningsområder og med

forskellig risikoprofil. Den tilpasning af Selskabets egenkapitalstruktur,

som

den nye koncernstruktur muliggør, letter optagelsen af eventuelle nye ejere

af

Selskabet, idet kapitalkravet til nye aktionærer herved kan reduceres.

Optagelse

af én eller flere nye ejere, eksempelvis betroede medarbejdere, kan være en

hensigtsmæssig måde at sikre selskabets fortsatte forretningsmæssige

udvikling

på, idet betroede medarbejdere vil kunne indtræde i de roller, som de

nuværende

personlige aktionærer i dag varetager, når de ønsker at træde helt eller

delvist tilbage som følge af alder mm.

Det er således ikke korrekt, at dispositionen udelukkende foretages på

grund af aktionærernes private ønsker.

Ansøgningen er båret af

forsvarlige økonomiske betragtninger, idet dispositionen tilgodeser en

sikring

af Selskabets forretningsmæssige udvikling ved en hensigtsmæssig

koncernstruktur, som letter en eventuel optagelse af betroede medarbejdere

(eller andre, som kan drive virksomheden videre) som aktionærer i Selskabet,

når de personlige aktionærer inden for en forventet tidshorisont på ca. 5-10

år

ikke længere kan varetage de fuldtidsstillinger i Selskabet, som de i dag

udøver, som følge af alder mm. Endvidere ved at aktionærerne ved

dispositionen

opnår mulighed for at anvende udloddet overskud fra Selskabet til

forretningsmæssige investeringer, der matcher de enkelte aktionærers egne

forhold og risikovillighed.

Formuleringen i

fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a, om ”

omstrukturering eller

rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, der deltager i transaktionen

”, må alene tages som udtryk for eksemplificering af, hvad der kan være

”

forsvarlige

økonomiske betragtninger

”. En aktieombytning kan ikke i sig selv opfylde

kravet om omstrukturering eller rationalisering af aktiviteter. Formålet med

bestemmelsen må således være, at der ikke udelukkende fokuseres på selskabets

forhold, men også på forsvarlige økonomiske betragtninger om omstrukturering

mm. for aktionærerne.

Der foreligger p.t. ikke

konkrete planer om, hvornår og hvordan en eventuel overdragelse skal ske, og

til hvem. Endvidere findes der pt. ikke

konkrete

planer om, i hvilket

omfang de nuværende aktionærer i Selskabet ønsker at involvere sig i nye

forretningsmæssige aktiviteter via de nye holdingselskaber, som hver af

aktionærerne opnår ved de ønskede dispositioner. Manglen på konkrete planer

kan

ikke i sig selv diskvalificere ansøgernes ret til at opnå tilladelse til

anvendelse af bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1 og

2.

En sådan anvendelse af bestemmelsen vil være i strid med fusionsdirektivets

artikel 11, stk. 1, litra a, idet der ikke er grundlag for at foretage en

udvidende fortolkning heraf, jf. Leur-Bloem sagen og EU-rettens

proportionalitetsprincip.

Endelig er den skat, der

påhviler aktionærerne på aktier i Selskabet, ikke anderledes efter den

ansøgte

disposition end før gennemførelsen af transaktionen.

Der er henvist til

SKM2003.102.TSS med bemærkning, at tilladelse til skattefri spaltning blev

givet,

selv om der ikke forelå konkrete planer om investeringer i

forretningsområder.

Videre er der henvist til SKM2003.118 TSS, idet den ansøgte disposition i

alle

væsentlige forhold anses at svare til denne sag, hvor aktionærerne efter

skattefri aktieombytning efterfulgt af skattefri spaltning opnåede hver sit

holdingselskab, der ejede aktier i driftsselskabet.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Betingelsen i

aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, om, at ombytning af aktier som

defineret

i lovens § 13, stk. 2, kræver tilladelse, har baggrund i artikel 11, stk. 1,

litra a, i fusionsdirektiv 90/434/EØF. Ifølge fusionsdirektivets artikel 11,

stk. 1, litra a kan en medlemsstat fravige direktivet, når hovedformålet

eller

et af hovedformålene bag en af de transaktioner, direktivet dækker, herunder

ombytning af aktier, er skattesvig eller skatteunddragelse. Videre fremgår,

at

såfremt en transaktion ikke foretages ud fra forsvarlige økonomiske

betragtninger, såsom omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i

de selskaber, der deltager i transaktionen, kan dette skabe en formodning om,

at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skattesvig

eller skatteunddragelse. Ved afgørelsen af, om den påtænkte transaktion som

hovedformål eller et af hovedformålene har skattesvig eller

skatteunddragelse,

skal foretages en samlet undersøgelse af den konkrete transaktion, jf. herved

EF-domstolens dom af 17. juli 1997 i Leur-Bloem sagen offentliggjort i SU

1997.257, hvoraf også fremgår, at begrebet forsvarlige økonomiske

betragtninger

i fusionsdirektivets artikel 11 skal fortolkes således, at det er mere

vidtgående end hensigten om blot at opnå en rent skattemæssig fordel.

Det må lægges til grund, at

Selskabet ejes af 2 personer (A og C) med hver en ejerandel på 20 % og et

selskab (D A/S) med en ejerandel på 60 %. Der ønskes foretaget en skattefri

ombytning af de tre aktionærers aktier i Selskabet efterfulgt af en skattefri

ophørsspaltning af det erhvervende holdingselskab (E Holding A/S). Herefter

vil

A. C og D A/S – via hvert deres helejede holdingselskab - eje Selskabet

med

hhv. 20 %, 20 % og 60 %. Klagen til Landsskatteretten angår afslaget på

skattefri aktieombytning.

Efter en samlet vurdering af

de i sagen foreliggende oplysninger er det ikke godtgjort, at de tre

aktionærers

aktieombytning foretages ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger. Den

anførte begrundelse for den ønskede disposition er således ikke nærmere

konkretiseret eller underbygget, herunder hverken i relation til investering

i

nye forretningsmæssige aktiviteter eller i relation til optagelse af

eventuelle

nye ejere i Selskabet. Det kan derfor heller ikke anses for godtgjort, at

hovedformålet

eller et af hovedformålene med den påtænkte ombytning af aktierne i Selskabet

ikke er undgåelse eller udskydelse af aktieavancebeskatning med deraf

følgende

skattebesparelse.

Den omstændighed, at det ikke

er hensigten, at de 3 holdingselskaber afstår aktierne i Selskabet inden for

de

første 3 år efter aktieombytningens og spaltningens gennemførelse, og at

disse

i i forening bevarer den bestemmende indflydelse i Selskabet i de kommende 3

år, kan ikke begrunde, at hovedformålet eller et af hovedformålene med

aktieombytningen ikke er skatteunddragelse eller skatteundgåelse.

Det påklagede afslag på

tilladelse til skattefri aktieombytning, jf. aktieavancebeskatningslovens §

13,

stk. 1, og 2, er herefter ikke i strid med fusionsdirektivets artikel 11,

stk.

1, litra a. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter