Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 170 afgørelser
Klagenævn (Nævnenes Hus) 92, Landsskatteretten 20, Domsdatabasen 19, Retsinformation 18, Vejdirektoratet 17, Huslejenævnene 4
- § 2 41
- § 6 30
- § 7 19
- § 18 18
- § 34 12
- § 39 10
- § 20 8
- § 28 7
- § 36 7
- § 8 6
- § 16 5
- § 9 5
- § 35 4
- § 46 4
- § 3 3
De nyeste afgørelser
- Afgørelse i klagesag om Holstebro Kommunes afslag på landzonetilladelse til udstykning af sommerhus på Trevældvej, Vinderup Klagenævn (Nævnenes Hus) · 29. oktober 2026
- Afgørelse i klagesag om Kolding Kommunes landzonetilladelse til udstykning af fritidsbolig på [Adresse 1], Egtved. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 30. september 2026
- Byggeklageenheden orienterer nr. 4 – Udstykning og mindstegrundstørrelser Klagenævn (Nævnenes Hus) · 24. september 2026
- Højesteretten stadfæster landsrettens dom, i sag om hvorledes der er vundet hævd til et areal, og om det kan gøres gældende over for ny ejer Domsdatabasen · 8. september 2026
- Ophævelse og hjemvisning af påbud om vedligeholdelse af rørlagt vandløb i Hillerød Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 29. juni 2026
- Sag 877 AA og BB mod Ejendomsmægler CC og Ejendomsformidlingsvirksomheden DD A/S Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. juni 2026
- Afgørelse i klagesag om Aalborg Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan til støttemur på [A1], Aalborg Klagenævn (Nævnenes Hus) · 26. maj 2026
- Sag om Landsskatterettens afgørelse af 25. juni 2024 vedrørende Vurderingsstyrelsens vurdering af ejendom Domsdatabasen · 9. april 2026
- Ophævelse og hjemvisning i sag om afslag på dispensation til anlæggelse af grusvej i inden for fredning i Skanderborg Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 24. marts 2026
- Afgørelse i klagesag om Svendborg Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan til bebyggelsesprocent på [A1], Hesselager Klagenævn (Nævnenes Hus) · 18. marts 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i
matriklen
Herved bekendtgøres lov om udstykning og anden registrering
i matriklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 10. april 2000 med de
ændringer,
der følger af lov nr. 466 af 7. juni 2001.
Kapitel 1
Definitioner
§ 1.
Matrikelbetegnelsen for et areal består af matrikelnummer og ejerlav.
§ 2.
Ved
en samlet fast ejendom forstås i denne lov
1)
ét matrikelnummer
eller
2)
flere matrikelnumre,
der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet.
Stk. 2.
Hvis en
samlet fast ejendom er noteret i matriklen som en landbrugsejendom, omfatter
den tillige arealer, der ifølge lov om landbrugsejendomme skal henregnes til
landbrugsejendommen.
Stk. 3.
Hvis der
til et matrikelnummer hører andel i en fælleslod, udgør andelen en del af den
samlede faste ejendom.
§ 3.
Ved
Læs alt
en fælleslod forstås i denne lov et matrikelnummer i fælleseje, når mindst én
ideel andel i matrikelnummeret er registreret i matriklen som hørende til en
samlet fast ejendom.
§ 4.
Ved
et umatrikuleret areal forstås i denne lov et areal, der
1)
ikke er optaget i
matriklen eller
2)
er optaget i
matriklen uden matrikelbetegnelse.
Stk. 2.
Ved en
umatrikuleret ejendom forstås i denne lov et umatrikuleret areal, der udgør
en
ejendomsretlig enhed.
§ 5.
Ved
matrikulering forstås i denne lov, at umatrikuleret areal registreres i
matriklen som en samlet fast ejendom.
§ 6.
Ved
udstykning forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at areal
fraskilles en eller flere samlede faste ejendomme og fremtidig udgør en ny
samlet fast ejendom.
§ 7.
Ved
arealoverførsel forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at der
uden for tilfælde af ejendomsberigtigelse, jf. § 9, overføres
1)
areal fra en samlet
fast ejendom til en anden samlet fast ejendom eller til offentlig vej eller
2)
umatrikuleret areal
til en samlet fast ejendom eller til offentlig vej.
§ 8.
Ved
sammenlægning forstås i denne lov, at flere samlede faste ejendomme
registreres
i matriklen som én samlet fast ejendom.
§ 9.
Ved
ejendomsberigtigelse forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at
1)
en ejendoms
afgrænsning er ændret som følge af hævdserhvervelse eller ved naturlig
tilvækst
eller fraskylning m.v., eller
2)
et areal, der i
mindst 20 år har været offentlig vej, udskilles fra en ejendom.
Kapitel 2
Matrikelvæsenet
§ 10.
Kort- og Matrikelstyrelsen er matrikelmyndighed uden for Københavns og
Frederiksberg Kommuner.
Stk. 2.
I
Københavns Kommune udøves matrikelmyndigheden af Borgerrepræsentationen ved
stadskonduktøren. Stadskonduktøren udnævnes af Borgerrepræsentationen.
Stk. 3.
I
Frederiksberg Kommune udøves matrikelmyndigheden af kommunalbestyrelsen ved
stadslandinspektøren. Stadslandinspektøren udnævnes af kommunalbestyrelsen.
§ 11.
Matrikelmyndigheden skal føre og vedligeholde matriklen som et register over
samtlige ejendomme og som et kortværk med tilhørende måldokumentation.
Matriklen skal indeholde oplysning om matrikelbetegnelser, arealstørrelser,
noteringer som nævnt i § 2 samt andre lovbestemte noteringer i
matriklen.
§ 12.
Matrikelmyndighedens afgørelser efter denne lov kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
§ 13.
Matrikulært arbejde må kun udføres af en landinspektør med beskikkelse.
Matrikulært arbejde omfatter afsætning af skel samt udarbejdelse af de
dokumenter, der er nødvendige for registrering af matrikulære forandringer,
herunder fremskaffelse af den nødvendige dokumentation for, at §§ 18-20
og
25-27 er overholdt.
Stk. 2.
Kort- og
Matrikelstyrelsen kan afkræve en praktiserende landinspektør nærmere
oplysninger om udførelsen af et matrikulært arbejde.
Stk. 3.
I
Københavns og Frederiksberg Kommuner må matrikulært arbejde og andet arbejde,
der efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør, kun udføres af
matrikelmyndigheden.
Kapitel 3
Ejendomsdispositioner
§ 14.
Der må kun ske ejerskifte eller pantsætning af et areal, såfremt det udgør en
samlet fast ejendom eller en umatrikuleret ejendom. Ejerskifte af et areal,
der
er en del af en samlet fast ejendom eller af en umatrikuleret ejendom, kan
dog
ske efter reglerne om arealoverførsel.
§ 15.
Der må ikke ske særskilt ejerskifte eller pantsætning af en andel i en
fælleslod, såfremt den er registreret i matriklen som hørende til en samlet
fast ejendom. Andelen må efter fraskillelse fra ejendommen ikke på ny
registreres
som hørende til en samlet fast ejendom. Der kan ikke registreres nye
fælleslodder i matriklen.
§ 16.
Der må ikke stiftes brugsret over et areal for et længere tidsrum end
1)
30 år, såfremt
arealet udgør en del af en samlet fast ejendom, eller
2)
10 år, såfremt
arealet udgør en del af en umatrikuleret ejendom.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke gælder, når
retten
angår anbringelse af en teknisk indretning på et areal af ubetydelig
størrelse.
§ 17.
Et
areal, der indvindes fra søterritoriet, skal registreres i matriklen ved
matrikulering eller arealoverførsel.
§ 18.
Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, såfremt der
derved vil fremkomme en samlet fast ejendom eller et særskilt beliggende
areal
af en sådan ejendom, som ikke har adgang til offentlig vej. Adgangsretten må
ikke være tidsbegrænset eller betinget.
Stk. 2.
Hvis
adgangen til offentlig vej skal ske ad privat fællesvej, skal vejen være
optaget på matrikelkortet. Matrikelmyndigheden kan i særlige tilfælde fritage
for dette krav.
§ 19.
Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel på en sådan
måde, at en samlet fast ejendom ved en smal jordstrimmel adskilles fra
kysten,
fra en sø, der tilhører bredejerne, eller fra et åbent vandløb.
Matrikelmyndigheden kan i særlige tilfælde fritage fra dette krav.
§ 20.
Der må ikke ske udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller
sammenlægning,
såfremt den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse efter
det oplyste vil medføre forhold i strid med anden lovgivning. Dette gælder
dog
ikke matrikulering af en umatrikuleret ejendom.
Stk. 2.
I tilfælde,
hvor opførelse af mere end ét enfamilieshus til helårsbeboelse på en ejendom
har nødvendiggjort dispensationer, som muliggør en nærmere angivet
udstykning,
kan denne udstykning gennemføres uden hensyn til bestemmelser i anden
lovgivning om bortfald af dispensation, som ikke er udnyttet.
§ 21.
Parterne i et retsforhold, der forudsætter matrikulær forandring, jf.
§§ 14-16, og ejeren af et areal, der indvindes fra søterritoriet, jf.
§ 17, skal inden 3 måneder fra det i stk. 2 anførte tidspunkt
anmode
en praktiserende landinspektør om at begære registrering i matriklen af den
nødvendige matrikulære forandring. I Københavns og Frederiksberg kommuner
skal
anmodningen rettes til matrikelmyndigheden.
Stk. 2.
Fristen
efter stk. 1 regnes
1)
for retsforhold
omfattet af § 14 eller § 15 fra rettighedens stiftelse,
2)
for retsforhold
omfattet af § 16 fra det tidspunkt, hvor brugeren ifølge aftalen kan
tiltræde brugen, eller, hvis et sådant tidspunkt ikke er aftalt, fra aftalens
indgåelse,
3)
for forhold omfattet
af § 17 fra indvindingsarbejdets afslutning.
Stk. 3.
Når der ved
ekspropriation eller jordfordelingskendelse stiftes rettigheder som nævnt i
§§ 14, 15 eller 16, skal vedkommende myndighed snarest muligt begære
registrering i matriklen af den nødvendige matrikulære forandring.
§ 22.
Hvis anmodning som nævnt i § 21, stk. 1, ikke fremsættes, eller
hvis
den nødvendige registrering i matriklen ikke kan finde sted, jf. § 30,
eller ikke kan opretholdes efter § 33, kan matrikelmyndigheden påbyde
aftalen ophævet.
§ 23.
Tinglysningsdommeren skal ved tinglysning af dokumenter om adkomst, pant
eller
brugsret vedrørende fast ejendom påse, at bestemmelserne i § 14,
§ 15, 1. pkt., og § 16 overholdes. Miljøministeren fastsætter efter
forhandling med justitsministeren nærmere regler om grundlaget for
kontrollen.
§ 24.
Matrikelmyndigheden skal ved registrering i matriklen påse, at bestemmelserne
i
§§ 18-20 overholdes. Ved matrikulære forandringer som følge af
ekspropriation eller kendelse om jordfordeling påses overholdelsen dog af
vedkommende myndighed.
Kapitel 4
Registreringen
§ 25.
Arealoverførsel kan kun registreres i matriklen, såfremt det godtgøres, at
bestemmelserne om pantehæftelser og servitutter i tinglysningslovens
§ 23
er iagttaget.
Stk. 2.
Såfremt
arealet er overdraget, skal det tillige godtgøres, at dokumentet om
overdragelsen er tinglyst på begge ejendomme og ikke er betinget af andet end
registreringen i matriklen. Endvidere skal overdragelsesdokumentet fremsendes
til matrikelmyndigheden med bemyndigelse for matrikelmyndigheden til at
begære
det tinglyst som endelig adkomst, når arealoverførslen er registreret i
matriklen.
Stk. 3.
Hvis
værdien af det overdragne ikke overstiger et af miljøministeren fastsat
beløb,
kan en skriftlig erklæring herom fra ejerne af de pågældende ejendomme
erstatte
betingelserne i stk. 2. Ved værdien af det overdragne forstås
købesummen,
dog mindst det beløb, hvormed værdien af det overdragne indgår i den ansatte
ejendomsværdi ved seneste offentlige vurdering.
Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte regler, der for særlige tilfælde af
arealoverførsel fraviger stk. 1-3.
§ 26.
Sammenlægning kan kun registreres i matriklen, såfremt det godtgøres, at de
pågældende ejendomme tilhører samme ejer, og at bestemmelserne om
pantehæftelser i tinglysningslovens § 21 er iagttaget.
§ 27.
§§ 25 og 26 gælder ikke, såfremt den matrikulære forandring sker som
følge
af ekspropriation eller jordfordelingskendelse. Der skal i stedet foreligge
erklæring fra vedkommende myndighed om, at arealoverførslen eller
sammenlægningen er i overensstemmelse med beslutning, der er truffet ved
ekspropriationen eller kendelsen.
§ 28.
Ejendomsberigtigelse kan ske, såfremt
1)
ejeren af den eller
de pågældende ejendomme erklærer, at den registrerede grænse er ændret ved
hævdserhvervelse eller ved naturlig tilvækst eller fraskylning, eller
2)
vejmyndigheden
erklærer, at et areal, der i matriklen er henregnet under ejendommen, i
mindst
20 år har været offentlig vej.
§ 29.
Miljøministeren fastsætter i øvrigt regler om, hvilke oplysninger der skal
gives, og hvilken dokumentation der skal foreligge, når en matrikulær
forandring ønskes foretaget. I reglerne kan det bestemmes, i hvilken form
oplysningerne og dokumentationen skal gives.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at de praktiserende landinspektører
skal
1)
afgive eller
attestere oplysninger i forbindelse med dokumentationen efter stk. 1,
2)
udarbejde og attestere
kort til brug ved registreringen og forberedelsen af denne og til forevisning
ved tinglysning og
3)
give nærmere angivne
oplysninger med henblik på ændring af matrikelbetegnelser.
§ 30.
Matrikelmyndigheden kan kun nægte at registrere ejendomsberigtigelse,
udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning samt fraskillelse
af
en fælleslod, såfremt
1)
§§ 18-20 ikke er
overholdt,
2)
de oplysninger m.v.,
som efter bestemmelserne i denne lov eller de i medfør af loven fastsatte
regler er nødvendige for registreringen, ikke foreligger, eller
3)
matrikelmyndigheden
ikke har modtaget beløb, der er krævet forudbetalt efter § 47,
stk. 1
eller stk. 2, eller efter lov om afgift ved udstykning m.m.
§ 31.
Matrikelmyndigheden fastsætter matrikelbetegnelserne.
Stk. 2.
Matrikelmyndigheden afgør, om oplysninger, der er registreret i matriklen,
skal
rettes som følge af tekniske ændringer af det materiale, der ligger til grund
for registreringen. Miljøministeren kan pålægge de praktiserende
landinspektører at give indberetning til Kort- og Matrikelstyrelsen om
forbedrede målinger og arealstørrelser m.v., der fremkommer i forbindelse med
arbejder, som ikke af anden grund nødvendiggør registrering i matriklen.
Stk. 3.
Hvis
matrikelmyndigheden i forbindelse med fremstilling af nye matrikelkort bliver
bekendt med, at der i et område er væsentlig uoverensstemmelse mellem
foreliggende oplysninger om skels beliggenhed, skal ejerne af de pågældende
ejendomme efter anmodning fra matrikelmyndigheden oplyse om skelforholdene.
Stk. 4.
I
Sønderjylland kan matrikelmyndigheden rette matriklens oplysninger, hvis de
matrikulære forhold er registreret efter regler, der var gældende ved den
tyske
matrikulering og ikke svarer til de danske regler, og hvis rettelsen ikke
medfører indgreb i bestående rettigheder. Matrikelmyndigheden skal give
ejerne
af de pågældende ejendomme meddelelse om rettelsen.
§ 32.
Matrikelmyndigheden skal underrette tinglysningsdommeren og
kommunalbestyrelsen
om matrikulære forandringer med henblik på nødvendig ajourføring af tingbogen
henholdsvis det fælleskommunale ejendomsdatasystem (ESR).
Stk. 2.
Hvis
tinglysningsdommeren eller kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på
uoverensstemmelser med matriklens oplysninger, skal matrikelmyndigheden
underrettes.
§ 33.
Hvis en matrikulær forandring ikke kan indføres i tingbogen, skal
tinglysningsdommeren underrette matrikelmyndigheden herom.
Matrikelmyndigheden
skal da tilbageføre registreringen, medmindre der inden en af
matrikelmyndigheden fastsat frist fremskaffes dokumentation for, at der ikke
længere er nogen hindring for indførelsen i tingbogen.
Kapitel 5
Afsætning af ejendomsgrænser m.m.
§ 34.
En
ejendomsgrænse må kun afmærkes eller fastlægges ved mål, såfremt afsætningen
sker i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed.
Stk. 2.
Stk. 1
gælder dog ikke i følgende tilfælde:
1)
Skelafsætningen sker
som led i en ejendomsberigtigelse.
2)
Ved skelafsætningen
konstateres der fejl i matriklens oplysninger om skellets beliggenhed. Det
påhviler landinspektøren at indberette fejlen til matrikelmyndigheden.
Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter regler for, i hvilket omfang naboejere skal
inddrages, inden der foretages skelafsætning, og i hvilket omfang og på
hvilken
måde naboejerne skal orienteres om en foretaget skelafsætning.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på afsætning af en ejendomsgrænse som
led
i en skelforretning efter §§ 35 og 36.
§ 35.
Enhver, der mener at have interesse i at få konstateret den rette beliggenhed
af en ejendomsgrænse, kan anmode en praktiserende landinspektør om at afholde
en skelforretning, jf. dog § 41. Den, der anmoder herom, hæfter for
betalingen af de omkostninger, der er forbundet med forretningen, jf. dog
§ 39.
Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter nærmere regler om skelforretninger.
§ 36.
Ved skelforretningen skal landinspektøren afsætte skellet med den
beliggenhed,
som på grundlag af de foreliggende oplysninger efter landinspektørens skøn må
anses for at være den rette ejendomsgrænse.
Stk. 2.
Afsætningen
af skellet er bindende for ejerne af de pågældende ejendomme, såfremt
1)
de skriftligt
tiltræder afsætningen eller
2)
ingen af dem inden 8
uger efter datoen for modtagelsen af skriftlig underretning fra
landinspektøren
om afsætningen har anlagt retssag med påstand om, at vedkommende naboejer
skal
anerkende, at skellet ligger anderledes.
Stk. 3.
Såfremt der
ved endelig dom eller indenretligt forlig sker ændring af landinspektørens
fastlæggelse af skellet, skal landinspektøren snarest ændre afsætningen af
skellet i overensstemmelse med dommen eller forliget.
Stk. 4.
Retten kan
i ganske særlige tilfælde tillade, at sag anlægges efter udløbet af fristen i
stk. 2. Fører en sådan sag til, at landinspektørens fastlæggelse af
skellet ændres, påhviler det den, der har anlagt sagen, at rekvirere en
landinspektør til at udføre det i stk. 3 nævnte arbejde. Retten sender
udskrift af dommen eller et eventuelt indenretligt forlig til Kort- og
Matrikelstyrelsen.
§ 37.
Når et skel er blevet endeligt fastlagt efter reglerne i §§ 35 og 36,
skal
landinspektøren snarest indsende oplysning om skellets rette beliggenhed til
Kort- og Matrikelstyrelsen til notering i matriklen.
Stk. 2.
Medmindre
skellets rette beliggenhed er afgjort ved domstolene, kan Kort- og
Matrikelstyrelsen nægte at foretage notering efter stk. 1, såfremt der
konstateres fejl eller mangler ved skelforretningen. Nægtes notering, er
forretningen ugyldig.
§ 38.
Der kan ikke anlægges retssag om skels beliggenhed, herunder som følge af
hævdserhvervelse, før der er afholdt en skelforretning efter reglerne i
§§ 35 og 36.
§ 39.
Hegnssynet kan efter begæring af rekvirenten af skelforretningen pålægge
andre
end rekvirenten at betale sagens omkostninger helt eller delvis. Anlægges der
retssag efter § 36, stk. 2, nr. 2, træffes afgørelsen herom dog af
retten. Der skal ved afgørelsen tages hensyn til interesserne i en
konstatering
af ejendomsgrænsens rette beliggenhed, herunder baggrunden for og resultatet
af
skelforretningen.
Stk. 2.
Begæringen
til hegnssynet skal indgives skriftligt til formanden for vedkommende
hegnssynsdistrikt. Hegnssynet behandler sagen efter reglerne i hegnsloven om
hegnssynsforretninger. Hegnssynets afgørelse kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 3.
Hegnssynets
afgørelse kan af hver af parterne indbringes for domstolene senest 4 uger
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Retten kan dog undtagelsesvis
tillade, at sagen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom
indgives senest 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
§ 40.
Når der foreligger særlige omstændigheder, kan statsamtmanden træffe
beslutning
om, at omkostningerne ved skelforretningen helt eller delvis skal betales af
staten. Miljøministeren fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 2.
Statsamtmandens beslutning kan påklages til Kort- og Matrikelstyrelsen.
§ 41.
§§ 35-40 gælder ikke i Københavns og Frederiksberg Kommuner.
§ 42.
Aftaler om beliggenheden af skel kan ikke tinglyses uden matrikelmyndighedens
godkendelse.
§ 43.
Miljøministeren fastsætter nærmere regler om art og anbringelse af
skelmærker,
om indmåling af skel m.v. samt om tilknytning af målingen til det fælles
referencenet.
§ 44.
Praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse samt
landinspektører, der er ansat ved matrikelmyndigheden, og deres medarbejdere
har til enhver tid uden retskendelse adgang til enhver ejendom og lokalitet
for
at udføre opgaver efter denne lov samt opmåling til kortlægningsopgaver for
offentlige myndigheder og institutioner samt koncessionerede selskaber. Der
skal
så vidt muligt forud gives underretning til ejeren eller brugeren af
ejendommen, og legitimation skal forevises på forlangende. Legitimation
udstedes af matrikelmyndigheden.
Stk. 2.
Landinspektøren har ret til at anbringe skelmærker. Det samme gælder varige
mærker for opmåling, hvis de kan anbringes uden væsentlig ulempe for
ejendommens ejer eller bruger.
§ 45.
Skelmærker og varige mærker for opmåling, hvortil matrikulære målinger
knyttes,
må ikke flyttes, borttages, beskadiges eller ødelægges.
Stk. 2.
Den, der
overtræder stk. 1, skal betale udgifterne ved mærkets genanbringelse.
Kapitel 6
Forskellige bestemmelser
§ 46.
Et
areal, der før forordningen af 23. april 1781 om Jordfællesskabets Ophævelse
var til fælles brug for samtlige bymænd eller hartkornsejere, og som til
stadighed har været registreret i matriklen som et areal til denne brug,
anses
for at tilhøre vedkommende kommune, medmindre andre godtgør at have
ejendomsret
til arealet.
Stk. 2.
Såfremt
kommunalbestyrelsen begærer adkomst til arealet tinglyst, gælder reglerne i
tinglysningslovens § 52 a, stk. 2-4. Begæringen om tinglysning skal
være vedhæftet et af en beskikket landinspektør udarbejdet rids med angivelse
af arealets grænser og de tilstødende ejendommes matrikelbetegnelser.
§ 47.
Kort- og Matrikelstyrelsen fastsætter regler om opkrævning og betaling for
ekspedition af matrikulære sager. Betaling kan kræves forud.
Stk. 2.
Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og Frederiksberg
Kommunalbestyrelse
fastsætter hver for sit område regler om opkrævning og betaling for
matrikelmyndighedens forretninger. Betaling kan kræves forud.
Stk. 3.
Sker
betaling ikke rettidigt, tillægges renter fra sidste rettidige
indbetalingsdag,
og indtil betalingen sker. Rentesatsen er den til enhver tid i medfør af
§ 5 i lov om renter ved forsinket betaling m.v. fastsatte rentesats.
Stk. 4.
Matrikelmyndigheden kan fastsætte regler om gebyr for udskrivning af
rykkerskrivelse, såfremt betaling ikke sker rettidigt.
§ 48.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med
bøde den, der
1)
overtræder § 21,
stk. 1, § 36, stk. 4, eller § 45, stk. 1, eller
2)
undlader at
efterkomme et påbud efter § 22.
Stk. 2.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 49.
Loven træder i kraft den 1. april 1991.
Stk. 2.
En
matrikulær sag skal behandles efter reglerne i den hidtil gældende
udstykningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1977, når sagen
inden
den 1. april 1991 er indsendt til Kort- og Matrikelstyrelsen eller i
Københavns
og Frederiksberg Kommuner eller i de sønderjyske områder er rekvireret hos
matrikelmyndigheden. Parterne kan endvidere begære, at en matrikulær sag
behandles efter de nævnte regler, såfremt sagen er rekvireret hos en
praktiserende landinspektør inden den 1. april 1991 og indsendt til Kort- og
Matrikelstyrelsen inden den 1. oktober 1991.
§ 50.
Følgende love og bestemmelser ophæves:
1)
Forordning af 23.
april 1781 om Jordfællesskabets Ophævelse, med flere Foranstaltninger til
Landvæsenets Forbedring i Danmark.
2)
Forordning af 27.
september 1805 om Skovenes Udskiftning, Vedligeholdelse og Fredning i
Danmark.
3)
Plakat af 11. april
1821 for Danmark, ang. Fremgangsmaaden ved Forandring af Landeiendommes
Navne.
4)
Lov af 30. december
1858 ang. Tørvemosers Udskiftning m.v.
5)
Lov nr. 330 af 28.
juni 1920 om midlertidig Ordning af Matrikulsvæsenet i de sønderjydske
Landsdele.
6)
Lov om udstykning og
sammenlægning m.m. af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7.
januar
1977.
§ 51.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 139 af 17. marts 1999 om ændring af lov om
udstykning og anden registrering i matriklen samt lov om
landinspektørvirksomhed m.m. (privatisering af de sønderjyske
landinspektørkontorer),
som ændrer §10, stk. 2, § 13, stk. 4, § 21, stk. 1,
§ 41, stk. 2, § 47, stk. 1, § 47, stk. 2 og
§ 48, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. oktober 1999.
Stk. 2.
Uanset
§ 1, nr. 3 og 6, og § 2, nr. 6, kan også Kort- og Matrikelstyrelsen
i
Sønderjyllands Amt bortset fra Hejls, Taps og Vejstrup Sogne og den del af
Ribe
Amt, som udgøres af Hviding, Roager og Spandet Sogne samt ejerlavet Hjortvad,
Kalvslund, udføre matrikulært arbejde og andet arbejde, der efter
lovgivningen
skal udføres af en landinspektør, i forbindelse med
1)
anmodninger efter
§ 21 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen, der er
modtaget inden den 31. december 1999,
2)
anmodninger om
afholdelse af skelforretninger, der er modtaget inden den 31. december 1999,
3)
andre
landinspektørarbejder, der er rekvireret inden den 31. december 1999, og
4)
fuldførelsen af
igangværende opgaver.
Stk. 3.
Kort- og
Matrikelstyrelsen kan fastsætte regler om opkrævning og betaling for
matrikulære arbejder, som matrikelmyndigheden udfører i Sønderjylland efter
stk. 2. Betaling kan kræves forud.
Lov nr. 466 af 7. juni 2001, som ændrer § 39,
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 17
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2001.
Stk. 2.
Sager, som
er indbragt for en landvæsensret inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles
efter de hidtil gældende regler.
Miljøministeriet, den 12. juni 2003
Hans Chr. Schmidt
/Birgit Kristiansen
Lignende dokumenter
- 1989 LSF 8 FORSLAG TIL LOV OM UDSTYKNING OG ANDEN REGISTRERING I MATRIKLEN Retsinformation · 13. marts 1990
- Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen m.v. Retsinformation · 19. januar 2024
- Vejledning om udstykningskravet Retsinformation · 10. juli 2010
- Bekendtgørelse om matrikulære arbejder Retsinformation · 31. maj 2025
- H.A.2.1.1.1 Fast ejendom, som defineret i udstykningslovens § 2, med tilhørende bygninger ejet af den samme som den, der ejer grunden Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Jordfordeling og matrikulær berigtigelse, Vejledning Retsinformation · 25. september 1997