Landsskatteretskendelse vedr. Elnetvirksomhed - underdækning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Elnetvirksomhed - underdækning
Klagen skyldes, at ToldSkat selskabsrevisionen i indkomståret 2001
har givet klager, selskabet A A/S, fradrag for underdækning.
Landsskatterettens
afgørelse
Landsskatteretten stadfæster
afgørelsen
Sagens oplysninger
A A/S (selskabet) og det 100
% ejede datterselskab, B A/S er sambeskattede fra og med 2002 til og med
2004.
Selskaberne har bevilling som henholdsvis netselskab og
forsyningspligtselskab
i samme forsyningsområde. Selskabets primære opgave er at distribuere
elektricitet og herunder at vedligeholde og udbygge nettet i
forsyningsområdet.
Selskabet er reguleret i elforsyningsloven med tilhørende bekendtgørelser og
vejledninger. Reguleringen omfatter bl.a. begrænsning af selskabernes avancer
via de såkaldte indtægtsrammer.
For indkomståret 2001 er
reguleringen foretaget på grundlag af bekendtgørelse nr. 944 af 29. oktober
2001.
ToldSkat
Selskabsrevisionens afgørelse
Selskabsrevisionen finder, at
selskabet ikke har erhvervet endelig ret til de aktiverede underdækningsbeløb
og at der derfor ikke skal ske indtægtsføring heraf.
Klagerens påstand og
argumenter
Der nedlægges påstand om, at
Læs alt
selskabets i indkomståret 2001 har erhvervet endelig ret til underdækning
beregnet med hjemmel i særlovgivning.
Der nedlægges tillige påstand
om, at for indkomstårene 2002 og 2003 har B A/S ikke erhvervet endelig ret
til
de med hjemmel i særlovgivning beregnede overdækningsbeløb hvorfor der ikke
er
grundlag for forhøjelse af sambeskatningsindkomsten.
Subsidiært er der
nedlagt påstand om, at gældende praksis hos skattemyndighederne, medfører, at
der skal gives medhold i de primære påstande.
Det anføres, at de
kommercielle overvejelser, som et forsyningspligtselskab må gøre sig
vedrørende
underdækning, ikke gør sig gældende for et netselskab, som har monopol. Det
må
medgives ToldSkat, Selskabsrevisionen, at der ikke er noget krav om, at en
underdækning skal opkræves. Det er alene et tilbud til netselskabet, at
underdækning
kan opkræves.
Repræsentanten har antaget -
uden at dette fremgår af afgørelserne - at det har spillet en rolle for
Selskabsrevisionen, at en skattemæssig behandling for elselskaberne svarende
til den regnskabsmæssige, vil medføre en forskellig
indtægts-/udgiftsperiodisering hos elselskabet og dettes forbrugere.
Argumenterne/den
skattemæssige behandling er i strid med langvarig fast praksis og Told- og
Skattestyrelsens
høringssvar til bekendtgørelse af 10.05.2001 om indtægtsrammer og
åbningsbalancer.
Vedrørende datterselskabets
fakturering (forsyningspligtselskabet) er fakturering sker på grundlag af de
af
Energitilsynet forud godkendte priser, som imidlertid reelt kontrolleres
bagudrettet efter årets udgang. Forsyningspligtselskabet kan således på ingen
måde siges at have erhvervet endelig ret til de fakturerede beløb.
Energitilsynets prisvejledning
foreskriver i lighed med Elprisudvalgets praksis efter den tidligere
elforsyningslov, at regulering sker ved nedsættelse af fremtidige priser og
ikke ved bagudrettede differenceafregninger. Baggrunden herfor er formentlig
i
det helt væsentlige praktiske hensyn.
Teoretisk var der ikke noget
i vejen for, at man kunne lave en beregning af prisnedsættelsens betydning
for
den enkelte historiske forbruger. Det vil blot ikke være relevant.
Regnskabsmæssigt er overdækning i overensstemmelse med accrual princippet
eller
retserhvervelsesprincippet hensat. Det er vores opfattelse, at
retserhvervelsesprincippet begrunder en tilsvarende skattemæssig behandling.
Over- og underdækning er ikke
noget nyt fænomen skattemæssigt, selvom hovedparten af elselskaberne først
blev
skattepligtige fra 1.januar 2000. Der er vedlagt korrespondance med
Statsskattedirektoratet, hvoraf fremgår, at overdækning også tidligere
skattemæssigt
blev behandlet efter samme principper som B A/S har lagt til grund for
selvangivelsen.
Reguleringen skete dengang
efter hvile-i-sig-selv-princippet, men som anført i Selskabsrevisionens
sagsfremstilling, er denne regulering ikke principielt forskellig fra den
regulering
de nuværende elselskaber er underlagt.
Endelig er der et bilag fra
Folketingets Energipolitiske Udvalg Alm. del Folketingsåret 2000/01. Bilaget
omfatter bekendtgørelse af 10. maj 2001 om indtægtsrammer og åbningsbalancer
for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder samt forarbejder hertil. I
Energistyrelsens notat til udkast af 1. maj 2001 til bekendtgørelse
er anført:
“Med henblik på at undgå
beskatning af overdækning eller underdækning, er der foretaget en
ændring i kapitel 4, således
at overdækning henholdsvis underdækning skal opgøres som en
periodiseringspost.”
Det fremgår af ovenstående,
at det har været Energistyrelsens ønske, at overdækning ikke skal beskattes,
som det er sket med Selskabsrevisionens ansættelser. Repræsentanten er
opmærksom på, at det ikke er Energistyrelsen, som endeligt definerer den
skattemæssige behandling. Som det fremgår af citatet nedenfor, har
Energistyrelsens overvejelser imidlertid været afstemt med Told- og
Skattestyrelsen.
Af samme notat som beskriver høringssvar og Energistyrelsens bemærkninger
fremgår følgende:
“
Bemærkninger vedrørende overdækning og underdækning (kapitel 9)
Told- og Skattestyrelsen
anbefaler, at det så vidt muligt bør fremgå af bekendtgørelsen, at tilfælde
med
overdækning henholdsvis underdækning skattemæssigt vil blive opfattet som
periodiseringsposter,
hvorefter de vil blive behandlet efter de almindelige regnskabsmæssige
principper
herom.
Told- og Skattestyrelsen har
telefonisk over for Energistyrelsen oplyst, at hvis overdækning henholdsvis
underdækning defineres som periodiseringsposter, vil disse størrelser ikke
påvirke skatteberegningen.
Herved undgås, at selskaberne
kommer til at betale skat af en overdækning, som de følge
indtægtsrammereguleringen
skal tilbageføres til forbrugerne. Energistyrelsen agter derfor at udforme
ændringsbekendtgørelsen som
foreslået af Told- og Skattestyrelsen. Energistyrelsen er endvidere
indstillet
på, at der foreslås supplerende justeringer i forbindelse med den reviderede
bekendtgørelse, hvis der efter Skatteministeriets vurdering er behov herfor
for
at undgå beskatning af underdækning, som selskabet ikke ønsker at
opkræve.”
Som det fremgår, er den
retsstilling, ToldSkat nu hævder er gældende, i eklatant modstrid med den,
Told- og Skattestyrelsen beskrev over for Energistyrelsen og Folketingets
Energipolitiske
udvalg. Det kan der naturligvis være den forklaring på, at den oprindelige
beskrivelse
var forkert.
Det var den efter
repræsentanten opfattelse ikke, mens den nye teori til gengæld er det. Man
kan
ikke siges at have erhvervet endelig ret til en (aconto-) faktureret indtægt,
som man efter Energitilsynets generelle retningslinjer eller konkrete
afgørelse
skal fralægge sig. Det forhold, at modtagerne af tilbagebetalingen ikke
identisk med de oprindelige indbetalere, er et valg, man har truffet i
langvarig
reguleringspraksis på elforsyningsområdet. Det har intet at gøre med
elselskabets skatteevne.
Repræsentanten anfører
endvidere, at som en analogi kan henvises til bonusordninger hvor, der
utvivlsomt er et retskrav på at kunden betaler, og hvor det først
efterfølgende
konstateres, hvilken bonus der gives kunden. Herfor tillades skattemæssigt
fradrag.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Energitilsynet fastsætter
indtægtsrammerne for energivirksomheder, jf. den dagældende
energiforsyningslov
§ 70. For indkomståret 2001 foreligger der underdækning i henhold til
§ 45, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 944 af 29/10 2001 (bl.a.
udstedt i medfør at energiforsyningslovens § 70) "Hvis de nævnte
indtægter
er mindre end den korrigerede indtægtsramme”. I stk. 2 anføres
”Overdækning
eller underdækning for hvert år i en reguleringsperiode registreres på en
mellemregningskonto i virksomhedens reguleringsmæssige regnskab Efter
reguleringsperiodens afslutning opgøres kontoens saldo. Saldoen udbetales
eller
opkræves i løbet af de to første år af den følgende
reguleringsperiode.”. Stk.
3 giver mulighed, for at udligne underdækning eller overdækning løbende i
løbet
af de maksimalt tre næstfølgende år. I stk. 4 anføres, at Energitilsynet kan
beslutte, at udbetaling henholdsvis opkrævning sker over en helt tredje
tidsperiode.
De nævnte regler vedrører
imidlertid den årlige justering og korrektion af virksomhedens
indtægtsrammer,
og ikke opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst. Virksomhedens
skattepligtige indkomst skal
opgøres efter gældende skatteretlige regler og praksis. Virksomheden skal
således ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2001
som
udgangspunkt medregne de indtægter, som virksomheden har oppebåret, og de
udgifter, som virksomheden har afholdt, i de pågældende indkomstår, jf.
statsskattelovens §§ 4-6.
Det er ikke dokumenteret, at
virksomheden inden udgangen af indkomståret 2001 har erhvervet endelig ret
til
indbetaling af underdækning af forbrugeren. Det fremgår at selskabet bl.a.
har
mulighed for at modregne underdækningen i en eventuel overdækning for senere
år
i reguleringsperioden. Underdækningen for 2001 skal derfor ikke tillægges
virksomhedens
skattepligtige indkomst, før underdækningen eventuelt opkræves hos kunderne,
jf. Landskatteretskendelse offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og
afgifter
2006, side 25.
Dagældende Told- og
Skattestyrelses bemærkninger ved høring i forbindelse med udsendelse af
bekendtgørelse til erstatning af bekendtgørelse nr. 290 af 10. maj 2000 om
indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og
transmissionsvirksomheder kan heller ikke føre til et andet resultat og der
findes ikke at være en praksis hos skattemyndighederne, der medfører, at
selskabet kan gives medhold.
Den påklagede afgørelse stadfæstes
derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt et tab fra handel med kryptovaluta, som er anskaffet i spekulationsøjemed, kan fradrages i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, eller om tabet alene kan fradrages i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a Domsdatabasen · 29. oktober 2024
- Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt ridecenter er at anse som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende i indkomstårene 2013-2015, og om sagsøgte som følge heraf er berettiget til dels at fradrage virksomhedens underskud i sin skattepligtige indkomst, dels at anvende virksomhedsordningen efter reglerne i virksomhedsskatteloven i de omhandlede indkomstår Domsdatabasen · 4. februar 2025
- Sag om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse, hvorefter der ikke kan ske rådighedsbeskatning, samtidig med at der foretages beskatning af driftsunderskud som maskeret udlodning i forbindelse med ikke-erhvervsmæssigt drevet virksomhed Domsdatabasen · 17. maj 2024
- Sagen drejer sig om anerkendelse af skattemæssigt fradrag uden kildeartsbegrænsning for en erstatningsforpligtelse i forbindelse med udøvelse af bestyrelseshverv i en bank Domsdatabasen · 4. april 2025
- Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt en række ændringer i skatteansættelserne for de sagsøgende selskaber i relation til lempelsesansættelsen angående en række transaktioner er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 Domsdatabasen · 10. juni 2024
- Prøvelse af to sager, der angår Landsskatterettens afgørelser og udspringer af den transfer pricing-korrektion, som skattemyndighederne har foretaget vedrørende skattepligtig indkomst Domsdatabasen · 12. maj 2021
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. Forsyningsselskab efterfølgende pris- og avancereduktioner - fradrag Retsinformation · 4. april 2007
- Fradrag for udgifter til rådgivning i forbindelse med indgåelse af nyt partnerskab. Herudover vedrører sagen produktionsrettigheder, der er anset for… Landsskatteretten · 27. februar 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. sambeskattede skadesforsikringsselskaber - fradragsbegrænsning - aktieavance - aktie-for-aktie metoden - gennemsnitsmetoden Retsinformation · 17. august 2009
- Forsyningspligtbevilling Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. december 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for management fee til ekstern porteføljeforvalter Retsinformation · 17. november 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. Fradrag for omkostninger udenlandske datterselskaber Retsinformation · 29. marts 2007