Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Potent laserudstyr fjernelse af uønsket hårvækst

KEN nr 9171 af 22/12/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet15. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Potent laserudstyr – fjernelse

af uønsket hårvækst

Klagen skyldes, at et privathospitals ydelser

vedrørende fjernelse af uønsket hårvækst er anset for momspligtige

leverancer,

der ikke er omfattet af fritagelsesreglen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Landsskatterettens

afgørelse

Regionens afgørelse ændres,

jf. Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse nedenfor.

Sagens oplysninger

A A/S foretager som en

væsentlig del af selskabets virksomhed kosmetiske indgreb og behandlinger af

hudsygdomme. Hospitalet udfører herunder bl.a. fjernelse af uønsket hårvækst

ved anvendelse af såkaldt potent laserudstyr. Hospitalet har ikke

overenskomst

med den offentlige sygesikring. Medmindre patienterne i forvejen er bevilget

eventuelt offentligt - eller andet - tilskud, er der ikke noget økonomisk

mellemværende mellem hospitalet og sygesikringen eller øvrige offentlige

tilskudsordninger. Hospitalet foretager ikke reklamering udover

internethjemmesiden, men modtager i vid udstrækning patienter efter

henvisning

fra andre læger.

Hospitalet har oplyst, at

patienterne altid undersøges før behandling af en læge med henblik på

diagnosticering

og egnethed. F.eks. egner lyse hår, og patienter med mørk hud sig ikke til

behandling med laser. Disse oplysninger føres til journal. Typisk gives 5-7

behandlinger for at behandlingen kan forventes at få varig effekt.

Af hospitalets hjemmeside

Læs alt

fremgår følgende priser pr. 1. maj 2005 vedrørende laserbehandling af uønsket

hårvækst :

”Prisen

for behandling af uønsket hårvækst afhænger af hvor mange hår og hvor store

områder der skal behandles. Følgende priser er pr. behandling:

Overlæbe

600 kr.

Hage

eller hals

800 kr.

Overlæbe

og hage/hals

1.200 kr.

Hele

ansigtet

1.500 kr.

Armhuler

900 kr.

"Bikinisnit"

900 - 1.200 kr.

Klippekort,

5 x 15 minutter

6.000 kr.

( )”

Der gælder efter det oplyste

ikke et lægeligt autorisationskrav for udførelse af den omhandlede

laserbehandling.

Da strålerne fra lasere til patientbehandling – såkaldt klasse 4 lasere

– er

farlige for hud og øjne, må sådant laserudstyr dog kun bruges af personer,

der

har den fornødne indsigt, jf. Arbejdstilsynets Anvisning om Lasere til

Patientbehandling – AT meddelelse 2.11.1.

Dansk Dermatologisk Selskabs

laserudvalg afgav i 2002 i enighed en indstilling til Sundhedsstyrelsen om,

at

kun akkrediterede læger med relevant speciallægeuddannelse kan anses for

uddannet til at give laserbehandlinger af forandringer i huden. Endvidere

indstillede udvalget, at specialuddannet sundhedspersonale kun under direkte

supervision af en akkrediteret speciallæge må udføre behandling af uønsket

hårvækst eller tatoveringer. Laserudvalget begrundede sin indstilling bl.a.

med, at speciallæger i hudsygdomme har kvalifikationer til korrekt at

diagnosticere hudsygdomme / gener fra huden, til at selektere patienter egnet

til laserbehandling, og til at vurdere eventuelle andre ikke umiddelbart

relaterede hudsygdomme, der kan have indvirkning på udfaldet af en

laserbehandling.

Endvidere er speciallæger i hudsygdomme uddannede til korrekt at håndtere

bivirkninger som følge af laserbehandling, der uundgåeligt efter det anførte

vil forekomme i et vist omfang.

Sundhedsstyrelsen afgav i

2004 efter overvejelse i en arbejdsgruppe en rapport med titlen:

”Kosmetiske

indgreb der foretages af læger i Danmark”. Arbejdsgruppens kommissorium

bestod

bl.a. i at vurdere behovet for en nærmere regulering af området, herunder

muligheden for at fastlægge faglige retningslinjer for de enkelte kosmetiske

indgreb. Vedrørende hårfjerning med laser fremgår af rapporten bl.a.

følgende:

”2.2.2

Laser og Intens Puls lys

En

laser afsætter en stor energimængde på et lille område. Lasere er forskellige

med hensyn til, hvilken bølgelængde og hvilken effekt de afgiver. Visse

lasere

har samme egenskaber som en kniv, andre fremkalder overfladiske forbrændinger

af huden. Formålet med laserbehandling er at opnå en varmepåvirkning,

udelukkende af det ønskede område, fx overhud, bindevæv, kar, pigment eller

hårsække, og samtidig få den mindst mulige påvirkning af det øvrige væv.( )

Hvilken

laser eller hvilket intens puls lys system (IPL), der anvendes til en bestemt

behandling, er afhængig af flere faktorer: hvad er det for en type forandring

der behandles, hvilken udbredelse har forandringen, hvor er den lokaliseret

og

hvilken hudtype har patienten.

Non-ablative

lasere- og IPL-systemer kan bruges til behandling af rynker, af tilstande med

synlige blodkar på huden, skader efter solen, godartede pigmentforandringer i

huden, samt til fjernelse af tatoveringer og uønsket hårvækst. Bivirkninger

ved

laserbehandling er forbrændinger, infektioner og pigmentforandringer. Grundet

disse potentielle bivirkninger, bør behandlinger med potente laser og intens

puls lys kun udføres af læger.( )

For

patientsikkerhedens skyld er det nødvendigt, at den der behandler, har

kendskab

til fysikken bag laserapparatet, til hudens anatomi og den måde hvorpå målet

som man skyder på, reagerer ved opvarmning. Desuden bør den der behandler

kunne

diagnosticere og behandle eventuelle komplikationer.

( )

4.1.1

Behandlinger med laser

Behandling

med laser foretages i dag på en lang række klinikker, der langt fra alle er

bemandet med læger eller har læger tilknyttet.

For

at kunne anvende de forskellige tilgængelige lasersystemer og intense puls

lys

er det nødvendigt at behandleren har kendskab til fysikken bag

laserapparatet,

til hudens anatomi og den måde hvorpå målet, som man skyder på, reagerer når

man påfører det en opvarmning. Mens målet og dybden af hudens optagelse af

laser lyset afhænger af laserens bølgelængde, så afhænger vævets (hudens)

reaktion bl.a. af energimængden, pulslængden og af typen af laserlys. For

hver

enkelt behandling må man således tage hensyn til patientens hudtype og til

størrelsen og lokalisationen af den forandring, som ønskes behandlet.

Hvilken

laser eller hvilket intens puls lys system, der anvendes til den givne

behandling afhænger således af den eksakte diagnose. Inden en eventuel

kosmetisk

behandling er det vigtigt at udelukke andre mulige diagnoser eksempelvis

forskellige former for hudkræft. Det skal sikres at patienten ikke har

lidelser

som vil kunne forværres eller overses (fx hudkræft) ved den kosmetiske

behandling.

Arbejdsgruppen

ser to problemer i forbindelse med behandling med laser. Det ene problem er,

at

behandlere der ikke har indgående kendskab til og viden om hvordan man

skelner

godartede hudforandringer fra ondartede forandringer, er i risiko for at

overse

alvorlige hudsygdomme. Det andet problem er, at behandlere uden indgående

kendskab til fysikken bag de benyttede lasere og indstillingen af energien

ved

den enkelte behandling, risikerer at påføre patienterne brandskader i værste

fald med skæmmende ar til følge. Ved gennemgang af afgørelser fra

Patientklagenævnet blev der fundet 7 sager hvor der var blevet udtalt kritik

af

laser anvendt med en forkert styrke eller på en forkert indikation (forkert

lidelse).

For

at kunne behandle med laser- og intens puls lys bør den behandlende person

kunne vurdere hvad patienten fejler, dvs. kunne stille en diagnose.

Behandleren

bør have et indgående kendskab til fysikken bag maskinen og til interaktion

mellem hud og laser/intens puls lys. Behandleren bør også kunne vurdere

forskellige hudtyper, idet dette har betydning for hvordan huden reagerer på

laser og lys. Behandleren må være i stand til at behandle komplikationer til

laser/lys-behandlinger, dvs. kunne behandle infektioner, forbrændinger og

pigmentforandringer.”

I februar 2005 afgav Dansk

Dermatologisk Selskabs laserudvalg indstilling til Sundhedsstyrelsen

vedrørende

spørgsmålet om afgrænsning af medicinske vederlagsfri laserbehandlinger

overfor

kosmetiske ikke-vederlagsfri laserbehandlinger. Af indstillingen fremgår

vedrørende fjernelse af uønsket hårfjerning bl.a., at der som omfattet af

vederlagsfri behandling under sygesikringen indstilles omfattet: Moderate til

svære tilfælde med sorte terminalhår i ansigt og på hals, som er iatrogent

betinget

eller relateret til endokrin dysfunktion (hirsutisme) samt svære – men

ikke

moderate – tilfælde, der ikke tilhører denne tilfældegruppe. Lette

tilfælde

generelt indstilles anset for kosmetisk ikke vederlagsfri behandling.

Det

er endvidere fra anden lægelig side oplyst, at abnorm hårvækst i visse

tilfælde

kan være forbundet med betændelsestilstande i huden.

ToldSkats afgørelse

ToldSkat

har ved den påklagede afgørelse forhøjet klagerens momstilsvar for 2003 med

99.086 kr. og for 2004 med 139.108 kr. vedrørende epilering (hårfjerning).

Regionen

har bl.a. henvist til, at forhøjelsen er beregnet som en skønnet andel på 25

%

af hospitalets samlede omsætning, hvilken forholdsmæssig andel anses at

vedrøre

hårfjerning. Epilering er ikke omfattet af landsoverenskomsten for alment

praktiserende læger eller af speciallægeoverenskomsten. Hospitalet er

endvidere

ikke omfattet af en lokalaftale i medfør af speciallægeoverenskomstens § 3

vedrørende behandling af mørk skægvækst på lys hud hos kvinder - såkaldt

hirsutisme - og den af hospitalet udførte epilering er derfor omfattet af

momspligten, jf. momslovens § 4, stk. 1, og ikke undtaget efter § 13, stk. 1,

nr. 1. Der kan ikke anses at foreligge fornøden medicinsk indikation for

behandlingerne.

Klagerens påstand og

argumenter

Klageren har overfor Landsskatteretten

nedlagt påstand om, at klagerens momstilsvar nedsættes med 99.086 kr. for

2003

og med 139.108 kr. for 2004.

Til støtte for påstanden har

klagerens advokat bl.a. gjort gældende, at den omhandlede fjernelse af

uønsket

hårvækst er omfattet af momsfritagelsesreglen i momslovens § 13, stk. 1, nr.

1,

da der er tale om en lægelig ydelse, som er medicinsk indiceret.

Behandlingerne

på hospitalet foretages med avanceret kraftigt laserudstyr, og iværksættes

kun,

efter forudgående medicinsk udredning. Der undersøges bl.a. for hirsutisme

–

øget mandlig hårvækst hos kvinder, og endvidere tages der blodprøver

foretages

undersøgelser ved anvendelse af ultralyd for at afgøre, hvorvidt de

pågældende

gener skyldes en endokrin lidelse, cancer, en bivirkning til medicin, eller

skyldes arvelige faktorer. Fjernelse af uønsket hårvækst med laser kræver en

lægefaglig baggrund og supervision, da der er risiko for alvorlige

komplikationer, hvis udstyret anvendes i ukyndige hænder. Komplikationerne

kan

efter det oplyste bl.a. være 2. – 3. gradsforbrændinger, infektioner,

hudpigmenttab og blindhed m.m.

Der er endvidere henvist til

momsvejledningen 2002 (virkning fra 1. december 2002 – 30. juni 2003).

SKAT’s indstilling

SKAT har indstillet den

påklagede afgørelse stadfæstet, og herved bl.a. henvist til den daværende

Told-

og Skattestyrelses meddelelse i SKM2003.65.TSS. Efter EF-domstolens praksis

skal fritagelsesbestemmelserne i 6. momsdirektiv, herunder art. 13, fortolkes

strengt. Der er tale om fritagelse af visse former for økonomisk virksomhed

af

almen interesse. Dette er ikke en statisk størrelse. Afgørende i relation til

den konkrete sag er, hvorvidt en ydelsen efter en konkret vurdering kan anses

for sygdomsbehandling og ”behandling af personer” i EU-retlig

forstand.

Udgangspunktet om momspligt gælder uanset, hvem der udfører behandlingen.

Epilering er herefter momspligtig i det omfang denne ydelse ikke konkret kan

anses for momsfritaget efter de retningslinjer, der fremgår af SKM 2003.65.

SKAT har tiltrådt, at de enkelte

forhold, der i givet fald gør en ydelse momsfritaget må kunne attesteres at

være opfyldt i hvert enkelt behandlingstilfælde.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Momslovens § 13, stk. 1, nr.

1, har følgende ordlyd:

”§ 13.

Følgende

varer og ydelser er fritaget for afgift:

1) Hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder

kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og

anden dentalvirksomhed. ”

Bestemmelsen hviler på EU´s

sjette momsdirektiv af 17. maj 1997, som senest ændret ved rådsdirektiv af

2004/66, artikel 13, litra A., nr. 1, litra b) og c), som undtager følgende

fra

momspligt:

”b)

hospitalsbehandling og pleje samt transaktioner i nær tilknytning hertil,

udført af offentligretlige organer, eller under sociale betingelser svarende

til dem, der gælder for sådanne organer, af hospitaler, centre for

lægebehandling og diagnostik og andre lignende behørigt anerkendte

institutioner;

c)

behandling af personer som et led i udøvelse af lægegerning og dertil

knyttede

erhverv, som fastsat af den pågældende medlemsstat;”

Fjernelse af uønsket hårvækst

må i overensstemmelse med Momsnævnets afgørelse refereret i MOMS 1973.356 i

almindelighed anses for at udgøre en mompligtig leverance, jf. momslovens §

4.

Momsnævnets afgørelse fra

1973 tog efter sin ordlyd stilling til den momsretlige behandling af

hårfjernelse,

der foretages med en strømførende nål, som føres ned til hårrødderne.

Sundhedsstyrelsen har i den nedsatte arbejdsgruppes

redegørelse fra 2004 bl.a. påpeget, at der kan være væsentlige risici og

komplikationer forbundet med behandling med laser eller såkaldt IPL, som er

en

stadig mere udbredt og relevant behandlingsmetode. Med henvisning til, at

behandleren bl.a. på grund af de nævnte risici må være i besiddelse af

kendskab

til hudens anatomi, samt til nødvendigheden af, at behandleren tillige må

være

i stand til at behandle de komplikationer, behandlingen måtte medføre,

anbefales det i Sundhedsstyrelsens rapport, at anvendelsen af laserudstyr til

behandling

af personer forbeholdes læger.

Særligt for så vidt angår laserbehandling af bl.a.

kar- og pigmentforandringer er det efter det oplyste yderligere nødvendigt at

foretage en præcis diagnosticering før laserbehandling påbegyndes, for at

udelukke alvorligere sundhedsmæssige lidelser herunder cancer.

Hårfjerningsbehandling med laser eller IPL af personer

i lægeligt regi er herefter omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, og

derfor momsfritaget, forudsat at det drejer sig om behandling af moderate

eller

sværere tilfælde af iatrogent betinget hårvækst i ansigt eller på hals, i

samme

omfang tilfælde af hårvækst relateret til endokrin dysfunktion, eller øvrige

tilfælde af hårvækst, som efter en konkret lægelig vurdering må

karakteriseres

som en anormali forbundet med udpræget fysisk gene.

De nævnte forhold må kunne attesteres at være opfyldt

i hvert enkelt behandlingstilfælde.

Den nærmere opgørelse af eventuelle ændringer i det

pålagte momstilsvar på baggrund af denne kendelse overlades til det lokale

skattecenter.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter