Omdannelse af andelsboligforening til ejerboligforening ville ikke få skattemæssige konsekvenser for andelsboligforeningen og andelshaverne
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Omdannelse af andelsboligforening til
ejerboligforening ville ikke fåskattemæssige konsekvenser for
andelsboligforeningen og andelshaverne
Spørgsmål
Vil det udløse
skattemæssige konsekvenser for andelsboligforeningen og andelshaverne, hvis
foreningen
udstykker ejendommen i parceller og opløser foreningen, således at
andelshaverne får mulighed for at købe det rækkehus de i dag bebor, som
ejerbolig, til markedsprisen, når det lægges til grund, at boligerne vurderes
som frie boliger?
Svar
Nej.
Skatterådet har
ved besvarelsen forudsat, at det påtænkte salg af andelsboliger ikke er strid
med den boligretlige lovgivning. Skattrådet tager således ikke stilling til
Andelsboligforeningen A´s dispositioners lovlighed.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Andelsboligforeningen
A blev stiftet ved en stiftende andelsboligforening den 30. september 2003.
Foreningens
ejendom består af 14 ens rækkehuse. Størrelsen på disse er
120 m2
samt carport og redskabsrum. Hver
andelshaver indskød ved stiftelsen kr. 449.000 som indskud.
Andelsværdi pr.
bolig udgør jf. senest vedtaget årsrapport for regnskabsåret 2004/05 kr.
474.480.
Andelsboligforeningen
A har ikke drevet erhvervsmæssig virksomhed i form af udlejning eller anden
Læs alt
form for virksomhed. Alle andelshavere har således selv udelukkende beboet
rækkehusene, som foreningens ejendom består af. Foreningen påtænker at
udstykke
foreningens ejendom.
Efter den
påtænkte udstykning af den samlede ejendom er det tanken, at de enkelte
rækkehuse
skal sælges enkeltvis til de nuværende andelshavere, således at andelshaverne
har forkøbsret til det rækkehus, som de bebor i dag. Det forventes at alle
nuværende andelshavere er interesseret i at købe. Efter de gennemførte salg
vil
andelsboligforeningen blive likvideret.
Den påtænkte
udstykning vil resultere i 15 parceller (14 boligparceller og 1
fællesparcel).
Det udmatrikulerede fællesparcel vil blive overdraget til en nystiftet
grundejerforening for 0 kr. Ejerne af rækkehusene skal fremover være tvungne
medlemmer af grundejerforeningen. Fællesarealet består i øvrigt af veje,
stier,
parkeringsområder, grønne fællesområder og legeplads. Fællesarealet skal
således
beholde sin funktion. Det er ikke muligt at udstykke fællesarealet
yderligere,
ej heller kan der ske udlæggelse til bebyggelse af parcelhus. Den gældende
lokalplan
for området er således opfyldt med de 14 boligparceller og giver ikke
yderligere mulighed for udstykning af arealet. I den nystiftede
grundejerforenings vedtægter står, at "der ikke må foretages ændringer i
bebyggelsens og friarealernes fremtræden" jf. lokalplanen, hvilket er
indføjet efter krav fra B kommune. Disse vedtægter kan ikke ændres uden
samtykke fra B Kommune.
Det vurderes
således, at der ikke er nogle skattemæssige konsekvenser for
andelsboligforeningen,
andelshaverne eller den nystiftede grundejerforening ved, at fællesarealet
rent
teknisk overdrages vederlagsfrit.
Efter udstykning
og salg af ejendommene vil andelsboligforeningen blive likvideret. Formuen
vil
blive fordelt i henhold til andelsboligforeningens vedtægters § 35. Forinden
udbetaling af likvidationsprovenu til den enkelte andelshaver, vil der blive
modregnet for eventuelle lån som andelsboligforeningen har garanteret for
samt
eventuelle lån tinglyst i andelsboligforeningen i henhold til lov om
andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.
Andelshaveren
får mulighed for at købe det rækkehus de i dag bebor, som ejerbolig, til
markedsprisen, når det lægges til grund, at boligerne vurderes som frie
boliger.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til
sagsfremstilling
For så vidt
angår andelsboligforeningen har repræsentanten anført nedenstående.
Private
andelsboligforeninger er subjektivt skattepligtige efter selskabsskattelovens
§
1, stk. 1, nr. 6. Det indebærer, at foreningen alene er skattepligtig af
indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved
afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft
tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Da udlejning af fast ejendom
til andelshaverne ikke kvalificeres som erhvervsmæssig virksomhed, jf.
selskabsskattelovens § 1, stk. 5, har ingen af rækkehusene på noget tidspunkt
haft tilknytning til den erhvervsmæssige aktivitet.
Af samme grund
har foreningen været fritaget for at indsende selvangivelse efter
skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Da ingen del af
rækkehusene har haft tilknytning til den erhvervsmæssige aktivitet, vil
salget
af rækkehusene være fritaget for skattepligt.
Angående
andelshaverne har repræsentanten anført følgende.
Gevinst og tab
på andelsbeviser ved udlodning af likvidationsprovenu af andelsbeviser i
andelsboligforening, der er forbundet med brugsret til en lejlighed i en
ejendom med mere end to lejligheder, er skattefri, når beboelseskravet er
opfyldt, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, og udlodningen
finder
sted i det indkomstår, hvori andelsboligforeningen endeligt opløses, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 15, stk. 1 og 2.
Som følge af
skattefriheden på såvel foreningsniveau som andelshaverniveau, vil
værdiansættelsen
af rækkehusene ikke påvirke indkomstopgørelserne, hvorfor
andelsboligforeningen
og andelshaverne ikke har incitament til at overdrage til en pris, der
afviger
fra handelsværdien.
Repræsentanten
har derfor konkluderet, at spørgsmålet skal besvares med et "nej",
således at de påtænkte transaktioner kan gennemføres uden skattemæssige
konsekvenser for såvel andelsboligforeningen som andelshaverne.
SKATs
indstilling og begrundelse
Indledningsvis
bemærkes det, at SKAT ved besvarelsen har forudsat, at det påtænkte salg af
andelsboliger ikke er strid med den boligretlige lovgivning. SKAT tager
således
ikke stilling til Andelsboligforeningen A´s dispositioners lovlighed.
1. Angående
andelsboligforeningen bemærkes følgende.
Andelsboligforeningen
må efter en konkret vurdering af dens vedtægter anses for at være et
selvstændigt
skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Foreningen
er efter denne bestemmelse alene skattepligtig af indtægt ved erhvervsmæssig
virksomhed, samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller
opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den
erhvervsmæssige virksomhed.
Det fremgår
endvidere af Ligningsvejledningen 2006, afsnit E.J.2.1.1, at foreninger
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ved indkomstopgørelsen
ikke skal medregne fortjeneste, der stammer fra afståelse af fast ejendom,
medmindre ejendommen har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.
Efter det
oplyste har andelsboligforeningen ikke drevet nogen form for erhvervsmæssig
virksomhed, herunder udlejning til ikke-medlemmer, og SKAT er derfor af den
opfattelse, at salget af ejendommen kan ske skattefrit for
andelsboligforeningen.
2. Vedrørende
overdragelse af fællesarealet til 0 kr. bemærkes følgende.
Ifølge det
oplyste er det andelsboligforeningens hensigt at udskille, matrikulere og
sælge
fællesarealet til en nystiftet grundejerforening. Udstykningen skal således
gennemføres, før overdragelsen af andelsboligforeningens fællesareal har
fundet
sted.
I henhold til
udstykningslovens § 6, skal der ved udstykning forstås udskillelse af et
areal
fra en samlet fast ejendom, således at det fraskilte areal fremtidigt udgør
en
ny samlet fast ejendom, og som sådan registreres i matriklen. Registreringen
i
matriklen sker ved, at det udstykkede areal (den nye faste ejendom) tildeles
sit eget matrikelnummer. Retsvirkningen af udstykning er, at der kan
disponeres
retligt over det udstykkede areal alene.
I henhold til
vedtægternes § 2 er andelsboligforeningen ejer af ejendommen matr. nr. C,
beliggende D. Endvidere fremgår det af vedtægternes § 6, pkt. 1, at
andelshaverne har andel i foreningens formue i forhold til deres m2.
SKAT bemærker,
at selve udstykningen ikke vil medføre, at der sker ændringer i ejerforhold,
idet andelsboligforeningen bevarer ejendomsretten til det udstykkede
fællesareal. Der sker heller ikke formueforskydninger i relation til
andelshaverne,
idet disse ligeledes bevarer den hidtidige andel i foreningens formue.
Det fremgår
imidlertid af anmodningen, at andelsboligforeningen efter at udstykningen har
fundet sted, agter at overdrage fællesarealet til en ny
grundejerboligforening,
hvor ejerne er tvungne medlemmer. I den forbindelse blev det oplyst, at det
er
meningen, at fællesarealet skal beholde sin funktion. Denne indebærer, at
køber
i forbindelse med køb af et rækkehus samtidig vil erhverve retten til at
benytte fællesarealet.
Det blev oplyst,
at fællesarealet består af veje, stier, parkeringsområder, grønne
fællesområder
og legepladser.
Repræsentanten
har endvidere oplyst, at det samlede areal ifølge gældende lokalplan kan
anvendes
til 14 boliger. Da disse boliger er bygget, er lokalplanens formål opfyldt.
Lokalplanene giver ikke yderligere mulighed for udstykning af arealet, og
repræsentanten anser det som fuldstændigt utænkeligt, at B Kommune senere vil
medvirke til en yderligere udstykning eller bebyggelse af området.
Repræsentanten
har i den forbindelse bemærket, at der i grundejerforeningens vedtægter står,
at "der må ikke foretages ændringer i bebyggelsens og friarealernes
fremtræden ", jf. lokalplan, hvilket er indføjet efter krav fra B
kommune,
og vedtægterne kan ikke ændres uden samtykke fra B Kommune.
SKAT er af den
opfattelse, at fællesarealet - både grunden og bebyggelsen herpå - har en
værdi
i forbindelse med boligerne, idet grunden via bebyggelsesprocent ifølge det
oplyste er en forudsætning for opførelse af boligerne, og bebyggelsen indgår
som værditilvækst for boligerne.
Imidlertid
afspejler værdien af fællesarealet og bygningerne herpå sig i værdierne for
boligerne, således af fællesarealet og bebyggelsen herpå ikke har nogen
selvstændig værdi.
SKAT er derfor
af den opfattelse, at overdragelse af fællearealet til grundejerforeningen
til
0 kr. ikke vil udløse skattemæssige konsekvenser.
3. Angående
andelshaverne bemærkes følgende.
Det er oplyst,
at alle andelshavere anvender deres andelsboliger som private boliger. Et
salg
af boligerne kan således ske skattefrit, jf. ejendomsavancebeskatningslovens
§
8, stk. 4.
Det fremgår af
aktieavancebeskatningslovens § 15, stk. 1, at gevinst og tab ved afståelse af
aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret
til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end to beboelseslejligheder,
er
skattefri, når beboelseskravet m.m., jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8,
stk. 4, er opfyldt.
Efter stk. 2, er
gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu af aktier m.v. som nævnt
i
stk.1 skattefri under samme betingelser som nævnt i stk. 1, når udlodningen
finder sted i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses.
Likvidation af
andelsboligforeningen og udlodning af likvidationsprovenu i det indkomstår,
hvori andelsboligforeningen endeligt opløses, kan efter SKATs opfattelse ske
skattefrit for andelshaverne, idet beboelseskravet i
ejendomsbeskatningslovens
§ 8, stk. 4, er opfyldt, og likvidation og udlodning af likvidationsprovenu
sker i samme år jf. aktieavancebeskatningslovens § 15, stk. 2.
4. Vedrørende
værdiansættelse af boliger ved salg til andelshaverne.
SKAT er den
opfattelse, at ejendommene ved et salg af boligparcellerne til
andelsbolighaverne skal vurderes til markedsprisen. Det fremhæves, at prisen
vil blive betragtet som markedsprisen, når boligen vurderes som en fri bolig
og
ikke som en udlejet bolig, hvilket blandt andet er slået fast i Skatterådets
afgørelse SKM 2006.631 SR.
5. Konklusion.
Under hensyn til
ovenstående bemærkninger indstiller SKAT, at det stillede spørgsmål besvares
med et nej, dvs. at det ikke vil udløse skattemæssige konsekvenser for
andelsboligforeningen
og andelshaverne, hvis foreningen udstykker ejendommen i parceller og opløser
foreningen, således at andelshaverne får mulighed for at købe det rækkehus de
i
dag bebor som ejerbolig til markedsprisen, når det lægges til grund, at
boligerne vurderes som frie boliger.
Skatterådets
afgørelse og begrundelse
Skatterådet
tiltrådte SKATs indstilling.
Svaret er
bindende for skattemyndighederne i følgende periode
Nærværende
bindende svar gælder i 5 år fra afgørelsens dato.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- SKATs bindende svar vedrørende beskatning af et ejendomsaktieselskab ved salg af selskabets ejendom Landsskatteretten · 18. januar 2010
- Andelsboligforenings overtagelse værdien af andelshavernes individuelle forbedringer af andelsboligerne ved andelsboligforeningens likvidation Retsinformation · 6. november 2024
- Likvidation af andelsboligforening udlodning af likvidationsprovenu Retsinformation · 1. august 2006
- Likvidation af andelsboligforening Retsinformation · 19. oktober 2006
- Bindende svar på skattefritagelse ved salg af fast ejendom (kolonihavehus) Landsskatteretten · 31. august 2011
- Landsskatteretskendelse vedr. andelsboligforenings udlejning af parkeringspladser til medlemmer ikke anset for momsfritaget Retsinformation · 6. november 2009
Lignende dokumenter
- Likvidation af andelsboligforening Retsinformation · 1. august 2006
- C.H.2.1.15.6 Boligejendomme ejet via aktier eller andelsbeviser Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Kvadratmeterprisen ved salg af andelsbolig til andelshavere og ikke-andelshavere kan fastsættes til det samme beløb Retsinformation · 17. november 2006
- C.H.2.1.6.15 Andelsboligforeninger med videre omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6 Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/1470 af 17. juli 2023 om fastsættelse af metodologiske og tekniske specifikationer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/792 for så vidt angår boligprisindekset og ejerboligprisindekset samt om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1148 (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 17. juli 2023
- SKAT har ved bindende svar af 4. maj 2018 besvaret følgende spørgsmål Landsskatteretten · 9. juni 2020