Bekendtgørelse af lov om skove
Gældende udgave: LBK nr 690 af 26/05/2023
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 460 afgørelser
Klagenævn (Nævnenes Hus) 435, Landsskatteretten 11, Retsinformation 7, Domsdatabasen 4, Vejdirektoratet 3
- § 64 267
- § 11 194
- § 1 180
- § 38 177
- § 6 91
- § 17 70
- § 8 65
- § 60 60
- § 10 46
- § 51 38
- § 12 37
- § 3 30
- § 62 29
- § 25 27
- § 19 26
De nyeste afgørelser
- Stadfæstelse af afslag på dispensation i sag om arealoverførsel af fredskovspligtigt areal i Skive Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. oktober 2026
- Afvisning af klage over tilladelse til ophævelse af fredskovspligt Klagenævn (Nævnenes Hus) · 13. oktober 2026
- Ophævelse og hjemvisning af afgørelse i sag om dispensation til salgs- og cafévogn, serveringsområde samt affalds- og genbrugsplads inden for fredskov i Hillerød Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. oktober 2026
- Stadfæstelse af afslag i genoptaget sag om ophævelse af fredskovspligt og lovliggørende dispensation til orangeri, pavilloner og toiletvogn, og ophævelse og hjemvisning af påbud om retablering af fredskovspligtigt areal i Aarhus Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. oktober 2026
- Afvisning over afslag på dispensation til udstykning af to sommerhuse på lejet grund inden for fredskov i Middelfart Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. oktober 2026
- Ikke medhold i klage over Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelser om aktindsigt i oplysninger vedrørende forhold om spildevand inden for fredskov Klagenævn (Nævnenes Hus) · 23. september 2026
- Stadfæstelse af dispensation i sag om opstilling af sendemast inden for fredskov i Norddjurs Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 18. september 2026
- Ophævelse af dispensation i sag om opsætning af mobil sauna og telt til omklædning inden for fredskov i Gladsaxe Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 25. august 2026
- Beskatning af tilskud til skovrejsning, moms Retsinformation · 25. juli 2026
- Stadfæstelse af påbud om særlig drift af fredskovspligtige arealer i Natura 2000-område i Rebild og Mariagerfjord Kommuner Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. juli 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse
af lov om skove
1)
Hermed bekendtgøres lov nr. 453 af 9. juni 2004 om skove
med de ændringer, der følger af § 22 i lov nr. 430 af 6. juni 2005,
§ 16 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 9 i lov nr. 564 af 24. juni
2005, § 14 i lov nr. 1571 af 20. december 2006, § 25 i lov nr. 523 af 6.
juni 2007 og § 42 i lov nr. 533 af 6. juni 2007.
Kapitel 1
Formål
§ 1.
Loven
har til formål at bevare og værne landets skove og hertil forøge skovarealet.
Stk. 2.
Loven har
også til formål at fremme bæredygtig drift af landets skove. Bæredygtig drift
betyder
inddragelse af såvel økonomiske som økologiske og sociale værdier.
Stk. 3.
Bæredygtig
drift indebærer, at det ved driften af det enkelte fredskovspligtige areal og
ved lovens administration ud fra en helhedsbetragtning tilstræbes at
1)
fremme opbygningen af
robuste skove,
2)
sikre skovens
produktion,
3)
bevare og øge
Læs alt
skovenes biologiske mangfoldighed og
4)
sikre, at hensynet
til landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv
kan tilgodeses.
Stk. 4.
Ved lovens
administration skal det tilstræbes at styrke rådgivning og information om
bæredygtig
skovdrift.
§ 2.
I
offentligt ejede skove skal der lægges særlig vægt på de hensyn, der er nævnt
i
§ 1, stk. 3, nr. 3 og 4.
Stk. 2.
I statsejede
skove under Miljøministeriets ressort skal der desuden lægges særlig vægt på
at
fremme udviklings- og forsøgsvirksomhed.
Kapitel 2
Fredskovspligtens udstrækning
§ 3.
Fredskovspligtige
arealer er:
1)
Arealer, som
miljøministeren har besluttet skal være fredskovspligtige.
2)
Arealer, der i
matriklen eller tingbogen er noteret som majoratsskov.
3)
Arealer med skov, der
ejes eller erhverves af stat, kommuner eller folkekirke, arealer, der ejes af
disse, og hvor skov etableres eller indfinder sig, samt tilhørende arealer
uden
træbevoksning.
Stk. 2.
Miljøministeren
beslutter, om et areal er omfattet af stk. 1, nr. 3.
Stk. 3.
Skov, der i
forbindelse med en jordfordeling eller ekspropriation af afskårne arealer
midlertidigt
tilhører stat, kommuner eller folkekirke, og som ved erhvervelsen ikke er
fredskovspligtig, er ikke omfattet af stk. 1, nr. 3.
Stk. 4.
Når et
areal med skov, der ikke er fredskovspligtig, erhverves af stat, kommuner
eller
folkekirke, eller når skov etableres eller indfinder sig på et areal, der
ejes
af disse, efter at arealet i en endeligt vedtaget lokalplan er udlagt til
andre
formål end skov, bliver arealet først fredskovspligtigt efter stk. 1,
nr.
3, hvis det ikke er taget i brug til det fastsatte formål 20 år efter
lokalplanens vedtagelse.
Stk. 5.
Når et
areal med skov, der ikke er fredskovspligtig, erhverves af stat, kommuner
eller
folkekirke, eller når skov etableres eller indfinder sig på et areal, der
ejes
af disse, efter at arealet er blevet eksproprieret til andre formål end skov,
bliver det først fredskovspligtigt efter stk. 1, nr. 3, hvis det ikke er
taget i brug til det fastsatte formål 20 år efter, at ekspropriationen er
gennemført,
Stk. 6.
Stat,
kommuner og folkekirke meddeler miljøministeren, når skov er erhvervet eller
er
etableret eller har indfundet sig på arealer, de ejer.
§ 4.
Miljøministeren
kan efter ansøgning beslutte, at et areal, der er egnet til bæredygtig
skovdrift, bliver fredskovspligtigt.
§ 5.
Fredskovspligt
er bindende for ejere og indehavere af rettigheder over ejendommen, uanset
hvornår rettighederne er stiftet.
§ 6.
Når
særlige grunde taler for det, kan miljøministeren ophæve fredskovspligten på
et
areal, som ønskes anvendt til andet formål.
Stk. 2.
Ministeren
skal efter ansøgning fra en kommune ophæve fredskovspligten på et kommunalt
ejet skovareal uden vilkår om erstatningsskov, jf. § 39, stk. 1,
nr.
5, når følgende betingelser er til stede:
1)
Arealet skal i en
kommuneplan eller et pålæg om vejbyggelinjer være udlagt til andet formål end
skov.
2)
Kommuneplanen eller
pålægget om vejbyggelinjer skal være vedtaget, inden det pågældende areal
blev
fredskovspligtigt efter § 3, stk. 1, nr. 3.
3)
Arealet skal tages i
brug til det fastlagte formål inden 20 år efter, at arealet er blevet
fredskovspligtigt.
Stk. 3.
Er
betingelserne efter stk. 2 ikke opfyldt, behandles en ansøgning om
ophævelse af fredskovspligten efter stk. 1.
Majoratsskov
§ 7.
Et
areal, der i matriklen eller tingbogen er noteret som majoratsskov, skal
bevares under samme ejer.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan ophæve majoratsbåndet på et areal, hvorefter arealet noteres som
fredskovspligtigt
i matriklen. Ministeren kan samtidig beslutte, at sammenhængende arealer skal
udgøre en fast samlet ejendom i henhold til § 2, stk. 1, i lov om
udstykning og anden registrering i matriklen.
Kapitel 3
Anvendelse af fredskovspligtige arealer
§ 8.
For
det enkelte fredskovspligtige areal gælder:
1)
Arealet skal holdes
bevokset med træer, der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil
danne, sluttet skov af højstammede træer.
2)
Hugst bortset fra
tynding må ikke finde sted, før bevoksningen eller det enkelte træ har opnået
en alder eller dimension, hvor den er hugstmoden.
3)
Arealet skal senest
10 år efter afvikling af en hugstmoden bevoksning opfylde kravet i nr. 1.
4)
Dyrehold er forbudt.
Forbuddet gælder dog ikke på arealer, der lovligt kan holdes uden
træbevoksning,
jf. § 10.
§ 9.
Uanset
§ 8 kan det enkelte fredskovspligtige areal anvendes på følgende måde:
1)
Stævningsdrift og
skovgræsning må tilsammen omfatte op til 10 pct. af arealet. Hegning til
skovgræsning
må ikke forringe mulighederne for offentlig færdsel og ophold.
2)
Arealer med juletræer
og pyntegrønt i kort omdrift må udgøre op til 10 pct. af arealet.
3)
Anden særlig drift,
når det bestemmes i en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller lov om
bygningsfredning.
§ 10.
Uanset
§ 8, nr. 1, kan det enkelte fredskovspligtige areal holdes uden
træbevoksning i følgende tilfælde:
1)
Når det er nødvendigt
for skovdriften.
2)
Når det bestemmes i
en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller lov om bygningsfredning.
3)
Marker og klitter, så
længe anvendelsen ikke ændres.
4)
Åbne naturarealer kan
etableres på op til 10 pct. af arealet. Der kan etableres 10 pct. ud over de
arealer, der ved lovens ikrafttræden lovligt var uden træbevoksning.
§ 11.
På
fredskovspligtige arealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg,
gennemføres terrænændringer eller anbringes affald.
Stk. 2.
Stk. 1
gælder dog ikke for
1)
byggeri, arbejdsskure
på op til
10 m2,
anlæg eller terrænændringer, som er nødvendige for skovdriften, og
2)
spejderhytter,
skovbørnehaver og lignende byggeri, der særligt tilgodeser børns og unges
friluftsliv.
Stk. 3.
Miljøministeren
skal godkende udseende og beliggenhed af arbejdsskure nævnt i stk. 2,
nr.
1.
Stk. 4.
Ministeren
skal fastsætte regler om opførelse af byggeri nævnt i stk. 2, nr. 2,
herunder om, at beliggenheden skal godkendes.
§ 12.
Sammenhængende
fredskovspligtige arealer må ikke udstykkes eller formindskes ved
arealoverførsel.
§ 13.
Miljøministeren
kan beslutte eller fastsætte regler om, at der i de første 10 år efter et
ejerskifte
af fredskov regnet fra overtagelsesdagen kun må foretages erhvervsmæssig
hugst
i skoven på nærmere angivne vilkår. Reglerne kan begrænses til kun at gælde
for
særlige områder.
Stk. 2.
For
fredskov, der ejes af et aktieselskab, et anpartsselskab, et andelsselskab
eller lignende, kan ministeren beslutte eller fastsætte regler om, at der i
en
periode på indtil 10 år kun på nærmere angivne vilkår må foretages
erhvervsmæssig
hugst.
Kapitel 4
Beskyttelse af naturtyper og levesteder for
arter m.v.
§ 14.
Miljøministeren
skal udarbejde en Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede,
fredskovspligtige
arealer i de internationale naturbeskyttelsesområder.
Stk. 2.
Natura
2000-skovplanen omfatter endvidere de arealer, der er nævnt i § 28, når
de
indeholder naturtyper eller arter, der er omfattet af de direktiver, der er
nævnt i § 15, stk. 2.
Stk. 3.
Statslige
myndigheder og kommunalbestyrelser er bundet af en vedtaget Natura
2000-skovplan
ved udøvelse af beføjelser efter lovgivningen.
§ 15.
Som
grundlag for planen efter § 14 skal miljøministeren foretage en
kortlægning af beliggenhed og bevaringsstatus for de naturtyper og levesteder
for arter, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 2.
I planen skal
ministeren fastsætte de målsætninger, som er nødvendige for at sikre eller
genoprette en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der er
optaget på bilag I og II til EF-habitatdirektivet og bilag I til
EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, samt de foranstaltninger, der er nødvendige
for
at opfylde målsætningerne.
§ 16.
Miljøministeren
skal fastsætte nærmere regler om proceduren for tilvejebringelse af de
planer,
der er nævnt i § 14, om planernes indhold samt om klage til
Naturklagenævnet.
Stk. 2.
Planen
revideres hvert 12. år.
Stk. 3.
Ministeren
skal ændre en plan, der er udarbejdet efter § 14, hvis det viser sig
nødvendigt for at opfylde forpligtelserne efter EF-habitatdirektivet.
Stk. 4.
Ministeren
kan fastsætte regler om, at en plan efter § 14 sammen med tilsvarende
planer tilvejebragt efter anden lovgivning og driftsplaner for offentligt
ejede
arealer eller lignende kan indgå i en sammenfattende Natura 2000-plan for et
internationalt naturbeskyttelsesområde med henblik på at opfylde
bevaringsmålsætningen
for beskyttelsesområdet.
§ 17.
På
arealer, der er omfattet af § 14, stk. 1, skal der inden
iværksættelse af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 1 til loven, gives
skriftlig meddelelse herom til miljøministeren med henblik på en vurdering af
virkningen på området under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger.
Stk. 2.
En
aktivitet, der er omfattet af forbuddene i § 28 eller i
naturbeskyttelseslovens § 3, § 8, § 15 eller § 18, er
ikke
omfattet af stk. 1. Det samme gælder aktiviteter, som i øvrigt kræver
tilladelse efter naturbeskyttelses-, miljø- eller planlovgivningen, eller
hvis
konsekvenser efter denne lovgivning er vurderet eller skal vurderes forud for
iværksættelsen.
Stk. 3.
Aktiviteten
kan iværksættes, hvis ministeren ikke senest 4 uger efter modtagelsen af
meddelelsen
har truffet afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering af
aktiviteten.
Denne afgørelse gælder højst i 6 måneder, men kan i særlige tilfælde
forlænges.
Ved rettidig klage over en afgørelse efter 1. pkt. regnes fristen i 2. pkt.
fra
det tidspunkt, hvor Naturklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen.
Stk. 4.
Hvis
aktiviteten ikke er iværksat senest 3 år efter meddelelsen, skal der gives ny
meddelelse efter stk. 1, hvis den ønskes iværksat.
Stk. 5.
Ministeren
kan fastsætte nærmere regler om vurdering af meddelelser efter stk. 1.
§ 18.
Miljøministeren
kan indgå aftale med ejeren eller brugeren af en ejendom i et internationalt
naturbeskyttelsesområde om driften eller andre foranstaltninger med henblik
på
at realisere Natura 2000-skovplanens bevaringsmålsætninger.
Stk. 2.
En aftale
efter stk. 1 kan ændres, hvis parterne er enige herom, og hvis ændringen
ikke strider mod planens bevaringsmålsætninger.
Stk. 3.
En aftale
efter stk. 1 kan omfatte andre arealer, hvis drift kan bidrage til
planens
opfyldelse.
§ 19.
Miljøministeren
skal pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale
naturbeskyttelsesområder
den drift eller de andre foranstaltninger, der er nødvendige for at realisere
Natura 2000-skovplanen, hvis der ikke kan indgås aftale efter § 18 på
rimelige vilkår eller en allerede indgået aftale ikke overholdes.
§ 20.
Miljøministeren
skal i særlige tilfælde pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for
internationale
naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre foranstaltninger, som af
hensyn til Natura 2000-skovplanens bevaringsmålsætninger er nødvendige for at
undgå varig forringelse af naturtyper eller levesteder for arter eller
betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for, hvis risikoen
herfor ikke kan afværges med foranstaltninger på grundlag af planen.
Stk. 2.
En
afgørelse efter stk. 1 gælder, indtil den afløses af en aftale efter
§ 18 eller en afgørelse efter § 19, dog højst i 6 måneder. Fristen
kan i særlige tilfælde forlænges.
§ 21.
Indtil
der foreligger en Natura 2000-skovplan, skal miljøministeren pålægge ejeren
af
en ejendom i eller uden for de internationale naturbeskyttelsesområder den
drift eller de andre foranstaltninger, der er nødvendige for at undgå
forringelse af naturtyper eller levesteder for arter eller betydelig
forstyrrelse af arter, som området er udpeget for, hvis det ikke kan afvente
vedtagelse af Natura 2000-skovplanen, og hvis en sådan forringelse eller
forstyrrelse ikke kan afværges gennem aftaler eller på anden måde.
Stk. 2.
En
afgørelse efter stk. 1 gælder, indtil den afløses af en aftale efter
§ 18 eller en afgørelse efter § 19, dog højst i 1 år efter Natura
2000-skovplanens vedtagelse.
§ 22.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om pleje af arealer, for hvilke der er truffet afgørelse
efter
§ 19, § 20 eller § 21.
§ 23.
Miljøministeren
kan ekspropriere ejendom, når det er af væsentlig betydning at råde over
ejendommen for at realisere Natura 2000-skovplanen.
Stk. 2.
Ved
gennemførelse af ekspropriation finder reglerne i naturbeskyttelseslovens
§ 39, stk. 1, 2 og 4, § 43, § 44, stk. 1, 3 og 4,
§ 45, § 47 og § 49, stk. 2, tilsvarende anvendelse med de
fornødne modifikationer, idet miljøministeren træder i stedet for
fredningsnævnet.
§ 24.
For
tab, som afgørelser efter §§ 17 og 19-21 påfører en ejer eller indehaver
af rettigheder over ejendommen, ydes der erstatning.
Stk. 2.
Spørgsmålet
om eventuel erstatning som følge af en afgørelse efter § 20 afgøres i
forbindelse med, at der indgås aftale efter § 18 eller træffes endelig
afgørelse efter § 19.
Stk. 3.
Ved
afgørelser om erstatning finder reglerne i naturbeskyttelseslovens § 39,
stk. 1, 2 og 4, § 43, § 44, stk. 1, 3 og 4, § 45,
§ 47 og § 49, stk. 2, tilsvarende anvendelse med de fornødne
modifikationer, idet miljøministeren træder i stedet for fredningsnævnet.
§ 25.
Miljøministeren
kan registrere andre naturmæssigt særlig værdifulde skove end dem, der er
omfattet af kortlægningen efter § 15.
Stk. 2.
På grundlag
af registreringen efter stk. 1 eller kortlægningen efter § 15 kan
ministeren indgå aftaler med ejerne om at sikre en drift, der understøtter og
fremmer den biologiske mangfoldighed.
§ 26.
Bevaringsværdige
egekrat skal bevares som egekrat. Miljøministeren skal registrere
bevaringsværdige
egekrat og kan på grundlag heraf indgå aftaler med ejerne om at sikre deres
bevaring.
§ 27.
Ydre
skovbryn af løvtræer og buske på fredskovspligtige arealer skal bevares.
§ 28.
Sø
er,
moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske
overdrev,
der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens
§ 3, fordi de er mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, må ikke
dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres.
Stk. 2.
Forbuddet i
stk. 1 gælder også vandløb, som ikke er omfattet af
naturbeskyttelseslovens
§ 3, fordi de ikke er udpeget som beskyttede af miljøministeren efter
indstilling fra kommunalbestyrelsen. Forbuddet gælder dog ikke for sædvanlige
vedligeholdelsesarbejder i vandløb.
Kapitel 5
Tilskud og produktionsafgifter
§ 29.
Miljøministeren
kan give tilskud til:
1)
Fremme af bæredygtig
skovdrift i eksisterende skove.
2)
Tilplantning af
landbrugsarealer med skov, pleje af disse nykulturer og kompensation for tabt
indkomst under forudsætning af, at arealerne bliver fredskovspligtige efter
§ 4.
3)
Udvikling af
produkter fra skovbruget og træindustrien.
4)
Konsulentvirksomhed i
skovbruget.
5)
Oplysnings-,
vejlednings- og undersøgelsesvirksomhed vedrørende nr. 1-4, herunder til
rådgivning
af private skovejere i forbindelse med kortlægning og beskyttelse af
naturtyper
og levesteder for arter efter §§ 14-25.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte nærmere regler om administrationen af tilskudsmidlerne. Der kan
herunder fastsættes regler om ansøgningernes form og indhold, tidsfrister,
vilkår for tilskud, ændring og bortfald af afgivne tilsagn, regnskaber og
revision og om, at tilskud primært ydes til fredskovspligtige arealer. Der
kan
desuden fastsættes regler om, at tilskud til rådgivning nævnt i stk. 1,
nr. 5, i en periode kan ydes til en brancheorganisation.
Stk. 3.
Ministeren
kan give tilsagn om tilskud ud over finansåret. Tilskud kan efter ministerens
bestemmelse
udbetales forskudsvis eller a conto. Ministeren kan fastsætte regler om, at
udbetaling af tilskud efter denne lov skal ske til en konto i et
pengeinstitut.
§ 30.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om
1)
betaling af
produktionsafgifter på juletræer og pyntegrønt, som dyrkes her i landet,
2)
opkrævningen af de
afgifter, som er nævnt i nr. 1, herunder om betaling af renter og gebyrer,
når
indbetaling sker for sent, og om, at opkrævningen og administrationen heraf
henlægges til en brancheorganisation, og
3)
anvendelse af
midlerne til de formål, der fremgår af § 31, stk. 1, og den andel,
tilskuddet kan udgøre af de faktiske omkostninger.
§ 31.
Produktionsafgifterne
indgår i en fond (Produktionsafgiftsfonden). Fondens midler skal anvendes som
tilskud til foranstaltninger i forbindelse med afsætningsfremme, forskning og
forsøg, produktudvikling, information, rådgivning og uddannelse samt øvrige
foranstaltninger inden for juletræs- og pyntegrøntsektoren. Fondens midler
kan
også anvendes til dækning af omkostninger ved kontrol med midlernes korrekte
anvendelse.
Stk. 2.
En del af
den afgift, som indbetales til statskassen i medfør af lov om afgift på
bekæmpelsesmidler,
og som overføres til landbrugets promillefonde, kan indgå i fonden.
Stk. 3.
Miljøministeren
kan yde tilskud til fonden inden for de rammer, der er fastlagt i
finansloven.
§ 32.
Miljøministeren
skal udpege en bestyrelse for Produktionsafgiftsfonden efter indhentet
udtalelse
fra de repræsentative brancheorganisationer.
Stk. 2.
Bestyrelsen
har til opgave at fordele fondens midler og at påse, at forvaltningen af
midlerne sker i overensstemmelse med § 31, stk. 1, og regler
fastsat
i medfør af §§ 30 og 33 og lovgivningen i øvrigt.
Stk. 3.
Ministeren
kan meddele påbud til bestyrelsen om at berigtige forhold, der strider mod
§ 31, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af §§ 30 og 33.
Stk. 4.
Ministeren
kan afsætte et bestyrelsesmedlem, som har handlet i strid med bestemmelser
fastsat efter §§ 30 og 33.
Stk. 5.
Medlemmer
af bestyrelsen, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt
har tilføjet fonden skade, skal erstatte denne.
Stk. 6.
Bestemmelsen
i stk. 5 gælder også for revisorer. Er et revisionsselskab valgt til
revisor, er både selskabet og den revisor, som revisionen er overdraget til,
erstatningsansvarlige.
Stk. 7.
Beslutning
om at anlægge søgsmål mod bestyrelsesmedlemmer, revisionsselskaber eller
revisorer og om erstatningskravets størrelse træffes af bestyrelsen eller af
ministeren.
§ 33.
Miljøministeren
skal fastsætte regler for administration og revision af
Produktionsafgiftsfonden
og for udarbejdelse af fondens budgetter og regnskaber, herunder om, at
budgetter og regnskaber skal godkendes af ministeren.
Stk. 2.
Ministeren
skal desuden fastsætte regler for bestyrelsens arbejde, herunder om
1)
forretningsorden,
2)
at en
brancheorganisation kan være sekretariat for bestyrelsen,
3)
at bestyrelsen skal
udarbejde retningslinjer for ansøgning og ydelse af tilskud, herunder
retningslinjer
for tilskudsmodtagers regnskabsaflæggelse og revision,
4)
at bestyrelsen kan
træffe afgørelser om fordeling af fondens midler, og
5)
at de afgørelser,
bestyrelsen træffer, kan påklages til ministeren.
§ 34.
Hvis
der i fonden indgår midler, som er overført fra landbrugets
promilleafgiftsfonde, meddeler miljøministeren ved hvert finansårs udløb,
hvilke midler der er indgået i produktionsafgiftsfonden, og hvordan midlerne
er
anvendt, til et udvalg, der er nedsat af Folketinget.
Kapitel 6
Overvågning, faglig bistand m.v.
§ 35.
Miljøministeren
skal overvåge skovenes tilstand og skovbrugets udvikling i samarbejde med
andre
nationale og internationale myndigheder og institutioner.
Stk. 2.
Ministeren
skal drage omsorg for, at der løbende indsamles landsdækkende statistiske
data
og udarbejdes rapporter om de danske skoves tilstand og udvikling.
Stk. 3.
Ministeren
kan fastsætte nærmere regler for, hvorledes overvågning og indsamling af data
skal foregå.
§ 36.
Miljøministeren
skal yde faglig bistand til andre myndigheder i skovbrugsfaglige og andre
spørgsmål af betydning for lovens administration.
Stk. 2.
Ministeren
skal vejlede og informere andre myndigheder og private om skove og
skovbrugserhvervet.
Stk. 3.
Ministeren
kan iværksætte forskning og udvikling om skovbrugsfaglige spørgsmål af
betydning
for lovens administration.
Kapitel 7
Administration
Dispensation m.v.
§ 37.
Miljøministeren
kan justere grænserne for arealer, der er noteret som fredskovspligtige efter
den tidligere skovlovs § 7, jf. § 4, og efter § 41, jf.
§ 3, stk. 1, nr. 3.
§ 38.
Når
særlige grunde taler for det, kan miljøministeren dispensere fra
bestemmelserne
i § 8, § 9, nr. 1 og 2, § 10, nr. 4, § 11, stk. 1,
og
§§ 12 og 26-28.
§ 39.
Miljøministeren
kan fastsætte vilkår for afgørelser efter §§ 4 og 6, § 7,
stk. 2, og §§ 19-21, 29 og 38, herunder om
1)
tilplantningsplan og
tidsfrister i afgørelser efter § 4,
2)
at fredskovspligten
genindtræder, når den anvendelse, der har givet anledning til ophævelse af
fredskovspligten efter § 6, ophører,
3)
at tilskud efter
§ 29 kan gøres betinget af, at arealet bliver fredskovspligtigt efter
§ 4, eller at der indgås en aftale efter § 18 eller §§ 25 og
26,
4)
tidsbegrænsning i
afgørelser efter § 38, og
5)
at et andet areal
bliver fredskovspligtigt (erstatningsskov) i afgørelser efter § 6,
stk. 1, og § 38, jf. § 11, stk. 1.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte nærmere regler om erstatningsskov, herunder om
1)
erstatningsskovens
størrelse,
2)
sikkerhed for dens
etablering,
3)
at et areal, der
bliver fredskovspligtigt efter § 4, i en periode kan anvendes til at
opfylde fremtidige vilkår om erstatningsskov efter stk. 1, nr. 5, og
4)
at pligten til at
udlægge erstatningsskov kan opfyldes ved, at der betales for skovetablering
på
et areal omfattet af nr. 3 eller et offentligt eller privatejet areal, som
samtidig bliver fredskovspligtigt.
§ 40.
Vilkår
efter § 39, stk. 1, er bindende for ejere og indehavere af andre
rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår disse rettigheder er
stiftet. Miljøministeren kan lade vilkår af varig karakter tinglyse på
ejendommen for ejerens regning. Der er udpantningsret for det udlagte beløb.
Beløbet kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne
for
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2.
Aftaler,
der indgås efter §§ 18, 25 og 26 er bindende for ejere og indehavere af
andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår disse rettigheder
er
stiftet.
Stk. 3.
Ministeren
kan lade aftaler, der indgås efter §§ 18, 25 og 26, og afgørelser, der
træffes efter §§ 19-21, tinglyse på ejendommen.
§ 41.
Miljøministeren
skal drage omsorg for, at fredskovspligt og ændringer heraf registreres i
matriklen på de berørte ejendomme.
Stk. 2.
På grundlag
af oplysninger fra matrikelmyndigheden foretages notering i tingbogen på de
ejendomme, som helt eller delvis er omfattet af fredskovspligt efter
§ 3.
§ 42.
Medmindre
andet er bestemt i afgørelsen, bortfalder en afgørelse efter § 4,
§ 29, stk. 1, eller § 38 eller efter regler, der er udstedt
efter loven, hvis den ikke er udnyttet senest 3 år efter, at den er meddelt.
Andre administrative bestemmelser
§ 43.
Miljøministeren
kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter
forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve
de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren.
Stk. 2.
Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser,
som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister
bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.
§ 44.
Miljøministeren kan indhente oplysninger fra offentlige registre om
ejerskifte
af skov og fredskovspligtige arealer med henblik på at informere nye ejere om
lovens regler m.v. Det gælder også oplysninger i digital form.
§ 45.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om
1)
gebyrer til hel eller
delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administration af loven,
2)
muligheden for at
anvende digital kommunikation inden for lovens område og om de nærmere vilkår
herfor og
3)
de betingelser, der
skal være opfyldt, for at skovprodukter kan mærkes som lovligt, bæredygtigt
eller økologisk produceret.
Internationale forpligtelser
§ 46.
Regeringen
kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til
opfyldelse af lovens formål og til varetagelse af skovbrugsmæssige interesser
uden for landets grænser.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan fastsætte regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der
indgås i henhold til stk. 1.
Stk. 3.
Ministeren
kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De
Europæiske
Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.
Skovrådet
§ 47.
Miljøministeren
skal nedsætte et rådgivende udvalg (Skovrådet), som har til opgave
1)
at rådgive ministeren
i skovbrugsfaglige og andre spørgsmål vedrørende skove,
2)
at afgive udtalelser
til ministeren på eget initiativ om spørgsmål af betydning for skovene eller
lovens administration og
3)
at følge udviklingen
i skovene og lovens administration.
Stk. 2.
Formanden
udnævnes af ministeren. Rådet skal i øvrigt bestå af medlemmer, der udnævnes
af
ministeren efter indstilling fra myndigheder, foreninger og organisationer
med
interesse inden for lovens område.
Kapitel 8
Tilsyn, besigtigelse og påbud m.v.
§ 48.
Miljøministeren
fører tilsyn med,
1)
at loven og regler,
der er udstedt efter loven, overholdes,
2)
at vilkår, der er
fastsat i tilladelser, overholdes, og
3)
at påbud opfyldes.
§ 49.
Miljøministeren
har uden retskendelse mod legitimation adgang til private og offentlige
ejendommes arealer for at udøve sine beføjelser og opgaver efter denne lov
eller regler, der er udstedt i medfør af loven. Ministeren kan herunder
foretage undersøgelser af betydning for lovens formål. Ejeren eller brugeren
skal så vidt muligt have besked herom i forvejen.
Stk. 2.
Ministeren
har desuden adgang til bygninger, der helt eller delvis udnyttes
erhvervsmæssigt,
for at udøve tilsyn efter §§ 56-59 på ejendomme, hvortil der er ydet
tilskud.
Stk. 3.
Retten
efter stk. 1 gælder også for personer, som ministeren bemyndiger hertil.
Stk. 4.
Politiet
yder nødvendig bistand til at opnå adgang efter stk. 1 og 2.
§ 50.
Ejeren
eller brugeren af en ejendom, hvorpå der er skov eller fredskovspligtigt
areal,
og virksomheder, som får tilskud efter § 31, stk. 1, skal efter
anmodning
1)
give de oplysninger
om forholdene på ejendommen, der har betydning for lovens administration,
herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, og
2)
yde nødvendig vejledning
og hjælp ved tilsyn efter § 49. Også ansatte skal efter anmodning yde
vejledning og hjælp.
§ 51.
Miljøministeren
skal drage omsorg for, at et forhold, der er ulovligt efter loven eller
regler,
der er fastsat efter loven, lovliggøres. Det gælder dog ikke, hvis forholdet
er
af ganske underordnet betydning.
Stk. 2.
Ministeren
kan give påbud til ejeren eller brugeren om at lovliggøre et ulovligt
forhold.
Der kan sættes en frist for lovliggørelsen.
Stk. 3.
Hvis ejeren
eller brugeren overtræder reglerne i §§ 8-10, kan ministeren give påbud
om, hvordan arbejdet skal udføres. Det kan bl.a. anvises, hvilke træarter og
dyrkningsmetoder der skal anvendes. I påbuddet kan desuden fastsættes en
tidsfrist og en rækkefølge for arbejdets udførelse.
Stk. 4.
Ministeren
kan tinglyse et påbud for ejerens regning. Når påbuddet er opfyldt, skal
ministeren
aflyse det.
§ 52.
Hvis
ejeren eller brugeren ikke opfylder et påbud efter § 51, stk. 2
eller
3, kan den pågældende ved dom pålægges at lovliggøre det ulovlige forhold
inden
for en frist og under tvang af fortløbende bøder.
Stk. 2.
Når et
påbud, der er givet ved dom, ikke opfyldes inden fristens udløb og
tvangsbøder
ikke antages at føre til, at påbuddet opfyldes, kan miljøministeren lade det
nødvendige arbejde udføre på den forpligtedes regning.
§ 53.
Hvis
et ulovligt forhold bringer opretholdelse af tilstanden af et område eller
beskyttelsen af dyr og planter, der er beskyttede efter loven, i fare, og
hvis
et påbud om at lovliggøre forholdet ikke opfyldes rettidigt, kan
miljøministeren
umiddelbart lade det nødvendige arbejde udføre på den forpligtedes regning.
Politiet yder nødvendig bistand hertil.
§ 54.
Hvis
manglende opfyldelse af et påbud efter § 51, stk. 2 eller 3, er af
særlig alvorlig karakter, kan det ved dom bestemmes,
1)
at der i et nærmere
fastsat tidsrum kun må foretages hugst, efter at miljøministeren har udpeget
de
træer, der må fældes, eller
2)
at skoven i et
nærmere fastsat tidsrum tages i drift af ministeren for ejerens regning.
Stk. 2.
Til dækning
af udgifterne til de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, er
der pante- og fortrinsret i ejendommen som for ejendomsskatter. Beløbet kan
endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for
inddrivelse
af personlige skatter i kildeskatteloven.
§ 55.
Det
påhviler ejeren af et fredskovspligtigt areal at lovliggøre et ulovligt
forhold
på arealet. Består forholdet i ulovlig brug af arealet, påhviler pligten
tillige brugeren.
Tilsyn i relation til tilskud
§ 56.
For
tilsyn med foranstaltninger, der er udbetalt tilskud til, gælder særligt:
1)
Miljøministeren,
eller den han bemyndiger hertil, har under tilsyn efter § 49 også adgang
til regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v. Det gælder også materiale, der
opbevares i digital form.
2)
Det materiale, der er
nævnt i nr. 1, skal udleveres til den tilsynsførende på dennes begæring.
3)
Til brug for tilsynet
kan ministeren indhente nødvendige oplysninger hos skatte- og
afgiftsmyndigheder
og andre offentlige myndigheder.
Stk. 2.
Modtageren
af tilskud skal i hele støtteperioden underrette ministeren, hvis vilkårene
for
at modtage tilskud ikke længere opfyldes.
§ 57.
Miljøministeren
kan bestemme, at tilsagn om tilskud efter § 29, stk. 1, helt eller
delvis skal bortfalde, og at beløb, der er udbetalt efter § 29,
stk. 1,
eller efter regler, der er udstedt efter § 29, stk. 2, eller
§ 30, helt eller delvis skal tilbagebetales, hvis
1)
tilskudsmodtageren
har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet
oplysninger
af betydning for afgørelsen,
2)
vilkårene for tilskud
ikke længere opfyldes,
3)
tilskudsmodtageren
tilsidesætter sine pligter efter § 50, nr. 1, eller § 56,
stk. 2, eller pligter efter regler, der er fastsat efter § 59,
eller
4)
forudsætningerne for
støtte i øvrigt efter ministerens skøn er væsentligt ændrede.
Stk. 2.
Op til 20
pct. af beløb, der er udbetalt efter § 29, stk. 1, nr. 1, til
aftaler, jf. §§ 18, 25 og 26, efter § 29, stk. 1, nr. 3, eller
efter regler, der er fastsat efter § 29, stk. 2, kan anvendes til
modregning af modtagerens eventuelle restancer til det offentlige. For øvrige
tilskud efter § 29, stk. 1, og § 31, stk. 1, eller efter
regler fastsat herom i medfør af § 29, stk. 2, og efter § 30
kan
modregningen omfatte hele tilskuddet.
§ 58.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan inddrive statskassens tilgodehavende efter § 57 med tillæg af renter
og omkostninger, jf. § 59, nr. 2. Skyldige beløb kan inddrives ved
udpantning og ved at fratrække beløbet i tilskudsmodtagerens løn m.v.
Inddrivelse sker efter kildeskattelovens regler om inddrivelse af personlige
skatter.
§ 59.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om
1)
tilsyn med de
foranstaltninger, der er ydet tilskud til efter denne lov,
2)
beregning af renter
af beløb, der skal tilbagebetales efter § 57, stk. 1, og
3)
fremgangsmåden, når der
fratrækkes beløb i løn efter § 58, stk. 1.
Kapitel 9
Klage og søgsmål
§ 60.
Afgørelser
efter §§ 4 og 6, § 7, stk. 2, § 13, § 15,
stk. 2,
§ 17, stk. 3, §§ 19-21, 38 og 39 og § 51, stk. 2 og
3,
der er truffet af miljøministeren eller efter bemyndigelse fra denne, jf.
§ 43, kan påklages til Naturklagenævnet.
Stk. 2.
Nævnets
formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager efter loven, når klagen
ikke
skønnes at indeholde spørgsmål af meget væsentlig interesse i forhold til
lovens formål.
Stk. 3.
Nævnets
afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 61.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om klage over afgørelser, der er truffet efter
bemyndigelse,
jf. § 43, herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte regler om klage over afgørelser, der træffes efter regler, der
er
udstedt efter loven, herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages.
§ 62.
Afgørelser,
der kan påklages efter denne lov eller regler, der er udstedt i medfør af
loven, kan påklages af
1)
adressaten for
afgørelsen og
2)
enhver, som i øvrigt
har en individuel, væsentlig interesse i sagen.
Stk. 2.
Afgørelser,
der er truffet efter denne lovs §§ 4 og 6, § 15, stk. 2,
§ 17, stk. 3, §§ 19-21 og 38, jf. § 11, stk. 1, samt
vilkår fastsat for disse afgør
elser
efter § 39 kan endvidere påklages af
1)
en berørt
nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
2)
landsdækkende
foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og
miljø,
3)
landsdækkende
foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige
rekreative
interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
4)
lokale foreninger og
organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.
Stk. 3.
Ved klage
efter stk. 2, nr. 2 og 3, kan Naturklagenævnet kræve, at foreningerne
eller organisationern
e m.v. d
okumenterer
deres klageberettigelse ved at indsende vedtægter eller på anden måde.
Stk. 4.
De
foreninger og organisationer, der er nævnt i stk. 2, skal underrettes
skriftligt om de afgørelser, der er nævnt i stk. 2, hvis de anmoder om
det.
§ 63.
Klagefristen
er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.
Stk. 2.
Klage
indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen.
Myndigheden
sender klagen til Naturklagenævnet sammen med den påklagede afgørelse og det
materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.
Stk. 3.
En
afgørelse efter § 6 eller § 38 må ikke udnyttes, før klagefristen
er
udløbet.
Stk. 4.
Klage over
en afgørelse efter § 6 eller § 38 har opsættende virkning, indtil
klagemyndigheden
har truffet afgørelse eller bestemmer andet.
Stk. 5.
Klage over
en afgørelse efter §§ 19-21 eller et påbud efter § 51, stk. 2
eller 3, om at iværksætte foranstaltninger har opsættende virkning, indtil
klagemyndigheden har truffet afgørelse eller bestemmer andet.
Stk. 6.
Hvis der
klages over en afgørelse efter §§ 19-21 eller et påbud efter § 51,
stk. 2 eller 3, om at iværksætte foranstaltninger, kan miljøministeren
dog
uanset stk. 4 bestemme, at klage ikke har opsættende virkning, hvis der
ellers er fare for at ødelægge eller væsentligt forringe en naturtype eller
for
at skabe forstyrrelse med betydelige konsekvenser for de arter, området er
udpeget for.
Stk. 7.
Klage over
en afgørelse efter §§ 19-21 eller et påbud efter § 51, stk. 2
eller 3, om at ophøre med eller undlade foranstaltninger har ikke opsættende
virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.
§ 64.
Sø
gsmål
til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der udstedes efter
loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Kapitel 10
Straf og konfiskation
§ 65.
Medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1)
overtræder § 8,
§ 9, § 10, nr. 4, § 11, stk. 1, § 26, 1. pkt.,
§ 27 eller § 28,
2)
undlader at
efterkomme en afgørelse efter § 13 eller §§ 19-21,
3)
giver urigtige eller
vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for
afgørelser,
der træffes efter § 29, stk. 1, eller § 31, stk. 1, eller
regler udstedt i medfør af § 29, stk. 2, § 30 eller § 33,
4)
tilsidesætter vilkår,
der er knyttet til en afgørelse efter § 4, § 6, § 29,
stk. 1, § 31, stk. 1, eller § 38, eller vilkår, der er
knyttet til afgørelser, der er truffet efter regler, der er udstedt i medfør
af
§ 29, stk. 2, § 30 eller § 33,
5)
undlader at give
meddelelse som nævnt i § 17, stk. 1,
6)
undlader at give
oplysninger efter § 50, nr. 1, eller
7)
undlader at
efterkomme et påbud efter § 51, stk. 2 eller 3.
Stk. 2.
Straffen
kan stige til fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt
eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1)
voldt skade på de
interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. § 1, eller fremkaldt
fare
derfor eller
2)
opnået eller
tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder
ved
besparelser.
Stk. 3.
I regler,
der er udstedt efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse
af bestemmelser i forskrifterne eller for overtrædelse af bestemmelser i
forordninger omfattet af § 46, stk. 3. Det kan endvidere
fastsættes,
at straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år under tilsvarende
omstændigheder som anført i stk. 2.
Stk. 4.
Forældelsesfristen
for strafansvaret efter stk. 1 og 3 er 5 år.
Stk. 5.
Hvis det,
som er opnået ved overtrædelsen, ikke konfiskeres, skal der ved udmåling af
bøde tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet
økonomisk
gevinst.
§ 66.
Der
kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 11
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 67.
Loven
træder i kraft den 1. oktober 2004.
Stk. 2.
Følgende
lovbestemmelser ophæves:
1)
Skovloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 959 af 2. november 1996.
2)
§ 5,
stk. 1, 3, 4 og 6-8, og §§ 5 a-5 c i lov om lens, stamhuses og
fideikommisgodsers, samt de herhen hørende fideikommiskapitalers overgang til
fri ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 638 af 16. september 1986.
§ 68.
I
lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002, som
ændret ved lov nr. 440 af 10. juni 2003 og § 4 i lov nr. 1151 af 17.
december 2003, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 6, stk. 2,
indsættes efter
»stk. 3«: », eller en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om
skove«.
2.
I
§ 6, stk. 6,
indsættes i 2. pkt.
efter »naturbeskyttelsesområder,«: »og de i Natura 2000-skovplanen, jf.
kapitel
4 i lov om skove«.
3.
I
§ 11, stk. 2,
indsættes efter
»stk. 3«: », eller en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om
skove«.
4.
I
§ 13, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes
efter »stk. 3«: », eller en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om
skove«.
§ 69.
Regler,
der er udstedt i medfør af den tidligere skovlov, jf. § 67, stk. 2,
nr. 1, gælder, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter denne
lov.
§ 70.
Afgørelser
og vilkår i afgørelser, herunder vilkår om bortfald, der er meddelt efter den
tidligere lovgivning, bevarer deres gyldighed.
Stk. 2.
Bygninger,
anlæg, lystskove, dyrehaver og andre indretninger fra før den 14. maj 1935,
der
ikke opfylder lovens regler, kan bevares, så længe anvendelsen ikke ændres.
Stk. 3.
Tinglyste
deklarationer, der er oprettet af ejeren for at frede enkelte træer eller
partier af en skov af hensyn til bevaring af naturskønheden, bevarer deres
gyldighed, medmindre miljøministeren bestemmer andet.
§ 71.
Tilsagn
om tilskud, der er meddelt efter reglerne i den tidligere skovlov, jf.
§ 67, stk. 2, nr. 1, færdigbehandles efter de hidtil gældende
regler.
§ 72.
Egekrat,
der eksisterede den 1. juli 1989, er fredskovspligtige.
Stk. 2.
Miljøministeren
beslutter, om et areal er omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
Stk. 1
og 2 ophæves efter ministerens bestemmelse, når registreringen af egekrat,
jf.
§ 26, er afsluttet.
§ 73.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 430 af 6. juni 2005 om ændring af
forskellige love
og om ophævelse af lov om kommunalt samarbejde om opkrævning og inddrivelse
(Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse
fordringer samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet), som ændrer
§§ 58 og 59, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 70
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
2)
Stk. 2.
Loven har
virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
(Udeladt.)
Lov nr. 431 af 6. juni 2005 om ændring af
forskellige
love (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse
af
gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale
lønsedler), som ændrer §§ 40, 54 og 58, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 85
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udeladt.)
Lov nr. 564 af 24. juni 2005 om ændring af lov om
beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering
m.v.
og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen i en række love på
natur- og miljøområdet), som ændrer § 14 og § 28, indeholder
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 16
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2 - 8. (Udeladt.)
Lov nr. 1571 af 20/12/2006 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet og forskellige andre love
(Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale
fællesskaber og ændring af delegationsbestemmelser m.v. i en række love på
natur- og miljøområdet), som ændrer § 43 og § 61, indeholder
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 23
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udeladt.)
Lov nr. 523 af 6. juni 2007 om ændring af
forskellige
lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v. (Ændringer som følge af en
ny
lov om forældelse af fordringer, ophævelse af købelovens reklamationsfrister
ved visse køb m.v.), som indsætter § 58 a, har følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 47
Loven træder i kraft den 1. januar 2008.
3)
Lov nr. 533 af 6. juni 2007 om nationalparker, som
ændrer § 62, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 37.
Loven træder i kraft den 1. juli
2007.
Miljøministeriet, den 21. juni 2007
Connie Hedegaard
/Anne-Marie Rasmussen
Bilag 1
Aktiviteter, som skal anmeldes efter § 17
1)
Renafdrift af
løvskov.
2)
Plantning i løvskov.
3)
Fremme af nåletræer i
løvskov.
4)
Nyetablering af
intensiv produktion af pyntegrønt, juletræer m.v., som forudsætter brug af
hjælpestoffer
(gødning og pesticider).
5)
Opførelse af anlæg,
der er nødvendige for erhvervet, f.eks. driftsbygninger (herunder boliger,
skovveje, læggepladser m.v.)
6)
Ændringer i
afvandingsforholdene.
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv
79/409/EØF
af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle
(EF-fuglebeskyttelsesdirektivet)
(EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets forordning
(EF) 807/2003 af 14. april 2003 (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36) og dele
af
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde
dyr og planter (EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7),
som
senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1882/2003 af
29. september 2003 (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1).
2)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 7. juni 2005.
3)
Efter ikrafttrædelsen, den 1. januar 2008, indsættes § 58 a med følgende
ordlyd:
§ 58 a.
Tilbagesøgningskrav i
forbindelse med tilskud, der er finansieret af såvel nationale midler som
EU-midler, forældes i deres helhed efter de regler, der er fastsat i de
gældende forordninger.
Lignende dokumenter
- 1995 LSF 151 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SKOVLOVEN Retsinformation · 21. juni 1996
- Sagen drejer sig om erstatningsudmåling efter skovlovens § 24 Domsdatabasen · 26. oktober 2018
- 1995 BTL 151 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SKOVLOVEN NR L 151 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 19. juni 1996
- Forslag til Lov om skove Retsinformation · 25. maj 2004
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 6. februar 2025. — OÜ Voore Mets og AS Lemeks Põlva mod Keskkonnaamet. EU-domme · 6. februar 2025
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om skove Retsinformation · 21. maj 2004