Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 28. november 2002 vedr. Betalingsforpligtelse sekundær korrektion/justering

KEN nr 10199 af 28/11/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet24. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 28. november 2002 vedr.

Betalingsforpligtelse – sekundær korrektion/justering

Klagen vedrører den kommunale skattemyndigheds afslag på A A/S’s

anmodning om at genoptage indkomstansættelsen og ændre denne i medfør af

ligningslovens § 2, stk. 4.

Det er oplyst, at selskabet ved kendelse af 28. november 2001,

blev anset for skattepligtig af vederlagsfrit administrationsarbejde udført

af

moderselskabet B A/S med 100.000 kr. Kendelsen er efterfølgende indbragt for

domstolene, der ikke har truffet afgørelse endnu.

Landsskatteretten udtalte bl.a., at ændringen af selskabets

indkomstansættelse var sket som led i en samlet korrektion på

armslængdevilkår

af selskabets og B A/S’ skattepligtige indkomster i medfør af

ligningslovens §

2, stk. 1, jf. stk. 2, og statsskattelovens § 4. Ud over at være indrømmet

fradrag for den med den primære korrektion hos B A/S korresponderende

udgifter,

er selskabet således indkomstbeskattet af værdien af arbejdet udført af B

A/S’

personale for selskabet (den sekundære korrektion/justering). Undgåelse af

denne sekundære korrektion/justering forudsætter ifølge ligningslovens § 2,

stk. 4, at selskabet forpligter sig til betaling af administrationsydelserne

på

armslængdevilkår, jf. ligningslovens § 2, stk. 1. Ifølge bemærkningerne til

lovforslaget (L 101, Folketinget 1997/98, 2. samling, s. 10) skal

forpligtelsen

påtages i tilknytning til gennemførelsen af korrektionen efter § 2, stk. 1,

og

en påklage af korrektionen anses ikke at udskyde tidspunktet for påtagelsen

Læs alt

af

betalingsforpligtelsen. Landsskatteretten fandt således, at selskabet var

berettiget til at påberåbe sig ligningslovens § 2, stk. 4, såfremt det havde

påtaget sig en forpligtelse til at betale i overensstemmelse med de i henhold

til ligningslovens § 2, stk. 1, foretagne korrektioner.

Ved brev af 14. januar 2002 meddelte den kommunale

skattemyndighed bl.a., at under hensyn til den nære tidsmæssige sammenhæng

mellem indkomstansættelsen og selskabets påtagelse af betalingsforpligtelsen,

samt det forhold, at lovens ordlyd ikke angiver et nærmere bestemt tidspunkt

for, hvornår betalingsforpligtelsen skal påtages, var betalingsforpligtelsen

påtaget rettidigt.

Selskabets repræsentant anmodede herefter den kommunale

skattemyndighed om at tilbageføre den sekundære justering for indkomståret

1998.

Den kommunale skattemyndighed har afslået at gøre dette, idet

der er henvist til, at Landsskatterettens kendelse vedrørende den primære

korrektion er indbragt for Østre Landsret. Det er yderligere bl.a. anført, at

en rettidigt påtaget betalingsforpligtelse i overensstemmelse med

ligningslovens § 2, stk. 4, først vil kunne påberåbes – hvorved den

sekundære

justering bortfalder – efter et afsluttet klageforløb. Under hensyn til

den

fortsatte klagebehandling har skattemyndigheden fastholdt, at der ikke på

nuværende tidspunkt kan korrigeres for den sekundære justering, idet det

bemærkes, at der hverken i loven, bemærkninger eller andet sted findes belæg

for at tillade betalingskorrektionen gennemført, forinden endelig afgørelse

om

den primære korrektion foreligger. Der er endvidere henvist til TS’

notat om

betalingskorrektion og omgørelse, TfS 2000.740.

Selskabets advokat har gjort gældende, at der ikke er hjemmel

til skattemyndighedens opfattelse. Skattemyndigheden har alene henvist til et

af Told- og Skattestyrelsen udfærdiget ”notat om betalingskorrektion og

omgørelse”, som imidlertid ikke – endsige med retskraft –

giver hjemmel til det

forfægtede standpunkt. Han har gjort gældende, at den sekundære justering

skal

tilbageføres i umiddelbar forlængelse af beslutningen om at imødekomme

ændringen herom ved en genoptagelse af skatteansættelsen for det pågældende

indkomstår, idet der efterfølgende må ske en fornyet genoptagelse, såfremt de

primære justeringer ændres.

Landsskatteretten skal

udtale:

Ligningslovens § 2, stk. 4, 1. pkt. er sålydende:

”Ved ændringer i ansættelsen af den skattepligtige indkomst i

henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer

(sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse

med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår.”

Det må lægges til grund, at selskabet har påtaget sig en

forpligtelse til betaling i overensstemmelse med de i ligningslovens § 2,

stk.

1, anvendte priser og vilkår, og at denne forpligtelse er påtaget rettidigt.

Retten finder, at selskabet herefter har et krav på i henhold

til ligningslovens § 2, stk. 4, at få genoptaget indkomstansættelsen for

indkomståret 1998 på det omhandlede punkt for at få ansættelsen ændret,

således

at den sekundære justering af selskabets indkomstansættelse bortfalder.

Dette medfører, at den kommunale skattemyndigheds afgørelse,

hvorved korrektion efter ligningslovens § 2, stk. 4, blev nægtet gennemført,

må

være at anse for et afslag på en anmodning om genoptagelse af selskabets

indkomstansættelse for indkomståret 1998.

Reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3 om klage til Landsskatteretten

gælder også for klager over afslag på anmodning om genoptagelse af en

ansættelse. Efter Landsskatterettens forretningsorden § 17, stk. 4, kan

retten

pålægge den myndighed, der sidst har truffet realitetsafgørelse i sagen, at

genoptage denne.

Ifølge skattestyrelseslovens § 3, stk. 3, 1. pkt., kan den

kommunale skattemyndighed ikke foretage eller ændre en skatteansættelse i det

omfang, hvor en anden skattemyndighed har taget stilling til ansættelsen. En

undtagelse herfra er anmodninger om genoptagelse i de tilfælde, som er

omfattet

af skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, jf. § 35, stk. 4.

Retten finder videre, at ligningslovens § 2, stk. 4, er en

yderligere selvstændig hjemmel for de kommunale skattemyndigheder til at

genoptage ansættelsen uanset, at Landsskatteretten tidligere har truffet

afgørelse, idet selskabet i henhold til denne bestemmelse har et

krav på genoptagelse af indkomstansættelsen

for indkomståret 1998, og dette krav er efter bestemmelsens ordlyd alene

betinget af, at selskabet har påtaget sig den omhandlede

betalingsforpligtelse.

Det følger endvidere af bestemmelsens ordlyd, at der ikke kan opstilles krav

om, at klagebehandlingen vedrørende den primære eller den sekundære

korrektion

er afsluttet, førend den omhandlede ansættelse genoptages.

Det bemærkes, at en konsekvens af, at der foretages en ændring

af indkomstansættelsen for det pågældende indkomstår i medfør af

ligningslovens

§ 2, stk. 4, vil være, at den oprindelige ansættelse af selskabets indkomst

for

dette år for så vidt angår den sekundære korrektion må anses at falde bort.

Landsskatteretten pålægger herefter den kommunale

skattemyndighed at genoptage ansættelsen af indkomst for indkomståret 1998.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter