Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om skove

Ikke gældende siden 11. november 2021 LBK nr 793 af 21/06/2007LovbekendtgørelseMinisteriet for Natur og Dyrevelfærd10. juli 2007

Gældende udgave: LBK nr 690 af 26/05/2023

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 460 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 435, Landsskatteretten 11, Retsinformation 7, Domsdatabasen 4, Vejdirektoratet 3

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af lov om skove

1)

Hermed bekendtgøres lov nr. 453 af 9. juni 2004 om skove

med de ændringer, der følger af § 22 i lov nr. 430 af 6. juni 2005,

§ 16 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 9 i lov nr. 564 af 24. juni

2005, § 14 i lov nr. 1571 af 20. december 2006, § 25 i lov nr. 523 af 6.

juni 2007 og § 42 i lov nr. 533 af 6. juni 2007.

Kapitel 1

Formål

§ 1.

Loven

har til formål at bevare og værne landets skove og hertil forøge skovarealet.

Stk. 2.

Loven har

også til formål at fremme bæredygtig drift af landets skove. Bæredygtig drift

betyder

inddragelse af såvel økonomiske som økologiske og sociale værdier.

Stk. 3.

Bæredygtig

drift indebærer, at det ved driften af det enkelte fredskovspligtige areal og

ved lovens administration ud fra en helhedsbetragtning tilstræbes at

1)

fremme opbygningen af

robuste skove,

2)

sikre skovens

produktion,

3)

bevare og øge

Læs alt

skovenes biologiske mangfoldighed og

4)

sikre, at hensynet

til landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv

kan tilgodeses.

Stk. 4.

Ved lovens

administration skal det tilstræbes at styrke rådgivning og information om

bæredygtig

skovdrift.

§ 2.

I

offentligt ejede skove skal der lægges særlig vægt på de hensyn, der er nævnt

i

§ 1, stk. 3, nr. 3 og 4.

Stk. 2.

I statsejede

skove under Miljøministeriets ressort skal der desuden lægges særlig vægt på

at

fremme udviklings- og forsøgsvirksomhed.

Kapitel 2

Fredskovspligtens udstrækning

§ 3.

Fredskovspligtige

arealer er:

1)

Arealer, som

miljøministeren har besluttet skal være fredskovspligtige.

2)

Arealer, der i

matriklen eller tingbogen er noteret som majoratsskov.

3)

Arealer med skov, der

ejes eller erhverves af stat, kommuner eller folkekirke, arealer, der ejes af

disse, og hvor skov etableres eller indfinder sig, samt tilhørende arealer

uden

træbevoksning.

Stk. 2.

Miljøministeren

beslutter, om et areal er omfattet af stk. 1, nr. 3.

Stk. 3.

Skov, der i

forbindelse med en jordfordeling eller ekspropriation af afskårne arealer

midlertidigt

tilhører stat, kommuner eller folkekirke, og som ved erhvervelsen ikke er

fredskovspligtig, er ikke omfattet af stk. 1, nr. 3.

Stk. 4.

Når et

areal med skov, der ikke er fredskovspligtig, erhverves af stat, kommuner

eller

folkekirke, eller når skov etableres eller indfinder sig på et areal, der

ejes

af disse, efter at arealet i en endeligt vedtaget lokalplan er udlagt til

andre

formål end skov, bliver arealet først fredskovspligtigt efter stk. 1,

nr.

3, hvis det ikke er taget i brug til det fastsatte formål 20 år efter

lokalplanens vedtagelse.

Stk. 5.

Når et

areal med skov, der ikke er fredskovspligtig, erhverves af stat, kommuner

eller

folkekirke, eller når skov etableres eller indfinder sig på et areal, der

ejes

af disse, efter at arealet er blevet eksproprieret til andre formål end skov,

bliver det først fredskovspligtigt efter stk. 1, nr. 3, hvis det ikke er

taget i brug til det fastsatte formål 20 år efter, at ekspropriationen er

gennemført,

Stk. 6.

Stat,

kommuner og folkekirke meddeler miljøministeren, når skov er erhvervet eller

er

etableret eller har indfundet sig på arealer, de ejer.

§ 4.

Miljøministeren

kan efter ansøgning beslutte, at et areal, der er egnet til bæredygtig

skovdrift, bliver fredskovspligtigt.

§ 5.

Fredskovspligt

er bindende for ejere og indehavere af rettigheder over ejendommen, uanset

hvornår rettighederne er stiftet.

§ 6.

Når

særlige grunde taler for det, kan miljøministeren ophæve fredskovspligten på

et

areal, som ønskes anvendt til andet formål.

Stk. 2.

Ministeren

skal efter ansøgning fra en kommune ophæve fredskovspligten på et kommunalt

ejet skovareal uden vilkår om erstatningsskov, jf. § 39, stk. 1,

nr.

5, når følgende betingelser er til stede:

1)

Arealet skal i en

kommuneplan eller et pålæg om vejbyggelinjer være udlagt til andet formål end

skov.

2)

Kommuneplanen eller

pålægget om vejbyggelinjer skal være vedtaget, inden det pågældende areal

blev

fredskovspligtigt efter § 3, stk. 1, nr. 3.

3)

Arealet skal tages i

brug til det fastlagte formål inden 20 år efter, at arealet er blevet

fredskovspligtigt.

Stk. 3.

Er

betingelserne efter stk. 2 ikke opfyldt, behandles en ansøgning om

ophævelse af fredskovspligten efter stk. 1.

Majoratsskov

§ 7.

Et

areal, der i matriklen eller tingbogen er noteret som majoratsskov, skal

bevares under samme ejer.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan ophæve majoratsbåndet på et areal, hvorefter arealet noteres som

fredskovspligtigt

i matriklen. Ministeren kan samtidig beslutte, at sammenhængende arealer skal

udgøre en fast samlet ejendom i henhold til § 2, stk. 1, i lov om

udstykning og anden registrering i matriklen.

Kapitel 3

Anvendelse af fredskovspligtige arealer

§ 8.

For

det enkelte fredskovspligtige areal gælder:

1)

Arealet skal holdes

bevokset med træer, der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil

danne, sluttet skov af højstammede træer.

2)

Hugst bortset fra

tynding må ikke finde sted, før bevoksningen eller det enkelte træ har opnået

en alder eller dimension, hvor den er hugstmoden.

3)

Arealet skal senest

10 år efter afvikling af en hugstmoden bevoksning opfylde kravet i nr. 1.

4)

Dyrehold er forbudt.

Forbuddet gælder dog ikke på arealer, der lovligt kan holdes uden

træbevoksning,

jf. § 10.

§ 9.

Uanset

§ 8 kan det enkelte fredskovspligtige areal anvendes på følgende måde:

1)

Stævningsdrift og

skovgræsning må tilsammen omfatte op til 10 pct. af arealet. Hegning til

skovgræsning

må ikke forringe mulighederne for offentlig færdsel og ophold.

2)

Arealer med juletræer

og pyntegrønt i kort omdrift må udgøre op til 10 pct. af arealet.

3)

Anden særlig drift,

når det bestemmes i en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller lov om

bygningsfredning.

§ 10.

Uanset

§ 8, nr. 1, kan det enkelte fredskovspligtige areal holdes uden

træbevoksning i følgende tilfælde:

1)

Når det er nødvendigt

for skovdriften.

2)

Når det bestemmes i

en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller lov om bygningsfredning.

3)

Marker og klitter, så

længe anvendelsen ikke ændres.

4)

Åbne naturarealer kan

etableres på op til 10 pct. af arealet. Der kan etableres 10 pct. ud over de

arealer, der ved lovens ikrafttræden lovligt var uden træbevoksning.

§ 11.

På

fredskovspligtige arealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg,

gennemføres terrænændringer eller anbringes affald.

Stk. 2.

Stk. 1

gælder dog ikke for

1)

byggeri, arbejdsskure

på op til

10 m2,

anlæg eller terrænændringer, som er nødvendige for skovdriften, og

2)

spejderhytter,

skovbørnehaver og lignende byggeri, der særligt tilgodeser børns og unges

friluftsliv.

Stk. 3.

Miljøministeren

skal godkende udseende og beliggenhed af arbejdsskure nævnt i stk. 2,

nr.

1.

Stk. 4.

Ministeren

skal fastsætte regler om opførelse af byggeri nævnt i stk. 2, nr. 2,

herunder om, at beliggenheden skal godkendes.

§ 12.

Sammenhængende

fredskovspligtige arealer må ikke udstykkes eller formindskes ved

arealoverførsel.

§ 13.

Miljøministeren

kan beslutte eller fastsætte regler om, at der i de første 10 år efter et

ejerskifte

af fredskov regnet fra overtagelsesdagen kun må foretages erhvervsmæssig

hugst

i skoven på nærmere angivne vilkår. Reglerne kan begrænses til kun at gælde

for

særlige områder.

Stk. 2.

For

fredskov, der ejes af et aktieselskab, et anpartsselskab, et andelsselskab

eller lignende, kan ministeren beslutte eller fastsætte regler om, at der i

en

periode på indtil 10 år kun på nærmere angivne vilkår må foretages

erhvervsmæssig

hugst.

Kapitel 4

Beskyttelse af naturtyper og levesteder for

arter m.v.

§ 14.

Miljøministeren

skal udarbejde en Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede,

fredskovspligtige

arealer i de internationale naturbeskyttelsesområder.

Stk. 2.

Natura

2000-skovplanen omfatter endvidere de arealer, der er nævnt i § 28, når

de

indeholder naturtyper eller arter, der er omfattet af de direktiver, der er

nævnt i § 15, stk. 2.

Stk. 3.

Statslige

myndigheder og kommunalbestyrelser er bundet af en vedtaget Natura

2000-skovplan

ved udøvelse af beføjelser efter lovgivningen.

§ 15.

Som

grundlag for planen efter § 14 skal miljøministeren foretage en

kortlægning af beliggenhed og bevaringsstatus for de naturtyper og levesteder

for arter, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 2.

I planen skal

ministeren fastsætte de målsætninger, som er nødvendige for at sikre eller

genoprette en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der er

optaget på bilag I og II til EF-habitatdirektivet og bilag I til

EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, samt de foranstaltninger, der er nødvendige

for

at opfylde målsætningerne.

§ 16.

Miljøministeren

skal fastsætte nærmere regler om proceduren for tilvejebringelse af de

planer,

der er nævnt i § 14, om planernes indhold samt om klage til

Naturklagenævnet.

Stk. 2.

Planen

revideres hvert 12. år.

Stk. 3.

Ministeren

skal ændre en plan, der er udarbejdet efter § 14, hvis det viser sig

nødvendigt for at opfylde forpligtelserne efter EF-habitatdirektivet.

Stk. 4.

Ministeren

kan fastsætte regler om, at en plan efter § 14 sammen med tilsvarende

planer tilvejebragt efter anden lovgivning og driftsplaner for offentligt

ejede

arealer eller lignende kan indgå i en sammenfattende Natura 2000-plan for et

internationalt naturbeskyttelsesområde med henblik på at opfylde

bevaringsmålsætningen

for beskyttelsesområdet.

§ 17.

På

arealer, der er omfattet af § 14, stk. 1, skal der inden

iværksættelse af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 1 til loven, gives

skriftlig meddelelse herom til miljøministeren med henblik på en vurdering af

virkningen på området under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger.

Stk. 2.

En

aktivitet, der er omfattet af forbuddene i § 28 eller i

naturbeskyttelseslovens § 3, § 8, § 15 eller § 18, er

ikke

omfattet af stk. 1. Det samme gælder aktiviteter, som i øvrigt kræver

tilladelse efter naturbeskyttelses-, miljø- eller planlovgivningen, eller

hvis

konsekvenser efter denne lovgivning er vurderet eller skal vurderes forud for

iværksættelsen.

Stk. 3.

Aktiviteten

kan iværksættes, hvis ministeren ikke senest 4 uger efter modtagelsen af

meddelelsen

har truffet afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering af

aktiviteten.

Denne afgørelse gælder højst i 6 måneder, men kan i særlige tilfælde

forlænges.

Ved rettidig klage over en afgørelse efter 1. pkt. regnes fristen i 2. pkt.

fra

det tidspunkt, hvor Naturklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen.

Stk. 4.

Hvis

aktiviteten ikke er iværksat senest 3 år efter meddelelsen, skal der gives ny

meddelelse efter stk. 1, hvis den ønskes iværksat.

Stk. 5.

Ministeren

kan fastsætte nærmere regler om vurdering af meddelelser efter stk. 1.

§ 18.

Miljøministeren

kan indgå aftale med ejeren eller brugeren af en ejendom i et internationalt

naturbeskyttelsesområde om driften eller andre foranstaltninger med henblik

på

at realisere Natura 2000-skovplanens bevaringsmålsætninger.

Stk. 2.

En aftale

efter stk. 1 kan ændres, hvis parterne er enige herom, og hvis ændringen

ikke strider mod planens bevaringsmålsætninger.

Stk. 3.

En aftale

efter stk. 1 kan omfatte andre arealer, hvis drift kan bidrage til

planens

opfyldelse.

§ 19.

Miljøministeren

skal pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale

naturbeskyttelsesområder

den drift eller de andre foranstaltninger, der er nødvendige for at realisere

Natura 2000-skovplanen, hvis der ikke kan indgås aftale efter § 18 på

rimelige vilkår eller en allerede indgået aftale ikke overholdes.

§ 20.

Miljøministeren

skal i særlige tilfælde pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for

internationale

naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre foranstaltninger, som af

hensyn til Natura 2000-skovplanens bevaringsmålsætninger er nødvendige for at

undgå varig forringelse af naturtyper eller levesteder for arter eller

betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for, hvis risikoen

herfor ikke kan afværges med foranstaltninger på grundlag af planen.

Stk. 2.

En

afgørelse efter stk. 1 gælder, indtil den afløses af en aftale efter

§ 18 eller en afgørelse efter § 19, dog højst i 6 måneder. Fristen

kan i særlige tilfælde forlænges.

§ 21.

Indtil

der foreligger en Natura 2000-skovplan, skal miljøministeren pålægge ejeren

af

en ejendom i eller uden for de internationale naturbeskyttelsesområder den

drift eller de andre foranstaltninger, der er nødvendige for at undgå

forringelse af naturtyper eller levesteder for arter eller betydelig

forstyrrelse af arter, som området er udpeget for, hvis det ikke kan afvente

vedtagelse af Natura 2000-skovplanen, og hvis en sådan forringelse eller

forstyrrelse ikke kan afværges gennem aftaler eller på anden måde.

Stk. 2.

En

afgørelse efter stk. 1 gælder, indtil den afløses af en aftale efter

§ 18 eller en afgørelse efter § 19, dog højst i 1 år efter Natura

2000-skovplanens vedtagelse.

§ 22.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om pleje af arealer, for hvilke der er truffet afgørelse

efter

§ 19, § 20 eller § 21.

§ 23.

Miljøministeren

kan ekspropriere ejendom, når det er af væsentlig betydning at råde over

ejendommen for at realisere Natura 2000-skovplanen.

Stk. 2.

Ved

gennemførelse af ekspropriation finder reglerne i naturbeskyttelseslovens

§ 39, stk. 1, 2 og 4, § 43, § 44, stk. 1, 3 og 4,

§ 45, § 47 og § 49, stk. 2, tilsvarende anvendelse med de

fornødne modifikationer, idet miljøministeren træder i stedet for

fredningsnævnet.

§ 24.

For

tab, som afgørelser efter §§ 17 og 19-21 påfører en ejer eller indehaver

af rettigheder over ejendommen, ydes der erstatning.

Stk. 2.

Spørgsmålet

om eventuel erstatning som følge af en afgørelse efter § 20 afgøres i

forbindelse med, at der indgås aftale efter § 18 eller træffes endelig

afgørelse efter § 19.

Stk. 3.

Ved

afgørelser om erstatning finder reglerne i naturbeskyttelseslovens § 39,

stk. 1, 2 og 4, § 43, § 44, stk. 1, 3 og 4, § 45,

§ 47 og § 49, stk. 2, tilsvarende anvendelse med de fornødne

modifikationer, idet miljøministeren træder i stedet for fredningsnævnet.

§ 25.

Miljøministeren

kan registrere andre naturmæssigt særlig værdifulde skove end dem, der er

omfattet af kortlægningen efter § 15.

Stk. 2.

På grundlag

af registreringen efter stk. 1 eller kortlægningen efter § 15 kan

ministeren indgå aftaler med ejerne om at sikre en drift, der understøtter og

fremmer den biologiske mangfoldighed.

§ 26.

Bevaringsværdige

egekrat skal bevares som egekrat. Miljøministeren skal registrere

bevaringsværdige

egekrat og kan på grundlag heraf indgå aftaler med ejerne om at sikre deres

bevaring.

§ 27.

Ydre

skovbryn af løvtræer og buske på fredskovspligtige arealer skal bevares.

§ 28.

Sø

er,

moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske

overdrev,

der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens

§ 3, fordi de er mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, må ikke

dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres.

Stk. 2.

Forbuddet i

stk. 1 gælder også vandløb, som ikke er omfattet af

naturbeskyttelseslovens

§ 3, fordi de ikke er udpeget som beskyttede af miljøministeren efter

indstilling fra kommunalbestyrelsen. Forbuddet gælder dog ikke for sædvanlige

vedligeholdelsesarbejder i vandløb.

Kapitel 5

Tilskud og produktionsafgifter

§ 29.

Miljøministeren

kan give tilskud til:

1)

Fremme af bæredygtig

skovdrift i eksisterende skove.

2)

Tilplantning af

landbrugsarealer med skov, pleje af disse nykulturer og kompensation for tabt

indkomst under forudsætning af, at arealerne bliver fredskovspligtige efter

§ 4.

3)

Udvikling af

produkter fra skovbruget og træindustrien.

4)

Konsulentvirksomhed i

skovbruget.

5)

Oplysnings-,

vejlednings- og undersøgelsesvirksomhed vedrørende nr. 1-4, herunder til

rådgivning

af private skovejere i forbindelse med kortlægning og beskyttelse af

naturtyper

og levesteder for arter efter §§ 14-25.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte nærmere regler om administrationen af tilskudsmidlerne. Der kan

herunder fastsættes regler om ansøgningernes form og indhold, tidsfrister,

vilkår for tilskud, ændring og bortfald af afgivne tilsagn, regnskaber og

revision og om, at tilskud primært ydes til fredskovspligtige arealer. Der

kan

desuden fastsættes regler om, at tilskud til rådgivning nævnt i stk. 1,

nr. 5, i en periode kan ydes til en brancheorganisation.

Stk. 3.

Ministeren

kan give tilsagn om tilskud ud over finansåret. Tilskud kan efter ministerens

bestemmelse

udbetales forskudsvis eller a conto. Ministeren kan fastsætte regler om, at

udbetaling af tilskud efter denne lov skal ske til en konto i et

pengeinstitut.

§ 30.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om

1)

betaling af

produktionsafgifter på juletræer og pyntegrønt, som dyrkes her i landet,

2)

opkrævningen af de

afgifter, som er nævnt i nr. 1, herunder om betaling af renter og gebyrer,

når

indbetaling sker for sent, og om, at opkrævningen og administrationen heraf

henlægges til en brancheorganisation, og

3)

anvendelse af

midlerne til de formål, der fremgår af § 31, stk. 1, og den andel,

tilskuddet kan udgøre af de faktiske omkostninger.

§ 31.

Produktionsafgifterne

indgår i en fond (Produktionsafgiftsfonden). Fondens midler skal anvendes som

tilskud til foranstaltninger i forbindelse med afsætningsfremme, forskning og

forsøg, produktudvikling, information, rådgivning og uddannelse samt øvrige

foranstaltninger inden for juletræs- og pyntegrøntsektoren. Fondens midler

kan

også anvendes til dækning af omkostninger ved kontrol med midlernes korrekte

anvendelse.

Stk. 2.

En del af

den afgift, som indbetales til statskassen i medfør af lov om afgift på

bekæmpelsesmidler,

og som overføres til landbrugets promillefonde, kan indgå i fonden.

Stk. 3.

Miljøministeren

kan yde tilskud til fonden inden for de rammer, der er fastlagt i

finansloven.

§ 32.

Miljøministeren

skal udpege en bestyrelse for Produktionsafgiftsfonden efter indhentet

udtalelse

fra de repræsentative brancheorganisationer.

Stk. 2.

Bestyrelsen

har til opgave at fordele fondens midler og at påse, at forvaltningen af

midlerne sker i overensstemmelse med § 31, stk. 1, og regler

fastsat

i medfør af §§ 30 og 33 og lovgivningen i øvrigt.

Stk. 3.

Ministeren

kan meddele påbud til bestyrelsen om at berigtige forhold, der strider mod

§ 31, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af §§ 30 og 33.

Stk. 4.

Ministeren

kan afsætte et bestyrelsesmedlem, som har handlet i strid med bestemmelser

fastsat efter §§ 30 og 33.

Stk. 5.

Medlemmer

af bestyrelsen, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt

har tilføjet fonden skade, skal erstatte denne.

Stk. 6.

Bestemmelsen

i stk. 5 gælder også for revisorer. Er et revisionsselskab valgt til

revisor, er både selskabet og den revisor, som revisionen er overdraget til,

erstatningsansvarlige.

Stk. 7.

Beslutning

om at anlægge søgsmål mod bestyrelsesmedlemmer, revisionsselskaber eller

revisorer og om erstatningskravets størrelse træffes af bestyrelsen eller af

ministeren.

§ 33.

Miljøministeren

skal fastsætte regler for administration og revision af

Produktionsafgiftsfonden

og for udarbejdelse af fondens budgetter og regnskaber, herunder om, at

budgetter og regnskaber skal godkendes af ministeren.

Stk. 2.

Ministeren

skal desuden fastsætte regler for bestyrelsens arbejde, herunder om

1)

forretningsorden,

2)

at en

brancheorganisation kan være sekretariat for bestyrelsen,

3)

at bestyrelsen skal

udarbejde retningslinjer for ansøgning og ydelse af tilskud, herunder

retningslinjer

for tilskudsmodtagers regnskabsaflæggelse og revision,

4)

at bestyrelsen kan

træffe afgørelser om fordeling af fondens midler, og

5)

at de afgørelser,

bestyrelsen træffer, kan påklages til ministeren.

§ 34.

Hvis

der i fonden indgår midler, som er overført fra landbrugets

promilleafgiftsfonde, meddeler miljøministeren ved hvert finansårs udløb,

hvilke midler der er indgået i produktionsafgiftsfonden, og hvordan midlerne

er

anvendt, til et udvalg, der er nedsat af Folketinget.

Kapitel 6

Overvågning, faglig bistand m.v.

§ 35.

Miljøministeren

skal overvåge skovenes tilstand og skovbrugets udvikling i samarbejde med

andre

nationale og internationale myndigheder og institutioner.

Stk. 2.

Ministeren

skal drage omsorg for, at der løbende indsamles landsdækkende statistiske

data

og udarbejdes rapporter om de danske skoves tilstand og udvikling.

Stk. 3.

Ministeren

kan fastsætte nærmere regler for, hvorledes overvågning og indsamling af data

skal foregå.

§ 36.

Miljøministeren

skal yde faglig bistand til andre myndigheder i skovbrugsfaglige og andre

spørgsmål af betydning for lovens administration.

Stk. 2.

Ministeren

skal vejlede og informere andre myndigheder og private om skove og

skovbrugserhvervet.

Stk. 3.

Ministeren

kan iværksætte forskning og udvikling om skovbrugsfaglige spørgsmål af

betydning

for lovens administration.

Kapitel 7

Administration

Dispensation m.v.

§ 37.

Miljøministeren

kan justere grænserne for arealer, der er noteret som fredskovspligtige efter

den tidligere skovlovs § 7, jf. § 4, og efter § 41, jf.

§ 3, stk. 1, nr. 3.

§ 38.

Når

særlige grunde taler for det, kan miljøministeren dispensere fra

bestemmelserne

i § 8, § 9, nr. 1 og 2, § 10, nr. 4, § 11, stk. 1,

og

§§ 12 og 26-28.

§ 39.

Miljøministeren

kan fastsætte vilkår for afgørelser efter §§ 4 og 6, § 7,

stk. 2, og §§ 19-21, 29 og 38, herunder om

1)

tilplantningsplan og

tidsfrister i afgørelser efter § 4,

2)

at fredskovspligten

genindtræder, når den anvendelse, der har givet anledning til ophævelse af

fredskovspligten efter § 6, ophører,

3)

at tilskud efter

§ 29 kan gøres betinget af, at arealet bliver fredskovspligtigt efter

§ 4, eller at der indgås en aftale efter § 18 eller §§ 25 og

26,

4)

tidsbegrænsning i

afgørelser efter § 38, og

5)

at et andet areal

bliver fredskovspligtigt (erstatningsskov) i afgørelser efter § 6,

stk. 1, og § 38, jf. § 11, stk. 1.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte nærmere regler om erstatningsskov, herunder om

1)

erstatningsskovens

størrelse,

2)

sikkerhed for dens

etablering,

3)

at et areal, der

bliver fredskovspligtigt efter § 4, i en periode kan anvendes til at

opfylde fremtidige vilkår om erstatningsskov efter stk. 1, nr. 5, og

4)

at pligten til at

udlægge erstatningsskov kan opfyldes ved, at der betales for skovetablering

på

et areal omfattet af nr. 3 eller et offentligt eller privatejet areal, som

samtidig bliver fredskovspligtigt.

§ 40.

Vilkår

efter § 39, stk. 1, er bindende for ejere og indehavere af andre

rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår disse rettigheder er

stiftet. Miljøministeren kan lade vilkår af varig karakter tinglyse på

ejendommen for ejerens regning. Der er udpantningsret for det udlagte beløb.

Beløbet kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne

for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2.

Aftaler,

der indgås efter §§ 18, 25 og 26 er bindende for ejere og indehavere af

andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår disse rettigheder

er

stiftet.

Stk. 3.

Ministeren

kan lade aftaler, der indgås efter §§ 18, 25 og 26, og afgørelser, der

træffes efter §§ 19-21, tinglyse på ejendommen.

§ 41.

Miljøministeren

skal drage omsorg for, at fredskovspligt og ændringer heraf registreres i

matriklen på de berørte ejendomme.

Stk. 2.

På grundlag

af oplysninger fra matrikelmyndigheden foretages notering i tingbogen på de

ejendomme, som helt eller delvis er omfattet af fredskovspligt efter

§ 3.

§ 42.

Medmindre

andet er bestemt i afgørelsen, bortfalder en afgørelse efter § 4,

§ 29, stk. 1, eller § 38 eller efter regler, der er udstedt

efter loven, hvis den ikke er udnyttet senest 3 år efter, at den er meddelt.

Andre administrative bestemmelser

§ 43.

Miljøministeren

kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter

forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve

de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren.

Stk. 2.

Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser,

som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister

bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.

§ 44.

Miljøministeren kan indhente oplysninger fra offentlige registre om

ejerskifte

af skov og fredskovspligtige arealer med henblik på at informere nye ejere om

lovens regler m.v. Det gælder også oplysninger i digital form.

§ 45.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om

1)

gebyrer til hel eller

delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administration af loven,

2)

muligheden for at

anvende digital kommunikation inden for lovens område og om de nærmere vilkår

herfor og

3)

de betingelser, der

skal være opfyldt, for at skovprodukter kan mærkes som lovligt, bæredygtigt

eller økologisk produceret.

Internationale forpligtelser

§ 46.

Regeringen

kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til

opfyldelse af lovens formål og til varetagelse af skovbrugsmæssige interesser

uden for landets grænser.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan fastsætte regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der

indgås i henhold til stk. 1.

Stk. 3.

Ministeren

kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De

Europæiske

Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.

Skovrådet

§ 47.

Miljøministeren

skal nedsætte et rådgivende udvalg (Skovrådet), som har til opgave

1)

at rådgive ministeren

i skovbrugsfaglige og andre spørgsmål vedrørende skove,

2)

at afgive udtalelser

til ministeren på eget initiativ om spørgsmål af betydning for skovene eller

lovens administration og

3)

at følge udviklingen

i skovene og lovens administration.

Stk. 2.

Formanden

udnævnes af ministeren. Rådet skal i øvrigt bestå af medlemmer, der udnævnes

af

ministeren efter indstilling fra myndigheder, foreninger og organisationer

med

interesse inden for lovens område.

Kapitel 8

Tilsyn, besigtigelse og påbud m.v.

§ 48.

Miljøministeren

fører tilsyn med,

1)

at loven og regler,

der er udstedt efter loven, overholdes,

2)

at vilkår, der er

fastsat i tilladelser, overholdes, og

3)

at påbud opfyldes.

§ 49.

Miljøministeren

har uden retskendelse mod legitimation adgang til private og offentlige

ejendommes arealer for at udøve sine beføjelser og opgaver efter denne lov

eller regler, der er udstedt i medfør af loven. Ministeren kan herunder

foretage undersøgelser af betydning for lovens formål. Ejeren eller brugeren

skal så vidt muligt have besked herom i forvejen.

Stk. 2.

Ministeren

har desuden adgang til bygninger, der helt eller delvis udnyttes

erhvervsmæssigt,

for at udøve tilsyn efter §§ 56-59 på ejendomme, hvortil der er ydet

tilskud.

Stk. 3.

Retten

efter stk. 1 gælder også for personer, som ministeren bemyndiger hertil.

Stk. 4.

Politiet

yder nødvendig bistand til at opnå adgang efter stk. 1 og 2.

§ 50.

Ejeren

eller brugeren af en ejendom, hvorpå der er skov eller fredskovspligtigt

areal,

og virksomheder, som får tilskud efter § 31, stk. 1, skal efter

anmodning

1)

give de oplysninger

om forholdene på ejendommen, der har betydning for lovens administration,

herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, og

2)

yde nødvendig vejledning

og hjælp ved tilsyn efter § 49. Også ansatte skal efter anmodning yde

vejledning og hjælp.

§ 51.

Miljøministeren

skal drage omsorg for, at et forhold, der er ulovligt efter loven eller

regler,

der er fastsat efter loven, lovliggøres. Det gælder dog ikke, hvis forholdet

er

af ganske underordnet betydning.

Stk. 2.

Ministeren

kan give påbud til ejeren eller brugeren om at lovliggøre et ulovligt

forhold.

Der kan sættes en frist for lovliggørelsen.

Stk. 3.

Hvis ejeren

eller brugeren overtræder reglerne i §§ 8-10, kan ministeren give påbud

om, hvordan arbejdet skal udføres. Det kan bl.a. anvises, hvilke træarter og

dyrkningsmetoder der skal anvendes. I påbuddet kan desuden fastsættes en

tidsfrist og en rækkefølge for arbejdets udførelse.

Stk. 4.

Ministeren

kan tinglyse et påbud for ejerens regning. Når påbuddet er opfyldt, skal

ministeren

aflyse det.

§ 52.

Hvis

ejeren eller brugeren ikke opfylder et påbud efter § 51, stk. 2

eller

3, kan den pågældende ved dom pålægges at lovliggøre det ulovlige forhold

inden

for en frist og under tvang af fortløbende bøder.

Stk. 2.

Når et

påbud, der er givet ved dom, ikke opfyldes inden fristens udløb og

tvangsbøder

ikke antages at føre til, at påbuddet opfyldes, kan miljøministeren lade det

nødvendige arbejde udføre på den forpligtedes regning.

§ 53.

Hvis

et ulovligt forhold bringer opretholdelse af tilstanden af et område eller

beskyttelsen af dyr og planter, der er beskyttede efter loven, i fare, og

hvis

et påbud om at lovliggøre forholdet ikke opfyldes rettidigt, kan

miljøministeren

umiddelbart lade det nødvendige arbejde udføre på den forpligtedes regning.

Politiet yder nødvendig bistand hertil.

§ 54.

Hvis

manglende opfyldelse af et påbud efter § 51, stk. 2 eller 3, er af

særlig alvorlig karakter, kan det ved dom bestemmes,

1)

at der i et nærmere

fastsat tidsrum kun må foretages hugst, efter at miljøministeren har udpeget

de

træer, der må fældes, eller

2)

at skoven i et

nærmere fastsat tidsrum tages i drift af ministeren for ejerens regning.

Stk. 2.

Til dækning

af udgifterne til de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, er

der pante- og fortrinsret i ejendommen som for ejendomsskatter. Beløbet kan

endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for

inddrivelse

af personlige skatter i kildeskatteloven.

§ 55.

Det

påhviler ejeren af et fredskovspligtigt areal at lovliggøre et ulovligt

forhold

på arealet. Består forholdet i ulovlig brug af arealet, påhviler pligten

tillige brugeren.

Tilsyn i relation til tilskud

§ 56.

For

tilsyn med foranstaltninger, der er udbetalt tilskud til, gælder særligt:

1)

Miljøministeren,

eller den han bemyndiger hertil, har under tilsyn efter § 49 også adgang

til regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v. Det gælder også materiale, der

opbevares i digital form.

2)

Det materiale, der er

nævnt i nr. 1, skal udleveres til den tilsynsførende på dennes begæring.

3)

Til brug for tilsynet

kan ministeren indhente nødvendige oplysninger hos skatte- og

afgiftsmyndigheder

og andre offentlige myndigheder.

Stk. 2.

Modtageren

af tilskud skal i hele støtteperioden underrette ministeren, hvis vilkårene

for

at modtage tilskud ikke længere opfyldes.

§ 57.

Miljøministeren

kan bestemme, at tilsagn om tilskud efter § 29, stk. 1, helt eller

delvis skal bortfalde, og at beløb, der er udbetalt efter § 29,

stk. 1,

eller efter regler, der er udstedt efter § 29, stk. 2, eller

§ 30, helt eller delvis skal tilbagebetales, hvis

1)

tilskudsmodtageren

har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet

oplysninger

af betydning for afgørelsen,

2)

vilkårene for tilskud

ikke længere opfyldes,

3)

tilskudsmodtageren

tilsidesætter sine pligter efter § 50, nr. 1, eller § 56,

stk. 2, eller pligter efter regler, der er fastsat efter § 59,

eller

4)

forudsætningerne for

støtte i øvrigt efter ministerens skøn er væsentligt ændrede.

Stk. 2.

Op til 20

pct. af beløb, der er udbetalt efter § 29, stk. 1, nr. 1, til

aftaler, jf. §§ 18, 25 og 26, efter § 29, stk. 1, nr. 3, eller

efter regler, der er fastsat efter § 29, stk. 2, kan anvendes til

modregning af modtagerens eventuelle restancer til det offentlige. For øvrige

tilskud efter § 29, stk. 1, og § 31, stk. 1, eller efter

regler fastsat herom i medfør af § 29, stk. 2, og efter § 30

kan

modregningen omfatte hele tilskuddet.

§ 58.

Restanceinddrivelsesmyndigheden

kan inddrive statskassens tilgodehavende efter § 57 med tillæg af renter

og omkostninger, jf. § 59, nr. 2. Skyldige beløb kan inddrives ved

udpantning og ved at fratrække beløbet i tilskudsmodtagerens løn m.v.

Inddrivelse sker efter kildeskattelovens regler om inddrivelse af personlige

skatter.

§ 59.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om

1)

tilsyn med de

foranstaltninger, der er ydet tilskud til efter denne lov,

2)

beregning af renter

af beløb, der skal tilbagebetales efter § 57, stk. 1, og

3)

fremgangsmåden, når der

fratrækkes beløb i løn efter § 58, stk. 1.

Kapitel 9

Klage og søgsmål

§ 60.

Afgørelser

efter §§ 4 og 6, § 7, stk. 2, § 13, § 15,

stk. 2,

§ 17, stk. 3, §§ 19-21, 38 og 39 og § 51, stk. 2 og

3,

der er truffet af miljøministeren eller efter bemyndigelse fra denne, jf.

§ 43, kan påklages til Naturklagenævnet.

Stk. 2.

Nævnets

formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager efter loven, når klagen

ikke

skønnes at indeholde spørgsmål af meget væsentlig interesse i forhold til

lovens formål.

Stk. 3.

Nævnets

afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 61.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om klage over afgørelser, der er truffet efter

bemyndigelse,

jf. § 43, herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte regler om klage over afgørelser, der træffes efter regler, der

er

udstedt efter loven, herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages.

§ 62.

Afgørelser,

der kan påklages efter denne lov eller regler, der er udstedt i medfør af

loven, kan påklages af

1)

adressaten for

afgørelsen og

2)

enhver, som i øvrigt

har en individuel, væsentlig interesse i sagen.

Stk. 2.

Afgørelser,

der er truffet efter denne lovs §§ 4 og 6, § 15, stk. 2,

§ 17, stk. 3, §§ 19-21 og 38, jf. § 11, stk. 1, samt

vilkår fastsat for disse afgør

elser

efter § 39 kan endvidere påklages af

1)

en berørt

nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,

2)

landsdækkende

foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og

miljø,

3)

landsdækkende

foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige

rekreative

interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og

4)

lokale foreninger og

organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

Stk. 3.

Ved klage

efter stk. 2, nr. 2 og 3, kan Naturklagenævnet kræve, at foreningerne

eller organisationern

e m.v. d

okumenterer

deres klageberettigelse ved at indsende vedtægter eller på anden måde.

Stk. 4.

De

foreninger og organisationer, der er nævnt i stk. 2, skal underrettes

skriftligt om de afgørelser, der er nævnt i stk. 2, hvis de anmoder om

det.

§ 63.

Klagefristen

er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.

Stk. 2.

Klage

indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen.

Myndigheden

sender klagen til Naturklagenævnet sammen med den påklagede afgørelse og det

materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

Stk. 3.

En

afgørelse efter § 6 eller § 38 må ikke udnyttes, før klagefristen

er

udløbet.

Stk. 4.

Klage over

en afgørelse efter § 6 eller § 38 har opsættende virkning, indtil

klagemyndigheden

har truffet afgørelse eller bestemmer andet.

Stk. 5.

Klage over

en afgørelse efter §§ 19-21 eller et påbud efter § 51, stk. 2

eller 3, om at iværksætte foranstaltninger har opsættende virkning, indtil

klagemyndigheden har truffet afgørelse eller bestemmer andet.

Stk. 6.

Hvis der

klages over en afgørelse efter §§ 19-21 eller et påbud efter § 51,

stk. 2 eller 3, om at iværksætte foranstaltninger, kan miljøministeren

dog

uanset stk. 4 bestemme, at klage ikke har opsættende virkning, hvis der

ellers er fare for at ødelægge eller væsentligt forringe en naturtype eller

for

at skabe forstyrrelse med betydelige konsekvenser for de arter, området er

udpeget for.

Stk. 7.

Klage over

en afgørelse efter §§ 19-21 eller et påbud efter § 51, stk. 2

eller 3, om at ophøre med eller undlade foranstaltninger har ikke opsættende

virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.

§ 64.

Sø

gsmål

til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der udstedes efter

loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den

pågældende.

Kapitel 10

Straf og konfiskation

§ 65.

Medmindre

højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1)

overtræder § 8,

§ 9, § 10, nr. 4, § 11, stk. 1, § 26, 1. pkt.,

§ 27 eller § 28,

2)

undlader at

efterkomme en afgørelse efter § 13 eller §§ 19-21,

3)

giver urigtige eller

vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for

afgørelser,

der træffes efter § 29, stk. 1, eller § 31, stk. 1, eller

regler udstedt i medfør af § 29, stk. 2, § 30 eller § 33,

4)

tilsidesætter vilkår,

der er knyttet til en afgørelse efter § 4, § 6, § 29,

stk. 1, § 31, stk. 1, eller § 38, eller vilkår, der er

knyttet til afgørelser, der er truffet efter regler, der er udstedt i medfør

af

§ 29, stk. 2, § 30 eller § 33,

5)

undlader at give

meddelelse som nævnt i § 17, stk. 1,

6)

undlader at give

oplysninger efter § 50, nr. 1, eller

7)

undlader at

efterkomme et påbud efter § 51, stk. 2 eller 3.

Stk. 2.

Straffen

kan stige til fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt

eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1)

voldt skade på de

interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. § 1, eller fremkaldt

fare

derfor eller

2)

opnået eller

tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder

ved

besparelser.

Stk. 3.

I regler,

der er udstedt efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse

af bestemmelser i forskrifterne eller for overtrædelse af bestemmelser i

forordninger omfattet af § 46, stk. 3. Det kan endvidere

fastsættes,

at straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år under tilsvarende

omstændigheder som anført i stk. 2.

Stk. 4.

Forældelsesfristen

for strafansvaret efter stk. 1 og 3 er 5 år.

Stk. 5.

Hvis det,

som er opnået ved overtrædelsen, ikke konfiskeres, skal der ved udmåling af

bøde tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet

økonomisk

gevinst.

§ 66.

Der

kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 67.

Loven

træder i kraft den 1. oktober 2004.

Stk. 2.

Følgende

lovbestemmelser ophæves:

1)

Skovloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 959 af 2. november 1996.

2)

§ 5,

stk. 1, 3, 4 og 6-8, og §§ 5 a-5 c i lov om lens, stamhuses og

fideikommisgodsers, samt de herhen hørende fideikommiskapitalers overgang til

fri ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 638 af 16. september 1986.

§ 68.

I

lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002, som

ændret ved lov nr. 440 af 10. juni 2003 og § 4 i lov nr. 1151 af 17.

december 2003, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 6, stk. 2,

indsættes efter

»stk. 3«: », eller en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om

skove«.

2.

I

§ 6, stk. 6,

indsættes i 2. pkt.

efter »naturbeskyttelsesområder,«: »og de i Natura 2000-skovplanen, jf.

kapitel

4 i lov om skove«.

3.

I

§ 11, stk. 2,

indsættes efter

»stk. 3«: », eller en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om

skove«.

4.

I

§ 13, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes

efter »stk. 3«: », eller en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om

skove«.

§ 69.

Regler,

der er udstedt i medfør af den tidligere skovlov, jf. § 67, stk. 2,

nr. 1, gælder, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter denne

lov.

§ 70.

Afgørelser

og vilkår i afgørelser, herunder vilkår om bortfald, der er meddelt efter den

tidligere lovgivning, bevarer deres gyldighed.

Stk. 2.

Bygninger,

anlæg, lystskove, dyrehaver og andre indretninger fra før den 14. maj 1935,

der

ikke opfylder lovens regler, kan bevares, så længe anvendelsen ikke ændres.

Stk. 3.

Tinglyste

deklarationer, der er oprettet af ejeren for at frede enkelte træer eller

partier af en skov af hensyn til bevaring af naturskønheden, bevarer deres

gyldighed, medmindre miljøministeren bestemmer andet.

§ 71.

Tilsagn

om tilskud, der er meddelt efter reglerne i den tidligere skovlov, jf.

§ 67, stk. 2, nr. 1, færdigbehandles efter de hidtil gældende

regler.

§ 72.

Egekrat,

der eksisterede den 1. juli 1989, er fredskovspligtige.

Stk. 2.

Miljøministeren

beslutter, om et areal er omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Stk. 1

og 2 ophæves efter ministerens bestemmelse, når registreringen af egekrat,

jf.

§ 26, er afsluttet.

§ 73.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 430 af 6. juni 2005 om ændring af

forskellige love

og om ophævelse af lov om kommunalt samarbejde om opkrævning og inddrivelse

(Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse

fordringer samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet), som ændrer

§§ 58 og 59, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 70

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

2)

Stk. 2.

Loven har

virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

(Udeladt.)

Lov nr. 431 af 6. juni 2005 om ændring af

forskellige

love (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse

af

gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale

lønsedler), som ændrer §§ 40, 54 og 58, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 85

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

(Udeladt.)

Lov nr. 564 af 24. juni 2005 om ændring af lov om

beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering

m.v.

og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen i en række love på

natur- og miljøområdet), som ændrer § 14 og § 28, indeholder

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 16

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2 - 8. (Udeladt.)

Lov nr. 1571 af 20/12/2006 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet og forskellige andre love

(Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale

fællesskaber og ændring af delegationsbestemmelser m.v. i en række love på

natur- og miljøområdet), som ændrer § 43 og § 61, indeholder

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 23

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

(Udeladt.)

Lov nr. 523 af 6. juni 2007 om ændring af

forskellige

lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v. (Ændringer som følge af en

ny

lov om forældelse af fordringer, ophævelse af købelovens reklamationsfrister

ved visse køb m.v.), som indsætter § 58 a, har følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 47

Loven træder i kraft den 1. januar 2008.

3)

Lov nr. 533 af 6. juni 2007 om nationalparker, som

ændrer § 62, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 37.

Loven træder i kraft den 1. juli

2007.

Miljøministeriet, den 21. juni 2007

Connie Hedegaard

/Anne-Marie Rasmussen

Bilag 1

Aktiviteter, som skal anmeldes efter § 17

1)

Renafdrift af

løvskov.

2)

Plantning i løvskov.

3)

Fremme af nåletræer i

løvskov.

4)

Nyetablering af

intensiv produktion af pyntegrønt, juletræer m.v., som forudsætter brug af

hjælpestoffer

(gødning og pesticider).

5)

Opførelse af anlæg,

der er nødvendige for erhvervet, f.eks. driftsbygninger (herunder boliger,

skovveje, læggepladser m.v.)

6)

Ændringer i

afvandingsforholdene.

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv

79/409/EØF

af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle

(EF-fuglebeskyttelsesdirektivet)

(EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets forordning

(EF) 807/2003 af 14. april 2003 (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36) og dele

af

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt

vilde

dyr og planter (EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7),

som

senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1882/2003 af

29. september 2003 (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1).

2)

Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 7. juni 2005.

3)

Efter ikrafttrædelsen, den 1. januar 2008, indsættes § 58 a med følgende

ordlyd:

§ 58 a.

Tilbagesøgningskrav i

forbindelse med tilskud, der er finansieret af såvel nationale midler som

EU-midler, forældes i deres helhed efter de regler, der er fastsat i de

gældende forordninger.

Lignende dokumenter