Landsskatteretskendelse vedr. Fradragsbegrænsning salg af aktier herunder tab
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Selskabsskatteloven § 13 307 afgørelser
- Aktieavancebeskatningsloven § 6 51 afgørelser
- Ligningsloven § 2 1.701 afgørelser
- Anpartsselskabsloven § 28 ophævet 3 afgørelser
- Selskabsskatteloven § 11 35 afgørelser
- Skattestyrelsesloven § 23 ophævet 24 afgørelser
- Selskabsskatteloven § 17 56 afgørelser
- Ligningsloven § 33 302 afgørelser
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Fradragsbegrænsning – salg af
aktier – herunder tab
Sagen drejer sig om
opgørelse af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens
§ 13, stk. 8 – 13.
Landsskatterettens afgørelse
Told- og Skattestyrelsen har
ændret værdireguleringen af anparter i B ApS med 18.631.065 kr. ved
opgørelsen
af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 – 13.
Landsskatteretten ændrer
afgørelsen, således at tabet på anparterne i B ApS skal indgå med 59.938.079
kr. ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13,
stk. 8 – 13. Den talmæssige opgørelse overlades i øvrigt til Told- og
Skattestyrelsen, jf. § 17, stk. 2, i forretningsorden for Landsskatteretten.
Told- og Skattestyrelsen har
ændret værdireguleringen af anparter i C ApS med 16.634.589 kr. ved
opgørelsen
af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 – 13.
Landsskatteretten ændrer
afgørelsen, idet avancen ved salget af anparterne i C ApS ikke skal indgå ved
opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8
–
13, jf. § 13, stk. 11, 3. pkt.
Told- og Skattestyrelsen har
opgjort selskabets godtgørelse til D A/S efter selskabsskattelovens § 13,
stk.
10, til 52.448.030 kr.
Landsskatteretten stadfæster
afgørelsen.
Læs alt
Generelle oplysninger
Selskabet er moderselskab i A
A/S-koncernen, og hele selskabets aktiekapital ejes af E A/S.
Anparter i B ApS
Sagens oplysninger
Selskabet ejer endvidere hele
aktiekapitalen i F A/S, der ejer samtlige anparter i B ApS. Anparterne var
erhvervet i 1996, 1998 og 1999.
Ved selvangivelsen for 1999
angav F A/S at have lidt et ikke fradragsberettiget tab på 59.347.072 kr. på
anparterne i B ApS.
B ApS konstaterede i 1999 et
tab på sine investeringer i obligationer på i alt 73.810.000 kr. og et samlet
underskud før skat på 65.389.176 kr. Selskabets anpartskapital blev den
15.12.1999 udvidet med nom. 1.000 kr. til nom. 131.000 kr., idet F A/S
tegnede
de nom. 1.000 kr. anparter mod en overkurs på 19.999.000 kr., således at der
samlet blev indbetalt 20.000.000 kr. B ApS havde ved udgangen af 1998 en gæld
til tilknyttede virksomheder på i alt 434.136.192 kr., og denne gæld var ved
udgangen af 1999 nedbragt til 4.729.586 kr.
Det er oplyst, at F A/S
solgte anparterne i B ApS den 17.12.1999 for en samlet salgssum af 777.928
kr.
til E A/S. Købesummen blev fastlagt som differencen mellem B ApS’
egenkapital
før kapitalforhøjelsen den 15.12.1999 og det herved indskudte beløb. Det
fremgår af overdragelsesaftalen, at købesummen skal reguleres, hvis det
senere
dokumenteres, at selskabets skattemæssige underskud kan handles til en højere
kurs end 22.
Told- og Skattestyrelsens afgørelse
Styrelsen har opgjort det tab
ved salg af anparterne i B ApS, som skal indgå ved opgørelsen af
fradragsbegrænsningen
efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 – 13 således:
31.12.1998
Markedsværdi
40.716.007 kr.
15.12.1999
Kapitalindskud
20.000.000 kr.
Underbalance
19.222.072 kr.
77.928 kr.
15.12.1999
Værdi herefter
41.493.935 kr.
17.12.1999
Salgssum
- 777.928 kr.
Tab i fradragsbegrænsningen
40.716.007 kr.
De 20 mio. kr., der er
indskudt som kapital af F A/S i B ApS, har sikret tilgodehavendet for B
ApS’
koncernkreditorer, hvorefter beløbet antages udbetalt til disse. Der er
herved
etableret et lukket kredsløb for en kontant betalingsstrøm mellem forskellige
koncernselskaber uden realitet (tom disposition) uden for koncernen.
Uden denne disposition havde
der været (ikke fradragsberettigede) fordringstab, og ikke som opgjort af
selskabet (regnskabsmæssigt og skattemæssigt) et
(fradragsbegrænsningsmæssigt)
skattetab. Der er herved tale om, at et ønsket skattemæssigt resultat har
været
styrende for denne civilretlige disposition, der følger efter, at selskabet
har
standset sin aktivitet samtidig med, at det har fået underbalance. Det er
konstateret, at selskabet også er inaktivt i årene 2000, 2001 og 2002, idet
det
ikke er tillagt betydning, at selskabet modtog et lignende tilskud i 2002,
hvor
midlerne blev udlånt til de øvrige koncerndeltagere.
I den givne situation var der
ingen likviditets- eller driftsmæssig (eller almindelig forretningsmæssig)
begrundelse for at foretage et kapitalindskud umiddelbart efter, at den
erhvervsmæssige aktivitet ophørte med deraf følgende omkostninger m.v., frem
for at stille kapitalen til rådighed via mellemregningen. Kapitalindskuddet
har
alene været til gavn for aktionærens ønskede skattemæssige stilling, men ikke
til gavn for B ApS.
Den reelle værdi af
kapitalindskuddet pr. 15.12.1999 er derfor ansat til 777.928 kr. svarende til
salgssummen for aktierne pr. 17.12.1999. Kapitalindskuddet har herved dækket
en
underbalance pr. 15.12.1999 på 19.000.072 kr.
Klagerens påstand og argumenter
Der er nedlagt påstand om, at
tabet ved salget af anparterne i B ApS sættes til 59.938.079 kr., der er
opgjort således:
År
Nom.
Anskaffelsessum
27.8.1996
Stiftelse
125.000 kr.
125.000 kr.
30.12.1998
Kapitalforhøjelse
5.000 kr.
40.000.000 kr.
15.12.1999
Kapitalforhøjelse
1.000 kr.
20.000.000 kr.
131.000 kr.
60.125.000 kr.
17.12.1999
Salgssum
- 777.928 kr.
Tab
59.347.072 kr.
6.000 kr.
Fradragsberettiget tab
131.000 kr.
2.718.187 kr.
Der er ikke fradrag for
tabet, idet der er modtaget skattefrit udbytte i 1999.
Told- og Skattestyrelsens
synspunkter vedrørende selskabets overlevelse og henvisning til
realitetsgrundsætningen
kan ikke anerkendes. For det første skal selskabskapitalen retableres, når et
anpartsselskab
har mistet sin egenkapital, jf. anpartsselskabslovens § 28. Hvis ikke
selskabskapitalen retableres, skal selskabet opløses. Det synes i denne
sammenhæng ret vidtgående, at styrelsen postulerer, at kapitalforhøjelsen
ikke
er sket med det erhvervsmæssige sigte, at selskabet skulle
”overleve”. For det
andet gøres det gældende, at realitetsgrundsætningen ikke kan finde
anvendelse
i denne sammenhæng, idet der ikke er tale om tomme og skattebetingede
dispositioner.
Det væsentligste element i styrelsens
afgørelse er, at man ikke anerkender en kapitalforhøjelse på 20.000.000 kr.
som
anskaffelsessum. Dette til trods for, at der er tale om et selskabsretligt
krav, og at kapitalforhøjelsen er sket ved kontant indskud.
Selskabet har under sagens behandling
ved Landsskatteretten supplerende bemærket, at værdireguleringerne skal
foretages efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 – 13, og at praksis
vedrørende aktieavancebeskatningsloven og § 6, stk. 7, nr. 4 (nu stk. 8, nr.
4)
derfor ikke har relevans for reguleringerne.
Told- og Skattestyrelsens indstilling
Told- og Skattestyrelsen har
indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet.
Styrelsen har som begrundelse
herfor anført:
B ApS har lånt af sit moderselskab, F A/S, til køb af obligationer, og B ApS
har realiseret et tab på 70 mio. kr., hvorved underbalancen er fremkommet.
Det er nu konstateret, at det
fremgår af råbalancerne, at moderselskabet til B ApS har de beløbsmæssige
tilgodehavender, dvs. at F A/S har et tilgodehavende ultimo 1998 på ca. 434
mio. kr. og E A/S har et tilgodehavende ultimo 1000 på ca. 4,7 mio. kr.
Ud fra det oplyste beløb kan
det konstateres, at der er en underbalance pr. 15.12.1999 før
kapitalforhøjelsen
på 19.222.072 kr., og at F A/S således har tabt dette beløb på sin fordring,
da
det er den eneste kreditor i B ApS.
Da tabet på en
koncernforbunden fordring ikke er fradragsberettiget for F A/S, har selskabet
herefter udvidet aktiekapitalen i B ApS, hvorved der nu er skabt mulighed for
at selskabet får tilbagebetalt sit tilgodehavende. Da aktierne i B ApS
herefter
sælges med skattemæssigt tab – idet B ApS er uden midler efter, at
moderselskabet har fået udbetalt sin fordring til kurs pari – har F A/S
herved
i realiteten skabt et skatteteknisk tab, som ikke er fradragsberettiget, jf.
bl.a. TfS 1999.597 H (Hadsten Bank).
At civilretten ikke i alle
tilfælde er styrende for skatteretten, fremgår endvidere af Vestre Landsrets
dom af 25. maj 2005, der omhandlede et aktiesalg mellem 2 uafhængige parter,
hvor den skattemæssige effekt af aktiesalget var søgt elimineret ved
kapitaludvidelse og kapitalnedsættelse i samme selskab. Det fremgår heraf, at
”Selvom de selskabsretlige dispositioner er gyldige, findes
overdragelsen af
aktier ikke at kunne ske skattefrit.”
Hvis Landsskatteretten på trods heraf ikke finder,
at det konstruerede aktietab kan tilsidesættes, henvises til
aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7, nr. 4 – nu stk. 8, nr. 4
– som
nedsætter anskaffelsessummen for aktier i forhold til fordringens kursværdi.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Det lægges under henvisning
til det oplyste til grund, at kapitalforhøjelserne til overkurs er anvendt
til
at indfri B ApS’ gæld til koncernforbundne selskaber, og at mulighederne
for at
opnå et tab, der kunne indgå ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter
selskabsskattelovens § 13, stk. 8 – 13, indgik i overvejelserne. Det er
ikke
bestridt, at kapitalforhøjelsen skete ved kontant indskud og i
overensstemmelse
med de selskabsretlige regler for sådanne kapitalforhøjelser.
Under disse omstændigheder er
der ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte selskabets opgørelse af
fradragsbegrænsningen på dette punkt. Tabet på anparterne i B ApS skal derfor
indgå med 59.938.079 kr. ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter
selskabsskattelovens § 13, stk. 8 – 13, hvorved avancen ved afståelse af
aktierne i B ApS, ejet under 3 år, opgjort m.h.t. ABL § 6 stk. 7, jf. nr. 4,
skal indgå i reguleringen, idet det af selskabet opgjorte tab ikke kan lægges
til grund ved reguleringen.
Den talmæssige opgørelse
overlades i øvrigt til Told- og Skattestyrelsen, jf. § 17, stk. 2, i
forretningsorden
for Landsskatteretten. Det bemærkes herved, at en eventuel avance ved
afståelse
af aktierne i B ApS, der i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 6, stk.
7, jf. nr. 4, kan opgøres på den del af disse aktier, der har været ejet i
under 3 år, skal indgå i reguleringen, og at Landsskatteretten har ikke taget
stilling til rigtigheden af, at selskabet har opgjort et tab på de nævnte
aktier.
Anparter i C ApS
Sagens oplysninger
Der blev den 1.1.1999 indgået
en aftale mellem A A/S som sælger og G A/S (under omdannelse fra ApS) som
køber
om overdragelse af nom. 4.125.000 kr. anparter til kurs 1000,4552 i C ApS.
Dette var en overdragelse af den samlede anpartskapital i C ApS. Købesummen
udgjorde i alt 41.300.000 kr., og det fremgår af aftalen, at beløbet skulle
erlægges kontant.
Sælgeren i denne aftale har
siden skiftet navn til F A/S, og køberen har skiftet navn til A A/S
(klageren).
Aktiekapitalen i det tidligere A A/S, nu F A/S, blev samtidig med salget af
anparterne i C ApS overdraget til G ApS (nu A A/S).
D A/S ejer samtlige aktier i
G ApS (nu A A/S), og ejede indtil den 1.1.1999 også aktierne i det tidligere
A
A/S (nu F A/S).
Værdien af anparterne i C ApS
pr. 31.12.1998 blev opgjort til 24.665.441 kr. i regnskabet for 1998 for det
tidligere A A/S (nu F A/S), hvilket efter det oplyste svarede til den indre
værdi af C ApS på dette tidspunkt.
I indkomståret 1999 var C ApS
sambeskattet med G ApS (nu A A/S).
Told- og Skattestyrelsens afgørelse
Styrelsen har medregnet en
skattefri realiseret gevinst på i alt 16.634.589 kr. ved salg af anparterne i
C
ApS ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13,
stk. 8 – 13. Beløbet udgør differencen mellem den aftalte salgssum for
anparterne og deres værdi pr. 31.12.1998.
Klagerens påstand og argumenter
Der er nedlagt påstand om, at
der ikke er nogen gevinst eller værdistigning, som skal indgå ved opgørelsen
af
fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 – 13.
Det, som skal indgå heri, er
den realiserede eller urealiserede avance ved salg af de omhandlede anparter
i
forhold til markedsværdien pr. 31.12.1998. I og med at anparterne overdrages
pr. 1.1.1999 er der ikke nogen forskel på markedsværdien pr. 31.12.1998 og
den
faktiske overdragelsessum, idet overdragelsessummen må antages at
repræsentere
markedsværdien.
Det er tidligere overfor
styrelsen erkendt, at der er sket en fejl, idet overdragelsen efter hensigten
skulle have fundet sted til den indre værdi, svarende til den
regnskabsmæssige
værdi. Regnskabsmæssigt er overdragelsen også behandlet i overensstemmelse
hermed. Der er altså ikke regnskabsmæssigt bogført nogen gevinst. Denne fejl
har imidlertid ikke nogen indflydelse på ovenstående betragtninger om, at der
ikke er nogen gevinst, som skal medregnes på finanskontoen.
Den opgjorte avance skal
endvidere ikke medregnes i finanskontoen efter selskabsskattelovens § 13,
stk.
11, 3. pkt. C APS må anses at opfylde ejerbetingelsen direkte eller indirekte
i
hele indkomståret 1999. Forholdet er det, at C ApS i hele indkomståret 1999
er
ejet af moderselskabet A A/S og sambeskattet med dette. C ApS er derfor
omfattet af transparens efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8. Frem til
overdragelsestidspunktet den 1.1.1999 var C ApS ejet af F A/S, der også som
følge af § 13, stk. 11, er omfattet af transparens i hele 1999. C ApS er
altså
uafbrudt omfattet af transparens i 1998 og 1999. Det må derfor følge enten af
selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 2. pkt., eller af bestemmelsens stk. 11,
3.
pkt., at avancen vedrørende anparter i datterselskabet C ApS ikke skal
medregnes i finanskontoen. Hensigten med disse to bestemmelser er jo netop,
at
avancer vedrørende datterselskaber, der er omfattet af transparens, ikke skal
medregnes i fradragsbegrænsningen. Dette gælder uanset om den transparente
beskatning er begrundet i sambeskatning (stk. 8) eller 25 % ejerskab uden for
sambeskatning (stk. 11).
Told- og Skattestyrelsens indstilling
Told- og Skattestyrelsen har
indstillet afgørelsen stadfæstet.
Styrelsen har som begrundelse
herfor anført, at C ApS ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk.
11,
da F A/S ikke ejer aktierne heri i hele indkomståret, jf. stk. 1.
Klagerens supplerende bemærkninger
Klageren har efter
forelæggelsen af Told- og Skattestyrelsens bemærkninger fastholdt, at C ApS
er
omfattet af transparens både i 1998 og i 1999, og at det derfor følger af
selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 2. pkt. eller stk. 11, 3. pkt., at avancen
vedrørende anparterne i dette selskab ikke skal medregnes i finanskontoen.
Selskabet har endvidere
bemærket, at det anførte ikke ville ændre noget i forhold til
selskabsskattelovens
§ 11, 3. pkt., idet C ApS ville være ejet hele indkomståret af G
(nu A A/S) gennem både direkte og indirekte
ejerskab.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Det
er ikke bestridt, at det selskab, der tidligere hed A A/S (nu F A/S), solgte
de
omhandlede anparter for i alt 41.300.000 kr. ved aftalen af 1.1.1999. Det er
heller ikke bestridt, at anparterne var medregnet med 24.665.441 kr. ved
opgørelsen af selskabets tab eller avancer efter lagerprincippet ved udgangen
af 1998. Selskabet konstaterede således en gevinst svarende til differencen
mellem disse to beløb ved salget, og denne gevinst er ikke skattepligtig for
selskabet efter aktieavancebeskatningslovens regler.
Ifølge
selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 2. pkt., skal udbytter og avancer
vedrørende
aktier i sambeskattede datterselskaber ikke medregnes ved opgørelsen af
fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 – 13.
Tilsvarende
skal udbytter og avancer vedrørende moderselskabets aktier i datterselskaber,
hvor moderselskabet ejer mindst 25 % af aktiekapitalen, ikke medregnes, jf. §
13, stk. 11, 3. pkt.
Da
hele anpartskapitalen i C ApS indtil 1.1.1999 var ejet af det selskab, der
tidligere hed A A/S (nu F A/S), som samtidig med salget af anparterne i C ApS
blev overdraget til det samme selskab, som købte anparterne i C ApS, skal
avancen ved overdragelsen af anparterne i C ApS ikke indgå ved opgørelsen af
fradragsbegrænsningen, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 11, 3. pkt.
Der
er ikke ved afgørelsen taget stilling til, om købesummen for anparterne i C
ApS
oversteg det beløb, som en uafhængig tredjemand ville have betalt for
anparterne, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.
Godtgørelse til D A/S efter selskabsskattelovens § 13,
stk. 10
Sagens oplysninger
Told- og Skattestyrelsen har
ved den påklagede afgørelse meddelt, at selskabet i henhold til
selskabsskattelovens
§ 13, stk. 10, skal godtgøre D A/S 52.448.030 kr., opgjort som 32 % af
overførsel af negativ saldo fra D A/S, 163.900.095 kr.
Klagerens påstand og argumenter
Selskabet har påklaget
styrelsens afgørelse vedrørende godtgørelsen til D A/S til Landsskatteretten
med påstand om, at godtgørelsen skal ansættes til 0 kr.
Selskabet har som begrundelse
herfor anført, at fastsættelsen af godtgørelsen indgår som en integreret del
af
den foretagne ansættelse af den skattepligtige indkomst, og at det af
klagevejledningen fremgår, at styrelsens afgørelse kan påklages til
Landsskatteretten.
Selskabet har også anført, at
spørgsmålet om godtgørelse kan indirekte have betydning for opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, idet manglende betaling af godtgørelse kan have den
konsekvens, at der anlægges nogle betragtninger om tilskud, hvilket kan have
indkomstskattemæssige konsekvenser. Tilsvarende kan den manglende eller
udskudte betaling betyde rentefiksering eller gennemførelse af
rentebetalinger,
som også har betydning både for den skattepligtige indkomst, og som i dette
tilfælde, betydning for pensionsafkastbeskatningen.
Det kan ikke eller bør ikke
være sådan, at spørgsmål, som er afgjort af den lignende myndighed, og som
indgår som en integreret del af indkomstansættelsen, og som indirekte kan
have
betydelige indkomstskattemæssige konsekvenser, kan afvises af
Landsskatteretten.
Selskabet har videre gjort
gældende, at hvis en sådan godtgørelse ikke finder sted, eller hvis
selskabsrevisionen
er uenige i godtgørelsens størrelse, kan selskabsrevisionen foretage
korrektioner, jf. ligningslovens § 2, herunder følgeændringer i form af
såkaldte sekundære justeringer i indkomstansættelserne. Godtgørelserne har
derfor betydning for selskabernes indkomstansættelser.
Selskabet har til støtte for
påstanden om, at godtgørelsen skal ansættes til 0 kr. anført, at det af
selskabsskattelovens
§ 13, stk. 10, fremgår, at det er den skattemæssige værdi af tabet, som skal
godtgøres. Imidlertid fremgår det ikke af hverken lovteksten eller
bemærkningerne til lovforslaget, L 213 1998/99, hvad der skal forstås ved den
skattemæssige værdi. Til gengæld fremgår det, at udligningen mellem
selskaberne
er fastsat i overensstemmelse med fremgangsmåden i sambeskatningsvilkår
2.5.2.
Det bemærkelsesværdige er, at der ikke er nogen reference til eller taget
stilling til tilfælde, hvor sambeskatningen er omfattet af vilkår 2.5.3.,
hvorefter nettoskatten af sambeskatningsindkomsten posteres i moderselskabet.
Koncernen er netop omfattet af vilkår 2.5.3., og nettoskatten bogføres i
moderselskabet E A/S. Under sambeskatningsvilkår 2.5.3. sker der ikke nogen
fordeling af nettoskatten mellem de sambeskattede selskaber, ligesom der ikke
foretages nogen refusion eller godtgørelse ved overførsel af underskud fra
andre af sambeskatningen omfattede selskaber. Den i selskabsskattelovens §
13,
stk. 10, nævnte skatteværdi skal derfor opgøres ud fra en konkret vurdering.
I
tilfælde som E’s har udnyttelsen af negativ finanskonto ved overførsel
fra D
A/S til A A/S ikke nogen skattemæssig værdi, fordi selskabsskatten ikke
posteres i nogen af disse selskaber. Det vil være udtryk for en absurd logik,
dersom A A/S skulle godtgøre D A/S for udnyttelse af den negative
finanskonto,
mens A A/S på den anden side, jf. sambeskatningsvilkår 2.5.3., ikke får nogen
refusion eller godtgørelse for det skattepligtige underskud.
Told- og Skattestyrelsens indstilling
Styrelsen har indstillet den
påklagede afgørelse stadfæstet.
Styrelsen herved bemærket, at
klagen kan påkendes af Landsskatteretten, idet bemærkningen i
selskabsskattelovens
§ 13, stk. 10, 3. pkt., alene skal forstås således, at selskab f.eks. ikke er
skattepligtigt af et sådant tilgodehavende.
Styrelsen er enig med repræsentanten
i, at godtgørelsen har betydning for selskabernes indkomstansættelser, som
kan
behandles af Landsskatteretten.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Det bemærkes, at klage over
godtgørelse efter selskabsskattelovens § 13, stk. 10, ikke er en klage over
en
ansættelse, som omfattet af den dagældende skattestyrelseslovs § 23, der
kunne
påklages til Landsskatteretten, men efter ikrafttrædelsen af
skatteforvaltningsloven d. 1. november 2005, anses Landsskatteretten for
kompetent klagemyndighed, jf. lovens § 11, stk. 1.
Selskabsskattelovens § 13,
stk. 10 har følgende ordlyd:
”Hvis
et forsikringsselskab er sambeskattet med et andet forsikringsselskab,
foretages en samlet opgørelse af skattefri og lempelsesberettigede udbytter
og
avancer m.m. efter stk. 8. Det opgjorte beløb fordeles forholdsmæssigt mellem
forsikringsselskaberne, hvorefter der foretages fradragsbegrænsning efter
stk.
8 henholdsvis stk. 9. Forsikringsselskaber, der ved den forholdsmæssige
fordeling
udnytter et andet forsikringsselskabs tab, skal godtgøre sidstnævnte selskab
den skattemæssige værdi af tabet. Godtgørelsen har ikke skattemæssige
konsekvenser for selskaberne. Hvis et livsforsikringsselskab direkte eller
indirekte ejer et skadesforsikringsselskab, som det er sambeskattet med, skal
skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der ikke vil
blive
anset for medgået til skadesforsikringsselskabets udbetalinger til de
forsikrede og til de i stk. 2, 1. pkt. nævnte hensættelser og
fradragsberettigede driftsomkostninger, henføres til
livsforsikringsselskabet,
moderselskabet, med henblik på fradragsbegrænsning i dette selskab.”
Af forarbejderne til loven
(bemærkningerne til lovforslag L 213 1998/99) fremgår, at udligningen mellem
selskaberne er fastsat i overensstemmelse med fremgangsmåden i
sambeskatningsvilkår 2.5.2. Af det nævnte sambeskatningsvilkår fremgår, at
udligningsbeløbet beregnes ved at gange nettoskatteprocenten med et beløb
svarende til det overførte underskud. Nettoskatteprocenten er skatteprocenten
korrigeret for lempelse efter selskabsskattelovens § 17, stk. 2,
ligningslovens
§ 33 samt dobbeltbeskatningsoverenskomster. Der henvises til
ligningsvejledningen 1999 afsnit S.D.4.13.
Herefter anses ”den
skattemæssige værdi af tabet” i selskabsskattelovens § 13, stk. 10, at
udgøre
nettoskatten af det overførte tab. At selskaberne har anvendt
sambeskatningsvilkår 2.5.3., hvorefter hele skatten posteres hos
moderselskabet, ændrer ikke herpå.
Da der ikke er gjort
indsigelse mod Told- og Skattestyrelsens opgørelse af beløbet, stadfæstes
ansættelsen
på dette punkt.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Rette indkomstmodtager af renteindtægter Retsinformation · 8. januar 2022
- Landsskatteretskendelse vedr. aktieavancebeskatning - fradrag for tab - tabsbegrænsningsreglen Retsinformation · 28. marts 2013
- Tabsbegrænsningsreglen i den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 8, stk. 2, 2. pkt., om at selskaber ved tab på aktier ejet under 3 år alene kan fradrage… Landsskatteretten · 17. oktober 2012
- Rentefradragsbegrænsning i skadesforsikringsselskab, opgørelse af nettofinansieringsudgifter Retsinformation · 15. marts 2024
- Om [virksomhed1] ApS, som ejes af klageren, har medvirket til, at klageren via et cirkulært lånearrangement har fået udbetalt udbytte fra sit selskab Landsskatteretten · 21. april 2017
- SKATs bindende svar vedrørende konvertering af hovedaktionærens tilgodehavende til anpartskapital Landsskatteretten · 25. april 2017
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. Værdistigning af datterselskabsanparter - fradragsbegrænsning Retsinformation · 19. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. forsikringsselskaber – ejendomsavance – ejendomstab – fradragsbegrænsning Retsinformation · 6. november 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. Fradragsbegrænsning for beholdning af aktier Retsinformation · 22. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. selskabs kurstab opgjort efter lagerprincippet Retsinformation · 27. april 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. komplementarselskab med uudnyttede underskud hos kommanditselskab. Retsinformation · 26. juli 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. sambeskattede skadesforsikringsselskaber - fradragsbegrænsning - aktieavance - aktie-for-aktie metoden - gennemsnitsmetoden Retsinformation · 17. august 2009