Forslag til Lov om ændring af dødsboskatteloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 3. december 1999 af skatteministeren (Ole
Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af
dødsboskatteloven
(Ophævelse af dobbelt personfradrag for efterlevende
ægtefælle m.v.)
§ 1
I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 703 af 28. september 1998, som ændret
bl.a. ved § 4 i lov nr. 166 af 24. marts 1999 og senest ved § 4 i
lov nr. 381 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:
1.
I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »1.010.100
kr. og 777.000 kr.« til: »1.420.400 kr. og 1.065.300 kr.«.
2.
I § 30, stk. 2, 1. pkt., ændres »3.500
kr.« til: »2.800 kr.«.
3.
§ 41, stk. 2, ophæves.
4.
I § 42, stk. 1, ændres »§§ 43-50«
til: »§§ 43-49«.
5.
§ 50 ophæves.
6.
I § 55, stk. 1, og § 56,
stk. 1, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-3«.
7.
Læs alt
§ 55, stk. 4, og § 56, stk. 4,
ophæves.
8.
§ 63, stk. 2 og 3, affattes således:
»Stk. 2.
Personskattelovens § 14 om omregning til
helårsindkomst m.v. finder anvendelse ved beregningen af indkomstskat
vedrørende afdødes indkomst. Afdødes kapitalindkomst i
mellemperioden indgår dog i helårsindkomsten uden omregning. Har
den ene ægtefælle negativ kapitalindkomst, modregnes dette
beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst ved
opgørelsen af beregningsgrundlagene efter personskattelovens
§§ 6, 6 a og 7.
Stk. 3.
Skatteværdien af uudnyttet personfradrag hos en
af ægtefællerne kan benyttes til nedsættelse af den anden
ægtefælles skatter.«
9.
I § 63 indsættes efter stk. 4 som
nyt stykke:
»Stk. 5.
Uudnyttede fradrag som nævnt i stk. 3 og 4
vedrørende afdøde beregnes som en forholdsmæssig del af
afdødes uudnyttede fradrag ved beregningen af helårsskatten.
Beregningen sker efter forholdet mellem perioden fra begyndelsen af
kalenderåret til og med udgangen af den måned, hvori
dødsfaldet er sket, og hele kalenderåret. Hvis afdøde
anvendte et forskudt indkomstår, der udløb efter udgangen af det
kalenderår, det trådte i stedet for (fremadforskudt
indkomstår), og dødsfaldet finder sted den 1. januar eller
senere i det forskudte indkomstår, svarer de uudnyttede fradrag som
nævnt i stk. 3 og 4 til afdødes uudnyttede fradrag ved
beregningen af helårsskatten for det kalenderår, som det
forskudte indkomstår træder i stedet for.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
10.
I § 63, stk. 6, der bliver stk. 7,
ændres »Stk. 3-5« til: »Stk. 2, 3. pkt., og
stk. 3-6«.
11.
I § 72, stk. 4, 1. pkt., ændres »42.850
kr.« til: »34.050 kr.«.
12.
I § 79, stk. 1, udgår: », jf. dog
stk. 2«.
13.
§ 79, stk. 2, ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2000 og har virkning for boer og
mellemperioder vedrørende personer, der afgår ved døden
den 1. januar 2000 eller senere, på beskatningen af efterlevende
ægtefæller efter personer, der afgår ved døden den
1. januar 2000 eller senere, samt på skifte af uskiftede boer i den
efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om
skifte indgives den 1. januar 2000 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget indgår i aftalen om Finansloven for
2000 mellem Regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre),
Socialistisk Folkeparti, Centrum Demokraterne og Enhedslisten.
Forslaget kan opdeles i tre hovedpunkter. For det
første foreslås det, at reglerne om tildeling af dobbelt
personfradrag og dobbelt bundfradrag ved beregning af mellemskat for den
efterlevende ægtefælle i dødsåret ophæves. For
det andet foreslås en forhøjelse af de
beløbsgrænser, der afgør, om et dødsbo er fritaget
for beskatning. For det tredje foreslås en mindre nedsættelse af
bofradraget.
Formålet med de foreslåede ændringer er
at forbedre den skattemæssige neutralitet ved valg af skifteform samt
gennemføre forenklede og mere præcise skatteberegningsregler i
tilfælde af død.
Endvidere tilsigter reglerne at modvirke tendensen til, at
der - uanset indkomst- og formueforhold - opstår en ikke ubetydelig
overskydende skat hos en efterlevende ægtefælle som følge
af dødsfaldet. Hermed sker der en mere ensartet behandling ved
skatteberegningen af gifte og ugifte i tilfælde af død.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med en
række initiativer på socialområdet, som indgår i
aftalen mellem Regeringen, SF, CD og Enhedslisten vedrørende
harmonisering af regler i forbindelse med dødsfald. Initiativerne skal
sikre efterlevende og dødsboer mere ensartede vilkår ved
dødsfald, bl.a. ved indførelse af en trangsbestemt
efterlevelsesydelse, der skal omfatte alle efterlevende samlevere og
ægtefæller med ringe indkomst og formue.
2. Personfradrag og bundfradrag ved beregning af mellemskat
Når et dødsbo er et selvstændigt
skattesubjekt, indebærer de gældende regler i
dødsboskatteloven, at der ved skatteberegningen for den efterlevende
ægtefælle tildeles to fulde personfradrag og bundfradrag ved
beregning af mellemskat, selv om der ikke sker beskatning af afdødes
indkomster for mellemperioden (perioden fra udløbet af afdødes
seneste indkomstår forud for dødsfaldet til og med
dødsdagen) hos den efterlevende ægtefælle. Skatten af
afdødes indkomst nedsættes med mellemperiodefradraget på
1.500 kr. pr. måned (2000). Det svarer omtrent til 1/12 af
skatteværdien af et personfradrag, og afdøde får derved et
forholdsmæssigt personfradrag efter mellemperiodens længde.
Hvis dødsboskattelovens regler om uskiftet bo m.v.
anvendes, er dødsboet ikke et selvstændigt skattesubjekt. I
stedet beregnes den afdødes indkomstskatter for mellemperioden efter
de almindelige personbeskatningsregler sammen med den efterlevendes skatter
med anvendelse af to fulde personfradrag og bundfradrag ved beregning af
mellemskat, uanset på hvilket tidspunkt i indkomståret
ægtefællen dør. Den samlede indkomstskat opkræves
hos den efterlevende ægtefælle. Den afdødes
forskudsskatter godskrives ligeledes den efterlevende
ægtefælle.
Hvis boet efter afdøde sluttes ved boudlæg,
tildeles der - på tilsvarende måde, som når dødsboet
er et selvstændigt skattesubjekt - to personfradrag og to bundfradrag
ved beregningen af mellemskatten ved beregningen af den efterlevende
ægtefælles skat i dødsåret. Der foretages som
hovedregel ingen skatteansættelse af afdødes indkomst i
dødsåret, idet afdødes foreløbige skatter anses
for endelige, medmindre den efterlevende ægtefælle kræver
det.
Det foreslås, at den efterlevende
ægtefælle kun tildeles ét personfradrag og ét
bundfradrag ved mellemskatteberegningen, når dødsboet er et
selvstændigt skattesubjekt, og når boet sluttes ved
boudlæg.
Tilsvarende foreslås, at reglerne for
skatteberegning ved uskiftet bo m.v. ændres, så der ved
beskatningen af afdødes indkomst i mellemperioden hos den efterlevende
ægtefælle kun tildeles personfradrag og bundfradrag ved beregning
af mellemskat i forhold til det tidsrum, som afdøde har været i
live i indkomståret. Det foreslås endvidere, at negativ
kapitalindkomst hos den ene ægtefælle kan modregnes i positiv
kapitalindkomst hos den anden ægtefælle (udligning af
kapitalindkomst) inden opgørelsen af beregningsgrundlagene for bund-,
mellem- og topskat i dødsåret.
Baggrunden er for det første, at der efter
indførelsen af de nye dødsboskatteregler fra 1. januar 1997
(dødsboskatteloven) i væsentlig færre tilfælde
opstår restskatter hos den efterlevende ægtefælle end efter
de indtil da gældende regler. Det skyldes, at indtægter og
udgifter vedrørende den efterlevende ægtefælles andel af
fællesboet efter de nye regler ikke længere henføres til
dødsboet. Det indebærer bl.a., at den efterlevende
ægtefælle bevarer sin del af rentefradraget vedrørende
ægtefællernes fælles ejerbolig.
Det ekstra personfradrag og ekstra bundfradrag ved
mellemskatteberegningen, som gives efter gældende regler,
medfører derfor som hovedregel, at der opstår en ikke ubetydelig
overskydende skat hos den efterlevende ægtefælle. I få
tilfælde opstår der dog ikke en overskydende skat som
følge af dødsfaldet. Det drejer sig om de situationer, hvor den
afdøde ægtefælle er forskudsregistreret med en lav eller
ingen indkomst, og uudnyttet personfradrag og eventuelt
mellemskattebundfradrag er overført til den efterlevende
ægtefælle.
Det ekstra personfradrag m.v. får således i
de fleste tilfælde karakter af en udbetaling fra det offentlige til
den efterlevende ægtefælle. Udbetalingen sker ikke efter
trangsbestemte kriterier, da det ekstra personfradrag m.v. gives
uafhængig af modtagerens indkomst og formue. Hvis fradragene udnyttes
fuldt ud, vil skatteværdien af de ekstra fradrag udgøre ca.
23.000 kr. i 2000.
For det andet medvirker de dobbelte fradrag til, at det
skattemæssigt ofte vil være en fordel, hvis dødsboet
beskattes som et selvstændigt skattesubjekt i stedet for efter reglerne
om uskiftet bo m.v. Dette skattemæssige incitament til at vælge
skifteform har været kritiseret. Ud fra et skifteretlig synspunkt burde
skattereglerne således snarere motivere den efterlevende
ægtefælle til at sidde i uskiftet bo. Forslaget forbedrer den
skattemæssige neutralitet ved valg af skifteform.
For det tredje bliver reglerne for tildeling af
personfradrag m.v. mere ensartede. Med forslaget vil den efterlevende
ægtefælle få tildelt ét fuldt personfradrag og
ét fuldt mellemskattebundfradrag, mens der ved skatteberegningen af
afdødes indkomst i dødsåret gives et
forholdsmæssigt personfradrag. Det gælder både, når
dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt, og når der sker
beskatning efter reglerne for uskiftet bo m.v.
De gældende regler og reglerne efter forslaget er
sammenfattet i nedenstående oversigt.
Tildeling af personfradrag m.v. ved
dødsfald
Gældende regler
Forslag
Dødsboer, der er selvstændige
skattesubjekter
Afdøde
Mellemperiodefradrag svarende til skatteværdi af
forholdsmæssigt personfradrag.
Mellemperiodefradrag svarende til skatteværdi af
forholdsmæssigt personfradrag.
Efterlevende
To personfradrag og to bundfradrag ved beregning af
mellemskat.
Ét personfradrag og ét bundfradrag ved
beregning af mellemskat.
Uskiftet bo m.v.
Afdøde
Summen af samlet skat i henhold til to separate
skatteansættelser beskattes hos efterlevende. Skatteværdi af to
personfradrag og to mellemskattebundfradrag (dog maks. beregnet mellemskat)
fradrages.
Omregning efter almindelige regler ved afdødes
skatteansættelse, dvs. forholdsmæssigt personfradrag m.v.
Overførsel af uudnyttet forholdsmæssigt personfradrag og
mellemskattebundfradrag i dødsåret. Sambeskatning (udligning)
af kapitalindkomst ved beregning af bund-, mellem- og topskat i
dødsåret.
Efterlevende
Boudlæg
Afdøde
Foreløbige skatter anses for endelige.
Foreløbige skatter anses for endelige.
Efterlevende
To personfradrag og to bundfradrag ved beregning af
mellemskat.
Ét personfradrag og ét bundfradrag ved
beregning af mellemskat
.
3. Beløbsgrænser for fritagelse for
dødsbobeskatning
Ved indførelsen af de gældende
dødsboskatteregler pr. 1. januar 1997 (dødsboskatteloven) blev
beløbsgrænserne for, hvornår et dødsbo er
skattefritaget, væsentligt forhøjet. Efter gældende regler
vil dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter, i 2000
være fritaget for beskatning, når aktiver og nettoformue ikke
overstiger henholdsvis 1.422.300 kr. og 1.094.100 kr. Begrundelsen for
forhøjelsen var bl.a., at et aktiv som en gældfri ejerbolig, der
er almindelig i dødsboerne, ikke ville medføre skattepligt for
dødsboet. Den tidligere gældende regel om, at fast ejendom, der
kunne sælges skattefrit som følge af den såkaldte
parcelhusregel i ejendomsavancebeskatningsloven, kun indgik ved
opgørelsen af nettoformuen - ikke ved beregningen af boets aktiver -
blev ikke videreført i dødsboskatteloven.
Med de seneste års kraftige stigninger i
ejendomspriserne vil beløbsgrænserne blive overskredet i flere
tilfælde end tilsigtet. Det foreslås, at
beløbsgrænserne forhøjes, således at de i 2000
fastsættes til henholdsvis 2.000.000 kr. og 1.500.000 kr.
Forhøjelsen af beløbsgrænserne vil betyde en forenkling
af den skattemæssige behandling af de dødsboer, der derved
fritages for beskatning.
4. Bofradrag
Før indførelsen af de gældende
dødsboskatteregler (dødsboskatteloven) kunne bofradraget alene
modregnes i den beregnede skat af indkomsten i boperioden. Efter
dødsboskattelovens indførelse pr. 1. januar 1997 beregnes
dødsboskatten for dødsboer, der ikke er fritaget for
beskatning, samlet af indkomsten i mellemperioden og boperioden. Bofradraget
kan derfor især i mindre skattepligtige dødsboer være
gunstigt, fordi skatten af indkomsten i mellemperioden, hvoraf der typisk er
indeholdt A-skat, også nedsættes. Derved kan der fremkomme en
overskydende skat, som skal udbetales til dødsboet.
Bofradraget kan derfor virke som et skattemæssigt
incitament til at skifte og endvidere tilskynde til at forlænge
bobehandlingen, idet fradraget gives pr. måned fra dødsfaldet
indtil skæringsdagen i boopgørelsen, dog højest i 12
måneder. For at mindske denne effekt af bofradraget, foreslås
det, at bofradraget nedsættes, så det i 2000 udgør 4.000
kr. pr. måned i stedet for 5.000 kr. pr. måned.
Provenumæssige konsekvenser
Der foreligger kun sparsomme tilgængelige
statistiske oplysninger vedrørende beskatning af dødsboer og
beskatningen efter afsluttende ansættelse af mellemperioden - perioden
fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet.
De antals- og provenumæssige skøn er baseret
på oplysninger fra Told- og Skattestyrelsens registre og
bogholderioplysninger. Endvidere er benyttet resultater fra
Skatteministeriets Arveafgiftsundersøgelse fra 1994.
Der dør i Danmark årligt godt 60.000
personer. Den skønnede fordeling af skattepligtige afdøde
personer efter den skattemæssige behandling af indkomsten i
indkomståret, hvor dødsfaldet sker, er vist i tabel
1.
Tabel 1. Skattemæssig behandling af indkomster vedr.
personer der døde i 1997.
Behandling i skattemæssig sammenhæng
Ca. antal
Skattetilsvar
1. Skattepligtige dødsboer (tilgang i 1997)
heraf afregnes i 1998
resten i 1999
3.800
600
3.200
Der foretages en samlet skatteberegning for mellem- og
boperioden. Det beregnede skattebeløb fordeles med 20 pct. til
amterne, 40 pct. til kommunerne og 40 pct. til staten.
2. Skiftede skattefrie boer og boer uden bobehandling her i
landet samt enlige begravelsesboer
44.000
Årsopgørelse udskrives ikke. Forskudsskatten
anses for endelig. 1/3 af forskudsskatten tilfalder kommunen og 2/3
staten.
3. Hele boet udleveres til ægtefællen til
hensidden i uskiftet bo
15.000
Der udskrives kun én årsopgørelse, hvor
ægtefællernes oplysninger sammenflettes. Skatten for
mellemperioden beskattes og opkræves hos den efterlevende
ægtefælle. Skatteandelen vedr. afdøde kendes
ikke.
Dødsboskatten udgjorde for
indkomståret 1998 brutto ca. 262 mill. kr. Der blev udbetalt et
beløb på ca. 4,3 mill. kr. vedrørende underskud, der
under visse betingelser godtgøres med 30 pct. Ved skifte af
dødsboer, der ikke er skattepligtige, anses den afdødes
forskudsskat, som er betalt før dødsfaldet, som hovedregel for
endelig. Der er i alt opkrævet ca. 3,5 mill. kr. i restskat og udbetalt
ca. 29,3 mill. kr. i overskydende skat til efterlevende
ægtefæller og boer efter den afdøde.
Netto indbragte dødsboskatten således for
1998 ca. 232 mill. kr.
Ca. 15.000 efterlevende ægtefæller
vælger årligt at sidde i uskiftet bo uden at skifte med enkelte
arvinger forinden. Der udskrives kun én samlet
årsopgørelse til efterlevende, og det er ikke muligt at udskille
den del af skatten, der vedrører den afdødes indkomster.
Forslaget om fjernelse af det ekstra personfradrag og
ekstra mellemskattebundfradrag til efterlevende ægtefælle, hvor
dødsboet skiftes eller afsluttes med boudlæg samt erstatning af
det ekstra personfradrag og ekstra mellemskattebundfradrag til efterlevende
ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, med et forholdsmæssigt
personfradrag og et forholdsmæssigt mellemskattebundfradrag i forhold
til den del af indkomståret, hvor afdøde har levet,
skønnes at medføre et årligt merprovenu på ca. 200
mill. kr., heraf ca. 145 mill. kr. for kommuner, amter og kirke.
Ændringen omfatter årligt omkring 23.000
efterlevende ægtefæller, hvoraf knap 8.000 foretager skifte og
omkring 15.000 hensidder i uskiftet bo. Samtlige efterlevende
ægtefæller bevarer deres fulde personfradrag og
mellemskattebundfradrag. Hertil kommer, at der ved skifte tildeles boet et
mellemperiodefradrag pr. måned, der svarer til skatteværdien af
et personfradrag, og ved uskiftet bo tildeles den efterlevende
ægtefælle et forholdsmæssigt personfradrag og
mellemskattebundfradrag i forhold til den del af indkomståret, hvor
afdøde har levet. Ændringen indebærer en gennemsnitlig
merskat på ca. 8.700 kr. i det år, hvor ægtefællen
dør, som typisk vil give sig udslag i en mindre overskydende skat.
Den foreslåede forhøjelse af
beløbsgrænserne for dødsboers skattepligt skønnes
at medføre et mindreprovenu for dødsboskatten på ca. 20
mill. kr. årligt, og tilgangen af skattepligtige dødsboer
skønnes at falde med godt 1.000 pr. år.
En nedsættelse af bofradraget med 1.000 kr. (fra
5.000 kr. til 4.000 kr.) skønnes at medføre et merprovenu
på ca. 20 mill. kr.
Lovforslagets provenumæssige virkninger er
sammenfattet i nedenstående oversigt.
Skøn over de provenumæssige konsekvenser af
forslagene. (2000-niveau).
Foreslået ændring:
Provenuændring
Ca. mill. kr.
1. Fjernelse af ét personfradrag og ét
mellemskattebundfradrag til efterlevende ægtefælle, hvor
dødsboet skiftes eller afsluttes med boudlæg. Erstatning af
ét personfradrag og ét mellemskattebundfradrag til efterlevende
ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, med et
forholdsmæssigt personfradrag og et forholdsmæssigt
mellemskattebundfradrag i forhold til den del af indkomståret, hvor
afdøde har levet
200
2. Forhøjelse af formue- og aktivgrænserne for
dødsboskattepligt til hhv. 2 mill. kr. og 1,5 mill. kr.
-20
3. Nedsættelse af bofradraget for skattepligtige
dødsboer med 1.000 kr. til 4.000 kr. pr. måned
20
Samlet provenuændring:
200
heraf kommunerne
145
Det årlige nettomerprovenu af de
foreslåede ændringer skønnes til ca. 200 mill. kr.
Merprovenuet vil ikke påvirke størrelsen af dødsboskatten
men fremkomme som en stigning i indkomstskatten.
Af merprovenuet skønnes 145 mill. kr. at
vedrøre de kommunale indkomstskatter i 2000.
Det kommunale merprovenu i de kommuner og amter, som
vælger ordningen med statsgaranteret udskrivningsgrundlag, vil
imidlertid i 2000 tilfalde staten, da forslaget ikke er indregnet i det
garanterede udskrivningsgrundlag. Det skønnes, at ca. halvdelen af
beløbet, dvs. ca. 70 mill. kr., vil vedrøre kommuner og amter,
som vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.
For de selvbudgetterende kommuner vil forslaget isoleret
set indebære et merprovenu på 75 mill. kr. i 2000, som dog
først vil kunne påvirke den kommunale økonomi i
forbindelse med den endelige afregning i 2002.
De kommunaløkonomiske konsekvenser af forslaget
skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag, der
gennemføres, idet det indgår i regeringens aftaler med
Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen fra den 11. juni 1999,
at såfremt forudsætningerne for det kommunale skattegrundlag i
2000 ændres væsentligt som følge af satsændringer
m.v., neutraliserer staten fuldt ud for kommuner og amter, der har valgt at
selvbudgettere, herfor i forbindelse med den endelige afregning.
Til brug for vurderingen af, hvorvidt lovforslagene har
væsentlig betydning for det kommunale og amtskommunale skattegrundlag,
vil der blive foretaget en samlet opgørelse af lovforslagenes samlede
kommunaløkonomiske betydning for skatteprovenuet i 2000.
I finansåret 2000 skønnes forslaget at
medføre et merprovenu for staten på ca. 100 mill. kr., mens det
resterende provenu vedr. 2000 vil fremkomme i 2001 i forbindelse med
årsopgørelsen for 2000.
Det understreges, at provenuskønnene er
behæftet med stor usikkerhed.
Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative
konsekvenser
Forslaget har ingen erhvervsøkonomiske og
erhvervsadministrative konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes at medføre
engangsudgifter for Told Skat på i alt 3,4 mill. kr. til
edb-tilretninger. Herudover skønnes forslaget ikke at medføre
nævneværdige administrative konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige
aspekter.
Høring
Udkast til lovforslaget har været sendt til
høring hos Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Advokatrådet, Erhvervenes
Skattesekretariat, Landbrugets Rådgivningscenter, Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune,
Skatteforvaltningen i Aarhus, Finansministeriet og Justitsministeriet
(Domstolsstyrelsen).
Der har kun været få bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Der er specielt fremkommet bemærkninger i
forbindelse med forslaget om ændring af beregningen af skatten af
afdødes indkomst i mellemperioden efter uskiftet bo-reglerne. Som
følge heraf er forslaget under § 1, nr. 8, blevet omformuleret,
således at det nu klart fremgår af de foreslåede
ændringer af uskiftet bo-reglerne, hvorledes skatteberegningen
vedrørende afdødes indkomst i mellemperioden skal foretages.
Herudover er der foreslået regler for, hvorledes uudnyttede
personfradrag og fradrag ved beregning af mellemskatten skal overføres
fra den afdøde til den efterlevende ægtefælle i
forbindelse med skatteberegningen af ægtefællernes indkomster i
dødsåret.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Samlet merprovenu på ca. 200 mill. kr. i 2000.
For 2000 har forslaget ingen provenumæssige konsekvenser for
kommuner og amter omfattet af budgetgarantien. Merprovenuet for
selvbudgetterende kommuner og amter udgør ca. 75 mill. kr., som dog
først vil påvirke den kommunale økonomi i 2002 i
forbindelse med den endelige afregning vedr. 2000.
Finansårsvirkningen for 2000 udgør et merprovenu på ca.
100 mill. kr. for staten.
Ingen.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen.
Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter
på i alt 3,4 mill. kr. til edb-tilretninger.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen.
Ingen.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
Ingen.
Økonomiske konsekvenser for
borgerne
Ingen.
Ca. 23.000 efterlevende ægtefæller vil i
gennemsnit opleve en éngangs-merskat på ca. 8.700 kr. i det
år, hvor ægtefællen dør. Merskatten vil typisk give
sig udslag i en mindre tilbagebetaling af overskydende skat.
Administrative konsekvenser for borgerne
Færre skattepligtige dødsboer, hvilket vil
medføre mindre administrativt besvær for de
efterlevende.
Ingen.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige
aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget indebærer en forhøjelse af de
beløbsgrænser, der afgør, om et dødsbo er fritaget
for beskatning. Efter gældende regler vil et dødsbo, der er et
selvstændigt skattesubjekt, i 2000 være fritaget for beskatning,
hvis dødsboets aktiver og nettoformue på skæringsdagen
ikke overstiger henholdsvis 1.422.300 kr. og 1.094.100 kr. på
skæringsdagen i boopgørelsen.
Det foreslås, at disse beløbsgrænser
forhøjes, så dødsboet er fritaget for beskatning, hvis
dødsboets aktiver og nettoformue i 2000 ikke overstiger henholdsvis
2.000.000 kr. og 1.500.000 kr. på skæringsdagen i
boopgørelsen.
Det foreslås derfor, at grundbeløbene i
dødsboskattelovens § 6, stk. 1, der er angivet i
1987-niveau, og som udgør henholdsvis 1.010.100 kr. og 777.000 kr.,
forhøjes til henholdsvis 1.420.400 kr. og 1.065.300 kr.
Beløbsgrænserne vil som hidtil blive reguleret årligt
efter reglerne i personskattelovens § 20 og udgør herefter
henholdsvis 2.000.000 kr. og 1.500.000 kr. i 2000.
Til nr. 2
I henhold til dødsboskattelovens § 30,
stk. 2, gives et bofradrag i dødsboskatten for hver
påbegyndt måned fra måneden efter dødsfaldet til og
med den måned, hvor skæringsdagen i boopgørelsen ligger.
Der gives dog højst bofradrag i 12 måneder.
Bofradraget udgør efter gældende regler 5.000
kr. pr. måned i 2000 svarende til et grundbeløb på 3.500
kr. pr. måned. Det foreslås, at grundbeløbet, der er
angivet i 1987-niveau, nedsættes til 2.800 kr., så bofradraget
efter regulering i henhold til personskattelovens § 20 udgør
4.000 kr. i 2000.
Til nr. 3, 4 og 7
Der er tale om konsekvensændringer som følge
af lovforslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 5
I henhold til dødsboskattelovens § 50,
stk. 1 og 2, tildeles en efterlevende ægtefælle dobbelt
personfradrag og to bundfradrag ved beregning af mellemskat, når
dødsboet efter den afdøde ægtefælle beskattes efter
reglerne for dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter. Det
vil typisk være tilfældet, når dødsboet skiftes i
umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og boet ikke udlægges til
den efterlevende ægtefælle. Dobbelt personfradrag og dobbelt
bundfradrag ved mellemskatteberegningen forudsætter dog, at
ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og at den
efterlevende ægtefælle ikke er samlevende med en ny
ægtefælle ved udgangen af dødsåret, jf. § 50,
stk. 3.
Det foreslås, at dødsboskattelovens § 50
ophæves. Derved tildeles den efterlevende ægtefælle
personfradrag og bundfradrag ved mellemskatteberegningen i henhold til
skattelovgivningens almindelige regler. Det vil sige ét personfradrag
og ét bundfradrag ved mellemskatteberegningen.
Til nr. 6
Der er tale om konsekvensændringer som følge
af forslagets nr. 7.
Til nr. 8
Dødsboskattelovens § 63 indeholder
særregler for skatteberegningen for den efterlevende
ægtefælle i dødsåret i de tilfælde, hvor
dødsboskattelovens regler vedrørende uskiftet bo m.v. finder
anvendelse.
I modsætning til de tilfælde, hvor
afdødes indkomst undergives dødsbobeskatning, beskattes en
efterlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, også af
afdødes indkomst i dødsåret. Der foretages to
skatteansættelser i dødsåret - én for afdøde
og én for den efterlevende ægtefælle - og den samlede skat
opkræves hos den efterlevende ægtefælle. Begge
skatteberegninger foretages efter de almindelige regler for personer. For
afdødes vedkommende sker der omregning til helårsindkomst efter
reglerne i personskattelovens § 14.
Reglerne i dødsboskatteloven er dog hidtil blevet
fortolket således, at der ved den samlede skatteberegning for den
efterlevende ægtefælle bliver tildelt to fulde personfradrag og
to fulde bundfradrag ved beregning af mellemskatten - uanset længden af
afdødes mellemperiode. Denne fortolkning svarer til den retstilstand,
der var gældende før dødsboskattelovens
ikrafttræden den 1. januar 1997.
Selv om afdødes indkomst omregnes til
helårsindkomst efter personskattelovens § 14, tildeles
afdøde således et helt personfradrag og et helt bundfradrag ved
beregningen af mellemskat. Det er ikke i overensstemmelse med reglerne i
andre tilfælde, hvor en person kun er skattepligtig en del af
året. I disse tilfælde vil omberegningen efter personskattelovens
§ 14 medføre, at personen kun tildeles et forholdsmæssigt
personfradrag og et forholdsmæssigt bundfradrag ved beregning af
mellemskatten.
Det foreslås, at den beregnede skat af den
afdøde ægtefælles indkomst i mellemperioden kun
nedsættes med et forholdsmæssigt personfradrag og et
forholdsmæssigt mellemskattebundfradrag. Derfor præciseres det,
at der skal ske omregning af afdødes indkomst i mellemperioden efter
reglerne i personskattelovens § 14. Det er i overensstemmelse med
skattelovgivningens almindelige regler, men i betragtning af den hidtidige
retstilstand er det fundet hensigtsmæssigt at understrege, at de
almindelige regler også finder anvendelse på dette punkt.
Forslaget medfører for det første, at der
ved skatteansættelsen af afdøde som udgangspunkt skal ske
omregning af indkomsten i mellemperioden efter de samme regler, som
gælder for andre skattepligtige, hvor indkomstansættelsen
omfatter en kortere periode end 1 år.
Som en særregel foreslås dog, at
afdødes kapitalindkomst i mellemperioden skal indgå i
afdødes helårsindkomst uden omregning. Denne undtagelse skal ses
på baggrund af, at den efterlevende ægtefælle efter
uskiftet bo-reglerne indtræder i afdødes skattemæssige
stilling på dødsdagen og hermed også overtager
afdødes kapitalindkomst pr. denne dag. Hvis afdødes
kapitalindkomst blev omregnet til helårsindkomst, ville omregningen
medføre, at afdødes beregnede kapitalindkomst fra
dødsdagen ville indgå ved skatteberegningen både hos
afdøde og hos den efterlevende ægtefælle. For at
undgå denne dobbeltregning foreslås, at afdødes
kapitalindkomst i mellemperioden indgår i helårsindkomsten uden
omregning.
For det andet medfører forslaget, at en
efterlevende ægtefælle ikke på samme måde som efter
gældende regler stilles forskelligt afhængigt af, om
dødsfaldet sker i begyndelsen eller i slutningen af
indkomståret. Efter gældende regler ville en efterlevende
ægtefælle alt andet lige få overført uudnyttet
personfradrag m.v. fra afdøde, hvis dødsfaldet skete i
begyndelsen af året, mens afdøde selv ville have udnyttet
personfradrag m.v., hvis dødsfaldet skete i slutningen af
året.
For det tredje vil tildelingen af personfradrag i de
situationer, hvor dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt, jf.
lovforslagets § 1, nr. 5, og i de situationer, hvor uskiftet bo-reglerne
anvendes, blive mere ensartet. I begge situationer tildeles ét fuldt
personfradrag (og ét mellemskattebundfradrag) ved beskatningen af den
efterlevende ægtefælles indkomst. Afdøde tildeles i
uskiftet bo-situationen et forholdsmæssigt personfradrag. Det modsvarer
omtrent det fradrag, der gives i mellemperiodeskatten/dødsboskatten
ved skiftede boer, og som erstatter det personfradrag, som afdøde i
levende live ville være berettiget til efter de almindelige regler.
Lovforslaget indebærer således, at der -
både, når dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt,
og i uskiftet bo-situationen - tildeles afdøde et
forholdsmæssigt personfradrag og den efterlevende ægtefælle
ét fuldt personfradrag.
Mens begge ægtefæller er i live, gælder
en række bestemmelser, der indeholder visse sambeskatningselementer.
Disse særlige bestemmelser gælder som udgangspunkt ikke i
dødsåret, idet ægtefællerne ikke er samlevende ved
indkomstårets udgang. Nogle af de regler, der gælder for
ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, er
dog delvist indført ved specielle bestemmelser i uskiftet bo-reglerne
- eksempelvis bestemmelser om overførsel af underskud mellem
ægtefællerne.
Dødsboskatteloven indeholder imidlertid ingen
regler om modregning af den ene ægtefælles negative
kapitalindkomst i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst
(udligning af kapitalindkomst). Det indebærer, at afdøde kan
have negativ kapitalindkomst, der fradrages med en skatteværdi på
36,3 pct. i 2000 (ca. 32,8 pct. i 2001), mens den efterlevende
ægtefælle samtidig kan have positiv kapitalindkomst, der
beskattes med op til 59,7 pct. Det gælder, selv om den efterlevende
ægtefælle beskattes af både afdødes og sin egen
indkomst i dødsåret.
Hvis den ene af ægtefællerne har negativ
kapitalindkomst i dødsåret, mens den anden ægtefælle
har positiv kapitalindkomst, kan den manglende udligning af kapitalindkomst
mellem ægtefællerne medføre, at der opstår
restskatter hos den efterlevende ægtefælle, selv om
ægtefællerne er forskudsregistreret korrekt.
Når der sker en samlet beskatning hos den
efterlevende ægtefælle, og begge skatteansættelser sker
efter personskattereglerne, ses der ingen begrundelse for at undlade, at
negativ kapitalindkomst hos den ene ægtefælle kan udlignes i
positiv kapitalindkomst hos den anden ægtefælle efter
personskattelovens almindelige regler, hvis ægtefællerne var
samlevende ved dødsfaldet, og den efterlevende ægtefælle
ikke var samlevende med en ny ægtefælle ved udgangen af
dødsåret.
Det foreslås på den baggrund, at der i de
tilfælde, hvor den ene ægtefælle har negativ
kapitalindkomst, sker modregning af beløbet i den anden
ægtefælles positive kapitalindkomst ved opgørelsen af
beregningsgrundlagene for bundskat, mellemskat og topskat.
Som nævnt ovenfor er det foreslået, at
afdødes kapitalindkomst i mellemperioden indgår uden omregning i
afdødes helårsindkomst. Som følge heraf er det også
afdødes kapitalindkomst i mellemperioden, der uden omregning anvendes
i forbindelse med en eventuel udligning af ægtefællernes
kapitalindkomst efter den foreslåede bestemmelse.
Til nr. 9
Efter de hidtil gældende regler har der kunnet
overføres uudnyttet personfradrag og mellemskattebundfradrag ved
ægtefællernes skatteberegning, når beskatningen sker efter
dødsboskattelovens regler for uskiftet bo m.v. Det foreslås, at
det fremover dog kun vil være den uudnyttede del af det
forholdsmæssige personfradrag og bundfradrag, der kan overføres
fra afdøde til den efterlevende ægtefælle. Den
forholdsmæssige del af de uudnyttede fradrag, der kan overføres
til den efterlevende ægtefælle, beregnes efter forholdet mellem
perioden fra begyndelsen af kalenderåret til og med udgangen af den
måned, hvori dødsfaldet er sket, og hele kalenderåret.
Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår,
der udløb efter udgangen af det kalenderår, det trådte i
stedet for (fremadforskudt indkomstår), og dødsfaldet finder
sted den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, svarer de
uudnyttede fradrag, der kan overføres til ægtefællen, til
afdødes uudnyttede fradrag ved beregningen af helårsskatten for
det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
stedet for.
Forslaget om forholdsmæssig beregning af uudnyttede
fradrag ved overførsel til den efterlevende ægtefælle
omfatter ikke reglerne om aktieindkomst, idet ægtefællerne
fortsat har to fulde grundbeløb tilsammen i relation til
progressionsgrænsen for aktieindkomst, jf. den gældende
bestemmelse i dødsboskattelovens § 63, stk. 5, der efter
lovforslaget bliver § 63, stk. 6.
Til nr. 10
Det foreslås, at sambeskatning (udligning) af
ægtefællernes kapitalindkomst ved beregning af bund-, mellem- og
topskat, jf. forslagets § 1, nr. 8, betinges af, at
ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og at den
efterlevende ægtefælle ikke er samlevende med en ny
ægtefælle ved udgangen af dødsåret. Det svarer til
betingelserne for, at de gældende sambeskatningseffekter i
dødsboskattelovens § 63, stk. 3-5, finder anvendelse ved
skatteberegningen i dødsåret.
Til nr. 11
Dødsboskattelovens § 72 indeholder de
særlige regler vedrørende de tilfælde, hvor et uskiftet bo
skiftes fuldstændigt i den efterlevende ægtefælles levende
live. I disse tilfælde tildeles bofradrag som et engangsbeløb,
der svarer til 12 måneders bofradrag.
Som en konsekvens af den foreslåede
nedsættelse af bofradraget, jf. forslagets § 1, nr. 2,
foreslås, at grundløbet i § 72, stk. 4, på
42.850 kr., der er angivet i 1987-niveau, nedsættes til 34.050 kr.
Herved bliver bofradraget efter regulering i henhold til personskattelovens
§ 20 48.000 kr. i 2000 - svarende til 12 gange det månedligt
påløbne bofradrag på 4.000 kr.
Bofradraget vil fortsat blive reguleret årligt efter
reglerne i personskattelovens § 20.
Til nr. 12 og 13
Hvor boet efter afdøde sluttes ved boudlæg
efter dødsboskiftelovens § 18, beskattes den efterlevende
ægtefælle som udgangspunkt efter skattelovgivningens almindelige
regler.
Dødsboskattelovens § 79, stk. 2,
indeholder dog en undtagelse hertil. Bestemmelsen indebærer, at der ved
beregningen af den efterlevende ægtefælles skat i
dødsåret - på tilsvarende måde som når
dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt - tildeles den
efterlevende ægtefælle to personfradrag og to bundfradrag ved
beregningen af mellemskatten.
Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.
Herefter finder de almindelige regler anvendelse, således at der ved
skatteberegningen i dødsåret tildeles den efterlevende
ægtefælle ét personfradrag og ét bundfradrag i
mellemskatten.
Til § 2
Det foreslås, at bestemmelserne tillægges
virkning for boer og mellemperioder vedrørende personer, der
afgår ved døden den 1. januar 2000 eller senere, på
beskatningen af efterlevende ægtefæller efter sådanne
personer, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende
ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives
den 1. januar 2000 eller senere.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 703 af 28. september 1998, som ændret
bl.a. ved § 4 i lov nr. 166 af 24. marts 1999 og senest ved § 4 i
lov nr. 381 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:
§ 6.
Et dødsbo er fritaget for at betale indkomstskat
af den i §§ 4 og 5 omhandlede indkomst, herunder skat af aktieindkomst
som omhandlet i personskattelovens § 4 a og skat af CFC-indkomst som
omhandlet i personskattelovens § 4 b, hvis boets aktiver og dets
nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i
boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse, ikke
overstiger et grundbeløb på henholdsvis 1.010.100 kr. og 777.000
kr. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 tilbagebetales
dog ikke til boet.
1.
I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »1.010.100
kr. og 777.000 kr.« til: »1.420.400 kr. og 1.065.300 kr.«.
- - -
§ 30
. - - -
Stk. 2.
I dødsboskatten gives et bofradrag med et
grundbeløb på 3.500 kr. for hver påbegyndt måned
efter den måned, hvori dødsfaldet er sket, til og med den
måned, hvori skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke en
tillægsopgørelse, ligger. Der gives dog højst bofradrag i
12 måneder.
2.
I § 30, stk. 2, 1. pkt., ændres »3.500
kr.« til: »2.800 kr.«.
§ 41
.- - -
3.
§ 41, stk. 2, ophæves.
Stk. 2.
Anvendelsen af § 50 forudsætter tillige, at
ægtefællen levede sammen med afdøde ved
dødsfaldet.
§ 42.
I dødsåret og de efterfølgende
år gælder skattelovgivningens almindelige regler for personer med
de ændringer, der følger af stk. 2 og §§ 43-50.
4.
I § 42, stk. 1, ændres »§§ 43-50«
til: »§§ 43-49«.
- - -
§ 50.
Ved beregning af den efterlevende ægtefælles
indkomstskatter for dødsåret er den efterlevende
ægtefælle berettiget til det dobbelte af det personfradrag, som
tilkommer ægtefællen efter personskattelovens § 10,
stk. 1. Uudnyttet personfradrag hos den efterlevende
ægtefælle kan ikke overføres til skatteansættelsen
af bobeskatningsperioden eller til skatteansættelsen af afdødes
indkomst i mellemperioden.
5.
§ 50 ophæves.
Stk. 2.
Ved beregningen af den efterlevende
ægtefælles skat efter personskattelovens § 5, nr. 2, i
dødsåret er den efterlevende ægtefælle berettiget
til to fradrag efter personskattelovens § 6 a, stk. 1.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis den
efterlevende ægtefælle er samlevende med en ny
ægtefælle ved udgangen af dødsåret.
§ 55.
Hvis dødsboet er fritaget for beskatning efter
§ 6, jf. § 54, stk. 4, finder §§ 7-18 og §§ 34-51
tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2-4.
6.
I § 55, stk. 1, og § 56, stk. 1,
ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-3«.
- - -
§ 56.
Hvis dødsboet ikke er fritaget for beskatning
efter § 6, jf. § 54, stk. 4, finder §§ 19-51 tilsvarende
anvendelse, jf. dog stk. 2-4.
- - -
§ 55
.- - -
7.
§ 55, stk. 4, og § 56, stk. 4,
ophæves.
Stk. 4.
Var afdøde gift ved dødsfaldet, finder
§ 50 ikke anvendelse ved beregningen af den efterlevende
ægtefælles indkomstskatter for dødsåret.
§ 56
.- - -
Stk. 4.
Var afdøde gift ved dødsfaldet, finder
§ 50 ikke anvendelse ved beregningen af den efterlevende
ægtefælles indkomstskatter for dødsåret.
§ 63
.- - -
8.
§ 63, stk. 2 og 3, affattes således:
Stk. 2.
Den beregnede indkomstskat vedrørende
afdødes mellemperiode og den beregnede indkomstskat for den
efterlevende ægtefælle nedsættes hver med
skatteværdien af et personfradrag.
Stk. 3.
Uudnyttede personfradrag efter
stk. 2 kan overføres til den anden ægtefælles
skatteansættelse.
- - -
»Stk. 2.
Personskattelovens § 14 om omregning til
helårsindkomst m.v. finder anvendelse ved beregningen af indkomstskat
vedrørende afdødes indkomst. Afdødes kapitalindkomst i
mellemperioden indgår dog i helårsindkomsten uden omregning. Har
den ene ægtefælle negativ kapitalindkomst, modregnes dette
beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst ved
opgørelsen af beregningsgrundlagene efter personskattelovens
§§ 6, 6 a og 7.
Stk. 3.
Skatteværdien af uudnyttet personfradrag hos en
af ægtefællerne kan benyttes til nedsættelse af den anden
ægtefælles skatter.«
9.
I § 63 indsættes efter stk. 4 som
nyt stykke:
»Stk. 5.
Uudnyttede fradrag som nævnt i stk. 3 og 4
vedrørende afdøde beregnes som en forholdsmæssig del af
afdødes uudnyttede fradrag ved beregningen af helårsskatten.
Beregningen sker efter forholdet mellem perioden fra begyndelsen af
kalenderåret til og med udgangen af den måned, hvori
dødsfaldet er sket, og hele kalenderåret. Hvis afdøde
anvendte et forskudt indkomstår, der udløb efter udgangen af det
kalenderår, det trådte i stedet for (fremadforskudt
indkomstår), og dødsfaldet finder sted den 1. januar eller
senere i det forskudte indkomstår, svarer de uudnyttede fradrag som
nævnt i stk. 3 og 4 til afdødes uudnyttede fradrag ved
beregningen af helårsskatten for det kalenderår, som det
forskudte indkomstår, træder i stedet for.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
§ 63.
- - -
Stk. 6.
Stk. 3-5 finder ikke anvendelse, hvis
ægtefællerne ikke var samlevende ved dødsfaldet, eller
hvis den efterlevende ægtefælle er samlevende med en ny
ægtefælle ved udgangen af dødsåret.
10.
I § 63, stk. 6, der bliver stk. 7,
ændres »Stk. 3-5« til: »Stk. 2, 3. pkt., og
stk. 3-6«.
§ 72.
- - -
Stk. 4.
I dødsboskatten gives et bofradrag med et
grundbeløb på 42.850 kr. Der gives ikke fradrag som nævnt
i § 30, stk. 2 og 3.
11.
I § 72, stk. 4, 1. pkt., ændres »42.850
kr.« til: »34.050 kr.«.
§ 79.
I dødsåret og efterfølgende
indkomstår er den efterlevende ægtefælle
indkomstskattepligtig efter skattelovgivningens almindelige regler for
personer, jf. dog stk. 2.
12.
I § 79, stk. 1, udgår: », jf. dog
stk. 2«.
- - -
§ 79.
- - -
13.
§ 79, stk. 2, ophæves.
Stk. 2.
Ved beregning af den efterlevende
ægtefælles indkomstskat for dødsåret finder
§ 50, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog
kun, hvis den efterlevende ægtefælle var samlevende med
afdøde ved dødsfaldet og ikke er samlevende med en ny
ægtefælle ved udgangen af dødsåret.
Lignende dokumenter
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Reischl fremsat den 29. maj 1979. — Advokatrådet som mandater for P. Conradsen A/S mod Ministeriet for skatter og afgifter. EU-domme · 29. maj 1979
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/1097 af 8. april 2015 om de foranstaltninger, som er truffet af Danmark i henhold til artikel 14 i direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester), og deres forenelighed med EU-lovgivningen EU-lovgivning · 8. april 2015
- Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 7. november 2024. — Skatteministeriet mod Lomoco Development ApS m.fl. EU-domme · 7. november 2024
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat P. Cruz Villalón fremsat den 18. juni 2014. — Copydan Båndkopi mod Nokia Danmark A/S. EU-domme · 18. juni 2014
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat F.G. Jacobs fremsat den 20. januar 2005 EU-domme · 20. januar 2005
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.) Retsinformation · 28. maj 2009