Landsskatteretskendelse vedr. Bindende forhåndsbesked - næringsskattepligt for investorer i et kommanditselskab
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Bindende forhåndsbesked -
næringsskattepligt for investorer i et kommanditselskab
Klagen vedrører
Ligningsrådets bindende forhåndsbesked om næringsskattepligt for investorerne
i
et kommanditselskab.
Landsskatterettens afgørelse
Spørgsmålet til Ligningsrådet
var følgende (alene det påklagede led er medtaget):
Kan Ligningsrådet bekræfte,
at investorerne i A K/S ikke i kraft af deres investering i K/S’et vil
blive
anset som næringsskattepligtige?
Ligningsrådet har svaret:
Nej.
Landsskatteretten ændrer
besvarelsen til Ja.
Sagens oplysninger
Kommanditselskabet er endnu
ikke stiftet.
Det er oplyst, at
kommanditselskabet påtænkes stiftet som en ny dansk investeringsenhed med det
formål at investere i små og mellemstore børsnoterede virksomheder
(porteføljeselskaber) i Danmark. Målet med kommanditselskabet er gennem
aktivt
ejerskab, og med brug af initiativtagernes netværk og ekspertise, at udvikle
porteføljeselskaberne efter en corporate governance-strategi. Det aktive
ejerskab vil indebære en løbende dialog med porteføljeselskabernes ledelse
samt
evt. repræsentation i selskabernes bestyrelse. Det forventes, at
Læs alt
kommanditselskabet over fondens levetid vil foretage investeringer i ca. 6-10
porteføljeselskaber, og den samlede kapital forventes investeret indenfor 5
år.
Selskabet forventes afviklet efter 10 år dog med mulighed for, at selskabets
levetid forlænges med 2 et-årige projekter.
Målet for den nye
investeringsenhed er at rejse 1.000 mio. kr. fra institutionelle investorer.
Afkastet fra
porteføljeinvesteringer vil alt overvejende blive realiseret i form af
aktieavancer.
Den grundlæggende filosofi
bag kommanditselskabet er, at det er muligt at skabe et højt afkast via
aktivt
ejerskab. Gennem det aktive ejerskab vil porteføljeselskabernes fokus på
værdiskabelse til aktionærerne blive styrket og derigennem forbedre
aktiemarkedets vurdering af selskabets aktier. Det aktive ejerskab indebærer
ikke en detailstyring af porteføljeselskaberne eller involvering i den
daglige
drift, men sikrer, at ledelsen kontinuerligt arbejder for aktionærernes
langsigtede interesser. Kommanditselskabet vil i sit aktive ejerskab lægge
vægt
på de såkaldte engagementsfaktorer. Disse forhold inkluderer blandt andet en
vurdering af aktionær- og bestyrelsessammensætning, direktion, virksomhedens
strategi, ledelsens og dermed selskabets forandringsvillighed, selskabets
vedtægter og andre corporate governance relaterede forhold.
Der skal kun investeres i
selskaber, hvor det vurderes, at der er mulighed for at opnå et højt afkast
ved
påvirkning af strategi, kapitalstruktur og -allokering (arbejdskapital,
gearing
mv.), kommunikation med aktiemarkedet og bestyrelse mv.
Der vil blive foretaget få
men forholdsvis store investeringer i enkeltselskaber. Kommanditselskabet vil
investere i de små og mellemstore og knap så likvide selskaber på børsen.
Investeringerne kan gennemføres ved, at kommanditselskabet i forbindelse med
en
kontakt med en institutionel investor får mulighed for at købe en blok af
aktier og/eller i en periode løbende køber udbudte aktier op i det selskab,
som
fonden fokuserer på at opnå en given ejerandel i. Kommanditselskabet vil
formentlig oftest investere beløb, som modsvarer ca. 5-15 % af det enkelte
selskabs markedsværdi. Det er vurderingen, at kommanditselskabet vil holde
sine
investeringer i 2,5-5 år med et gennemsnit på ca. 4 år.
Initiativtagerne til
kommanditselskabet er B, C, D og E. De personlige initiativtagere har
erfaring
indenfor aktieanalyse, investeringsrådgivning, corporate finance og
porteføljeinvestering fra tidligere ansættelse hos både danske og
internationale
finansielle virksomheder, herunder bankvirksomhed.
Udover stiftelse af
kommanditselskabet skal der stiftes en række selskaber.
G ApS skal være
investeringsrådgiver for kommanditselskabet. Dette selskab skal være 100 %
ejet
af H ApS, der skal være ejet af 3 anpartsselskaber ejet af henholdsvis B, C
og
D. B, C og D skal ansættes i G ApS. Selskabet skal varetage identifikation og
screening af potentielle investeringer, ledelse af investerings-
engagementsprocessen samt rådgivning i forbindelse med afståelse af
investeringer
på linje med managementaktiviteten for en equity-fond. Det forventes, at
selskabet skal have 5-7 ansatte. Selskabet skal i de første 5 år modtage et
rådgivningshonorar på 1,5 % af indskudskapitalen i kommanditselskabet på
linje
med markedsniveauet for management fees. Herefter skal rådgivningshonoraret
baseres på den faktisk investerede kapital.
I ApS skal være komplementar
i kommanditselskabet. B, C og D skal udgøre ledelsen i I ApS, som skal udøve
ledelsesfunktionen i kommanditselskabet. I ApS skal være 100 % ejet af J ApS,
der skal være ejet af H ApS med 85-89 %. De resterende ejerandele skal være
ejet af E og eventuelt en strategisk samarbejdspartner.
K Invest ApS skal deltage i
kommanditselskabet som kommanditist med ret til præferenceafkast under visse
betingelser. K Invest ApS skal være ejet af J ApS samt initiativtagerne og de
institutionelle investorer.
De institutionelle investorer
skal investere i kommanditselskabet som kommanditister. Afkastet fra
realiserede investeringer skal løbende udloddes fra kommanditselskabet til
investorerne, og der skal således ikke geninvesteres eller akkumuleres
kapital
i kommanditselskabet.
Selskabet har anmodet
Ligningsrådet om en bindende forhåndsbesked på spørgsmålet (alene det
påklagede
led er medtaget):
Kan Ligningsrådet bekræfte,
at investorerne i A K/S ikke i kraft af deres investering i K/S’et vil
blive
anset som næringsskattepligtige?
Ligningsrådets afgørelse
Spørgsmålet er besvaret
benægtende i overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsens indstilling.
Told- og Skattestyrelsens
indstilling og begrundelse
Efter dansk ret er et
kommanditselskab transparent i skattemæssig henseende. Det vil sige, at de
enkelte deltagere i kommanditselskabet i skattemæssig henseende erhverver
eller
afstår en ideel andel af kommanditselskabets aktiver, når kommanditselskabet
henholdsvis erhverver eller afstår aktiver.
Denne sag drejer sig nærmere
om, hvorvidt kommanditisterne i kommanditselskabet vil blive betragtet som
næringsdrivende med køb og salg af aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §
3, stk. 1, som følge af de erhvervelser og afståelser af aktier, der finder
sted i kommanditselskabet.
Efter
aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 1, medregnes fortjeneste eller tab ved
afståelse af aktier, som er erhvervet som led i den skattepligtiges
næringsvej,
ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst. Det fremgår af
ligningsvejledningen afsnit S.G.8.1.1, at:
”Handelsnæring foreligger,
når den pågældende skattepligtige har som erhverv at drive handel med aktier
og
lignende værdipapirer, og de afståede aktier tillige er erhvervet med
videresalg for øje. Dette gælder både når der er tale om et hovederhverv, og
når der er tale om et bierhverv. Det er en betingelse for at anse aktier for
aktier erhvervet i handelsnæring, at aktierne er erhvervet med videresalg for
øje og med henblik på at opnå fortjeneste ved et sådant videresalg.”
Videre følger det i et
underafsnit i S.G.8.1.1 om ikke erklæret næringsvej, at:
”Der kan imidlertid også
foreligge handelsværing, uagtet at den pågældende skattepligtige ikke har som
sin erklærede næringsvej at handle med aktier m.v. Det er selve aktiviteten,
der er afgørende. Der lægges i denne forbindelse vægt på omganget af
aktiviteten med handel med aktier m.v. og på, om aktiviteten har systematisk
karakter. Blandt de momenter, der får betydning, kan nævnes størrelsen af
beholdningen af værdipapirer, herunder om den skattepligtige har økonomiske
muligheder for at beholde aktierne som anlægsaktier, den hastighed, hvormed
papirerne omsættes, omsætningens størrelse, herunder salgsavancernes eller
dispositionernes vægt i den skattepligtiges økonomi, samt den regelmæssighed,
købene og salgene har.”
Domstolene har endvidere i en
lang række tilfælde taget stilling til udstrækningen af det skatteretlige
næringsbegreb i relation til aktier. For at der kan statueres næring, synes
retspraksis at lægge afgørende vægt på, at der foreligger en egentlig
professionel tilknytning til det finansielle marked, hvor der navnlig lægges
vægt på, at den person der handler – eller den person der varetager
handler på
et selskabs vegne – har en egentlig finansiel uddannelse eller har haft
et
omfattende og langvarigt professionelt virke på det finansielle marked.
Omfanget af handler og – for selskabers vedkommende –
vedtægtsmæssige formål
spiller en mindre rolle ved vurderingen. Der kan blandt andet henvises til
TfS
2004.571 V(SKM2004.300.VLR), TfS 2004.483 Ø(SKM2004238.ØLR), TfS 2003.651
(SKM2003.335.VLR), TfS2000.872.H, TfS1999.210.H, TfS1997.472.H,
TfS1996.887.H,
TfS1996.64.H og TfS1993.531.H.
Repræsentanten har til støtte
for, at der ikke er tale om næring henvist til Landsskatterettens kendelse,
der
er refereret i TfS 2002.605(SKM2002.284.LSR). Sagen drejede sig om et
aktieselskab, hvis eneste aktivitet bestod i erhvervelse af aktier med
henblik
på udvikling af porteføljevirksomhederne og senere salg af aktierne. Ved
aktieerhvervelserne betingede aktieselskabet sig indflydelse i
porteføljevirksomhederne
gennem aktionæroverenskomster og bestyrelsesposter, men deltog derudover ikke
i
den daglige drift. I de omhandlede år var der sket mellem 8-14 nye
investeringer om året og solgt aktier i mellem 6-13 selskaber årligt efter en
ejertid på mellem 8 måneder og 12 år. Landsskatteretten udtalte i sagen, at:
”Uanset den professionelle
tilrettelæggelse af selskabets investeringsvirksomhed og investeringernes
omfang finder retten i overensstemmelse med udtalelse fra Told- og
Skattestyrelsen, at selskabets køb og salg af de omhandlede aktier ikke er
sket
som led i en sådan næringsvirksomhed, som efter praksis kan anses for
omfattet
af aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 1. Der er herved bl.a. henset til
det
begrænsede antal køb og salg af aktier og omsætningshastigheden.”
Det er Told- og Skattestyrelsen
opfattelse, at denne afgørelse ikke kan finde analog anvendelse i denne sag.
Årsagen hertil er, at medarbejderne, der varetog investeringsprocessen i
aktieselskabet, ikke havde tilknytning til den finansielle sektor eller på
anden vis erhvervsmæssig erfaring med handel med aktier eller værdipapirer i
øvrigt.
Det er ligeledes Told- og
Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan lægges vægt på repræsentantens
betragtninger om, at det er antallet af investeringer, der skal tillægges
betydning og ikke antallet af handler.
Ud fra en samlet konkret
vurdering af de fremlagte oplysninger er det Told- og Skattestyrelsens
opfattelse, at kommanditselskabets køb og salg af aktier sker som led i en
sådan næringsvirksomhed, som efter praksis kan anses for omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 1.
Told- og Skattestyrelsen har
i overensstemmelse med retspraksis lagt afgørende vægt på, at B, C og D alle
har langvarig professionel tilknytning til det finansielle marked, samt at
disse personer udgør ledelsen og rådgiverfunktionen for kommanditselskabet.
Told- og Skattestyrelsen har
endvidere lagt til grund, at der må finde handler sted i videre omfang end
antallet af investeringer, idet der herved er henset til repræsentantens
oplysninger om et knapt så likvidt aktiemarked. Der vil herefter efter Told-
og
Skattestyrelsens opfattelse være tale om, at aktiviteten har et sådant omfang
og systematisk karakter, der kan begrunde beskatning efter
aktieavancebeskatningslovens
§ 3, stk. 1.
På den baggrund er det Told-
og Skattestyrelsens opfattelse, at danske investorer i kommanditselskabet
skal
anses som næringsskattepligtige, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3, stk.
1,
i relation til deres investering i kommanditselskabet.
Kommanditselskabets påstand og argumenter
Kommanditselskabets
repræsentanter har nedlagt påstand om, at investorerne i kommanditselskabet
ikke i kraft af deres investering i kommanditselskabet skal anses som
næringsskattepligtige, og at svaret på dette led af det stillede spørgsmål
herefter skal ændres til ”ja”.
Der er på baggrund af praksis
i dansk skatteret ikke grundlag for, at investorerne i kommanditselskabet i
kraft af deres investering i kommanditselskabet anses som
næringsskattepligtige
efter aktieavancebeskatningslovens § 3.
Aktieavancebeskatningslovens
§ 3, stk. 1, om næringsskattepligt har følgende ordlyd:
”Fortjeneste eller tab ved
afståelse af aktier, som er erhvervet som led i den skattepligtiges
næringsvej,
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.”
Der er ikke i lovens
forarbejder væsentlige fortolkningsbidrag til denne bestemmelse, men det slås
dog fast i bemærkningerne i L140 af 28. januar 1981, at:
”Aktier anses for
næringsaktier i samme omfang som efter hidtidig praksis. Det gælder i første
række,
når de er erhvervet af skattepligtige, der har som erhverv at handle med
aktier
og lignende værdipapirer, når aktierne er erhvervet med videresalg for
øje.”
Bemærkningerne fastsætter
således den grundlæggende forudsætning for aktienæring; at der skal være tale
om en handelsaktivitet. Aktienæring vil herudover kunne forekomme i form af
vederlagsnæring, der dog ikke er relevant i denne sammenhæng.
Opdelingen mellem
handelsnæring og vederlagsnæring samt handel som den grundlæggende betingelse
for en handelsnæringsbedømmelse udtrykkes i ligningsvejledningen afsnit
S.G.8.1, hvortil der henvises.
Der henvises endvidere til
TfS1993.100 samt Skatteministeriets kommentar hertil i TfS1993.433.
Det er således en
grundlæggende betingelse for, at der kan være tale om handelsnæring, at
aktiehandlen
er det centrale i skatteyderens erhverv (jf. ”har erhverv at drive
handel med
aktier ”), samt at handlen skal have et vist omfang og en systematik,
jf.
kravet til regelmæssighed. I begrebet handelsnæring ligger fokus på selve
handlen, hvilket har betydet, at det i praksis især er banker mv., der er
anset
for næringsdrivende med deres handelsbeholdning.
Ud over det grundlæggende
krav til aktiv handel med aktier lægges der ifølge praksis vægt på følgende
momenter
i næringsvurderingen:
·
Hvorvidt aktierne handles med videresalg
for øje og med henblik på at opnå fortjeneste på linje med bank- eller
fondsmæglervirksomhed.
·
Omsætningens størrelse.
·
Hvorvidt den hyppighed, regelmæssighed og
systematik, købene og salgene har, indikerer, at der foretages investeringer
med kort tidshorisont, jf. bankvirksomhed.
·
Den professionelle tilknytning til den
finansielle sektors aktiehandel.
·
Størrelsen af beholdningen af værdipapirer.
·
Fremmedkapitalfinansiering af aktiehandlen.
Landsskatteretten og
Ligningsrådet har tidligere haft lejlighed til at vurdere, hvorvidt
aktieaktiviteten i investeringsfonde og -selskaber udgør en næringsaktivitet.
For kommanditselskabet er porteføljeselskabernes karakter (selskaber i et
udviklingsstade)
og fondens investeringsstrategi med ganske få investeringer samt den
ledelsesmæssige involvering i porteføljeselskaberne parallel med
karakteristika
for private equity-fonde. Der henvises til TfS2002.605(SKM2002.284.LSR), ikke
offentliggjort
bindende forhåndsbesked (j.nr. 99/01-4339-00279) og
TfS2002.15(SKM2002.493LR).
Fokus i næringsbedømmelsen af private equity-virksomhed synes således at være
på, at aktivitetsniveauet med hensyn til aktiehandel ikke er på et niveau,
der
kan medføre statuering af næringsskattepligt – trods en utvivlsom
professionel
tilknytning indenfor de aktier og selskaber, som den enkelte fond investerer
i.
Ifølge praksis har den
professionelle tilknytning til den finansielle sektor med aktiehandel
væsentlig
betydning for næringsbedømmelsen i følgende situationer:
·
For en person, hvor personen er aktiedealer
eller lignende med en ansættelse hos en bank eller vekseler (har aktiehandel
som sin næringsvej) og fortsætter denne næringsvej ved parallelt at handle
aktier i privat regi, jf. f.eks. Højesterets afgørelse i TfS 1993.531
(Strange-dommen).
·
For et selskabet hvor en direktør, ansat
eller en hovedaktionær har en professionel tilknytning til aktiemarkedet,
samtidig med at denne person foretager investeringer for selskabet, jf.
f.eks.
TfS 2004.783, TfS 1999.210, TfS 1996.64, TfS2004.571(SKM20004.300LSR), TfS
2003.651(SKM2003.335.VLR) og TfS 2000.872.
Der synes, jf. praksis, at
være en fokusering på, at næringsvejen med aktier fortsættes i privat eller
selskabsregi. Der er en samtidighed mellem den professionelle tilknytning og
handelsaktiviteten i privat regi. Dette henvises tillige til
ligningsvejledningen afsnit S.G.8.1.1.
Med aktiviteten i
kommanditselskabet fokuseres på en aktiv udvikling af fondens 6-10
porteføljeselskaber,
hvori ejes en tilstrækkelig aktiepost til at opnå den nødvendige indflydelse.
Fonden koncentrerer sig om investering i et lille antal virksomheder, da der
er
et betydeligt arbejde og tidsforbrug knyttet til udviklingen af det enkelte
selskab. Salgsprovenu fra afståelse af investeringer returneres til
investorerne og geninvesteres således ikke. Den rejste kapital ved fondens
oprettelse sætter således en absolut grænse for antallet af investeringer.
Aktiviteten i
kommanditselskabet ligner i vidt omfang aktiviteten i private equity-fonde.
Særligt ligner fonden Dansk Kapitalanlæg, som behandlet af Landsskatteretten
i
TfS 2002.605(SKM2002.284.LSR), hvor indflydelse og udvikling ligeledes blev
opnået gennem investering i betydende minoritetsposter.
Fondens formål er en
videreudvikling af de selskaber, der investeres i. Det er rådgiverens
vurdering
af udviklingsmuligheder efter en langsigtet investeringsstrategi og ikke
spekulation i kortsigtede kursstigninger, der er bestemmende for en
investeringsbeslutning. Det er således uden betydning for en
investeringsbeslutning, om forventningen er, at aktien af markedsmæssige
årsager vil stige i kurs, hvis muligheden for udvikling af selskabet ikke er
til stede.
Et vigtigt moment i
kvalifikationen af en aktivitet som aktienæring er, at aktiviteten har et
vist
omfang og en systematisk karakter. Denne grundlæggende forudsætning for
handelsnæring er ikke opfyldt for kommanditselskabet fordi:
·
Næring er et spørgsmål om
næringshensigt ved investeringsbeslutningen.
Hvorvidt investeringen gennemføres, og den ønskede indflydelsesgivende post
opnås ved et eller flere køb, synes at være uden betydning for
næringsbedømmelsen. Det centrale for vurderingen af aktiviteten er således de
6-10 investeringsbeslutninger i fondens levetid.
·
Hvis den ønskede aktiepost ikke kan opnås
ved ét køb, vil der under alle omstændigheder være tale om opkøb i en
begrænset
periode. Der er således betydelige perioder uden aktiehandel.
·
Når der opkøbes i markedet, investeres der
altovervejende kun i ét selskab i en given periode.
·
Midlerne tilbagebetales til investorerne,
når arbejdet med udvikling er gennemført, og selskabet er solgt. Der er
således
ingen yderligere geninvestering.
·
Kommanditselskabet kan ikke anvende
fremmedkapital til finansiering af investeringerne.
De grundlæggende
forudsætninger for handelsnæring anses herved ikke for opfyldt. Den tidligere
professionelle tilknytning for B, C og D kan efter praksis ikke uden en
handelsaktivitet isoleret begrunde en skattepligt som handelsnæringsdrivende
efter aktieavancebeskatningslovens § 3.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Ifølge den på tidspunktet for
Ligningsrådets afgørelse gældende aktieavancebeskatningslovs § 3, stk. 1, og
den nugældende aktieavancebeskatningslovs (lov nr. 1413 af 21. december 2005)
§
17, stk. 1, medregnes gevinst og tab ved afståelse af aktier, som er
erhvervet
som led i den skattepligtiges næringsvej, ved opgørelsen af den
skattepligtige
almindelige indkomst.
Det er oplyst, at
kommanditselskabet skal investere i små og mellemstore og knap så likvide
børsnoterede
selskaber med det formål at udvikle porteføljeselskaberne gennem aktivt
ejerskab for derefter at afstå aktierne. Der skal foretages få men store
investeringer i forventet 6-10 selskabet i kommanditselskabets forventede
levetid på 10 år, og investeringerne vil holde i 2,5-5 år med et gennemsnit
på
ca. 4 år.
Uanset den påtænkte
professionelle tilrettelæggelse af kommanditselskabets investeringsvirksomhed
og investeringernes omfang samt B’s, C’s og D’s professionelle
baggrund, anses
kommanditselskabets påtænkte køb og salg af aktier ikke for en sådan
næringsvirksomhed, som efter praksis kan anses for omfattet af ovennævnte
bestemmelser. Der er herved blandt andet henset til virksomhedens karakter
samt
det begrænsede antal køb og salg og omsætningshastigheden.
Herefter kan kommanditisterne
ikke alene i kraft af deres investering i kommanditselskabet anses for
næringsskattepligtige ifølge den nugældende aktieavancebeskatningslovs § 17,
stk. 1.
Ligningsrådets afgørelse
ændres, således at besvarelsen af spørgsmålet ændres til Ja.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse vedr. aktieavancebeskatning - fradrag for tab - tabsbegrænsningsreglen Retsinformation · 28. marts 2013
- ADR-beviser, ADS’er, tilbagesalg til udstedende selskab Retsinformation · 2. juli 2022
- Tabsbegrænsningsreglen i den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 8, stk. 2, 2. pkt., om at selskaber ved tab på aktier ejet under 3 år alene kan fradrage… Landsskatteretten · 17. oktober 2012
- Aktier investering - næring Retsinformation · 19. september 2006
- Selskab ikke anset for næringsdrivende med aktier Retsinformation · 10. juli 2009
- Omstrukturering, A.m.b.a., anlægsaktier, underskudsfremførsel Retsinformation · 13. september 2016
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 19. november 2002 vedr. Underskud af virksomhed kommanditist fradrag - renter Retsinformation · 24. september 2003
- Bindende svar - Fast driftssted for udenlandske investorer i K/S Retsinformation · 28. august 2015
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for bl.a. rådgiverassistance for investor i ejendomskommanditselskab Retsinformation · 19. maj 2004
- Landsskatteretskendelse vedr. Anskaffelse af aktier i 1993 ved apportindskud - bindende forhåndsbesked Retsinformation · 19. marts 2007
- Anpartsprojekt etablering afskrivning på udgifter til formidlingshonorar og rådgivningshonorar Retsinformation · 18. juli 2007
- Fast driftssted, begrænset skattepligt, kapital- og venturefond Retsinformation · 31. januar 2017