Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af dødsboskatteloven

1999/1 LSF 118Lovforslag som fremsatSkatteministeriet6. december 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 3. december 1999 af skatteministeren (Ole

Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af

dødsboskatteloven

(Ophævelse af dobbelt personfradrag for efterlevende

ægtefælle m.v.)

§ 1

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 703 af 28. september 1998, som ændret

bl.a. ved § 4 i lov nr. 166 af 24. marts 1999 og senest ved § 4 i

lov nr. 381 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1.

I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »1.010.100

kr. og 777.000 kr.« til: »1.420.400 kr. og 1.065.300 kr.«.

2.

I § 30, stk. 2, 1. pkt., ændres »3.500

kr.« til: »2.800 kr.«.

3.

§ 41, stk. 2, ophæves.

4.

I § 42, stk. 1, ændres »§§ 43-50«

til: »§§ 43-49«.

5.

§ 50 ophæves.

6.

I § 55, stk. 1, og § 56,

stk. 1, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-3«.

7.

Læs alt

§ 55, stk. 4, og § 56, stk. 4,

ophæves.

8.

§ 63, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2.

Personskattelovens § 14 om omregning til

helårsindkomst m.v. finder anvendelse ved beregningen af indkomstskat

vedrørende afdødes indkomst. Afdødes kapitalindkomst i

mellemperioden indgår dog i helårsindkomsten uden omregning. Har

den ene ægtefælle negativ kapitalindkomst, modregnes dette

beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst ved

opgørelsen af beregningsgrundlagene efter personskattelovens

§§ 6, 6 a og 7.

Stk. 3.

Skatteværdien af uudnyttet personfradrag hos en

af ægtefællerne kan benyttes til nedsættelse af den anden

ægtefælles skatter.«

9.

I § 63 indsættes efter stk. 4 som

nyt stykke:

»Stk. 5.

Uudnyttede fradrag som nævnt i stk. 3 og 4

vedrørende afdøde beregnes som en forholdsmæssig del af

afdødes uudnyttede fradrag ved beregningen af helårsskatten.

Beregningen sker efter forholdet mellem perioden fra begyndelsen af

kalenderåret til og med udgangen af den måned, hvori

dødsfaldet er sket, og hele kalenderåret. Hvis afdøde

anvendte et forskudt indkomstår, der udløb efter udgangen af det

kalenderår, det trådte i stedet for (fremadforskudt

indkomstår), og dødsfaldet finder sted den 1. januar eller

senere i det forskudte indkomstår, svarer de uudnyttede fradrag som

nævnt i stk. 3 og 4 til afdødes uudnyttede fradrag ved

beregningen af helårsskatten for det kalenderår, som det

forskudte indkomstår træder i stedet for.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

10.

I § 63, stk. 6, der bliver stk. 7,

ændres »Stk. 3-5« til: »Stk. 2, 3. pkt., og

stk. 3-6«.

11.

I § 72, stk. 4, 1. pkt., ændres »42.850

kr.« til: »34.050 kr.«.

12.

I § 79, stk. 1, udgår: », jf. dog

stk. 2«.

13.

§ 79, stk. 2, ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2000 og har virkning for boer og

mellemperioder vedrørende personer, der afgår ved døden

den 1. januar 2000 eller senere, på beskatningen af efterlevende

ægtefæller efter personer, der afgår ved døden den

1. januar 2000 eller senere, samt på skifte af uskiftede boer i den

efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om

skifte indgives den 1. januar 2000 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget indgår i aftalen om Finansloven for

2000 mellem Regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre),

Socialistisk Folkeparti, Centrum Demokraterne og Enhedslisten.

Forslaget kan opdeles i tre hovedpunkter. For det

første foreslås det, at reglerne om tildeling af dobbelt

personfradrag og dobbelt bundfradrag ved beregning af mellemskat for den

efterlevende ægtefælle i dødsåret ophæves. For

det andet foreslås en forhøjelse af de

beløbsgrænser, der afgør, om et dødsbo er fritaget

for beskatning. For det tredje foreslås en mindre nedsættelse af

bofradraget.

Formålet med de foreslåede ændringer er

at forbedre den skattemæssige neutralitet ved valg af skifteform samt

gennemføre forenklede og mere præcise skatteberegningsregler i

tilfælde af død.

Endvidere tilsigter reglerne at modvirke tendensen til, at

der - uanset indkomst- og formueforhold - opstår en ikke ubetydelig

overskydende skat hos en efterlevende ægtefælle som følge

af dødsfaldet. Hermed sker der en mere ensartet behandling ved

skatteberegningen af gifte og ugifte i tilfælde af død.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med en

række initiativer på socialområdet, som indgår i

aftalen mellem Regeringen, SF, CD og Enhedslisten vedrørende

harmonisering af regler i forbindelse med dødsfald. Initiativerne skal

sikre efterlevende og dødsboer mere ensartede vilkår ved

dødsfald, bl.a. ved indførelse af en trangsbestemt

efterlevelsesydelse, der skal omfatte alle efterlevende samlevere og

ægtefæller med ringe indkomst og formue.

2. Personfradrag og bundfradrag ved beregning af mellemskat

Når et dødsbo er et selvstændigt

skattesubjekt, indebærer de gældende regler i

dødsboskatteloven, at der ved skatteberegningen for den efterlevende

ægtefælle tildeles to fulde personfradrag og bundfradrag ved

beregning af mellemskat, selv om der ikke sker beskatning af afdødes

indkomster for mellemperioden (perioden fra udløbet af afdødes

seneste indkomstår forud for dødsfaldet til og med

dødsdagen) hos den efterlevende ægtefælle. Skatten af

afdødes indkomst nedsættes med mellemperiodefradraget på

1.500 kr. pr. måned (2000). Det svarer omtrent til 1/12 af

skatteværdien af et personfradrag, og afdøde får derved et

forholdsmæssigt personfradrag efter mellemperiodens længde.

Hvis dødsboskattelovens regler om uskiftet bo m.v.

anvendes, er dødsboet ikke et selvstændigt skattesubjekt. I

stedet beregnes den afdødes indkomstskatter for mellemperioden efter

de almindelige personbeskatningsregler sammen med den efterlevendes skatter

med anvendelse af to fulde personfradrag og bundfradrag ved beregning af

mellemskat, uanset på hvilket tidspunkt i indkomståret

ægtefællen dør. Den samlede indkomstskat opkræves

hos den efterlevende ægtefælle. Den afdødes

forskudsskatter godskrives ligeledes den efterlevende

ægtefælle.

Hvis boet efter afdøde sluttes ved boudlæg,

tildeles der - på tilsvarende måde, som når dødsboet

er et selvstændigt skattesubjekt - to personfradrag og to bundfradrag

ved beregningen af mellemskatten ved beregningen af den efterlevende

ægtefælles skat i dødsåret. Der foretages som

hovedregel ingen skatteansættelse af afdødes indkomst i

dødsåret, idet afdødes foreløbige skatter anses

for endelige, medmindre den efterlevende ægtefælle kræver

det.

Det foreslås, at den efterlevende

ægtefælle kun tildeles ét personfradrag og ét

bundfradrag ved mellemskatteberegningen, når dødsboet er et

selvstændigt skattesubjekt, og når boet sluttes ved

boudlæg.

Tilsvarende foreslås, at reglerne for

skatteberegning ved uskiftet bo m.v. ændres, så der ved

beskatningen af afdødes indkomst i mellemperioden hos den efterlevende

ægtefælle kun tildeles personfradrag og bundfradrag ved beregning

af mellemskat i forhold til det tidsrum, som afdøde har været i

live i indkomståret. Det foreslås endvidere, at negativ

kapitalindkomst hos den ene ægtefælle kan modregnes i positiv

kapitalindkomst hos den anden ægtefælle (udligning af

kapitalindkomst) inden opgørelsen af beregningsgrundlagene for bund-,

mellem- og topskat i dødsåret.

Baggrunden er for det første, at der efter

indførelsen af de nye dødsboskatteregler fra 1. januar 1997

(dødsboskatteloven) i væsentlig færre tilfælde

opstår restskatter hos den efterlevende ægtefælle end efter

de indtil da gældende regler. Det skyldes, at indtægter og

udgifter vedrørende den efterlevende ægtefælles andel af

fællesboet efter de nye regler ikke længere henføres til

dødsboet. Det indebærer bl.a., at den efterlevende

ægtefælle bevarer sin del af rentefradraget vedrørende

ægtefællernes fælles ejerbolig.

Det ekstra personfradrag og ekstra bundfradrag ved

mellemskatteberegningen, som gives efter gældende regler,

medfører derfor som hovedregel, at der opstår en ikke ubetydelig

overskydende skat hos den efterlevende ægtefælle. I få

tilfælde opstår der dog ikke en overskydende skat som

følge af dødsfaldet. Det drejer sig om de situationer, hvor den

afdøde ægtefælle er forskudsregistreret med en lav eller

ingen indkomst, og uudnyttet personfradrag og eventuelt

mellemskattebundfradrag er overført til den efterlevende

ægtefælle.

Det ekstra personfradrag m.v. får således i

de fleste tilfælde karakter af en udbetaling fra det offentlige til

den efterlevende ægtefælle. Udbetalingen sker ikke efter

trangsbestemte kriterier, da det ekstra personfradrag m.v. gives

uafhængig af modtagerens indkomst og formue. Hvis fradragene udnyttes

fuldt ud, vil skatteværdien af de ekstra fradrag udgøre ca.

23.000 kr. i 2000.

For det andet medvirker de dobbelte fradrag til, at det

skattemæssigt ofte vil være en fordel, hvis dødsboet

beskattes som et selvstændigt skattesubjekt i stedet for efter reglerne

om uskiftet bo m.v. Dette skattemæssige incitament til at vælge

skifteform har været kritiseret. Ud fra et skifteretlig synspunkt burde

skattereglerne således snarere motivere den efterlevende

ægtefælle til at sidde i uskiftet bo. Forslaget forbedrer den

skattemæssige neutralitet ved valg af skifteform.

For det tredje bliver reglerne for tildeling af

personfradrag m.v. mere ensartede. Med forslaget vil den efterlevende

ægtefælle få tildelt ét fuldt personfradrag og

ét fuldt mellemskattebundfradrag, mens der ved skatteberegningen af

afdødes indkomst i dødsåret gives et

forholdsmæssigt personfradrag. Det gælder både, når

dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt, og når der sker

beskatning efter reglerne for uskiftet bo m.v.

De gældende regler og reglerne efter forslaget er

sammenfattet i nedenstående oversigt.

Tildeling af personfradrag m.v. ved

dødsfald

Gældende regler

Forslag

Dødsboer, der er selvstændige

skattesubjekter

Afdøde

Mellemperiodefradrag svarende til skatteværdi af

forholdsmæssigt personfradrag.

Mellemperiodefradrag svarende til skatteværdi af

forholdsmæssigt personfradrag.

Efterlevende

To personfradrag og to bundfradrag ved beregning af

mellemskat.

Ét personfradrag og ét bundfradrag ved

beregning af mellemskat.

Uskiftet bo m.v.

Afdøde

Summen af samlet skat i henhold til to separate

skatteansættelser beskattes hos efterlevende. Skatteværdi af to

personfradrag og to mellemskattebundfradrag (dog maks. beregnet mellemskat)

fradrages.

Omregning efter almindelige regler ved afdødes

skatteansættelse, dvs. forholdsmæssigt personfradrag m.v.

Overførsel af uudnyttet forholdsmæssigt personfradrag og

mellemskattebundfradrag i dødsåret. Sambeskatning (udligning)

af kapitalindkomst ved beregning af bund-, mellem- og topskat i

dødsåret.

Efterlevende

Boudlæg

Afdøde

Foreløbige skatter anses for endelige.

Foreløbige skatter anses for endelige.

Efterlevende

To personfradrag og to bundfradrag ved beregning af

mellemskat.

Ét personfradrag og ét bundfradrag ved

beregning af mellemskat

.

3. Beløbsgrænser for fritagelse for

dødsbobeskatning

Ved indførelsen af de gældende

dødsboskatteregler pr. 1. januar 1997 (dødsboskatteloven) blev

beløbsgrænserne for, hvornår et dødsbo er

skattefritaget, væsentligt forhøjet. Efter gældende regler

vil dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter, i 2000

være fritaget for beskatning, når aktiver og nettoformue ikke

overstiger henholdsvis 1.422.300 kr. og 1.094.100 kr. Begrundelsen for

forhøjelsen var bl.a., at et aktiv som en gældfri ejerbolig, der

er almindelig i dødsboerne, ikke ville medføre skattepligt for

dødsboet. Den tidligere gældende regel om, at fast ejendom, der

kunne sælges skattefrit som følge af den såkaldte

parcelhusregel i ejendomsavancebeskatningsloven, kun indgik ved

opgørelsen af nettoformuen - ikke ved beregningen af boets aktiver -

blev ikke videreført i dødsboskatteloven.

Med de seneste års kraftige stigninger i

ejendomspriserne vil beløbsgrænserne blive overskredet i flere

tilfælde end tilsigtet. Det foreslås, at

beløbsgrænserne forhøjes, således at de i 2000

fastsættes til henholdsvis 2.000.000 kr. og 1.500.000 kr.

Forhøjelsen af beløbsgrænserne vil betyde en forenkling

af den skattemæssige behandling af de dødsboer, der derved

fritages for beskatning.

4. Bofradrag

Før indførelsen af de gældende

dødsboskatteregler (dødsboskatteloven) kunne bofradraget alene

modregnes i den beregnede skat af indkomsten i boperioden. Efter

dødsboskattelovens indførelse pr. 1. januar 1997 beregnes

dødsboskatten for dødsboer, der ikke er fritaget for

beskatning, samlet af indkomsten i mellemperioden og boperioden. Bofradraget

kan derfor især i mindre skattepligtige dødsboer være

gunstigt, fordi skatten af indkomsten i mellemperioden, hvoraf der typisk er

indeholdt A-skat, også nedsættes. Derved kan der fremkomme en

overskydende skat, som skal udbetales til dødsboet.

Bofradraget kan derfor virke som et skattemæssigt

incitament til at skifte og endvidere tilskynde til at forlænge

bobehandlingen, idet fradraget gives pr. måned fra dødsfaldet

indtil skæringsdagen i boopgørelsen, dog højest i 12

måneder. For at mindske denne effekt af bofradraget, foreslås

det, at bofradraget nedsættes, så det i 2000 udgør 4.000

kr. pr. måned i stedet for 5.000 kr. pr. måned.

Provenumæssige konsekvenser

Der foreligger kun sparsomme tilgængelige

statistiske oplysninger vedrørende beskatning af dødsboer og

beskatningen efter afsluttende ansættelse af mellemperioden - perioden

fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet.

De antals- og provenumæssige skøn er baseret

på oplysninger fra Told- og Skattestyrelsens registre og

bogholderioplysninger. Endvidere er benyttet resultater fra

Skatteministeriets Arveafgiftsundersøgelse fra 1994.

Der dør i Danmark årligt godt 60.000

personer. Den skønnede fordeling af skattepligtige afdøde

personer efter den skattemæssige behandling af indkomsten i

indkomståret, hvor dødsfaldet sker, er vist i tabel

1.

Tabel 1. Skattemæssig behandling af indkomster vedr.

personer der døde i 1997.

Behandling i skattemæssig sammenhæng

Ca. antal

Skattetilsvar

1. Skattepligtige dødsboer (tilgang i 1997)

heraf afregnes i 1998

resten i 1999

3.800

600

3.200

Der foretages en samlet skatteberegning for mellem- og

boperioden. Det beregnede skattebeløb fordeles med 20 pct. til

amterne, 40 pct. til kommunerne og 40 pct. til staten.

2. Skiftede skattefrie boer og boer uden bobehandling her i

landet samt enlige begravelsesboer

44.000

Årsopgørelse udskrives ikke. Forskudsskatten

anses for endelig. 1/3 af forskudsskatten tilfalder kommunen og 2/3

staten.

3. Hele boet udleveres til ægtefællen til

hensidden i uskiftet bo

15.000

Der udskrives kun én årsopgørelse, hvor

ægtefællernes oplysninger sammenflettes. Skatten for

mellemperioden beskattes og opkræves hos den efterlevende

ægtefælle. Skatteandelen vedr. afdøde kendes

ikke.

Dødsboskatten udgjorde for

indkomståret 1998 brutto ca. 262 mill. kr. Der blev udbetalt et

beløb på ca. 4,3 mill. kr. vedrørende underskud, der

under visse betingelser godtgøres med 30 pct. Ved skifte af

dødsboer, der ikke er skattepligtige, anses den afdødes

forskudsskat, som er betalt før dødsfaldet, som hovedregel for

endelig. Der er i alt opkrævet ca. 3,5 mill. kr. i restskat og udbetalt

ca. 29,3 mill. kr. i overskydende skat til efterlevende

ægtefæller og boer efter den afdøde.

Netto indbragte dødsboskatten således for

1998 ca. 232 mill. kr.

Ca. 15.000 efterlevende ægtefæller

vælger årligt at sidde i uskiftet bo uden at skifte med enkelte

arvinger forinden. Der udskrives kun én samlet

årsopgørelse til efterlevende, og det er ikke muligt at udskille

den del af skatten, der vedrører den afdødes indkomster.

Forslaget om fjernelse af det ekstra personfradrag og

ekstra mellemskattebundfradrag til efterlevende ægtefælle, hvor

dødsboet skiftes eller afsluttes med boudlæg samt erstatning af

det ekstra personfradrag og ekstra mellemskattebundfradrag til efterlevende

ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, med et forholdsmæssigt

personfradrag og et forholdsmæssigt mellemskattebundfradrag i forhold

til den del af indkomståret, hvor afdøde har levet,

skønnes at medføre et årligt merprovenu på ca. 200

mill. kr., heraf ca. 145 mill. kr. for kommuner, amter og kirke.

Ændringen omfatter årligt omkring 23.000

efterlevende ægtefæller, hvoraf knap 8.000 foretager skifte og

omkring 15.000 hensidder i uskiftet bo. Samtlige efterlevende

ægtefæller bevarer deres fulde personfradrag og

mellemskattebundfradrag. Hertil kommer, at der ved skifte tildeles boet et

mellemperiodefradrag pr. måned, der svarer til skatteværdien af

et personfradrag, og ved uskiftet bo tildeles den efterlevende

ægtefælle et forholdsmæssigt personfradrag og

mellemskattebundfradrag i forhold til den del af indkomståret, hvor

afdøde har levet. Ændringen indebærer en gennemsnitlig

merskat på ca. 8.700 kr. i det år, hvor ægtefællen

dør, som typisk vil give sig udslag i en mindre overskydende skat.

Den foreslåede forhøjelse af

beløbsgrænserne for dødsboers skattepligt skønnes

at medføre et mindreprovenu for dødsboskatten på ca. 20

mill. kr. årligt, og tilgangen af skattepligtige dødsboer

skønnes at falde med godt 1.000 pr. år.

En nedsættelse af bofradraget med 1.000 kr. (fra

5.000 kr. til 4.000 kr.) skønnes at medføre et merprovenu

på ca. 20 mill. kr.

Lovforslagets provenumæssige virkninger er

sammenfattet i nedenstående oversigt.

Skøn over de provenumæssige konsekvenser af

forslagene. (2000-niveau).

Foreslået ændring:

Provenuændring

Ca. mill. kr.

1. Fjernelse af ét personfradrag og ét

mellemskattebundfradrag til efterlevende ægtefælle, hvor

dødsboet skiftes eller afsluttes med boudlæg. Erstatning af

ét personfradrag og ét mellemskattebundfradrag til efterlevende

ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, med et

forholdsmæssigt personfradrag og et forholdsmæssigt

mellemskattebundfradrag i forhold til den del af indkomståret, hvor

afdøde har levet

200

2. Forhøjelse af formue- og aktivgrænserne for

dødsboskattepligt til hhv. 2 mill. kr. og 1,5 mill. kr.

-20

3. Nedsættelse af bofradraget for skattepligtige

dødsboer med 1.000 kr. til 4.000 kr. pr. måned

20

Samlet provenuændring:

200

heraf kommunerne

145

Det årlige nettomerprovenu af de

foreslåede ændringer skønnes til ca. 200 mill. kr.

Merprovenuet vil ikke påvirke størrelsen af dødsboskatten

men fremkomme som en stigning i indkomstskatten.

Af merprovenuet skønnes 145 mill. kr. at

vedrøre de kommunale indkomstskatter i 2000.

Det kommunale merprovenu i de kommuner og amter, som

vælger ordningen med statsgaranteret udskrivningsgrundlag, vil

imidlertid i 2000 tilfalde staten, da forslaget ikke er indregnet i det

garanterede udskrivningsgrundlag. Det skønnes, at ca. halvdelen af

beløbet, dvs. ca. 70 mill. kr., vil vedrøre kommuner og amter,

som vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

For de selvbudgetterende kommuner vil forslaget isoleret

set indebære et merprovenu på 75 mill. kr. i 2000, som dog

først vil kunne påvirke den kommunale økonomi i

forbindelse med den endelige afregning i 2002.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af forslaget

skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag, der

gennemføres, idet det indgår i regeringens aftaler med

Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen fra den 11. juni 1999,

at såfremt forudsætningerne for det kommunale skattegrundlag i

2000 ændres væsentligt som følge af satsændringer

m.v., neutraliserer staten fuldt ud for kommuner og amter, der har valgt at

selvbudgettere, herfor i forbindelse med den endelige afregning.

Til brug for vurderingen af, hvorvidt lovforslagene har

væsentlig betydning for det kommunale og amtskommunale skattegrundlag,

vil der blive foretaget en samlet opgørelse af lovforslagenes samlede

kommunaløkonomiske betydning for skatteprovenuet i 2000.

I finansåret 2000 skønnes forslaget at

medføre et merprovenu for staten på ca. 100 mill. kr., mens det

resterende provenu vedr. 2000 vil fremkomme i 2001 i forbindelse med

årsopgørelsen for 2000.

Det understreges, at provenuskønnene er

behæftet med stor usikkerhed.

Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative

konsekvenser

Forslaget har ingen erhvervsøkonomiske og

erhvervsadministrative konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes at medføre

engangsudgifter for Told Skat på i alt 3,4 mill. kr. til

edb-tilretninger. Herudover skønnes forslaget ikke at medføre

nævneværdige administrative konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige

aspekter.

Høring

Udkast til lovforslaget har været sendt til

høring hos Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Advokatrådet, Erhvervenes

Skattesekretariat, Landbrugets Rådgivningscenter, Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune,

Skatteforvaltningen i Aarhus, Finansministeriet og Justitsministeriet

(Domstolsstyrelsen).

Der har kun været få bemærkninger til

udkastet til lovforslag.

Der er specielt fremkommet bemærkninger i

forbindelse med forslaget om ændring af beregningen af skatten af

afdødes indkomst i mellemperioden efter uskiftet bo-reglerne. Som

følge heraf er forslaget under § 1, nr. 8, blevet omformuleret,

således at det nu klart fremgår af de foreslåede

ændringer af uskiftet bo-reglerne, hvorledes skatteberegningen

vedrørende afdødes indkomst i mellemperioden skal foretages.

Herudover er der foreslået regler for, hvorledes uudnyttede

personfradrag og fradrag ved beregning af mellemskatten skal overføres

fra den afdøde til den efterlevende ægtefælle i

forbindelse med skatteberegningen af ægtefællernes indkomster i

dødsåret.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Samlet merprovenu på ca. 200 mill. kr. i 2000.

For 2000 har forslaget ingen provenumæssige konsekvenser for

kommuner og amter omfattet af budgetgarantien. Merprovenuet for

selvbudgetterende kommuner og amter udgør ca. 75 mill. kr., som dog

først vil påvirke den kommunale økonomi i 2002 i

forbindelse med den endelige afregning vedr. 2000.

Finansårsvirkningen for 2000 udgør et merprovenu på ca.

100 mill. kr. for staten.

Ingen.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen.

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter

på i alt 3,4 mill. kr. til edb-tilretninger.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen.

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Økonomiske konsekvenser for

borgerne

Ingen.

Ca. 23.000 efterlevende ægtefæller vil i

gennemsnit opleve en éngangs-merskat på ca. 8.700 kr. i det

år, hvor ægtefællen dør. Merskatten vil typisk give

sig udslag i en mindre tilbagebetaling af overskydende skat.

Administrative konsekvenser for borgerne

Færre skattepligtige dødsboer, hvilket vil

medføre mindre administrativt besvær for de

efterlevende.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige

aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget indebærer en forhøjelse af de

beløbsgrænser, der afgør, om et dødsbo er fritaget

for beskatning. Efter gældende regler vil et dødsbo, der er et

selvstændigt skattesubjekt, i 2000 være fritaget for beskatning,

hvis dødsboets aktiver og nettoformue på skæringsdagen

ikke overstiger henholdsvis 1.422.300 kr. og 1.094.100 kr. på

skæringsdagen i boopgørelsen.

Det foreslås, at disse beløbsgrænser

forhøjes, så dødsboet er fritaget for beskatning, hvis

dødsboets aktiver og nettoformue i 2000 ikke overstiger henholdsvis

2.000.000 kr. og 1.500.000 kr. på skæringsdagen i

boopgørelsen.

Det foreslås derfor, at grundbeløbene i

dødsboskattelovens § 6, stk. 1, der er angivet i

1987-niveau, og som udgør henholdsvis 1.010.100 kr. og 777.000 kr.,

forhøjes til henholdsvis 1.420.400 kr. og 1.065.300 kr.

Beløbsgrænserne vil som hidtil blive reguleret årligt

efter reglerne i personskattelovens § 20 og udgør herefter

henholdsvis 2.000.000 kr. og 1.500.000 kr. i 2000.

Til nr. 2

I henhold til dødsboskattelovens § 30,

stk. 2, gives et bofradrag i dødsboskatten for hver

påbegyndt måned fra måneden efter dødsfaldet til og

med den måned, hvor skæringsdagen i boopgørelsen ligger.

Der gives dog højst bofradrag i 12 måneder.

Bofradraget udgør efter gældende regler 5.000

kr. pr. måned i 2000 svarende til et grundbeløb på 3.500

kr. pr. måned. Det foreslås, at grundbeløbet, der er

angivet i 1987-niveau, nedsættes til 2.800 kr., så bofradraget

efter regulering i henhold til personskattelovens § 20 udgør

4.000 kr. i 2000.

Til nr. 3, 4 og 7

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 5

I henhold til dødsboskattelovens § 50,

stk. 1 og 2, tildeles en efterlevende ægtefælle dobbelt

personfradrag og to bundfradrag ved beregning af mellemskat, når

dødsboet efter den afdøde ægtefælle beskattes efter

reglerne for dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter. Det

vil typisk være tilfældet, når dødsboet skiftes i

umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og boet ikke udlægges til

den efterlevende ægtefælle. Dobbelt personfradrag og dobbelt

bundfradrag ved mellemskatteberegningen forudsætter dog, at

ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og at den

efterlevende ægtefælle ikke er samlevende med en ny

ægtefælle ved udgangen af dødsåret, jf. § 50,

stk. 3.

Det foreslås, at dødsboskattelovens § 50

ophæves. Derved tildeles den efterlevende ægtefælle

personfradrag og bundfradrag ved mellemskatteberegningen i henhold til

skattelovgivningens almindelige regler. Det vil sige ét personfradrag

og ét bundfradrag ved mellemskatteberegningen.

Til nr. 6

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af forslagets nr. 7.

Til nr. 8

Dødsboskattelovens § 63 indeholder

særregler for skatteberegningen for den efterlevende

ægtefælle i dødsåret i de tilfælde, hvor

dødsboskattelovens regler vedrørende uskiftet bo m.v. finder

anvendelse.

I modsætning til de tilfælde, hvor

afdødes indkomst undergives dødsbobeskatning, beskattes en

efterlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, også af

afdødes indkomst i dødsåret. Der foretages to

skatteansættelser i dødsåret - én for afdøde

og én for den efterlevende ægtefælle - og den samlede skat

opkræves hos den efterlevende ægtefælle. Begge

skatteberegninger foretages efter de almindelige regler for personer. For

afdødes vedkommende sker der omregning til helårsindkomst efter

reglerne i personskattelovens § 14.

Reglerne i dødsboskatteloven er dog hidtil blevet

fortolket således, at der ved den samlede skatteberegning for den

efterlevende ægtefælle bliver tildelt to fulde personfradrag og

to fulde bundfradrag ved beregning af mellemskatten - uanset længden af

afdødes mellemperiode. Denne fortolkning svarer til den retstilstand,

der var gældende før dødsboskattelovens

ikrafttræden den 1. januar 1997.

Selv om afdødes indkomst omregnes til

helårsindkomst efter personskattelovens § 14, tildeles

afdøde således et helt personfradrag og et helt bundfradrag ved

beregningen af mellemskat. Det er ikke i overensstemmelse med reglerne i

andre tilfælde, hvor en person kun er skattepligtig en del af

året. I disse tilfælde vil omberegningen efter personskattelovens

§ 14 medføre, at personen kun tildeles et forholdsmæssigt

personfradrag og et forholdsmæssigt bundfradrag ved beregning af

mellemskatten.

Det foreslås, at den beregnede skat af den

afdøde ægtefælles indkomst i mellemperioden kun

nedsættes med et forholdsmæssigt personfradrag og et

forholdsmæssigt mellemskattebundfradrag. Derfor præciseres det,

at der skal ske omregning af afdødes indkomst i mellemperioden efter

reglerne i personskattelovens § 14. Det er i overensstemmelse med

skattelovgivningens almindelige regler, men i betragtning af den hidtidige

retstilstand er det fundet hensigtsmæssigt at understrege, at de

almindelige regler også finder anvendelse på dette punkt.

Forslaget medfører for det første, at der

ved skatteansættelsen af afdøde som udgangspunkt skal ske

omregning af indkomsten i mellemperioden efter de samme regler, som

gælder for andre skattepligtige, hvor indkomstansættelsen

omfatter en kortere periode end 1 år.

Som en særregel foreslås dog, at

afdødes kapitalindkomst i mellemperioden skal indgå i

afdødes helårsindkomst uden omregning. Denne undtagelse skal ses

på baggrund af, at den efterlevende ægtefælle efter

uskiftet bo-reglerne indtræder i afdødes skattemæssige

stilling på dødsdagen og hermed også overtager

afdødes kapitalindkomst pr. denne dag. Hvis afdødes

kapitalindkomst blev omregnet til helårsindkomst, ville omregningen

medføre, at afdødes beregnede kapitalindkomst fra

dødsdagen ville indgå ved skatteberegningen både hos

afdøde og hos den efterlevende ægtefælle. For at

undgå denne dobbeltregning foreslås, at afdødes

kapitalindkomst i mellemperioden indgår i helårsindkomsten uden

omregning.

For det andet medfører forslaget, at en

efterlevende ægtefælle ikke på samme måde som efter

gældende regler stilles forskelligt afhængigt af, om

dødsfaldet sker i begyndelsen eller i slutningen af

indkomståret. Efter gældende regler ville en efterlevende

ægtefælle alt andet lige få overført uudnyttet

personfradrag m.v. fra afdøde, hvis dødsfaldet skete i

begyndelsen af året, mens afdøde selv ville have udnyttet

personfradrag m.v., hvis dødsfaldet skete i slutningen af

året.

For det tredje vil tildelingen af personfradrag i de

situationer, hvor dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt, jf.

lovforslagets § 1, nr. 5, og i de situationer, hvor uskiftet bo-reglerne

anvendes, blive mere ensartet. I begge situationer tildeles ét fuldt

personfradrag (og ét mellemskattebundfradrag) ved beskatningen af den

efterlevende ægtefælles indkomst. Afdøde tildeles i

uskiftet bo-situationen et forholdsmæssigt personfradrag. Det modsvarer

omtrent det fradrag, der gives i mellemperiodeskatten/dødsboskatten

ved skiftede boer, og som erstatter det personfradrag, som afdøde i

levende live ville være berettiget til efter de almindelige regler.

Lovforslaget indebærer således, at der -

både, når dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt,

og i uskiftet bo-situationen - tildeles afdøde et

forholdsmæssigt personfradrag og den efterlevende ægtefælle

ét fuldt personfradrag.

Mens begge ægtefæller er i live, gælder

en række bestemmelser, der indeholder visse sambeskatningselementer.

Disse særlige bestemmelser gælder som udgangspunkt ikke i

dødsåret, idet ægtefællerne ikke er samlevende ved

indkomstårets udgang. Nogle af de regler, der gælder for

ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, er

dog delvist indført ved specielle bestemmelser i uskiftet bo-reglerne

- eksempelvis bestemmelser om overførsel af underskud mellem

ægtefællerne.

Dødsboskatteloven indeholder imidlertid ingen

regler om modregning af den ene ægtefælles negative

kapitalindkomst i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst

(udligning af kapitalindkomst). Det indebærer, at afdøde kan

have negativ kapitalindkomst, der fradrages med en skatteværdi på

36,3 pct. i 2000 (ca. 32,8 pct. i 2001), mens den efterlevende

ægtefælle samtidig kan have positiv kapitalindkomst, der

beskattes med op til 59,7 pct. Det gælder, selv om den efterlevende

ægtefælle beskattes af både afdødes og sin egen

indkomst i dødsåret.

Hvis den ene af ægtefællerne har negativ

kapitalindkomst i dødsåret, mens den anden ægtefælle

har positiv kapitalindkomst, kan den manglende udligning af kapitalindkomst

mellem ægtefællerne medføre, at der opstår

restskatter hos den efterlevende ægtefælle, selv om

ægtefællerne er forskudsregistreret korrekt.

Når der sker en samlet beskatning hos den

efterlevende ægtefælle, og begge skatteansættelser sker

efter personskattereglerne, ses der ingen begrundelse for at undlade, at

negativ kapitalindkomst hos den ene ægtefælle kan udlignes i

positiv kapitalindkomst hos den anden ægtefælle efter

personskattelovens almindelige regler, hvis ægtefællerne var

samlevende ved dødsfaldet, og den efterlevende ægtefælle

ikke var samlevende med en ny ægtefælle ved udgangen af

dødsåret.

Det foreslås på den baggrund, at der i de

tilfælde, hvor den ene ægtefælle har negativ

kapitalindkomst, sker modregning af beløbet i den anden

ægtefælles positive kapitalindkomst ved opgørelsen af

beregningsgrundlagene for bundskat, mellemskat og topskat.

Som nævnt ovenfor er det foreslået, at

afdødes kapitalindkomst i mellemperioden indgår uden omregning i

afdødes helårsindkomst. Som følge heraf er det også

afdødes kapitalindkomst i mellemperioden, der uden omregning anvendes

i forbindelse med en eventuel udligning af ægtefællernes

kapitalindkomst efter den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 9

Efter de hidtil gældende regler har der kunnet

overføres uudnyttet personfradrag og mellemskattebundfradrag ved

ægtefællernes skatteberegning, når beskatningen sker efter

dødsboskattelovens regler for uskiftet bo m.v. Det foreslås, at

det fremover dog kun vil være den uudnyttede del af det

forholdsmæssige personfradrag og bundfradrag, der kan overføres

fra afdøde til den efterlevende ægtefælle. Den

forholdsmæssige del af de uudnyttede fradrag, der kan overføres

til den efterlevende ægtefælle, beregnes efter forholdet mellem

perioden fra begyndelsen af kalenderåret til og med udgangen af den

måned, hvori dødsfaldet er sket, og hele kalenderåret.

Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår,

der udløb efter udgangen af det kalenderår, det trådte i

stedet for (fremadforskudt indkomstår), og dødsfaldet finder

sted den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, svarer de

uudnyttede fradrag, der kan overføres til ægtefællen, til

afdødes uudnyttede fradrag ved beregningen af helårsskatten for

det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i

stedet for.

Forslaget om forholdsmæssig beregning af uudnyttede

fradrag ved overførsel til den efterlevende ægtefælle

omfatter ikke reglerne om aktieindkomst, idet ægtefællerne

fortsat har to fulde grundbeløb tilsammen i relation til

progressionsgrænsen for aktieindkomst, jf. den gældende

bestemmelse i dødsboskattelovens § 63, stk. 5, der efter

lovforslaget bliver § 63, stk. 6.

Til nr. 10

Det foreslås, at sambeskatning (udligning) af

ægtefællernes kapitalindkomst ved beregning af bund-, mellem- og

topskat, jf. forslagets § 1, nr. 8, betinges af, at

ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og at den

efterlevende ægtefælle ikke er samlevende med en ny

ægtefælle ved udgangen af dødsåret. Det svarer til

betingelserne for, at de gældende sambeskatningseffekter i

dødsboskattelovens § 63, stk. 3-5, finder anvendelse ved

skatteberegningen i dødsåret.

Til nr. 11

Dødsboskattelovens § 72 indeholder de

særlige regler vedrørende de tilfælde, hvor et uskiftet bo

skiftes fuldstændigt i den efterlevende ægtefælles levende

live. I disse tilfælde tildeles bofradrag som et engangsbeløb,

der svarer til 12 måneders bofradrag.

Som en konsekvens af den foreslåede

nedsættelse af bofradraget, jf. forslagets § 1, nr. 2,

foreslås, at grundløbet i § 72, stk. 4, på

42.850 kr., der er angivet i 1987-niveau, nedsættes til 34.050 kr.

Herved bliver bofradraget efter regulering i henhold til personskattelovens

§ 20 48.000 kr. i 2000 - svarende til 12 gange det månedligt

påløbne bofradrag på 4.000 kr.

Bofradraget vil fortsat blive reguleret årligt efter

reglerne i personskattelovens § 20.

Til nr. 12 og 13

Hvor boet efter afdøde sluttes ved boudlæg

efter dødsboskiftelovens § 18, beskattes den efterlevende

ægtefælle som udgangspunkt efter skattelovgivningens almindelige

regler.

Dødsboskattelovens § 79, stk. 2,

indeholder dog en undtagelse hertil. Bestemmelsen indebærer, at der ved

beregningen af den efterlevende ægtefælles skat i

dødsåret - på tilsvarende måde som når

dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt - tildeles den

efterlevende ægtefælle to personfradrag og to bundfradrag ved

beregningen af mellemskatten.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.

Herefter finder de almindelige regler anvendelse, således at der ved

skatteberegningen i dødsåret tildeles den efterlevende

ægtefælle ét personfradrag og ét bundfradrag i

mellemskatten.

Til § 2

Det foreslås, at bestemmelserne tillægges

virkning for boer og mellemperioder vedrørende personer, der

afgår ved døden den 1. januar 2000 eller senere, på

beskatningen af efterlevende ægtefæller efter sådanne

personer, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende

ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives

den 1. januar 2000 eller senere.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 703 af 28. september 1998, som ændret

bl.a. ved § 4 i lov nr. 166 af 24. marts 1999 og senest ved § 4 i

lov nr. 381 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

§ 6.

Et dødsbo er fritaget for at betale indkomstskat

af den i §§ 4 og 5 omhandlede indkomst, herunder skat af aktieindkomst

som omhandlet i personskattelovens § 4 a og skat af CFC-indkomst som

omhandlet i personskattelovens § 4 b, hvis boets aktiver og dets

nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i

boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse, ikke

overstiger et grundbeløb på henholdsvis 1.010.100 kr. og 777.000

kr. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 tilbagebetales

dog ikke til boet.

1.

I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »1.010.100

kr. og 777.000 kr.« til: »1.420.400 kr. og 1.065.300 kr.«.

- - -

§ 30

. - - -

Stk. 2.

I dødsboskatten gives et bofradrag med et

grundbeløb på 3.500 kr. for hver påbegyndt måned

efter den måned, hvori dødsfaldet er sket, til og med den

måned, hvori skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke en

tillægsopgørelse, ligger. Der gives dog højst bofradrag i

12 måneder.

2.

I § 30, stk. 2, 1. pkt., ændres »3.500

kr.« til: »2.800 kr.«.

§ 41

.- - -

3.

§ 41, stk. 2, ophæves.

Stk. 2.

Anvendelsen af § 50 forudsætter tillige, at

ægtefællen levede sammen med afdøde ved

dødsfaldet.

§ 42.

I dødsåret og de efterfølgende

år gælder skattelovgivningens almindelige regler for personer med

de ændringer, der følger af stk. 2 og §§ 43-50.

4.

I § 42, stk. 1, ændres »§§ 43-50«

til: »§§ 43-49«.

- - -

§ 50.

Ved beregning af den efterlevende ægtefælles

indkomstskatter for dødsåret er den efterlevende

ægtefælle berettiget til det dobbelte af det personfradrag, som

tilkommer ægtefællen efter personskattelovens § 10,

stk. 1. Uudnyttet personfradrag hos den efterlevende

ægtefælle kan ikke overføres til skatteansættelsen

af bobeskatningsperioden eller til skatteansættelsen af afdødes

indkomst i mellemperioden.

5.

§ 50 ophæves.

Stk. 2.

Ved beregningen af den efterlevende

ægtefælles skat efter personskattelovens § 5, nr. 2, i

dødsåret er den efterlevende ægtefælle berettiget

til to fradrag efter personskattelovens § 6 a, stk. 1.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis den

efterlevende ægtefælle er samlevende med en ny

ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

§ 55.

Hvis dødsboet er fritaget for beskatning efter

§ 6, jf. § 54, stk. 4, finder §§ 7-18 og §§ 34-51

tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2-4.

6.

I § 55, stk. 1, og § 56, stk. 1,

ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-3«.

- - -

§ 56.

Hvis dødsboet ikke er fritaget for beskatning

efter § 6, jf. § 54, stk. 4, finder §§ 19-51 tilsvarende

anvendelse, jf. dog stk. 2-4.

- - -

§ 55

.- - -

7.

§ 55, stk. 4, og § 56, stk. 4,

ophæves.

Stk. 4.

Var afdøde gift ved dødsfaldet, finder

§ 50 ikke anvendelse ved beregningen af den efterlevende

ægtefælles indkomstskatter for dødsåret.

§ 56

.- - -

Stk. 4.

Var afdøde gift ved dødsfaldet, finder

§ 50 ikke anvendelse ved beregningen af den efterlevende

ægtefælles indkomstskatter for dødsåret.

§ 63

.- - -

8.

§ 63, stk. 2 og 3, affattes således:

Stk. 2.

Den beregnede indkomstskat vedrørende

afdødes mellemperiode og den beregnede indkomstskat for den

efterlevende ægtefælle nedsættes hver med

skatteværdien af et personfradrag.

Stk. 3.

Uudnyttede personfradrag efter

stk. 2 kan overføres til den anden ægtefælles

skatteansættelse.

- - -

»Stk. 2.

Personskattelovens § 14 om omregning til

helårsindkomst m.v. finder anvendelse ved beregningen af indkomstskat

vedrørende afdødes indkomst. Afdødes kapitalindkomst i

mellemperioden indgår dog i helårsindkomsten uden omregning. Har

den ene ægtefælle negativ kapitalindkomst, modregnes dette

beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst ved

opgørelsen af beregningsgrundlagene efter personskattelovens

§§ 6, 6 a og 7.

Stk. 3.

Skatteværdien af uudnyttet personfradrag hos en

af ægtefællerne kan benyttes til nedsættelse af den anden

ægtefælles skatter.«

9.

I § 63 indsættes efter stk. 4 som

nyt stykke:

»Stk. 5.

Uudnyttede fradrag som nævnt i stk. 3 og 4

vedrørende afdøde beregnes som en forholdsmæssig del af

afdødes uudnyttede fradrag ved beregningen af helårsskatten.

Beregningen sker efter forholdet mellem perioden fra begyndelsen af

kalenderåret til og med udgangen af den måned, hvori

dødsfaldet er sket, og hele kalenderåret. Hvis afdøde

anvendte et forskudt indkomstår, der udløb efter udgangen af det

kalenderår, det trådte i stedet for (fremadforskudt

indkomstår), og dødsfaldet finder sted den 1. januar eller

senere i det forskudte indkomstår, svarer de uudnyttede fradrag som

nævnt i stk. 3 og 4 til afdødes uudnyttede fradrag ved

beregningen af helårsskatten for det kalenderår, som det

forskudte indkomstår, træder i stedet for.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

§ 63.

- - -

Stk. 6.

Stk. 3-5 finder ikke anvendelse, hvis

ægtefællerne ikke var samlevende ved dødsfaldet, eller

hvis den efterlevende ægtefælle er samlevende med en ny

ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

10.

I § 63, stk. 6, der bliver stk. 7,

ændres »Stk. 3-5« til: »Stk. 2, 3. pkt., og

stk. 3-6«.

§ 72.

- - -

Stk. 4.

I dødsboskatten gives et bofradrag med et

grundbeløb på 42.850 kr. Der gives ikke fradrag som nævnt

i § 30, stk. 2 og 3.

11.

I § 72, stk. 4, 1. pkt., ændres »42.850

kr.« til: »34.050 kr.«.

§ 79.

I dødsåret og efterfølgende

indkomstår er den efterlevende ægtefælle

indkomstskattepligtig efter skattelovgivningens almindelige regler for

personer, jf. dog stk. 2.

12.

I § 79, stk. 1, udgår: », jf. dog

stk. 2«.

- - -

§ 79.

- - -

13.

§ 79, stk. 2, ophæves.

Stk. 2.

Ved beregning af den efterlevende

ægtefælles indkomstskat for dødsåret finder

§ 50, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog

kun, hvis den efterlevende ægtefælle var samlevende med

afdøde ved dødsfaldet og ikke er samlevende med en ny

ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

Lignende dokumenter