Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Behandling af uafskreven primosaldo - tidligere indkomstår forældede - ekstraordinær genoptagelse

KEN nr 11238 af 16/12/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Behandling af uafskreven

primosaldo - tidligere indkomstår forældede - ekstraordinær genoptagelse

Sagen drejer sig om, hvorledes en uafskreven primosaldo i et indkomstår

skal behandles, når tidligere indkomstår er forældede.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig indkomst

Indkomståret 1997

Skatteforvaltningen har

nedsat selskabets skattepligtige indkomst som følge af forskydning

i periodeafgrænsningsposter

med 20.698.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens

afgørelse.

Indkomståret 1998

Skatteforvaltningen har

nedsat selskabets skattepligtige indkomst som følge af forskydning

i periodeafgrænsningsposter

med 86.857.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster

skatteforvaltningens afgørelse.

Indkomståret 1999

Skatteforvaltningen har

forhøjet selskabets skattepligtige indkomst som følge af forskydning

i periodeafgrænsningsposter

med 9.638.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster

skatteforvaltningens afgørelse.

Indkomståret 2000

Skatteforvaltningen har

nedsat selskabets skattepligtige indkomst som følge af forskydning

Læs alt

i periodeafgrænsningsposter

med 45.700.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster

skatteforvaltningens afgørelse.

Indkomståret 2001

Skatteforvaltningen har

nedsat selskabetsskattepligtige indkomst som følge af forskydning

i periodeafgrænsningsposter

med 13.125.290 kr.

Landsskatteretten stadfæster

skatteforvaltningens afgørelse.

Indkomståret 2002

Skatteforvaltningen har

forhøjet selskabets skattepligtige indkomst som følge af forskydning

i periodeafgrænsningsposter

med 37.425.782 kr.

Landsskatteretten stadfæster

skatteforvaltningens afgørelse.

Sagens oplysninger

Selskabet har eksisteret

siden 1997 og har siden 1999 været sambeskattet med dets 100 pct. ejede

datterselskab B A/S. Derudover ejer selskabet sammen med C A/S

interessentskabet D I/S, hvor overskuddet fordels med 62 pct. til C A/S og

med

38 pct. til A A/S. Overskuddet er medregnet i indkomstopgørelsen for 2001 og

frem.

I forbindelse med salg af

telefoner, har selskabet ved tilgang af nye kunder ydet telefontilskud, da

telefonerne må sælges billigere end kostpris for at få abonnementer. Tab ved

salg af telefoner, også kaldet telefontilskud, har selskabet periodiseret

over

36 måneder, der ifølge det oplyste, er branchens gennemsnitlige levetid for

abonnementer. Derudover har selskabet ydet provision til deres forhandlere.

Udgifterne til forhandlerprovisionen periodiseres ligeledes over 36 måneder.

Ovennævnte periodiserede

omkostninger er opført i selskabets regnskaber således:

1997

i tkr.

1998

i tkr.

1999

i tkr.

2000

i tkr.

2001

i tkr.

2002

i tkr.

Beholdning primo

0

20.698

107.555

97.917

143.617

153.924

Årets tilgang

27.741

124.248

103.541

149.216

180.355

98.372

Årets afgang

7.043

37.391

113.179

103.516

170.048

137.140

Beholdning ultimo

20.698

107.555

97.917

143.617

153.924

115.156

Skatteforvaltningen har ved

agterskrivelse af 24. marts 2004 og kendelse af 19. november 2004 for

indkomstårene 2000-2002 ikke anerkendt fradrag for telefontilskud mv. i

forbindelse med tilgange af nye kunder periodiseret over 36 måneder, da der

efter forvaltningens opfattelse er tale om udgifter, der relaterer sig til

det

indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Forvaltningen har derfor ikke

anerkendt,

at fradrag for de hertil medgående omkostninger udskydes til efterfølgende

indkomstår.

Ændringen af

skatteansættelserne for indkomstårene 2000-2002 indebar, at en uudnyttet

primosaldo pr. 1. januar 2000 på 97,9 mio. kr. ikke kom til skattemæssigt

fradrag.

Som følge heraf har

skatteforvaltningen ved agterskrivelse af 19. november 2004 og kendelse af

16.

december 2004 foretaget en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne

for indkomstårene 1997-1999, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2,

hvor der er godkendt fradrag for de afholdte udgifter efter samme principper

som for de efterfølgende indkomstår.

Det er skatteforvaltningens

behandling af primosaldoen pr. 1. januar 2000, der er påklaget.

Skatteforvaltningens afgørelse

Det er skatteforvaltningens

opfattelse, at tab ved salg af telefoner ikke er omkostninger, der kan

aktiveres skattemæssigt. Der er tale om et konstateret tab, der skal tages i

det aktuelle indkomstår.

Ved at anvende samme princip

skattemæssigt som regnskabsmæssigt, skubber selskabet fradragstidspunktet for

omkostningerne. Skattemæssigt skal selskabet udgiftsføre de omkostninger, der

i

årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten,

hvorfor

der godkendes fradrag for de omkostninger, der i de respektive år, er anført

som tilgang af periodeafgrænsningsposter, mens der nægtes fradrag for den

regnskabsmæssige afskrivning, der i regnskabet er anført som periodens

afgang.

Ligeledes accepteres det

ikke, at selskabet skattemæssigt aktiverer provision til selskabets

forhandlere.

Selskabets forhandlere fremsender hver måned en faktura til selskabet, der

efter godkendelsesprocessen betales. Der er altså tale om omkostninger, der

er

opgjort, godkendt, faktureret og til og med er betalt.

At selskabet har et

koncernprincip, der bevirker, at ovennævnte omkostninger aktiveres og

afskrives

regnskabsmæssigt, bevirker ikke, at det skattemæssigt kan accepteres, at

fradrag for selskabets omkostninger skubbes.

Skatteforvaltningen er af den

opfattelse, at den regnskabsmæssige periodisering af selskabets omkostninger

skal tilbageføres skattemæssigt. Tilbageførslen er for så vidt angår

indkomstårene 2000-2002 specificeret således:

2000

2001

2002

Fradrag godkendt for årets

tilgang

-149.216 tkr.

-180.355 tkr.

-98.372 tkr.

Fradrag nægtet for årets

afgang /afskrivning

103.516 tkr.

170.048 tkr.

137.140 tkr.

D I/S

Fradrag godkendt for 38

pct. af årets tilgang

-4.585 tkr.

-4.412 tkr.

Fradrag nægtet for 38 pct.

af årets afgang/afskrivning

1.767 tkr.

3.070 tkr.

Regulering

-45.700 tkr.

-13.125 tkr.

37.426 tkr.

Dette bevirker, at selskabets

indkomst med henvisning til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, skal

nedsættes med 45.700 tkr. i indkomståret 2000, med 13.125 tkr. i indkomståret

2001, og forhøjes med 37.426 tkr. i indkomståret 2002.

Selskabet har pr. 1. januar

2000 aktiveret 97.917 tkr. i driftsomkostninger. Dette konstruerede

afskrivningsgrundlag

ændres, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 3.

Skatteforvaltningen har

herefter imødekommet selskabet og genoptaget skatteansættelserne for

indkomstårene

1997, 1998 og 1999, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2. De af

selskabet aktiverede driftsudgifter på 97.917 tkr. er herefter godkendt

fratrukket i de år, hvori udgiften er afholdt og dermed fradragsberettiget,

jf.

statsskatteloven. Selskabets skatteansættelser er herefter fuldstændig i

overensstemmelse med de resultater, der ville være selvangivet, såfremt

selskabet havde behandlet driftsudgifterne korrekt i de oprindelige

fremsendte

skatteopgørelser.

For så vidt angår

indkomstårene 1997-1999 godkendes der tillige med indkomstårene 2000-2002

fradrag for de omkostninger, som selskabet har anført som tilgang af

periodeafgrænsningsposter, mens der nægtes fradrag for de regnskabsmæssige

afskrivninger, der i regnskabet er anført som periodens afgang.

1997

1998

1999

Fradrag godkendt for årets

tilgang

-27.741 tkr.

-124.248 tkr.

-103.541 tkr.

Fradrag nægtet for årets

afskrivning

7.043 tkr.

37.391 tkr.

113.179 tkr.

Regulering

-20.698 tkr.

-86.857 tkr.

9.638 tkr.

Dette bevirker, at selskabets

indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, i indkomståret 1997

skal

nedsættes med 20.698 tkr., i indkomståret 1998 nedsættes med 86.857 tkr. og i

indkomståret 1999 forhøjes med 9.638 tkr. Hermed har selskabet fået

fradrag/nedsættelse for de aktiverede driftsudgifter på 97.917 tkr.

Skatteforvaltningen har

anført, at de balanceposter, der er omfattet af lovforslaget 235 f.eks. er

varelagre,

igangværende arbejder eller hensættelser. Altså balanceposter der ifølge

lovgivning og praksis skal opgøres og specificeres på statustidspunktet.

Driftsomkostninger, der

fejlagtigt og i strid med gældende lovgivning og praksis, er aktiveret for at

undgå de tidligere gældende forældelsesregler i ligningslovens § 15, kan

efter

skatteforvaltningens opfattelse ikke være omfattet heraf.

Som skatteforvaltningen ser

det, har selskabet skattemæssigt valgt at konstruere et afskrivningsforløb

for

driftsomkostninger. Selskabet har valgt ikke at tage fradrag for

driftsomkostningerne i de faktiske indkomstår. Det er derfor forvaltningens

opfattelse, at der er tale om et fejlagtigt opgjort afskrivningsgrundlag, der

ændres jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 3.

For at imødekomme selskabet,

så det ikke mistede fradraget for de primo indkomståret 2000 aktiverede

driftsomkostninger på 97.917 tkr., accepterede skatteforvaltningen selskabets

ønske om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene

1997-1999, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, da nedsættelserne

er

en direkte følge af skatteansættelserne for indkomstårene 2000-2002.

Der henses her til

SKM2002.79.LR, hvor ligningsrådet tillod ekstraordinær genoptagelse i en

situation,

hvor et selskab havde foretaget en forkert skattemæssig kvalifikation med den

virkning, at fradraget først var sket efter det indkomstår, hvori fradraget

kunne foretages.

Skatteforvaltningen er dog

ikke enig med selskabet i, at restsaldoen pr. 1. januar 2000 udelukkende skal

henføres til de indkomstår, hvori saldoen er opstået. Med henvisning til

SKM2003.501.LSR er det forvaltningens opfattelse, at bestemmelsen i

skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, må forstås således, at der skal

ske

genoptagelse af de forældede indkomstår på de punkter, der er en følge af

skatteansættelsen for et senere indkomstår.

Ved at genoptage de gamle

indkomstår, har selskabet fået fradrag for alle driftsomkostninger, i de

indkomstår, hvor driftsomkostningerne skatteretligt kan fratrækkes. Der er

hermed opnået fuldstændig korrekte indkomstopgørelser i alle indkomstår,

samtidig med at bestemmelserne i skattestyrelseslovens § 34, stk. 7 og § 35,

stk. 5 er overholdt.

Skatteforvaltningen har over

for Landsskatteretten anført, at selskabet siden opstarten i 1997 har haft

store skattemæssige underskud. For at undgå de tidligere gældende

forældelsesregler i ligningslovens § 15, har selskabet undladt at tage

fradrag

for nogle driftsomkostninger, ved at aktivere omkostningerne og afskrive dem

over 3 år. Selskabet fik derved udskudt fradragstidspunktet. Selskabet har

altså siden 1997 selvangivet forkert, da de skattemæssige underskud reelt var

væsentlige større, end det selskabet selvangav.

Selskabets skattemæssige

underskud for indkomstårene 1997 og 1998 er forældet grundet de tidligere

gældende forældelsesregler i ligningslovens § 15, og derfor forsøger

selskabet

med de nye regler om primo/ultimo regulering af balanceposter, at få skubbet

fradragstidspunktet for driftsomkostningerne for indkomstårene 1997-1999 frem

til indkomståret 2000.

I forbindelse med ændring af

afskrivningsgrundlag, er det helt sædvanlig praksis, at

afskrivningsgrundlaget

ændres, selvom det er opgjort i en periode, der ligger udenfor

ansættelsesfristerne i skattestyrelsesloven, mens de reelle

indkomstreguleringer, kun foretages indenfor den ordinære ansættelsesfrist.

I forbindelse med

lovforslaget om primo/ultimo regulering af balanceposter, rejste Told- og

Skattestyrelsen

spørgsmålet, om lovforslaget omfatter den situation, hvor en skatteyder i et

år, som ikke kan genoptages, fejlagtigt har aktiveret et aktiv på

afskrivningssaldoen.

Hertil blev der svaret, at

lovforslaget kun angår de balanceposter i regnskabet, som indgår i

driftsresultatet.

Den skattemæssige driftssaldo påvirker alene den skattepligtige indkomst ved

størrelsen af de skattemæssige afskrivninger.

Hvis et afskrivningsgrundlag

er ansat forkert, kan det korrekte afskrivningsgrundlag lægges til grund for

skatteansættelsen, indenfor den ordinære ansættelsesfrist, jf.

skattestyrelseslovens § 34, stk. 3.

På baggrund heraf, er

skatteforvaltningen af den opfattelse, at saldoen på afskrivningsgrundlaget

1.

januar 2000 ikke falder ind under de nye regler om primo/ultimo regulering af

balanceposter, hvorfor selskabet slet ikke har krav på at få fradrag for

saldoen på afskrivningsgrundlaget pr. 1. januar 2000.

På opfordring fra selskabet,

bevilgede skatteforvaltningen alligevel genoptagelse af skatteansættelserne

for

indkomstårene 1997-1999, da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf.

skattestyrelseslovens § 35, er opfyldt.

Selskabets repræsentant

mener, at der jf. bemærkningerne til det nye lovforslag kun skal ske

regulering

af indkomstår indenfor den ordinære ansættelsesfrist, jf.

skattestyrelseslovens

§ 34, og at der ikke kan bevilges ekstraordinær genoptagelse.

Jf. bemærkningerne til

lovforslaget, under punkt 2 – Gældende regler, fremgår det imidlertid:

”Uanset

fristerne i § 34 kan en skatteansættelse ændres efter anmodning fra den

skattepligtige eller efter skattemyndighedernes bestemmelse, såfremt

betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skattestyrelseslovens § 35, er

opfyldt.

Da betingelserne for

ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, er der med rette sket regulering af

selskabets

skatteansættelser for indkomstårene 1997-1999.

Lov nr. 467 af 9. juni 2004

trådte i kraft den 11. juni 2004. Loven har virkning for anmodning om

genoptagelser, som den skattepligtige indgiver den 1. juni 2004 eller senere.

Loven har tilsvarende virkning for foretagelse eller ændring af en

skatteansættelse, som skattemyndighederne varsler overfor den skattepligtige

den 1. juli 2004 eller senere.

Den 24. marts 2004 udsendte

skatteforvaltningen agterskrivelse vedrørende ændring af skatteansættelserne

for indkomstårene 2000-2002. Den 11. juni 2004 blev der afholdt møde med

selskabet, hvor selskabet subsidiært anmodede om retten til primoregulering.

Forvaltningen har varslet reguleringerne overfor selskabet inden den 1. juli

2004, og selskabet har ligeledes inden den 1. juli 2004 anmodet om

fradragsret

for posten primo 2000.

Det er skatteforvaltningens

opfattelse, at selskabet reelt ikke har krav på at få fradrag for de pr. 1.

januar 2000 aktiverede driftsomkostninger på 97.917 tkr., da selskabet

allerede

ved agterskrivelse af 24. marts 2004 blev gjort opmærksom på, at det ikke

skattemæssigt kan accepteres, at selskabet aktiverer driftsomkostninger, for

at

undgå forældelsesreglerne i ligningslovens § 15.

L235 omtaler almindelige

forekomne balanceposter som varelager, igangværende arbejder og hensættelser,

det vil sige poster, der direkte påvirker driftsresultatet med værdien primo

og

ultimo året. Det fremgår ikke, at reglerne skal omfatte andre aktiver såsom

ejendomme, driftsmidler, goodwill mv., der jo som bekendt ikke har samme

effekt

på driftsresultatet, ligesom fejlagtige konstruerede afskrivningsgrundlag

heller ikke ses omtalt.

Det fremgår af lovforslaget,

at opgørelsen af balanceposterne alene kan ændres primo, såfremt det er

muligt

at ændre det foregående års ultimopost efter frist- og forældelsesreglerne.

Skatteforvaltningen har ved at genoptage skatteansættelserne for

indkomstårene

1997-1999 ændret alle primo og ultimoposter til 0 kr.

Såfremt Landsskatteretten mod

forventning, skulle være af den overbevisning, at et konstrueret

afskrivningsgrundlag

er omfattet af reglerne om primo/ultimo regulering, har skatteforvaltningen

alligevel

overholdt reglerne i skattestyrelseslovens § 34, stk. 7, og § 35, stk. 5, da

alle selskabets primo og ultimoposter vedrørende det konstruerede

afskrivningsgrundlag, er ansat til 0 kr. i alle indkomstår.

Under henvisning til den

subsidiære påstand har skatteforvaltningen anført, at det fremgår af de

processuelle regler på toldskats område 2005/1 G.1.1.2, at genoptagelse jf.

skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, kan foretages, når ansættelsen er

en

direkte følge af en skatteansættelse vedrørende den skattepligtige for et

andet

indkomstår.

Bestemmelsen finder herefter

anvendelse, hvor skattemyndighederne forhøjer en skatteansættelse vedrørende

den skattepligtige med den virkning, at en skatteansættelse for indkomstår,

der

ligger uden for de ordinære ansættelsesfrister, skal nedsættes.

Uanset fristerne i

skattestyrelsesloven gælder det helt grundlæggende princip, at der kan

foretages ændringer inden for det samme indkomstår, i det omfang ændringen

udspringer af den skattepligtiges anmodning om genoptagelse.

Ligeledes fremgår det af

SKM2003.504.LSR, under punktet ”Landsskatteretten skal udtale”, at

retten

finder, at bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 3 (nu nr.

2),

må forstås således, at der skal ske genoptagelse af de forældede indkomstår

på

det eller de punkter som er en følge af skatteansættelsen for et senere

indkomstår. Der skal herefter foretages korrekte opgørelser af selskabets

indkomst for tidligere indkomstår.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har

nedlagt principal påstand om, at de gennemførte ændringer af

skatteansættelserne

for indkomstårene 1997-1999 skal ophæves, samt at skatteansættelsen for

indkomståret 2000 må genoptages efter L235 om regulering af primoposter,

hvorefter der vil være fradragsret for primosaldoen på 97,9 mio. kr. i

skatteansættelsen for indkomståret 2000.

Subsidiært gøres det

gældende, at den ekstraordinære genoptagelse for indkomstårene 1997-1999, som

følge af at der er indtrådt forældelse for de pågældende år, skal respektere

den

periodisering af de afholdte udgifter, der er sket i selvangivelsen for de

omhandlende år.

Selskabet har opgjort

restsaldoen pr. 1. januar 2000 til de indkomstår saldoen er opstået i.

Restsaldoen

fordeler sig på indkomstårene således:

Indkomståret 1997

2.054.743 kr.

Indkomståret 1998

27.021.589 kr.

Indkomståret 1999

68.841.000 kr.

97.917.332 kr.

Det er repræsentantens

opfattelse, at skatteforvaltningen er afskåret fra at håndtere primosaldoen

på

97,9 mio. kr. ved at bevilge fuldstændig genoptagelse af skatteansættelserne

for indkomstårene 1997-1999, som fører til, at skattestyrelseslovens

forældelsesfrister reelt ikke eksisterer. Et sådant resultat strider mod

retssikkerheden og resultatet er åbenbart forkert.

Der anmodes derfor om, at der

bevilges genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2000 efter

principperne i L235 om håndtering af primo/ultimo reguleringer.

Skattestyrelsesloven er med

L235 ændret således, at der alene kan ske ændring af balanceposter primo,

såfremt der samtidig kan ske ændring af skatteansættelsen for året forud.

Ændringen er indsat i skattestyrelseslovens § 34, stk. 7.

For periodiserede

omkostninger har det den betydning, at såfremt selskabets indkomst i det

ældste

år inden for ansættelsesfristen (indkomståret 2000) reguleres, vil det alene

være ultimo-posten som skal reguleres i dette år. Der er herefter fuld

fradragsret for primobeholdningen.

Loven har virkning for

ansættelsesændringer, som foretages den 1. juli 2004 eller senere. Ifølge

bemærkninger til lovforslaget skal der kun ske regulering af indkomståret

inden

for den ordinære ansættelsesfrist, jf. skattestyrelseslovens § 34. Det vil

sige, at der ikke skal ske regulering af indkomstår udenfor de ordinære

ansættelsesfrister, det vil sige, der kan ikke bevilges ekstraordinær

genoptagelse efter skattestyrelseslovens § 35.

Det er repræsentantens

opfattelse, at selskabet opfylder betingelserne for at kunne få genoptaget og

ændret skatteansættelsen for indkomståret 2000 efter principperne, der følger

af L235.

Repræsentanten har anført, at

der ikke er tale om, at selskabet har foretaget afskrivninger på

driftsomkostninger,

som anført af skatteforvaltningen, men derimod er der tale om, at der er

foretaget periodisering af omkostningerne. Skatteforvaltningen har anset

dette

som om, at selskabet har konstrueret et fiktivt afskrivningsgrundlag, hvilket

ikke er tilfældet.

Repræsentanten

er af den opfattelse, at skatteforvaltningen har forholdt sig passivt i 6 år,

da selskabet opstartede i 1997, men først i 2003 tog forvaltningen kontakt

til

selskabet. Herefter gik der yderligere omkring 1 år, før agterskrivelse blev

udsendt, hvoraf det fremgik, at selskabets periodisering af

driftsomkostninger

ikke kunne godkendes. På dette tidspunkt var fristerne for fremførsel af

underskud

fra selskabets første år overskredet, således at selskabet ikke kunne udnytte

primosaldoen 2000 fuldt ud.

Repræsentanten har anført, at

der ikke er tale om, at selskabet selv har anmodet om den ekstraordinære

genoptagelse af indkomstårene 1997-1999. I forlængelse af forvaltningens

forslag til indkomstansættelse for indkomstårene 2000-2002 anmodede selskabet

om, at forvaltningen forholdte sig til problematikken vedrørende primosaldoen

2000, der i givet fald ville gå tabt. Efter drøftelser af mulige løsninger

bevilgede skatteforvaltningen af egen drift ekstraordinær genoptagelse af

indkomstårene

1997-1999.

Repræsentanten har endvidere

anført, at de løbende har anmodet om, at problematikken vedrørende

primosaldoen

2000 blev håndteret som en genoptagelsessag efter de nye regler (L235) i

skattestyrelseslovens §§ 34 og 35.

Bestemmelserne har virkning

for genoptagelser, der fremsættes den 1. juli 2004 eller senere. Der er

fremsendt agterskrivelse forud for den 1. juli 2004, men helt frem til

indkomstansættelsen den 19. november 2004 er der i den løbende dialog, der

har

været, fremsat anmodning om genoptagelse over for skatteforvaltningen

vedrørende håndteringen af primosaldoen.

Klagen til Landsskatteretten

dateret den 17. februar 2005 er en klage over den bevilgede ekstraordinære

genoptagelse efter de med L235 gennemførte ændringer for håndtering af

primoposter. Anmodningen, der er dateret den 17. februar 2005 ligger derfor

inden for ikrafttrædelsesbestemmelsen for L235. Det er således

repræsentantens

opfattelse, at de ved L235 ændrede regler skal finde anvendelse i nærværende

sag i overensstemmelse med den principale påstand.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at driftsomkostninger, som i årets

løb

er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder

ordinære

afskrivninger, kan fradrages ved beregningen af den skattepligtige indkomst.

Selskabet har gennem årene

såvel regnskabsmæssigt som skattemæssigt periodiseret omkostninger til

telefontilskud over 36 måneder. Skatteforvaltningen har i henhold til den

dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 3 ændret selskabets

skatteansættelser

for indkomstårene 2000-2002, således at der er godkendt fradrag for

omkostninger til telefontilskud i det indkomstår, hvor omkostningen er

afholdt.

Forvaltningen har endvidere i henhold til den dagældende skattestyrelseslovs

§

35, stk. 1, nr. 2 foretaget ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene

1997-1999, således at der tillige med efterfølgende indkomstår er godkendt

fradrag for omkostninger til telefontilskud i det indkomstår, hvor

omkostningen

er afholdt. Herved er der opnået korrekte indkomstopgørelser i hele

selskabets

levetid, og selskabet har fået fradrag for alle afholdte omkostninger til

telefontilskud.

To retsmedlemmer, herunder

retsformanden, finder, at selskabet fejlagtigt har periodiseret

telefontilskud,

således at disse omkostninger har fremstået som balanceposter. De pågældende

telefontilskud er almindelige driftsomkostninger, der i henhold til

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan fratrækkes i den skattepligtige

indkomst i det indkomstår, hvor omkostningen afholdes. Da der således ikke er

tale om regulering af balanceposter, skal bestemmelsen i L235 ikke finde

anvendelse. Under henvisning til principperne om korrekt indkomstopgørelse

kan

der træffes afgørelse i overensstemmelse med skatteforvaltningens afgørelser

for indkomstårene 1997-2002.

Et

retsmedlem finder, at da selskabet gennem årene har periodiseret omkostninger

til telefontilskud, således at omkostningerne er indgået som en balancepost i

regnskabet, må principperne om primo-/ultimoregulering af balanceposter i

henhold til L235 finde anvendelse ved korrektion heraf. Ændring af selskabets

skatteansættelser for indkomstårene 2000-2002 skal herefter behandles i

henhold

til skattestyrelseslovens § 34, stk. 7. Indkomstårene 2001 og 2002 skal

behandles i overensstemmelse med skatteforvaltningens afgørelse, og for så

vidt

angår indkomståret 2000 skal der godkendes yderligere fradrag for

primosaldoen

for indkomståret 2000 på 97,9 mio. kr. Da der er fradrag for primosaldoen for

indkomståret 2000 i året, er der ikke grundlag for at foretage ekstraordinær

genoptagelse af indkomstårene 1997-1999.

Der afsiges kendelse i overensstemmelse

med stemmeflertallet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter