Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Fradragsbegrænsning salg af aktier herunder tab

KEN nr 9124 af 23/12/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet22. februar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Fradragsbegrænsning – salg af

aktier – herunder tab

Sagen drejer sig om

opgørelse af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens

§ 13, stk. 8 – 13.

Landsskatterettens afgørelse

Told- og Skattestyrelsen har

ændret værdireguleringen af anparter i B ApS med 18.631.065 kr. ved

opgørelsen

af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 – 13.

Landsskatteretten ændrer

afgørelsen, således at tabet på anparterne i B ApS skal indgå med 59.938.079

kr. ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13,

stk. 8 – 13. Den talmæssige opgørelse overlades i øvrigt til Told- og

Skattestyrelsen, jf. § 17, stk. 2, i forretningsorden for Landsskatteretten.

Told- og Skattestyrelsen har

ændret værdireguleringen af anparter i C ApS med 16.634.589 kr. ved

opgørelsen

af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 – 13.

Landsskatteretten ændrer

afgørelsen, idet avancen ved salget af anparterne i C ApS ikke skal indgå ved

opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8

–

13, jf. § 13, stk. 11, 3. pkt.

Told- og Skattestyrelsen har

opgjort selskabets godtgørelse til D A/S efter selskabsskattelovens § 13,

stk.

10, til 52.448.030 kr.

Landsskatteretten stadfæster

afgørelsen.

Læs alt

Generelle oplysninger

Selskabet er moderselskab i A

A/S-koncernen, og hele selskabets aktiekapital ejes af E A/S.

Anparter i B ApS

Sagens oplysninger

Selskabet ejer endvidere hele

aktiekapitalen i F A/S, der ejer samtlige anparter i B ApS. Anparterne var

erhvervet i 1996, 1998 og 1999.

Ved selvangivelsen for 1999

angav F A/S at have lidt et ikke fradragsberettiget tab på 59.347.072 kr. på

anparterne i B ApS.

B ApS konstaterede i 1999 et

tab på sine investeringer i obligationer på i alt 73.810.000 kr. og et samlet

underskud før skat på 65.389.176 kr. Selskabets anpartskapital blev den

15.12.1999 udvidet med nom. 1.000 kr. til nom. 131.000 kr., idet F A/S

tegnede

de nom. 1.000 kr. anparter mod en overkurs på 19.999.000 kr., således at der

samlet blev indbetalt 20.000.000 kr. B ApS havde ved udgangen af 1998 en gæld

til tilknyttede virksomheder på i alt 434.136.192 kr., og denne gæld var ved

udgangen af 1999 nedbragt til 4.729.586 kr.

Det er oplyst, at F A/S

solgte anparterne i B ApS den 17.12.1999 for en samlet salgssum af 777.928

kr.

til E A/S. Købesummen blev fastlagt som differencen mellem B ApS’

egenkapital

før kapitalforhøjelsen den 15.12.1999 og det herved indskudte beløb. Det

fremgår af overdragelsesaftalen, at købesummen skal reguleres, hvis det

senere

dokumenteres, at selskabets skattemæssige underskud kan handles til en højere

kurs end 22.

Told- og Skattestyrelsens afgørelse

Styrelsen har opgjort det tab

ved salg af anparterne i B ApS, som skal indgå ved opgørelsen af

fradragsbegrænsningen

efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 – 13 således:

31.12.1998

Markedsværdi

40.716.007 kr.

15.12.1999

Kapitalindskud

20.000.000 kr.

Underbalance

19.222.072 kr.

77.928 kr.

15.12.1999

Værdi herefter

41.493.935 kr.

17.12.1999

Salgssum

- 777.928 kr.

Tab i fradragsbegrænsningen

40.716.007 kr.

De 20 mio. kr., der er

indskudt som kapital af F A/S i B ApS, har sikret tilgodehavendet for B

ApS’

koncernkreditorer, hvorefter beløbet antages udbetalt til disse. Der er

herved

etableret et lukket kredsløb for en kontant betalingsstrøm mellem forskellige

koncernselskaber uden realitet (tom disposition) uden for koncernen.

Uden denne disposition havde

der været (ikke fradragsberettigede) fordringstab, og ikke som opgjort af

selskabet (regnskabsmæssigt og skattemæssigt) et

(fradragsbegrænsningsmæssigt)

skattetab. Der er herved tale om, at et ønsket skattemæssigt resultat har

været

styrende for denne civilretlige disposition, der følger efter, at selskabet

har

standset sin aktivitet samtidig med, at det har fået underbalance. Det er

konstateret, at selskabet også er inaktivt i årene 2000, 2001 og 2002, idet

det

ikke er tillagt betydning, at selskabet modtog et lignende tilskud i 2002,

hvor

midlerne blev udlånt til de øvrige koncerndeltagere.

I den givne situation var der

ingen likviditets- eller driftsmæssig (eller almindelig forretningsmæssig)

begrundelse for at foretage et kapitalindskud umiddelbart efter, at den

erhvervsmæssige aktivitet ophørte med deraf følgende omkostninger m.v., frem

for at stille kapitalen til rådighed via mellemregningen. Kapitalindskuddet

har

alene været til gavn for aktionærens ønskede skattemæssige stilling, men ikke

til gavn for B ApS.

Den reelle værdi af

kapitalindskuddet pr. 15.12.1999 er derfor ansat til 777.928 kr. svarende til

salgssummen for aktierne pr. 17.12.1999. Kapitalindskuddet har herved dækket

en

underbalance pr. 15.12.1999 på 19.000.072 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at

tabet ved salget af anparterne i B ApS sættes til 59.938.079 kr., der er

opgjort således:

År

Nom.

Anskaffelsessum

27.8.1996

Stiftelse

125.000 kr.

125.000 kr.

30.12.1998

Kapitalforhøjelse

5.000 kr.

40.000.000 kr.

15.12.1999

Kapitalforhøjelse

1.000 kr.

20.000.000 kr.

131.000 kr.

60.125.000 kr.

17.12.1999

Salgssum

- 777.928 kr.

Tab

59.347.072 kr.

6.000 kr.

Fradragsberettiget tab

131.000 kr.

2.718.187 kr.

Der er ikke fradrag for

tabet, idet der er modtaget skattefrit udbytte i 1999.

Told- og Skattestyrelsens

synspunkter vedrørende selskabets overlevelse og henvisning til

realitetsgrundsætningen

kan ikke anerkendes. For det første skal selskabskapitalen retableres, når et

anpartsselskab

har mistet sin egenkapital, jf. anpartsselskabslovens § 28. Hvis ikke

selskabskapitalen retableres, skal selskabet opløses. Det synes i denne

sammenhæng ret vidtgående, at styrelsen postulerer, at kapitalforhøjelsen

ikke

er sket med det erhvervsmæssige sigte, at selskabet skulle

”overleve”. For det

andet gøres det gældende, at realitetsgrundsætningen ikke kan finde

anvendelse

i denne sammenhæng, idet der ikke er tale om tomme og skattebetingede

dispositioner.

Det væsentligste element i styrelsens

afgørelse er, at man ikke anerkender en kapitalforhøjelse på 20.000.000 kr.

som

anskaffelsessum. Dette til trods for, at der er tale om et selskabsretligt

krav, og at kapitalforhøjelsen er sket ved kontant indskud.

Selskabet har under sagens behandling

ved Landsskatteretten supplerende bemærket, at værdireguleringerne skal

foretages efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 – 13, og at praksis

vedrørende aktieavancebeskatningsloven og § 6, stk. 7, nr. 4 (nu stk. 8, nr.

4)

derfor ikke har relevans for reguleringerne.

Told- og Skattestyrelsens indstilling

Told- og Skattestyrelsen har

indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet.

Styrelsen har som begrundelse

herfor anført:

B ApS har lånt af sit moderselskab, F A/S, til køb af obligationer, og B ApS

har realiseret et tab på 70 mio. kr., hvorved underbalancen er fremkommet.

Det er nu konstateret, at det

fremgår af råbalancerne, at moderselskabet til B ApS har de beløbsmæssige

tilgodehavender, dvs. at F A/S har et tilgodehavende ultimo 1998 på ca. 434

mio. kr. og E A/S har et tilgodehavende ultimo 1000 på ca. 4,7 mio. kr.

Ud fra det oplyste beløb kan

det konstateres, at der er en underbalance pr. 15.12.1999 før

kapitalforhøjelsen

på 19.222.072 kr., og at F A/S således har tabt dette beløb på sin fordring,

da

det er den eneste kreditor i B ApS.

Da tabet på en

koncernforbunden fordring ikke er fradragsberettiget for F A/S, har selskabet

herefter udvidet aktiekapitalen i B ApS, hvorved der nu er skabt mulighed for

at selskabet får tilbagebetalt sit tilgodehavende. Da aktierne i B ApS

herefter

sælges med skattemæssigt tab – idet B ApS er uden midler efter, at

moderselskabet har fået udbetalt sin fordring til kurs pari – har F A/S

herved

i realiteten skabt et skatteteknisk tab, som ikke er fradragsberettiget, jf.

bl.a. TfS 1999.597 H (Hadsten Bank).

At civilretten ikke i alle

tilfælde er styrende for skatteretten, fremgår endvidere af Vestre Landsrets

dom af 25. maj 2005, der omhandlede et aktiesalg mellem 2 uafhængige parter,

hvor den skattemæssige effekt af aktiesalget var søgt elimineret ved

kapitaludvidelse og kapitalnedsættelse i samme selskab. Det fremgår heraf, at

”Selvom de selskabsretlige dispositioner er gyldige, findes

overdragelsen af

aktier ikke at kunne ske skattefrit.”

Hvis Landsskatteretten på trods heraf ikke finder,

at det konstruerede aktietab kan tilsidesættes, henvises til

aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7, nr. 4 – nu stk. 8, nr. 4

– som

nedsætter anskaffelsessummen for aktier i forhold til fordringens kursværdi.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Det lægges under henvisning

til det oplyste til grund, at kapitalforhøjelserne til overkurs er anvendt

til

at indfri B ApS’ gæld til koncernforbundne selskaber, og at mulighederne

for at

opnå et tab, der kunne indgå ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter

selskabsskattelovens § 13, stk. 8 – 13, indgik i overvejelserne. Det er

ikke

bestridt, at kapitalforhøjelsen skete ved kontant indskud og i

overensstemmelse

med de selskabsretlige regler for sådanne kapitalforhøjelser.

Under disse omstændigheder er

der ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte selskabets opgørelse af

fradragsbegrænsningen på dette punkt. Tabet på anparterne i B ApS skal derfor

indgå med 59.938.079 kr. ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter

selskabsskattelovens § 13, stk. 8 – 13, hvorved avancen ved afståelse af

aktierne i B ApS, ejet under 3 år, opgjort m.h.t. ABL § 6 stk. 7, jf. nr. 4,

skal indgå i reguleringen, idet det af selskabet opgjorte tab ikke kan lægges

til grund ved reguleringen.

Den talmæssige opgørelse

overlades i øvrigt til Told- og Skattestyrelsen, jf. § 17, stk. 2, i

forretningsorden

for Landsskatteretten. Det bemærkes herved, at en eventuel avance ved

afståelse

af aktierne i B ApS, der i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 6, stk.

7, jf. nr. 4, kan opgøres på den del af disse aktier, der har været ejet i

under 3 år, skal indgå i reguleringen, og at Landsskatteretten har ikke taget

stilling til rigtigheden af, at selskabet har opgjort et tab på de nævnte

aktier.

Anparter i C ApS

Sagens oplysninger

Der blev den 1.1.1999 indgået

en aftale mellem A A/S som sælger og G A/S (under omdannelse fra ApS) som

køber

om overdragelse af nom. 4.125.000 kr. anparter til kurs 1000,4552 i C ApS.

Dette var en overdragelse af den samlede anpartskapital i C ApS. Købesummen

udgjorde i alt 41.300.000 kr., og det fremgår af aftalen, at beløbet skulle

erlægges kontant.

Sælgeren i denne aftale har

siden skiftet navn til F A/S, og køberen har skiftet navn til A A/S

(klageren).

Aktiekapitalen i det tidligere A A/S, nu F A/S, blev samtidig med salget af

anparterne i C ApS overdraget til G ApS (nu A A/S).

D A/S ejer samtlige aktier i

G ApS (nu A A/S), og ejede indtil den 1.1.1999 også aktierne i det tidligere

A

A/S (nu F A/S).

Værdien af anparterne i C ApS

pr. 31.12.1998 blev opgjort til 24.665.441 kr. i regnskabet for 1998 for det

tidligere A A/S (nu F A/S), hvilket efter det oplyste svarede til den indre

værdi af C ApS på dette tidspunkt.

I indkomståret 1999 var C ApS

sambeskattet med G ApS (nu A A/S).

Told- og Skattestyrelsens afgørelse

Styrelsen har medregnet en

skattefri realiseret gevinst på i alt 16.634.589 kr. ved salg af anparterne i

C

ApS ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13,

stk. 8 – 13. Beløbet udgør differencen mellem den aftalte salgssum for

anparterne og deres værdi pr. 31.12.1998.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at

der ikke er nogen gevinst eller værdistigning, som skal indgå ved opgørelsen

af

fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 – 13.

Det, som skal indgå heri, er

den realiserede eller urealiserede avance ved salg af de omhandlede anparter

i

forhold til markedsværdien pr. 31.12.1998. I og med at anparterne overdrages

pr. 1.1.1999 er der ikke nogen forskel på markedsværdien pr. 31.12.1998 og

den

faktiske overdragelsessum, idet overdragelsessummen må antages at

repræsentere

markedsværdien.

Det er tidligere overfor

styrelsen erkendt, at der er sket en fejl, idet overdragelsen efter hensigten

skulle have fundet sted til den indre værdi, svarende til den

regnskabsmæssige

værdi. Regnskabsmæssigt er overdragelsen også behandlet i overensstemmelse

hermed. Der er altså ikke regnskabsmæssigt bogført nogen gevinst. Denne fejl

har imidlertid ikke nogen indflydelse på ovenstående betragtninger om, at der

ikke er nogen gevinst, som skal medregnes på finanskontoen.

Den opgjorte avance skal

endvidere ikke medregnes i finanskontoen efter selskabsskattelovens § 13,

stk.

11, 3. pkt. C APS må anses at opfylde ejerbetingelsen direkte eller indirekte

i

hele indkomståret 1999. Forholdet er det, at C ApS i hele indkomståret 1999

er

ejet af moderselskabet A A/S og sambeskattet med dette. C ApS er derfor

omfattet af transparens efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8. Frem til

overdragelsestidspunktet den 1.1.1999 var C ApS ejet af F A/S, der også som

følge af § 13, stk. 11, er omfattet af transparens i hele 1999. C ApS er

altså

uafbrudt omfattet af transparens i 1998 og 1999. Det må derfor følge enten af

selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 2. pkt., eller af bestemmelsens stk. 11,

3.

pkt., at avancen vedrørende anparter i datterselskabet C ApS ikke skal

medregnes i finanskontoen. Hensigten med disse to bestemmelser er jo netop,

at

avancer vedrørende datterselskaber, der er omfattet af transparens, ikke skal

medregnes i fradragsbegrænsningen. Dette gælder uanset om den transparente

beskatning er begrundet i sambeskatning (stk. 8) eller 25 % ejerskab uden for

sambeskatning (stk. 11).

Told- og Skattestyrelsens indstilling

Told- og Skattestyrelsen har

indstillet afgørelsen stadfæstet.

Styrelsen har som begrundelse

herfor anført, at C ApS ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk.

11,

da F A/S ikke ejer aktierne heri i hele indkomståret, jf. stk. 1.

Klagerens supplerende bemærkninger

Klageren har efter

forelæggelsen af Told- og Skattestyrelsens bemærkninger fastholdt, at C ApS

er

omfattet af transparens både i 1998 og i 1999, og at det derfor følger af

selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 2. pkt. eller stk. 11, 3. pkt., at avancen

vedrørende anparterne i dette selskab ikke skal medregnes i finanskontoen.

Selskabet har endvidere

bemærket, at det anførte ikke ville ændre noget i forhold til

selskabsskattelovens

§ 11, 3. pkt., idet C ApS ville være ejet hele indkomståret af G

(nu A A/S) gennem både direkte og indirekte

ejerskab.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det

er ikke bestridt, at det selskab, der tidligere hed A A/S (nu F A/S), solgte

de

omhandlede anparter for i alt 41.300.000 kr. ved aftalen af 1.1.1999. Det er

heller ikke bestridt, at anparterne var medregnet med 24.665.441 kr. ved

opgørelsen af selskabets tab eller avancer efter lagerprincippet ved udgangen

af 1998. Selskabet konstaterede således en gevinst svarende til differencen

mellem disse to beløb ved salget, og denne gevinst er ikke skattepligtig for

selskabet efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Ifølge

selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 2. pkt., skal udbytter og avancer

vedrørende

aktier i sambeskattede datterselskaber ikke medregnes ved opgørelsen af

fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 – 13.

Tilsvarende

skal udbytter og avancer vedrørende moderselskabets aktier i datterselskaber,

hvor moderselskabet ejer mindst 25 % af aktiekapitalen, ikke medregnes, jf. §

13, stk. 11, 3. pkt.

Da

hele anpartskapitalen i C ApS indtil 1.1.1999 var ejet af det selskab, der

tidligere hed A A/S (nu F A/S), som samtidig med salget af anparterne i C ApS

blev overdraget til det samme selskab, som købte anparterne i C ApS, skal

avancen ved overdragelsen af anparterne i C ApS ikke indgå ved opgørelsen af

fradragsbegrænsningen, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 11, 3. pkt.

Der

er ikke ved afgørelsen taget stilling til, om købesummen for anparterne i C

ApS

oversteg det beløb, som en uafhængig tredjemand ville have betalt for

anparterne, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Godtgørelse til D A/S efter selskabsskattelovens § 13,

stk. 10

Sagens oplysninger

Told- og Skattestyrelsen har

ved den påklagede afgørelse meddelt, at selskabet i henhold til

selskabsskattelovens

§ 13, stk. 10, skal godtgøre D A/S 52.448.030 kr., opgjort som 32 % af

overførsel af negativ saldo fra D A/S, 163.900.095 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabet har påklaget

styrelsens afgørelse vedrørende godtgørelsen til D A/S til Landsskatteretten

med påstand om, at godtgørelsen skal ansættes til 0 kr.

Selskabet har som begrundelse

herfor anført, at fastsættelsen af godtgørelsen indgår som en integreret del

af

den foretagne ansættelse af den skattepligtige indkomst, og at det af

klagevejledningen fremgår, at styrelsens afgørelse kan påklages til

Landsskatteretten.

Selskabet har også anført, at

spørgsmålet om godtgørelse kan indirekte have betydning for opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, idet manglende betaling af godtgørelse kan have den

konsekvens, at der anlægges nogle betragtninger om tilskud, hvilket kan have

indkomstskattemæssige konsekvenser. Tilsvarende kan den manglende eller

udskudte betaling betyde rentefiksering eller gennemførelse af

rentebetalinger,

som også har betydning både for den skattepligtige indkomst, og som i dette

tilfælde, betydning for pensionsafkastbeskatningen.

Det kan ikke eller bør ikke

være sådan, at spørgsmål, som er afgjort af den lignende myndighed, og som

indgår som en integreret del af indkomstansættelsen, og som indirekte kan

have

betydelige indkomstskattemæssige konsekvenser, kan afvises af

Landsskatteretten.

Selskabet har videre gjort

gældende, at hvis en sådan godtgørelse ikke finder sted, eller hvis

selskabsrevisionen

er uenige i godtgørelsens størrelse, kan selskabsrevisionen foretage

korrektioner, jf. ligningslovens § 2, herunder følgeændringer i form af

såkaldte sekundære justeringer i indkomstansættelserne. Godtgørelserne har

derfor betydning for selskabernes indkomstansættelser.

Selskabet har til støtte for

påstanden om, at godtgørelsen skal ansættes til 0 kr. anført, at det af

selskabsskattelovens

§ 13, stk. 10, fremgår, at det er den skattemæssige værdi af tabet, som skal

godtgøres. Imidlertid fremgår det ikke af hverken lovteksten eller

bemærkningerne til lovforslaget, L 213 1998/99, hvad der skal forstås ved den

skattemæssige værdi. Til gengæld fremgår det, at udligningen mellem

selskaberne

er fastsat i overensstemmelse med fremgangsmåden i sambeskatningsvilkår

2.5.2.

Det bemærkelsesværdige er, at der ikke er nogen reference til eller taget

stilling til tilfælde, hvor sambeskatningen er omfattet af vilkår 2.5.3.,

hvorefter nettoskatten af sambeskatningsindkomsten posteres i moderselskabet.

Koncernen er netop omfattet af vilkår 2.5.3., og nettoskatten bogføres i

moderselskabet E A/S. Under sambeskatningsvilkår 2.5.3. sker der ikke nogen

fordeling af nettoskatten mellem de sambeskattede selskaber, ligesom der ikke

foretages nogen refusion eller godtgørelse ved overførsel af underskud fra

andre af sambeskatningen omfattede selskaber. Den i selskabsskattelovens §

13,

stk. 10, nævnte skatteværdi skal derfor opgøres ud fra en konkret vurdering.

I

tilfælde som E’s har udnyttelsen af negativ finanskonto ved overførsel

fra D

A/S til A A/S ikke nogen skattemæssig værdi, fordi selskabsskatten ikke

posteres i nogen af disse selskaber. Det vil være udtryk for en absurd logik,

dersom A A/S skulle godtgøre D A/S for udnyttelse af den negative

finanskonto,

mens A A/S på den anden side, jf. sambeskatningsvilkår 2.5.3., ikke får nogen

refusion eller godtgørelse for det skattepligtige underskud.

Told- og Skattestyrelsens indstilling

Styrelsen har indstillet den

påklagede afgørelse stadfæstet.

Styrelsen herved bemærket, at

klagen kan påkendes af Landsskatteretten, idet bemærkningen i

selskabsskattelovens

§ 13, stk. 10, 3. pkt., alene skal forstås således, at selskab f.eks. ikke er

skattepligtigt af et sådant tilgodehavende.

Styrelsen er enig med repræsentanten

i, at godtgørelsen har betydning for selskabernes indkomstansættelser, som

kan

behandles af Landsskatteretten.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det bemærkes, at klage over

godtgørelse efter selskabsskattelovens § 13, stk. 10, ikke er en klage over

en

ansættelse, som omfattet af den dagældende skattestyrelseslovs § 23, der

kunne

påklages til Landsskatteretten, men efter ikrafttrædelsen af

skatteforvaltningsloven d. 1. november 2005, anses Landsskatteretten for

kompetent klagemyndighed, jf. lovens § 11, stk. 1.

Selskabsskattelovens § 13,

stk. 10 har følgende ordlyd:

”Hvis

et forsikringsselskab er sambeskattet med et andet forsikringsselskab,

foretages en samlet opgørelse af skattefri og lempelsesberettigede udbytter

og

avancer m.m. efter stk. 8. Det opgjorte beløb fordeles forholdsmæssigt mellem

forsikringsselskaberne, hvorefter der foretages fradragsbegrænsning efter

stk.

8 henholdsvis stk. 9. Forsikringsselskaber, der ved den forholdsmæssige

fordeling

udnytter et andet forsikringsselskabs tab, skal godtgøre sidstnævnte selskab

den skattemæssige værdi af tabet. Godtgørelsen har ikke skattemæssige

konsekvenser for selskaberne. Hvis et livsforsikringsselskab direkte eller

indirekte ejer et skadesforsikringsselskab, som det er sambeskattet med, skal

skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der ikke vil

blive

anset for medgået til skadesforsikringsselskabets udbetalinger til de

forsikrede og til de i stk. 2, 1. pkt. nævnte hensættelser og

fradragsberettigede driftsomkostninger, henføres til

livsforsikringsselskabet,

moderselskabet, med henblik på fradragsbegrænsning i dette selskab.”

Af forarbejderne til loven

(bemærkningerne til lovforslag L 213 1998/99) fremgår, at udligningen mellem

selskaberne er fastsat i overensstemmelse med fremgangsmåden i

sambeskatningsvilkår 2.5.2. Af det nævnte sambeskatningsvilkår fremgår, at

udligningsbeløbet beregnes ved at gange nettoskatteprocenten med et beløb

svarende til det overførte underskud. Nettoskatteprocenten er skatteprocenten

korrigeret for lempelse efter selskabsskattelovens § 17, stk. 2,

ligningslovens

§ 33 samt dobbeltbeskatningsoverenskomster. Der henvises til

ligningsvejledningen 1999 afsnit S.D.4.13.

Herefter anses ”den

skattemæssige værdi af tabet” i selskabsskattelovens § 13, stk. 10, at

udgøre

nettoskatten af det overførte tab. At selskaberne har anvendt

sambeskatningsvilkår 2.5.3., hvorefter hele skatten posteres hos

moderselskabet, ændrer ikke herpå.

Da der ikke er gjort

indsigelse mod Told- og Skattestyrelsens opgørelse af beløbet, stadfæstes

ansættelsen

på dette punkt.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter