Landsskatteretskendelse vedr. skattefri aktieombytning med ophørsspaltning af detmodtagende selskab
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. skattefri aktieombytning med
ophørsspaltning af detmodtagende selskab
Klagen vedrører afslag af 23.
april 2003 på tilladelse til skattefri aktieombytning, jf.
aktieavancebeskatningslovens
§ 13, stk. 1 og 2.
Det daværende ToldSkat har
meddelt afslag på en anmodning om tilladelse til skattefri ombytning af nom.
500.000 kr. aktier i B A/S, som ejes af tre aktionærer, herunder af klageren
med en ejerandel på 20 %.
Landsskatterettens
afgørelse
Det meddelte afslag
stadfæstes.
Sagens oplysninger
B A/S (Selskabet) har en
aktiekapital på nom. 500.000 kr., som er ejet af A, C og D A/S
med hhv. 20 %, 20 % og 60 %. Selskabet har
ikke forskellige aktieklasser.
Selskabets hovedaktivitet
består i eksport af potteplanter, fortrinsvis til det italienske marked.
Aktieombytningen påtænkes
gennemført ved, at de tre aktionærer indskyder samtlige deres
aktier i Selskabet i et nystiftet
holdingselskab, E Holding A/S, mod alene at blive vederlagt med aktier i
dette
selskab.
Umiddelbart efter
aktieombytningen påtænkes det nystiftede selskab (E A/S) ophørsspaltet i tre
nye selskaber, B Holding A/S, A ApS og C ApS, jf. fusionsskattelovens § 15 a
Læs alt
om
skattefri spaltning. Der betales ikke kontanter i forbindelse med
spaltningen.
Efter spaltningen vil Selskabet være ejet med 20 % af A ApS (ejet af A), 20 %
af C ApS (ejet af C) og 60 % af B Holding A/S (ejet af D A/S). Det er oplyst,
at de modtagende selskaber ikke har til hensigt at afstå aktier i Selskabet
inden for de første 3 år efter aktieombytningens og spaltningens
gennemførelse,
ligesom de modtagende holdingselskaber i forening bevarer den bestemmende
indflydelse i Selskabet i de kommende 3 år.
Om begrundelsen for at
gennemføre den ønskede disposition er det i ansøgningen om tilladelse til
skattefri aktieombytning for de tre aktionærer oplyst:
”Hensigten med
aktieombytningen og den efterfølgende spaltning er at skabe en mere
hensigtsmæssig
koncernstruktur, hvor udlodning af udbytte fra B A/S gør det muligt for hver
af
aktionærerne at opstarte nye aktiviteter uafhængigt af aktiviteterne i B A/S
enten i fællesskab eller uafhængigt af hinanden.
Det vil således være muligt
for hver af de tre ejere af holdingselskaberne at investere i andre
forretningsområder
uafhængigt af hinanden, således at den akkumulerede kapital kan anvendes
efter
egne ønsker.
Der er på nuværende tidspunkt
ikke konkrete planer om nye aktiviteter, men såfremt selskabets forventninger
til den fremtidige indtjening indfries, ville dette være muligt i løbet af en
kortere årrække.”
Det er senere supplerende
oplyst:
”Som yderligere begrundelse
for ansøgningen kan oplyses, at
A og C
begge er 54 år, og det må derfor antages, at de i løbet af en kortere årrække
ikke kan bestride deres nuværende stillinger i B A/S, da dette er
heltidsstillinger.
Derimod er det meget
sandsynligt, at de efter deres fratræden kan drive deres egen forretning med
et
betydeligt mindre ansvar og tidsforbrug. Det vil i den sammenhæng være
relevant,
at de har hver deres selskab, hvori en eventuel aktivitet kan ligge.
Endvidere kan de enkelte
aktionærer efter gennemførelsen af transaktionen investere uafhængig af
hinanden og dermed selv bestemme hvilken risikoprofil, de ønsker for deres
investeringer.”
Ifølge årsrapport for
indkomståret 2002 (perioden 1.7.2001 – 30.6.2002) har Selskabet et
resultat
efter skat på 2.588 tkr. og en egenkapital på 9.596 tkr.
Det er under sagens
behandling for Landsskatteretten oplyst, at Selskabet blev stiftet den 9.
juli
1982 af 3 personer, herunder A og C, som hver havde en ejerandel på 1/3. Den
30. januar 1997 afstod den ene personaktionær sin ejerandel, og A og C
reducerede i forbindelse hermed deres ejerandel ved skattepligtige salg.
Siden
har Selskabet været ejet af de to personer med hver 20 % og af et selskab med
60 %. Ejeandelen på 60 % blev erhvervet af det daværende F A/S, som siden
blev
fusioneret (med virkning fra 1. juli 2000) med det daværende G A/S, hvorved D
A/S blev dannet. Aktiviteten i de fusionerede selskaber var forinden ved
skattefri tilførsel af aktiver overført til nye datterselskaber.
De to personlige aktionærer i
Selskabet, A og C, ser inden for en tidshorisont på ca. 5-10 år et behov for
en
hel eller delvis tilbagetrækning fra deres krævende fuldtidsstillinger i
Selskabet. Dette kan eventuelt ske ved at forøge betroede medarbejderes
tilknytning til Selskabet ved, at de på sigt indtræder i ejerkredsen i
Selskabet. Det er hensigtsmæssigt, at Selskabets egenkapitalgrundlag
tilpasses
forud for en sådan overdragelse ved at udlodde Selskabets overskydende
likviditet til moderselskabet og de øvrige aktionærer. Dette muliggør
endvidere
beskyttelse af overskydende likviditet mod driftsrisikoen.
De påtænkte dispositioner
letter udbyttepolitikken for Selskabet, idet alle aktionærerne herefter vil
være juridiske personer. Udbyttepolitikken vil herefter ikke være en hindring
for tilpasning af selskabets egenkapitalgrundlag forud for en eventuel
overdragelse af aktier til betroede medarbejdere i Selskabet. Endvidere
bliver
det muliggjort, at aktionærerne kan anvende udbyttet til investering i nye
forretningsmæssige aktiviteter, som tilgodeser aktionærernes individuelle
forretningskendskab, ønsker om ansvar, arbejdsindsats, tidshorisont og
risikoprofil.
For så vidt Told- og
Skattestyrelsen har været anmodet om tilladelse til skattefri spaltning af
det
holdingselskab, som påtænkes stiftet ved den skattefri ombytning af aktierne
i
Selskabet, har styrelsen ved brev af 25. april 2003 afslået at behandle
anmodningen
som vedrørende et selskab, der ikke eksisterer, jf. herved at der den 23.
april
2003 er givet afslag på ansøgning om skattefri aktieombytning. Told- og
Skattestyrelsen vil ifølge brev af 19. maj 2003, såfremt Landsskatterettens
kendelse i sagen måtte give anledning hertil, genoptage behandlingen af sagen
om skattefri spaltning på anmodning herom.
Regionens afgørelse
Anmodningen om tilladelse til
skattefri aktieombytning er ikke imødekommet. Det er lagt til grund, at det
efter en samlet vurdering af de forelagte oplysninger ikke er
sandsynliggjort,
at hovedformålet eller et af hovedformålene ikke er skatteunddragelse eller
–undgåelse. Der er henvist til EU-fusionsdirektiv 90/434-EØF artikel 11,
stk.
1, litra a, og EF-domstolens dom af 17. juli 1997 i Leur-Bloem sagen (Skat
Udland 1997.257).
Begrundelsen er nærmere
uddybet i regionens afgørelse under ”Sagsfremstilling og
begrundelse”. Heraf
fremgår bl.a., at det ikke anses for godtgjort, at den ansøgte disposition er
begrundet i forretningsmæssige forhold, der relaterer sig til Selskabet, men
dispositionen anses udelukkende begrundet i aktionærernes private ønsker.
Yderligere anses ansøgningen ikke at være konkretiseret i tilstrækkelig grad
til, at formodningen om skatteunddragelse eller –undgåelse er afkræftet,
jf.
herved Ligningsvejledningen 2002, S.G.18.5.2. Sagen ses efter en konkret
vurdering at adskille sig fra SKM 2003.118 TSS, hvor det fremgår, at der ved
ombytningen har været konkrete begrundelser for transaktionen.
Klagerens påstand og
argumenter
Der er fremsat påstand om, at
der opnås tilladelse til skattefri aktieombytning, jf.
aktieavancebeskatningslovens
§ 13, stk. 1, og 2.
Dispositionen varetager i
væsentligt omfang Selskabets forhold. Ønsket om dispositionen er begrundet
af,
at der herved opnås en koncernstruktur, som på en mere hensigtsmæssig måde
tilgodeser
såvel
en fortsat fleksibel forretningsudvikling i Selskabet,
som
aktionærernes overvejelser om i fremtiden at opstarte nye aktiviteter
uafhængigt af hinanden inden for forskellige forretningsområder og med
forskellig risikoprofil. Den tilpasning af Selskabets egenkapitalstruktur,
som
den nye koncernstruktur muliggør, letter optagelsen af eventuelle nye ejere
af
Selskabet, idet kapitalkravet til nye aktionærer herved kan reduceres.
Optagelse
af én eller flere nye ejere, eksempelvis betroede medarbejdere, kan være en
hensigtsmæssig måde at sikre selskabets fortsatte forretningsmæssige
udvikling
på, idet betroede medarbejdere vil kunne indtræde i de roller, som de
nuværende
personlige aktionærer i dag varetager, når de ønsker at træde helt eller
delvist tilbage som følge af alder mm.
Det er således ikke korrekt, at dispositionen udelukkende foretages på
grund af aktionærernes private ønsker.
Ansøgningen er båret af
forsvarlige økonomiske betragtninger, idet dispositionen tilgodeser en
sikring
af Selskabets forretningsmæssige udvikling ved en hensigtsmæssig
koncernstruktur, som letter en eventuel optagelse af betroede medarbejdere
(eller andre, som kan drive virksomheden videre) som aktionærer i Selskabet,
når de personlige aktionærer inden for en forventet tidshorisont på ca. 5-10
år
ikke længere kan varetage de fuldtidsstillinger i Selskabet, som de i dag
udøver, som følge af alder mm. Endvidere ved at aktionærerne ved
dispositionen
opnår mulighed for at anvende udloddet overskud fra Selskabet til
forretningsmæssige investeringer, der matcher de enkelte aktionærers egne
forhold og risikovillighed.
Formuleringen i
fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a, om ”
omstrukturering eller
rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, der deltager i transaktionen
”, må alene tages som udtryk for eksemplificering af, hvad der kan være
”
forsvarlige
økonomiske betragtninger
”. En aktieombytning kan ikke i sig selv opfylde
kravet om omstrukturering eller rationalisering af aktiviteter. Formålet med
bestemmelsen må således være, at der ikke udelukkende fokuseres på selskabets
forhold, men også på forsvarlige økonomiske betragtninger om omstrukturering
mm. for aktionærerne.
Der foreligger p.t. ikke
konkrete planer om, hvornår og hvordan en eventuel overdragelse skal ske, og
til hvem. Endvidere findes der pt. ikke
konkrete
planer om, i hvilket
omfang de nuværende aktionærer i Selskabet ønsker at involvere sig i nye
forretningsmæssige aktiviteter via de nye holdingselskaber, som hver af
aktionærerne opnår ved de ønskede dispositioner. Manglen på konkrete planer
kan
ikke i sig selv diskvalificere ansøgernes ret til at opnå tilladelse til
anvendelse af bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1 og
2.
En sådan anvendelse af bestemmelsen vil være i strid med fusionsdirektivets
artikel 11, stk. 1, litra a, idet der ikke er grundlag for at foretage en
udvidende fortolkning heraf, jf. Leur-Bloem sagen og EU-rettens
proportionalitetsprincip.
Endelig er den skat, der
påhviler aktionærerne på aktier i Selskabet, ikke anderledes efter den
ansøgte
disposition end før gennemførelsen af transaktionen.
Der er henvist til
SKM2003.102.TSS med bemærkning, at tilladelse til skattefri spaltning blev
givet,
selv om der ikke forelå konkrete planer om investeringer i
forretningsområder.
Videre er der henvist til SKM2003.118 TSS, idet den ansøgte disposition i
alle
væsentlige forhold anses at svare til denne sag, hvor aktionærerne efter
skattefri aktieombytning efterfulgt af skattefri spaltning opnåede hver sit
holdingselskab, der ejede aktier i driftsselskabet.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Betingelsen i
aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, om, at ombytning af aktier som
defineret
i lovens § 13, stk. 2, kræver tilladelse, har baggrund i artikel 11, stk. 1,
litra a, i fusionsdirektiv 90/434/EØF. Ifølge fusionsdirektivets artikel 11,
stk. 1, litra a kan en medlemsstat fravige direktivet, når hovedformålet
eller
et af hovedformålene bag en af de transaktioner, direktivet dækker, herunder
ombytning af aktier, er skattesvig eller skatteunddragelse. Videre fremgår,
at
såfremt en transaktion ikke foretages ud fra forsvarlige økonomiske
betragtninger, såsom omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i
de selskaber, der deltager i transaktionen, kan dette skabe en formodning om,
at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skattesvig
eller skatteunddragelse. Ved afgørelsen af, om den påtænkte transaktion som
hovedformål eller et af hovedformålene har skattesvig eller
skatteunddragelse,
skal foretages en samlet undersøgelse af den konkrete transaktion, jf. herved
EF-domstolens dom af 17. juli 1997 i Leur-Bloem sagen offentliggjort i SU
1997.257, hvoraf også fremgår, at begrebet forsvarlige økonomiske
betragtninger
i fusionsdirektivets artikel 11 skal fortolkes således, at det er mere
vidtgående end hensigten om blot at opnå en rent skattemæssig fordel.
Det må lægges til grund, at
Selskabet ejes af 2 personer (A og C) med hver en ejerandel på 20 % og et
selskab (D A/S) med en ejerandel på 60 %. Der ønskes foretaget en skattefri
ombytning af de tre aktionærers aktier i Selskabet efterfulgt af en skattefri
ophørsspaltning af det erhvervende holdingselskab (E Holding A/S). Herefter
vil
A. C og D A/S – via hvert deres helejede holdingselskab - eje Selskabet
med
hhv. 20 %, 20 % og 60 %. Klagen til Landsskatteretten angår afslaget på
skattefri aktieombytning.
Efter en samlet vurdering af
de i sagen foreliggende oplysninger er det ikke godtgjort, at de tre
aktionærers
aktieombytning foretages ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger. Den
anførte begrundelse for den ønskede disposition er således ikke nærmere
konkretiseret eller underbygget, herunder hverken i relation til investering
i
nye forretningsmæssige aktiviteter eller i relation til optagelse af
eventuelle
nye ejere i Selskabet. Det kan derfor heller ikke anses for godtgjort, at
hovedformålet
eller et af hovedformålene med den påtænkte ombytning af aktierne i Selskabet
ikke er undgåelse eller udskydelse af aktieavancebeskatning med deraf
følgende
skattebesparelse.
Den omstændighed, at det ikke
er hensigten, at de 3 holdingselskaber afstår aktierne i Selskabet inden for
de
første 3 år efter aktieombytningens og spaltningens gennemførelse, og at
disse
i i forening bevarer den bestemmende indflydelse i Selskabet i de kommende 3
år, kan ikke begrunde, at hovedformålet eller et af hovedformålene med
aktieombytningen ikke er skatteunddragelse eller skatteundgåelse.
Det påklagede afslag på
tilladelse til skattefri aktieombytning, jf. aktieavancebeskatningslovens §
13,
stk. 1, og 2, er herefter ikke i strid med fusionsdirektivets artikel 11,
stk.
1, litra a. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 finder anvendelse, herunder om SKAT's afgørelse er ugyldig Domsdatabasen · 12. juni 2023
- Fraflyttet Danmark, flyttet tilbage til Danmark, påtænker at flytte fra Danmark igen, aktier, fraflytterskat aktieavance, længerevarende tilknytning til Danmark Retsinformation · 30. september 2025
Lignende dokumenter
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 8. februar 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. Skattefri ophørsspaltning Retsinformation · 19. oktober 2006
- 99-56.394 - Ikke hjemmel til efterfølgende regulering af selskabs åbningsbalance (05. november 1999) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. november 1999
- Sag om, hvorvidt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 finder anvendelse, herunder om SKAT's afgørelse er ugyldig Domsdatabasen · 12. juni 2023
- DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 5. juli 2007 EU-domme · 5. juli 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. afslag på ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning. Retsinformation · 9. juni 2005