Landsskatteretskendelse vedr. Behandling af uafskreven primosaldo - tidligere indkomstår forældede - ekstraordinær genoptagelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Behandling af uafskreven
primosaldo - tidligere indkomstår forældede - ekstraordinær genoptagelse
Sagen drejer sig om, hvorledes en uafskreven primosaldo i et indkomstår
skal behandles, når tidligere indkomstår er forældede.
Landsskatterettens afgørelse
Skattepligtig indkomst
Indkomståret 1997
Skatteforvaltningen har
nedsat selskabets skattepligtige indkomst som følge af forskydning
i periodeafgrænsningsposter
med 20.698.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens
afgørelse.
Indkomståret 1998
Skatteforvaltningen har
nedsat selskabets skattepligtige indkomst som følge af forskydning
i periodeafgrænsningsposter
med 86.857.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster
skatteforvaltningens afgørelse.
Indkomståret 1999
Skatteforvaltningen har
forhøjet selskabets skattepligtige indkomst som følge af forskydning
i periodeafgrænsningsposter
med 9.638.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster
skatteforvaltningens afgørelse.
Indkomståret 2000
Skatteforvaltningen har
nedsat selskabets skattepligtige indkomst som følge af forskydning
Læs alt
i periodeafgrænsningsposter
med 45.700.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster
skatteforvaltningens afgørelse.
Indkomståret 2001
Skatteforvaltningen har
nedsat selskabetsskattepligtige indkomst som følge af forskydning
i periodeafgrænsningsposter
med 13.125.290 kr.
Landsskatteretten stadfæster
skatteforvaltningens afgørelse.
Indkomståret 2002
Skatteforvaltningen har
forhøjet selskabets skattepligtige indkomst som følge af forskydning
i periodeafgrænsningsposter
med 37.425.782 kr.
Landsskatteretten stadfæster
skatteforvaltningens afgørelse.
Sagens oplysninger
Selskabet har eksisteret
siden 1997 og har siden 1999 været sambeskattet med dets 100 pct. ejede
datterselskab B A/S. Derudover ejer selskabet sammen med C A/S
interessentskabet D I/S, hvor overskuddet fordels med 62 pct. til C A/S og
med
38 pct. til A A/S. Overskuddet er medregnet i indkomstopgørelsen for 2001 og
frem.
I forbindelse med salg af
telefoner, har selskabet ved tilgang af nye kunder ydet telefontilskud, da
telefonerne må sælges billigere end kostpris for at få abonnementer. Tab ved
salg af telefoner, også kaldet telefontilskud, har selskabet periodiseret
over
36 måneder, der ifølge det oplyste, er branchens gennemsnitlige levetid for
abonnementer. Derudover har selskabet ydet provision til deres forhandlere.
Udgifterne til forhandlerprovisionen periodiseres ligeledes over 36 måneder.
Ovennævnte periodiserede
omkostninger er opført i selskabets regnskaber således:
1997
i tkr.
1998
i tkr.
1999
i tkr.
2000
i tkr.
2001
i tkr.
2002
i tkr.
Beholdning primo
0
20.698
107.555
97.917
143.617
153.924
Årets tilgang
27.741
124.248
103.541
149.216
180.355
98.372
Årets afgang
7.043
37.391
113.179
103.516
170.048
137.140
Beholdning ultimo
20.698
107.555
97.917
143.617
153.924
115.156
Skatteforvaltningen har ved
agterskrivelse af 24. marts 2004 og kendelse af 19. november 2004 for
indkomstårene 2000-2002 ikke anerkendt fradrag for telefontilskud mv. i
forbindelse med tilgange af nye kunder periodiseret over 36 måneder, da der
efter forvaltningens opfattelse er tale om udgifter, der relaterer sig til
det
indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Forvaltningen har derfor ikke
anerkendt,
at fradrag for de hertil medgående omkostninger udskydes til efterfølgende
indkomstår.
Ændringen af
skatteansættelserne for indkomstårene 2000-2002 indebar, at en uudnyttet
primosaldo pr. 1. januar 2000 på 97,9 mio. kr. ikke kom til skattemæssigt
fradrag.
Som følge heraf har
skatteforvaltningen ved agterskrivelse af 19. november 2004 og kendelse af
16.
december 2004 foretaget en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne
for indkomstårene 1997-1999, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2,
hvor der er godkendt fradrag for de afholdte udgifter efter samme principper
som for de efterfølgende indkomstår.
Det er skatteforvaltningens
behandling af primosaldoen pr. 1. januar 2000, der er påklaget.
Skatteforvaltningens afgørelse
Det er skatteforvaltningens
opfattelse, at tab ved salg af telefoner ikke er omkostninger, der kan
aktiveres skattemæssigt. Der er tale om et konstateret tab, der skal tages i
det aktuelle indkomstår.
Ved at anvende samme princip
skattemæssigt som regnskabsmæssigt, skubber selskabet fradragstidspunktet for
omkostningerne. Skattemæssigt skal selskabet udgiftsføre de omkostninger, der
i
årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten,
hvorfor
der godkendes fradrag for de omkostninger, der i de respektive år, er anført
som tilgang af periodeafgrænsningsposter, mens der nægtes fradrag for den
regnskabsmæssige afskrivning, der i regnskabet er anført som periodens
afgang.
Ligeledes accepteres det
ikke, at selskabet skattemæssigt aktiverer provision til selskabets
forhandlere.
Selskabets forhandlere fremsender hver måned en faktura til selskabet, der
efter godkendelsesprocessen betales. Der er altså tale om omkostninger, der
er
opgjort, godkendt, faktureret og til og med er betalt.
At selskabet har et
koncernprincip, der bevirker, at ovennævnte omkostninger aktiveres og
afskrives
regnskabsmæssigt, bevirker ikke, at det skattemæssigt kan accepteres, at
fradrag for selskabets omkostninger skubbes.
Skatteforvaltningen er af den
opfattelse, at den regnskabsmæssige periodisering af selskabets omkostninger
skal tilbageføres skattemæssigt. Tilbageførslen er for så vidt angår
indkomstårene 2000-2002 specificeret således:
2000
2001
2002
Fradrag godkendt for årets
tilgang
-149.216 tkr.
-180.355 tkr.
-98.372 tkr.
Fradrag nægtet for årets
afgang /afskrivning
103.516 tkr.
170.048 tkr.
137.140 tkr.
D I/S
Fradrag godkendt for 38
pct. af årets tilgang
-4.585 tkr.
-4.412 tkr.
Fradrag nægtet for 38 pct.
af årets afgang/afskrivning
1.767 tkr.
3.070 tkr.
Regulering
-45.700 tkr.
-13.125 tkr.
37.426 tkr.
Dette bevirker, at selskabets
indkomst med henvisning til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, skal
nedsættes med 45.700 tkr. i indkomståret 2000, med 13.125 tkr. i indkomståret
2001, og forhøjes med 37.426 tkr. i indkomståret 2002.
Selskabet har pr. 1. januar
2000 aktiveret 97.917 tkr. i driftsomkostninger. Dette konstruerede
afskrivningsgrundlag
ændres, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 3.
Skatteforvaltningen har
herefter imødekommet selskabet og genoptaget skatteansættelserne for
indkomstårene
1997, 1998 og 1999, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2. De af
selskabet aktiverede driftsudgifter på 97.917 tkr. er herefter godkendt
fratrukket i de år, hvori udgiften er afholdt og dermed fradragsberettiget,
jf.
statsskatteloven. Selskabets skatteansættelser er herefter fuldstændig i
overensstemmelse med de resultater, der ville være selvangivet, såfremt
selskabet havde behandlet driftsudgifterne korrekt i de oprindelige
fremsendte
skatteopgørelser.
For så vidt angår
indkomstårene 1997-1999 godkendes der tillige med indkomstårene 2000-2002
fradrag for de omkostninger, som selskabet har anført som tilgang af
periodeafgrænsningsposter, mens der nægtes fradrag for de regnskabsmæssige
afskrivninger, der i regnskabet er anført som periodens afgang.
1997
1998
1999
Fradrag godkendt for årets
tilgang
-27.741 tkr.
-124.248 tkr.
-103.541 tkr.
Fradrag nægtet for årets
afskrivning
7.043 tkr.
37.391 tkr.
113.179 tkr.
Regulering
-20.698 tkr.
-86.857 tkr.
9.638 tkr.
Dette bevirker, at selskabets
indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, i indkomståret 1997
skal
nedsættes med 20.698 tkr., i indkomståret 1998 nedsættes med 86.857 tkr. og i
indkomståret 1999 forhøjes med 9.638 tkr. Hermed har selskabet fået
fradrag/nedsættelse for de aktiverede driftsudgifter på 97.917 tkr.
Skatteforvaltningen har
anført, at de balanceposter, der er omfattet af lovforslaget 235 f.eks. er
varelagre,
igangværende arbejder eller hensættelser. Altså balanceposter der ifølge
lovgivning og praksis skal opgøres og specificeres på statustidspunktet.
Driftsomkostninger, der
fejlagtigt og i strid med gældende lovgivning og praksis, er aktiveret for at
undgå de tidligere gældende forældelsesregler i ligningslovens § 15, kan
efter
skatteforvaltningens opfattelse ikke være omfattet heraf.
Som skatteforvaltningen ser
det, har selskabet skattemæssigt valgt at konstruere et afskrivningsforløb
for
driftsomkostninger. Selskabet har valgt ikke at tage fradrag for
driftsomkostningerne i de faktiske indkomstår. Det er derfor forvaltningens
opfattelse, at der er tale om et fejlagtigt opgjort afskrivningsgrundlag, der
ændres jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 3.
For at imødekomme selskabet,
så det ikke mistede fradraget for de primo indkomståret 2000 aktiverede
driftsomkostninger på 97.917 tkr., accepterede skatteforvaltningen selskabets
ønske om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene
1997-1999, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, da nedsættelserne
er
en direkte følge af skatteansættelserne for indkomstårene 2000-2002.
Der henses her til
SKM2002.79.LR, hvor ligningsrådet tillod ekstraordinær genoptagelse i en
situation,
hvor et selskab havde foretaget en forkert skattemæssig kvalifikation med den
virkning, at fradraget først var sket efter det indkomstår, hvori fradraget
kunne foretages.
Skatteforvaltningen er dog
ikke enig med selskabet i, at restsaldoen pr. 1. januar 2000 udelukkende skal
henføres til de indkomstår, hvori saldoen er opstået. Med henvisning til
SKM2003.501.LSR er det forvaltningens opfattelse, at bestemmelsen i
skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, må forstås således, at der skal
ske
genoptagelse af de forældede indkomstår på de punkter, der er en følge af
skatteansættelsen for et senere indkomstår.
Ved at genoptage de gamle
indkomstår, har selskabet fået fradrag for alle driftsomkostninger, i de
indkomstår, hvor driftsomkostningerne skatteretligt kan fratrækkes. Der er
hermed opnået fuldstændig korrekte indkomstopgørelser i alle indkomstår,
samtidig med at bestemmelserne i skattestyrelseslovens § 34, stk. 7 og § 35,
stk. 5 er overholdt.
Skatteforvaltningen har over
for Landsskatteretten anført, at selskabet siden opstarten i 1997 har haft
store skattemæssige underskud. For at undgå de tidligere gældende
forældelsesregler i ligningslovens § 15, har selskabet undladt at tage
fradrag
for nogle driftsomkostninger, ved at aktivere omkostningerne og afskrive dem
over 3 år. Selskabet fik derved udskudt fradragstidspunktet. Selskabet har
altså siden 1997 selvangivet forkert, da de skattemæssige underskud reelt var
væsentlige større, end det selskabet selvangav.
Selskabets skattemæssige
underskud for indkomstårene 1997 og 1998 er forældet grundet de tidligere
gældende forældelsesregler i ligningslovens § 15, og derfor forsøger
selskabet
med de nye regler om primo/ultimo regulering af balanceposter, at få skubbet
fradragstidspunktet for driftsomkostningerne for indkomstårene 1997-1999 frem
til indkomståret 2000.
I forbindelse med ændring af
afskrivningsgrundlag, er det helt sædvanlig praksis, at
afskrivningsgrundlaget
ændres, selvom det er opgjort i en periode, der ligger udenfor
ansættelsesfristerne i skattestyrelsesloven, mens de reelle
indkomstreguleringer, kun foretages indenfor den ordinære ansættelsesfrist.
I forbindelse med
lovforslaget om primo/ultimo regulering af balanceposter, rejste Told- og
Skattestyrelsen
spørgsmålet, om lovforslaget omfatter den situation, hvor en skatteyder i et
år, som ikke kan genoptages, fejlagtigt har aktiveret et aktiv på
afskrivningssaldoen.
Hertil blev der svaret, at
lovforslaget kun angår de balanceposter i regnskabet, som indgår i
driftsresultatet.
Den skattemæssige driftssaldo påvirker alene den skattepligtige indkomst ved
størrelsen af de skattemæssige afskrivninger.
Hvis et afskrivningsgrundlag
er ansat forkert, kan det korrekte afskrivningsgrundlag lægges til grund for
skatteansættelsen, indenfor den ordinære ansættelsesfrist, jf.
skattestyrelseslovens § 34, stk. 3.
På baggrund heraf, er
skatteforvaltningen af den opfattelse, at saldoen på afskrivningsgrundlaget
1.
januar 2000 ikke falder ind under de nye regler om primo/ultimo regulering af
balanceposter, hvorfor selskabet slet ikke har krav på at få fradrag for
saldoen på afskrivningsgrundlaget pr. 1. januar 2000.
På opfordring fra selskabet,
bevilgede skatteforvaltningen alligevel genoptagelse af skatteansættelserne
for
indkomstårene 1997-1999, da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf.
skattestyrelseslovens § 35, er opfyldt.
Selskabets repræsentant
mener, at der jf. bemærkningerne til det nye lovforslag kun skal ske
regulering
af indkomstår indenfor den ordinære ansættelsesfrist, jf.
skattestyrelseslovens
§ 34, og at der ikke kan bevilges ekstraordinær genoptagelse.
Jf. bemærkningerne til
lovforslaget, under punkt 2 – Gældende regler, fremgår det imidlertid:
”Uanset
fristerne i § 34 kan en skatteansættelse ændres efter anmodning fra den
skattepligtige eller efter skattemyndighedernes bestemmelse, såfremt
betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skattestyrelseslovens § 35, er
opfyldt.
Da betingelserne for
ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, er der med rette sket regulering af
selskabets
skatteansættelser for indkomstårene 1997-1999.
Lov nr. 467 af 9. juni 2004
trådte i kraft den 11. juni 2004. Loven har virkning for anmodning om
genoptagelser, som den skattepligtige indgiver den 1. juni 2004 eller senere.
Loven har tilsvarende virkning for foretagelse eller ændring af en
skatteansættelse, som skattemyndighederne varsler overfor den skattepligtige
den 1. juli 2004 eller senere.
Den 24. marts 2004 udsendte
skatteforvaltningen agterskrivelse vedrørende ændring af skatteansættelserne
for indkomstårene 2000-2002. Den 11. juni 2004 blev der afholdt møde med
selskabet, hvor selskabet subsidiært anmodede om retten til primoregulering.
Forvaltningen har varslet reguleringerne overfor selskabet inden den 1. juli
2004, og selskabet har ligeledes inden den 1. juli 2004 anmodet om
fradragsret
for posten primo 2000.
Det er skatteforvaltningens
opfattelse, at selskabet reelt ikke har krav på at få fradrag for de pr. 1.
januar 2000 aktiverede driftsomkostninger på 97.917 tkr., da selskabet
allerede
ved agterskrivelse af 24. marts 2004 blev gjort opmærksom på, at det ikke
skattemæssigt kan accepteres, at selskabet aktiverer driftsomkostninger, for
at
undgå forældelsesreglerne i ligningslovens § 15.
L235 omtaler almindelige
forekomne balanceposter som varelager, igangværende arbejder og hensættelser,
det vil sige poster, der direkte påvirker driftsresultatet med værdien primo
og
ultimo året. Det fremgår ikke, at reglerne skal omfatte andre aktiver såsom
ejendomme, driftsmidler, goodwill mv., der jo som bekendt ikke har samme
effekt
på driftsresultatet, ligesom fejlagtige konstruerede afskrivningsgrundlag
heller ikke ses omtalt.
Det fremgår af lovforslaget,
at opgørelsen af balanceposterne alene kan ændres primo, såfremt det er
muligt
at ændre det foregående års ultimopost efter frist- og forældelsesreglerne.
Skatteforvaltningen har ved at genoptage skatteansættelserne for
indkomstårene
1997-1999 ændret alle primo og ultimoposter til 0 kr.
Såfremt Landsskatteretten mod
forventning, skulle være af den overbevisning, at et konstrueret
afskrivningsgrundlag
er omfattet af reglerne om primo/ultimo regulering, har skatteforvaltningen
alligevel
overholdt reglerne i skattestyrelseslovens § 34, stk. 7, og § 35, stk. 5, da
alle selskabets primo og ultimoposter vedrørende det konstruerede
afskrivningsgrundlag, er ansat til 0 kr. i alle indkomstår.
Under henvisning til den
subsidiære påstand har skatteforvaltningen anført, at det fremgår af de
processuelle regler på toldskats område 2005/1 G.1.1.2, at genoptagelse jf.
skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, kan foretages, når ansættelsen er
en
direkte følge af en skatteansættelse vedrørende den skattepligtige for et
andet
indkomstår.
Bestemmelsen finder herefter
anvendelse, hvor skattemyndighederne forhøjer en skatteansættelse vedrørende
den skattepligtige med den virkning, at en skatteansættelse for indkomstår,
der
ligger uden for de ordinære ansættelsesfrister, skal nedsættes.
Uanset fristerne i
skattestyrelsesloven gælder det helt grundlæggende princip, at der kan
foretages ændringer inden for det samme indkomstår, i det omfang ændringen
udspringer af den skattepligtiges anmodning om genoptagelse.
Ligeledes fremgår det af
SKM2003.504.LSR, under punktet ”Landsskatteretten skal udtale”, at
retten
finder, at bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 3 (nu nr.
2),
må forstås således, at der skal ske genoptagelse af de forældede indkomstår
på
det eller de punkter som er en følge af skatteansættelsen for et senere
indkomstår. Der skal herefter foretages korrekte opgørelser af selskabets
indkomst for tidligere indkomstår.
Klagerens påstand og argumenter
Selskabets repræsentant har
nedlagt principal påstand om, at de gennemførte ændringer af
skatteansættelserne
for indkomstårene 1997-1999 skal ophæves, samt at skatteansættelsen for
indkomståret 2000 må genoptages efter L235 om regulering af primoposter,
hvorefter der vil være fradragsret for primosaldoen på 97,9 mio. kr. i
skatteansættelsen for indkomståret 2000.
Subsidiært gøres det
gældende, at den ekstraordinære genoptagelse for indkomstårene 1997-1999, som
følge af at der er indtrådt forældelse for de pågældende år, skal respektere
den
periodisering af de afholdte udgifter, der er sket i selvangivelsen for de
omhandlende år.
Selskabet har opgjort
restsaldoen pr. 1. januar 2000 til de indkomstår saldoen er opstået i.
Restsaldoen
fordeler sig på indkomstårene således:
Indkomståret 1997
2.054.743 kr.
Indkomståret 1998
27.021.589 kr.
Indkomståret 1999
68.841.000 kr.
97.917.332 kr.
Det er repræsentantens
opfattelse, at skatteforvaltningen er afskåret fra at håndtere primosaldoen
på
97,9 mio. kr. ved at bevilge fuldstændig genoptagelse af skatteansættelserne
for indkomstårene 1997-1999, som fører til, at skattestyrelseslovens
forældelsesfrister reelt ikke eksisterer. Et sådant resultat strider mod
retssikkerheden og resultatet er åbenbart forkert.
Der anmodes derfor om, at der
bevilges genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2000 efter
principperne i L235 om håndtering af primo/ultimo reguleringer.
Skattestyrelsesloven er med
L235 ændret således, at der alene kan ske ændring af balanceposter primo,
såfremt der samtidig kan ske ændring af skatteansættelsen for året forud.
Ændringen er indsat i skattestyrelseslovens § 34, stk. 7.
For periodiserede
omkostninger har det den betydning, at såfremt selskabets indkomst i det
ældste
år inden for ansættelsesfristen (indkomståret 2000) reguleres, vil det alene
være ultimo-posten som skal reguleres i dette år. Der er herefter fuld
fradragsret for primobeholdningen.
Loven har virkning for
ansættelsesændringer, som foretages den 1. juli 2004 eller senere. Ifølge
bemærkninger til lovforslaget skal der kun ske regulering af indkomståret
inden
for den ordinære ansættelsesfrist, jf. skattestyrelseslovens § 34. Det vil
sige, at der ikke skal ske regulering af indkomstår udenfor de ordinære
ansættelsesfrister, det vil sige, der kan ikke bevilges ekstraordinær
genoptagelse efter skattestyrelseslovens § 35.
Det er repræsentantens
opfattelse, at selskabet opfylder betingelserne for at kunne få genoptaget og
ændret skatteansættelsen for indkomståret 2000 efter principperne, der følger
af L235.
Repræsentanten har anført, at
der ikke er tale om, at selskabet har foretaget afskrivninger på
driftsomkostninger,
som anført af skatteforvaltningen, men derimod er der tale om, at der er
foretaget periodisering af omkostningerne. Skatteforvaltningen har anset
dette
som om, at selskabet har konstrueret et fiktivt afskrivningsgrundlag, hvilket
ikke er tilfældet.
Repræsentanten
er af den opfattelse, at skatteforvaltningen har forholdt sig passivt i 6 år,
da selskabet opstartede i 1997, men først i 2003 tog forvaltningen kontakt
til
selskabet. Herefter gik der yderligere omkring 1 år, før agterskrivelse blev
udsendt, hvoraf det fremgik, at selskabets periodisering af
driftsomkostninger
ikke kunne godkendes. På dette tidspunkt var fristerne for fremførsel af
underskud
fra selskabets første år overskredet, således at selskabet ikke kunne udnytte
primosaldoen 2000 fuldt ud.
Repræsentanten har anført, at
der ikke er tale om, at selskabet selv har anmodet om den ekstraordinære
genoptagelse af indkomstårene 1997-1999. I forlængelse af forvaltningens
forslag til indkomstansættelse for indkomstårene 2000-2002 anmodede selskabet
om, at forvaltningen forholdte sig til problematikken vedrørende primosaldoen
2000, der i givet fald ville gå tabt. Efter drøftelser af mulige løsninger
bevilgede skatteforvaltningen af egen drift ekstraordinær genoptagelse af
indkomstårene
1997-1999.
Repræsentanten har endvidere
anført, at de løbende har anmodet om, at problematikken vedrørende
primosaldoen
2000 blev håndteret som en genoptagelsessag efter de nye regler (L235) i
skattestyrelseslovens §§ 34 og 35.
Bestemmelserne har virkning
for genoptagelser, der fremsættes den 1. juli 2004 eller senere. Der er
fremsendt agterskrivelse forud for den 1. juli 2004, men helt frem til
indkomstansættelsen den 19. november 2004 er der i den løbende dialog, der
har
været, fremsat anmodning om genoptagelse over for skatteforvaltningen
vedrørende håndteringen af primosaldoen.
Klagen til Landsskatteretten
dateret den 17. februar 2005 er en klage over den bevilgede ekstraordinære
genoptagelse efter de med L235 gennemførte ændringer for håndtering af
primoposter. Anmodningen, der er dateret den 17. februar 2005 ligger derfor
inden for ikrafttrædelsesbestemmelsen for L235. Det er således
repræsentantens
opfattelse, at de ved L235 ændrede regler skal finde anvendelse i nærværende
sag i overensstemmelse med den principale påstand.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Det følger af
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at driftsomkostninger, som i årets
løb
er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder
ordinære
afskrivninger, kan fradrages ved beregningen af den skattepligtige indkomst.
Selskabet har gennem årene
såvel regnskabsmæssigt som skattemæssigt periodiseret omkostninger til
telefontilskud over 36 måneder. Skatteforvaltningen har i henhold til den
dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 3 ændret selskabets
skatteansættelser
for indkomstårene 2000-2002, således at der er godkendt fradrag for
omkostninger til telefontilskud i det indkomstår, hvor omkostningen er
afholdt.
Forvaltningen har endvidere i henhold til den dagældende skattestyrelseslovs
§
35, stk. 1, nr. 2 foretaget ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene
1997-1999, således at der tillige med efterfølgende indkomstår er godkendt
fradrag for omkostninger til telefontilskud i det indkomstår, hvor
omkostningen
er afholdt. Herved er der opnået korrekte indkomstopgørelser i hele
selskabets
levetid, og selskabet har fået fradrag for alle afholdte omkostninger til
telefontilskud.
To retsmedlemmer, herunder
retsformanden, finder, at selskabet fejlagtigt har periodiseret
telefontilskud,
således at disse omkostninger har fremstået som balanceposter. De pågældende
telefontilskud er almindelige driftsomkostninger, der i henhold til
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan fratrækkes i den skattepligtige
indkomst i det indkomstår, hvor omkostningen afholdes. Da der således ikke er
tale om regulering af balanceposter, skal bestemmelsen i L235 ikke finde
anvendelse. Under henvisning til principperne om korrekt indkomstopgørelse
kan
der træffes afgørelse i overensstemmelse med skatteforvaltningens afgørelser
for indkomstårene 1997-2002.
Et
retsmedlem finder, at da selskabet gennem årene har periodiseret omkostninger
til telefontilskud, således at omkostningerne er indgået som en balancepost i
regnskabet, må principperne om primo-/ultimoregulering af balanceposter i
henhold til L235 finde anvendelse ved korrektion heraf. Ændring af selskabets
skatteansættelser for indkomstårene 2000-2002 skal herefter behandles i
henhold
til skattestyrelseslovens § 34, stk. 7. Indkomstårene 2001 og 2002 skal
behandles i overensstemmelse med skatteforvaltningens afgørelse, og for så
vidt
angår indkomståret 2000 skal der godkendes yderligere fradrag for
primosaldoen
for indkomståret 2000 på 97,9 mio. kr. Da der er fradrag for primosaldoen for
indkomståret 2000 i året, er der ikke grundlag for at foretage ekstraordinær
genoptagelse af indkomstårene 1997-1999.
Der afsiges kendelse i overensstemmelse
med stemmeflertallet.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- SKAT har forhøjet sambeskatningsindkomsten for indkomstårene 2009 og 2010 med henholdsvis 36.953.085 kr. og 32.040.805 kr Landsskatteretten · 18. januar 2022
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 12. august 2003
- Ikke godkendt fradrag for tab på driftsmidler Landsskatteretten · 28. april 2009
- Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt en række ændringer i skatteansættelserne for de sagsøgende selskaber i relation til lempelsesansættelsen angående en række transaktioner er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 Domsdatabasen · 10. juni 2024
- SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2008 Landsskatteretten · 16. oktober 2014
- Afskrivningsgrundlaget for ejendommen, opgørelse af fradragskonto og et formalitetsspørgsmål om, hvorvidt fristerne i den dagældende skattestyrelseslov er… Landsskatteretten · 6. november 2008
Lignende dokumenter
- 031+032-2022 (kendelse af 31. januar 2024) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. januar 2024
- Sag om, hvorvidt sagsøgernes udlån er opstået som led i glidende generationsskifter og kan indgå i virksomhedsskatteordningen Domsdatabasen · 17. marts 2023
- Landsskatteretskendelse af 28. august 2003 vedr. Driftsudgifter forudbetalt forsikring og vejbenyttelsesafgift Retsinformation · 30. oktober 2003
- Sagerne drejer sig om, hvorvidt sagsøger opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 Domsdatabasen · 11. oktober 2022
- Landsskatteretskendelse vedr. Ekstraordinær genoptagelse - skatteansættelse Retsinformation · 26. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. skattepligtig indkomst - hævninger foretaget med udenlandske kreditkort Retsinformation · 22. februar 2011