Skattefri fusion spørgsmål om egne aktier, udlodninger i mellemperioden underskud ændring af vedtægter spørgsmål om betydning for aktionærerne
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Fusionsskatteloven § 8 102 afgørelser
- Fusionsskatteloven § 5 88 afgørelser
- Fusionsskatteloven § 11 112 afgørelser
- Fusionsskatteloven § 9 90 afgørelser
- Selskabsskatteloven § 31 504 afgørelser
- Selskabsskatteloven § 31 c 196 afgørelser
- Selskabsskatteloven § 13 308 afgørelser
- Ligningsloven § 15 246 afgørelser
- Statsskatteloven § 4 6.372 afgørelser
- Aktieavancebeskatningsloven § 6 51 afgørelser
Teksten
Skattefri fusion – spørgsmål om egne
aktier, udlodninger i mellemperioden– underskud – ændring af
vedtægter – spørgsmål om betydning for aktionærerne
B A/S var
stiftet i 2000 og ejede 100 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne i C
A/S. A A/S, der var ejet af D-investorerne, ejede 31 pct. af aktiekapitalen
og
stemmerettighederne i B A/S, mens 67 pct. af den øvrige aktiekapital og de
øvrige stemmerettigheder i B A/S var ejet af forskellige selskaber og
investorer. De resterende 2 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne i B
A/S var medarbejderaktier.
Både A A/S, B
A/S og C A/S havde kalenderåret som regnskabs- og indkomstår.
Der påtænktes
gennemført en skattefri fusion mellem A A/S, B A/S og C A/S med A A/S og B
A/S
som de indskydende/ophørende selskaber og med C A/S som det
modtagende/fortsættende
selskab. Fusionen påtænktes gennemført med selskabsretlig virkning pr. 1.
januar 2005 men ville tidligst blive vedtaget i december 2005.
Vederlæggelsen
skulle ske ved kontante udligningssummer, nyudstedte aktier samt eksisterende
aktier. De eksisterende aktier udgjorde C A/S's beholdning af egne aktier,
der
således ønskedes anvendt som vederlagsaktier i fusionen. Vederlæggelsen ville
efter det oplyste ikke medføre nogen forrykkelser blandt aktionærerne.
I forbindelse
med fusionen påtænktes det at ændre vedtægterne i C A/S, således at A- og
B-aktierne før en eventuel børsnotering ville blive konverteret til én og
samme
Læs alt
aktieklasse.
Det var oplyst,
at der i juni 2005, dvs. i perioden mellem fusionens selskabsretlige
virkningstidspunkt og vedtagelsestidspunkt, var gennemført en
kapitalnedsættelse i A A/S, og at der i denne forbindelse var udloddet
udbytte
til aktionærerne i A A/S.
Endelig
forventedes det, at der opstod et underskud i B A/S i perioden mellem
fusionens
selskabsretlige virkningstidspunkt og vedtagelsestidspunkt.
I forbindelse
med ovenstående dispositioner blev Skatterådet anmodet om bindende svar, idet
blandt andet følgende spørgsmål ønskedes afklaret:
Kan
Skatterådet bekræfte, at den nedenfor beskrevne fusion kan gennemføres som
skattefri efter fusionsskatteloven med den virkning, at der ikke indtræder
beskatning hos de fusionerende selskaber, herunder af C A/S i forbindelse
med anvendelsen af aktierne i C A/S som delvist vederlag i fusionen, samt
at der efter fusionsskattelovens § 11 er succession i de aktier, som
aktionærerne modtager som vederlag ved fusionen, og som består af de
bestående aktier i C A/S samt nyudstedte aktier i dette selskab, og at det
kontante vederlag beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler, jf.
fusionsskattelovens § 9?
Kan
Skatterådet bekræfte, at udlodninger i perioden fra fusionsdatoen den 1.
januar 2005 til vedtagelsen af fusionen (mellemperioden) fra A A/S til
dette selskabs nuværende aktionærer fortsat anses for at tilkomme disse
aktionærer, uanset at der gennemføres en skattefri fusion med
tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2005?
Kan
Skatterådet bekræfte, at den vedtægtsmæssige fastsættelse af en
bestemmelse om konvertering til en fælles aktieklasse i tilfælde af en
børsnotering ikke vil have skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i B
A/S og A A/S?
Kan
Skatterådet bekræfte, at en konvertering i forbindelse med en børsnotering
til en aktieklasse opgjort efter markedsværdien på den enkelte aktieklasse
ikke vil have skattemæssige konsekvenser for investorerne?
Kan
Skatterådet bekræfte, at D-aktionærerne efter en lock-up og endelig
afvikling af investeringen i forbindelse med en børsnotering fortsat
aktieavancebeskattes af det faktisk oppebårne afkast i henhold til
investeringsaftalen?
Kan
Skatterådet bekræfte, at D-aktionærerne efter en fusion, hvor der (som
alternativ til spørgsmål 5, 6 og 7) alene etableres en fælles
stamaktieaktieklasse fortsat undergives aktieavancebeskatning af det
faktisk oppebårne afkast i henhold til investeringsaftalen, svarende til
den hidtidige vedtægts-regulering af samme rettigheder?
Kan
Skatterådet bekræfte, at underskud i B A/S opstået i perioden fra
fusionsdatoen den 1. januar 2005 til vedtagelsen af fusionen ultimo 2005
kan fremføres i det modtagende selskab i fusionen C A/S samt i de med
dette selskab sambeskattede datterselskaber?
Skatterådet
besvarede
spørgsmål 1
blandt andet som følger:
Skatterådet
bemærker indledningsvis, at det er en forudsætning for, at fusionen kan
gennemføres
som en skattefri fusion, at fusionen gennemføres i overensstemmelse med
fusionsskattelovens regler, herunder fusionsskattelovens § 5. Skatterådet
bemærker i tilknytning hertil, at der ikke ved besvarelsen af spørgsmål 1 er
taget stilling til spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt fusionen skal have
virkning for henholdsvis A A/S, B A/S og C A/S, hvis fusionen skal
gennemføres
i overensstemmelse med fusionsskattelovens § 5.
Herefter skal
Skatterådet anføre følgende:
Af
fusionsskattelovens § 11, stk. 1, fremgår, at
"
Aktier i det
modtagende selskab, som selskabsdeltagerne modtager som vederlag for aktier i
det indskydende selskab, behandles ved opgørelsen af den skattepligtige
almindelige indkomst, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme
anskaffelsessum som de ombyttede aktier. ..."
Af
sagsfremstillingen fremgår, at vederlæggelsen sker både kontant og i
eksisterende og nye aktier. Det er indtil videre uvist, hvorvidt aktier og
kontanter vil blive fordelt mellem aktionærerne forholdsmæssigt, eller om der
vil ske en ulige fordeling i forholdet mellem kontanter og aktier.
Efter
Skatterådets opfattelse er det afgørende for besvarelsen af spørgsmålet
imidlertid, om vederlæggelsen sker i samme forhold som aktionærernes
hidtidige
aktiebesiddelse, og ikke om vederlæggelsen sker kontant eller i aktier.
Repræsentanten har anført, at ombytningsforholdet er fastsat ud fra, at der
ikke sker nogen forrykkelser blandt aktionærerne.
Udgangspunktet
er derfor, at vederlæggelsen i aktier sker med succession i medfør af
fusionsskattelovens § 11, stk. 1, samt at den kontante vederlæggelse
beskattes
i medfør af aktieavancebeskatningslovens regler, jf. fusionsskattelovens § 9.
Særligt for så
vidt angår B A/S's nuværende aktier i C A/S, som i fusionsøjeblikket bliver
til
egne aktier i C A/S, bemærkes følgende:
Der er tale om
et kortvarigt ejerskab, idet de i forbindelse med fusionen tildeles
aktionærerne som delvist vederlag. Aktierne har været ejet af B A/S i mere
end
tre år, og et salg af denne aktiepost havde derfor været skattefri for B A/S
ved et salg i markedet.
Herudover
henvises til fusionsskattelovens § 8, stk. 1, som er sålydende:
"Aktiver og
passiver, der er i behold hos det indskydende selskab ved fusionen, behandles
ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst, som om de
var anskaffet af dette på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det
indskydende selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af
dette selskab."
Det er på den
baggrund Skatterådets opfattelse, at de egne aktier kan anvendes som delvist
vederlag ved fusionen, uden beskatning af C A/S og med succession for
aktionærerne, jf. fusionsskattelovens § 11, stk. 1 ...
Skatterådet
finder følgelig, at spørgsmål 1 besvares med ja, idet det dog bemærkes, at
der
ikke herved er taget stilling til spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt
fusionen skal have virkning for henholdsvis A A/S, B A/S og C A/S, hvis
fusionen skal gennemføres i overensstemmelse med fusionsskattelovens § 5.
Skatterådet
besvarede
spørgsmål 2
blandt andet som følger:
Spørgsmålet er
alene relevant, hvis der rent faktisk opstår en mellemperiode, dvs. en
periode
mellem fusionens virkningstidspunkt og vedtagelsestidspunkt.
Fusionsskattelovens
§ 5 er formuleret som følger:
"Datoen for
den i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsstatus for det modtagende
selskab anses i skattemæssig henseende for fusionsdato. Det er en betingelse
for anvendelsen af reglerne i denne lov, at fusionsdatoen er sammenfaldende
med
skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Skal indkomsten i et
af
de i fusionen deltagende selskaber opgøres efter reglerne i
selskabsskattelovens
§ 31, stk. 3, som følge af, at koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens
§
31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse
med fusionen, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af
koncernforbindelsen uanset 1. og 2. pkt. som skattemæssig fusionsdato for det
pågældende selskab. I tilfælde omfattet af 3. pkt. kræves ikke, at de
fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato."
I nærværende sag
er det betydningen af 3. og 4. pkt. i bestemmelsen, der er afgørende. Skal
indkomsten
i et af de i fusionen deltagende selskaber opgøres efter reglerne i
selskabsskattelovens
§ 31, stk. 3, som følge af, at koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens
§
31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse
med fusionen, skal tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af
koncernforbindelsen anvendes som skattemæssig fusionsdato for det pågældende
selskab. Da ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen som
udgangspunkt vil være etableret eller ophørt som følge af vedtagelsen af
fusionen, medfører dette, at fusionen eventuelt ikke skattemæssigt vil kunne
gennemføres med tilbagevirkende kraft. Fusionen vil dog fortsat
selskabsretligt
kunne gennemføres med tilbagevirkende kraft.
I nærværende sag
har A A/S, B A/S og C A/S alle kalenderåret som indkomstår. Indkomståret 2005
omfatter derfor perioden 1. januar 2005 - 31. december 2005, og selskaberne
er
derfor omfattet af den nye affattelse af selskabsskattelovens § 31 fra og med
indkomståret 2005.
Ovenstående
medfører, at B A/S og C A/S samt nogle øvrige selskaber i koncernen skal
indgå
i en obligatorisk national sambeskatning fra og med 1. januar
2005. A
A/S, der efter det oplyste ikke er
koncernforbundet, jf. selskabsskattelovens §
31 C, med B A/S og C A/S skal derimod ikke indgå i den
obligatoriske sambeskatning fra og med 1. januar 2005.
I fusionen indgår
i alt tre selskaber, nemlig A A/S, B A/S og C A/S. Et af disse selskaber er
moderselskab (B A/S), et andet selskab er datterselskab (C A/S), mens det
tredje selskab er selskabsdeltager i moderselskabet (A A/S). A A/S og B A/S
er
de indskydende/ophørende selskaber i fusionen, mens C A/S er det
modtagende/fortsættende selskab i fusionen.
Moder-/datterselskabsfusionen
er for så vidt en omvendt lodret fusion, men da der indgår endnu et selskab i
fusionen, nemlig en selskabsdeltager i moderselskabet, kan fusionen ikke blot
karakteriseres som en omvendt lodret fusion.
Skatteministeriet
har i besvarelsen af en henvendelse fra FSR's Skatteudvalg kommenteret en
situation,
hvor et holding-/moderselskab fusioneres (skattefrit) med et datterselskab
med
datterselskabet som det modtagende selskab (omvendt lodret fusion).
Skatteministeriet fortolker selskabsskattelovens § 31, stk. 3, sammenholdt
med
fusionsskattelovens § 5 således, at holdingselskabet og datterselskabet kan
fusioneres med tilbagevirkende kraft til skæringsdagen for selskabernes
regnskabsår, forudsat at selskaberne i øvrigt har været koncernforbundne hele
indkomståret. Der skal derfor efter Skatteministeriets opfattelse ikke
foretages delårsopgørelse efter selskabsskattelovens § 31, stk. 3.
Hvis der således
alene var gennemført en fusion af B A/S og C A/S ville denne efter
Skatteministeriets
opfattelse kunne gennemføres skattefrit med virkning pr. 1. januar 2005, da
der
har været koncernforbindelse i hele indkomståret.
I fusionen
indgår imidlertid som nævnt endnu et selskab, nemlig selskabsdeltageren i B
A/S, A A/S, der efter det oplyste ikke har været koncernforbundet, jf.
selskabsskattelovens §
31 C, med B A/S og C
A/S fra 1. januar 2005.
Spørgsmålet er
herefter, fra hvilket tidspunkt fusionen kan få virkning for A A/S, hvis
fusionen skal gennemføres efter fusionsskatteloven, herunder
fusionsskattelovens § 5. Skatterådet bemærker i tilknytning hertil, at der
ikke
ved besvarelsen af nærværende spørgsmål er taget stilling til dette
spørgsmål.
På det ene side
kan det i overensstemmelse med det af repræsentanten anførte antages, at
fusionen først skal have virkning fra vedtagelsestidspunktet, dvs. at A A/S
skal anvende en anden fusionsdato end de øvrige selskaber. I dette tilfælde
opstår der ikke en mellemperiode, dvs. en periode mellem fusionens virknings-
og vedtagelsestidspunkt, da fusionen netop først vil have virkning fra
vedtagelsestidspunktet.
Spørgsmålet om, hvorvidt udlodninger i perioden fra den 1. januar 2005 til
vedtagelsen
af fusionen fra A A/S til dette selskabs nuværende aktionærer fortsat anses
for
at tilkomme disse aktionærer, kan derfor i dette tilfælde besvares på
følgende
måde:
Ja, det kan
bekræftes, at udlodninger i perioden fra den 1. januar 2005 til vedtagelsen
af
fusionen fra A A/S til de aktionærer, der var aktionærer på
retserhvervelsestidspunktet, dvs. det tidspunkt, hvor udbyttet blev vedtaget,
skal anses for de aktionærer, som udbyttet tilkommer.
Hvis det på den
anden side antages, at fusionen skal have virkning fra 1. januar 2005, dvs.
at
A A/S skal anvende samme fusionsdato som de øvrige selskaber, så opstår der
en
mellemperiode, nemlig perioden mellem 1. januar 2005 og den dato, hvor
fusionen
vedtages.
I denne
mellemperiode, nemlig i juni 2005, er der udloddet udbytte fra A A/S til
aktionærerne i selskabet. Udbyttet blev udloddet ved en samtidig
kapitalnedsættelse.
Spørgsmålet er
herefter, hvorvidt udlodningen af udbytte til selskabets nuværende aktionærer
i
juni 2005 fortsat kan anses for at tilkomme disse aktionærer, uanset at der
gennemføres en skattefri fusion med tilbagevirkende kraft.
Ligningsrådet
har i en tidligere sag,
SKM2004.520.LR
,
haft lejlighed til at tage stilling til et lignende spørgsmål.
I
SKM2004.520.LR
ønskedes en skattefri ophørsspaltning gennemført med tilbagevirkende kraft,
dvs. med spaltningsdato 1. juli 2003. Det indskydende selskab i spaltningen,
A
ApS, ejede 100 pct. af aktierne i et datterselskab, B A/S. I
spaltningsbalancen
for A ApS indgik en aktivpost benævnt "tilgodehavende udbytte", der
vedrørte udbytte vedtaget på generalforsamlingen i B A/S den 23. oktober
2003,
dvs. et udbytte udloddet i perioden mellem spaltningsdatoen og datoen for
vedtagelse af spaltningen. Det blev lagt til grund, at aktivposten
"tilgodehavende udbytte" kunne indgå i spaltningsbalancen og dermed
også i åbningsbalancerne for de modtagende selskaber.
Spaltningen af A
ApS ønskedes gennemført således at aktiver og passiver blev overført til 5
modtagende
selskab, 1 ApS - 5 ApS. Ved fordelingen af aktiver og passiver fik 4 af de
modtagende selskaber tildelt aktier i datterselskabet B A/S, dvs. 25 pct. af
aktierne til hver, mens det sidste modtagende selskab, 5 ApS, ikke fik
tildelt
aktier i datterselskabet B A/S. Aktivposten "tilgodehavende
udbytte",
der androg kr. 500.000 blev derimod fordelt ligeligt, dvs. 100.000 kr. til
hvert selskab.
Spørgsmål 1 i
sagen var, om udbyttet på 500.000 kr., der var udloddet den 23. oktober 2003,
var skattefrit for A ApS, dvs. det indskydende selskab. Spørgsmål 2 var, om
de
fire modtagende selskaber i spaltningen, der rent faktisk fik tildelt aktier
i
datterselskabet B A/S kunne anse de 100.000 kr., der var tildelt selskaberne
som "tilgodehavende udbytte", for skattefrit udbytte, jf.
selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Endelig var spørgsmål 3, om det
sidste selskab, 5 ApS, der ikke fik tildelt aktier i datterselskabet B A/S,
kunne anse de 100.000 kr., der var tildelt selskabet som "tilgodehavende
udbytte", for skattefrit udbytte, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1,
nr. 2.
Spørgsmål 1 blev
afvist, idet det udloddede udbytte ikke skulle anses for at tilfalde A ApS
(der
efter spaltningen ikke anses for at eksistere selskabsretligt). Udbyttet
ville
i stedet anses for at tilfalde de selskaber, som A ApS var spaltet ud i (i
henhold til den regnskabsmæssige fordeling af værdierne i A ApS på
spaltningsdatoen til hvert af de modtagende selskaber). Spørgsmål 2 blev
besvaret bekræftende, idet de fire modtagende selskaber skulle anses for at
være succederet i A ApS aktiebesiddelse, jf. fusionsskattelovens § 8. Endelig
blev spørgsmål 3 besvaret benægtende, idet 5 ApS ikke kunne modtage et
skattefrit udbytte fra et selskab, som det ikke ved spaltningen fik tildelt
aktier
i, og som 5 ApS derfor ikke kunne succedere vedrørende.
Ligningsrådets
afgørelse i
SKM2004.520.LR
blev påklaget til Landsskatteretten, jf.
SKM2006.179.LSR
.
Landsskatteretten kom imidlertid frem til, at aktivposten
"tilgodehavende
udbytte" ikke kunne indgå i spaltningsbalancen, da der først er
erhvervet
ret til udbytte på datoen for vedtagelsen af udbyttet. I Ligningsrådets
afgørelse var det lagt til grund, at denne aktivpost rent faktisk kunne indgå
i
spaltningsbalancen. Da Landsskatteretten således ved sin kendelse har ændret
en
af forudsætningerne for Ligningsrådets afgørelse, har Landsskatteretten så at
sige ikke ændret selve Ligningsrådets afgørelse. Landsskatteretten har nemlig
ikke haft lejlighed til at tage stilling hertil.
Landsskatterettens
kendelse forekommer i øvrigt rigtig, idet der skatteretligt først er
erhvervet
ret til udbyttet på vedtagelsestidspunktet den 23. oktober 2003, hvorfor der
ikke kan indgå en aktivpost i spaltningsbalancen pr. 1. juli 2003 benævnt
"tilgodehavende udbytte".
Da
Landsskatteretten således ikke ved sin kendelse har taget stilling til den af
den fejlagtige forudsætning følgende afgørelse, bliver spørgsmålet, hvorvidt
denne afgørelse også skal have betydning for vurderingen i nærværende sag.
Nærværende sag
adskiller sig imidlertid fra
SKM2004.520.LR
på følgende måde:
I forbindelse
med udlodning af udbytte er der to parter: Det udloddende selskab og
aktionæren, herunder naturligvis eventuelt flere aktionærer.
I
SKM2004.520.LR
blev aktionæren ophørsspaltet og i denne forbindelse blev aktierne i det
udloddende
selskab overdraget til de modtagende selskaber i spaltningen. Den ændring,
som
spaltningen med tilbagevirkende kraft medførte, foregik således på
aktionærniveauet, idet aktionæren på vedtagelsestidspunktet så at sige blev
udskiftet af nogle nye aktionærer med tilbagevirkende kraft.
I nærværende sag
er det det udloddende selskab, der indgår i en fusion. Den ændring, som
fusionen med tilbagevirkende kraft medfører, foregår således på
selskabsniveauet, dvs. det udloddende selskab. Aktionæren har således
modtaget
et udbytte, uanset om dette udbytte skal anses for at hidrøre fra det
indskydende eller det modtagende selskab.
På denne
baggrund er det Skatterådets opfattelse, at Ligningsrådets afgørelse i
SKM2004.520.LR
ikke har betydning for vurderingen i nærværende sag.
Efter
Skatterådets opfattelse må der i stedet lægges vægt på, efter hvilke
bestemmelser udstrækningen af successionen skal vurderes.
I
SKM2004.520.LR
gennemførtes der en omstrukturering (spaltning) på aktionærniveauet. I
forhold
til aktionæren (senere det/de modtagende selskab/-er), der havde modtaget
udbyttet, skulle successionen således vurderes i forhold til
fusionsskattelovens § 8.
I nærværende sag
gennemføres der en omstrukturering (fusion) på selskabsniveauet (det
indskydende
selskab). I forhold til aktionærerne, der har modtaget udbyttet, skal
successionen således vurderes i forhold til fusionsskattelovens §§ 9 og 11.
Mens
fusionsskattelovens § 8 som udgangspunkt medfører succession i alle aktiver
og
passiver, medfører fusionsskattelovens § 9, at aktier i det indskydende
selskab
under nærmere angivne omstændigheder skal anses for afhændet i forbindelse
med
fusionen, mens fusionsskattelovens § 11 medfører, at der under nærmere
angivne
omstændigheder succederes i anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt
vedrørende
aktierne.
Der er
Skatterådets opfattelse, at hverken fusionsskattelovens §§ 9 eller 11 fører
til, at de aktionærer, der var aktionærer på retserhvervelsestidspunktet,
dvs.
på det tidspunkt, hvor udbyttet blev vedtaget, ikke skal anses for dem, som
udbyttet tilkommer.
På denne
baggrund indstiller Skatterådet, at nærværende spørgsmål besvares med et ja,
de
aktionærer, der var aktionærer på retserhvervelsestidspunktet, dvs. på det
tidspunkt, hvor udbyttet blev vedtaget, skal anses for de aktionærer, som
udbyttet tilkommer.
Det bemærkes
hertil, at de aktionærer, der var aktionærer på retserhvervelsestidspunktet,
ikke nødvendigvis er de samme aktionærer som de nuværende aktionærer, jf.
hertil formuleringen af spørgsmål 2, hvorfor spørgsmålet ikke generelt kan
besvares med et ja.
Det bemærkes
endvidere endnu en gang, at der ikke ved besvarelsen af spørgsmål 2 er taget
stilling til spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt fusionen skal have
virkning
for A A/S, hvis fusionen skal gennemføres i overensstemmelse med
fusionsskattelovens § 5.
Spørgsmål 3
besvarede
Skatterådet med ja blandt andet med følgende begrundelse:
Ændringer i et
selskabs vedtægter kan i visse situationer bevirke, at aktier efter
vedtægtsændringen
vurderes at have en anden identitet. Ændringen betyder i disse situationer,
at
aktierne må anses for afstået og nye aktier erhvervet. Dette er dog som
udgangspunkt kun tilfældet, når vedtægtsændringen medfører en
formueforskydning
mellem selskabets aktionærer.
Det beror på en
konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan
karakter,
at den må sidestilles med en afståelse.
I den aktuelle
sag ønsker man at indsætte en bestemmelse om konvertering til én aktieklasse
i
tilfælde af børsnotering. Dvs. bestemmelsen vil ikke nødvendigvis blive
aktuel.
Spørgsmålet er
så om en indsættelse af en sådan bestemmelse i vedtægterne, skattemæssigt vil
medføre, at aktierne må anses for afstået.
Konverteringsbestemmelsen
skal indebære, at der ved børsnotering af C A/S kun er én aktieklasse.
Således
skal A- og B- aktier i A A/S og aktierne i B A/S samles til én aktieklasse.
Det fremgår af
vedtægterne, i A A/S, § 6:
Ved
selskabets likvidation udbetales til samtlige aktier, det være sig
A-aktier eller B-aktier pari kurs med tillæg af 10 % p.a. af dette beløb
beregnet fra en for hvert indskud af A- og B-aktiekapital fikseret dag og
frem til datoen for det endelige likvidationsregnskab. Rentetillægget
beregnes årligt pr. den 31. december.
Ethvert
resterende likvidationsprovenu skal fordeles ligeligt mellem B-aktierne,
idet A-aktierne ikke tager del heri.
Udbetalinger
til aktionærerne på anden vis end ved likvidation, herunder ved
kapitalnedsættelse eller udlodning af udbytte, skal ske under iagttagelse
af foranstående principper tillempet det konkrete forhold. Sådanne
udbetalinger skal således modregnes i det ifølge litra a opgjorte beløb i
forbindelse med selskabets eventuelle senere likvidation.
Sammenlægning af
flere aktieklasser til én aktieklasse vil som udgangspunkt betyde, at nogle
aktionærer vil få en mindre udbytteret end den de har p.t.
Det er
imidlertid ikke indsættelsen i vedtægterne, der bevirker, at der vil ske
formueforskydning aktionærerne imellem. Det er derfor Skatterådets
opfattelse,
at den vedtægtsmæssige fastsættelse af en bestemmelse om konvertering til en
fælles aktieklasse i tilfælde af børsnotering ikke vil få skattemæssige
konsekvenser for aktionærerne i B A/S og A A/S.
Spørgsmål 4
besvarede
Skatterådet ligeledes med ja blandt andet med følgende begrundelse:
Forinden en
børsnotering af selskabet, C A/S, skal den i vedtægterne indsatte
konverteringsmekanisme effektueres. Efter det oplyste vil konverteringen ske
til den aktuelle markedsværdi, således at værdien af den enkelte aktionærs
besiddelser i selskabet er den samme ved en likvidation før og efter
konverteringen.
I forbindelse
med konverteringen vil der ske en rettet fondsemission, således at de
aktionærer, der er i besiddelse af aktier med en højere udbytteret
vederlægges
med yderligere aktier i den nye fælles aktieklasse. Ved børsnoteringen vil
tidligere indehavere af A-aktier i A A/S således besidde en forholdsmæssig
større andel af aktiekapitalen, svarende til markedsværdien af deres aktier
før
konverteringen.
I TfS 1993,285
LSR var der tale om en ophævelse af aktieklasser gennem en vedtægtsændring. I
den sag blev en beslutning om, at alene A-aktionærerne skulle have ret til
fondsaktier i forbindelse med en kapitaludvidelse anset for at være en ikke
vedtægtsmæssig skævdeling. Da den imidlertid havde til formål, at
tilvejebringe
en økonomisk udligning af konsekvenserne af den planlagte vedtægtsændring,
fandt Landsskatteretten ikke, at B-aktionærernes andele af fondsaktierne var
afstået i skattemæssig henseende.
Skatterådet
besvarede
spørgsmål 5
med at ja blandt andet med følgende begrundelse:
Aktionærer i A
A/S er deltagerne i D-fonden, idet alle fondens investeringer foretages
gennem
særskilte holdingselskaber. B-investeringen er foretaget gennem A A/S. Dette
selskab opløses ved fusionen.
Der er indgået
en investeringsaftale aktionærerne i A A/S imellem. Denne investeringsaftale
beskriver den afkastfordeling, der fra påbegyndelsen af investeringen er
aftalt
mellem aktionærerne i selskabet.
Efter omstændighederne
kan Skatterådet anse salget af C-aktierne for omfattet af
investeringsaftalen,
idet salget sker efter en forud fastlagt plan i forlængelse af opløsningen af
A
A/S.
Ved
børsnoteringen er alle aktier af samme klasse.
Aktierne
forvaltes af E A/S og aktieposten skal som helhed sælges. På grund af praksis
med den såkaldte lock-up sker salget i to trin. Det vil således være aktier
af
samme klasse, der sælges på børsen, og alt andet lige må disse aktier have
samme værdi. Investeringsaftalen, imellem de oprindelige D-aktionærer, har så
alene betydning for hvorledes man indbyrdes har aftalt, at fordele det
afkast.
E A/S gennemfører salgene samlet, hvorefter afkastet fordeles i
overensstemmelse med investeringsaftalen. Tredjemand berøres ikke.
Repræsentanten
anfører, at Vestre Landsret i TfS 2000, 564 godtgjorde, at en forud fastlagt
fordeling af afkast skattemæssigt kan anerkendes uanset at den ikke fremgår
af
selskabets vedtægter, men er fastlagt i anden aftale mellem aktionærerne.
Det er
Skatterådets opfattelse, at dommen omhandler to centrale forhold. For det
første var der tale om en bevisvurdering, hvornår var aftalen om skævdeling
indgået, og dermed om afkaldet på en indtægt var givet før
retserhvervelsestidspunktet. For det andet var der tale om en udlodning af
likvidationsprovenu,
hvor eksterne parter ikke er involveret. Der gælder ikke andre
aktieavancebeskatningsregler
for et salg end dem der gælder ved en likvidation.
Højesteret har i
TfS 1995, 783 underkendt, at en aftale aktionærer imellem om skævdeling af en
afståelsessum kunne have betydning for beskatningen af afståelsessummen.
I TfS 1995, 783
omfordeles allerede etablerede formuerettigheder. Aktieavancebeskatning sker
herefter
på grundlag af retserhvervet afkast, hvorefter omfordelingen af afkast udgør
almindelig indkomst omfattet af statsskattelovens § 4.
Er en aftale indgået forud for, at en
formueværdi skabes (dvs. forud for retserhvervelse) er retserhvervet afkast
sammenfaldende med det faktisk oppebårne afkast og aktieavancebeskatning sker
på det grundlag jf. TfS 2000, 564. I den forhåndenværende situation er
aftalen indgået mellem uafhængige aktionærer forud for selve investeringen i
B
A/S.
På denne baggrund er det Skatterådets
opfattelse, at aktionærerne skal beskattes af det ved aktiesalget faktisk
oppebårne afkast efter ABL.
Herudover besvarede Skatterådet
spørgsmål
6
med at ja blandt andet med følgende begrundelse:
De aktier, der
sælges ved børsnoteringen er aktier af samme klasse, idet der kun eksisterer
denne ene. Man ønsker, D-aktionærerne imellem, at fordele afståelsessummen
for
aktierne i overensstemmelse med den indgåede investeringsaftale. Spørgsmålet
er
så om denne fordeling kan have virkning for aktieavancebeskatningen.
Som anført under
svaret på spørgsmål 5 kan Skatterådet, efter omstændighederne, anse salget af
C-aktierne for omfattet af investeringsaftalen, idet salget sker efter en
forud
fastlagt plan i forlængelse af opløsningen af A A/S.
Henset til at
investorerne ikke disponerer hver især men samlet gennem E A/S, samt at
investeringsaftalen
er indgået allerede før investeringen er foretaget, er det Skatterådets
opfattelse, at aktionærerne i A A/S undergives aktieavancebeskatning af det
faktisk oppebårne afkast i henhold til investeringsaftalen.
Endelig besvarede
Skatterådet
spørgsmål 7
blandt andet som følger:
Der spørges til,
hvorvidt Skatterådet kan bekræfte, at underskud i B A/S opstået i perioden
fra
fusionsdatoen den 1. januar 2005 til vedtagelsen af fusionen ultimo 2005 kan
fremføres i det modtagende selskab i fusionen C A/S samt i de med dette
selskab
sambeskattede datterselskaber.
Vedrørende
fastlæggelsen af mellemperioden henvises til det under spørgsmål 2 anførte.
SKAT bemærker i tilknytning hertil, at der heller ikke ved besvarelsen af
spørgsmål 7 er taget stilling til spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt
fusionen skal have virkning for A A/S, hvis fusionen skal gennemføres i
overensstemmelse med fusionsskattelovens § 5.
Spørgsmålet
udspringer af, at det af fusionsskattelovens § 8, stk. 7, fremgår, at:
"Ved fusion
kan underskud i et af de fusionerende selskaber fra fusionsdatoen og til den
dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende selskaber, ikke
nedbringe
den skattepligtige indkomst i det modtagende selskab til et beløb mindre end
selskabets positive nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst fra
udlejning
af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Underskuddet opgøres før
skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger. Endvidere kan et underskud for
samme periode i et af de fusionerende selskaber ikke nedbringe den
skattepligtige indkomst i det modtagende selskab, såfremt det eller de
pågældende selskaber på tidspunktet for vedtagelsen af fusionen i det
væsentlige
er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved
erhvervsmæssig
aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25
pct.
af aktiekapitalen. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt de i fusionen
deltagende selskaber, der har underskud som nævnt i 1.-3. pkt., er
koncernforbundne fra fusionsdatoen og til den dag, hvor fusionen er vedtaget
i
de nævnte fusionerende selskaber. Som koncernforbundne selskaber anses
selskaber, hvor samme aktionærkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50
pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder
over
mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Begrænsningen i 1. pkt.,
hvorefter
underskuddet ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb
mindre
end selskabets positive nettokapitalindtægter, gælder ikke for underskud i
selskaber som nævnt i ligningslovens § 15, stk. 12."
Som det fremgår,
består fusionsskattelovens § 8, stk. 7, af to hovedregler og to undtagelser.
Baggrunden
for reglerne i fusionsskattelovens § 8, stk. 7, er sammenfaldende med
baggrunden for reglerne i ligningslovens § 15, stk. 4, og
aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 8.
Ud fra de
foreliggende oplysninger synes kun én af de i fusionsskattelovens § 8, stk.
7,
1. - 3. pkt., indeholdte hovedregler at være relevant for nærværende sag,
nemlig den hovedregel, der går ud på, at ved fusion kan underskud i et af de
fusionerende selskaber fra fusionsdatoen og til den dag, hvor fusionen er
vedtaget i alle de fusionerende selskaber, ikke nedbringe den skattepligtige
indkomst i det modtagende selskab til et beløb mindre end selskabets positive
nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst fra udlejning af
afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe.
I nærværende sag
må det således konstateres, at der er et underskud i et af de fusionerende
selskaber, nemlig B A/S, fra fusionsdatoen og til den dag, hvor fusionen er
vedtaget i alle de fusionerende selskaber. Dette underskud er derfor som
udgangspunkt omfattet af ovenstående hovedregel, der medfører en begrænsning
i
fremførselsadgangen.
Spørgsmålet er
herefter om én af undtagelserne finder anvendelse.
Ud fra de
foreliggende oplysninger synes kun én af de i fusionsskattelovens § 8, stk.
7,
4. - 6. pkt., indeholdte undtagelser at være relevant for nærværende sag,
nemlig undtagelsen om, at ovenstående hovedregel ikke finder anvendelse,
såfremt de i fusionen deltagende selskaber, der har underskud som nævnt i
1.-3.
pkt., er koncernforbundne fra fusionsdatoen og til den dag, hvor fusionen er
vedtaget
i de nævnte fusionerende selskaber. Som koncernforbundne selskaber anses
selskaber, hvor samme aktionærkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50
pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder
over
mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.
Det må
konstateres, at der er tre fusionerende selskaber, nemlig A A/S, B A/S og C
A/S. A A/S og B A/S er de indskydende/ophørende selskaber i fusionen, mens C
A/S er det modtagende/fortsættende selskab i fusionen.
To af de
fusionerende selskaber, nemlig B A/S, der samtidig er det selskab, der har et
underskud, og C A/S er ud fra oplysningerne koncernforbundne, jf.
fusionsskattelovens § 8, stk. 7, 5. pkt., fra fusionsdatoen og til den dag,
hvor fusionen vedtages. Derimod er det tvivlsomt, hvorvidt det tredje
fusionerende selskab, A A/S, er koncernforbundet med de øvrige fusionerende
selskaber fra fusionsdatoen og til den dag, hvor fusionen vedtages, allerede
fordi der ikke ved besvarelsen af nærværende spørgsmål er taget stilling til
spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt fusionen skal have virkning for A A/S,
hvis fusionen skal gennemføres i overensstemmelse med fusionsskattelovens §
5.
Det bliver
således afgørende for vurderingen af, hvorvidt ovennævnte undtagelse kan
finde
anvendelse,
om
undtagelsen omfatter
en vurdering af koncernforbindelsen, jf. fusionsskattelovens § 8, stk. 7, 5.
pkt., mellem samtlige de fusionerende selskaber, i hvilket tilfælde
underskuddet
i B A/S muligvis ikke vil være omfattet af undtagelsen, idet der indgår et
selskab i fusionen, der ikke er koncernforbundet, jf. fusionsskattelovens §
8,
stk. 7, 5. pkt., med de øvrige, eller
om
undtagelsen
omfatter en vurdering af koncernforbindelsen, jf. fusionsskattelovens § 8,
stk.
7, 5. pkt., mellem det enkelte fusionerende selskab, der har underskud, og
det
modtagende selskab i fusionen, i hvilket tilfælde underskuddet i B A/S vil
være
omfattet af undtagelsen, da B A/S og det modtagende selskab, C A/S er
koncernforbundne, jf. fusionsskattelovens § 8, stk. 7, 5. pkt., i den
relevante
periode, uanset hvilken periode dette konkret måtte være.
Indholdet af
lovteksten er ikke entydigt. I undtagelsen henvises der således til, at de i
fusionen deltagende selskaber, der har underskud, skal være koncernforbundne,
men det angives ikke præcist, hvilke andre selskaber de underskudsgivende
selskaber
skal være koncernforbundne med.
I cirkulære nr.
233 af 19. december 1996 om afgrænsning af "tomme" selskaber og
underskudsbegrænsning
ved skattefri fusion m.v. er fusionsskattelovens § 8, stk. 7, nærmere
beskrevet
i punkt 11.
Det fremgår
heraf, at:
"
Det modtagende
selskab skal foretage en opgørelse af indtægter og udgifter for såvel det
eller
de indskydende selskaber som det modtagende selskab selv. Den periode, for
hvilken opgørelsen skal foretages, er perioden fra fusionsdatoen og frem til
det tidspunkt, hvor fusionen endelig vedtages.
Det modtagende
selskab skal først opgøre sin skattepligtige indkomst for hele indkomståret
efter de almindelige regler og dernæst foretage en opgørelse for dels det
eller
de indskydende selskaber, dels det modtagende selskab selv."
Herudover er der
nævnt et eksempel på anvendelsen af fusionsskattelovens § 8, stk. 7:
"Et
moderselskab M ejer 80 pct. af aktiekapitalen i selskab A og 30 pct. i
selskab
B. Selskaberne vedtager den 1. maj at foretage en skattefri fusion med M som
det modtagende selskab med virkning fra den 1. januar i samme kalenderår.
Både
A og B har et skattemæssigt underskud før skattemæssige afskrivninger og
nedskrivninger for perioden 1. januar - 1. maj. Selskab A er "tomt"
den 1. maj. I dette tilfælde skal der ikke ske begrænsning af underskuddet
ved
indkomstopgørelsen for M, idet M og A er koncernforbundne i den relevante
periode, og idet det forudsættes, at M ikke har nettokapitalindtægter eller
indtægter fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe.
Hvis
B - ligesom A - er "tomt" den 1. maj, kan underskuddet i B ikke
modregnes hos M. I dette tilfælde skal der fortsat ikke ske begrænsning af
underskuddet i A ved indkomstopgørelsen for M."
I ovenstående
eksempel er der tre fusionerende selskaber, men muligvis er kun to af disse
er
koncernforbundne, nemlig det ene indskydende selskab, A, og det modtagende
selskab, M. Ifølge eksemplet skal koncernforbindelsen således vurderes i
forhold til det modtagende selskab. A er koncernforbundet med M, hvorfor A
vil
være omfattet af undtagelsen. B er ikke koncernforbundet med M, hvorfor B
ikke
vil være omfattet af undtagelsen. I eksemplet understreges det
afslutningsvis,
at uanset at B indgår i fusionen men ikke er koncernforbundet med hverken A
eller M, så påvirker dette ikke bedømmelsen af koncernforbindelsen mellem A
og
M.
Sammenfattende
er det herefter Skatterådets opfattelse, at indholdet af fusionsskattelovens
§
8, stk. 7, 4. pkt., ikke er entydigt. Det må konstateres, at
fusionsskattelovens § 8, stk. 7, vedrører en begrænsning af adgangen til at
overføre underskud til det modtagende selskab. Henset hertil må
udgangspunktet
være, at der skal være koncernforbindelse mellem det/de underskudsgivende
selskab/-er og det modtagende selskab. Dette understøttes i øvrigt af
cirkulære
nr. 233 af 19. december 1996 om afgrænsning af "tomme" selskaber og
underskudsbegrænsning ved skattefri fusion m.v., punkt 11, herunder særligt
af
eksemplet angivet under punkt 11.
Med andre ord
omfatter undtagelsen i fusionsskattelovens § 8, stk. 7, 4. pkt., en vurdering
af koncernforbindelsen, jf. fusionsskattelovens § 8, stk. 7, 5. pkt., mellem
det enkelte fusionerende selskab, der har underskud, og det modtagende
selskab
i fusionen.
Det kan herefter
konstateres, at det i fusionen deltagende selskab, der har underskud som
nævnt
i fusionsskattelovens § 8, stk. 7, 1.-3. pkt., nemlig B A/S, efter det
oplyste
er koncernforbundet, jf. fusionsskattelovens § 8, stk. 7, 5. pkt., med det
modtagende selskab fra fusionsdatoen til vedtagelsen af fusionen. Undtagelsen
i
fusionsskattelovens § 8, stk. 7, 4. pkt., finder således anvendelse, hvorfor
der ikke skal ske begrænsning af det af bestemmelsen omfattede underskud.
Skatterådet
finder derfor, at spørgsmål 7 kan besvares med et ja.
Vejledende kan
det udtales, at hvis det findes, at A A/S ikke er koncernforbundet, jf.
fusionsskattelovens
§ 8, stk. 7, 5. pkt., med det modtagende selskab fra fusionsdatoen til
vedtagelsen
af fusionen, vil et eventuelt underskud i denne periode i A A/S ikke være
omfattet af samme undtagelse som B A/S.
Det bemærkes i
tilknytning til såvel besvarelsen af spørgsmål 7 som den vejledende
udtalelse,
at der heller ikke ved besvarelsen af spørgsmål 7 er taget stilling til
spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt fusionen skal have virkning for A A/S,
hvis fusionen skal gennemføres i overensstemmelse med fusionsskattelovens §
5.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Grænseoverskridende skattefri fusion, afståelsesbeskatning og LL § 3 Retsinformation · 28. februar 2024
- Grænseoverskridende lodret fusion med fransk moderselskab - fusionsdato - fremførsel af underskud - værdiansættelse af varemærkerettigheder Retsinformation · 18. november 2026
- Værdiansættelse – provenu fra tilbagesalg af aktier anset som skattefrit udbytte - skattefrie omstruktureringer uden tilladelse Retsinformation · 15. juli 2020
- Grænseoverskridende skattefri fusion Retsinformation · 10. december 2021
- Udbytte fra datterselskab til moderselskab ikke skattefrit - spørgsmål om kravet til ejertidsperioden var opfyldt i forbindelse med efterfølgende skattefri fusion Retsinformation · 19. oktober 2006
- Aktietab kan ikke overføres til modtagende selskab ved skattefri fusion Retsinformation · 14. juli 2009
Lignende dokumenter
- Generationsskifte - omstrukturering med tilbagevirkende kraft - succession Retsinformation · 10. januar 2023
- Skattefri fusion – nedsat gaveafgift – ejertidskrav – kapitalforhøjelse – udvanding af ejerandel Retsinformation · 20. august 2026
- Grænseoverskridende, omvendt lodret fusion - betingelser opfyldt - ikke grundlag for tilsidesættelse efter ligningslovens § 3 Retsinformation · 16. juli 2020
- Beskatning af merprovenu ved skævdeling, samt spørgsmålet om rette indkomstmodtager Retsinformation · 19. juni 2021
- Ikke grundlag for at tilsidesætte de skøn som fondsbørsen har lagt til grund for fondsbørsens afgørelse om at imødekomme B A/S’ anmodning om afnotering og sletning fra handel. Værdipapirhandelslovens § 25, stk. 3, og bekendtgørelse nr. 1069 af 4. septembe Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. august 2016
- Sagen angår beskatningen af aktieavancen ved sagsøgers salg af aktier i et engelsk selskab. Det er sagsøgerens opfattelse, at avancen er skattefri, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C. Domsdatabasen · 19. april 2024