Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Bindende forhåndsbesked - næringsskattepligt for investorer i et kommanditselskab

KEN nr 9247 af 28/04/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet26. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Bindende forhåndsbesked -

næringsskattepligt for investorer i et kommanditselskab

Klagen vedrører

Ligningsrådets bindende forhåndsbesked om næringsskattepligt for investorerne

i

et kommanditselskab.

Landsskatterettens afgørelse

Spørgsmålet til Ligningsrådet

var følgende (alene det påklagede led er medtaget):

Kan Ligningsrådet bekræfte,

at investorerne i A K/S ikke i kraft af deres investering i K/S’et vil

blive

anset som næringsskattepligtige?

Ligningsrådet har svaret:

Nej.

Landsskatteretten ændrer

besvarelsen til Ja.

Sagens oplysninger

Kommanditselskabet er endnu

ikke stiftet.

Det er oplyst, at

kommanditselskabet påtænkes stiftet som en ny dansk investeringsenhed med det

formål at investere i små og mellemstore børsnoterede virksomheder

(porteføljeselskaber) i Danmark. Målet med kommanditselskabet er gennem

aktivt

ejerskab, og med brug af initiativtagernes netværk og ekspertise, at udvikle

porteføljeselskaberne efter en corporate governance-strategi. Det aktive

ejerskab vil indebære en løbende dialog med porteføljeselskabernes ledelse

samt

evt. repræsentation i selskabernes bestyrelse. Det forventes, at

Læs alt

kommanditselskabet over fondens levetid vil foretage investeringer i ca. 6-10

porteføljeselskaber, og den samlede kapital forventes investeret indenfor 5

år.

Selskabet forventes afviklet efter 10 år dog med mulighed for, at selskabets

levetid forlænges med 2 et-årige projekter.

Målet for den nye

investeringsenhed er at rejse 1.000 mio. kr. fra institutionelle investorer.

Afkastet fra

porteføljeinvesteringer vil alt overvejende blive realiseret i form af

aktieavancer.

Den grundlæggende filosofi

bag kommanditselskabet er, at det er muligt at skabe et højt afkast via

aktivt

ejerskab. Gennem det aktive ejerskab vil porteføljeselskabernes fokus på

værdiskabelse til aktionærerne blive styrket og derigennem forbedre

aktiemarkedets vurdering af selskabets aktier. Det aktive ejerskab indebærer

ikke en detailstyring af porteføljeselskaberne eller involvering i den

daglige

drift, men sikrer, at ledelsen kontinuerligt arbejder for aktionærernes

langsigtede interesser. Kommanditselskabet vil i sit aktive ejerskab lægge

vægt

på de såkaldte engagementsfaktorer. Disse forhold inkluderer blandt andet en

vurdering af aktionær- og bestyrelsessammensætning, direktion, virksomhedens

strategi, ledelsens og dermed selskabets forandringsvillighed, selskabets

vedtægter og andre corporate governance relaterede forhold.

Der skal kun investeres i

selskaber, hvor det vurderes, at der er mulighed for at opnå et højt afkast

ved

påvirkning af strategi, kapitalstruktur og -allokering (arbejdskapital,

gearing

mv.), kommunikation med aktiemarkedet og bestyrelse mv.

Der vil blive foretaget få

men forholdsvis store investeringer i enkeltselskaber. Kommanditselskabet vil

investere i de små og mellemstore og knap så likvide selskaber på børsen.

Investeringerne kan gennemføres ved, at kommanditselskabet i forbindelse med

en

kontakt med en institutionel investor får mulighed for at købe en blok af

aktier og/eller i en periode løbende køber udbudte aktier op i det selskab,

som

fonden fokuserer på at opnå en given ejerandel i. Kommanditselskabet vil

formentlig oftest investere beløb, som modsvarer ca. 5-15 % af det enkelte

selskabs markedsværdi. Det er vurderingen, at kommanditselskabet vil holde

sine

investeringer i 2,5-5 år med et gennemsnit på ca. 4 år.

Initiativtagerne til

kommanditselskabet er B, C, D og E. De personlige initiativtagere har

erfaring

indenfor aktieanalyse, investeringsrådgivning, corporate finance og

porteføljeinvestering fra tidligere ansættelse hos både danske og

internationale

finansielle virksomheder, herunder bankvirksomhed.

Udover stiftelse af

kommanditselskabet skal der stiftes en række selskaber.

G ApS skal være

investeringsrådgiver for kommanditselskabet. Dette selskab skal være 100 %

ejet

af H ApS, der skal være ejet af 3 anpartsselskaber ejet af henholdsvis B, C

og

D. B, C og D skal ansættes i G ApS. Selskabet skal varetage identifikation og

screening af potentielle investeringer, ledelse af investerings-

engagementsprocessen samt rådgivning i forbindelse med afståelse af

investeringer

på linje med managementaktiviteten for en equity-fond. Det forventes, at

selskabet skal have 5-7 ansatte. Selskabet skal i de første 5 år modtage et

rådgivningshonorar på 1,5 % af indskudskapitalen i kommanditselskabet på

linje

med markedsniveauet for management fees. Herefter skal rådgivningshonoraret

baseres på den faktisk investerede kapital.

I ApS skal være komplementar

i kommanditselskabet. B, C og D skal udgøre ledelsen i I ApS, som skal udøve

ledelsesfunktionen i kommanditselskabet. I ApS skal være 100 % ejet af J ApS,

der skal være ejet af H ApS med 85-89 %. De resterende ejerandele skal være

ejet af E og eventuelt en strategisk samarbejdspartner.

K Invest ApS skal deltage i

kommanditselskabet som kommanditist med ret til præferenceafkast under visse

betingelser. K Invest ApS skal være ejet af J ApS samt initiativtagerne og de

institutionelle investorer.

De institutionelle investorer

skal investere i kommanditselskabet som kommanditister. Afkastet fra

realiserede investeringer skal løbende udloddes fra kommanditselskabet til

investorerne, og der skal således ikke geninvesteres eller akkumuleres

kapital

i kommanditselskabet.

Selskabet har anmodet

Ligningsrådet om en bindende forhåndsbesked på spørgsmålet (alene det

påklagede

led er medtaget):

Kan Ligningsrådet bekræfte,

at investorerne i A K/S ikke i kraft af deres investering i K/S’et vil

blive

anset som næringsskattepligtige?

Ligningsrådets afgørelse

Spørgsmålet er besvaret

benægtende i overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsens indstilling.

Told- og Skattestyrelsens

indstilling og begrundelse

Efter dansk ret er et

kommanditselskab transparent i skattemæssig henseende. Det vil sige, at de

enkelte deltagere i kommanditselskabet i skattemæssig henseende erhverver

eller

afstår en ideel andel af kommanditselskabets aktiver, når kommanditselskabet

henholdsvis erhverver eller afstår aktiver.

Denne sag drejer sig nærmere

om, hvorvidt kommanditisterne i kommanditselskabet vil blive betragtet som

næringsdrivende med køb og salg af aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §

3, stk. 1, som følge af de erhvervelser og afståelser af aktier, der finder

sted i kommanditselskabet.

Efter

aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 1, medregnes fortjeneste eller tab ved

afståelse af aktier, som er erhvervet som led i den skattepligtiges

næringsvej,

ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst. Det fremgår af

ligningsvejledningen afsnit S.G.8.1.1, at:

”Handelsnæring foreligger,

når den pågældende skattepligtige har som erhverv at drive handel med aktier

og

lignende værdipapirer, og de afståede aktier tillige er erhvervet med

videresalg for øje. Dette gælder både når der er tale om et hovederhverv, og

når der er tale om et bierhverv. Det er en betingelse for at anse aktier for

aktier erhvervet i handelsnæring, at aktierne er erhvervet med videresalg for

øje og med henblik på at opnå fortjeneste ved et sådant videresalg.”

Videre følger det i et

underafsnit i S.G.8.1.1 om ikke erklæret næringsvej, at:

”Der kan imidlertid også

foreligge handelsværing, uagtet at den pågældende skattepligtige ikke har som

sin erklærede næringsvej at handle med aktier m.v. Det er selve aktiviteten,

der er afgørende. Der lægges i denne forbindelse vægt på omganget af

aktiviteten med handel med aktier m.v. og på, om aktiviteten har systematisk

karakter. Blandt de momenter, der får betydning, kan nævnes størrelsen af

beholdningen af værdipapirer, herunder om den skattepligtige har økonomiske

muligheder for at beholde aktierne som anlægsaktier, den hastighed, hvormed

papirerne omsættes, omsætningens størrelse, herunder salgsavancernes eller

dispositionernes vægt i den skattepligtiges økonomi, samt den regelmæssighed,

købene og salgene har.”

Domstolene har endvidere i en

lang række tilfælde taget stilling til udstrækningen af det skatteretlige

næringsbegreb i relation til aktier. For at der kan statueres næring, synes

retspraksis at lægge afgørende vægt på, at der foreligger en egentlig

professionel tilknytning til det finansielle marked, hvor der navnlig lægges

vægt på, at den person der handler – eller den person der varetager

handler på

et selskabs vegne – har en egentlig finansiel uddannelse eller har haft

et

omfattende og langvarigt professionelt virke på det finansielle marked.

Omfanget af handler og – for selskabers vedkommende –

vedtægtsmæssige formål

spiller en mindre rolle ved vurderingen. Der kan blandt andet henvises til

TfS

2004.571 V(SKM2004.300.VLR), TfS 2004.483 Ø(SKM2004238.ØLR), TfS 2003.651

(SKM2003.335.VLR), TfS2000.872.H, TfS1999.210.H, TfS1997.472.H,

TfS1996.887.H,

TfS1996.64.H og TfS1993.531.H.

Repræsentanten har til støtte

for, at der ikke er tale om næring henvist til Landsskatterettens kendelse,

der

er refereret i TfS 2002.605(SKM2002.284.LSR). Sagen drejede sig om et

aktieselskab, hvis eneste aktivitet bestod i erhvervelse af aktier med

henblik

på udvikling af porteføljevirksomhederne og senere salg af aktierne. Ved

aktieerhvervelserne betingede aktieselskabet sig indflydelse i

porteføljevirksomhederne

gennem aktionæroverenskomster og bestyrelsesposter, men deltog derudover ikke

i

den daglige drift. I de omhandlede år var der sket mellem 8-14 nye

investeringer om året og solgt aktier i mellem 6-13 selskaber årligt efter en

ejertid på mellem 8 måneder og 12 år. Landsskatteretten udtalte i sagen, at:

”Uanset den professionelle

tilrettelæggelse af selskabets investeringsvirksomhed og investeringernes

omfang finder retten i overensstemmelse med udtalelse fra Told- og

Skattestyrelsen, at selskabets køb og salg af de omhandlede aktier ikke er

sket

som led i en sådan næringsvirksomhed, som efter praksis kan anses for

omfattet

af aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 1. Der er herved bl.a. henset til

det

begrænsede antal køb og salg af aktier og omsætningshastigheden.”

Det er Told- og Skattestyrelsen

opfattelse, at denne afgørelse ikke kan finde analog anvendelse i denne sag.

Årsagen hertil er, at medarbejderne, der varetog investeringsprocessen i

aktieselskabet, ikke havde tilknytning til den finansielle sektor eller på

anden vis erhvervsmæssig erfaring med handel med aktier eller værdipapirer i

øvrigt.

Det er ligeledes Told- og

Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan lægges vægt på repræsentantens

betragtninger om, at det er antallet af investeringer, der skal tillægges

betydning og ikke antallet af handler.

Ud fra en samlet konkret

vurdering af de fremlagte oplysninger er det Told- og Skattestyrelsens

opfattelse, at kommanditselskabets køb og salg af aktier sker som led i en

sådan næringsvirksomhed, som efter praksis kan anses for omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 1.

Told- og Skattestyrelsen har

i overensstemmelse med retspraksis lagt afgørende vægt på, at B, C og D alle

har langvarig professionel tilknytning til det finansielle marked, samt at

disse personer udgør ledelsen og rådgiverfunktionen for kommanditselskabet.

Told- og Skattestyrelsen har

endvidere lagt til grund, at der må finde handler sted i videre omfang end

antallet af investeringer, idet der herved er henset til repræsentantens

oplysninger om et knapt så likvidt aktiemarked. Der vil herefter efter Told-

og

Skattestyrelsens opfattelse være tale om, at aktiviteten har et sådant omfang

og systematisk karakter, der kan begrunde beskatning efter

aktieavancebeskatningslovens

§ 3, stk. 1.

På den baggrund er det Told-

og Skattestyrelsens opfattelse, at danske investorer i kommanditselskabet

skal

anses som næringsskattepligtige, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3, stk.

1,

i relation til deres investering i kommanditselskabet.

Kommanditselskabets påstand og argumenter

Kommanditselskabets

repræsentanter har nedlagt påstand om, at investorerne i kommanditselskabet

ikke i kraft af deres investering i kommanditselskabet skal anses som

næringsskattepligtige, og at svaret på dette led af det stillede spørgsmål

herefter skal ændres til ”ja”.

Der er på baggrund af praksis

i dansk skatteret ikke grundlag for, at investorerne i kommanditselskabet i

kraft af deres investering i kommanditselskabet anses som

næringsskattepligtige

efter aktieavancebeskatningslovens § 3.

Aktieavancebeskatningslovens

§ 3, stk. 1, om næringsskattepligt har følgende ordlyd:

”Fortjeneste eller tab ved

afståelse af aktier, som er erhvervet som led i den skattepligtiges

næringsvej,

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.”

Der er ikke i lovens

forarbejder væsentlige fortolkningsbidrag til denne bestemmelse, men det slås

dog fast i bemærkningerne i L140 af 28. januar 1981, at:

”Aktier anses for

næringsaktier i samme omfang som efter hidtidig praksis. Det gælder i første

række,

når de er erhvervet af skattepligtige, der har som erhverv at handle med

aktier

og lignende værdipapirer, når aktierne er erhvervet med videresalg for

øje.”

Bemærkningerne fastsætter

således den grundlæggende forudsætning for aktienæring; at der skal være tale

om en handelsaktivitet. Aktienæring vil herudover kunne forekomme i form af

vederlagsnæring, der dog ikke er relevant i denne sammenhæng.

Opdelingen mellem

handelsnæring og vederlagsnæring samt handel som den grundlæggende betingelse

for en handelsnæringsbedømmelse udtrykkes i ligningsvejledningen afsnit

S.G.8.1, hvortil der henvises.

Der henvises endvidere til

TfS1993.100 samt Skatteministeriets kommentar hertil i TfS1993.433.

Det er således en

grundlæggende betingelse for, at der kan være tale om handelsnæring, at

aktiehandlen

er det centrale i skatteyderens erhverv (jf. ”har erhverv at drive

handel med

aktier ”), samt at handlen skal have et vist omfang og en systematik,

jf.

kravet til regelmæssighed. I begrebet handelsnæring ligger fokus på selve

handlen, hvilket har betydet, at det i praksis især er banker mv., der er

anset

for næringsdrivende med deres handelsbeholdning.

Ud over det grundlæggende

krav til aktiv handel med aktier lægges der ifølge praksis vægt på følgende

momenter

i næringsvurderingen:

·

Hvorvidt aktierne handles med videresalg

for øje og med henblik på at opnå fortjeneste på linje med bank- eller

fondsmæglervirksomhed.

·

Omsætningens størrelse.

·

Hvorvidt den hyppighed, regelmæssighed og

systematik, købene og salgene har, indikerer, at der foretages investeringer

med kort tidshorisont, jf. bankvirksomhed.

·

Den professionelle tilknytning til den

finansielle sektors aktiehandel.

·

Størrelsen af beholdningen af værdipapirer.

·

Fremmedkapitalfinansiering af aktiehandlen.

Landsskatteretten og

Ligningsrådet har tidligere haft lejlighed til at vurdere, hvorvidt

aktieaktiviteten i investeringsfonde og -selskaber udgør en næringsaktivitet.

For kommanditselskabet er porteføljeselskabernes karakter (selskaber i et

udviklingsstade)

og fondens investeringsstrategi med ganske få investeringer samt den

ledelsesmæssige involvering i porteføljeselskaberne parallel med

karakteristika

for private equity-fonde. Der henvises til TfS2002.605(SKM2002.284.LSR), ikke

offentliggjort

bindende forhåndsbesked (j.nr. 99/01-4339-00279) og

TfS2002.15(SKM2002.493LR).

Fokus i næringsbedømmelsen af private equity-virksomhed synes således at være

på, at aktivitetsniveauet med hensyn til aktiehandel ikke er på et niveau,

der

kan medføre statuering af næringsskattepligt – trods en utvivlsom

professionel

tilknytning indenfor de aktier og selskaber, som den enkelte fond investerer

i.

Ifølge praksis har den

professionelle tilknytning til den finansielle sektor med aktiehandel

væsentlig

betydning for næringsbedømmelsen i følgende situationer:

·

For en person, hvor personen er aktiedealer

eller lignende med en ansættelse hos en bank eller vekseler (har aktiehandel

som sin næringsvej) og fortsætter denne næringsvej ved parallelt at handle

aktier i privat regi, jf. f.eks. Højesterets afgørelse i TfS 1993.531

(Strange-dommen).

·

For et selskabet hvor en direktør, ansat

eller en hovedaktionær har en professionel tilknytning til aktiemarkedet,

samtidig med at denne person foretager investeringer for selskabet, jf.

f.eks.

TfS 2004.783, TfS 1999.210, TfS 1996.64, TfS2004.571(SKM20004.300LSR), TfS

2003.651(SKM2003.335.VLR) og TfS 2000.872.

Der synes, jf. praksis, at

være en fokusering på, at næringsvejen med aktier fortsættes i privat eller

selskabsregi. Der er en samtidighed mellem den professionelle tilknytning og

handelsaktiviteten i privat regi. Dette henvises tillige til

ligningsvejledningen afsnit S.G.8.1.1.

Med aktiviteten i

kommanditselskabet fokuseres på en aktiv udvikling af fondens 6-10

porteføljeselskaber,

hvori ejes en tilstrækkelig aktiepost til at opnå den nødvendige indflydelse.

Fonden koncentrerer sig om investering i et lille antal virksomheder, da der

er

et betydeligt arbejde og tidsforbrug knyttet til udviklingen af det enkelte

selskab. Salgsprovenu fra afståelse af investeringer returneres til

investorerne og geninvesteres således ikke. Den rejste kapital ved fondens

oprettelse sætter således en absolut grænse for antallet af investeringer.

Aktiviteten i

kommanditselskabet ligner i vidt omfang aktiviteten i private equity-fonde.

Særligt ligner fonden Dansk Kapitalanlæg, som behandlet af Landsskatteretten

i

TfS 2002.605(SKM2002.284.LSR), hvor indflydelse og udvikling ligeledes blev

opnået gennem investering i betydende minoritetsposter.

Fondens formål er en

videreudvikling af de selskaber, der investeres i. Det er rådgiverens

vurdering

af udviklingsmuligheder efter en langsigtet investeringsstrategi og ikke

spekulation i kortsigtede kursstigninger, der er bestemmende for en

investeringsbeslutning. Det er således uden betydning for en

investeringsbeslutning, om forventningen er, at aktien af markedsmæssige

årsager vil stige i kurs, hvis muligheden for udvikling af selskabet ikke er

til stede.

Et vigtigt moment i

kvalifikationen af en aktivitet som aktienæring er, at aktiviteten har et

vist

omfang og en systematisk karakter. Denne grundlæggende forudsætning for

handelsnæring er ikke opfyldt for kommanditselskabet fordi:

·

Næring er et spørgsmål om

næringshensigt ved investeringsbeslutningen.

Hvorvidt investeringen gennemføres, og den ønskede indflydelsesgivende post

opnås ved et eller flere køb, synes at være uden betydning for

næringsbedømmelsen. Det centrale for vurderingen af aktiviteten er således de

6-10 investeringsbeslutninger i fondens levetid.

·

Hvis den ønskede aktiepost ikke kan opnås

ved ét køb, vil der under alle omstændigheder være tale om opkøb i en

begrænset

periode. Der er således betydelige perioder uden aktiehandel.

·

Når der opkøbes i markedet, investeres der

altovervejende kun i ét selskab i en given periode.

·

Midlerne tilbagebetales til investorerne,

når arbejdet med udvikling er gennemført, og selskabet er solgt. Der er

således

ingen yderligere geninvestering.

·

Kommanditselskabet kan ikke anvende

fremmedkapital til finansiering af investeringerne.

De grundlæggende

forudsætninger for handelsnæring anses herved ikke for opfyldt. Den tidligere

professionelle tilknytning for B, C og D kan efter praksis ikke uden en

handelsaktivitet isoleret begrunde en skattepligt som handelsnæringsdrivende

efter aktieavancebeskatningslovens § 3.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge den på tidspunktet for

Ligningsrådets afgørelse gældende aktieavancebeskatningslovs § 3, stk. 1, og

den nugældende aktieavancebeskatningslovs (lov nr. 1413 af 21. december 2005)

§

17, stk. 1, medregnes gevinst og tab ved afståelse af aktier, som er

erhvervet

som led i den skattepligtiges næringsvej, ved opgørelsen af den

skattepligtige

almindelige indkomst.

Det er oplyst, at

kommanditselskabet skal investere i små og mellemstore og knap så likvide

børsnoterede

selskaber med det formål at udvikle porteføljeselskaberne gennem aktivt

ejerskab for derefter at afstå aktierne. Der skal foretages få men store

investeringer i forventet 6-10 selskabet i kommanditselskabets forventede

levetid på 10 år, og investeringerne vil holde i 2,5-5 år med et gennemsnit

på

ca. 4 år.

Uanset den påtænkte

professionelle tilrettelæggelse af kommanditselskabets investeringsvirksomhed

og investeringernes omfang samt B’s, C’s og D’s professionelle

baggrund, anses

kommanditselskabets påtænkte køb og salg af aktier ikke for en sådan

næringsvirksomhed, som efter praksis kan anses for omfattet af ovennævnte

bestemmelser. Der er herved blandt andet henset til virksomhedens karakter

samt

det begrænsede antal køb og salg og omsætningshastigheden.

Herefter kan kommanditisterne

ikke alene i kraft af deres investering i kommanditselskabet anses for

næringsskattepligtige ifølge den nugældende aktieavancebeskatningslovs § 17,

stk. 1.

Ligningsrådets afgørelse

ændres, således at besvarelsen af spørgsmålet ændres til Ja.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter