Spring til indhold

Retsinformation

Anpartsprojekt etablering afskrivning på udgifter til formidlingshonorar og rådgivningshonorar

AFG nr 9618 af 24/04/2007AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet18. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Anpartsprojekt – etablering –

afskrivning på udgifter til formidlingshonorar og rådgivningshonorar

Spørgsmål

Kan 95 % af

formidlingshonoraret til A A/S tillægges ejendommenes anskaffelsessum og

herved indgå i den del af anskaffelsessummen for ejendommene, som er

afskrivningsberettiget for kommanditisterne i K/S B, Sverige?

Kan en mindre andel end

95 % af formidlingshonoraret til A A/S tillægges ejendommenes

anskaffelsessum og herved indgå i den del af anskaffelsessummen for

ejendommene, som er afskrivningsberettiget for kommanditisterne i K/S B?

Såfremt spørgsmål 2

besvares bekræftende, ønskes det oplyst, hvor stor en andel af

formidlingshonoraret

der kan tillægges ejendommenes anskaffelsessum?

Kan kommanditisterne i

K/S B foretage skattemæssigt fradrag for rådgivningshonoraret til A A/S?

Kan kommanditisterne i

K/S B foretage skattemæssigt fradrag for en andel af rådgivningshonoraret

til A A/S?

Såfremt spørgsmål 5

besvares bekræftende, ønskes det oplyst, hvor stor en andel af

rådgivningshonoraret,

der kan fratrækkes?

Svar

Ad spørgsmål 1

Kommanditisterne

kan medregne udgifter til mæglersalær i afskrivningsgrundlaget for

ejendommene,

i det omfang der udøves en egentlig mæglervirksomhed af A A/S med formidling

Læs alt

af

ejendommene til kommanditselskabet. Når formidlings - eller mægleropgaverne

faktisk er udført, må der på dette grundlag foretages en konkret,

ligningsmæssig vurdering af salærets beløbsmæssige størrelse. Den

ligningsmæssige vurdering foretages af told - og skatteforvaltningen.

Ad spørgsmål 2

og 3.

Bortfalder. Der

henvises til svaret på spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 4.

Udgifter til

rådgivningsassistance, der afholdes i forbindelse med en virksomheds løbende

drift, er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk.1, litra a.

Når

rådgivningsassistancen er udført, må der foretages en konkret, ligningsmæssig

vurdering af størrelsen af de fradragsberettigede udgifter, der vedrører den

løbende drift.

Den

ligningsmæssige vurdering heraf foretages af told - og skatteforvaltningen.

Ad spørgsmål 5

og 6.

Bortfalder. Der

henvises til svaret på spørgsmål 4.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S formidler

og udbyder investeringsejendomme til privatpersoner med det formål at skabe

grundlaget for en langsigtet opsparing til investorerne.

A formidler

købet af 3 erhvervsejendomme til et til formålet stiftet kommanditselskab,

K/S

B, Sverige, hvis formål det er at eje og udleje de 3 erhvervsejendomme.

De to ejendomme

er under opførelse og forventes færdigbygget den 1.oktober 2005. Byggeriet af

den tredje ejendom forventes påbegyndt primo 2006 med overtagelse den 1.

september 2006.

Ejendommene skal

benyttes til detailhandel og dermed afskrivningsberettigede formål.

Lejemålene

forventes påbegyndt henholdsvis den 29.september 2005 og den 29.september

2006.

Om kommanditselskabet

Kommanditselskabet

vil være ejet af en række kommanditister, herunder K, der hver har en

begrænset

hæftelse svarende til deres andel af kommanditselskabets stamkapital samt

eventuelt

ikke udbetalte overskud. Selskabets formål er at erhverve, eje og drive

udlejningsvirksomhed. Antallet af kommanditister i kommanditselskabet vil

ikke

overstige 10.

Kommanditselskabets

vedtægter regulerer investorernes indbyrdes forhold. Det fremgår heraf, at

stamkapitalen for selskabet udgør kr. x mio. fordelt på y anparter a kr.z. De

kontante indskud indbetales af kommanditisterne i forhold til antal købte

anparter.

Om

komplementaren

Foruden

investorerne deltager en komplementar i kommanditselskabet

(Komplementarselskabet

har en anpartskapital på kr.125.000. Komplementarselskabet hæfter solidarisk,

personligt og ubegrænset for kommanditselskabets forpligtelser.

Komplementarselskabets

formål er at være komplementar i K/S'et og administrere kommanditselskabets

faste ejendomme og andre formueaktiver. Komplementaren har ingen ejerandel i

kommanditselskabet og får ikke del i kommanditselskabets resultat.

Kommanditisten K

K ønsker at

erhverve 7 anparter i kommanditselskabet. Samtidig med erhvervelsen af

anparterne

i kommanditselskabet erhverver K en tilsvarende andel af anparterne i

komplementarselskabet. Indskuddet forfalder til betaling ved erhvervelse af

anparterne.

K´s hæftelse

over for kommanditselskabet er begrænset til kr.100.000 pr. købt andel a

kr.100.000. Dette medfører en samlet hæftelse for K på kr.700.000 med fradrag

af kontante indbetalinger på anparterne.

Herudover hæfter

K som kautionist for en andel af 1.prioritetsgælden og en andel af

2.prioritetsgælden. Den samlede hæftelse for K vil udgøre kr. 2.290.000 ved

projektets start.

Omkostninger i

forbindelse med erhvervelsen af ejendommene

Skødesummen for

ejendommene udgør kr. 42.454.000.

I forbindelse

med købet af ejendommene er der budgetteret med, at kommanditselskabet

afholder

følgende omkostninger (

t.kr.

):

Formidlingshonorar

;

;

; &nbs

p; 2.547.000

Selskabsetablering

;

;

; &nbs

p;

100.000

Teknisk

rådgivning

;

;

; &nbs

p; 151.000

Advokatomkostninger

;

;

; &nbs

p;

500.000

Udgift til

revisorerklæring

;

;

; &nbs

p;

100.000

Rådgiverhonorar

til A

;

;

; &nbs

p; 375.000

Finansieringsomkostninger

;

;

; &nbs

p;

309.000

I alt

;

;

; &nbs

p;

4.082.000

Formidlingshonoraret

på kr. 2.547.000 vedrører A A/S´honorar for formidling af ejendommene til

kommanditselskabet. Honoraret er beregnet som 6 % af skødesummen.

Den tekniske

rådgivning vedrører kr. 151.000 til vurdering af ejendommen samt teknisk

gennemgang.

Der er afholdt

kr. 500.000 i advokatomkostninger, heraf kr. 250.000 til berigtigelse af

ejendomshandelen. Denne advokatudgift indgår i prospektet som en andel af

udgifterne til teknisk rådgivning. Den resterende del af advokatomkostningen

(kr. 250.000) anses for fradragsberettiget).

Rådgiverhonoraret

på kr.375.000 er et engangsbeløb til A A/S og vedrører rådgivning til opstart

af selskabs- og ejendomsadministration, udarbejdelse af detailbudgetter og

opstart af regnskabsrutiner.

Spørgerens opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til

sagsfremstillingen

Nedenfor

redegøres for spørgerens opfattelse af, om formidlingshonoraret kan indgå i

anskaffelsessummen, samt om rådgivningshonoraret kan fratrækkes

skattemæssigt.

Kommanditisten K

K's udgifter i

forbindelse med tegning af anparter i kommanditselskabet kan opdeles i

følgende

tre udgiftstyper:

Udgifter til

købsomkostninger, der tillægges ejendommens anskaffelsessum og dermed indgår

i ejendommens afskrivningsgrundlag.

Udgifter til

rådgivningsassistance, som fratrækkes som en driftsomkostning, herunder

etableringsudgifter til advokat og revisor, jf. ligningslovens § 8 J.

Ikke fradragsberettigede

etableringsudgifter, som hverken fratrækkes i indkomstopgørelsen eller

tillægges ejendommens anskaffelsessum.

Nedenfor

specificeres kommanditselskabets samlede omkostninger fordelt på disse tre

udgiftskategorier:

Etablerings- og ej fradragsberettigede omkostninger

kr.

Tillæg til ejendommenes anskaffelsessum

kr.

Drifts-

omkostninger kr.

I alt kr.

Formidlingshonorar

127.350

2.419.650

0

2.547.000

Teknisk rådgivning

0

151.000

0

151.000

Advokat

0

250.000

250.000

500.000

Revisorerklæring

0

0

100.000

100.000

Rådgivningshonorar

0

0

375.000

375.000

Selskabsetablering

100.000

0

0

100.000

Finansierings-

omkostninger

309.000

0

0

309.000

I alt

536.350

2.820.650

725.000

4.082.000

Af de samlede

købsomkostninger skal således efter spørgerens opfattelse henføres kr.536.350

til etableringsomkostninger, kr.2.820.650 som tillæg til ejendommenes

anskaffelsessum og kr.725.000 til driftsomkostninger.

Formidlingshonorar

Kommanditselskabet

afholder som nævnt en udgift på kr. 2.547.000 til A for fremfinding af

ejendommene

og formidling af kommanditselskabets køb af ejendommene (formidlingshonorar).

Efter spørgerens opfattelse skal 95 % af dette honorar (kr.2.419.650)

tillægges

ejendommenes anskaffelsessum i relation til afskrivningsloven og

ejendomsavancebeskatningsloven.

De resterende 5

% (kr.127.350) kan sammen med et særskilt honorar til A for

selskabsetablering

(kr.100.000) henføres til ikke fradragsberettigede etableringsudgifter. Det

drejer sig om dækning af A`s udgifter til etablering af projektet, herunder

til

etablering af kommanditselskabet og udarbejdelse og trykning af

salgsprospekt.

Spørgeren

anfører, at udgiften på kr. 2.419.650 er en nødvendig udgift, der relaterer

sig

til ejendommene på samme måde som et ejendomsmæglersalær. Det bemærkes, at

der

ikke i øvrigt medvirker anden ejendomsmægler i forbindelse med

ejendomsoverdragelsen. Ifølge praksis omfatter den afskrivningsberettigede

anskaffelsessum for en fast ejendom udgifter til erhvervelse af ejendommen i

videste forstand. Det ligger således fast, at udgifter til advokatsalær,

stempelomkostninger, vurderingshonorar, ejendomsmæglersalær mv. kan tillægges

ejendommens anskaffelsessum og dermed indgå i afskrivningsgrundlaget. Det er

spørgerens opfattelse, at formidlingshonoraret, som i forhold til

kommanditselskabet vedrører ejendommenes anskaffelse, og som civilretligt må

kvalificeres som et ejendomsmæglerhonorar, i overensstemmelse hermed skal

indgå

i ejendommens anskaffelsessum og afskrivningsgrundlag, jf. afskrivningslovens

§

45.

Til støtte

herfor henviser spørgeren til Østre Landsrets dom, offentliggjort i TfS 1992,

155, og til Skatteministeriets kommentar hertil i TfS 1992, 446 samt til

"Afskrivningsloven" af Jens Drejer m.fl., 1998, side 115, hvoraf

følgende fremgår:

"Afskrivningsgrundlaget

er aktivets anskaffelsessum i videste forstand, derunder også alle

handelsomkostninger

som f.eks. skødeudgifter, mæglersalær, stempelafgifter

tinglysningsgebyrer".

Spørgeren

henviser endvidere til Landsskatterettens kendelse af d.22.april 2003 (

SKM2003.295.LSR

),

der vedrørte kommanditisternes adgang til at forskudsafskrive på en kontrakt

om

opførelse af en ejendom, herunder om adgangen til fradrag for udgifter til

revisor (kr. 20.000), til regnskab (kr. 35.000), til advokat (kr. 125.000) og

til udbyders rådgivning (kr. 300.000), i alt kr. 480.000. Følgende fremgår af

sagsfremstillingen:

"Revisoren

har videre oplyst, at ingen del af de samlede administrationsudgifter på

480.000 kr. anses for tillæg til anskaffelsessummen, jf. ligningslovens § 8

J,

stk. 3, idet D A/S har fået et honorar, svarende til 5% af entreprisesummen,

og

dette beløb er aktiveret til afskrivning".

Det forelå

således udtrykkeligt oplyst under sagen, at formidlingshonoraret var

indregnet

i ejendommens afskrivningsberettigede anskaffelsessum. Landsskatteretten

regulerede fradraget for udgifterne på kr. 480.000, således at udgifterne

blev

fordelt på fradragsberettigede omkostninger, ikke fradragsberettigede

omkostninger og tillæg til den afskrivningsberettigede anskaffelsessum.

Landsskatteretten

forhøjede dermed den afskrivningsberettigede anskaffelsessum med en andel af

udgifterne på kr. 480.000, men foretog ingen korrektion af

afskrivningsgrundlaget for så vidt angår formidlingshonoraret på 5 %.

Afgørelsen støtter synspunktet om, at formidlingshonorar kan indgå i den

afskrivningsberettigede anskaffelsessum.

Spørgeren

henviser endvidere til Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af d.16.

december

2003, offentliggjort som SKM 2004, 25 LR. Spørgsmålet i sagen var bl.a.,

hvorvidt et honorar til udbyderen af det i sagen omhandlede

ejendomsinvesteringsprojekt kunne medregnes til ejendommens anskaffelsessum.

Udbyderen i sagen oppebar et formidlings- og rådgivningshonorar på en bestemt

procentdel af ejendommens overdragelsessum. Der havde ikke medvirket

ejendomsmægler i sagen, idet udbyder alene havde forestået formidlingen af

salget mellem sælgeren og kommanditselskabet. Ligningsrådet lagde til grund,

at

det afgørende for den skattemæssige behandling af udbyderhonoraret var det

reelle indhold af de ydelser, som udbyderen havde leveret. I sagen havde

udbyderen leveret tre slags tjenesteydelser, nemlig 1) formidling af

ejendomskøbet, 2) udarbejdelse af prospektmateriale og 3) udarbejdelse af

budgetter og finansiering af ejendommen.

Idet der i sagen

ikke havde medvirket ejendomsmægler, og idet det således alene var projektets

udbyder,

der havde forestået formidlingen af ejendomskøbet, fandt Ligningsrådet, at

omkostningerne vedrørende de ydelser, som udbyderen havde leveret på

tilsvarende vilkår som en ejendomsmægler (ejendomsformidlingen), kunne

medregnes til anskaffelsessummen.

I nærværende

kommanditselskab har der heller ikke medvirket autoriseret ejendomsmægler i

forbindelse

med kommanditselskabets erhvervelse af ejendommen, idet A har forestået

formidlingen af ejendomssalget. A har i overensstemmelse med Ligningsrådets

retningslinjer i SKM 2004, 25 LR, udskilt sine udgifter, således at en del er

henført til formidlingshonorar. Situationen er således parallel med den

situation, hvor et almindeligt ejendomsselskab køber en fast ejendom, og

udgiften til en medvirkende ejendomsmægler tillægges den skattemæssige

anskaffelsessum.

Såfremt A i

stedet for at formidle købet af ejendommen til kommanditselskabet havde valgt

selv at købe ejendommen og derefter videresælge ejendommen med fortjeneste

til

kommanditselskabet for en pris svarende til kommanditselskabets købesum med

tillæg af de til udbyder betalte købsomkostninger - en transaktion, hvis

resultat ville være lig den foreliggende situation - ville kommanditisternes

afskrivningsret ikke kunne anfægtes. Spørgeren bemærker, at

kommanditselskabets

udgift til udbyder i det beskrevne scenario ville være lig den faktisk

afholdte

udgift til udbyder. Realitetsbetragtninger taler således ligeledes for

anerkendelse af kommanditisternes afskrivningsret vedrørende udgiften til

formidlingshonorar.

Spørgeren har

efter anmodning givet yderligere oplysninger om, hvilke ydelser

formidlingshonoraret vedrører:

Formidlingshonoraret

på 2.547.000 kr. vedrører A's honorar for formidling af ejendommene til K/S

B,

(herefter K/S'et). Honoraret er beregnet som 6 % af skødesummen og er fastsat

på markedsvilkår. Spørgeren bemærker i den forbindelse, at A og

kommanditisterne i K/S'et ikke er interesseforbundne parter, hvilket

bekræfter,

at honoraret er fastsat på markedsvilkår. Der foreligger ikke en skriftlig

aftale eller kontrakt, hvoraf det fremgår hvad formidlingsydelsen omfatter.

Af

formidlingshonoraret er 95 % henført til ejendommens anskaffelsessum

(2.419.650

kr.), mens den resterende andel er henført til ikke-fradragsberettigede

etableringsudgifter. Etableringsudgiften vedrører primært dækning af A's

udgifter til etablering af projektet og kommanditselskabet samt den knowhow,

der ligger bag tilrettelæggelsen.

Fordelingen af

formidlingshonoraret er opgjort skønsmæssigt.

Det er oplyst,

at A udfører en lang række arbejdsopgaver for formidlingshonoraret. En række

af

disse opgaver kan ifølge spørgeren sidestilles med mægleropgaver i

traditionel

forstand. Arbejdet består af 24 selvstændige processer, der udføres i tre

forskellige afdelinger - henholdsvis indkøbsafdelingen, produktionsafdelingen

og forvaltningsafdelingen. En procesbeskrivelse beskriver nærmere de 24

processer.

Disse opgaver

har en nær og direkte forbindelse med kommanditselskabets erhvervelse af de

faste ejendomme og salg af anparter i K/S'et til investorerne, således at

betingelserne

for at tillægge udgiften til ejendommens anskaffelsessum er opfyldt.

Spørgeren

lægger vægt på, at langt størstedelen af de opgaver, indkøbs- og

produktionsafdelingen varetager, nøje svarer til de opgaver, en

ejendomsmægler

i traditionel forstand udfører for sine kunder.

Afdelingernes

opgaver, fra ejendommen findes, og til købsaftalen underskrives, består

blandt

andet af følgende processer, jf. den vedlagte procesbeskrivelse:

Ejendommen identificeres

- proces nr. 1

Forretningsidé

efterprøves - proces nr. 2

Kan ejendommen sælges -

proces nr. 3

Indstilling af

ejendomskøb - proces nr. 4

Købstilbud udarbejdes og

afgives - proces nr. 6

Overdragelse af sag til

produktionsafdelingen - proces nr. 7

Valg af advokat,

forhandling og underskrift af betinget købsaftale - proces nr. 8

Opstart af due diligence,

prospekt opstartes - proces nr. 9

Prospektudkast - proces

nr. 12

Endeligt prospekt -

proces nr. 14

Trykning af prospekt -

proces nr. 15

Salgsmøde - proces nr. 16

Salg af anparter - proces

nr. 17

Opfølgning på handlen -

proces nr. 19

Indhentelse af

investoroplysninger - proces nr. 20

Godkendelse af investor -

proces nr. 21

Udstedelse af anparter

m.v. - proces nr. 22

Gennemgang af

finansieringsdokumenter - proces nr. 23

Såfremt A's

interne afdelinger ikke varetog disse opgaver, ville de blive udført af en

ekstern ejendomsmægler. Det er derfor spørgerens opfattelse, at den del af

formidlingshonoraret, der kan henføres til ovennævnte processer, som minimum

bør tillægges ejendommenes anskaffelsessum.

Til støtte

herfor henviser spørgeren til Vestre Landsrets dom af 20.oktober 2005, SKM

2005.450.VLR. Landsretten fandt, at honorar til udbyderens overordnede

strukturering og tilrettelæggelse af et ejendomsprojekt ikke er et honorar,

der

knytter sig til ejendommens erhvervelse. I den aktuelle sag var der ikke

foretaget en nærmere specifikation eller opdeling af honoraret, hvorfor ingen

del af dette kunne henføres til ejendommens købesum.

Det fremgår dog

af Landsrettens præmisser, at en andel af et formidlingshonorar principielt

kan

henføres til ejendommens anskaffelsessum og dermed til

afskrivningsgrundlaget.

Af præmisserne fremgår således følgende:

"Der ses

ikke i forbindelse med handlen at være afholdt udgifter til mæglersalær i

traditionel forstand, hvorfor en del af honoraret kunne omfatte et honorar,

der

kan sidestilles hermed."

Spørgeren gør

endvidere gældende, at de arbejdsopgaver, som A udfører i relation til salget

af anparter, ligeledes må anses for mæglerudgifter, som kan tillægges

ejendommens anskaffelsessum. Det drejer sig om arbejde med markedsføring,

annoncering, udarbejdelse af et omfattende salgsprospekt, screening af

køberemner, fremskaffelse af finansieringstilbud og andet salgsarbejde

vedrørende

salg af K/S anparter.

Spørgeren

henviser til bindende svar fra Skatterådet af 24. maj 2006, som er delvist

offentliggjort i SKM 2006.327.LR, idet besvarelsen af spørgsmål 3 dog er

udeladt. Svaret på spørgsmål 3 var således:

"Spørgsmål

3 besvares herefter således, at kommanditisterne kan medregne udgifter til

mæglersalær i afskrivningsgrundlaget, idet det er oplyst, at der udøves en

egentlig mæglervirksomhed af Udbyder med salg af anparterne."

Spørgeren

oplyser, at A har udført salgsopgaver, der kan tillægges et aktivs

afskrivningsgrundlag. Opgaverne har en direkte forbindelse med

kommanditselskabets erhvervelse af ejendommene, hvorfor betingelserne for at

anse udgifterne for et tillæg til anskaffelsessummen ifølge spørgeren er til

stede.

Det er således

spørgerens opfattelse, at formidlingshonoraret eller i hvert fald en andel

heraf skal henføres til ejendommens anskaffelsessum, hvorfor spørgsmål 1

eller

2 efter spørgerens opfattelse må besvares bekræftende.

Rådgivningshonorar

Kommanditselskabet

har betalt kr. 375.000 for rådgivningsassistance fra A i forbindelse med

kommanditselskabets opstart af selskabs- og ejendomsadministrationen,

udarbejdelse af detailbudgetter, opstart af regnskabsrutiner mv. Denne

assistance udføres i en kort periode efter etableringen af

kommanditselskabet.

Det er spørgerens opfattelse, at udgiften skal behandles som en

fradragsberettiget driftsomkostning for investorerne.

Spørgeren

anfører, at den rådgivningsassistance, A har ydet over for

kommanditselskabet,

er en nødvendig og naturlig del af kommanditselskabets erhvervsudøvelse.

Såfremt kommanditselskabet havde valgt at rekvirere assistance til

budgetudarbejdelsen

fra eksempelvis et revisionsfirma, ville udgiften hertil efter praksis være

fradragsberettiget som en almindelig driftsudgift. Spørgeren er derfor af den

opfattelse, at udgiften hertil er fradragsberettiget i medfør af bestemmelsen

i

statsskattelovens § 6a.

Efter spørgerens

opfattelse kan ejendommenes anskaffelsessum for K i forhold til hans

ejerandel,

opgøres som ejendommens kontantomregnede købesum, tillagt købsomkostninger,

herunder

95 % af formidlingshonoraret til A.

Spørgeren har

efter anmodning givet yderligere oplysninger om rådgivningshonoraret:

Den

rådgivningsassistance, som A har ydet over for kommanditselskabet, er en

nødvendig og naturlig del af kommanditisternes erhvervsudøvelse.

Omkostningerne

vedrører i et vidt omfang opstartsomkostninger, som det er nødvendigt at

afholde for at sikre, at K/S'ets bogførings-, budgetterings- og

regnskabsfunktioner fungerer fra påbegyndelsen af virksomhedsdriften.

Såfremt

kommanditselskabet havde valgt at rekvirere assistance til

budgetudarbejdelsen

fra eksempelvis et revisionsfirma, ville udgiften hertil efter praksis være

fradragsberettiget som en almindelig driftsudgift.

Til brug for en

skattesag vedrørende et andet ejendomsprojekt udbudt af A er der udarbejdet

en

arbejdsbeskrivelse (vedlagt af spørgeren) vedrørende fakturering af

rådgivningshonoraret. Denne arbejdsbeskrivelse er også er relevant vedrørende

rådgivningshonoraret i denne sag, idet de tjenesteydelser, der nævnes i

arbejdsbeskrivelsen, også leveres til K/S'et i denne sag.

Som det fremgår

af redegørelsen, udgør rådgivningshonoraret betaling for de arbejdsopgaver,

som

A udfører i opstartsfasen efter etableringen af ejendomsprojektet og efter

kommanditselskabets erhvervelse af ejendommen.

Det er således

spørgerens opfattelse, at rådgivningshonoraret skattemæssigt skal behandles

som

en fradragsberettiget udgift i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1,

litra

a.

Spørgsmål 1 bør

efter spørgerens opfattelse besvares bekræftende.

Efter spørgerens

opfattelse kan hele rådgivningshonoraret fratrækkes som en driftsomkostning.

Spørgsmål 4 bør,

efter spørgerens opfattelse, ligeledes besvares bekræftende.

Spørgeren har

den 14.marts 2007 afgivet et yderligere indlæg til sagen:

Spørgeren er

enig i SKATs principielle holdning til besvarelsen, som spørgeren opfatter

som

en bekræftelse af, at en andel af formidlingshonoraret kan tillægges

afskrivningsgrundlaget for ejendommen, ligesom udgifter til

rådgivningsassistance

kan fratrækkes.

Det er dog

spørgerens opfattelse, at SKAT´s forslag til svar savner konkret

stillingtagen

til, hvilken andel af honorarerne der kan medregnes til ejendommens

anskaffelsessum, henholdsvis fratrækkes. SKAT lægger således op til at

overlade

den konkrete vurdering af spørgsmålet til de lignende myndigheder, uden selv

at

tage stilling til omfanget af fradragsretten.

Spørgeren har i

samarbejde med A anvendt betydelige ressourcer på at redegøre for sagens

faktiske omstændigheder og belyse sagen, hvorfor spørgeren forventer, at SKAT

har grundlag for at komme med en konkret besvarelse af spørgsmålene. SKATs

forslag til besvarelse gengiver blot en allerede kendt praksis. Således har

det

længe været kendt, at en andel af et formidlingshonorar principielt kan

tillægges et afskrivningsgrundlag, jf. SKM 2005, 450 VL, som SKAT selv

henviser

til. Formålet med anmodningen om bindende svar er blandt andet at få en

konkret

stillingtagen til spørgsmålet ved en konkret angivelse af, hvor stor en andel

af honoraret, der kan tillægges ejendommens anskaffelsessum, henholdsvis

fratrækkes skattemæssigt.

Spørgeren

anmoder derfor om, at SKAT tager konkret stilling. Spørgeren henviser til et

brev af 14.december 2006, hvori der er redegjort indgående for både

rådgivningshonorar og formidlingshonorar, ligesom spørgeren selv er

fremkommet

med et konkret forslag til, hvordan fordelingen kan foretages.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Det er oplyst,

at skødesummen for ejendommene udgør kr. 42.454.000.

I forbindelse

med købet af ejendommene er der budgetteret med, at kommanditselskabet

afholder

følgende omkostninger (

t.kr.

):

1.

Formidlingshonorar

;

;

; &nbs

p; 2.547.000

2.

Selskabsetablering

;

;

; &nbs

p; 100.000

3. Teknisk

rådgivning

;

;

; &nbs

p;

151.000

4.

Advokatomkostninger

;

;

; &nbs

p;

500.000

5. Udgift til

revisorerklæring

;

;

; &nbs

p;

100.000

6.

Rådgiverhonorar til A

;

;

; &nbs

p;

375.000

7.

Finansieringsomkostninger

;

;

; &nbs

p;

309.000

I alt

;

;

; &nbs

p;

4.082.000

Formidlingshonorar

Det er oplyst,

at formidlingshonoraret på kr. 2.547.000 vedrører A´s honorar for formidling

af

ejendommene til kommanditselskabet. Honoraret er beregnet som 6 % af

skødesummen.

Udgiften på kr.

2.547.000 er afholdt til A for fremfinding af ejendommene og formidling af

kommanditselskabets køb af ejendommene (formidlingshonorar).

Efter

afskrivningslovens regler kan skattemæssig afskrivning foretages på udgifter

til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, jf. lovens § 1 og § 45,

stk.1.

Praksis

Efter praksis

omfatter anskaffelsessummen tillige udgifter, der er knyttet til selve

handelen

med ejendommen - det afskrivningsberettigede aktiv- såsom udgifter til

stempel,

mæglersalær, berigtigelseshonorar og lignende, jf. således

SKM2005.450.VLR

,Vestre

Landsrets dom af d.20.oktober 2005.

Kommanditisterne

kan herefter medregne udgifter til mæglersalær i afskrivningsgrundlaget for

ejendommene, i det omfang der udøves en egentlig mæglervirksomhed af A med

formidling af ejendommene til kommanditselskabet.

Det er oplyst,

at der i nærværende kommanditselskab ikke har medvirket autoriseret

ejendomsmægler

i forbindelse med kommanditselskabets erhvervelse af ejendommen. A har

forestået

formidlingen af ejendomssalget.

Det er ikke

nærmere oplyst, hvorledes udgiften på kr. 2.547.000, til A for fremfinding af

ejendommene og formidling af kommanditselskabets køb af ejendommene

(formidlingshonorar) er opgjort til dette beløb.

Ved den nævnte

Vestre Landsrets dom af d.20.oktober 2005, SKM 2005.450. VLR, opretholdes den

gældende praksis om den skattemæssige behandling af udgifter i forbindelse

med

etablering af anpartsprojekter, der udbydes til passive investorer.

Udgifterne

opdeles i skattemæssig henseende i:

1) Udgifter,

der er knyttet til selve handelen med ejendommen (det afskrivningsberettigede

aktiv), så som mæglersalær m.v., og

2) udgifter

der må anses for at være honorar for den overordnede strukturering og

tilrettelæggelse af projektet, og dermed ikke knytter sig direkte til

erhvervelsen af ejendommen (det afskrivningsberettigede aktiv).

De under 1)

nævnte udgifter knytter sig så tæt til selve erhvervelsen af aktivet, at de

kan

medregnes i afskrivningsgrundlaget.

De under 2)

nævnte udgifter kan ikke medregnes i afskrivningsgrundlaget.

Der kan tillige

henvises til Vestre Landsrets dom af d.10.oktober 2006, SKM 2006.649. VLR. om

samme spørgsmål.

Det blev i denne

dom lagt til grund, at et honorar på 3.990.000 kr. til den virksomhed, der

havde tilrettelagt og udbudt projektet til investorerne, "i det

væsentlige

var betaling for den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af

projektet

med henblik på at give de enkelte kommanditister et afkast af deres

investering, herunder ved en effektiv skatteudnyttelse".

Udgiften fandtes

ikke at have en sådan tilknytning til kommanditselskabets køb af ejendommen,

at

den kunne medtages som en del af afskrivningsgrundlaget.

Spørgsmål 1

besvares herefter således:

Der er ikke

fremlagt et konkret grundlag for opgørelse af en beløbsmæssig størrelse af et

mæglersalær til A.

Efter SKAT`s

opfattelse kan der ikke gives et bindende svar om opgørelsen af

mæglersalærets

beløbsmæssige størrelse.

Når

mæglervirksomheden er udført, foretages der en efterfølgende, konkret,

ligningsmæssig vurdering af mæglersalærets størrelse i overensstemmelse med,

hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem

uafhængige

parter, jf. ligningslovens § 2. Den ligningsmæssige vurdering foretages af

told

- og skatteforvaltningen.

Spørgsmålene 2

og 3 bortfalder herefter.

Ad spørgsmål 4

Rådgivningshonorar

til A

Det er oplyst,

at rådgivningshonoraret på kr. 375.000 er et engangsbeløb til A, der vedrører

rådgivning til opstart af selskabs- og ejendomsadministration, udarbejdelse

af

detailbudgetter og opstart af regnskabsrutiner.

Det er videre

oplyst, at denne assistance udføres i en kort periode efter etableringen af

kommanditselskabet.

Som hovedregel

er driftsudgifter kun fradragsberettigede, hvis de vedrører en igangværende

virksomhed, idet der ellers vil være tale om ikke fradragsberettigede

etableringsudgifter.

Udgifter til

rådgivningsassistance, der afholdes i forbindelse med en virksomheds løbende

drift, er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk.1, litra a.

Beløbet, 375.000

kr. er ikke opdelt i særskilte udgiftsposter, der vedrører de enkelte

ydelser.

Det er ej heller

oplyst, hvor lang en periode rådgivningsassistancen vedrører.

Efter SKAT`s

opfattelse kan der ikke gives et bindende svar om opgørelse af størrelsen af

de

fradragsberettigede driftsudgifter.

Når rådgivningsassistancen

er udført, må der foretages en konkret, ligningsmæssig vurdering af

størrelsen

af de fradragsberettigede udgifter i overensstemmelse med, hvad der kunne

være

opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf.

ligningslovens § 2. Den ligningsmæssige vurdering foretages af told - og

skatteforvaltningen.

Spørgsmål 5 og 6

bortfalder herefter.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet

tiltræder indstillingen

Det bemærkes, at

svaret ikke vedrører andre skattemæssige forhold i forbindelse med nærværende

ejendomsprojekt end de spørgsmål, der er stillet i ovennævnte spørgsmål 1-6.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

5 år.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter