Spring til indhold

Retsinformation

Fast ejendom sommerhusregel genopførelse efter brand efterfølgende salg

AFG nr 9694 af 19/06/2007AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Fast ejendom – sommerhusregel –

genopførelse efter brand – efterfølgende salg

Spørgsmål

Vil eventuel avance ved

salg af ejendommen E være skattepligtig?

Hvis vi lader huset stå

til salg og fortsat bruger huset som nu (vi planlægger bl.a. et par dage i

påsken) og det så bliver solgt i løbet af foråret / sommeren, vil den

eventuelle avance da være skattepligtig?

Hvordan beregnes avancen,

såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende? Indrømmes der fradrag for

kreditforenings- og boliglån til genopbyggelse af huset, advokatsalær og

anden bistand. I hvilket omfang skal der fremlægges dokumentation for

afholdte udgifter.

Svar

Nej.

Bortfalder.

Bortfalder.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger købte

sammen med A ejendommen E, der er et sommerhus, til overtagelse den ...

Spørger benyttede og istandsatte ejendommen frem til den ..., hvor huset

nedbrændte.

Den ... var der

opført et nyt hus på ejendommen.

Spørger oplyser,

at der ville være blevet foretaget fradrag i erstatningssummen, hvis spørger

havde forlangt at få udbetalt erstatningssummen frem for opførelse af et nyt

hus.

Spørger var

Læs alt

allerede umiddelbart efter branden sikker på, at ejendommen skulle sælges, så

snart et nyt hus var opført, da branden var en ret traumatisk oplevelse.

Spørger oplyser

i den oprindelige henvendelse, at ejendommen med det nyopførte sommerhus

alene

har været benyttet én dag, før den blev sat til salg. Det er telefonisk af A

uddybet, at denne anvendelse bestod i et besøg på ejendommen sammen med

spørgers svigerfader, hvor man indtog frokost.

Spørger har i

mail af ... oplyst at have brugt ejendommen på flg. måde:

"- dage i

weekender uden overnatning, hvor vi bl.a. har haft gæster på besøg, hvor vi

sørgede for frokost, kaffe og kage.

- overnattet der

et par gange i ferier (på medbragte madrasser) samt lavet mad, taget bad

osv. Vi har altid gjort pænt rent efter os, så huset fremstod i god

eller

"ubrugt" stand med henblik på evt fremvisninger via ejendomsmægler

i

forbindelse med muligt salg, da vi ikke i hverdagen har tid til lige at

smutte

derop og gøre rent. Af samme grund har vi pt. heller ikke "mad"

stående i skabene, som kan samle mider el.lign., da huset står

opvarmet og vi primært benytter huset til overnatning i ferier osv."

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til

sagsfremstilling

Spørger gør

gældende, at ejendommen er benyttet hyppigt fra overtagelsen og frem til

branden.

Ejendommen er på x kvm, og overskrider derfor ikke grænsen på 1400 kvm.

Vurderingen af benyttelsen af det nye hus skal ske i sammenhæng med

vurderingen

af benyttelsen af det nedbrændte hus.

Spørger har

særligt anført: "Med hensyn til spørgsmålet om fortolkning af

reglen vedrørende omfanget af brug af ejendom i forhold til

avancebeskatning (jf. vores samtale om de forskellige svar man får fra

SKAT) vil vi gerne pointere et svar, vi fik fra SKAT, inden vi satte huset

til

salg, på spørgsmålet: "Hvor meget skal man have brugt huset, før at

det berettiger til fritagelse for avancebeskatning ved salg?" Svar

fra Y, SKAT ...: I flg. Y "var det nok at man havde været deroppe

og

havde spillet et spil krocket på græsplænen og havde spist

frokost".

Altså ingen krav om overnatning, fast møblering el.lign. Var sagen blevet

sendt

til ham og var den ikke vurderet som 'principsag', ville vi uden tvivl

have fået godkendt vores brug af huset allerede efter 1dag. Vi mener stadig,

at

den begrundede tvivl om tolkning af reglen om brug bør komme os til

gode."

I e-post af 11.

april 2007 har spørger som svar på udkast til Bindende Svar anført: "Vi

finder, at der helt mangler en fundamental overvejelse i Skatterådets

argumentation, nemlig overvejelser omkring

hensigt.

(På andre

områder af loven tages i vid udstrækning højde for hensigt, eksempelvis i

straffesager, hvor strafudmålinger ofte fastsættes derefter). Det har på

intet

tidspunkt været vores hensigt, at sommerhuset skulle brænde ned, så vi kunne

tjene penge på salget af et nyopført hus. Vi finder, at den grundlæggende

præmis for Skatterådets argumentation nærmest mistænkeliggør os, som om vores

formål med "nedrivningen" har været at opnå profit, og at

vi dermed yderligere skal straffes for vores ulykke. Vi mener,

at hensigten med "nedrivningen" bør tages i betragtning i en

sag

som denne (lige som i Seest, hvor folk heller ikke lod deres hjem sprænge i

luften

for at øge salgsværdien af senere nyopførelser). Vi synes, det er dybt

betænkeligt,

at man i et retssamfund kan undlade at tage sådanne hensyn og overvejelser

med

i sin betragtning, når man fælder dom i skattesager, uanset overordnet ordlyd

i

de nævnte paragraffer, som formentligt er lavet for at

forhindre økonomisk

spekulation. Hvis grunden til, at denne sag er videresendt til

Skatterådet, er, at der mangler klar præcedens fra tilsvarende sager, får

dette

os til at formode, sammenholdt med den meget lange behandlingstid, at man

har været meget i tvivl. Vi mener stadig, at den tvivl bør komme os til

gode. Under

alle omstændigheder mangler vi stadig at få svar på, hvorfor denne sag er

blevet vurderet til at være en 'principsag'."

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Anvendelse af

" sommerhussreglen"

Der skal først

tages stilling til, hvorvidt bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens §

8, stk. 2, finder anvendelse på en ejendom, der før brand kunne være afstået

skattefrit.

I

SKM2005.352.LR

udtalte Ligningsrådet, at "(den tilsvarende bestemmelse i lovens § 8,

stk.

1, om helårsboliger) ikke indeholder hjemmel til skattefritagelse af

fortjeneste ved afståelse af et ubebygget grundareal, selvom arealet

tidligere

forud for afståelsen har været bebygget. Dette gælder også, selv om hele den

pågældende ejendom i bebygget stand kunne være solgt skattefrit forud for

nedrivningen,

jf. SKDM 1977,130.

Herudover

fremgår det af Ligningsrådets afgørelse, at i den situation hvor huset

genopføres og ejendommen herefter sælges, er det også en betingelse for

skattefritagelse, at boligkravet i § 8, stk. 1, i

ejendomsavancebeskatningsloven

er opfyldt i forbindelse med det nye hus - dvs., at skatteyder reelt har

etableret bolig i og beboet det nye parcelhus på ejendommen/matriklen, inden

ejendommen sættes til salg..."

Når der er tale

om afståelse af en ejendom med et nyopført sommerhus, er betingelsen for

skattefritagelse derfor, jf. Ligningsrådets afgørelse ovenfor, at ejeren

eller

dennes husstand skal have benyttet ejendommen med det nyopførte sommerhus til

private formål i en periode, inden ejendommen sættes til salg.

Af de nye regler

i ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 6 og 7, der er indført som en

følge

af ulykken i Seest og har virkning for ejendomme, der afstås den 18. januar

2006 eller senere fremgår, at afståelse af en grund med et nedbrændt

(væsentligt beskadiget) hus under nærmere betingelser kan være skattefri.

I det følgende

vurderes, om disse nye regler i § 8, stk. 6 og 7, har betydning for den

afgørelse, som Ligningsrådet traf i 2005.

Når

Ligningsrådet i 2005-afgørelsen fastslog, at der ikke var hjemmel til

skattefritagelse af fortjeneste ved afståelse af et ubebygget grundareal,

skyldes det, at der efter branden ikke (længere) var tale om en grund med et

parcelhus. Huset var revet ned og fjernet, og ejendommen var derfor ikke

omfattet

af § 8, stk. 1, på afståelsestidspunktet, da der ikke var noget hus. Det

følger

af ordene "en- og to-familieshuse" og

"sommerhusejendomme".

Det er SKATs

opfattelse, at afgørelsen fra 2005 er entydig.

Afgørelsens

rigtighed er således forudsat i den senere indførte § 8, stk. 6 og 7:

"

Stk. 6.

Fortjeneste eller tab ved afståelse af en ejendom medregnes ikke til den

skattepligtige indkomst, hvis

1) der på

ejendommen har været opført et hus, der er blevet væsentligt beskadiget,

2) beskadigelsen

ikke skyldes forsæt eller grov uagtsomhed fra ejeren eller personer i ejerens

husstand og

3) ejendommen på

tidspunktet umiddelbart forud for beskadigelsen kunne været afstået

skattefrit

efter stk. 1-3.

Stk. 7.

Det er en

forudsætning for skattefriheden efter stk. 6, at hele ejendommen afstås

senest

1 år efter, at skaden er indtruffet. Told- og skatteforvaltningen kan i

ganske

særlige tilfælde dispensere fra denne frist."

Det fremgår

således direkte af § 8, stk. 6, særligt litra 3, forudsætningsvist, at det

forhold, at bygningen nedbrænder, trækker ejendommen ud af § 8, stk. 1 og 2

(parcelhusreglen mv.).

Denne opfattelse

er i overensstemmelse med Ligningsrådets afgørelse fra 2005.

Det er ikke i

lovgivningen fastslået, at en genopførelse af en nedbrændt bolig/sommerbolig

i

sig selv bringer ejendommen tilbage i stk. 1 og 2. (Det ville i øvrigt i

givet

fald volde særlige afgrænsningsproblemer, f.eks. i tilfælde, hvor der

genopføres for mindre end erstatningssummen). Det fremgår også tydeligt af §

8,

stk. 1, om "huset", der har tjent som bolig ... Der er anvendt den

bestemte

form af "hus".

Lovens § 8, stk.

6 og 7, er derfor ikke en udvidelse af stk. 1 og 2. § 8, stk. 6 og 7, er en

undtagelsesbestemmelse, der skal fortolkes indskrænkende og alene vedrørende

de

tilbageværende grundstykker. Dette gælder, selvom der i andre henseender er

tale om en og samme ejendom, også selv om huset er brændt og genopført.

Det er SKATs

opfattelse, at argumentationen for, at § 8, stk. 6 og 7, alene er en

undtagelsesbestemmelse, er den stærkeste. Afgørelsen bør derfor træffes med

det

udgangspunkt, at i tilfælde af genopførelse efter brand er en ejendom alene

omfattet af § 8, stk. 1 og 2, når kravet til anvendelse af reglen er opfyldt

efter genopførelsen.

Skatteministeriet,

Departementet har i en herfra indhentet udtalelse af 30. maj 2007 anført:

"Reglerne for skattefrihed ved salg af væsentligt beskadigede ejendomme

har baggrund i Skatterådet afgørelse vedr. beskatning af fortjeneste ved salg

af ejendom fra Seest. I den nævnte sag måtte ejeren efter nedrivning af

ejendommen genopføre den og efterfølgende bebo den for at opnå skattefrihed.

De nye regler

havde til formål at sikre, at ejendommen kunne sælges selvom den ikke blev

genopført

og beboet. Bemærkningerne skal læses i lyset heraf.

Det er derfor

vores opfattelse, at skattefriheden alene omfatter den nedbrændte

ejendom.

Den genopførte ejendom må anses for at være en ny ejendom, der er omfattet af

lovens almindelige betingelser for skattefrihed efter parcelhusreglen.

Dette

understøttes også af bemærkningerne vedr. 1 års-reglen:

"det

foreslås dog for at undgå, at ejeren kan spekulere i at have ejendommen

liggende i flere år, uden at der opføres en

ny

ejendom, at fortjenesten

ved afståelse af grundarealet kun er skattefrit, hvis ejendommen afstås

senest

1 år efter skaden er sket"".

Skatteministeriet,

Departementet har således samme principielle opfattelse som SKAT.

Kravet om

benyttelse

I

SKM2003.152.ØLR

havde sagsøgeren sammen med sine to søskende fået udlagt et sommerhus som arv

efter deres fader. Sommerhuset blev sat til salg umiddelbart i forbindelse

med

arveudlægget i april måned 1997 og solgt i juli 1997. Sagsøgers søster havde

efter det oplyste og erklæringer fremlagt under sagen opholdt sig i

sommerhuset

i ejerperioden. Landsretten lagde til grund, at sagsøgeren havde opholdt sig

i

sommerhuset ved flere lejligheder men lagde samtidigt til grund, at disse

ophold enten var som led i salgsbestræbelserne eller for at besøge søsteren.

Landsretten fandt på den baggrund, at sagsøgerens ophold ikke opfyldte

kravene

til en ejers benyttelse efter § 8, stk. 2, i ejendomsavancebeskatningsloven,

og

gav ministeriet medhold i frifindelsespåstanden.

I

SKM2005.414.ØLR

fandt landsretten, at skatteyderen ikke i henhold til

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 8, stk. 1, havde dokumenteret, at han havde haft bolig på en ejendom, som

han

solgte i 1999. Fortjenesten ved salget var derfor skattepligtig. Landsretten

lagde bl.a. til grund, at skatteyderen flyttede ind i ejendommen medio

februar

1999, og at salgsbestræbelserne var påbegyndt den 12. januar 1999 og dermed

forinden indflytningen. Videre bemærkede landsretten, at skatteyderens

daværende samlever og deres fællesbarn fortsat beboede en ejendom, som de

havde

købt i efteråret 1998, hvortil skatteyderen flyttede tilbage efter salget af

den omstridte ejendom den 1. juli 1999. Ligeledes fremhævede landsretten, at

skatteyderen bortset fra en seng og nogle personlige ejendele ikke medtog

bohave til den omstridte ejendom. Forskellige oplysninger om forbrug af el,

gas

og vand m.v. vedrørende den omstridte ejendom, ændring af

folkeregisteradresse

og erklæringer fra naboerne, fandt landsretten ikke over for de ovennævnte

oplysninger om salgsbestræbelser og skatteyderens opretholdelse af den

oprindelige bolig, kunne dokumentere, at skatteyderens ophold på ejendommen

havde haft karakter af reel permanent beboelse og ikke blot midlertidigt

ophold.

Ifølge de oven

for nævnte afgørelser skal der således sondres mellem ophold i og decideret

brug af en ejendom som sommerbolig. Der er ikke faste regler for, hvordan

ibrugtagningen finder sted og synliggøres. Det er principielt rigtigt, at den

nødvendige periode, hvor ejendommen har tjent som (sommer)bolig, kan udgøre

een

dag. Dette forudsætter dog, at der var en intention om egentlig brug af

ejendommen som sommerhus.

Konkret

vedrørende den foreliggende sag

Da der i denne

sag er sket genopførelse af det nedbrændte sommerhus, skal det vurderes, om

betingelserne for, at ejendommen efter genopførelsen er omfattet af

skattefritagelsesbestemmelsen i § 8, stk. 2, i

ejendomsavancebeskatningsloven,

er opfyldt på afståelsestidspunktet. Der skal derfor tages stilling til, om

kravet til benyttelse af ejendommen med det nye hus er opfyldt på det

tidspunkt, hvor ejendommen sættes til salg.

Ifølge de

foreliggende oplysninger har den stedfundne og det planlagte brug af

ejendommen

alene karakter af ophold, der på forhånd var og er planlagt begrænset.

Ejendommen angives ikke taget i brug som en ejendom, der fortløbende skal

tjene

som sommerbolig for spørger. Der skal som foran nævnt ikke henses til

overvejelser om eventuelle subjektive motiver til at nedrive ejendommen og

genopføre den.

Det er herefter

SKATs opfattelse, at kravet til benyttelse af ejendommen som en forudsætning

for skattefrihed ikke er opfyldt. Det indstilles derfor at besvare spørgsmål

1

med "ja".

Det er SKATs

opfattelse, at stillingtagen til, hvorvidt en sag skal forelægges for

Skatterådet, er en intern afgørelse, der ikke kan påklages af spørgeren. Da

spørgers bemærkning om samtalen med SC ... ikke er angivet som referat af

nogen

afgørelse, er der ikke fundet anledning til at foranledige nævnte udtalelse

verificeret.

Ad spørgsmål 2

Allerede af den

grund, at den beskrevne anvendelse i påsken i sig selv alene kan anses for

ophold, er betingelsen for skattefrihed ikke opfyldt gennem den beskrevne

anvendelse.

Det indstilles

derfor at svare "ja".

Ad spørgsmål 3

Ejendomsavancebeskatningslovens

§ 10 anfører udtrykkeligt, at denne bestemmelse ikke gælder for ejendomme,

der

er omfattede af § 8. Bestemmelsen skal læses således, at det afgørende er, om

ejendommen er omfattet af § 8 på det tidspunkt, hvor skaden indtræffer. Der

er

herefter ikke nogen bestemmelse, der efter sin ordlyd regulerer en situation,

hvor

en ejendom er omfattet af § 8, hvorefter skaden indtræder, og ejendommen på

grund af den efterfølgende anvendelse efter genopførelse ikke længere er

omfattet af § 8.

Efter SKATs

opfattelse må forløbet anskues således, at modtagelse af erstatningssummen er

en delafståelse, der er omfattet af fritagelsesreglen i

ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2. Da afståelse efter genopførelse

af

et sommerhus ikke er skattefri, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk.

2, skal der foretages en almindelig avanceopgørelse, hvor anskaffelsessummen

udgøres af den del af den oprindelige anskaffelsessum, der ikke kan henføres

til den delafståelse, som modtagelse af forsikringssummen var udtryk for,

plus

de afholdte udgifter til genopførelse af huset.

Det er således

SKATs opfattelse, at avancen beregnes på følgende måde:

Fra

afståelsessummen trækkes anskaffelsessummen, der beregnes som totalen af

1)-3):

1)

Anskaffelsessummen vedrørende grunden er den forholdsmæssige andel af

købesummen for den samlede ejendom i .... Denne forholdsmæssige værdi

beregnes

skønsmæssigt. SKAT er berettiget til at tage stilling til, om skønnet er

korrekt.

2) Hertil lægges

omkostninger ved opførelse af en nybygning, herunder omkostninger til

rådgivere. Den faktiske entreprisesum vil kunne lægges til grund. Spørgers

egne

omkostninger til anskaffelser ud over entreprisen medregnes.

3) Hertil lægges

tillæg i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1-2.

Der kan gives

følgende

eksempel

, idet eksemplet ikke rummer nogen stillingtagen til

den konkrete ejendoms værdi:

En

sommerhusejendom er i 1999 købt for 1.000.000 kr. Skønsmæssigt var 600.000

kr.

købesum for grundstykket, og 400.000 kr. købesum for bygningen. Ejendommen

anvendes som sommerbolig og omfattes af ejendomsavancebeskatningslovens § 8,

stk. 2. Ejendommen nedbrænder den 1. januar 2005, og der ydes

erstatning

for bygningen med 900.000 kr. Der genopføres en bygning (incl. sædvanlige

rådgiverhonorarer) for 1.000.000 kr. Ejendommen anvendes ikke som sommerbolig

efter genopførelsen. Der har i ejertiden ikke været andre forbedringer.

Ejendommen afstås pr. 1. maj 2007 for 2.700.000 kr.

I dette eksempel

vil erstatningen ikke skulle føres til hel eller delvis beskatning, idet

ejendommen

har været benyttet som sommerbolig indtil branden.

Ved det senere

salg af ejendommen er avancen skattepligtig, da ejendommen efter

genopførelsen

ikke har været benyttet som sommerbolig. Anskaffelsessummen opgøres således:

Til den

oprindelige købesum på 600.000 kr. vedrørende grundstykket lægges tillæg i

henhold til § 5, stk. 1, med 60 % af 60.000 kr. (for årene 1999-2004) eller

36.000 kr. Tillægget for 2005-06 andrager 100 % af 20.000 kr. eller 20.000

kr.

§ 5, stk. 1- tillægget andrager således i alt 56.000 kr.

Tillægget i

henhold til stk. 2 udgør 1.000.000 - 10.000 kr. eller 990.000 kr.

Anskaffelsessummen

andrager herefter 600.000 + 56.000 + 990.000 kr., eller 1.646.000 kr. Den

skattepligtige avance andrager 2.700.000 kr. - 1.646.000 kr. eller 1.054.000

kr.

Det vil bero på

en konkret vurdering til sin tid, hvorvidt der kræves fremlagt bilag.

Det indstilles

at svare i overensstemmelse med ovenstående.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet

lægger vægt på,

at

sommerhuset, inden det nedbrændte, har tjent som

sommerbolig for spørgeren,

at

sommerhuset er genopført med rimelig

kontinuitet, og

at

salget finder sted i umiddelbar forlængelse heraf.

Skatterådet

finder derfor, at en eventuel avance ved salget af ejendommen vil være

skattefri.

Herved

bortfalder spørgsmål 2 og 3.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er

bindende i 5 år fra afgørelsens dato.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter