Spring til indhold

Retsinformation

Skattefri fusion spørgsmål om egne aktier, udlodninger i mellemperioden underskud ændring af vedtægter spørgsmål om betydning for aktionærerne

AFG nr 9544 af 31/01/2005AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet1. august 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Skattefri fusion – spørgsmål om egne

aktier, udlodninger i mellemperioden– underskud – ændring af

vedtægter – spørgsmål om betydning for aktionærerne

B A/S var

stiftet i 2000 og ejede 100 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne i C

A/S. A A/S, der var ejet af D-investorerne, ejede 31 pct. af aktiekapitalen

og

stemmerettighederne i B A/S, mens 67 pct. af den øvrige aktiekapital og de

øvrige stemmerettigheder i B A/S var ejet af forskellige selskaber og

investorer. De resterende 2 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne i B

A/S var medarbejderaktier.

Både A A/S, B

A/S og C A/S havde kalenderåret som regnskabs- og indkomstår.

Der påtænktes

gennemført en skattefri fusion mellem A A/S, B A/S og C A/S med A A/S og B

A/S

som de indskydende/ophørende selskaber og med C A/S som det

modtagende/fortsættende

selskab. Fusionen påtænktes gennemført med selskabsretlig virkning pr. 1.

januar 2005 men ville tidligst blive vedtaget i december 2005.

Vederlæggelsen

skulle ske ved kontante udligningssummer, nyudstedte aktier samt eksisterende

aktier. De eksisterende aktier udgjorde C A/S's beholdning af egne aktier,

der

således ønskedes anvendt som vederlagsaktier i fusionen. Vederlæggelsen ville

efter det oplyste ikke medføre nogen forrykkelser blandt aktionærerne.

I forbindelse

med fusionen påtænktes det at ændre vedtægterne i C A/S, således at A- og

B-aktierne før en eventuel børsnotering ville blive konverteret til én og

samme

Læs alt

aktieklasse.

Det var oplyst,

at der i juni 2005, dvs. i perioden mellem fusionens selskabsretlige

virkningstidspunkt og vedtagelsestidspunkt, var gennemført en

kapitalnedsættelse i A A/S, og at der i denne forbindelse var udloddet

udbytte

til aktionærerne i A A/S.

Endelig

forventedes det, at der opstod et underskud i B A/S i perioden mellem

fusionens

selskabsretlige virkningstidspunkt og vedtagelsestidspunkt.

I forbindelse

med ovenstående dispositioner blev Skatterådet anmodet om bindende svar, idet

blandt andet følgende spørgsmål ønskedes afklaret:

Kan

Skatterådet bekræfte, at den nedenfor beskrevne fusion kan gennemføres som

skattefri efter fusionsskatteloven med den virkning, at der ikke indtræder

beskatning hos de fusionerende selskaber, herunder af C A/S i forbindelse

med anvendelsen af aktierne i C A/S som delvist vederlag i fusionen, samt

at der efter fusionsskattelovens § 11 er succession i de aktier, som

aktionærerne modtager som vederlag ved fusionen, og som består af de

bestående aktier i C A/S samt nyudstedte aktier i dette selskab, og at det

kontante vederlag beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler, jf.

fusionsskattelovens § 9?

Kan

Skatterådet bekræfte, at udlodninger i perioden fra fusionsdatoen den 1.

januar 2005 til vedtagelsen af fusionen (mellemperioden) fra A A/S til

dette selskabs nuværende aktionærer fortsat anses for at tilkomme disse

aktionærer, uanset at der gennemføres en skattefri fusion med

tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2005?

Kan

Skatterådet bekræfte, at den vedtægtsmæssige fastsættelse af en

bestemmelse om konvertering til en fælles aktieklasse i tilfælde af en

børsnotering ikke vil have skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i B

A/S og A A/S?

Kan

Skatterådet bekræfte, at en konvertering i forbindelse med en børsnotering

til en aktieklasse opgjort efter markedsværdien på den enkelte aktieklasse

ikke vil have skattemæssige konsekvenser for investorerne?

Kan

Skatterådet bekræfte, at D-aktionærerne efter en lock-up og endelig

afvikling af investeringen i forbindelse med en børsnotering fortsat

aktieavancebeskattes af det faktisk oppebårne afkast i henhold til

investeringsaftalen?

Kan

Skatterådet bekræfte, at D-aktionærerne efter en fusion, hvor der (som

alternativ til spørgsmål 5, 6 og 7) alene etableres en fælles

stamaktieaktieklasse fortsat undergives aktieavancebeskatning af det

faktisk oppebårne afkast i henhold til investeringsaftalen, svarende til

den hidtidige vedtægts-regulering af samme rettigheder?

Kan

Skatterådet bekræfte, at underskud i B A/S opstået i perioden fra

fusionsdatoen den 1. januar 2005 til vedtagelsen af fusionen ultimo 2005

kan fremføres i det modtagende selskab i fusionen C A/S samt i de med

dette selskab sambeskattede datterselskaber?

Skatterådet

besvarede

spørgsmål 1

blandt andet som følger:

Skatterådet

bemærker indledningsvis, at det er en forudsætning for, at fusionen kan

gennemføres

som en skattefri fusion, at fusionen gennemføres i overensstemmelse med

fusionsskattelovens regler, herunder fusionsskattelovens § 5. Skatterådet

bemærker i tilknytning hertil, at der ikke ved besvarelsen af spørgsmål 1 er

taget stilling til spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt fusionen skal have

virkning for henholdsvis A A/S, B A/S og C A/S, hvis fusionen skal

gennemføres

i overensstemmelse med fusionsskattelovens § 5.

Herefter skal

Skatterådet anføre følgende:

Af

fusionsskattelovens § 11, stk. 1, fremgår, at

"

Aktier i det

modtagende selskab, som selskabsdeltagerne modtager som vederlag for aktier i

det indskydende selskab, behandles ved opgørelsen af den skattepligtige

almindelige indkomst, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme

anskaffelsessum som de ombyttede aktier. ..."

Af

sagsfremstillingen fremgår, at vederlæggelsen sker både kontant og i

eksisterende og nye aktier. Det er indtil videre uvist, hvorvidt aktier og

kontanter vil blive fordelt mellem aktionærerne forholdsmæssigt, eller om der

vil ske en ulige fordeling i forholdet mellem kontanter og aktier.

Efter

Skatterådets opfattelse er det afgørende for besvarelsen af spørgsmålet

imidlertid, om vederlæggelsen sker i samme forhold som aktionærernes

hidtidige

aktiebesiddelse, og ikke om vederlæggelsen sker kontant eller i aktier.

Repræsentanten har anført, at ombytningsforholdet er fastsat ud fra, at der

ikke sker nogen forrykkelser blandt aktionærerne.

Udgangspunktet

er derfor, at vederlæggelsen i aktier sker med succession i medfør af

fusionsskattelovens § 11, stk. 1, samt at den kontante vederlæggelse

beskattes

i medfør af aktieavancebeskatningslovens regler, jf. fusionsskattelovens § 9.

Særligt for så

vidt angår B A/S's nuværende aktier i C A/S, som i fusionsøjeblikket bliver

til

egne aktier i C A/S, bemærkes følgende:

Der er tale om

et kortvarigt ejerskab, idet de i forbindelse med fusionen tildeles

aktionærerne som delvist vederlag. Aktierne har været ejet af B A/S i mere

end

tre år, og et salg af denne aktiepost havde derfor været skattefri for B A/S

ved et salg i markedet.

Herudover

henvises til fusionsskattelovens § 8, stk. 1, som er sålydende:

"Aktiver og

passiver, der er i behold hos det indskydende selskab ved fusionen, behandles

ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst, som om de

var anskaffet af dette på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det

indskydende selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af

dette selskab."

Det er på den

baggrund Skatterådets opfattelse, at de egne aktier kan anvendes som delvist

vederlag ved fusionen, uden beskatning af C A/S og med succession for

aktionærerne, jf. fusionsskattelovens § 11, stk. 1 ...

Skatterådet

finder følgelig, at spørgsmål 1 besvares med ja, idet det dog bemærkes, at

der

ikke herved er taget stilling til spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt

fusionen skal have virkning for henholdsvis A A/S, B A/S og C A/S, hvis

fusionen skal gennemføres i overensstemmelse med fusionsskattelovens § 5.

Skatterådet

besvarede

spørgsmål 2

blandt andet som følger:

Spørgsmålet er

alene relevant, hvis der rent faktisk opstår en mellemperiode, dvs. en

periode

mellem fusionens virkningstidspunkt og vedtagelsestidspunkt.

Fusionsskattelovens

§ 5 er formuleret som følger:

"Datoen for

den i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsstatus for det modtagende

selskab anses i skattemæssig henseende for fusionsdato. Det er en betingelse

for anvendelsen af reglerne i denne lov, at fusionsdatoen er sammenfaldende

med

skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Skal indkomsten i et

af

de i fusionen deltagende selskaber opgøres efter reglerne i

selskabsskattelovens

§ 31, stk. 3, som følge af, at koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens

§

31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse

med fusionen, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af

koncernforbindelsen uanset 1. og 2. pkt. som skattemæssig fusionsdato for det

pågældende selskab. I tilfælde omfattet af 3. pkt. kræves ikke, at de

fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato."

I nærværende sag

er det betydningen af 3. og 4. pkt. i bestemmelsen, der er afgørende. Skal

indkomsten

i et af de i fusionen deltagende selskaber opgøres efter reglerne i

selskabsskattelovens

§ 31, stk. 3, som følge af, at koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens

§

31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse

med fusionen, skal tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af

koncernforbindelsen anvendes som skattemæssig fusionsdato for det pågældende

selskab. Da ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen som

udgangspunkt vil være etableret eller ophørt som følge af vedtagelsen af

fusionen, medfører dette, at fusionen eventuelt ikke skattemæssigt vil kunne

gennemføres med tilbagevirkende kraft. Fusionen vil dog fortsat

selskabsretligt

kunne gennemføres med tilbagevirkende kraft.

I nærværende sag

har A A/S, B A/S og C A/S alle kalenderåret som indkomstår. Indkomståret 2005

omfatter derfor perioden 1. januar 2005 - 31. december 2005, og selskaberne

er

derfor omfattet af den nye affattelse af selskabsskattelovens § 31 fra og med

indkomståret 2005.

Ovenstående

medfører, at B A/S og C A/S samt nogle øvrige selskaber i koncernen skal

indgå

i en obligatorisk national sambeskatning fra og med 1. januar

2005. A

A/S, der efter det oplyste ikke er

koncernforbundet, jf. selskabsskattelovens §

31 C, med B A/S og C A/S skal derimod ikke indgå i den

obligatoriske sambeskatning fra og med 1. januar 2005.

I fusionen indgår

i alt tre selskaber, nemlig A A/S, B A/S og C A/S. Et af disse selskaber er

moderselskab (B A/S), et andet selskab er datterselskab (C A/S), mens det

tredje selskab er selskabsdeltager i moderselskabet (A A/S). A A/S og B A/S

er

de indskydende/ophørende selskaber i fusionen, mens C A/S er det

modtagende/fortsættende selskab i fusionen.

Moder-/datterselskabsfusionen

er for så vidt en omvendt lodret fusion, men da der indgår endnu et selskab i

fusionen, nemlig en selskabsdeltager i moderselskabet, kan fusionen ikke blot

karakteriseres som en omvendt lodret fusion.

Skatteministeriet

har i besvarelsen af en henvendelse fra FSR's Skatteudvalg kommenteret en

situation,

hvor et holding-/moderselskab fusioneres (skattefrit) med et datterselskab

med

datterselskabet som det modtagende selskab (omvendt lodret fusion).

Skatteministeriet fortolker selskabsskattelovens § 31, stk. 3, sammenholdt

med

fusionsskattelovens § 5 således, at holdingselskabet og datterselskabet kan

fusioneres med tilbagevirkende kraft til skæringsdagen for selskabernes

regnskabsår, forudsat at selskaberne i øvrigt har været koncernforbundne hele

indkomståret. Der skal derfor efter Skatteministeriets opfattelse ikke

foretages delårsopgørelse efter selskabsskattelovens § 31, stk. 3.

Hvis der således

alene var gennemført en fusion af B A/S og C A/S ville denne efter

Skatteministeriets

opfattelse kunne gennemføres skattefrit med virkning pr. 1. januar 2005, da

der

har været koncernforbindelse i hele indkomståret.

I fusionen

indgår imidlertid som nævnt endnu et selskab, nemlig selskabsdeltageren i B

A/S, A A/S, der efter det oplyste ikke har været koncernforbundet, jf.

selskabsskattelovens §

31 C, med B A/S og C

A/S fra 1. januar 2005.

Spørgsmålet er

herefter, fra hvilket tidspunkt fusionen kan få virkning for A A/S, hvis

fusionen skal gennemføres efter fusionsskatteloven, herunder

fusionsskattelovens § 5. Skatterådet bemærker i tilknytning hertil, at der

ikke

ved besvarelsen af nærværende spørgsmål er taget stilling til dette

spørgsmål.

På det ene side

kan det i overensstemmelse med det af repræsentanten anførte antages, at

fusionen først skal have virkning fra vedtagelsestidspunktet, dvs. at A A/S

skal anvende en anden fusionsdato end de øvrige selskaber. I dette tilfælde

opstår der ikke en mellemperiode, dvs. en periode mellem fusionens virknings-

og vedtagelsestidspunkt, da fusionen netop først vil have virkning fra

vedtagelsestidspunktet.

Spørgsmålet om, hvorvidt udlodninger i perioden fra den 1. januar 2005 til

vedtagelsen

af fusionen fra A A/S til dette selskabs nuværende aktionærer fortsat anses

for

at tilkomme disse aktionærer, kan derfor i dette tilfælde besvares på

følgende

måde:

Ja, det kan

bekræftes, at udlodninger i perioden fra den 1. januar 2005 til vedtagelsen

af

fusionen fra A A/S til de aktionærer, der var aktionærer på

retserhvervelsestidspunktet, dvs. det tidspunkt, hvor udbyttet blev vedtaget,

skal anses for de aktionærer, som udbyttet tilkommer.

Hvis det på den

anden side antages, at fusionen skal have virkning fra 1. januar 2005, dvs.

at

A A/S skal anvende samme fusionsdato som de øvrige selskaber, så opstår der

en

mellemperiode, nemlig perioden mellem 1. januar 2005 og den dato, hvor

fusionen

vedtages.

I denne

mellemperiode, nemlig i juni 2005, er der udloddet udbytte fra A A/S til

aktionærerne i selskabet. Udbyttet blev udloddet ved en samtidig

kapitalnedsættelse.

Spørgsmålet er

herefter, hvorvidt udlodningen af udbytte til selskabets nuværende aktionærer

i

juni 2005 fortsat kan anses for at tilkomme disse aktionærer, uanset at der

gennemføres en skattefri fusion med tilbagevirkende kraft.

Ligningsrådet

har i en tidligere sag,

SKM2004.520.LR

,

haft lejlighed til at tage stilling til et lignende spørgsmål.

I

SKM2004.520.LR

ønskedes en skattefri ophørsspaltning gennemført med tilbagevirkende kraft,

dvs. med spaltningsdato 1. juli 2003. Det indskydende selskab i spaltningen,

A

ApS, ejede 100 pct. af aktierne i et datterselskab, B A/S. I

spaltningsbalancen

for A ApS indgik en aktivpost benævnt "tilgodehavende udbytte", der

vedrørte udbytte vedtaget på generalforsamlingen i B A/S den 23. oktober

2003,

dvs. et udbytte udloddet i perioden mellem spaltningsdatoen og datoen for

vedtagelse af spaltningen. Det blev lagt til grund, at aktivposten

"tilgodehavende udbytte" kunne indgå i spaltningsbalancen og dermed

også i åbningsbalancerne for de modtagende selskaber.

Spaltningen af A

ApS ønskedes gennemført således at aktiver og passiver blev overført til 5

modtagende

selskab, 1 ApS - 5 ApS. Ved fordelingen af aktiver og passiver fik 4 af de

modtagende selskaber tildelt aktier i datterselskabet B A/S, dvs. 25 pct. af

aktierne til hver, mens det sidste modtagende selskab, 5 ApS, ikke fik

tildelt

aktier i datterselskabet B A/S. Aktivposten "tilgodehavende

udbytte",

der androg kr. 500.000 blev derimod fordelt ligeligt, dvs. 100.000 kr. til

hvert selskab.

Spørgsmål 1 i

sagen var, om udbyttet på 500.000 kr., der var udloddet den 23. oktober 2003,

var skattefrit for A ApS, dvs. det indskydende selskab. Spørgsmål 2 var, om

de

fire modtagende selskaber i spaltningen, der rent faktisk fik tildelt aktier

i

datterselskabet B A/S kunne anse de 100.000 kr., der var tildelt selskaberne

som "tilgodehavende udbytte", for skattefrit udbytte, jf.

selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Endelig var spørgsmål 3, om det

sidste selskab, 5 ApS, der ikke fik tildelt aktier i datterselskabet B A/S,

kunne anse de 100.000 kr., der var tildelt selskabet som "tilgodehavende

udbytte", for skattefrit udbytte, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1,

nr. 2.

Spørgsmål 1 blev

afvist, idet det udloddede udbytte ikke skulle anses for at tilfalde A ApS

(der

efter spaltningen ikke anses for at eksistere selskabsretligt). Udbyttet

ville

i stedet anses for at tilfalde de selskaber, som A ApS var spaltet ud i (i

henhold til den regnskabsmæssige fordeling af værdierne i A ApS på

spaltningsdatoen til hvert af de modtagende selskaber). Spørgsmål 2 blev

besvaret bekræftende, idet de fire modtagende selskaber skulle anses for at

være succederet i A ApS aktiebesiddelse, jf. fusionsskattelovens § 8. Endelig

blev spørgsmål 3 besvaret benægtende, idet 5 ApS ikke kunne modtage et

skattefrit udbytte fra et selskab, som det ikke ved spaltningen fik tildelt

aktier

i, og som 5 ApS derfor ikke kunne succedere vedrørende.

Ligningsrådets

afgørelse i

SKM2004.520.LR

blev påklaget til Landsskatteretten, jf.

SKM2006.179.LSR

.

Landsskatteretten kom imidlertid frem til, at aktivposten

"tilgodehavende

udbytte" ikke kunne indgå i spaltningsbalancen, da der først er

erhvervet

ret til udbytte på datoen for vedtagelsen af udbyttet. I Ligningsrådets

afgørelse var det lagt til grund, at denne aktivpost rent faktisk kunne indgå

i

spaltningsbalancen. Da Landsskatteretten således ved sin kendelse har ændret

en

af forudsætningerne for Ligningsrådets afgørelse, har Landsskatteretten så at

sige ikke ændret selve Ligningsrådets afgørelse. Landsskatteretten har nemlig

ikke haft lejlighed til at tage stilling hertil.

Landsskatterettens

kendelse forekommer i øvrigt rigtig, idet der skatteretligt først er

erhvervet

ret til udbyttet på vedtagelsestidspunktet den 23. oktober 2003, hvorfor der

ikke kan indgå en aktivpost i spaltningsbalancen pr. 1. juli 2003 benævnt

"tilgodehavende udbytte".

Da

Landsskatteretten således ikke ved sin kendelse har taget stilling til den af

den fejlagtige forudsætning følgende afgørelse, bliver spørgsmålet, hvorvidt

denne afgørelse også skal have betydning for vurderingen i nærværende sag.

Nærværende sag

adskiller sig imidlertid fra

SKM2004.520.LR

på følgende måde:

I forbindelse

med udlodning af udbytte er der to parter: Det udloddende selskab og

aktionæren, herunder naturligvis eventuelt flere aktionærer.

I

SKM2004.520.LR

blev aktionæren ophørsspaltet og i denne forbindelse blev aktierne i det

udloddende

selskab overdraget til de modtagende selskaber i spaltningen. Den ændring,

som

spaltningen med tilbagevirkende kraft medførte, foregik således på

aktionærniveauet, idet aktionæren på vedtagelsestidspunktet så at sige blev

udskiftet af nogle nye aktionærer med tilbagevirkende kraft.

I nærværende sag

er det det udloddende selskab, der indgår i en fusion. Den ændring, som

fusionen med tilbagevirkende kraft medfører, foregår således på

selskabsniveauet, dvs. det udloddende selskab. Aktionæren har således

modtaget

et udbytte, uanset om dette udbytte skal anses for at hidrøre fra det

indskydende eller det modtagende selskab.

På denne

baggrund er det Skatterådets opfattelse, at Ligningsrådets afgørelse i

SKM2004.520.LR

ikke har betydning for vurderingen i nærværende sag.

Efter

Skatterådets opfattelse må der i stedet lægges vægt på, efter hvilke

bestemmelser udstrækningen af successionen skal vurderes.

I

SKM2004.520.LR

gennemførtes der en omstrukturering (spaltning) på aktionærniveauet. I

forhold

til aktionæren (senere det/de modtagende selskab/-er), der havde modtaget

udbyttet, skulle successionen således vurderes i forhold til

fusionsskattelovens § 8.

I nærværende sag

gennemføres der en omstrukturering (fusion) på selskabsniveauet (det

indskydende

selskab). I forhold til aktionærerne, der har modtaget udbyttet, skal

successionen således vurderes i forhold til fusionsskattelovens §§ 9 og 11.

Mens

fusionsskattelovens § 8 som udgangspunkt medfører succession i alle aktiver

og

passiver, medfører fusionsskattelovens § 9, at aktier i det indskydende

selskab

under nærmere angivne omstændigheder skal anses for afhændet i forbindelse

med

fusionen, mens fusionsskattelovens § 11 medfører, at der under nærmere

angivne

omstændigheder succederes i anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt

vedrørende

aktierne.

Der er

Skatterådets opfattelse, at hverken fusionsskattelovens §§ 9 eller 11 fører

til, at de aktionærer, der var aktionærer på retserhvervelsestidspunktet,

dvs.

på det tidspunkt, hvor udbyttet blev vedtaget, ikke skal anses for dem, som

udbyttet tilkommer.

På denne

baggrund indstiller Skatterådet, at nærværende spørgsmål besvares med et ja,

de

aktionærer, der var aktionærer på retserhvervelsestidspunktet, dvs. på det

tidspunkt, hvor udbyttet blev vedtaget, skal anses for de aktionærer, som

udbyttet tilkommer.

Det bemærkes

hertil, at de aktionærer, der var aktionærer på retserhvervelsestidspunktet,

ikke nødvendigvis er de samme aktionærer som de nuværende aktionærer, jf.

hertil formuleringen af spørgsmål 2, hvorfor spørgsmålet ikke generelt kan

besvares med et ja.

Det bemærkes

endvidere endnu en gang, at der ikke ved besvarelsen af spørgsmål 2 er taget

stilling til spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt fusionen skal have

virkning

for A A/S, hvis fusionen skal gennemføres i overensstemmelse med

fusionsskattelovens § 5.

Spørgsmål 3

besvarede

Skatterådet med ja blandt andet med følgende begrundelse:

Ændringer i et

selskabs vedtægter kan i visse situationer bevirke, at aktier efter

vedtægtsændringen

vurderes at have en anden identitet. Ændringen betyder i disse situationer,

at

aktierne må anses for afstået og nye aktier erhvervet. Dette er dog som

udgangspunkt kun tilfældet, når vedtægtsændringen medfører en

formueforskydning

mellem selskabets aktionærer.

Det beror på en

konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan

karakter,

at den må sidestilles med en afståelse.

I den aktuelle

sag ønsker man at indsætte en bestemmelse om konvertering til én aktieklasse

i

tilfælde af børsnotering. Dvs. bestemmelsen vil ikke nødvendigvis blive

aktuel.

Spørgsmålet er

så om en indsættelse af en sådan bestemmelse i vedtægterne, skattemæssigt vil

medføre, at aktierne må anses for afstået.

Konverteringsbestemmelsen

skal indebære, at der ved børsnotering af C A/S kun er én aktieklasse.

Således

skal A- og B- aktier i A A/S og aktierne i B A/S samles til én aktieklasse.

Det fremgår af

vedtægterne, i A A/S, § 6:

Ved

selskabets likvidation udbetales til samtlige aktier, det være sig

A-aktier eller B-aktier pari kurs med tillæg af 10 % p.a. af dette beløb

beregnet fra en for hvert indskud af A- og B-aktiekapital fikseret dag og

frem til datoen for det endelige likvidationsregnskab. Rentetillægget

beregnes årligt pr. den 31. december.

Ethvert

resterende likvidationsprovenu skal fordeles ligeligt mellem B-aktierne,

idet A-aktierne ikke tager del heri.

Udbetalinger

til aktionærerne på anden vis end ved likvidation, herunder ved

kapitalnedsættelse eller udlodning af udbytte, skal ske under iagttagelse

af foranstående principper tillempet det konkrete forhold. Sådanne

udbetalinger skal således modregnes i det ifølge litra a opgjorte beløb i

forbindelse med selskabets eventuelle senere likvidation.

Sammenlægning af

flere aktieklasser til én aktieklasse vil som udgangspunkt betyde, at nogle

aktionærer vil få en mindre udbytteret end den de har p.t.

Det er

imidlertid ikke indsættelsen i vedtægterne, der bevirker, at der vil ske

formueforskydning aktionærerne imellem. Det er derfor Skatterådets

opfattelse,

at den vedtægtsmæssige fastsættelse af en bestemmelse om konvertering til en

fælles aktieklasse i tilfælde af børsnotering ikke vil få skattemæssige

konsekvenser for aktionærerne i B A/S og A A/S.

Spørgsmål 4

besvarede

Skatterådet ligeledes med ja blandt andet med følgende begrundelse:

Forinden en

børsnotering af selskabet, C A/S, skal den i vedtægterne indsatte

konverteringsmekanisme effektueres. Efter det oplyste vil konverteringen ske

til den aktuelle markedsværdi, således at værdien af den enkelte aktionærs

besiddelser i selskabet er den samme ved en likvidation før og efter

konverteringen.

I forbindelse

med konverteringen vil der ske en rettet fondsemission, således at de

aktionærer, der er i besiddelse af aktier med en højere udbytteret

vederlægges

med yderligere aktier i den nye fælles aktieklasse. Ved børsnoteringen vil

tidligere indehavere af A-aktier i A A/S således besidde en forholdsmæssig

større andel af aktiekapitalen, svarende til markedsværdien af deres aktier

før

konverteringen.

I TfS 1993,285

LSR var der tale om en ophævelse af aktieklasser gennem en vedtægtsændring. I

den sag blev en beslutning om, at alene A-aktionærerne skulle have ret til

fondsaktier i forbindelse med en kapitaludvidelse anset for at være en ikke

vedtægtsmæssig skævdeling. Da den imidlertid havde til formål, at

tilvejebringe

en økonomisk udligning af konsekvenserne af den planlagte vedtægtsændring,

fandt Landsskatteretten ikke, at B-aktionærernes andele af fondsaktierne var

afstået i skattemæssig henseende.

Skatterådet

besvarede

spørgsmål 5

med at ja blandt andet med følgende begrundelse:

Aktionærer i A

A/S er deltagerne i D-fonden, idet alle fondens investeringer foretages

gennem

særskilte holdingselskaber. B-investeringen er foretaget gennem A A/S. Dette

selskab opløses ved fusionen.

Der er indgået

en investeringsaftale aktionærerne i A A/S imellem. Denne investeringsaftale

beskriver den afkastfordeling, der fra påbegyndelsen af investeringen er

aftalt

mellem aktionærerne i selskabet.

Efter omstændighederne

kan Skatterådet anse salget af C-aktierne for omfattet af

investeringsaftalen,

idet salget sker efter en forud fastlagt plan i forlængelse af opløsningen af

A

A/S.

Ved

børsnoteringen er alle aktier af samme klasse.

Aktierne

forvaltes af E A/S og aktieposten skal som helhed sælges. På grund af praksis

med den såkaldte lock-up sker salget i to trin. Det vil således være aktier

af

samme klasse, der sælges på børsen, og alt andet lige må disse aktier have

samme værdi. Investeringsaftalen, imellem de oprindelige D-aktionærer, har så

alene betydning for hvorledes man indbyrdes har aftalt, at fordele det

afkast.

E A/S gennemfører salgene samlet, hvorefter afkastet fordeles i

overensstemmelse med investeringsaftalen. Tredjemand berøres ikke.

Repræsentanten

anfører, at Vestre Landsret i TfS 2000, 564 godtgjorde, at en forud fastlagt

fordeling af afkast skattemæssigt kan anerkendes uanset at den ikke fremgår

af

selskabets vedtægter, men er fastlagt i anden aftale mellem aktionærerne.

Det er

Skatterådets opfattelse, at dommen omhandler to centrale forhold. For det

første var der tale om en bevisvurdering, hvornår var aftalen om skævdeling

indgået, og dermed om afkaldet på en indtægt var givet før

retserhvervelsestidspunktet. For det andet var der tale om en udlodning af

likvidationsprovenu,

hvor eksterne parter ikke er involveret. Der gælder ikke andre

aktieavancebeskatningsregler

for et salg end dem der gælder ved en likvidation.

Højesteret har i

TfS 1995, 783 underkendt, at en aftale aktionærer imellem om skævdeling af en

afståelsessum kunne have betydning for beskatningen af afståelsessummen.

I TfS 1995, 783

omfordeles allerede etablerede formuerettigheder. Aktieavancebeskatning sker

herefter

på grundlag af retserhvervet afkast, hvorefter omfordelingen af afkast udgør

almindelig indkomst omfattet af statsskattelovens § 4.

Er en aftale indgået forud for, at en

formueværdi skabes (dvs. forud for retserhvervelse) er retserhvervet afkast

sammenfaldende med det faktisk oppebårne afkast og aktieavancebeskatning sker

på det grundlag jf. TfS 2000, 564. I den forhåndenværende situation er

aftalen indgået mellem uafhængige aktionærer forud for selve investeringen i

B

A/S.

På denne baggrund er det Skatterådets

opfattelse, at aktionærerne skal beskattes af det ved aktiesalget faktisk

oppebårne afkast efter ABL.

Herudover besvarede Skatterådet

spørgsmål

6

med at ja blandt andet med følgende begrundelse:

De aktier, der

sælges ved børsnoteringen er aktier af samme klasse, idet der kun eksisterer

denne ene. Man ønsker, D-aktionærerne imellem, at fordele afståelsessummen

for

aktierne i overensstemmelse med den indgåede investeringsaftale. Spørgsmålet

er

så om denne fordeling kan have virkning for aktieavancebeskatningen.

Som anført under

svaret på spørgsmål 5 kan Skatterådet, efter omstændighederne, anse salget af

C-aktierne for omfattet af investeringsaftalen, idet salget sker efter en

forud

fastlagt plan i forlængelse af opløsningen af A A/S.

Henset til at

investorerne ikke disponerer hver især men samlet gennem E A/S, samt at

investeringsaftalen

er indgået allerede før investeringen er foretaget, er det Skatterådets

opfattelse, at aktionærerne i A A/S undergives aktieavancebeskatning af det

faktisk oppebårne afkast i henhold til investeringsaftalen.

Endelig besvarede

Skatterådet

spørgsmål 7

blandt andet som følger:

Der spørges til,

hvorvidt Skatterådet kan bekræfte, at underskud i B A/S opstået i perioden

fra

fusionsdatoen den 1. januar 2005 til vedtagelsen af fusionen ultimo 2005 kan

fremføres i det modtagende selskab i fusionen C A/S samt i de med dette

selskab

sambeskattede datterselskaber.

Vedrørende

fastlæggelsen af mellemperioden henvises til det under spørgsmål 2 anførte.

SKAT bemærker i tilknytning hertil, at der heller ikke ved besvarelsen af

spørgsmål 7 er taget stilling til spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt

fusionen skal have virkning for A A/S, hvis fusionen skal gennemføres i

overensstemmelse med fusionsskattelovens § 5.

Spørgsmålet

udspringer af, at det af fusionsskattelovens § 8, stk. 7, fremgår, at:

"Ved fusion

kan underskud i et af de fusionerende selskaber fra fusionsdatoen og til den

dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende selskaber, ikke

nedbringe

den skattepligtige indkomst i det modtagende selskab til et beløb mindre end

selskabets positive nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst fra

udlejning

af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Underskuddet opgøres før

skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger. Endvidere kan et underskud for

samme periode i et af de fusionerende selskaber ikke nedbringe den

skattepligtige indkomst i det modtagende selskab, såfremt det eller de

pågældende selskaber på tidspunktet for vedtagelsen af fusionen i det

væsentlige

er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved

erhvervsmæssig

aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25

pct.

af aktiekapitalen. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt de i fusionen

deltagende selskaber, der har underskud som nævnt i 1.-3. pkt., er

koncernforbundne fra fusionsdatoen og til den dag, hvor fusionen er vedtaget

i

de nævnte fusionerende selskaber. Som koncernforbundne selskaber anses

selskaber, hvor samme aktionærkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50

pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder

over

mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Begrænsningen i 1. pkt.,

hvorefter

underskuddet ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb

mindre

end selskabets positive nettokapitalindtægter, gælder ikke for underskud i

selskaber som nævnt i ligningslovens § 15, stk. 12."

Som det fremgår,

består fusionsskattelovens § 8, stk. 7, af to hovedregler og to undtagelser.

Baggrunden

for reglerne i fusionsskattelovens § 8, stk. 7, er sammenfaldende med

baggrunden for reglerne i ligningslovens § 15, stk. 4, og

aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 8.

Ud fra de

foreliggende oplysninger synes kun én af de i fusionsskattelovens § 8, stk.

7,

1. - 3. pkt., indeholdte hovedregler at være relevant for nærværende sag,

nemlig den hovedregel, der går ud på, at ved fusion kan underskud i et af de

fusionerende selskaber fra fusionsdatoen og til den dag, hvor fusionen er

vedtaget i alle de fusionerende selskaber, ikke nedbringe den skattepligtige

indkomst i det modtagende selskab til et beløb mindre end selskabets positive

nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst fra udlejning af

afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe.

I nærværende sag

må det således konstateres, at der er et underskud i et af de fusionerende

selskaber, nemlig B A/S, fra fusionsdatoen og til den dag, hvor fusionen er

vedtaget i alle de fusionerende selskaber. Dette underskud er derfor som

udgangspunkt omfattet af ovenstående hovedregel, der medfører en begrænsning

i

fremførselsadgangen.

Spørgsmålet er

herefter om én af undtagelserne finder anvendelse.

Ud fra de

foreliggende oplysninger synes kun én af de i fusionsskattelovens § 8, stk.

7,

4. - 6. pkt., indeholdte undtagelser at være relevant for nærværende sag,

nemlig undtagelsen om, at ovenstående hovedregel ikke finder anvendelse,

såfremt de i fusionen deltagende selskaber, der har underskud som nævnt i

1.-3.

pkt., er koncernforbundne fra fusionsdatoen og til den dag, hvor fusionen er

vedtaget

i de nævnte fusionerende selskaber. Som koncernforbundne selskaber anses

selskaber, hvor samme aktionærkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50

pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder

over

mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.

Det må

konstateres, at der er tre fusionerende selskaber, nemlig A A/S, B A/S og C

A/S. A A/S og B A/S er de indskydende/ophørende selskaber i fusionen, mens C

A/S er det modtagende/fortsættende selskab i fusionen.

To af de

fusionerende selskaber, nemlig B A/S, der samtidig er det selskab, der har et

underskud, og C A/S er ud fra oplysningerne koncernforbundne, jf.

fusionsskattelovens § 8, stk. 7, 5. pkt., fra fusionsdatoen og til den dag,

hvor fusionen vedtages. Derimod er det tvivlsomt, hvorvidt det tredje

fusionerende selskab, A A/S, er koncernforbundet med de øvrige fusionerende

selskaber fra fusionsdatoen og til den dag, hvor fusionen vedtages, allerede

fordi der ikke ved besvarelsen af nærværende spørgsmål er taget stilling til

spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt fusionen skal have virkning for A A/S,

hvis fusionen skal gennemføres i overensstemmelse med fusionsskattelovens §

5.

Det bliver

således afgørende for vurderingen af, hvorvidt ovennævnte undtagelse kan

finde

anvendelse,

om

undtagelsen omfatter

en vurdering af koncernforbindelsen, jf. fusionsskattelovens § 8, stk. 7, 5.

pkt., mellem samtlige de fusionerende selskaber, i hvilket tilfælde

underskuddet

i B A/S muligvis ikke vil være omfattet af undtagelsen, idet der indgår et

selskab i fusionen, der ikke er koncernforbundet, jf. fusionsskattelovens §

8,

stk. 7, 5. pkt., med de øvrige, eller

om

undtagelsen

omfatter en vurdering af koncernforbindelsen, jf. fusionsskattelovens § 8,

stk.

7, 5. pkt., mellem det enkelte fusionerende selskab, der har underskud, og

det

modtagende selskab i fusionen, i hvilket tilfælde underskuddet i B A/S vil

være

omfattet af undtagelsen, da B A/S og det modtagende selskab, C A/S er

koncernforbundne, jf. fusionsskattelovens § 8, stk. 7, 5. pkt., i den

relevante

periode, uanset hvilken periode dette konkret måtte være.

Indholdet af

lovteksten er ikke entydigt. I undtagelsen henvises der således til, at de i

fusionen deltagende selskaber, der har underskud, skal være koncernforbundne,

men det angives ikke præcist, hvilke andre selskaber de underskudsgivende

selskaber

skal være koncernforbundne med.

I cirkulære nr.

233 af 19. december 1996 om afgrænsning af "tomme" selskaber og

underskudsbegrænsning

ved skattefri fusion m.v. er fusionsskattelovens § 8, stk. 7, nærmere

beskrevet

i punkt 11.

Det fremgår

heraf, at:

"

Det modtagende

selskab skal foretage en opgørelse af indtægter og udgifter for såvel det

eller

de indskydende selskaber som det modtagende selskab selv. Den periode, for

hvilken opgørelsen skal foretages, er perioden fra fusionsdatoen og frem til

det tidspunkt, hvor fusionen endelig vedtages.

Det modtagende

selskab skal først opgøre sin skattepligtige indkomst for hele indkomståret

efter de almindelige regler og dernæst foretage en opgørelse for dels det

eller

de indskydende selskaber, dels det modtagende selskab selv."

Herudover er der

nævnt et eksempel på anvendelsen af fusionsskattelovens § 8, stk. 7:

"Et

moderselskab M ejer 80 pct. af aktiekapitalen i selskab A og 30 pct. i

selskab

B. Selskaberne vedtager den 1. maj at foretage en skattefri fusion med M som

det modtagende selskab med virkning fra den 1. januar i samme kalenderår.

Både

A og B har et skattemæssigt underskud før skattemæssige afskrivninger og

nedskrivninger for perioden 1. januar - 1. maj. Selskab A er "tomt"

den 1. maj. I dette tilfælde skal der ikke ske begrænsning af underskuddet

ved

indkomstopgørelsen for M, idet M og A er koncernforbundne i den relevante

periode, og idet det forudsættes, at M ikke har nettokapitalindtægter eller

indtægter fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe.

Hvis

B - ligesom A - er "tomt" den 1. maj, kan underskuddet i B ikke

modregnes hos M. I dette tilfælde skal der fortsat ikke ske begrænsning af

underskuddet i A ved indkomstopgørelsen for M."

I ovenstående

eksempel er der tre fusionerende selskaber, men muligvis er kun to af disse

er

koncernforbundne, nemlig det ene indskydende selskab, A, og det modtagende

selskab, M. Ifølge eksemplet skal koncernforbindelsen således vurderes i

forhold til det modtagende selskab. A er koncernforbundet med M, hvorfor A

vil

være omfattet af undtagelsen. B er ikke koncernforbundet med M, hvorfor B

ikke

vil være omfattet af undtagelsen. I eksemplet understreges det

afslutningsvis,

at uanset at B indgår i fusionen men ikke er koncernforbundet med hverken A

eller M, så påvirker dette ikke bedømmelsen af koncernforbindelsen mellem A

og

M.

Sammenfattende

er det herefter Skatterådets opfattelse, at indholdet af fusionsskattelovens

§

8, stk. 7, 4. pkt., ikke er entydigt. Det må konstateres, at

fusionsskattelovens § 8, stk. 7, vedrører en begrænsning af adgangen til at

overføre underskud til det modtagende selskab. Henset hertil må

udgangspunktet

være, at der skal være koncernforbindelse mellem det/de underskudsgivende

selskab/-er og det modtagende selskab. Dette understøttes i øvrigt af

cirkulære

nr. 233 af 19. december 1996 om afgrænsning af "tomme" selskaber og

underskudsbegrænsning ved skattefri fusion m.v., punkt 11, herunder særligt

af

eksemplet angivet under punkt 11.

Med andre ord

omfatter undtagelsen i fusionsskattelovens § 8, stk. 7, 4. pkt., en vurdering

af koncernforbindelsen, jf. fusionsskattelovens § 8, stk. 7, 5. pkt., mellem

det enkelte fusionerende selskab, der har underskud, og det modtagende

selskab

i fusionen.

Det kan herefter

konstateres, at det i fusionen deltagende selskab, der har underskud som

nævnt

i fusionsskattelovens § 8, stk. 7, 1.-3. pkt., nemlig B A/S, efter det

oplyste

er koncernforbundet, jf. fusionsskattelovens § 8, stk. 7, 5. pkt., med det

modtagende selskab fra fusionsdatoen til vedtagelsen af fusionen. Undtagelsen

i

fusionsskattelovens § 8, stk. 7, 4. pkt., finder således anvendelse, hvorfor

der ikke skal ske begrænsning af det af bestemmelsen omfattede underskud.

Skatterådet

finder derfor, at spørgsmål 7 kan besvares med et ja.

Vejledende kan

det udtales, at hvis det findes, at A A/S ikke er koncernforbundet, jf.

fusionsskattelovens

§ 8, stk. 7, 5. pkt., med det modtagende selskab fra fusionsdatoen til

vedtagelsen

af fusionen, vil et eventuelt underskud i denne periode i A A/S ikke være

omfattet af samme undtagelse som B A/S.

Det bemærkes i

tilknytning til såvel besvarelsen af spørgsmål 7 som den vejledende

udtalelse,

at der heller ikke ved besvarelsen af spørgsmål 7 er taget stilling til

spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt fusionen skal have virkning for A A/S,

hvis fusionen skal gennemføres i overensstemmelse med fusionsskattelovens §

5.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter