Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Laserbehandling hårfjerning mv. - momsfritagelse

KEN nr 11221 af 22/12/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet14. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Laserbehandling – hårfjerning

mv. - momsfritagelse

Klagen skyldes, at laserbehandlinger

vedrørende hårfjerning, fjernelse af pigmentpletter, fjernelse af blå/røde

kar

og fjernelse af tatoveringer ikke er anset for momsfritaget.

Landsskatterettens afgørelse

Regionens afgørelse ændres,

jf. Landsskatterettens begrundelse og bemærkninger nedenfor.

Sagens oplysninger

Klageren er speciallæge i

hudsygdomme, og foretager under anvendelse af laserteknik bl.a. fjernelse af

uønsket hårvækst, pigmentpletter, blå/røde kar og tatoveringer. Efter det

oplyste udgør de nævnte tilfældegrupper skønsmæssigt anslået henholdsvis 50

%,

10 %, 15 % og 25 % af klagerens samlede omsætning vedrørende

laserbehandlinger,

som i årene 2001-2003 udgjorde følgende:

2001:

338.555 kr.

2002:

371.225 kr.

2003:

417.908 kr.

Der gælder efter det oplyste

ikke et lægeligt autorisationskrav for udførelse af den omhandlede

laserbehandling.

Da strålerne fra lasere til patientbehandling – såkaldt klasse 4 lasere

– er farlige

for hud og øjne, må sådant laserudstyr dog kun bruges af personer, der har

Læs alt

den

fornødne indsigt, jf. Arbejdstilsynets Anvisning om Lasere til

Patientbehandling – AT meddelelse 2.11.1.

Sundhedsstyrelsen afgav i

2004 efter overvejelse i en arbejdsgruppe en rapport med titlen:

”Kosmetiske

indgreb der foretages af læger i Danmark”. Arbejdsgruppens kommissorium

bestod

bl.a. i at vurdere behovet for en nærmere regulering af området, herunder

muligheden for at fastlægge faglige retningslinjer for de enkelte kosmetiske

indgreb. Vedrørende hårfjerning med laser fremgår af rapporten bl.a.

følgende:

”2.2.2 Laser og Intens Puls

lys

En laser afsætter en stor

energimængde på et lille område. Lasere er forskellige med hensyn til,

hvilken

bølgelængde og hvilken effekt de afgiver. Visse lasere har samme egenskaber

som

en kniv, andre fremkalder overfladiske forbrændinger af huden. Formålet med

laserbehandling er at opnå en varmepåvirkning, udelukkende af det ønskede

område, fx overhud, bindevæv, kar, pigment eller hårsække, og samtidig få den

mindst mulige påvirkning af det øvrige væv.( )

Hvilken laser eller hvilket

intens puls lys system (IPL), der anvendes til en bestemt behandling, er

afhængig af flere faktorer: hvad er det for en type forandring der behandles,

hvilken

udbredelse har forandringen, hvor er den lokaliseret og hvilken hudtype har

patienten.

Non-ablative lasere- og

IPL-systemer kan bruges til behandling af rynker, af tilstande med synlige

blodkar på huden, skader efter solen, godartede pigmentforandringer i huden,

samt til fjernelse af tatoveringer og uønsket hårvækst. Bivirkninger ved

laserbehandling er forbrændinger, infektioner og pigmentforandringer. Grundet

disse potentielle bivirkninger, bør behandlinger med potente laser og intens

puls lys kun udføres af læger.( )

For patientsikkerhedens skyld

er det nødvendigt, at den der behandler, har kendskab til fysikken bag

laserapparatet, til hudens anatomi og den måde hvorpå målet som man skyder

på,

reagerer ved opvarmning. Desuden bør den der behandler kunne diagnosticere og

behandle eventuelle komplikationer.

( )

4.1.1 Behandlinger med laser

Behandling med laser

foretages i dag på en lang række klinikker, der langt fra alle er bemandet

med

læger eller har læger tilknyttet.

For at kunne anvende de forskellige

tilgængelige lasersystemer og intense puls lys er det nødvendigt at

behandleren

har kendskab til fysikken bag laserapparatet, til hudens anatomi og den måde

hvorpå målet, som man skyder på, reagerer når man påfører det en opvarmning.

Mens målet og dybden af hudens optagelse af laser lyset afhænger af laserens

bølgelængde, så afhænger vævets (hudens) reaktion bl.a. af energimængden,

pulslængden og af typen af laserlys. For hver enkelt behandling må man

således

tage hensyn til patientens hudtype og til størrelsen og lokalisationen af den

forandring, som ønskes behandlet.

Hvilken laser eller hvilket

intens puls lys system, der anvendes til den givne behandling afhænger

således

af den eksakte diagnose. Inden en eventuel kosmetisk behandling er det

vigtigt

at udelukke andre mulige diagnoser eksempelvis forskellige former for

hudkræft.

Det skal sikres at patienten ikke har lidelser som vil kunne forværres eller

overses (fx hudkræft) ved den kosmetiske behandling.

Arbejdsgruppen ser to

problemer i forbindelse med behandling med laser. Det ene problem er, at

behandlere der ikke har indgående kendskab til og viden om hvordan man

skelner

godartede hud-forandringer fra ondartede forandringer, er i risiko for at

overse alvorlige hudsygdomme. Det andet problem er, at behandlere uden

indgående kendskab til fysikken bag de benyttede lasere og indstillingen af

energien ved den enkelte behandling, risikerer at påføre patienterne

brandskader i værste fald med skæmmende ar til følge. Ved gennemgang af

afgørelser fra Patientklagenævnet blev der fundet 7 sager hvor der var blevet

udtalt kritik af laser anvendt med en forkert styrke eller på en forkert

indikation (forkert lidelse).

For at kunne behandle med

laser- og intens puls lys bør den behandlende person kunne vurdere hvad

patienten fejler, dvs. kunne stille en diagnose. Behandleren bør have et

indgående kendskab til fysikken bag maskinen og til interaktion mellem hud og

laser/intens puls lys. Behandleren bør også kunne vurdere forskellige

hudtyper,

idet dette har betydning for hvordan huden reagerer på laser og lys.

Behandleren må være i stand til at behandle komplikationer til

laser/lys-behandlinger, dvs. kunne behandle infektioner, forbrændinger og

pigmentforandringer.”

I februar 2005 afgav Dansk

Dermatologisk Selskabs laserudvalg en indstilling til Sundhedsstyrelsen

vedrørende spørgsmålet om afgrænsning af medicinske vederlagsfri

laserbehandlinger overfor kosmetiske ikke-vederlagsfri laserbehandlinger. Af

indstillingen fremgår vedrørende fjernelse af uønsket hårfjerning bl.a., at

der

som omfattet af vederlagsfri behandling under sygesikringen indstilles

omfattet: Moderate til svære tilfælde med sorte terminalhår i ansigt og på

hals, som er iatrogent betinget eller relateret til endokrin dysfunktion

(hirsutisme) samt svære – men ikke moderate – tilfælde, der ikke

tilhører denne

tilfældegruppe. Lette tilfælde generelt indstilles anset for kosmetisk ikke

vederlagsfri behandling.

Det er endvidere fra anden

lægelig side oplyst, at abnorm hårvækst i visse tilfælde kan være forbundet

med

betændelsestilstande i huden.

Told- og Skats afgørelse

Told- og Skatteregionen har

ved den påklagede afgørelse forhøjet klagerens momstilsvar for 2001 med

67.711

kr., for 2002 med 74.245 kr. og for 2003 med 83.537 kr. vedrørende

laserbehandlinger.

Regionen har bl.a. henvist

til, at epilering (hårfjerning) hverken er omfattet af landsoverenskomsten

for

alment praktiserende læger eller af speciallægeoverenskomsten. Klageren er

endvidere ikke omfattet af en lokalaftale i medfør af

speciallægeoverenskomstens

§ 3 vedrørende behandling af mørk skægvækst på lys hud hos kvinder - såkaldt

hirsutisme. De af klageren udførte laserbehandlinger er derfor omfattet af

momspligten, jf. momslovens § 4, stk. 1, og ikke undtaget efter § 13, stk. 1,

nr. 1. Der kan ikke anses at foreligge fornøden medicinsk indikation for

behandlingerne. Der er endvidere henvist til momsvejledningen 2002, afsnit

D.11.1, og til TfS 2003.217 TSS (SKM2003.65.TSS). For så vidt angår

lovhenvisninger er der henvist til, at disse kan sendes efter anmodning eller

ses i deres helhed på

www.retsinfo.dk

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har overfor

Landsskatteretten fremsat påstand om fritagelse for den pålagte afgift,

således

at retten vedrørende sagens realitet kun tager stilling til det principielle

aspekt – hvorvidt de omhandlede ydelser er momsfritagne – og at

andre afledede

talmæssige forhold, herunder spørgsmål om opgørelse af indgående moms,

overlades til Told- og Skatteregionen.

I første række har klageren

til støtte for påstanden gjort gældende, at den påklagede afgørelse er

ugyldig,

og har herved henvist til, at afgørelsen er mangelfuldt begrundet i retlig

henseende. ToldSkat har ikke efterkommet en anmodning om uddybende

begrundelse.

Dernæst har klageren henvist

til, at laserbehandlingerne udgør lægelige ydelser, som er momsfritagne i

medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Behandlingerne er udført af en

autoriseret medicinalperson, hvorved klageren har oplyst i de fleste tilfælde

at skønne, hvorvidt de enkelte lidelser er egnede til og rimelige at behandle

med laser. Behandlingerne udføres derefter af enten klageren selv eller af en

uddannet sygeplejerske.

Klagerens omsætning

vedrørende laserbehandlingerne udgør kun 10 % af den samlede omsætning, og

har

kun marginal betydning for indtjeningen. Der er ikke tale om noget

konkurrenceområde i forhold til kosmetologerhvervet, og konkurrencemomentet

er

i øvrigt ikke relevant i forhold til sagens retlige grundlag.

Herefter er der ikke fornøden

hjemmel til at pålægge nogen af ydelserne moms.

Der er henvist til

momsvejledningen 2002, afsnit D.11.1.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af

forvaltningslovens § 22, at en afgørelse, når den meddeles skriftligt, skal

være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den

pågældende part medhold. Af § 24 følger endvidere, at en begrundelse for en

afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til

hvilke

afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på

et

administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har

været bestemmende for skønsudøvelsen.

Den påklagede afgørelse

indeholder bl.a. en henvisning til momslovens § 4 og § 13, stk. 1, nr. 1,

samt

indeholder endvidere en henvisning til forhold vedrørende den offentlige

sygesikring som afgørende for, at de omhandlede ydelser ikke er anset for

momsfritagne efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Der er herefter ikke

grundlag for at anse afgørelsen for ugyldig.

Momslovens § 13, stk. 1, nr.

1, har følgende ordlyd:

”§ 13. Følgende varer og

ydelser er fritaget for afgift:

1) Hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder

kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og

anden dentalvirksomhed. ”

Bestemmelsen hviler på EU´s

sjette momsdirektiv af 17. maj 1997, som senest ændret ved rådsdirektiv af

2004/66, artikel 13, litra A., nr. 1, litra b) og c), som undtager følgende

fra

momspligt:

”b) hospitalsbehandling og

pleje samt transaktioner i nær tilknytning hertil, udført af offentligretlige

organer, eller under sociale betingelser svarende til dem, der gælder for

sådanne organer, af hospitaler, centre for lægebehandling og diagnostik og

andre lignende behørigt anerkendte institutioner;

c) behandling af personer som

et led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv, som fastsat af

den

pågældende medlemsstat;”

Fjernelse af uønsket hårvækst

må i overensstemmelse med Momsnævnets afgørelse refereret i MOMS 1973.356 i

almindelighed anses for at udgøre en mompligtig leverance, jf. momslovens §

4.

Momsnævnets afgørelse fra

1973 tog efter sin ordlyd stilling til den momsretlige behandling af

hårfjernelse,

der foretages med en strømførende nål, som føres ned til hårrødderne.

Sundhedsstyrelsen har i den

nedsatte arbejdsgruppes redegørelse fra 2004 bl.a. påpeget, at der kan være

væsentlige risici og komplikationer forbundet med behandling med laser eller

såkaldt IPL, som er en stadig mere udbredt og relevant behandlingsmetode. Med

henvisning til, at behandleren bl.a. på grund af de nævnte risici må være i

besiddelse af kendskab til hudens anatomi, samt til nødvendigheden af, at

behandleren tillige må være i stand til at behandle de komplikationer,

behand-lingen måtte medføre, anbefales det i Sundhedsstyrelsens rapport, at

anvendelsen af laserudstyr til behandling af personer forbeholdes læger.

I

forhold til laserbehandling af bl.a. kar- og pigmentforandringer er det

yderligere nødvendigt at foretage en præcis diagnosticering før

laserbehandling

påbegyndes, for at udelukke alvorligere sundhedsmæssige lidelser herunder

cancer.

Disse

hensyn kan på det foreliggende grundlag ikke i almindelighed anses at gøre

sig

tilsvarende gældende i forhold til laserfjernelse af tatoveringer, hvor der

er

tale om fjernelse af frivilligt er-hvervede farvestoffer i huden. De hermed

forbundne ydelser kan hverken anses for behandling af personer eller anden

egentlig sundhedspleje i momslovens forstand.

De

øvrige omhandlede laserbehandlinger eller behandling med IPL af personer i

lægeligt regi – og således bortset fra fjernelse af tatoveringer –

er herefter

omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, og derfor momsfritagne, hvis

følgende betingelser er opfyldt:

For

så vidt angår hårfjerning forudsættes, at det drejer sig om behandling af

moderate eller sværere tilfælde af iatrogent betinget hårvækst i ansigt eller

på hals, i samme omfang tilfælde af hårvækst relateret til endokrin

dysfunktion, eller øvrige tilfælde af hårvækst, som efter en konkret lægelig

vurdering må karakteriseres som en anormali forbundet med udpræget fysisk

gene.

For

så vidt angår laserbehandling af kar- og pigmentforandringer forudsættes, at

der efter en lægelig vurdering ikke er tale om helt uvæsentlige forandringer

i

huden, og hvor enhver sundhedsmæssig anormali ikke på forhånd kan udelukkes.

De

nævnte forhold må kunne attesteres at være opfyldt i hvert enkelt

behandlingstilfælde.

Den

nærmere opgørelse af eventuelle ændringer i det pålagte momstilsvar på

baggrund

af denne kendelse overlades til det stedlige skattecenter.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter