Landsskatteretskendelse vedr. Skattefri ophørsspaltning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Skattefri ophørsspaltning
Klagen vedrører afslag af 30.
juni 2005 på tilladelse til skattefri ophørsspaltning, jf.
fusionsskattelovens
§ 15 a.
Landsskatterettens afgørelse
Det daværende Told- og
Skattestyrelsen har meddelt afslag på en anmodning om tilladelse til
skattefri
ophørsspaltning af A A/S.
Det meddelte afslag
stadfæstes.
Sagens oplysninger
Ved ansøgning af 26. november
2004 blev der anmodet om tilladelse til skattefri ophørsspaltning af A A/S
pr.
1. oktober 2004. Ansøgningen var vedlagt årsrapport for 2002/2003 samt udkast
til fælles regnskabsopstilling.
Selskabet har en aktiekapital
på nom. 1.084.000 kr. (108.400 kr. A-aktier og 975.600 kr. B-aktier), og
selskabets aktionærer er B og hans 3 børn, C, D og E. B har en aktiepost på
nom. 634.000 kr. (108.400 kr. A-aktier og 525.600 kr. B-aktier), som svarer
til
en ejer- og stemmeandel på ca. hhv. 58 % og 79 %. De 3 børn ejer hver en
B-aktiepost på nom. 150.000 kr.
Forskellen på A- og B-aktier
er alene stemmevægt. Det er om årsagen til de to aktieklasser oplyst, at
børnene først skulle oparbejde erfaringer, inden de fik indflydelse.
Generationsskiftet skulle ske glidende.
Om tidligere ændringer
Læs alt
foreligger oplyst, at A A/S i 1982 blev omdannet fra anpartsselskab til
aktieselskab
med en aktiekapital på nom. 500.000 kr. (100.000 kr. A-aktier og 400.000 kr.
B-aktier.). Efter omdannelsen var B ejer af A-aktierne og nom. 100.000 kr.
B-aktier, mens de resterende B-aktier var ejet af hans 3 børn (hver nom.
100.000
kr.). I 1987 blev nom. 50.000 kr. af A-aktierne ændret til B-aktier, og samme
dag som ændringen erhvervede de 3 børn hver nom. 50.000 kr. B-aktier af B. Af
akiekapitalen på nom. 500.000 kr. (50.000 kr. A-aktier og 450.000 kr.
B-aktier)
var B herefter ejer af A-aktierne, mens B-aktierne var ejet af de 3 børn
(hver
nom. 150.000 kr.). I 1995 blev A A/S (som modtagende selskab) fusioneret med
selskaber, som B var ejer af, og aktiekapitalen blev forhøjet ved fusionen
med
nom. 584.000 kr. (58.400 kr. A- aktier og 525.600 kr. B-aktier) til nom.
1.084.000 kr. (108.400 kr. A-aktier og 975.600 kr. B-aktier). Fordelingen af
aktiekapitalen har siden været uændret.
A A/S sælger herre-, drenge-,
dame- og pigetøj i detailleddet på det danske marked. Strategien er at sælge
smart tøj til fornuftige priser, og varesortimentet består både af egne
varemærker og øvrige kendte varemærker, der afsættes i 26 afdelinger fordelt
over hele Danmark.
B’s 3 børn deltager alle i
den daglige drift af selskabet. E er administrerende direktør i selskabet,
mens
D og C er indkøbschefer.
Selskabet ejer en portefølje
af ejendomme. Disse anvendes alle til brug for selskabets forretninger, og i
den udstrækning, der er overskydende kvadratmeter, udlejes disse til eksterne
lejere. Videre ejer selskabet en stor beholdning af værdipapirer.
Værdipapirporteføljen er opstået som følge af overskydende likviditet fra
driften over tid.
Ifølge ansøgningen af 26.
november 2004 ønskes der foretaget en spaltning af A A/S med spaltningsdato
pr.
1. oktober 2004. Spaltningen ønskes foretaget som en ophørsspaltning, hvor
aktiviteten med salg af tøj inklusiv ejendommene udspaltes til et nystiftet
selskab, F A/S, mens værdipapirporteføljen udspaltes til et andet nystiftet
selskab, G A/S. Vederlaget ved spaltningen ydes fuldt ud i aktier i de to nye
selskaber, og der oprettes alene en aktieklasse i hvert af de udspaltede
selskaber. Ved spaltningen er en opdeling af stemmerettighederne ikke længere
nødvendig, idet børnene nu er klar til at overtage ansvaret, og idet
aktiviteterne nu henføres til forskellige selskaber.
A A/S´s regnskabsår løber fra
den 1. oktober til den 30. september. De modtagende selskaber stiftes med et
regnskabsår, der begynder den 1. oktober 2004. Spaltningsdatoen er således
sammenfaldende med skæringsdatoen for de modtagende selskabers
regnskabsår.
Efter spaltningen vil det ene
modtagende selskab, G A/S, være 100 % ejet af B, og det andet modtagende
selskab, F A/S, vil være ejet 10 % af B og 90 % af
de 3 børn (hver 30 %). Ombytningsforholdet
ved spaltningen baseres på handelsværdier. Det vil blive sikret, at værdien
af
aktionærernes aktier efter spaltningen svarer til værdien af deres aktier i
det
indskydende selskab. Det er af revisor lagt til grund, at værdien af A- og
B-aktier i A A/S er den samme, da de to aktieklasser alene adskiller sig fra
hinanden ved stemmevægten, således at ophævelsen af de forskellige
aktieklasser
ikke indebærer formueforskydninger, jf. LV S.G.2.3.1.2.
Ifølge ansøgningen er
baggrunden for spaltningen, at der gennem de senere år løbende har været
overvejelser omkring generationsskifte af selskabet. Med spaltningen vil det
planlagte generationsskifte af tøjsalgsaktiviteten være næsten fuldført, idet
børnene opnår den bestemmende indflydelse i F A/S, mens B opnår ejerskab til
værdipapirselskabet. Børnene er klar til at overtage det fulde ansvar for
driften af F A/S. B ønsker at nedtrappe sin erhvervsmæssige indsats blandt
andet som følge af sin høje alder. B er 73 år, og det er derfor
hensigtsmæssigt
at lade nye kræfter komme til samtidig med, at B kan være til stede i
virksomheden og fortsat bibringe den ekspertise, han har oparbejdet siden
etableringen af A A/S. I overensstemmelse hermed er B fratrådt sin stilling
som
administrerende direktør i 2004 og er nu bestyrelsesformand.
Det har længe været
hensigten, at det daglige ansvar for driften af tøjsalgsaktiviteten i A A/S
skulle varetages af børnene. De ”nye kræfter” er på nuværende
tidspunkt
gennemprøvet i praksis, idet børnene har været medejere i en lang årrække, og
de har en solid og mangeårig erfaring med driften af tøjsalgsaktiviteten.
Spaltningen af A A/S i tøjsalgsaktiviteten og investeringsaktiviteten giver
børnene
et forøget selvstændigt råderum i det fremtidige driftsselskab til brug ved
fremtidige beslutninger om forretningsmæssige forhold, herunder eksempelvis
nye
tiltag i form af ændrede forretningskoncepter, mulighed for medinvestorer i
tøjsalgsaktiviteten m.v. Med opdelingen af de to forretningsområder er der
således skabt en bedre mulighed for, at der kan iværksættes nye initiativer
vedrørende tøjaktiviteten uden, at det indebærer en risiko for at påvirke
værdipapirporteføljen. Der er dermed skabt en struktur, der tilgodeser
aktionærernes forskellige interesser.
Ifølge ansøgningen er det på
nuværende tidspunkt ikke fastlagt, hvordan B’s aktiepost på 10 % af
aktierne i
F A/S overdrages til børnene.
Det er supplerende under
sagens behandling for styrelsen bl.a. anført, at det findes nødvendigt at
justere ejersammensætningen, fordi det i de senere år – i takt med, at
børnene
har oparbejdet deres egne erfaringer – bliver stadigt mere markant, at
driften
styres af to interessegrupper, dels den ældre generation repræsenteret ved B,
og dels den yngre generation repræsenteret ved hans børn. Konstellationen
medfører, at der til tider vil opstå uenighed om forretningsmæssige tiltag,
som
resulterer i, at der ikke kan handles, hvilket kan hæmme driften. Som et
konkret eksempel nævnes for så vidt selskabet i dag har 26 butikker, at den
yngre generation ønsker at modernisere disse og udvide antallet, men der har
ikke kunnet nås til enighed herom. Ved at gennemføre spaltningen udskillelses
alle de driftsfremmede aktiver. Hermed vil der kunne iværksættes
forretningsmæssige tiltag for driften, uden at der skal tages særlige hensyn
til risikoen i forhold til de opsparede værdier. Dette vil udligne nogle af
ejerkredsens forskellige interesser og muliggøre en større fokusering på
driften, og der vil være skabt mere stabile ledelsesmæssige forhold for
driften.
