Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 3. maj 2002 vedr. ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse.

KEN nr 10085 af 03/05/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet1. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 3. maj 2002 vedr. ekstraordinær

genoptagelse af skatteansættelse.

A A/S’s klage vedrører følgende:

Selskabet anmodede den 5. november 2001 den kommunale

skattemyndighed om at genoptage selskabets skatteansættelse for indkomståret

1997, hvilket den kommunale skattemyndighed afslog ved afgørelse af 13.

november 2001.

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet for indkomståret

1997 har selvangivet en skattepligtig indkomst på 449.772 kr. Det fremgår af

resultatopgørelsen og opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

indkomståret 1997, at der indgår overskud af kapitalinteresse på 254.119 kr.

Selskabets repræsentant har fremlagt kopi af regnskabet for

selskabets datterselskab B A/S for perioden 1. januar 1996 til 31. december

1996. Det fremgår heraf, at årets resultat udgjorde 254.119 kr., som foreslås

overført til næste år.

Selskabets repræsentant har endvidere fremlagt kopi af brev af

29. januar 1999 til selskabet fra den stedlige skatteforvaltning, hvoraf det

fremgår, at man til brug for skatteansættelsen for indkomståret 1997 skal

udbede sig regnskab for kapitalinteresserne 254.119 kr., og at regnskaberne

fremover skal vedlægges selvangivelsen. Endvidere er der fremlagt kopi af

brev

af 18. maj 1999 fra selskabet til skatteforvaltningen, hvor det er anført, at

det kan oplyses, ”at overskuddet af kapitalinteressen burde være lig med

overskuddet

i B A/S, som du jo var her for at kontrollere”.

Det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at den kommunale

skattemyndighed ved afgørelse af 9. juni 1999 ændrede selskabets

skattepligtige

indkomst for indkomståret 1997 fra 449.772 kr. til 608.571 kr., idet udgifter

til erstatning og tab på ejendom ikke kunne godkendes fradraget ved

Læs alt

opgørelsen

af den skattepligtige indkomst.

Den kommunale skattemyndighed har nægtet at genoptage selskabets

skatteansættelse for indkomståret 1997. Som begrundelse er det bl.a. anført,

at

anmodningen om genoptagelse er indkommet efter den i skattestyrelseslovens §

34, stk. 2 fastsatte 3-årsfrist for ordinær genoptagelse. Anmodningen om

genoptagelse for indkomståret 1997 skal således behandles efter

bestemmelserne

om ekstraordinær genoptagelse i skattestyrelseslovens § 35. I den

foreliggende

sag kan genoptagelsesanmodningen ikke anses at være fremsat inden rimelig tid

efter, at selskabet er eller under iagttagelse rimelig agtpågivenhed burde

være

kommet til kundskab om de forhold, der begrunder anmodningen.

Genoptagelsesanmodningen må endvidere anses at vedrøre et sådant forhold

(glemt

eller uudnyttet fradragsmulighed), som ikke er omhandlet af

skattestyrelseslovens § 35, stk. 1.

Selskabets repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at den kommunale skattemyndighed pålægges at genoptage

skatteansættelsen for indkomståret 1997.

Til støtte herfor er det bl.a. anført, at baggrunden for

genoptagelse er, at det er blevet konstateret, at selskabet er blevet sat i

skat af overskud i dets datterselskab, trods det faktum, at overskuddet

allerede er blevet beskattet i datterselskabet. Forholdet må anses for

omfattet

af skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, idet det med rimelighed kan anføres,

at

der er sket en ændring i grundlaget for opgørelsen af den indkomst, der skal

lægges til grund for skatteansættelsen. Forholdet må anses for omfattet af

bestemmelsen i § 35, stk. 1, nr. 6, hvorefter en skatteansættelse kan ændres

såvel efter anmodning fra den skattepligtige som efter skattemyndighedernes

bestemmelse i det omfang skatteansættelsen er en følge af, at den

skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt

har

bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et

urigtigt

eller ufuldstændigt grundlag. I den foreliggende sag må den fejlagtige

skatteansættelse anses som en følge af, at selskabet/revisor groft uagtsomt

har

bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et

urigtigt grundlag. Selskabet eller dets revisor burde således have husket at

tilbageføre datterselskabets resultat ved opgørelsen af selskabets indkomst,

og

der må herved anses at være tale om grov uagtsomhed efter § 35, stk. 1, nr.

6.

Dertil kommer, at der måske med en vis rimelighed kan støttes

ret på skattestyrelseslovens § 35, stk. 9, idet skattevæsenet netop for det

pågældende indkomstår har udbedt sig et omfattende materiale til brug for

revision af den skattepligtige indkomst, herunder regnskab for

datterselskabet.

I den kommunale skattemyndigheds afslag på genoptagelse anføres

det, at genoptagelsesanmodningen ikke kan anses for fremsat inden rimelig

tid.

I den forbindelse skal det oplyses, at det først er i forbindelse med

revisionen af regnskabet for året 2000/2001, som blev tilendebragt 12.

november

2001, at selskabets revisor og dermed selskabet blev opmærksomme på den skete

fejl. Fejlen har været kontinuerlig, således at der er sket anmodning om

ændring for årene 1997, 1998, 1999 og 2000. Det må således slås fast, at

fejlen

næppe er opdaget tidligere, idet en henvendelse herom i så fald ikke ville

omfatte alle afsluttede indkomstår. Til gengæld skal det anføres, at den

kommunale skattemyndighed ved deres grundige gennemgang af selskabets

materiale

for indkomståret 1997 burde have fundet fejlen, og at den derfor kunne være

rettet allerede i 1997.

Landsskatteretten

bemærker

, at genoptagelsesanmodningen vedrører indkomståret 1997, således

at lovbekendtgørelse nr. 531 af 25. juni 1999 finder anvendelse.

Retten finder ikke, at der i den foreliggende sag kan anses at

foreligge sådanne forhold, som kan anses for omfattet af bestemmelsen i

skattestyrelseslovens § 35 om ekstraordinær genoptagelse. Der er herved

henset

til, at genoptagelsesanmodningen vedrører forhold, som ikke kan anses for

omfattet af § 35, stk. 1, nr. 1-8.

Vedrørende skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 6, bemærker

Landsskatteretten, at denne bestemmelse svarer

til den tidligere skattestyrelseslov § 35, stk. 4. Retten bemærker, at

den tidligere skattestyrelseslovs § 35 alene regulerede skattemyndighedernes

adgang til ekstraordinær genoptagelse, mens § 4 regulerede den

skattepligtiges

adgang til ekstraordinær genoptagelse. Af bemærkningerne til lovforslag nr. L

192 fremgår det vedrørende § 35, stk. 1, nr. 6, at det foreslås, at

skattemyndighederne ikke skal være bundet af de almindelige

ansættelsesfrister

i tilfælde, hvor den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt

eller groft uagtsomt har forholdt skattemyndighederne ligningsrelevante

oplysninger. Af cirkulære nr. 116 af 1. juli 1999 fremgår det, at

betingelserne

for at bryde de almindelige ansættelsesfrister som udgangspunkt er gjort

fælles

for skattepligtige og skattemyndighederne, men i praksis vil alene

kriterierne

i § 35, stk. 1, nr. 1-5, være fælles for skattepligtige og

skattemyndighederne,

idet kriteriet efter nr. 6 er formet for at undgå for lave skatteansættelser.

Af cirkulæret fremgår det endvidere, at

§ 35, stk. 1, nr. 6, svarer til den hidtil gældende § 35, stk. 4, men

indebærer som følge af § 35, stk. 3, en kortere frist for myndighederne til

at

varsle ændringen.

Henset til bestemmelsens formål og forarbejder, samt det i

cirkulære nr. 116 af 1. juli 1999 anførte, finder Landsskatteretten, at § 35,

stk. 1, nr. 6, alene må anses at kunne finde anvendelse, når den

skattepligtige

eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at

skattemyndighederne har foretaget en for lav skatteansættelse. Retten finder

således, at bestemmelsen ikke kan finde anvendelse i den foreliggende sag.

Vedrørende skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 9, bemærker

Landsskatteretten, at skatteministerens kompetence efter denne bestemmelse,

er

delegeret til told- og skatteregionerne med klageadgang til Told- og

Skattestyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 948 af 30. oktober 2001 om

myndighedsinddeling og sagsudlægning. Landsskatteretten har således ikke

kompetence til at behandle selskabets repræsentants påstand vedrørende

genoptagelse i medfør af skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 9.

Retten finder herved ikke grundlag for at pålægge den kommunale

skattemyndighed at genoptage sagen med henblik på fornyet prøvelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter