Landsskatteretskendelse vedr. Potent laserudstyr fjernelse af uønsket hårvækst
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Potent laserudstyr – fjernelse
af uønsket hårvækst
Klagen skyldes, at et privathospitals ydelser
vedrørende fjernelse af uønsket hårvækst er anset for momspligtige
leverancer,
der ikke er omfattet af fritagelsesreglen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.
Landsskatterettens
afgørelse
Regionens afgørelse ændres,
jf. Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse nedenfor.
Sagens oplysninger
A A/S foretager som en
væsentlig del af selskabets virksomhed kosmetiske indgreb og behandlinger af
hudsygdomme. Hospitalet udfører herunder bl.a. fjernelse af uønsket hårvækst
ved anvendelse af såkaldt potent laserudstyr. Hospitalet har ikke
overenskomst
med den offentlige sygesikring. Medmindre patienterne i forvejen er bevilget
eventuelt offentligt - eller andet - tilskud, er der ikke noget økonomisk
mellemværende mellem hospitalet og sygesikringen eller øvrige offentlige
tilskudsordninger. Hospitalet foretager ikke reklamering udover
internethjemmesiden, men modtager i vid udstrækning patienter efter
henvisning
fra andre læger.
Hospitalet har oplyst, at
patienterne altid undersøges før behandling af en læge med henblik på
diagnosticering
og egnethed. F.eks. egner lyse hår, og patienter med mørk hud sig ikke til
behandling med laser. Disse oplysninger føres til journal. Typisk gives 5-7
behandlinger for at behandlingen kan forventes at få varig effekt.
Af hospitalets hjemmeside
Læs alt
fremgår følgende priser pr. 1. maj 2005 vedrørende laserbehandling af uønsket
hårvækst :
”Prisen
for behandling af uønsket hårvækst afhænger af hvor mange hår og hvor store
områder der skal behandles. Følgende priser er pr. behandling:
Overlæbe
600 kr.
Hage
eller hals
800 kr.
Overlæbe
og hage/hals
1.200 kr.
Hele
ansigtet
1.500 kr.
Armhuler
900 kr.
"Bikinisnit"
900 - 1.200 kr.
Klippekort,
5 x 15 minutter
6.000 kr.
( )”
Der gælder efter det oplyste
ikke et lægeligt autorisationskrav for udførelse af den omhandlede
laserbehandling.
Da strålerne fra lasere til patientbehandling – såkaldt klasse 4 lasere
– er
farlige for hud og øjne, må sådant laserudstyr dog kun bruges af personer,
der
har den fornødne indsigt, jf. Arbejdstilsynets Anvisning om Lasere til
Patientbehandling – AT meddelelse 2.11.1.
Dansk Dermatologisk Selskabs
laserudvalg afgav i 2002 i enighed en indstilling til Sundhedsstyrelsen om,
at
kun akkrediterede læger med relevant speciallægeuddannelse kan anses for
uddannet til at give laserbehandlinger af forandringer i huden. Endvidere
indstillede udvalget, at specialuddannet sundhedspersonale kun under direkte
supervision af en akkrediteret speciallæge må udføre behandling af uønsket
hårvækst eller tatoveringer. Laserudvalget begrundede sin indstilling bl.a.
med, at speciallæger i hudsygdomme har kvalifikationer til korrekt at
diagnosticere hudsygdomme / gener fra huden, til at selektere patienter egnet
til laserbehandling, og til at vurdere eventuelle andre ikke umiddelbart
relaterede hudsygdomme, der kan have indvirkning på udfaldet af en
laserbehandling.
Endvidere er speciallæger i hudsygdomme uddannede til korrekt at håndtere
bivirkninger som følge af laserbehandling, der uundgåeligt efter det anførte
vil forekomme i et vist omfang.
Sundhedsstyrelsen afgav i
2004 efter overvejelse i en arbejdsgruppe en rapport med titlen:
”Kosmetiske
indgreb der foretages af læger i Danmark”. Arbejdsgruppens kommissorium
bestod
bl.a. i at vurdere behovet for en nærmere regulering af området, herunder
muligheden for at fastlægge faglige retningslinjer for de enkelte kosmetiske
indgreb. Vedrørende hårfjerning med laser fremgår af rapporten bl.a.
følgende:
”2.2.2
Laser og Intens Puls lys
En
laser afsætter en stor energimængde på et lille område. Lasere er forskellige
med hensyn til, hvilken bølgelængde og hvilken effekt de afgiver. Visse
lasere
har samme egenskaber som en kniv, andre fremkalder overfladiske forbrændinger
af huden. Formålet med laserbehandling er at opnå en varmepåvirkning,
udelukkende af det ønskede område, fx overhud, bindevæv, kar, pigment eller
hårsække, og samtidig få den mindst mulige påvirkning af det øvrige væv.( )
Hvilken
laser eller hvilket intens puls lys system (IPL), der anvendes til en bestemt
behandling, er afhængig af flere faktorer: hvad er det for en type forandring
der behandles, hvilken udbredelse har forandringen, hvor er den lokaliseret
og
hvilken hudtype har patienten.
Non-ablative
lasere- og IPL-systemer kan bruges til behandling af rynker, af tilstande med
synlige blodkar på huden, skader efter solen, godartede pigmentforandringer i
huden, samt til fjernelse af tatoveringer og uønsket hårvækst. Bivirkninger
ved
laserbehandling er forbrændinger, infektioner og pigmentforandringer. Grundet
disse potentielle bivirkninger, bør behandlinger med potente laser og intens
puls lys kun udføres af læger.( )
For
patientsikkerhedens skyld er det nødvendigt, at den der behandler, har
kendskab
til fysikken bag laserapparatet, til hudens anatomi og den måde hvorpå målet
som man skyder på, reagerer ved opvarmning. Desuden bør den der behandler
kunne
diagnosticere og behandle eventuelle komplikationer.
( )
4.1.1
Behandlinger med laser
Behandling
med laser foretages i dag på en lang række klinikker, der langt fra alle er
bemandet med læger eller har læger tilknyttet.
For
at kunne anvende de forskellige tilgængelige lasersystemer og intense puls
lys
er det nødvendigt at behandleren har kendskab til fysikken bag
laserapparatet,
til hudens anatomi og den måde hvorpå målet, som man skyder på, reagerer når
man påfører det en opvarmning. Mens målet og dybden af hudens optagelse af
laser lyset afhænger af laserens bølgelængde, så afhænger vævets (hudens)
reaktion bl.a. af energimængden, pulslængden og af typen af laserlys. For
hver
enkelt behandling må man således tage hensyn til patientens hudtype og til
størrelsen og lokalisationen af den forandring, som ønskes behandlet.
Hvilken
laser eller hvilket intens puls lys system, der anvendes til den givne
behandling afhænger således af den eksakte diagnose. Inden en eventuel
kosmetisk
behandling er det vigtigt at udelukke andre mulige diagnoser eksempelvis
forskellige former for hudkræft. Det skal sikres at patienten ikke har
lidelser
som vil kunne forværres eller overses (fx hudkræft) ved den kosmetiske
behandling.
Arbejdsgruppen
ser to problemer i forbindelse med behandling med laser. Det ene problem er,
at
behandlere der ikke har indgående kendskab til og viden om hvordan man
skelner
godartede hudforandringer fra ondartede forandringer, er i risiko for at
overse
alvorlige hudsygdomme. Det andet problem er, at behandlere uden indgående
kendskab til fysikken bag de benyttede lasere og indstillingen af energien
ved
den enkelte behandling, risikerer at påføre patienterne brandskader i værste
fald med skæmmende ar til følge. Ved gennemgang af afgørelser fra
Patientklagenævnet blev der fundet 7 sager hvor der var blevet udtalt kritik
af
laser anvendt med en forkert styrke eller på en forkert indikation (forkert
lidelse).
For
at kunne behandle med laser- og intens puls lys bør den behandlende person
kunne vurdere hvad patienten fejler, dvs. kunne stille en diagnose.
Behandleren
bør have et indgående kendskab til fysikken bag maskinen og til interaktion
mellem hud og laser/intens puls lys. Behandleren bør også kunne vurdere
forskellige hudtyper, idet dette har betydning for hvordan huden reagerer på
laser og lys. Behandleren må være i stand til at behandle komplikationer til
laser/lys-behandlinger, dvs. kunne behandle infektioner, forbrændinger og
pigmentforandringer.”
I februar 2005 afgav Dansk
Dermatologisk Selskabs laserudvalg indstilling til Sundhedsstyrelsen
vedrørende
spørgsmålet om afgrænsning af medicinske vederlagsfri laserbehandlinger
overfor
kosmetiske ikke-vederlagsfri laserbehandlinger. Af indstillingen fremgår
vedrørende fjernelse af uønsket hårfjerning bl.a., at der som omfattet af
vederlagsfri behandling under sygesikringen indstilles omfattet: Moderate til
svære tilfælde med sorte terminalhår i ansigt og på hals, som er iatrogent
betinget
eller relateret til endokrin dysfunktion (hirsutisme) samt svære – men
ikke
moderate – tilfælde, der ikke tilhører denne tilfældegruppe. Lette
tilfælde
generelt indstilles anset for kosmetisk ikke vederlagsfri behandling.
Det
er endvidere fra anden lægelig side oplyst, at abnorm hårvækst i visse
tilfælde
kan være forbundet med betændelsestilstande i huden.
ToldSkats afgørelse
ToldSkat
har ved den påklagede afgørelse forhøjet klagerens momstilsvar for 2003 med
99.086 kr. og for 2004 med 139.108 kr. vedrørende epilering (hårfjerning).
Regionen
har bl.a. henvist til, at forhøjelsen er beregnet som en skønnet andel på 25
%
af hospitalets samlede omsætning, hvilken forholdsmæssig andel anses at
vedrøre
hårfjerning. Epilering er ikke omfattet af landsoverenskomsten for alment
praktiserende læger eller af speciallægeoverenskomsten. Hospitalet er
endvidere
ikke omfattet af en lokalaftale i medfør af speciallægeoverenskomstens § 3
vedrørende behandling af mørk skægvækst på lys hud hos kvinder - såkaldt
hirsutisme - og den af hospitalet udførte epilering er derfor omfattet af
momspligten, jf. momslovens § 4, stk. 1, og ikke undtaget efter § 13, stk. 1,
nr. 1. Der kan ikke anses at foreligge fornøden medicinsk indikation for
behandlingerne.
Klagerens påstand og
argumenter
Klageren har overfor Landsskatteretten
nedlagt påstand om, at klagerens momstilsvar nedsættes med 99.086 kr. for
2003
og med 139.108 kr. for 2004.
Til støtte for påstanden har
klagerens advokat bl.a. gjort gældende, at den omhandlede fjernelse af
uønsket
hårvækst er omfattet af momsfritagelsesreglen i momslovens § 13, stk. 1, nr.
1,
da der er tale om en lægelig ydelse, som er medicinsk indiceret.
Behandlingerne
på hospitalet foretages med avanceret kraftigt laserudstyr, og iværksættes
kun,
efter forudgående medicinsk udredning. Der undersøges bl.a. for hirsutisme
–
øget mandlig hårvækst hos kvinder, og endvidere tages der blodprøver
foretages
undersøgelser ved anvendelse af ultralyd for at afgøre, hvorvidt de
pågældende
gener skyldes en endokrin lidelse, cancer, en bivirkning til medicin, eller
skyldes arvelige faktorer. Fjernelse af uønsket hårvækst med laser kræver en
lægefaglig baggrund og supervision, da der er risiko for alvorlige
komplikationer, hvis udstyret anvendes i ukyndige hænder. Komplikationerne
kan
efter det oplyste bl.a. være 2. – 3. gradsforbrændinger, infektioner,
hudpigmenttab og blindhed m.m.
Der er endvidere henvist til
momsvejledningen 2002 (virkning fra 1. december 2002 – 30. juni 2003).
SKAT’s indstilling
SKAT har indstillet den
påklagede afgørelse stadfæstet, og herved bl.a. henvist til den daværende
Told-
og Skattestyrelses meddelelse i SKM2003.65.TSS. Efter EF-domstolens praksis
skal fritagelsesbestemmelserne i 6. momsdirektiv, herunder art. 13, fortolkes
strengt. Der er tale om fritagelse af visse former for økonomisk virksomhed
af
almen interesse. Dette er ikke en statisk størrelse. Afgørende i relation til
den konkrete sag er, hvorvidt en ydelsen efter en konkret vurdering kan anses
for sygdomsbehandling og ”behandling af personer” i EU-retlig
forstand.
Udgangspunktet om momspligt gælder uanset, hvem der udfører behandlingen.
Epilering er herefter momspligtig i det omfang denne ydelse ikke konkret kan
anses for momsfritaget efter de retningslinjer, der fremgår af SKM 2003.65.
SKAT har tiltrådt, at de enkelte
forhold, der i givet fald gør en ydelse momsfritaget må kunne attesteres at
være opfyldt i hvert enkelt behandlingstilfælde.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Momslovens § 13, stk. 1, nr.
1, har følgende ordlyd:
”§ 13.
Følgende
varer og ydelser er fritaget for afgift:
1) Hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder
kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og
anden dentalvirksomhed. ”
Bestemmelsen hviler på EU´s
sjette momsdirektiv af 17. maj 1997, som senest ændret ved rådsdirektiv af
2004/66, artikel 13, litra A., nr. 1, litra b) og c), som undtager følgende
fra
momspligt:
”b)
hospitalsbehandling og pleje samt transaktioner i nær tilknytning hertil,
udført af offentligretlige organer, eller under sociale betingelser svarende
til dem, der gælder for sådanne organer, af hospitaler, centre for
lægebehandling og diagnostik og andre lignende behørigt anerkendte
institutioner;
c)
behandling af personer som et led i udøvelse af lægegerning og dertil
knyttede
erhverv, som fastsat af den pågældende medlemsstat;”
Fjernelse af uønsket hårvækst
må i overensstemmelse med Momsnævnets afgørelse refereret i MOMS 1973.356 i
almindelighed anses for at udgøre en mompligtig leverance, jf. momslovens §
4.
Momsnævnets afgørelse fra
1973 tog efter sin ordlyd stilling til den momsretlige behandling af
hårfjernelse,
der foretages med en strømførende nål, som føres ned til hårrødderne.
Sundhedsstyrelsen har i den nedsatte arbejdsgruppes
redegørelse fra 2004 bl.a. påpeget, at der kan være væsentlige risici og
komplikationer forbundet med behandling med laser eller såkaldt IPL, som er
en
stadig mere udbredt og relevant behandlingsmetode. Med henvisning til, at
behandleren bl.a. på grund af de nævnte risici må være i besiddelse af
kendskab
til hudens anatomi, samt til nødvendigheden af, at behandleren tillige må
være
i stand til at behandle de komplikationer, behandlingen måtte medføre,
anbefales det i Sundhedsstyrelsens rapport, at anvendelsen af laserudstyr til
behandling
af personer forbeholdes læger.
Særligt for så vidt angår laserbehandling af bl.a.
kar- og pigmentforandringer er det efter det oplyste yderligere nødvendigt at
foretage en præcis diagnosticering før laserbehandling påbegyndes, for at
udelukke alvorligere sundhedsmæssige lidelser herunder cancer.
Hårfjerningsbehandling med laser eller IPL af personer
i lægeligt regi er herefter omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, og
derfor momsfritaget, forudsat at det drejer sig om behandling af moderate
eller
sværere tilfælde af iatrogent betinget hårvækst i ansigt eller på hals, i
samme
omfang tilfælde af hårvækst relateret til endokrin dysfunktion, eller øvrige
tilfælde af hårvækst, som efter en konkret lægelig vurdering må
karakteriseres
som en anormali forbundet med udpræget fysisk gene.
De nævnte forhold må kunne attesteres at være opfyldt
i hvert enkelt behandlingstilfælde.
Den nærmere opgørelse af eventuelle ændringer i det
pålagte momstilsvar på baggrund af denne kendelse overlades til det lokale
skattecenter.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Højesteret stadfæster landrettens dom, hvorefter en momsfritaget forsikringsvirksomhed ikke har krav på godtgørelse af moms som følge af salg af forsikringer til norske kunder via en filial i Norge Domsdatabasen · 20. marts 2024
- Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte A/S´s udbud af B-aktier udgør en aktieudstedelse - der er momsfri - eller om udbuddet som hævdet af sagsøgeren, Skatteministeriet, skal anses for at udgøre overdragelse af en spilleret. Domsdatabasen · 14. januar 2014
- Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøger har krav på yderligere godtgørelse af moms for selskabets salg af forsikringsydelser til selskabets norske kunder via sagsøgers norske filial Domsdatabasen · 29. marts 2023
- Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt kontrolgebyrer for manglende iagttagelser af parkeringsforskrifter er en momspligtig transaktion, jf. momslovens § 4, stk. 1, herunder hvorvidt kontrolgebyrer udgør en leverance mod vederlag. Samt ønske om at sagen skal forelægges EU-Domstolen Domsdatabasen · 1. juni 2016
- Sag om, hvorvidt skole havde én samlet aktivitet, der bestod i undervisning, eller om skolen dels havde en aktivitet, der bestod i uddannelsen og dels en aktivitet, der bestod i kursusudbud Domsdatabasen · 4. juni 2024
- Sag om, hvorvidt skattemyndighederne har været berettiget til at forhøje sagsøgerens selvstændige virksomheds momstilsvar for en given periode Domsdatabasen · 14. januar 2025
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. Laserbehandling hårfjerning mv. - momsfritagelse Retsinformation · 14. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. Momsfritagelse - laserbehandling Retsinformation · 15. marts 2007
- Skrivelse om Momsfritagelse af kosmetiske behandlinger – styresignal Retsinformation · 21. oktober 2011
- Momspligt for epilering Retsinformation · 27. marts 2003
- Momsmæssig behandling af levering af hårfjerningsbehandling Retsinformation · 24. februar 2006
- Om hvorvidt en speciallæges indtægter fra et privathospital kan anses for erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed Landsskatteretten · 27. september 2012