Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Momsfritagelse - laserbehandling

KEN nr 9172 af 22/12/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet15. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Momsfritagelse -

laserbehandling

Klagen skyldes, at fjernelse af tatoveringer med laser er

anset for omfattet af momspligten i henhold til momslovens § 4, stk. 1, og

ikke

fritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, vedrørende egentlig

sundhedspleje.

Landsskatterettens afgørelse

ToldSkats afgørelse

stadfæstes.

Sagens oplysninger

Klageren er momsregistreret

og driver bl.a. B. Klinikkens virksomhed omfatter fjernelse af tatoveringer

med

laser, som kunderne ikke længere ønsker at bære. Kunderne henvender sig uden

henvisning fra læge eller hospital. Endvidere henvender tidligere

cancerpatienter sig bl.a. efter henvisning fra pensionsforsikringsselskaber

med

henblik på fjernelse af tatoveringsmærker efter strålebehandling. Klageren

har

ikke indgået nogen aftale med hospitaler eller læger om udførelse af disse

laserbehandlinger,

og der medvirker ikke læger i forbindelse med udførelse af ydelserne. Det er

oplyst, at klageren ikke har en egentlig sundhedsmæssig uddannelse, men har

gennemgået en certificeret specialuddannelse i laserteknik.

Endvidere driver klageren

virksomhed som tatovør. I forbindelse med denne virksomhed har klageren

indgået

aftale med Rigshospitalet om udførelse af tatoveringer som led i

rekonstruktionsbehandlingen af hospitalspatienter, der har været behandlet

Læs alt

for

cancer. Denne del af klagerens virksomhed er efter ToldSkats afgørelse

momsfritaget.

Sundhedsstyrelsen afgav i

2004 efter overvejelse i en arbejdsgruppe en rapport med titlen:

”Kosmetiske

indgreb der foretages af læger i Danmark”. Arbejdsgruppens kommissorium

bestod

bl.a. i at vurdere behovet for en nærmere regulering af området, herunder

muligheden for at fastlægge faglige retningslinjer for de enkelte kosmetiske

indgreb. Vedrørende laserbehandling fremgår af rapporten bl.a. følgende:

”2.2.2 Laser og Intens Puls

lys

En laser afsætter en stor

energimængde på et lille område. Lasere er forskellige med hensyn til,

hvilken

bølgelængde og hvilken effekt de afgiver. Visse lasere har samme egenskaber

som

en kniv, andre fremkalder overfladiske forbrændinger af huden. Formålet med

laserbehandling er at opnå en varmepåvirkning, udelukkende af det ønskede

område, fx overhud, bindevæv, kar, pigment eller hårsække, og samtidig få den

mindst mulige påvirkning af det øvrige væv.( )

Hvilken laser eller hvilket

intens puls lys system (IPL), der anvendes til en bestemt behandling, er

afhængig af flere faktorer: hvad er det for en type forandring der behandles,

hvilken udbredelse har forandringen, hvor er den lokaliseret og hvilken

hudtype

har patienten.

Non-ablative lasere- og

IPL-systemer kan bruges til behandling af rynker, af tilstande med synlige

blodkar på huden, skader efter solen, godartede pigmentforandringer i huden,

samt til fjernelse af tatoveringer og uønsket hårvækst. Bivirkninger ved

laserbehandling er forbrændinger, infektioner og pigmentforandringer. Grundet

disse potentielle bivirkninger, bør behandlinger med potente laser og intens

puls lys kun udføres af læger.( )

For patientsikkerhedens skyld

er det nødvendigt, at den der behandler, har kendskab til fysikken bag

laserapparatet, til hudens anatomi og den måde hvorpå målet som man skyder

på,

reagerer ved opvarmning. Desuden bør den der behandler kunne diagnosticere og

behandle eventuelle komplikationer.

( )

4.1.1 Behandlinger med laser

Behandling med laser

foretages i dag på en lang række klinikker, der langt fra alle er bemandet

med

læger eller har læger tilknyttet.

For at kunne anvende de

forskellige tilgængelige lasersystemer og intense puls lys er det nødvendigt

at

behandleren har kendskab til fysikken bag laserapparatet, til hudens anatomi

og

den måde hvorpå målet, som man skyder på, reagerer når man påfører det en

opvarmning. Mens målet og dybden af hudens optagelse af laser lyset afhænger

af

laserens bølgelængde, så afhænger vævets (hudens) reaktion bl.a. af

energimængden, pulslængden og af typen af laserlys. For hver enkelt

behandling

må man således tage hensyn til patientens hudtype og til størrelsen og

lokalisationen af den forandring, som ønskes behandlet.

Hvilken laser eller hvilket

intens puls lys system, der anvendes til den givne behandling afhænger

således

af den eksakte diagnose. Inden en eventuel kosmetisk behandling er det

vigtigt

at udelukke andre mulige diagnoser eksempelvis forskellige former for

hudkræft.

Det skal sikres at patienten ikke har lidelser som vil kunne forværres eller

overses (fx hudkræft) ved den kosmetiske behandling.

Arbejdsgruppen ser to

problemer i forbindelse med behandling med laser. Det ene problem er, at

behandlere der ikke har indgående kendskab til og viden om hvordan man

skelner

godartede hudforandringer fra ondartede forandringer, er i risiko for at

overse

alvorlige hudsygdomme. Det andet problem er, at behandlere uden indgående

kendskab til fysikken bag de benyttede lasere og indstillingen af energien

ved

den enkelte behandling, risikerer at påføre patienterne brandskader i værste

fald med skæmmende ar til følge. Ved gennemgang af afgørelser fra

Patientklagenævnet blev der fundet 7 sager hvor der var blevet udtalt kritik

af

laser anvendt med en forkert styrke eller på en forkert indikation (forkert

lidelse).

For at kunne behandle med

laser- og intens puls lys bør den behandlende person kunne vurdere hvad

patienten fejler, dvs. kunne stille en diagnose. Behandleren bør have et

indgående kendskab til fysikken bag maskinen og til interaktion mellem hud og

laser/intens puls lys. Behandleren bør også kunne vurdere forskellige

hudtyper,

idet dette har betydning for hvordan huden reagerer på laser og lys.

Behandleren må være i stand til at behandle komplikationer til

laser/lys-behandlinger, dvs. kunne behandle infektioner, forbrændinger og

pigmentforandringer.”

ToldSkats afgørelse

ToldSkat har ved den

påklagede afgørelse pålagt klageren momstilsvar vedrørende fjernelse af

tatoveringer

med laser.

ToldSkat har bl.a. henvist

til, at ydelserne er omfattet af momslovens § 4, stk. 1, og ikke undtaget

efter

§ 13, stk. 1, nr. 1. Behandlingerne er anset for at være af ren kosmetisk

art,

der ikke kræver nogen sundhedsmæssig uddannelse at udføre, ligesom

behandlingerne ikke berettiger til refusion fra den offentlige sygesikring,

og

behandlingerne ikke sker efter henvisning fra hospital eller læge.

SKAT har indstillet den

påklagede afgørelse stadfæstet, idet afgørelsen er anført at være i

overensstemmelse

med hidtidig praksis.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har overfor

Landsskatteretten nedlagt påstand om, at de omhandlede ydelser vedrørende

fjernelse af tatoveringer med laser er momsfritaget. Såfremt

Landsskatteretten

måtte finde, at ydelser vedrørende fjernelse af tatoveringer i almindelighed

er

momspligtige, har klageren nedlagt påstand om, at i hvert fald ydelserne

vedrørende laserfjernelse af markeringsmærker efter strålebehandling anses

for

momsfrie.

Til støtte for påstanden har

klageren bl.a. gjort gældende, at fjernelse af tatoveringer med laser ikke

kræver Sundhedsstyrelsens godkendelse. Klageren udfører samme behandlinger

som

foretages på speciallægeklinikker, blot mere skånsomt og effektivt. Klagerens

behandlinger efterlader eksempelvis ikke ardannelser. Behandlingerne i

klagerens regi medfører tillige besparelser hos den offentlige sygesikring,

og

opfylder alle forskrifter. Lignende ydelser udført af læger er

tilskudsberettiget efter sygesikringen, og kan udføres momsfrit. Klageren,

der

ikke er læge, driver en specialklinik, som klageren ikke vil udvide af hensyn

til udviklingen af sit speciale. Klageren er således en af landets bedste

inden

for sit felt. Der udføres alene fjernelse af tatoveringer med laser. Såfremt

klageren pålægges moms, vil det af konkurrencemæssige hensyn være stærkt

betænkeligt, og være i strid med momssystemets grundlæggende

neutralitetsprincip. Det er samtidig uheldigt, hvis patienter skal vælge

mindre

effektiver fjernelsesmetoder hos huslæger uden momsberegning med tab af

livskvalitet til følge.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Momslovens § 13, stk. 1, nr.

1, har følgende ordlyd:

”

§ 13.

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

1) Hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder

kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og

anden dentalvirksomhed. ”

Bestemmelsen hviler på EU´s

sjette momsdirektiv af 17. maj 1997, som senest ændret ved rådsdirektiv af

2004/66, artikel 13, litra A., nr. 1, litra b) og c), som undtager følgende

fra

momspligt:

”b) hospitalsbehandling og

pleje samt transaktioner i nær tilknytning hertil, udført af offentligretlige

organer, eller under sociale betingelser svarende til dem, der gælder for

sådanne organer, af hospitaler, centre for lægebehandling og diagnostik og

andre lignende behørigt anerkendte institutioner;

c) behandling af personer som

et led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv, som fastsat af

den

pågældende medlemsstat;”

Sundhedsstyrelsen har i en

nedsat arbejdsgruppes redegørelse fra 2004 bl.a. påpeget, at der kan være

væsentlige risici og komplikationer forbundet med behandling med laser, som

er

en stadig mere udbredt og relevant behandlingsmetode. Med henvisning til, at

behandleren bl.a. på grund af de nævnte risici må være i besiddelse af

kendskab

til hudens anatomi, samt til nødvendigheden af, at behandleren tillige må

være

i stand til at behandle de komplikationer behandlingen måtte medføre,

anbefales

det i Sundhedsstyrelsens rapport, at anvendelsen af laserudstyr til

behandling af

personer forbeholdes læger.

For

så vidt angår ydelser, der består i fjernelse af tatoveringer med laser, er

der

i almindelighed tale om fjernelse af frivilligt erhvervede farvestoffer i

huden. Disse ydelser kan herefter ikke anses for behandling af personer eller

anden egentlig sundhedspleje i momslovens forstand. I hvert fald når der ikke

er tale om behandling i lægeligt regi på baggrund af medicinsk indikation er

ingen af de under sagen omhandlede ydelser momsfritaget.

Den

påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter