Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Elnetvirksomhed - underdækning

KEN nr 10244 af 16/11/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet4. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Elnetvirksomhed - underdækning

Klagen skyldes, at ToldSkat selskabsrevisionen i indkomståret 2001

har givet klager, selskabet A A/S, fradrag for underdækning.

Landsskatterettens

afgørelse

Landsskatteretten stadfæster

afgørelsen

Sagens oplysninger

A A/S (selskabet) og det 100

% ejede datterselskab, B A/S er sambeskattede fra og med 2002 til og med

2004.

Selskaberne har bevilling som henholdsvis netselskab og

forsyningspligtselskab

i samme forsyningsområde. Selskabets primære opgave er at distribuere

elektricitet og herunder at vedligeholde og udbygge nettet i

forsyningsområdet.

Selskabet er reguleret i elforsyningsloven med tilhørende bekendtgørelser og

vejledninger. Reguleringen omfatter bl.a. begrænsning af selskabernes avancer

via de såkaldte indtægtsrammer.

For indkomståret 2001 er

reguleringen foretaget på grundlag af bekendtgørelse nr. 944 af 29. oktober

2001.

ToldSkat

Selskabsrevisionens afgørelse

Selskabsrevisionen finder, at

selskabet ikke har erhvervet endelig ret til de aktiverede underdækningsbeløb

og at der derfor ikke skal ske indtægtsføring heraf.

Klagerens påstand og

argumenter

Der nedlægges påstand om, at

Læs alt

selskabets i indkomståret 2001 har erhvervet endelig ret til underdækning

beregnet med hjemmel i særlovgivning.

Der nedlægges tillige påstand

om, at for indkomstårene 2002 og 2003 har B A/S ikke erhvervet endelig ret

til

de med hjemmel i særlovgivning beregnede overdækningsbeløb hvorfor der ikke

er

grundlag for forhøjelse af sambeskatningsindkomsten.

Subsidiært er der

nedlagt påstand om, at gældende praksis hos skattemyndighederne, medfører, at

der skal gives medhold i de primære påstande.

Det anføres, at de

kommercielle overvejelser, som et forsyningspligtselskab må gøre sig

vedrørende

underdækning, ikke gør sig gældende for et netselskab, som har monopol. Det

må

medgives ToldSkat, Selskabsrevisionen, at der ikke er noget krav om, at en

underdækning skal opkræves. Det er alene et tilbud til netselskabet, at

underdækning

kan opkræves.

Repræsentanten har antaget -

uden at dette fremgår af afgørelserne - at det har spillet en rolle for

Selskabsrevisionen, at en skattemæssig behandling for elselskaberne svarende

til den regnskabsmæssige, vil medføre en forskellig

indtægts-/udgiftsperiodisering hos elselskabet og dettes forbrugere.

Argumenterne/den

skattemæssige behandling er i strid med langvarig fast praksis og Told- og

Skattestyrelsens

høringssvar til bekendtgørelse af 10.05.2001 om indtægtsrammer og

åbningsbalancer.

Vedrørende datterselskabets

fakturering (forsyningspligtselskabet) er fakturering sker på grundlag af de

af

Energitilsynet forud godkendte priser, som imidlertid reelt kontrolleres

bagudrettet efter årets udgang. Forsyningspligtselskabet kan således på ingen

måde siges at have erhvervet endelig ret til de fakturerede beløb.

Energitilsynets prisvejledning

foreskriver i lighed med Elprisudvalgets praksis efter den tidligere

elforsyningslov, at regulering sker ved nedsættelse af fremtidige priser og

ikke ved bagudrettede differenceafregninger. Baggrunden herfor er formentlig

i

det helt væsentlige praktiske hensyn.

Teoretisk var der ikke noget

i vejen for, at man kunne lave en beregning af prisnedsættelsens betydning

for

den enkelte historiske forbruger. Det vil blot ikke være relevant.

Regnskabsmæssigt er overdækning i overensstemmelse med accrual princippet

eller

retserhvervelsesprincippet hensat. Det er vores opfattelse, at

retserhvervelsesprincippet begrunder en tilsvarende skattemæssig behandling.

Over- og underdækning er ikke

noget nyt fænomen skattemæssigt, selvom hovedparten af elselskaberne først

blev

skattepligtige fra 1.januar 2000. Der er vedlagt korrespondance med

Statsskattedirektoratet, hvoraf fremgår, at overdækning også tidligere

skattemæssigt

blev behandlet efter samme principper som B A/S har lagt til grund for

selvangivelsen.

Reguleringen skete dengang

efter hvile-i-sig-selv-princippet, men som anført i Selskabsrevisionens

sagsfremstilling, er denne regulering ikke principielt forskellig fra den

regulering

de nuværende elselskaber er underlagt.

Endelig er der et bilag fra

Folketingets Energipolitiske Udvalg Alm. del Folketingsåret 2000/01. Bilaget

omfatter bekendtgørelse af 10. maj 2001 om indtægtsrammer og åbningsbalancer

for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder samt forarbejder hertil. I

Energistyrelsens notat til udkast af 1. maj 2001 til bekendtgørelse

er anført:

“Med henblik på at undgå

beskatning af overdækning eller underdækning, er der foretaget en

ændring i kapitel 4, således

at overdækning henholdsvis underdækning skal opgøres som en

periodiseringspost.”

Det fremgår af ovenstående,

at det har været Energistyrelsens ønske, at overdækning ikke skal beskattes,

som det er sket med Selskabsrevisionens ansættelser. Repræsentanten er

opmærksom på, at det ikke er Energistyrelsen, som endeligt definerer den

skattemæssige behandling. Som det fremgår af citatet nedenfor, har

Energistyrelsens overvejelser imidlertid været afstemt med Told- og

Skattestyrelsen.

Af samme notat som beskriver høringssvar og Energistyrelsens bemærkninger

fremgår følgende:

“

Bemærkninger vedrørende overdækning og underdækning (kapitel 9)

Told- og Skattestyrelsen

anbefaler, at det så vidt muligt bør fremgå af bekendtgørelsen, at tilfælde

med

overdækning henholdsvis underdækning skattemæssigt vil blive opfattet som

periodiseringsposter,

hvorefter de vil blive behandlet efter de almindelige regnskabsmæssige

principper

herom.

Told- og Skattestyrelsen har

telefonisk over for Energistyrelsen oplyst, at hvis overdækning henholdsvis

underdækning defineres som periodiseringsposter, vil disse størrelser ikke

påvirke skatteberegningen.

Herved undgås, at selskaberne

kommer til at betale skat af en overdækning, som de følge

indtægtsrammereguleringen

skal tilbageføres til forbrugerne. Energistyrelsen agter derfor at udforme

ændringsbekendtgørelsen som

foreslået af Told- og Skattestyrelsen. Energistyrelsen er endvidere

indstillet

på, at der foreslås supplerende justeringer i forbindelse med den reviderede

bekendtgørelse, hvis der efter Skatteministeriets vurdering er behov herfor

for

at undgå beskatning af underdækning, som selskabet ikke ønsker at

opkræve.”

Som det fremgår, er den

retsstilling, ToldSkat nu hævder er gældende, i eklatant modstrid med den,

Told- og Skattestyrelsen beskrev over for Energistyrelsen og Folketingets

Energipolitiske

udvalg. Det kan der naturligvis være den forklaring på, at den oprindelige

beskrivelse

var forkert.

Det var den efter

repræsentanten opfattelse ikke, mens den nye teori til gengæld er det. Man

kan

ikke siges at have erhvervet endelig ret til en (aconto-) faktureret indtægt,

som man efter Energitilsynets generelle retningslinjer eller konkrete

afgørelse

skal fralægge sig. Det forhold, at modtagerne af tilbagebetalingen ikke

identisk med de oprindelige indbetalere, er et valg, man har truffet i

langvarig

reguleringspraksis på elforsyningsområdet. Det har intet at gøre med

elselskabets skatteevne.

Repræsentanten anfører

endvidere, at som en analogi kan henvises til bonusordninger hvor, der

utvivlsomt er et retskrav på at kunden betaler, og hvor det først

efterfølgende

konstateres, hvilken bonus der gives kunden. Herfor tillades skattemæssigt

fradrag.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Energitilsynet fastsætter

indtægtsrammerne for energivirksomheder, jf. den dagældende

energiforsyningslov

§ 70. For indkomståret 2001 foreligger der underdækning i henhold til

§ 45, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 944 af 29/10 2001 (bl.a.

udstedt i medfør at energiforsyningslovens § 70) "Hvis de nævnte

indtægter

er mindre end den korrigerede indtægtsramme”. I stk. 2 anføres

”Overdækning

eller underdækning for hvert år i en reguleringsperiode registreres på en

mellemregningskonto i virksomhedens reguleringsmæssige regnskab Efter

reguleringsperiodens afslutning opgøres kontoens saldo. Saldoen udbetales

eller

opkræves i løbet af de to første år af den følgende

reguleringsperiode.”. Stk.

3 giver mulighed, for at udligne underdækning eller overdækning løbende i

løbet

af de maksimalt tre næstfølgende år. I stk. 4 anføres, at Energitilsynet kan

beslutte, at udbetaling henholdsvis opkrævning sker over en helt tredje

tidsperiode.

De nævnte regler vedrører

imidlertid den årlige justering og korrektion af virksomhedens

indtægtsrammer,

og ikke opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst. Virksomhedens

skattepligtige indkomst skal

opgøres efter gældende skatteretlige regler og praksis. Virksomheden skal

således ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2001

som

udgangspunkt medregne de indtægter, som virksomheden har oppebåret, og de

udgifter, som virksomheden har afholdt, i de pågældende indkomstår, jf.

statsskattelovens §§ 4-6.

Det er ikke dokumenteret, at

virksomheden inden udgangen af indkomståret 2001 har erhvervet endelig ret

til

indbetaling af underdækning af forbrugeren. Det fremgår at selskabet bl.a.

har

mulighed for at modregne underdækningen i en eventuel overdækning for senere

år

i reguleringsperioden. Underdækningen for 2001 skal derfor ikke tillægges

virksomhedens

skattepligtige indkomst, før underdækningen eventuelt opkræves hos kunderne,

jf. Landskatteretskendelse offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og

afgifter

2006, side 25.

Dagældende Told- og

Skattestyrelses bemærkninger ved høring i forbindelse med udsendelse af

bekendtgørelse til erstatning af bekendtgørelse nr. 290 af 10. maj 2000 om

indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og

transmissionsvirksomheder kan heller ikke føre til et andet resultat og der

findes ikke at være en praksis hos skattemyndighederne, der medfører, at

selskabet kan gives medhold.

Den påklagede afgørelse stadfæstes

derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter