Landsskatteretskendelse vedr. Energiafgifter - lysreklamer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Energiafgifter - lysreklamer
Klagen skyldes, at regionen
har afslået klagerens anmodning om godtgørelse af energiafgifterne vedrørende
forbrug af elektricitet til egne lysreklamer, der er opstillet på lejede
pladser på andres ejendomme.
Landsskatterettens afgørelse
ToldSkat’ afgørelse ændres.
Sagens oplysninger
Klageren, der er
momsregistreret, er et bladhus, der udgiver og sælger aviser. I forbindelse
med
afsætningen af aviserne reklamerer klageren ved brug af egne lysreklamer, der
opstilles på forskellige lejede pladser rundt om i Danmark.
Klageren faktureres for
elektricitetsforbruget hertil enten af udlejerne eller direkte af
elselskaberne. Klageren har oplyst, at denne helt selv kan bestemme,
hvorledes
lysreklamerne skal udformes, herunder hvilken type, der skal være tale om,
lysstyrken mv. Udlejeren af opstillingsarealet har således ingen indflydelse
på, hvorledes lysreklamerne skal se ud.
Klageren anmodede den 9.
december 2002 regionen om godtgørelse af elektricitets- og kuldioxidafgiften
vedrørende det omhandlede forbrug. Kravet er endeligt opgjort til 171.084 kr.
i
elektricitetsafgift samt 8.264 kr. i kuldioxidafgift for perioden januar
kvartal 1998 – oktober kvartal 2002. Klageren har udover det anførte
krav
allerede fået godtgjort 115.676 kr. i elektricitetsafgiften og 2.150 kr. i
kuldioxidafgift.
Af klagerens repræsentants
Læs alt
skrivelse af 6. januar 2003 til Told- og Skattestyrelsen fremgår følgende:
”Det fremgår af Punktafgiftsvejledningen 2000, afsnit
F6 side 323, at der ikke er godtgørelse for elafgift, hvis en virksomhed i
forbindelse med leje af reklameplads selv afholder udgiften til el. Der er i
vejledningen henvist til bilaget til elafgiftsloven og elafgiftslovens § 11,
stk. 2. Der er ikke henvist til yderligere praksis eller relevante
afgørelser.
Vi er bekendt med, at Told-
og Skatteregionerne vil administrere efter denne praksis i en situation, hvor
virksomheder lejer en plads til opsætning af egne lysreklamer. I den
forbindelse køber virksomheden el enten gennem leverandøren af reklamepladsen
eller direkte fra el-leverandøren.
Af elafgiftslovens § 11, stk.
2, som der henvises til i vejledningen, fremgår det, at der ikke kan ske
tilbagebetaling af el-afgift vedrørende forbrug til afsætning af de i bilaget
nævnte ydelser.
Vi er på den baggrund
uforstående overfor, at særskilt køb af el til brug for belysning af egne
reklameskilte
ikke kan godtgøres, når virksomhedens afsætning ikke i øvrigt er nævnt i
bilaget. Både lovteksten og i bilaget fremgår det tydeligt, at begrænsningen
af
tilbagebetaling gælder for virksomheder, der afsætter de nævnte ydelser,
hvilket også er bekræftet af Landsskatteretten i kendelse af 11. marts 2002
om
godtgørelse af el- og co2-afgift på reklamepladser, SKM2002.171.LSR
Det fremgår ingen steder, at
der ikke er tilbagebetaling til virksomheder, der selv forestår egen
markedsføring
af virksomhedens produkter. Vi kan ikke i hverken loven eller af
offentliggjorte afgørelser finde hjemmel til den tolkning, der fremgår af
vejledningen.
Vi skal derfor bede styrelsen
om at oplyse med hvilken hjemmel eller efter hvilke afgørelser, der nægtes
godtgørelse af el-afgift til virksomheder, hvis afsætning ikke er nævnt i
bilaget, og som køber el til brug for egne lysreklamer, der er opsat på
lejede
reklamepladser.
( )”
Af Told- og Skattestyrelsens
svar af 11. april 2003 fremgår følgende:
”( )
Ved brev af 26. februar 2003
har De rettet henvendelse til Told- og Skattestyrelsen om afsnit F6 side 323
i
Punktafgiftsvejledningen 2000, som vedrører godtgørelse af elafgift.
De har bl.a. henvist til, at
der af elafgiftslovens § 11, stk. 2, som der henvises til i vejledningen,
fremgår, at der ikke kan ske tilbagebetaling af el-afgift vedrørende forbrug
til afsætning af de i bilaget nævnte ydelser, og på den baggrund er De
uforstående
over for, at særskilt køb af el til brug for belysning af egne reklameskilte
ikke kan godtgøres, når virksomhedens afsætning ikke i øvrigt er nævnt i
bilaget. De har i den forbindelse henvist til en kendelse afsagt af
Landsskatteretten den 11. marts 2002 om godtgørelse af el- og CO2-afgift på
reklamepladser, SKM2002.171.LSR.
På baggrund heraf har De bedt
styrelsen om at oplyse med hvilken hjemmel eller efter hvilke afgørelser, der
nægtes godtgørelse af el-afgift til virksomheder, hvis afsætning ikke er
nævnt
i bilaget, og som køber el til brug for egne lysreklamer, der er opsat på
lejede reklamepladser.
Styrelsen er bekendt med den
pågældende afgørelse fra Landsskatteretten.
Teksten i
Punktafgiftsvejledningen har baggrund i praksis, som tager udgangspunkt i en
skrivelse udsendt den 24. juli 1979 til Distrikstoldkamrene af Direktoratet
for
Toldvæsenet. I skrivelsen er opregnet en række typer virksomheder, som ikke
kan
få godtgørelse af el-afgiften.
Det fremgår heraf, at
virksomheder, der formidler udlejning af plads til lysreklamer ikke kan opnå
godtgørelse. Det samme gælder, hvis en virksomhed i forbindelse med leje af
reklameplads selv afholder el-udgiften. El-udgiften af virksomhedens egne
reklamer kan godtgøres, hvis reklamerne er anbragt på bygninger mv., som ejes
eller er lejet af virksomheden. Det samme gælder f.eks. lysreklamer på
detailforretninger og servicestationer.
( )”
Af Told- og Skattestyrelsens
yderligere besvarelse af 11. juli 2003 fremgår følgende:
”( )
De har herefter på ny rettet
henvendelse hertil, og Styrelsen har til brug for Deres fornyede henvendelse
anmodet Skatteministeriets Departement om eventuelle bidrag til belysning af
den rejste problemstilling.
Departementet har nu ved brev
af 20. juni 2003 overfor Styrelsen oplyst, at Departementet kan støtte den
fortolkning, der fremgår af Punktafgiftsvejledningen samt Styrelsens
bemærkning
om, at afgørelse i konkrete sager i 1. instans træffes af told- og
skatteområderne. Departementet oplyser endvidere, at man ikke har mulighed
for
at bidrage yderligere til oplysning af spørgsmålet.
( )”
Af Direktoratet for
Toldvæsenets skrivelse af 29. juni 1979 til distriktstoldkamrene fremgår
følgende:
”( )
AFGIFTSGODTGØRELSE
Momsregistrerede el-aftagere
( )
Momsregistrerede el-aftagere
kan fra 1 juli 1979 få godtgjort afgift af elektricitet i samme omfang, som
aftageren har fradragsret for indgående moms på elektriciteten.
Der vil dog ikke kunne ydes
godtgørelse af afgift af elektricitet, der forbruges af følgende
virksomheder:
( )
Reklame
( )
De nærmere regler om
godtgørelse af afgift af elektricitet vil senere blive meddelt
distriktstoldkamrene.
( )”
Af Direktoratet for
Toldvæsenets skrivelse af 24. juli 1979 til distriktstoldkamrene fremgår
følgende:
”( )
Afgiftsgodtgørelse
I fortsættelse af RETTELSE af
29. juni 1979, F 4384/AFGIFT nr. 117, skal direktoratet meddele følgende:
Vejledning om
afgiftsgodtgørelse
( )
Virksomheder, der ikke kan få
godtgørelse af el-afgiften.
Listen over virksomheder, der
ikke er omfattet af godtgørelsesordningen, kan foreløbig uddybes således:
( )
Virksomheder, der formidler
udlejning af plads til lysreklamer. Det samme gælder, hvis en virksomhed i
forbindelse med leje af reklameplads selv afholder udgiften.
El-afgift af virksomhedens
egne reklamer kan godtgøres, hvis reklamerne er anbragt på bygninger mv., som
ejes eller er lejet af virksomheden. Det gælder fx lysreklamer på
detailforretninger og servicestationer.
( )”
ToldSkat’s afgørelse
Regionen har ikke imødekommet
klagerens anmodning om godtgørelse af energiafgifterne vedrørende
elektricitet
anvendt til lysreklamer opstillet på lejede pladser på andres ejendomme.
Det omhandlede forbrug er
omfattet af bilaget til elektricitetsafgiftsloven vedrørende reklame og kan
derfor ikke give adgang til afgiftsgodtgørelse.
Ved opsætning og drift af
lysreklamer, kan der forekomme 5 forskellige situationer:
Virksomheder, der
udlejer reklameplads (korttidsudlejning).
Virksomheder, der
udlejer reklameplads (langtidsudlejning).
Virksomheder, der
formidler udlejning af reklameplads.
Virksomheder, der
opsætter lysreklamer på egen bygning.
Virksomheder, der
lejer reklameplads på fremmed bygning.
Det kan af Landsskatterettens
kendelse af 11. marts 2002, offentliggjort i SKM2002.171.LSR udledes, at
virksomheder, som nævnt i situation 1 og 2 ikke er omfattet af bilaget, idet
de
driver udlejningsvirksomhed. I situation 1 anses virksomheden også som
forbruger af elektriciteten, mens virksomheden i situation 2 ikke anses som
forbruger,
og derfor kan der ikke i situation 2, men alene i situation 1, ske
godtgørelse
af energiafgifterne.
I situation 3 følger det af
punktafgiftsvejledningen, at virksomheden er omfattet af bilaget til loven,
hvilket formentlig må være punktet ”reklame”.
I situation 4 kan der i
henhold til punktafgiftsvejledningen opnås godtgørelse af energiafgifterne,
hvilket må formodes skyldes, at det ikke er muligt at sondre mellem egentlige
reklamer og eksempelvis navneskilte og øvrig skiltning på virksomheden.
I situation 5, hvilket er
tilfældet i nærværende sag, følger det af punktafgiftsvejledningen, at
virksomheden
her vil være omfattet af bilaget til elektricitetsafgiftsloven. Det må
formodes, at dette skyldes, at der skal ske en sidestilling med situation 3,
således at der ikke kan opnås en gunstigere afgiftsstilling ved, at man selv
står for markedsføring via lysreklamer frem for, at man lader andre formidle
dette. Derved er der tale om, at virksomheden stilles som om den leverer en
reklameydelse til sig selv.
Dette understøttes af, at
udtrykket ”reklame” er forskelligt fra de øvrige nævnte aktiviteter
i bilaget,
der alle er formuleret som egentlige brancher. Dette indikerer, at begrebet
”reklame” skal fortolkes mere udvidende end de øvrige nævnte
aktiviteter.
Der er henvist til
forarbejderne til elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 2, herunder til den
daværende skatteministers besvarelse af 24. juni 1979 af et spørgsmål stillet
af Skatte- og Afgiftsudvalget samt til Punktafgiftsvejledningen 2003, afsnit
F.6.6. og Told- og Skattestyrelsens skrivelser af 11. april og 11. juli
2003.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har
fremsat påstand om, at klageren er berettiget til godtgørelse af
energiafgifterne
for det omhandlede forbrug.
Af elektricitetsafgiftslovens
§ 11, stk. 2, og af selve bilaget til elektricitetsafgiftsloven fremgår det
tydeligt, at der skal være tale om afsætning af reklameydelser, før man er
omfattet af bilaget og derfor ikke kan få afgiftsgodtgørelse. Klageren er
ikke
en virksomhed, der afsætter reklameydelser, men derimod et bladhus, der
udgiver
og sælger aviser og i den forbindelse afholder nogle udgifter til reklame.
Der er ikke hjemmel i
elektricitetsafgiftsloven til at nægte godtgørelse af elektricitetsudgifter
til
reklame mv., heller ikke selvom det er klageren selv, der står for
markedsføring af sine produkter. Der er alene hjemmel til at nægte
godtgørelse
til virksomheder, der sælger reklameydelser mv. Der er henvist til
Landsskatterettens
kendelse af 11. marts 2002, offentliggjort i SKM2002.171.LSR
Afsnit F.6.6. i
Punktafgiftsvejledningen vedrørende forholdet har således ikke hjemmel i
loven
og er heller ikke bekræftet af offentliggjorte kendelser. Styrelsen har ikke
nærmere kunnet begrunde, hvorfor klageren i en situation som den her
omhandlede
ikke kan opnå godtgørelse af energiafgifterne, ud over at henvise til
praksis,
der tager udgangspunkt i Direktoratet for Toldvæsenets skrivelse fra 1979.
Regionens nægtelse af godtgørelse
er derfor i strid med elektricitetslovgivningens ordlyd og intentioner, og
endvidere i strid med de EU-retlige regler om statsstøtte. Der er henvist til
EF-Domstolens dom af 8. november 2001 i sag C-143/99 (Adria-Wien Pipeline
GmbH).
Told- og Skattestyrelsens udtalelse
Styrelsen har overfor
Landsskatteretten indstillet, at den påklagede afgørelse stadfæstes.
Der er henvist til regionens
samt punktafgiftsvejledningens bemærkninger herom samt til, at
Skatteministeriets
Departement støtter den fortolkning, som fremgår af
punktafgiftsvejledningen.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
I medfør af elafgiftslovens §
11, stk. 1, kan momsregistrerede virksomheder, bortset fra de i stk. 2 nævnte
tilfælde, få tilbagebetalt afgiften af den af virksomheden forbrugte
afgiftspligtige elektricitet. Endvidere kan der i henhold til
CO2-afgiftslovens
§ 9, stk. 1, jf. stk. 4, nr. 3, ske tilbagebetaling af 10 % af afgiften efter
denne lov for det forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter §
11 i elafgiftsloven. Efter elafgiftsloven § 11, stk. 15, (tidligere § 11,
stk.
14), tilbagebetales afgiften i samme omfang, som virksomheden har fradragsret
for indgående merværdiafgift for elektricitet og varme.
Efter elafgiftslovens § 11,
stk. 2, kan tilbagebetaling ikke finde sted for så vidt angår afsætning af de
i
bilaget til loven nævnte ydelser. Bilaget til elafgiftsloven (benævnt: liste
over momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver
adgang
til tilbagebetaling af elafgift) omfatter følgende virksomheder: advokater,
arkitekter, bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer), forlystelser,
herunder teaterforestillinger, biografforestillinger m.v., landinspektører,
mæglere, reklame, revisorer, rådgivende ingeniører.
Det
bemærkes, at det er de i den pågældende virksomhed udøvede aktiviteter, og
ikke
dens betegnelse, der er afgørende for, om hvorvidt virksomheden er omfattet
af
nævnte bilag. Det bemærkes videre, at Højesteret i dom af 6. oktober 2004
offentliggjort i SKM2004.386.HR fastslog, at afgørende for, om der kan ske
tilbagebetaling af el- og CO2-afgift, er, om den udøvede virksomhed består i
produktion eller afsætning af varer eller i afsætning af service- og
tjenesteydelser.
Den af klageren udøvede
virksomhed må betegnes som produktion og afsætning af varer i form af aviser.
Det forhold, at klageren for at kunne afsætte sine aviser anvender
reklamelystavler, der er opstillet forskellige steder i Danmark på lejede
arealer, medfører ikke, at klageren i denne forbindelse kan siges at afsætte
en
service- eller tjenesteydelse. Det bemærkes hertil, at anvendelsen af
reklamelystavler må anses at have en så nær sammenhæng med selve afsætningen
af
varerne, at der ikke er tale om en aktivitet, der skal vurderes særskilt i
forhold
til elafgiftslovens bilag.
Det bemærkes endvidere, at
der hverken i forarbejderne eller i selve lovteksten ses at være klare
holdepunkter for, at bilaget til elektricitetsafgiftsloven kan udstrækkes til
at omfatte virksomheder, der afsætter varer, og som selv står for
markedsføringen af sine varer ved hjælp af lysreklamer opstillet på lejede
arealer.
Det omhandlede forbrug er
derfor godtgørelsesberettiget.
Den påklagede afgørelse
ændres i overensstemmelse hermed.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen angår prøvelse af Landsskatterettens afgørelser, hvorved Landsskatteretten har stadfæstet Skattestyrelsens afgørelser om, at de sagsøgende kommuner ikke er berettiget til refusion af elafgift pålagt elektricitet anvendt til vejbelysning Domsdatabasen · 11. juli 2025
- Moms – gymnasiums momspligt og fradragsret – godtgørelse af elafgift Retsinformation · 15. november 2008
- Afgiftsgodtgørelse efter el-patronordningen Retsinformation · 22. november 2016
- Landsskatteretskendelse af 31/8 2001 vedr. godtgørelse af elafgift til rumopvarmning på kro. Retsinformation · 21. august 2003
- Køleanlæg - overskudsvarme - udgifter til nyttiggørelse Retsinformation · 28. juni 2019
- Afgift af elektricitet spørgsmål om afgiftsgodtgørelse for elforbrug i materiel, der udlejes Retsinformation · 19. januar 2007
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 19. juni 2002 vedr. Godtgørelse for elektricitet serviceselskab, der varetager kommunal gadebelysning m.v. Retsinformation · 12. september 2003
- Afgift af elektricitet spørgsmål om afgiftsgodtgørelse for elforbrug i materiel, der udlejes Retsinformation · 19. januar 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. godtgørelse af energiafgifter. Fællesarealer og faciliteter i udlejningsejendomme Retsinformation · 1. juni 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. efterregulering af elektricitets- og kuldioxidafgift – opsætning af målere efter kontrolbesøg Retsinformation · 26. juli 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. Elnetvirksomhed - underdækning Retsinformation · 4. april 2007
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Retsinformation · 5. februar 2008