Spring til indhold

Retsinformation

Beskatning af fortjeneste ved modtagelse af erstatning for nedbrændt bygning mv.

AFG nr 9526 af 20/02/2007AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet10. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Beskatning af fortjeneste ved modtagelse af

erstatning for nedbrændt bygning mv.

Spørgsmål

Vil spørger blive

skattepligtig af avancen, hvis han beholder erstatningssummen for nedbrændt

bygning på ejendommen A?

Vil spørger blive

skattepligtig af avancen, hvis han sælger ejendommen A?

Såfremt spørgsmål 2

besvares bekræftende, vil spørger da blive skattepligtig af avancen, hvis

han sælger ejendommen A, og samtidig giver køber transport i

erstatningssummen anført i spørgsmål 1?

Svar

Ja, se dog indstilling og

begrundelse.

Ja, se indstilling og

begrundelse.

Ja, se indstilling og

begrundelse.

Beskrivelse af

de faktiske forhold

Spørger har

siden 1991 været eneejer af skovejendommen A.

Ejendommen, der

er beliggende i landzone, har et areal på y m2.

Ejendommen er

bebygget med et fritliggende enfamilieshus med et grundareal på x

m2.

Beboelsen udgør X m2. Huset er den eneste bygning på ejendommen.

Der er lyst

Læs alt

fredskovspligt på hele ejendommen. Ejendommen kan af denne årsag ikke

udstykkes,

hvilket fremgår af skovlovens regler.

Ejendommen var

ved vurderingen pr. 1. oktober 2004 og ved årsreguleringen pr. 1. oktober

2005

ansat til z kr.

Der er ikke

foretaget ejerboligfordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 7, idet ejeren

udelukkende har anvendt ejendommens bolig som sommerbolig.

Spørger og hans

broder købte i 1983 ejendommen i lige sameje. Broderen solgte i 1991 sin

andel

af ejendommen til spørger, der herefter var eneejer.

Spørger har

siden erhvervelsen i 1983 og indtil nu anvendt ejendommen alene som

fritidsbolig.

Spørger har i

hele perioden haft fast bopæl i K-by.

Efter salget til

spørger i 1991 fortsatte broderen sin delvise benyttelse af ejendommen i

perioden

1. juni 1994 til 31. december 2000. Broderen har i en periode på over 2 år

haft

folkeregisteradresse på ejendommen. Det er oplyst, at broderen i perioden

alene

har haft delvis rådighed over ejendommen, idet han lejede et værelse, der

kunne

aflåses. Den månedlige leje var 1.000 kr. Der foreligger kun mundtlig aftale

om

lejeforholdet.

Spørger

fortsatte sin brug af ejendommen som fritidsbolig i ovennævnte periode, hvor

broderen benyttede ejendommen.

Herudover har

broderens virksomhed i perioden 1. juli 1995 til 31. december 2000 haft

periodisk

hjemsted på ejendommen. Spørger modtog lejeindtægt på 500 kr. månedligt

herfor.

Det er oplyst, at virksomheden alene lejede en delt kontorplads i ejendommens

opholdsstue/kontor.

Spørger har

oplyst, at der i den periode, hvor han ejede ejendommen sammen med sin

broder,

har været foretaget oprydning på ejendommen og salg af træ i forbindelse

hermed. Nettoindkomsten for dette var samlet s kr. over en tre års periode. I

den periode, hvor spørger har været eneejer af ejendommen, har han solgt

nogle

væltede egestammer til kommunen, som efter fradrag af udgiften gav et

overskud

på p kr. Beløbene er efter det oplyste selvangivet.

I 2005 brændte

ejendommens bygning. I forbindelse med branden blev bygningens sydlige mur

revet ned. Bygningens øvrige mure består stadigvæk, ligesom bygningens

fundament består.

Spørgers

forsikringsselskab har i forbindelse med branden tilbudt spørger en kontant

erstatningssum. Hvis spørger accepterer den tilbudte forsikringssum, vil

spørger have en fortjeneste, idet erstatningsbeløbet for branden overstiger

anskaffelsessummen for bygningen, uanset hvordan anskaffelsessummen fordeles

på

grund og bygninger.

Som følge heraf ønsker spørger oplysning om de skattemæssige konsekvenser

af udbetaling af forsikringssummen:

Spørger påtænker

at acceptere forsikringsselskabets tilbud om en kontant erstatning og

herefter

beholde grunden uden at genopbygge hovedbygningen. Dette skyldes at

erstatningssummen ikke er tilstrækkelig til at genopbygge bygningen.

Der ønskes et

bindende svar, da det ønskes klarlagt, hvorvidt den påtænkte disposition

falder

ind under ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, og § 10, hvorefter

erstatningssummen for sommerhusejendomme, som ejeren eller dennes husstand

har

benyttet til privat formål, ikke beskattes.

Spørger påtænker

endvidere at sælge ejendommen uden at genopbygge den beskadigede bygning.

Dette

skyldes, at erstatningssummen ikke er tilstrækkelig til at genopbygge

bygningen.

Der ønskes et bindende svar, da det ønskes klarlagt, hvorvidt den påtænkte

disposition falder ind under ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, som

salg

af en grund med en bygning.

Spørgers

eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ad spørgsmål 1

Spørger har ved

sin delvise og efterfølgende fuldstændige erhvervelse af ejendommen alene

haft

til hensigt at anvende ejendommen som fritidsbolig for sig selv og sin

husstand. Spørger og dennes husstand har faktisk anvendt ejendommen som

fritidsbolig i forbindelse med ferie m.m. i hele perioden fra den delvise

erhvervelse og indtil dags dato. Den efterfølgende brug af ejendommen er

overensstemmende hermed.

Det forhold, at

ejendommen har været udlejet i en kortere periode, ændrer ikke herpå, idet

udlejningen ikke er sket på en sådan vis, at ejendommen er blevet

udlejningsejendom i den periode, hvor udlejning skete eller i de mange

efterfølgende år, hvor ejendommen alene har været brugt privat.

Ejendommen har

status som helårsbolig uden bopælspligt, hvorfor spørgers anvendelse af

ejendommen

som fritidsbolig er lovlig. Ejendommen er herefter i relation til

ejendomsavancebeskatningslovens § 8 at karakterisere som fritidsejendom, jf.

ejendomsavancebeskatningens § 8, stk. 2.

Der er

fredskovspligt på hele ejendommen, hvorfor denne ikke kan udstykkes, jf.

skovlovens § 12. Ejendommen er således omfattet af

ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, jf. § 8, stk. 1, nr. 2.

Ejendommen er

således købt og anvendt som fritidsbolig og kan lovligt anvendes som sådan og

er i relation til ejendomsavancebeskatningslovens bestemmelser at henføre til

ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Fra den

juridiske litteratur kan der henvises til Jan Pedersen m.fl.,

Skatteretten 1

,

4. udgave, s. 476, særligt note 69. Da ejendommen ikke kan udstykkes, er den

omfattet af bestemmelsen, uanset grunden er større end

1.400 m2, jf. det ovenfor anførte. Herefter

er et salg af ejendommen skattefri, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8,

stk. 2.

Erstatningssummen

for ejendomme omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8 beskattes ikke,

jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 10. Der skal herefter gives det af

spørgeren ønskede svar.

Ad spørgsmål 2

Den beskadigede

bygning er ikke nedrevet og er af en sådan karakter, at det er en bygning. Et

senere salg er således et salg af en grund med en bygning på. Salgssummen for

ejendommen er derfor omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8 og

beskattes ikke. Der skal herefter gives det af spørgeren ønskede svar.

Ad spørgsmål 3

Såfremt

spørgsmål 2 besvares bekræftende må et salg af ejendommen, inklusive den

tilbudte forsikringssum, i enhver henseende betragtes som et salg af

ejendommen

med bygningen genopført og må skattemæssigt anses for en overdragelse af en

grund med bygning på. Ejendommen er derfor omfattet af

ejendomsavancebeskatningslovens § 8 og beskattes ikke. Der skal herefter

gives

det af spørgeren ønskede svar.

Repræsentantens

bemærkninger til sagsfremstillingen

Repræsentanten

har ikke bemærkninger til de faktiske oplysninger i sagsfremstillingen.

Derimod er

repræsentanten ikke enig i indstillingen og begrundelsen.

Repræsentanten

bestrider, at ejendommen i dag er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens

§

8, stk. 1, som følge af at ejendommen har været periodisk anvendt til

helårsbolig af spørgers broder indtil den 31. december 2000.

Bedømmelsen af

en ejendoms karakter sker på afståelsestidspunktet. Det indebærer, at hvis en

beboelsesejendom

har været anvendt til beboelse, men på afståelsestidspunktet er anvendt til

erhverv, så er den ikke omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk.

1, og salget vil være skattepligtigt. Omvendt hvis en landbrugsejendom er

anskaffet som en landbrugsejendom, men udstykkes og herefter anvendes til

beboelse, så er den omfattet af § 8, stk. 1.

Skattefriheden

etableres ifølge repræsentanten således, hvis der på afståelsestidspunktet

har

været en brug som tillader skattefrihed. Hvis denne brug er ophørt, så kræver

det, at ejendommen ikke herefter har skiftet karakter.

En ejendom med

helårsstatus kan efter administrativ praksis anerkendes beskattet som en

fritidsbolig i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, hvis

ejendommen er købt med denne hensigt og anvendt som sådan.

For så vidt

angår kravet om hensigt, så skal denne foreligge på erhvervelsestidspunktet

jf.

TfS 1998 122 - den administrative praksis stiller her snævrere krav, end den

der følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, der fokuserer på, den brug

der foreligger på salgstidspunktet.

Det er

repræsentantens opfattelse, at det overfor anførte krav om anvendelse i den

administrative praksis, for at en helårsbeboelse anses for en fritidsbolig,

skal forstås i overensstemmelse med ovennævnte generelle krav. Det fastslås

her

blot, at de administrative krav i ejendomsavancebeskatningslovens § 8 tillige

skal være opfyldt. Det vil sige, at hvis en ejendom er købt og brugt som

sommerhusejendom og herefter anvendt til helårsbeboelse på salgstidspunktet,

så

er bestemmelsen ikke opfyldt. Omvendt gælder, at hvis ejendommen herefter på

ny

anvendes til sommerhus på salgstidspunktet, så er der skattefrihed. Det er

den

logiske konsekvens af, at formålet med erhvervelsen ikke ændres.

Spørgeren har

erhvervet ejendommen som fritidsbolig, og har herefter brugt ejendommen som

sådan

i en periode, og spørgeren har anvendt ejendommen som fritidsbolig i perioden

efter den 31. december 2000. Det indebærer, at selv hvis det lægges til

grund,

at den skattemæssige status har ændret sig til helårsbolig, i den periode da

spørgers broder var folkeregistertilmeldt på adressen, så foreligger der i

dag

et salg af et fritidshus i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8,

stk. 2

Såfremt der ikke

gives medhold i dette synspunkt, og det således er af betydning, om

ejendommen

har ændret status i den periode, hvor spørgers broder var

folkeregistertilmeldt

på adressen, så gøres det gældende, at der ikke foreligger en sådan ændret

brug.

Spørger har i

hele ejerperioden - og dermed også den periode hvor spørgers broder beboede

ejendommen

- konstant brugt ejendommen som fritidsbolig. Det bemærkes, at broderen ikke

benyttede ejendommen synderligt, og at Kommune B på et tidspunkt meddelte, at

broderens folkeregisteradresse skulle flyttes tilbage til Kommune B, da

broderen var der det meste af tiden. Der er derfor ikke af spørger sket en

ændret brug af ejendommen.

SKATs indstilling og begrundelse

Efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 1 medregnes fortjeneste ved afståelse af

fast

ejendom, der ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges næring med fast

ejendom, ved indkomstopgørelsen efter reglerne i

ejendomsavancebeskatningsloven.

Efter lovens § 2

sidestilles modtagelse af erstatnings- og forsikringssummer som udgangspunkt

med salgssummer, og fortjenesten beskattes efter lovens almindelige regler.

Det betyder

derfor også, at modtagelse af en erstatning ved beskadigelse af en ejendom f.

eks. ved brand sidestilles med et delsalg af ejendommen.

Fortjenesten ved

modtagelsen af en erstatningssum kan dog, når betingelserne herfor er

opfyldt,

være skattefri enten efter parcelhusreglen mv. i § 8 i

ejendomsavancebeskatningsloven eller efter reglerne om genanbringelse af

erstatnings- og forsikringssummer, der ikke er skattefri efter § 8, i lovens

§

10.

Skattefrihed ved

modtagelse af en erstatning for skade på en ejendom efter parcelhusreglen mv.

i

§ 8 i ejendomsavancebeskatningsloven forudsætter, at ejendommen har en sådan

karakter, at den kan være omfattet af bestemmelsen.

Herudover

forudsætter skattefritagelse, at ejeren eller dennes husstand opfylder nogle

boligkrav/krav om sommerhusbenyttelse.

Derimod er

vurderingen af ejendommen uden selvstændig betydning for afgørelsen af, om

ejendommen

kan være omfattet af § 8 i ejendomsavancebeskatningsloven.

SKAT skal

henvise til Vestre Landsrets dom af 30. september 1980, offentliggjort som

SKDM1981,367D, jf. Ligningsvejledningen 2007-1, afsnit

E.J.1.4

.

I denne dom ansås en ejendom, der bestod af et fritidshus, der var opført i

en

ikke-erhvervsmæssig drevet fredskovsplantage på ca.

16 ha, for omfattet af fritagelsesbestemmelsen

i den dagældende §

2 A

i lov om særlig

indkomstskat.

Under henvisning

til denne dom finder SKAT, at spørgers ejendom som udgangspunkt kan

sidestilles

med et parcelhus/sommerejendom, der kan være omfattet af § 8 i

ejendomsavancebeskatningsloven.

Det forhold, at

spørger ved enkelte lejligheder har solgt træer i forbindelse med oprydning

på

grunden, betyder efter SKATs opfattelse ikke, at ejendommen har været drevet

erhvervsmæssigt.

Samlet er det

derfor SKATs opfattelse, at ejendommen kan være omfattet af § 8 i

ejendomsavancebeskatningsloven.

Ad § 8 i ejendomsavancebeskatningsloven

Efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, skal fortjeneste ved afståelse

af

et enfamilieshus ikke medregnes, hvis huset har tjent til bolig for ejeren

eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har

ejet

ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås

skattefrit. Det er dog efter stk. 1, nr. 1, en betingelse for skattefrihed,

at

ejendommens samlede grundareal er mindre end

1.400 m2, eller at der som nævnt i stk.

1, nr. 2, ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan

udstykkes grund til selvstændig bebyggelse.

Reglerne i § 8,

stk. 1, gælder tilsvarende for sommerhusejendomme og lign., som ejeren eller

dennes

husstand har benyttet til privat formål i en del af eller hele den periode,

hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne

for at kunne afstås skattefrit.

SKAT tager

udgangspunkt i, at en bolig på en ejendom, der er vurderet som en skov- og

plantageejendom, har status af en helårsbolig. Dette svarer også til spørgers

opfattelse.

SKAT finder

imidlertid også, at der i relation til anvendelse af

skattefritagelsesbestemmelserne i § 8 er tale om en ejendom, der er anvendt

til

helårsbeboelse.

SKAT skal herved

henvise til, at spørgers broder har været tilmeldt folkeregisteret på

adressen

i perioden 22. juli 1995 til 1. september 1997. Herudover har broderens

virksomhed haft periodisk hjemsted på adressen i perioden 1. juli 1995 til

31.

december 2000.

Da der er tale

om en helårsbolig finder reglen i § 8, stk. 1, i givet fald anvendelse.

Det foreligger

imidlertid oplyst, at spørger i sin ejertid ikke har anvendt ejendommen til

helårsbolig

men kun som sommerbolig.

Da spørger ikke

opfylder boligkravet i § 8, stk. 1, er fortjenesten ved salget ikke

skattefrit.

Som følge heraf

vil fortjeneste ved salg af en del af ejendommen (dvs. erstatningen) heller

ikke være skattefri efter denne bestemmelse.

Sommerhusreglen

i § 8, stk. 2, finder ikke anvendelse i sagen, da der som nævnt er tale om

delafståelse

af en helårsbolig.

Ad § 10 i

ejendomsavancebeskatningsloven.

Hvis der i

forbindelse med en indtruffen en skade på en ejendom, der ikke er omfattet af

de særlige regler om skattefritagelse for parcelhuse m.v. i § 8 i

ejendomsavancebeskatningsloven, udbetales en erstatnings- eller

forsikringssum,

kan beskatningen af det modtagne beløb i visse situationer udskydes efter

reglerne i lovens § 10. Det er bl.a. en forudsætning herfor, at der foretages

en genopførelse af den skadelidte ejendom.

Det er endvidere

som udgangspunkt en forudsætning, at de genopførte bygninger mv. findes på

den

samme ejendom som de skaderamte bygninger. Under visse betingelser kan der

ske

genopførelse på en anden ejendom, jf. nærmere § 10 i

ejendomsavancebeskatningsloven.

Herudover er det

en betingelse, at genopførelsen sker enten i det indkomstår, hvori skaden

indtræffer, eller i det nærmest følgende indkomstår, dog således, at fristen

for genopførelse tidligst udløber med det indkomstår, som følger nærmest

efter

det, hvori erstatningssummen er fastsat endeligt.

Når særlige

omstændigheder taler derfor, kan de angivne frister for genanbringelse

forlænges efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

Ad spørgsmål 1

Fortjenesten ved

modtagelsen af erstatningen vil efter SKATs opfattelse skulle medregnes til

indkomstopgørelsen

efter § 1 i ejendomsavancebeskatningsloven, hvis betingelserne for

genanbringelse

efter § 10 i ejendomsavancebeskatningsloven ikke er opfyldt. Som nævnt

ovenfor

er betingelserne for skattefritagelse efter § 8 ikke opfyldt.

Det indstilles,

at spørgsmålet besvares med et ja, idet det er forudsat, at spørger ikke

genopfører

den nedbrændte bygning.

Ad spørgsmål 2

Ved besvarelsen

af spørgsmålet er forudsat, at der er tale om salg af den nedbrændte ejendom.

Fortjenesten vil

efter SKATs opfattelse skulle medregnes til indkomstopgørelsen efter § 1 i

ejendomsavancebeskatningsloven.

Som nævnt ovenfor er betingelserne for skattefritagelse efter § 8 ikke

opfyldt.

Det indstilles,

at spørgsmålet besvares med et ja.

Ad spørgsmål 3

I den omtalte

situation foreligger der efter SKATs opfattelse to delafståelser: 1) en

afståelse af den nedbrændte ejendom og 2) en afståelse ved modtagelse af

erstatningssummen,

og begge afståelser er skattepligtige. Det gør ingen forskel, om

erstatningssummen hæves af ejeren eller transporteres til en køber.

Det indstilles,

at spørgsmålet besvares med et ja.

Repræsentantens

bemærkninger til sagsfremstillingen giver ikke SKAT anledning til at ændre

indstillingen.

SKAT finder fortsat, at det forhold, at broderen har været tilmeldt

folkeregisteret på adressen i en periode på over 2 år, og at broderens

virksomhed også har været periodevis hjemmehørende på adressen gennem 5½ år

betyder, at ejendommen har ændret karakter fra en fritidsejendom til en

helårsbolig ved anvendelse af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet er

enig i SKATs indstillinger og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er

bindende for skattemyndighederne i 5 år.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter