Spring til indhold

Retsinformation

Omdannelse af andelsboligforening til ejerboligforening ville ikke få skattemæssige konsekvenser for andelsboligforeningen og andelshaverne

AFG nr 11114 af 19/12/2006AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. januar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Omdannelse af andelsboligforening til

ejerboligforening ville ikke fåskattemæssige konsekvenser for

andelsboligforeningen og andelshaverne

Spørgsmål

Vil det udløse

skattemæssige konsekvenser for andelsboligforeningen og andelshaverne, hvis

foreningen

udstykker ejendommen i parceller og opløser foreningen, således at

andelshaverne får mulighed for at købe det rækkehus de i dag bebor, som

ejerbolig, til markedsprisen, når det lægges til grund, at boligerne vurderes

som frie boliger?

Svar

Nej.

Skatterådet har

ved besvarelsen forudsat, at det påtænkte salg af andelsboliger ikke er strid

med den boligretlige lovgivning. Skattrådet tager således ikke stilling til

Andelsboligforeningen A´s dispositioners lovlighed.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Andelsboligforeningen

A blev stiftet ved en stiftende andelsboligforening den 30. september 2003.

Foreningens

ejendom består af 14 ens rækkehuse. Størrelsen på disse er

120 m2

samt carport og redskabsrum. Hver

andelshaver indskød ved stiftelsen kr. 449.000 som indskud.

Andelsværdi pr.

bolig udgør jf. senest vedtaget årsrapport for regnskabsåret 2004/05 kr.

474.480.

Andelsboligforeningen

A har ikke drevet erhvervsmæssig virksomhed i form af udlejning eller anden

Læs alt

form for virksomhed. Alle andelshavere har således selv udelukkende beboet

rækkehusene, som foreningens ejendom består af. Foreningen påtænker at

udstykke

foreningens ejendom.

Efter den

påtænkte udstykning af den samlede ejendom er det tanken, at de enkelte

rækkehuse

skal sælges enkeltvis til de nuværende andelshavere, således at andelshaverne

har forkøbsret til det rækkehus, som de bebor i dag. Det forventes at alle

nuværende andelshavere er interesseret i at købe. Efter de gennemførte salg

vil

andelsboligforeningen blive likvideret.

Den påtænkte

udstykning vil resultere i 15 parceller (14 boligparceller og 1

fællesparcel).

Det udmatrikulerede fællesparcel vil blive overdraget til en nystiftet

grundejerforening for 0 kr. Ejerne af rækkehusene skal fremover være tvungne

medlemmer af grundejerforeningen. Fællesarealet består i øvrigt af veje,

stier,

parkeringsområder, grønne fællesområder og legeplads. Fællesarealet skal

således

beholde sin funktion. Det er ikke muligt at udstykke fællesarealet

yderligere,

ej heller kan der ske udlæggelse til bebyggelse af parcelhus. Den gældende

lokalplan

for området er således opfyldt med de 14 boligparceller og giver ikke

yderligere mulighed for udstykning af arealet. I den nystiftede

grundejerforenings vedtægter står, at "der ikke må foretages ændringer i

bebyggelsens og friarealernes fremtræden" jf. lokalplanen, hvilket er

indføjet efter krav fra B kommune. Disse vedtægter kan ikke ændres uden

samtykke fra B Kommune.

Det vurderes

således, at der ikke er nogle skattemæssige konsekvenser for

andelsboligforeningen,

andelshaverne eller den nystiftede grundejerforening ved, at fællesarealet

rent

teknisk overdrages vederlagsfrit.

Efter udstykning

og salg af ejendommene vil andelsboligforeningen blive likvideret. Formuen

vil

blive fordelt i henhold til andelsboligforeningens vedtægters § 35. Forinden

udbetaling af likvidationsprovenu til den enkelte andelshaver, vil der blive

modregnet for eventuelle lån som andelsboligforeningen har garanteret for

samt

eventuelle lån tinglyst i andelsboligforeningen i henhold til lov om

andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.

Andelshaveren

får mulighed for at købe det rækkehus de i dag bebor, som ejerbolig, til

markedsprisen, når det lægges til grund, at boligerne vurderes som frie

boliger.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til

sagsfremstilling

For så vidt

angår andelsboligforeningen har repræsentanten anført nedenstående.

Private

andelsboligforeninger er subjektivt skattepligtige efter selskabsskattelovens

§

1, stk. 1, nr. 6. Det indebærer, at foreningen alene er skattepligtig af

indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved

afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft

tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Da udlejning af fast ejendom

til andelshaverne ikke kvalificeres som erhvervsmæssig virksomhed, jf.

selskabsskattelovens § 1, stk. 5, har ingen af rækkehusene på noget tidspunkt

haft tilknytning til den erhvervsmæssige aktivitet.

Af samme grund

har foreningen været fritaget for at indsende selvangivelse efter

skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Da ingen del af

rækkehusene har haft tilknytning til den erhvervsmæssige aktivitet, vil

salget

af rækkehusene være fritaget for skattepligt.

Angående

andelshaverne har repræsentanten anført følgende.

Gevinst og tab

på andelsbeviser ved udlodning af likvidationsprovenu af andelsbeviser i

andelsboligforening, der er forbundet med brugsret til en lejlighed i en

ejendom med mere end to lejligheder, er skattefri, når beboelseskravet er

opfyldt, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, og udlodningen

finder

sted i det indkomstår, hvori andelsboligforeningen endeligt opløses, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 15, stk. 1 og 2.

Som følge af

skattefriheden på såvel foreningsniveau som andelshaverniveau, vil

værdiansættelsen

af rækkehusene ikke påvirke indkomstopgørelserne, hvorfor

andelsboligforeningen

og andelshaverne ikke har incitament til at overdrage til en pris, der

afviger

fra handelsværdien.

Repræsentanten

har derfor konkluderet, at spørgsmålet skal besvares med et "nej",

således at de påtænkte transaktioner kan gennemføres uden skattemæssige

konsekvenser for såvel andelsboligforeningen som andelshaverne.

SKATs

indstilling og begrundelse

Indledningsvis

bemærkes det, at SKAT ved besvarelsen har forudsat, at det påtænkte salg af

andelsboliger ikke er strid med den boligretlige lovgivning. SKAT tager

således

ikke stilling til Andelsboligforeningen A´s dispositioners lovlighed.

1. Angående

andelsboligforeningen bemærkes følgende.

Andelsboligforeningen

må efter en konkret vurdering af dens vedtægter anses for at være et

selvstændigt

skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Foreningen

er efter denne bestemmelse alene skattepligtig af indtægt ved erhvervsmæssig

virksomhed, samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller

opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den

erhvervsmæssige virksomhed.

Det fremgår

endvidere af Ligningsvejledningen 2006, afsnit E.J.2.1.1, at foreninger

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ved indkomstopgørelsen

ikke skal medregne fortjeneste, der stammer fra afståelse af fast ejendom,

medmindre ejendommen har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Efter det

oplyste har andelsboligforeningen ikke drevet nogen form for erhvervsmæssig

virksomhed, herunder udlejning til ikke-medlemmer, og SKAT er derfor af den

opfattelse, at salget af ejendommen kan ske skattefrit for

andelsboligforeningen.

2. Vedrørende

overdragelse af fællesarealet til 0 kr. bemærkes følgende.

Ifølge det

oplyste er det andelsboligforeningens hensigt at udskille, matrikulere og

sælge

fællesarealet til en nystiftet grundejerforening. Udstykningen skal således

gennemføres, før overdragelsen af andelsboligforeningens fællesareal har

fundet

sted.

I henhold til

udstykningslovens § 6, skal der ved udstykning forstås udskillelse af et

areal

fra en samlet fast ejendom, således at det fraskilte areal fremtidigt udgør

en

ny samlet fast ejendom, og som sådan registreres i matriklen. Registreringen

i

matriklen sker ved, at det udstykkede areal (den nye faste ejendom) tildeles

sit eget matrikelnummer. Retsvirkningen af udstykning er, at der kan

disponeres

retligt over det udstykkede areal alene.

I henhold til

vedtægternes § 2 er andelsboligforeningen ejer af ejendommen matr. nr. C,

beliggende D. Endvidere fremgår det af vedtægternes § 6, pkt. 1, at

andelshaverne har andel i foreningens formue i forhold til deres m2.

SKAT bemærker,

at selve udstykningen ikke vil medføre, at der sker ændringer i ejerforhold,

idet andelsboligforeningen bevarer ejendomsretten til det udstykkede

fællesareal. Der sker heller ikke formueforskydninger i relation til

andelshaverne,

idet disse ligeledes bevarer den hidtidige andel i foreningens formue.

Det fremgår

imidlertid af anmodningen, at andelsboligforeningen efter at udstykningen har

fundet sted, agter at overdrage fællesarealet til en ny

grundejerboligforening,

hvor ejerne er tvungne medlemmer. I den forbindelse blev det oplyst, at det

er

meningen, at fællesarealet skal beholde sin funktion. Denne indebærer, at

køber

i forbindelse med køb af et rækkehus samtidig vil erhverve retten til at

benytte fællesarealet.

Det blev oplyst,

at fællesarealet består af veje, stier, parkeringsområder, grønne

fællesområder

og legepladser.

Repræsentanten

har endvidere oplyst, at det samlede areal ifølge gældende lokalplan kan

anvendes

til 14 boliger. Da disse boliger er bygget, er lokalplanens formål opfyldt.

Lokalplanene giver ikke yderligere mulighed for udstykning af arealet, og

repræsentanten anser det som fuldstændigt utænkeligt, at B Kommune senere vil

medvirke til en yderligere udstykning eller bebyggelse af området.

Repræsentanten

har i den forbindelse bemærket, at der i grundejerforeningens vedtægter står,

at "der må ikke foretages ændringer i bebyggelsens og friarealernes

fremtræden ", jf. lokalplan, hvilket er indføjet efter krav fra B

kommune,

og vedtægterne kan ikke ændres uden samtykke fra B Kommune.

SKAT er af den

opfattelse, at fællesarealet - både grunden og bebyggelsen herpå - har en

værdi

i forbindelse med boligerne, idet grunden via bebyggelsesprocent ifølge det

oplyste er en forudsætning for opførelse af boligerne, og bebyggelsen indgår

som værditilvækst for boligerne.

Imidlertid

afspejler værdien af fællesarealet og bygningerne herpå sig i værdierne for

boligerne, således af fællesarealet og bebyggelsen herpå ikke har nogen

selvstændig værdi.

SKAT er derfor

af den opfattelse, at overdragelse af fællearealet til grundejerforeningen

til

0 kr. ikke vil udløse skattemæssige konsekvenser.

3. Angående

andelshaverne bemærkes følgende.

Det er oplyst,

at alle andelshavere anvender deres andelsboliger som private boliger. Et

salg

af boligerne kan således ske skattefrit, jf. ejendomsavancebeskatningslovens

§

8, stk. 4.

Det fremgår af

aktieavancebeskatningslovens § 15, stk. 1, at gevinst og tab ved afståelse af

aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret

til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end to beboelseslejligheder,

er

skattefri, når beboelseskravet m.m., jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8,

stk. 4, er opfyldt.

Efter stk. 2, er

gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu af aktier m.v. som nævnt

i

stk.1 skattefri under samme betingelser som nævnt i stk. 1, når udlodningen

finder sted i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses.

Likvidation af

andelsboligforeningen og udlodning af likvidationsprovenu i det indkomstår,

hvori andelsboligforeningen endeligt opløses, kan efter SKATs opfattelse ske

skattefrit for andelshaverne, idet beboelseskravet i

ejendomsbeskatningslovens

§ 8, stk. 4, er opfyldt, og likvidation og udlodning af likvidationsprovenu

sker i samme år jf. aktieavancebeskatningslovens § 15, stk. 2.

4. Vedrørende

værdiansættelse af boliger ved salg til andelshaverne.

SKAT er den

opfattelse, at ejendommene ved et salg af boligparcellerne til

andelsbolighaverne skal vurderes til markedsprisen. Det fremhæves, at prisen

vil blive betragtet som markedsprisen, når boligen vurderes som en fri bolig

og

ikke som en udlejet bolig, hvilket blandt andet er slået fast i Skatterådets

afgørelse SKM 2006.631 SR.

5. Konklusion.

Under hensyn til

ovenstående bemærkninger indstiller SKAT, at det stillede spørgsmål besvares

med et nej, dvs. at det ikke vil udløse skattemæssige konsekvenser for

andelsboligforeningen

og andelshaverne, hvis foreningen udstykker ejendommen i parceller og opløser

foreningen, således at andelshaverne får mulighed for at købe det rækkehus de

i

dag bebor som ejerbolig til markedsprisen, når det lægges til grund, at

boligerne vurderes som frie boliger.

Skatterådets

afgørelse og begrundelse

Skatterådet

tiltrådte SKATs indstilling.

Svaret er

bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Nærværende

bindende svar gælder i 5 år fra afgørelsens dato.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter