Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Anmodning om ekstraordinær genoptagelse

KEN nr 9187 af 23/12/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Anmodning om ekstraordinær

genoptagelse

Der klages over, at den

kommunale skattemyndighed har nægtet at genoptage selskabets skatteansættelse

for indkomstårene 1997 og 1998.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten pålægger

den kommunale skattemyndighed at genoptage selskabets skatteansættelser for

indkomstårene 1997 og 1998.

Sagens oplysninger

Selskabet A A/S (herefter

benævnt selskabet) er et helejet datterselskab af selskabet B A/S, og

selskabet

er sambeskattet med sidstnævnte selskab.

Selskabet har bagud forskudt

indkomstår fra den 1. juli til og med den 30. juni. Indkomståret 1997 udgøres

således af perioden fra den 1. juli 1996 til og med den 30. juni 1997.

Selskabet købte ved aftale af

30. juni 1997 sammen med selskabet C A/S (herefter benævnt søsterselskabet),

der ligeledes er et helejet datterselskab af selskabet B A/S, en

konsulentvirksomhed af selskabet D A/S.

Af overdragelsesaftalen af

30. juni 1997 fremgår blandt andet følgende:

” ..

2.1.3

Goodwill

De til virksomheden hørende

kunder, opgaver og indtjeningspotentiale udgør den goodwill, som overtages af

Køber. Sælgers kunder og opgaver for disse samt fordelingen af goodwillen

mellem C og A er specificeret i bilag X.

Læs alt

Den til virksomheden knyttede

goodwill er på basis af regnskabsårene 1995 og 1996 beregnet og aftalt til at

udgøre kr. 4.100.000. Baseret herpå og Sælgers indeståelse om, at

virksomheden

forventes af kunne fortsætte disse resultater, er aftalt en minimumsbetaling

på

kr. 4.100.000 for goodwillen.

Da goodwill beregnet alene på

basis af resultatet for regnskabsåret 1996 udgør kr. 8 mio. har parterne

aftalt, at forskellen mellem goodwill beregnet på basis af regnskabsåret 1996

kr. 3.900.000 betales af Køber den 31. marts 1999 på følgende betingelse:

Den akkumulerede fakturering

i årene 1997 og 1998 for de fra Sælger overtagne konsulenter skal mindst

svare

til det dobbelte af faktureringsniveauet i 1996 for de pågældende, og

aflønnings- og omkostningsniveauet i øvrigt i hvert af årene 1997 og 1998

svarer til niveauet i 1996.

Ud over de overtagne

konsulenter medregnes resultater opnået af andre medarbejdere, der naturligt

afløser/efterfølger fratrådte medarbejdere.

I overensstemmelse med

formålserklæringen Bilag 3 understøtter Køber gennem sine forretningsmæssige

dispositioner muligheden for opfyldelse af ovenstående betingelse.

Køber accepterer på forhånd

en negativ afvigelse på maksimalt 10% på ovenstående betingelse. Afviger

resultatet med mere end 10%, reduceres den betingede goodwill

forholdsmæssigt.

Det akkumulerede salg i årene

1997 og 1998 udført af de fra Sælger overtagne konsulenter forventes at svare

til mindst det dobbelte af det i 1996 opnåede salg til Sælgers kunder.

..

3.4

Købesummen for den betingede

goodwill, som kan andrage kr. 3.900.000 eller et lavere beløb, der måtte være

reguleret til, jf. § 2.1.3 betales af Køber den 31. marts 1999, når parterne

i

fællesskab har udarbejdet en opgørelse over betalingen for den betingede

goodwill.

Køber betaler den 31. marts

1999 renter af den endelige købesum for den betingede goodwill fra 31. marts

1998 med en rentesats på diskontoen + 5% p.a.

Til sikkerhed for Købers

opfyldelse af sin betalingsforpligtelse for den betingede goodwill stiller

Køber på underskriftstidspunktet en bankgaranti dækkende betaling pr. 31.

marts

1999 af den maksimale købesum på kr. 3.900.000 og renter heraf.

..”

Imidlertid opstod uenighed

mellem selskabet og søsterselskabet som købere og selskabet D A/S som sælger

om

fortolkningen af punkt 2.1.3 i overdragelsesaftalen vedrørende yderligere

betaling for goodwill.

Den 29. juni 2001 hævede

selskabet D A/S i alt 4.182.643 kr. på den af selskabet og søsterselskabet

stillede bankgaranti.

Herefter anlagde selskabet og

søsterselskabet den 9. juli 2001 sag mod selskabet D A/S ved Sø- &

Handelsretten med påstand om tilbagebetaling af det hævede beløb på 4.182.643

kr. med tillæg af procesrenter. Selskabet og søsterselskabet gjorde gældende,

at selskabet D A/S ikke var berettiget til at hæve beløbet på den stillede

garanti.

Den 29. august 2003 afsagde

Sø- & Handelsretten dom i sagen mellem på den ene side selskabet og

søsterselskabet som sagsøgere og på den anden side selskabet D A/S som

sagsøgte. Ved dommen blev sagsøgte, selskabet D A/S, frifundet, idet retten

gav

sagsøgte medhold i sin fortolkning af aftalens punkt 2.1.3, hvorfor sagsøgte

havde været berettiget til at hæve på garantien som sket.

Højesteret stadfæstede ved

dom af 17. februar 2005 Sø- & Handelsrettens dom.

Selskabet anmodede ved brev

af 30. januar 2004 den kommunale skattemyndighed om genoptagelse af blandt

andet indkomstårene 1997 og 1998.

Den kommunale skattemyndigheds afgørelse

Den kommunale skattemyndighed

har nægtet at genoptage selskabets skatteansættelse for indkomståret 1997 og

1998, med henvisning til skattestyrelseslovens § 34 og 35.

Da anmodningen om

genoptagelse for indkomstårene 1997 og 1998 er indkommet efter udløbet af

fristen for ordinær genoptagelse i skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, skal

anmodningen behandles efter bestemmelserne om ekstraordinær genoptagelse i

skattestyrelseslovens § 35.

Tilladelse til ekstraordinær

genoptagelse efter skattestyrelseslovens § 35, gives, såfremt selskabet

falder

ind under et af de i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, otte nævnte

tilfælde,

og anmodningen er fremsat inden seks måneder, jf. skattestyrelseslovens § 35,

stk. 2.

Der er enighed om, at

selskabet har erhvervet goodwill i indkomståret 1997. Der skal dog ikke ske

regulering af beløbet vedrørende goodwill i de omhandlede indkomstår, da

beløbet først kan opgøres endeligt ved udgangen af indkomståret 1998, og da

selskabet først er forpligtet til at betale restbeløbet den 31. marts 1999.

Der er tale om en suspensiv

betingelse, som udskyder skattevirkningen, idet størrelsen af restbeløbet

afhænger af selskabets indtjening i 1997 og 1998, og det er dermed en

umulighed

at opgøre restbeløbet før udløbet af 1998.

I den forbindelse bemærkes,

at allerede det forhold, at der er stillet garanti for betalingen, samt at

det

har været nødvendigt at føre en retssag for at finde frem til det korrekte

beløb,

illustrerer, at der ikke kan gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse.

Der er således ikke for

indkomstårene 1997 og 1998 fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig

karakter,

som kan begrunde en ændring af selskabets skattepligtige indkomst, er der

ikke

grundlag for at imødekomme selskabets anmodning.

Klagerens påstand og argumenter

Der er over for

Landsskatteretten fremsat påstand om, at selskabets skatteansættelse for

indkomstårene 1997 og 1998 skal genoptages.

Det er ikke korrekt, at ekstraordinær

genoptagelse efter skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 1, forudsætter, at

der er fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan

begrunde

en ændring af skatteansættelsen. Ifølge skattestyrelseslovens § 35, stk. 1,

nr.

1, kan genoptagelse ske, når der er indtrådt en ændring i det privatretlige

grundlag for ansættelsen.

Selskabet erhvervede sammen

med søsterselskabet den omhandlede goodwill ved aftale af 30. juni 1997.

Dette

er tilsyneladende også den kommunale skattemyndigheds opfattelse. Sælger og

køber var imidlertid uenige om den nærmere forståelse af punkt 2.1.3 i

aftalen

om eventuel yderligere betaling for den erhvervede goodwill.

Sø- og Handelsretten gav ved

sin dom af 29. august 2003 sælger medhold i, at køber, selskabet og

søsterselskabet, skulle betale et yderligere beløb for den i 1997 erhvervede

goodwill. Det privatretlige grundlag for ansættelsen er således ændret,

hvorfor

der kan ske genoptagelse med virkning fra købsåret, hvilket vil sige 1997.

Der er ikke enighed om, at

der med punkt 2.1.3 i aftalen er tale om en suspensiv betingelse, som

udskyder

skattevirkningen. Betingelsen i aftalens punkt 2.1.3 er tværtimod en

resolutiv

betingelse, idet den aftalte yderligere købesum for goodwill på 3.900.000 kr.

som udgangspunkt skal betales, medmindre regnskabsresultaterne med videre for

1997/1998 bevirker, at ekstrabeløbet helt eller delvist ikke udløses.

At det yderligere vederlag

vedrører den i 1997 erhvervede goodwill støttes af:

·

At minimumsbetalingen ifølge aftalen udgør

4.100.000 kr.

·

At partnerne imidlertid har aftalt, at der

– under visse betingelser – skal betales et yderligere beløb for

goodwill

·

At aftalen om betaling af et eventuelt

yderligere beløb for den erhvervede goodwill skyldes, at værdien af goodwill,

beregnet

alene på baggrund af regnskabet for 1996 udgjorde mere end minimumsbetalingen

Det forhold, at køber først

skal betale et eventuelt yderligere vederlag for goodwill den 31. marts 1999

udskyder ikke skattevirkningen, idet forpligtelse til – i hvert fald

– at

betale et yderligere beløb for goodwill er fastsat i aftalen fra 1997, som

også

indeholder regler for, hvorledes den yderligere købesum skal opgøres.

Endvidere udskydes

skattevirkningen ikke af det forhold, at beløbet først kan gøres op ved

udgangen

af indkomståret 1998, idet det afgørende er, at selskabet og søsterselskabet

har indgået en bindende aftale i 1997 om overdragelse af goodwill med

forpligtelse til – i givet fald – at betale et yderligere beløb for

goodwill.

Den omstændighed, at selskabet

og søsterselskabet ikke mente at skulle betale noget ekstrabeløb for goodwill

skyldtes, som nævnt, uenighed om forståelsen af det nævnte aftalepunkt. Ved

dommen af 29. august 2003 blev det imidlertid statueret, at selskabet og

søsterselskabet var forpligtet til at betale i overensstemmelse med sælgers

fortolkning af aftalen.

Da dommen må anses for at

have virkning ex-tunc, og da der er tale om en resolutiv betingelse, må der

derfor være tale om en efterregulering af købesummen. Af yderligere momenter,

der peger i denne retning, kan fremhæves, at der er tale om betaling for

yderligere goodwill, og at det er fastlagt i aftalen, som baserer sig på

historiske beregninger, ligesom der allerede på aftaletidspunktet er stillet

en

garanti for betalingen. Selve betalingstidspunktet i 1999 er for så vidt

irrelevant i denne sammenhæng. Selve begrebet goodwill, som netop indeholder

en

forventning om en fremtidig indtjening, taler i sig selv for, at der skal ske

regulering tilbage i tid.

Der henvises også til Landsskatterettens

kendelse af 12. november 1998, offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og

Afgifter 1999.114.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det lægges ved afgørelsen til

grund, at der er indgået endelig og bindende aftale om overdragelse af

konsulentvirksomheden fra selskabet D A/S til selskabet og søsterselskabet

den

30. juni 1997.

Endvidere lægges det til

grund, at der er indgivet anmodning om genoptagelse den 30. januar 2004.

Da anmodningen om

genoptagelse er indsendt til den kommunale skattemyndighed efter den 12.

marts

2003, skal spørgsmålet om genoptagelse som udgangspunkt afgøres efter

nugældende skattestyrelseslovs §§ 34 og 35 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12.

august 2004), jf. § 6, stk. 3 i lov nr. 410 af 2. juni 2003.

Ifølge nugældende

skattestyrelseslovs § 34, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få

ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det fjerde indkomstår efter

udløbet af det pågældende indkomstår fremlægge oplysninger, der kan begrunde

ændringen.

Den kommunale

skattemyndigheds afgørelse om, hvorvidt der skal ske genoptagelse på baggrund

af anmodningen, kan påklages til Landsskatteretten efter reglerne i

skattestyrelseslovens kapitel 3. Efter § 17, stk. 4, i Landsskatterettens

forretningsorden (bekendtgørelse nr. 563 af 2. juli 1999) kan retten pålægge

den myndighed, der sidst har truffet realitetsafgørelse i sagen, at genoptage

denne.

Det bemærkes, at da

genoptagelsesanmodningen vedrører indkomstårene 1997 og 1998 og først er

fremsat den 30. januar 2004, er anmodningen fremsat efter udløbet af fristen

i

nugældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 2, om ordinær genoptagelse.

Spørgsmålet om genoptagelse

af skatteansættelserne for indkomståret 1997 og 1998 skal derfor afgøres

efter

bestemmelserne om ekstraordinær genoptagelse i nugældende skattestyrelseslovs

§

35, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 7.

Uanset fristerne i nugældende

skattestyrelseslovs § 34, kan en skatteansættelse således ændres efter

anmodning fra en skattepligtig, hvis der er indtrådt en ændring i det

privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen. Det fremgår af

nugældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 1.

Det bemærkes, at Sø- &

Handelsrettens dom af 29. august 2003 må forstås således, at der ved dommen

tages stilling til den nærmere fortolkning af overdragelsesaftalens punkt

2.1.3

om yderligere betaling for goodwill, og at dommen har virkning fra det

tidspunkt, hvor aftalen blev indgået, idet denne fastlægger, hvad der har

skullet forstås ved den oprindelige aftale.

Overdragelsesaftalens punkt

2.1.3 består i en betinget enkeltstående maksimeret yderligere betaling for

goodwill, der primært er omsætningsbestemt. Efter Landsskatterettens praksis

for de omhandlede indkomstår må en sådan enkelt efterfølgende betaling for

goodwill,

som er maksimeret, anses for en efterregulering af købesummen.

Ændringen i grundlaget som

følge af dommen må i overensstemmelse med denne praksis henføres til de

omhandlede indkomstår.

Det er uden betydning herfor,

at betalingstidspunktet ifølge overdragelsesaftalen er udskudt til den 31.

marts 1999, ligesom det er uden betydning, at trækket på garantien er sket

den

29. juni 2001.

Herefter må betingelserne for

anvendelsen af nugældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 1, anses for

opfyldte.

Det fremgår af § 6, stk. 3, i

lov nr. 410 af 2. juni 2003, at såfremt den nugældende affattelse af

bestemmelserne

i skattestyrelseslovens §§ 34 og 35, vil give et resultat, der er til ugunst

for skatteyderen i forhold til anvendelsen af de hidtil gældende regler,

finder

nugældende skattestyrelseslovs §§ 34 og 35, som disse fremgår af lov nr. 410

af

2. juni 2003, alene anvendelse for indkomståret 2000 og senere

indkomstår.

Da anvendelsen af de

nugældende regler for genoptagelse, som disse fremgår af nugældende

skattestyrelseslovs

§§ 34 og 35, ikke kan anses at være til ugunst for selskabet, finder de

hidtidig gældende regler ikke anvendelse i nærværende sag.

Den kommunale skattemyndighed

pålægges således at genoptage selskabets skatteansættelser for indkomstårene

1997 og 1998.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter