Fast ejendom sommerhusregel genopførelse efter brand efterfølgende salg
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Fast ejendom – sommerhusregel –
genopførelse efter brand – efterfølgende salg
Spørgsmål
Vil eventuel avance ved
salg af ejendommen E være skattepligtig?
Hvis vi lader huset stå
til salg og fortsat bruger huset som nu (vi planlægger bl.a. et par dage i
påsken) og det så bliver solgt i løbet af foråret / sommeren, vil den
eventuelle avance da være skattepligtig?
Hvordan beregnes avancen,
såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende? Indrømmes der fradrag for
kreditforenings- og boliglån til genopbyggelse af huset, advokatsalær og
anden bistand. I hvilket omfang skal der fremlægges dokumentation for
afholdte udgifter.
Svar
Nej.
Bortfalder.
Bortfalder.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger købte
sammen med A ejendommen E, der er et sommerhus, til overtagelse den ...
Spørger benyttede og istandsatte ejendommen frem til den ..., hvor huset
nedbrændte.
Den ... var der
opført et nyt hus på ejendommen.
Spørger oplyser,
at der ville være blevet foretaget fradrag i erstatningssummen, hvis spørger
havde forlangt at få udbetalt erstatningssummen frem for opførelse af et nyt
hus.
Spørger var
Læs alt
allerede umiddelbart efter branden sikker på, at ejendommen skulle sælges, så
snart et nyt hus var opført, da branden var en ret traumatisk oplevelse.
Spørger oplyser
i den oprindelige henvendelse, at ejendommen med det nyopførte sommerhus
alene
har været benyttet én dag, før den blev sat til salg. Det er telefonisk af A
uddybet, at denne anvendelse bestod i et besøg på ejendommen sammen med
spørgers svigerfader, hvor man indtog frokost.
Spørger har i
mail af ... oplyst at have brugt ejendommen på flg. måde:
"- dage i
weekender uden overnatning, hvor vi bl.a. har haft gæster på besøg, hvor vi
sørgede for frokost, kaffe og kage.
- overnattet der
et par gange i ferier (på medbragte madrasser) samt lavet mad, taget bad
osv. Vi har altid gjort pænt rent efter os, så huset fremstod i god
eller
"ubrugt" stand med henblik på evt fremvisninger via ejendomsmægler
i
forbindelse med muligt salg, da vi ikke i hverdagen har tid til lige at
smutte
derop og gøre rent. Af samme grund har vi pt. heller ikke "mad"
stående i skabene, som kan samle mider el.lign., da huset står
opvarmet og vi primært benytter huset til overnatning i ferier osv."
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til
sagsfremstilling
Spørger gør
gældende, at ejendommen er benyttet hyppigt fra overtagelsen og frem til
branden.
Ejendommen er på x kvm, og overskrider derfor ikke grænsen på 1400 kvm.
Vurderingen af benyttelsen af det nye hus skal ske i sammenhæng med
vurderingen
af benyttelsen af det nedbrændte hus.
Spørger har
særligt anført: "Med hensyn til spørgsmålet om fortolkning af
reglen vedrørende omfanget af brug af ejendom i forhold til
avancebeskatning (jf. vores samtale om de forskellige svar man får fra
SKAT) vil vi gerne pointere et svar, vi fik fra SKAT, inden vi satte huset
til
salg, på spørgsmålet: "Hvor meget skal man have brugt huset, før at
det berettiger til fritagelse for avancebeskatning ved salg?" Svar
fra Y, SKAT ...: I flg. Y "var det nok at man havde været deroppe
og
havde spillet et spil krocket på græsplænen og havde spist
frokost".
Altså ingen krav om overnatning, fast møblering el.lign. Var sagen blevet
sendt
til ham og var den ikke vurderet som 'principsag', ville vi uden tvivl
have fået godkendt vores brug af huset allerede efter 1dag. Vi mener stadig,
at
den begrundede tvivl om tolkning af reglen om brug bør komme os til
gode."
I e-post af 11.
april 2007 har spørger som svar på udkast til Bindende Svar anført: "Vi
finder, at der helt mangler en fundamental overvejelse i Skatterådets
argumentation, nemlig overvejelser omkring
hensigt.
(På andre
områder af loven tages i vid udstrækning højde for hensigt, eksempelvis i
straffesager, hvor strafudmålinger ofte fastsættes derefter). Det har på
intet
tidspunkt været vores hensigt, at sommerhuset skulle brænde ned, så vi kunne
tjene penge på salget af et nyopført hus. Vi finder, at den grundlæggende
præmis for Skatterådets argumentation nærmest mistænkeliggør os, som om vores
formål med "nedrivningen" har været at opnå profit, og at
vi dermed yderligere skal straffes for vores ulykke. Vi mener,
at hensigten med "nedrivningen" bør tages i betragtning i en
sag
som denne (lige som i Seest, hvor folk heller ikke lod deres hjem sprænge i
luften
for at øge salgsværdien af senere nyopførelser). Vi synes, det er dybt
betænkeligt,
at man i et retssamfund kan undlade at tage sådanne hensyn og overvejelser
med
i sin betragtning, når man fælder dom i skattesager, uanset overordnet ordlyd
i
de nævnte paragraffer, som formentligt er lavet for at
forhindre økonomisk
spekulation. Hvis grunden til, at denne sag er videresendt til
Skatterådet, er, at der mangler klar præcedens fra tilsvarende sager, får
dette
os til at formode, sammenholdt med den meget lange behandlingstid, at man
har været meget i tvivl. Vi mener stadig, at den tvivl bør komme os til
gode. Under
alle omstændigheder mangler vi stadig at få svar på, hvorfor denne sag er
blevet vurderet til at være en 'principsag'."
SKATs indstilling og begrundelse
Ad spørgsmål 1
Anvendelse af
" sommerhussreglen"
Der skal først
tages stilling til, hvorvidt bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens §
8, stk. 2, finder anvendelse på en ejendom, der før brand kunne være afstået
skattefrit.
I
SKM2005.352.LR
udtalte Ligningsrådet, at "(den tilsvarende bestemmelse i lovens § 8,
stk.
1, om helårsboliger) ikke indeholder hjemmel til skattefritagelse af
fortjeneste ved afståelse af et ubebygget grundareal, selvom arealet
tidligere
forud for afståelsen har været bebygget. Dette gælder også, selv om hele den
pågældende ejendom i bebygget stand kunne være solgt skattefrit forud for
nedrivningen,
jf. SKDM 1977,130.
Herudover
fremgår det af Ligningsrådets afgørelse, at i den situation hvor huset
genopføres og ejendommen herefter sælges, er det også en betingelse for
skattefritagelse, at boligkravet i § 8, stk. 1, i
ejendomsavancebeskatningsloven
er opfyldt i forbindelse med det nye hus - dvs., at skatteyder reelt har
etableret bolig i og beboet det nye parcelhus på ejendommen/matriklen, inden
ejendommen sættes til salg..."
Når der er tale
om afståelse af en ejendom med et nyopført sommerhus, er betingelsen for
skattefritagelse derfor, jf. Ligningsrådets afgørelse ovenfor, at ejeren
eller
dennes husstand skal have benyttet ejendommen med det nyopførte sommerhus til
private formål i en periode, inden ejendommen sættes til salg.
Af de nye regler
i ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 6 og 7, der er indført som en
følge
af ulykken i Seest og har virkning for ejendomme, der afstås den 18. januar
2006 eller senere fremgår, at afståelse af en grund med et nedbrændt
(væsentligt beskadiget) hus under nærmere betingelser kan være skattefri.
I det følgende
vurderes, om disse nye regler i § 8, stk. 6 og 7, har betydning for den
afgørelse, som Ligningsrådet traf i 2005.
Når
Ligningsrådet i 2005-afgørelsen fastslog, at der ikke var hjemmel til
skattefritagelse af fortjeneste ved afståelse af et ubebygget grundareal,
skyldes det, at der efter branden ikke (længere) var tale om en grund med et
parcelhus. Huset var revet ned og fjernet, og ejendommen var derfor ikke
omfattet
af § 8, stk. 1, på afståelsestidspunktet, da der ikke var noget hus. Det
følger
af ordene "en- og to-familieshuse" og
"sommerhusejendomme".
Det er SKATs
opfattelse, at afgørelsen fra 2005 er entydig.
Afgørelsens
rigtighed er således forudsat i den senere indførte § 8, stk. 6 og 7:
"
Stk. 6.
Fortjeneste eller tab ved afståelse af en ejendom medregnes ikke til den
skattepligtige indkomst, hvis
1) der på
ejendommen har været opført et hus, der er blevet væsentligt beskadiget,
2) beskadigelsen
ikke skyldes forsæt eller grov uagtsomhed fra ejeren eller personer i ejerens
husstand og
3) ejendommen på
tidspunktet umiddelbart forud for beskadigelsen kunne været afstået
skattefrit
efter stk. 1-3.
Stk. 7.
Det er en
forudsætning for skattefriheden efter stk. 6, at hele ejendommen afstås
senest
1 år efter, at skaden er indtruffet. Told- og skatteforvaltningen kan i
ganske
særlige tilfælde dispensere fra denne frist."
Det fremgår
således direkte af § 8, stk. 6, særligt litra 3, forudsætningsvist, at det
forhold, at bygningen nedbrænder, trækker ejendommen ud af § 8, stk. 1 og 2
(parcelhusreglen mv.).
Denne opfattelse
er i overensstemmelse med Ligningsrådets afgørelse fra 2005.
Det er ikke i
lovgivningen fastslået, at en genopførelse af en nedbrændt bolig/sommerbolig
i
sig selv bringer ejendommen tilbage i stk. 1 og 2. (Det ville i øvrigt i
givet
fald volde særlige afgrænsningsproblemer, f.eks. i tilfælde, hvor der
genopføres for mindre end erstatningssummen). Det fremgår også tydeligt af §
8,
stk. 1, om "huset", der har tjent som bolig ... Der er anvendt den
bestemte
form af "hus".
Lovens § 8, stk.
6 og 7, er derfor ikke en udvidelse af stk. 1 og 2. § 8, stk. 6 og 7, er en
undtagelsesbestemmelse, der skal fortolkes indskrænkende og alene vedrørende
de
tilbageværende grundstykker. Dette gælder, selvom der i andre henseender er
tale om en og samme ejendom, også selv om huset er brændt og genopført.
Det er SKATs
opfattelse, at argumentationen for, at § 8, stk. 6 og 7, alene er en
undtagelsesbestemmelse, er den stærkeste. Afgørelsen bør derfor træffes med
det
udgangspunkt, at i tilfælde af genopførelse efter brand er en ejendom alene
omfattet af § 8, stk. 1 og 2, når kravet til anvendelse af reglen er opfyldt
efter genopførelsen.
Skatteministeriet,
Departementet har i en herfra indhentet udtalelse af 30. maj 2007 anført:
"Reglerne for skattefrihed ved salg af væsentligt beskadigede ejendomme
har baggrund i Skatterådet afgørelse vedr. beskatning af fortjeneste ved salg
af ejendom fra Seest. I den nævnte sag måtte ejeren efter nedrivning af
ejendommen genopføre den og efterfølgende bebo den for at opnå skattefrihed.
De nye regler
havde til formål at sikre, at ejendommen kunne sælges selvom den ikke blev
genopført
og beboet. Bemærkningerne skal læses i lyset heraf.
Det er derfor
vores opfattelse, at skattefriheden alene omfatter den nedbrændte
ejendom.
Den genopførte ejendom må anses for at være en ny ejendom, der er omfattet af
lovens almindelige betingelser for skattefrihed efter parcelhusreglen.
Dette
understøttes også af bemærkningerne vedr. 1 års-reglen:
"det
foreslås dog for at undgå, at ejeren kan spekulere i at have ejendommen
liggende i flere år, uden at der opføres en
ny
ejendom, at fortjenesten
ved afståelse af grundarealet kun er skattefrit, hvis ejendommen afstås
senest
1 år efter skaden er sket"".
Skatteministeriet,
Departementet har således samme principielle opfattelse som SKAT.
Kravet om
benyttelse
I
SKM2003.152.ØLR
havde sagsøgeren sammen med sine to søskende fået udlagt et sommerhus som arv
efter deres fader. Sommerhuset blev sat til salg umiddelbart i forbindelse
med
arveudlægget i april måned 1997 og solgt i juli 1997. Sagsøgers søster havde
efter det oplyste og erklæringer fremlagt under sagen opholdt sig i
sommerhuset
i ejerperioden. Landsretten lagde til grund, at sagsøgeren havde opholdt sig
i
sommerhuset ved flere lejligheder men lagde samtidigt til grund, at disse
ophold enten var som led i salgsbestræbelserne eller for at besøge søsteren.
Landsretten fandt på den baggrund, at sagsøgerens ophold ikke opfyldte
kravene
til en ejers benyttelse efter § 8, stk. 2, i ejendomsavancebeskatningsloven,
og
gav ministeriet medhold i frifindelsespåstanden.
I
SKM2005.414.ØLR
fandt landsretten, at skatteyderen ikke i henhold til
ejendomsavancebeskatningslovens
§ 8, stk. 1, havde dokumenteret, at han havde haft bolig på en ejendom, som
han
solgte i 1999. Fortjenesten ved salget var derfor skattepligtig. Landsretten
lagde bl.a. til grund, at skatteyderen flyttede ind i ejendommen medio
februar
1999, og at salgsbestræbelserne var påbegyndt den 12. januar 1999 og dermed
forinden indflytningen. Videre bemærkede landsretten, at skatteyderens
daværende samlever og deres fællesbarn fortsat beboede en ejendom, som de
havde
købt i efteråret 1998, hvortil skatteyderen flyttede tilbage efter salget af
den omstridte ejendom den 1. juli 1999. Ligeledes fremhævede landsretten, at
skatteyderen bortset fra en seng og nogle personlige ejendele ikke medtog
bohave til den omstridte ejendom. Forskellige oplysninger om forbrug af el,
gas
og vand m.v. vedrørende den omstridte ejendom, ændring af
folkeregisteradresse
og erklæringer fra naboerne, fandt landsretten ikke over for de ovennævnte
oplysninger om salgsbestræbelser og skatteyderens opretholdelse af den
oprindelige bolig, kunne dokumentere, at skatteyderens ophold på ejendommen
havde haft karakter af reel permanent beboelse og ikke blot midlertidigt
ophold.
Ifølge de oven
for nævnte afgørelser skal der således sondres mellem ophold i og decideret
brug af en ejendom som sommerbolig. Der er ikke faste regler for, hvordan
ibrugtagningen finder sted og synliggøres. Det er principielt rigtigt, at den
nødvendige periode, hvor ejendommen har tjent som (sommer)bolig, kan udgøre
een
dag. Dette forudsætter dog, at der var en intention om egentlig brug af
ejendommen som sommerhus.
Konkret
vedrørende den foreliggende sag
Da der i denne
sag er sket genopførelse af det nedbrændte sommerhus, skal det vurderes, om
betingelserne for, at ejendommen efter genopførelsen er omfattet af
skattefritagelsesbestemmelsen i § 8, stk. 2, i
ejendomsavancebeskatningsloven,
er opfyldt på afståelsestidspunktet. Der skal derfor tages stilling til, om
kravet til benyttelse af ejendommen med det nye hus er opfyldt på det
tidspunkt, hvor ejendommen sættes til salg.
Ifølge de
foreliggende oplysninger har den stedfundne og det planlagte brug af
ejendommen
alene karakter af ophold, der på forhånd var og er planlagt begrænset.
Ejendommen angives ikke taget i brug som en ejendom, der fortløbende skal
tjene
som sommerbolig for spørger. Der skal som foran nævnt ikke henses til
overvejelser om eventuelle subjektive motiver til at nedrive ejendommen og
genopføre den.
Det er herefter
SKATs opfattelse, at kravet til benyttelse af ejendommen som en forudsætning
for skattefrihed ikke er opfyldt. Det indstilles derfor at besvare spørgsmål
1
med "ja".
Det er SKATs
opfattelse, at stillingtagen til, hvorvidt en sag skal forelægges for
Skatterådet, er en intern afgørelse, der ikke kan påklages af spørgeren. Da
spørgers bemærkning om samtalen med SC ... ikke er angivet som referat af
nogen
afgørelse, er der ikke fundet anledning til at foranledige nævnte udtalelse
verificeret.
Ad spørgsmål 2
Allerede af den
grund, at den beskrevne anvendelse i påsken i sig selv alene kan anses for
ophold, er betingelsen for skattefrihed ikke opfyldt gennem den beskrevne
anvendelse.
Det indstilles
derfor at svare "ja".
Ad spørgsmål 3
Ejendomsavancebeskatningslovens
§ 10 anfører udtrykkeligt, at denne bestemmelse ikke gælder for ejendomme,
der
er omfattede af § 8. Bestemmelsen skal læses således, at det afgørende er, om
ejendommen er omfattet af § 8 på det tidspunkt, hvor skaden indtræffer. Der
er
herefter ikke nogen bestemmelse, der efter sin ordlyd regulerer en situation,
hvor
en ejendom er omfattet af § 8, hvorefter skaden indtræder, og ejendommen på
grund af den efterfølgende anvendelse efter genopførelse ikke længere er
omfattet af § 8.
Efter SKATs
opfattelse må forløbet anskues således, at modtagelse af erstatningssummen er
en delafståelse, der er omfattet af fritagelsesreglen i
ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2. Da afståelse efter genopførelse
af
et sommerhus ikke er skattefri, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk.
2, skal der foretages en almindelig avanceopgørelse, hvor anskaffelsessummen
udgøres af den del af den oprindelige anskaffelsessum, der ikke kan henføres
til den delafståelse, som modtagelse af forsikringssummen var udtryk for,
plus
de afholdte udgifter til genopførelse af huset.
Det er således
SKATs opfattelse, at avancen beregnes på følgende måde:
Fra
afståelsessummen trækkes anskaffelsessummen, der beregnes som totalen af
1)-3):
1)
Anskaffelsessummen vedrørende grunden er den forholdsmæssige andel af
købesummen for den samlede ejendom i .... Denne forholdsmæssige værdi
beregnes
skønsmæssigt. SKAT er berettiget til at tage stilling til, om skønnet er
korrekt.
2) Hertil lægges
omkostninger ved opførelse af en nybygning, herunder omkostninger til
rådgivere. Den faktiske entreprisesum vil kunne lægges til grund. Spørgers
egne
omkostninger til anskaffelser ud over entreprisen medregnes.
3) Hertil lægges
tillæg i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1-2.
Der kan gives
følgende
eksempel
, idet eksemplet ikke rummer nogen stillingtagen til
den konkrete ejendoms værdi:
En
sommerhusejendom er i 1999 købt for 1.000.000 kr. Skønsmæssigt var 600.000
kr.
købesum for grundstykket, og 400.000 kr. købesum for bygningen. Ejendommen
anvendes som sommerbolig og omfattes af ejendomsavancebeskatningslovens § 8,
stk. 2. Ejendommen nedbrænder den 1. januar 2005, og der ydes
erstatning
for bygningen med 900.000 kr. Der genopføres en bygning (incl. sædvanlige
rådgiverhonorarer) for 1.000.000 kr. Ejendommen anvendes ikke som sommerbolig
efter genopførelsen. Der har i ejertiden ikke været andre forbedringer.
Ejendommen afstås pr. 1. maj 2007 for 2.700.000 kr.
I dette eksempel
vil erstatningen ikke skulle føres til hel eller delvis beskatning, idet
ejendommen
har været benyttet som sommerbolig indtil branden.
Ved det senere
salg af ejendommen er avancen skattepligtig, da ejendommen efter
genopførelsen
ikke har været benyttet som sommerbolig. Anskaffelsessummen opgøres således:
Til den
oprindelige købesum på 600.000 kr. vedrørende grundstykket lægges tillæg i
henhold til § 5, stk. 1, med 60 % af 60.000 kr. (for årene 1999-2004) eller
36.000 kr. Tillægget for 2005-06 andrager 100 % af 20.000 kr. eller 20.000
kr.
§ 5, stk. 1- tillægget andrager således i alt 56.000 kr.
Tillægget i
henhold til stk. 2 udgør 1.000.000 - 10.000 kr. eller 990.000 kr.
Anskaffelsessummen
andrager herefter 600.000 + 56.000 + 990.000 kr., eller 1.646.000 kr. Den
skattepligtige avance andrager 2.700.000 kr. - 1.646.000 kr. eller 1.054.000
kr.
Det vil bero på
en konkret vurdering til sin tid, hvorvidt der kræves fremlagt bilag.
Det indstilles
at svare i overensstemmelse med ovenstående.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet
lægger vægt på,
at
sommerhuset, inden det nedbrændte, har tjent som
sommerbolig for spørgeren,
at
sommerhuset er genopført med rimelig
kontinuitet, og
at
salget finder sted i umiddelbar forlængelse heraf.
Skatterådet
finder derfor, at en eventuel avance ved salget af ejendommen vil være
skattefri.
Herved
bortfalder spørgsmål 2 og 3.
Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode
Svaret er
bindende i 5 år fra afgørelsens dato.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Nedlukningserstatning til minkavler - beskatning af genvundne afskrivninger og ejendomsavance mv. - ikke ekspropriation Retsinformation · 1. august 2024
- Et bindende ligningssvar vedrørende beskatningen af erstatningssummen for en brændt bygning Landsskatteretten · 25. februar 2009
- Beskatning af fortjeneste ved modtagelse af erstatning for nedbrændt bygning mv. Retsinformation · 10. juli 2007
- Om en branderstatning skal indgå i beregningen af avanceopgørelsen ved salg af ejendom Landsskatteretten · 12. april 2011
- Landsskatteretskendelse af 3. juni 2002 vedr. Boliginteressentskab afståelse af ejerandel Retsinformation · 11. september 2003
- Om skattefri afståelse af helårsbolig Landsskatteretten · 30. september 2008
Lignende dokumenter
- Beskatning af fortjeneste ved modtagelse af erstatning for nedbrændt bygning mv. Retsinformation · 10. juli 2007
- Genopførelse af nedbrændte bygninger - tidsmæssige betingelser for udskydelse af beskatning Retsinformation · 22. januar 2025
- Et bindende ligningssvar vedrørende beskatningen af erstatningssummen for en brændt bygning Landsskatteretten · 25. februar 2009
- Genopførelse af nedbrændte bygninger – salg inden bygningerne er endeligt genopført Retsinformation · 28. juli 2026
- Landsskatteretskendelse vedr. ejendomsavancebeskatning - genanbringelse efter brand - bindende svar Retsinformation · 23. marts 2013
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT EJ - AFSTÅELSE AF FAST EJENDOM Retsinformation · 5. februar 2008