Ændringen sker ikke – som det
formodes var tilfældet i SKM2004.73.TSS – som led i en planlagt fuld
udtræden
for B’s vedkommende. Der er netop lagt vægt på, at B skal forblive i
ejerkredsen, fordi han fortsat spiller en vigtig rolle for driften via sine
erfaringer og kontakter m.v. Transaktionen foretages ud fra forsvarlige
økonomiske betragtninger, fordi det er hensynet til driften og problemerne
hermed, der har udløst ønsket om at gennemføre spaltningen. Sagen har
afgørende
lighedspunkter med SKM2004.147.TSS, men dog sådan, at A A/S er mere
forretningsmæssigt begrundet, fordi der søges en løsning på nogle konkrete og
aktuelle forretningsmæssige problemer. Der foreligger ikke ved spaltningen af
A
A/S konkrete planer om, at B skal afhænde sine driftsaktier. Såvel børnene
som
B ønsker at fortsætte driften, og det er blot betingelserne for den fortsatte
”samdrift”, der ønskes ændret. Der er i øvrigt henvist til
afgørelsen i TfS
2002.1039 LSR.
Ansøgningen om spaltningen af
A A/S har ved brev af 19. januar 2005 været suppleret ved ansøgning om
yderligere skattefri omstruktureringer i koncernen pr. 1. oktober 2005,
bestående af aktionærernes ombytning af deres aktier i F A/S med aktier i et
nyt holdingselskab samt efterfølgende ophørsspaltning af holdingselskabet
efter
reglerne i fusionsskatteloven. Heraf fremgår bl.a., at B kan tænkes at
engagere
sig i andre forretningsmæssige udfordringer, men da arten eller omfanget
heraf
ikke på daværende tidspunkt er hverken konkret eller i planlægningsfasen, er
det ikke på daværende tidspunkt muligt at beskrive typen eller omfanget
heraf.
Ligeledes kan det ikke afvises, at B efterfølgende ønsker at strukturere sine
aktiebesiddelser i en mere enkel struktur, jf. nærmere brevet af 19. januar
2005. Regionen har ved en afgørelse af 8. april 2005 givet tilladelse til
aktieombytningen med anmeldelsesvilkår. Told- og Skattestyrelsen har ikke
taget
stilling til ophørsspaltningen, jf. nærmere under ”Styrelsens
afgørelse”.
Det er under sagens
behandling for Landsskatteretten oplyst, at det som følge af det påklagede
afslag
af spaltningen af A A/S for nærværende er fravalgt at gennemføre den
efterfølgende aktieombytning og spaltning, som er omtalt i brevet af 19.
januar
2005.
Det er videre oplyst, at der
undervejs i ansøgningsprocessen er blevet aflagt endnu et regnskab, som
viser,
at den driftsmæssige stagnation fortsætter. Parterne har derfor besluttet
samtidig med klagen til Landsskatteretten at indsende en ny ansøgning til
Told-
og Skattestyrelsen om tilladelse til skattefri spaltning, hvor vederlaget
fordeles anderledes, men denne spaltning imødekommer dog ikke parternes ønske
i
fuldt omfang som den spaltning, som der er modtaget afslag på. Der er
fremlagt
kopi af ansøgning af 14. juli 2005 til Told- og Skattestyrelsen, hvor de
forretningsmæssige tiltag er beskrevet mere detaljeret.
Det er i øvrigt bl.a. oplyst,
at A A/S´s virksomheden er baseret på et sortiment, der henvender sig til et
bredt publikum med fornuftige varer til konkurrencedygtige priser. Dette
marked
har i mange år været grundlaget for en god forretning, og der er i selskabet
oparbejdet en væsentlig værdipapirportefølje ved investering af
overskudslikviditet fra driften, således at A A/S i dag nærmest må anses for
at
have to aktiviteter, dels salg af tøj og dels investering og formuepleje,
hvor
tøjsalgsaktiviteten dog fortsat utvivlsomt anses for det primære og
væsentligste forretningsområde for A A/S.
A A/S´ drift har i længere
tid stagneret som følge af den øgede konkurrence på markedet. De to
generationer
har ikke kunnet nå til en enighed, der gjorde det muligt at iværksætte nye
tiltag. Den yngre generation er villige til at tage de nyinvesteringer og
forøgede risici, som en væsentlig omlægning af driften indebærer. B står alt
andet lige for at skulle pensioneres inden for en årrække, og han er derfor
mindre villig til at påføre selskabet – herunder den opsparede formue i
selskabet – nye forretningsmæssige risici. Omstruktureringen vil skabe
en
selskabsstruktur, som tilgodeser de modstridende interesser, sådan at der kan
iværksættes
initiativer indenfor tøjsalgsaktiviteten uden risici for den opsparede
kapital.
Der er for Landsskatteretten
- udover årsrapport for A A/S for 2003/2004 - fremlagt 2 oversigter, som
viser
udvikling i omsætning set i forhold til forbrugerprisindeks for A A/S og en
konkurrerende virksomhed (H A/S). Disse oversigter er nærmere kommenteret i
indlæg til Landsskatteretten af 14. november 2005.
Årsrapporten for A A/S med
status pr. 30. september 2004 viser et årsresultat på 32.265.598 kr.,
herunder
resultat af primær drift 5.333.096 kr. og finansielle indtægter 30.231.610
kr.
Selskabets har en egenkapital 230.986.517 kr., herunder udgør beholdningen af
værdipapirer 169.228.321 kr. af aktiver i alt 294.230.759 kr.
Styrelsens afgørelse
Ansøgningen om skattefri
spaltning af A A/S i henhold til fusionsskattelovens § 15 a og b kan ikke
imødekommes. Der er bl.a. henvist til EU-fusionsdirektiv artikel 11, stk. 1,
litra a, og EF-Domstolen i Leur-Bloem sagen.
Efter en konkret vurdering af
sagen, jf. nærmere afgørelsens side 7-8, findes hovedformålet med spaltningen
ikke at være begrundet i forretningsmæssige hensyn, men hensynet til den ene
aktionærs, B´s, udtræden af driften. Det findes således ikke godtgjort, at
den
ønskede skattefri ophørsspaltning har den fornødne forretningsmæssig
begrundelse.
Told- og Skattestyrelsen
finder ikke, at afgørelsen TfS2002.1039 LSR kan medføre et andet resultat.
Der
er i øvrigt henvist til SKM2004.73.TSS.
Styrelsen har ikke taget
stilling til, hvorvidt betingelsen i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2 om
vedlæggelse
til selskabsdeltagerne i samme forhold som hidtil, er opfyldt.
Videre har styrelsen ikke
taget stilling til anmodningen om skattefri ophørsspaltning af 19. januar
2005
af et ved skattefri aktieombytning af aktierne i F A/S stiftet holdingselskab
pr. 1. oktober 2005, idet styrelsen har forstået, at en tilladelse til
skattefri spaltning af A A/S er en forudsætning for den videre
omstrukturering
i koncernen.
Klagerens påstand og argumenter
Der er nedlagt påstand om, at
der er krav på at gennemføre den skattefri spaltning pr. 1. oktober 2004, jf.
fusionsskattelovens § 15 a, da spaltningen utvivlsomt er forretningsmæssigt
begrundet.
Tilladelse til skattefri
omstrukturering forudsætter, at transaktionen er begrundet i andet og mere
end
en skattemæssig fordel for en af aktionærerne. Det er også tilfældet for
spaltningen af A A/S. Spaltningen ønskes gennemført for at få en løsning på
interessemodsætningerne, som bestemmer de forretningsmæssige beslutninger,
som
der konkret er et driftsmæssigt begrundet behov for at dække. Det er således
en
konkret driftsmæssig begrundelse, der er den udslagsgivende grund til, at
omstruktureringen
ønskes gennemført.
Det er klart, at hensynet til
B også indgår, fordi de skattemæssige konsekvenser er af betydning for,
hvorvidt han ønsker at medvirke til omstruktureringen. Hvis
generationsskiftet
alene kan gennemføres som et skattepligtigt salg, må det antages, at B ikke
ønsker at gennemføre generationsskiftet i levende live. Dermed vil de
nuværende
forhold med begrænsningerne i de driftsmæssige beslutninger fortsætte og på
sigt – efter alt at dømme – få alvorlige konsekvenser for
tøjsalgsaktiviteten.
Skulle B af hensyn til driften vælge at overdrage sine aktier skattepligtigt
til børnene, så vil der også være det problem, at børnene ikke har midler til
at finansiere driften. Den ønskede omstrukturering er derfor også en metode
til, at børnene kan opnå indflydelse på driften, ligesom tilfældet er, når et
selskab ønskes slanket ved en skattefri omstrukturering med henblik på
inddragelse af medarbejdere i ejerkredsen.
Som i TfS 2002.1039 LSR
(anført som TfS 2002.1030 LSR) adskilles driftsfremmed kapital fra driften
ved
spaltningen af A A/S for at sikre den hidtil optjente egenkapital og for at
give den nye generation – der kan sidestilles med medarbejdere –
mulighed for
at opnå indflydelse på driften. Derudover ønskes spaltningen af A A/S også
gennemført for at løse problemet med de modstridende interesser, dvs. et
problem, som allerede har manifesteret sig konkret, idet det ikke har været
muligt at tage tilstrækkelige initiativer til at imødegå den øgede
konkurrence
m.v. på markedet.
Spaltningen
er i høj grad forretningsmæssigt begrundet,
fordi den ønskes gennemført for at forbedre og udvide driftens muligheder
både
i relation til de bestående og til kommende forretningsmæssige udfordringer,
herunder at sikre, at virksomheden kan fortsætte efter generationsskiftet.
Det
er derfor forkert at konkludere, at spaltningen udelukkende ønskes gennemført
af hensyn til B. Ved denne konklusion bortser man fra de positive effekter,
som
spaltningen har for driften og for de øvrige aktionærer (børnene) i
selskabet.
Det fremgår klart, at spaltningens hovedformål ikke er baseret på
skatteundgåelse m.v., men derimod på at løse de forretningsmæssige problemer.
Spaltningen har tillige som
konsekvens, at aktierne i det selskab, som ved spaltningen modtager
investeringsaktiviteterne, ikke efterfølgende vil kunne overdrages med
skattemæssig succession til børnene efter aktieavancebeskatningslovens § 11,
fordi der er tale om et ”pengetank-selskab”.
For så vidt Told- og
Skattestyrelsen har henvist til SKM2004.73.TSS indgår det ikke som led i
omstruktureringen
af A A/S, at B skal sælge aktier tilbage til udstedende selskab. Ved
omstruktureringen er der netop lagt vægt på, at B fortsat skal være
tilknyttet
driftsselskabet efter spaltningen, fordi man anerkender hans kompetencer på
dette område, og det vil fortsat kræve en aktiv indsats at pleje
værdipapirinvesteringerne.
Når omstruktureringen i
SKM2004.147.TTS anerkendes som forretningsmæssig, må spaltningen af A A/S
også
anerkendes som forretningsmæssig, jf. nærmere klagen til
Landsskatteretten.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Klagen angår, om afslag af
30. juni 2005 på tilladelse til skattefri spaltning af A A/S pr. 1. januar
2004
er i strid med artikel 11, stk. 1, litra a i fusionsdirektiv 90/434/EØF.
Ifølge fusionsdirektivets
artikel 11, stk. 1, litra a kan en medlemsstat fravige direktivet, når
hovedformålet
eller et af hovedformålene bag en af de transaktioner, direktivet dækker,
herunder spaltning, er skattesvig eller skatteunddragelse. Videre fremgår, at
såfremt en transaktion ikke foretages uf fra forsvarlige økonomiske
betragtninger, såsom omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i
de selskaber, der deltager i transaktionen, kan dette skabe en formodning om,
at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skattesvig
eller skatteunddragelse. Ved afgørelsen af, om den påtænkte transaktion som
hovedformål eller et af hovedformålene har skattesvig eller
skatteunddragelse,
skal foretages en samlet undersøgelse af den konkrete transaktion, jf. herved
EF-domstolens dom af 17. juli 1997 i Leur-Bloem sagen offentliggjort i SU
1997.257.
Om baggrunden for spaltningen
er det bl.a. oplyst, at generationsskifte af selskabet nu ønskes gennemført.
Børnene er klar til at overtage det fulde ansvar for driften af F A/S. B
ønsker
at nedtrappe sin erhvervsmæssige indsats blandt andet som følge af sin høje
alder. Med opdelingen af de to forretningsområder er der skabt en bedre
mulighed for, at der kan iværksættes nye initiativer vedrørende
tøjaktiviteten
uden, at det indebærer en risiko for at påvirke værdipapirporteføljen. Der er
dermed skabt en struktur, der tilgodeser aktionærernes forskellige
interesser,
og generationernes interessemodsætninger udlignes, hvilket forbedrer
mulighederne for, at der kan iværksættes nye forretningsmæssige tiltag, som
kan
ændre den stagnation, som driften er inde i.
Sagen må afgøres ud fra en
samlet bedømmelse, hvor der – udover de oplyste formål – tillige må
henses til
sagens faktiske forhold i øvrigt. De oplyste formål kan således ikke i sig
selv
medføre, at der skal gives tilladelse til den ønskede omstrukturering, hvis
de
faktiske forhold i sagen, herunder bl.a. det oplyste om gennemførelsen af
omstruktureringen, indikerer, at udskydelse af aktieavancebeskatning med
deraf
følgende skattebesparelse må anses som et af hovedformålene.
Ud fra en samlet vurdering af
sagens oplysninger anses den ansøgte omstrukturering at have som et
hovedformål
at opnå en udskydelse af aktieavancebeskatning ved B’s afståelse af
aktier i
driftsselskabet A A/S med deraf følgende skattebesparelse.
Ved den ønskede spaltning af
A A/S med spaltningsdato pr. 1. oktober 2004, udspaltes aktiviteten med salg
af
tøj inklusiv ejendommene til et nystiftet selskab, F A/S, mens
værdipapirporteføljen udspaltes til et andet nystiftet selskab, G A/S. G A/S
vil efter spaltningen være 100 % ejet af B, og F A/S, vil være ejet 10 % af B
og 90 % af
de 3 børn (hver 30 %). Det er
ikke på nuværende tidspunkt fastlagt, hvordan B’s aktiepost på 10 % af
aktierne
i F A/S overdrages til børnene. Selskabet havde regnskabsmæssigt pr. 30.
september
2004 en egenkapital på 230.986.517 kr., herunder en beholdning af
værdipapirer
på 169.228.321 kr.
Disponeringen må anses at ske
som led i B’s udtræden af driften af tøjsalgsaktiviteten. B, som
forinden
spaltningen har en ejerandel i det hidtidige driftsselskab A A/S på ca. 58 %,
får således alene en ejerandel på 10 % i F A/S, hvortil driftsaktiviteten
udspaltes, og samtidig får han en ejerandel på 100 % i G A/S, hvortil
værdipapirporteføljen udspaltes.
Den omstændighed, at B
bevarer en ejerandel på 10 % i driftsselskabet samt sagens oplysninger i
øvrigt, giver ud fra en helhedsvurdering grundlag for at antage, at
hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er at opnå en
udskydelse af aktieavancebeskatning ved B’s afståelse af aktier i
driftsselskabet A A/S med deraf følgende skattebesparelse.
Det påklagede afslag på
tilladelse til skattefri spaltning ses herefter ikke at være i strid med
fusionsdirektivet
artikel 11, stk. 1, litra a.
Den påklagede afgørelse
stadfæstes derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Vedtægtsændring, anpartsombytning, udbytteudlodning, spaltning, overdragelse af aktier med succession, erhvervsaktiv eller pengetankaktiv, aktiv udlejning af ejendomme, nyerhvervet ejendom Retsinformation · 28. juli 2026
- Nedsat boafgift – efterfølgende omstrukturering – afståelse – skattemæssig succession Retsinformation · 30. september 2025
- Aktieombytning – spaltning – objektive regler Retsinformation · 7. marts 2009
- Skattefri ophørsspaltning uden tilladelse og succession Retsinformation · 22. juli 2008
- Overdragelse af anparter med succession - Udlejningsvirksomhed Retsinformation · 16. april 2026
- Ophørsspaltning og overdragelse med succession Retsinformation · 22. marts 2019
Lignende dokumenter
- 99-56.394 - Ikke hjemmel til efterfølgende regulering af selskabs åbningsbalance (05. november 1999) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. november 1999
- Skattefri ophørsspaltning af moderselskab Retsinformation · 13. november 2008
- Landsskatteretskendelse vedr. afslag på ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning. Retsinformation · 9. juni 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. Tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver til datterselskab Retsinformation · 30. marts 2007
- Sag om, hvorvidt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 finder anvendelse, herunder om SKAT's afgørelse er ugyldig Domsdatabasen · 12. juni 2023
- Landsskatteretskendelse vedr. Tilgodehavende udbytte - spaltning Retsinformation · 22. februar 2007