Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen

Ikke gældende siden 21. oktober 2013 LBK nr 494 af 12/06/2003LovbekendtgørelseKlima-, Energi- og Forsyningsministeriet24. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 170 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 92, Landsskatteretten 20, Domsdatabasen 19, Retsinformation 18, Vejdirektoratet 17, Huslejenævnene 4

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i

matriklen

Herved bekendtgøres lov om udstykning og anden registrering

i matriklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 10. april 2000 med de

ændringer,

der følger af lov nr. 466 af 7. juni 2001.

Kapitel 1

Definitioner

§ 1.

Matrikelbetegnelsen for et areal består af matrikelnummer og ejerlav.

§ 2.

Ved

en samlet fast ejendom forstås i denne lov

1)

ét matrikelnummer

eller

2)

flere matrikelnumre,

der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet.

Stk. 2.

Hvis en

samlet fast ejendom er noteret i matriklen som en landbrugsejendom, omfatter

den tillige arealer, der ifølge lov om landbrugsejendomme skal henregnes til

landbrugsejendommen.

Stk. 3.

Hvis der

til et matrikelnummer hører andel i en fælleslod, udgør andelen en del af den

samlede faste ejendom.

§ 3.

Ved

Læs alt

en fælleslod forstås i denne lov et matrikelnummer i fælleseje, når mindst én

ideel andel i matrikelnummeret er registreret i matriklen som hørende til en

samlet fast ejendom.

§ 4.

Ved

et umatrikuleret areal forstås i denne lov et areal, der

1)

ikke er optaget i

matriklen eller

2)

er optaget i

matriklen uden matrikelbetegnelse.

Stk. 2.

Ved en

umatrikuleret ejendom forstås i denne lov et umatrikuleret areal, der udgør

en

ejendomsretlig enhed.

§ 5.

Ved

matrikulering forstås i denne lov, at umatrikuleret areal registreres i

matriklen som en samlet fast ejendom.

§ 6.

Ved

udstykning forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at areal

fraskilles en eller flere samlede faste ejendomme og fremtidig udgør en ny

samlet fast ejendom.

§ 7.

Ved

arealoverførsel forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at der

uden for tilfælde af ejendomsberigtigelse, jf. § 9, overføres

1)

areal fra en samlet

fast ejendom til en anden samlet fast ejendom eller til offentlig vej eller

2)

umatrikuleret areal

til en samlet fast ejendom eller til offentlig vej.

§ 8.

Ved

sammenlægning forstås i denne lov, at flere samlede faste ejendomme

registreres

i matriklen som én samlet fast ejendom.

§ 9.

Ved

ejendomsberigtigelse forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at

1)

en ejendoms

afgrænsning er ændret som følge af hævdserhvervelse eller ved naturlig

tilvækst

eller fraskylning m.v., eller

2)

et areal, der i

mindst 20 år har været offentlig vej, udskilles fra en ejendom.

Kapitel 2

Matrikelvæsenet

§ 10.

Kort- og Matrikelstyrelsen er matrikelmyndighed uden for Københavns og

Frederiksberg Kommuner.

Stk. 2.

I

Københavns Kommune udøves matrikelmyndigheden af Borgerrepræsentationen ved

stadskonduktøren. Stadskonduktøren udnævnes af Borgerrepræsentationen.

Stk. 3.

I

Frederiksberg Kommune udøves matrikelmyndigheden af kommunalbestyrelsen ved

stadslandinspektøren. Stadslandinspektøren udnævnes af kommunalbestyrelsen.

§ 11.

Matrikelmyndigheden skal føre og vedligeholde matriklen som et register over

samtlige ejendomme og som et kortværk med tilhørende måldokumentation.

Matriklen skal indeholde oplysning om matrikelbetegnelser, arealstørrelser,

noteringer som nævnt i § 2 samt andre lovbestemte noteringer i

matriklen.

§ 12.

Matrikelmyndighedens afgørelser efter denne lov kan ikke påklages til anden

administrativ myndighed.

§ 13.

Matrikulært arbejde må kun udføres af en landinspektør med beskikkelse.

Matrikulært arbejde omfatter afsætning af skel samt udarbejdelse af de

dokumenter, der er nødvendige for registrering af matrikulære forandringer,

herunder fremskaffelse af den nødvendige dokumentation for, at §§ 18-20

og

25-27 er overholdt.

Stk. 2.

Kort- og

Matrikelstyrelsen kan afkræve en praktiserende landinspektør nærmere

oplysninger om udførelsen af et matrikulært arbejde.

Stk. 3.

I

Københavns og Frederiksberg Kommuner må matrikulært arbejde og andet arbejde,

der efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør, kun udføres af

matrikelmyndigheden.

Kapitel 3

Ejendomsdispositioner

§ 14.

Der må kun ske ejerskifte eller pantsætning af et areal, såfremt det udgør en

samlet fast ejendom eller en umatrikuleret ejendom. Ejerskifte af et areal,

der

er en del af en samlet fast ejendom eller af en umatrikuleret ejendom, kan

dog

ske efter reglerne om arealoverførsel.

§ 15.

Der må ikke ske særskilt ejerskifte eller pantsætning af en andel i en

fælleslod, såfremt den er registreret i matriklen som hørende til en samlet

fast ejendom. Andelen må efter fraskillelse fra ejendommen ikke på ny

registreres

som hørende til en samlet fast ejendom. Der kan ikke registreres nye

fælleslodder i matriklen.

§ 16.

Der må ikke stiftes brugsret over et areal for et længere tidsrum end

1)

30 år, såfremt

arealet udgør en del af en samlet fast ejendom, eller

2)

10 år, såfremt

arealet udgør en del af en umatrikuleret ejendom.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke gælder, når

retten

angår anbringelse af en teknisk indretning på et areal af ubetydelig

størrelse.

§ 17.

Et

areal, der indvindes fra søterritoriet, skal registreres i matriklen ved

matrikulering eller arealoverførsel.

§ 18.

Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, såfremt der

derved vil fremkomme en samlet fast ejendom eller et særskilt beliggende

areal

af en sådan ejendom, som ikke har adgang til offentlig vej. Adgangsretten må

ikke være tidsbegrænset eller betinget.

Stk. 2.

Hvis

adgangen til offentlig vej skal ske ad privat fællesvej, skal vejen være

optaget på matrikelkortet. Matrikelmyndigheden kan i særlige tilfælde fritage

for dette krav.

§ 19.

Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel på en sådan

måde, at en samlet fast ejendom ved en smal jordstrimmel adskilles fra

kysten,

fra en sø, der tilhører bredejerne, eller fra et åbent vandløb.

Matrikelmyndigheden kan i særlige tilfælde fritage fra dette krav.

§ 20.

Der må ikke ske udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller

sammenlægning,

såfremt den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse efter

det oplyste vil medføre forhold i strid med anden lovgivning. Dette gælder

dog

ikke matrikulering af en umatrikuleret ejendom.

Stk. 2.

I tilfælde,

hvor opførelse af mere end ét enfamilieshus til helårsbeboelse på en ejendom

har nødvendiggjort dispensationer, som muliggør en nærmere angivet

udstykning,

kan denne udstykning gennemføres uden hensyn til bestemmelser i anden

lovgivning om bortfald af dispensation, som ikke er udnyttet.

§ 21.

Parterne i et retsforhold, der forudsætter matrikulær forandring, jf.

§§ 14-16, og ejeren af et areal, der indvindes fra søterritoriet, jf.

§ 17, skal inden 3 måneder fra det i stk. 2 anførte tidspunkt

anmode

en praktiserende landinspektør om at begære registrering i matriklen af den

nødvendige matrikulære forandring. I Københavns og Frederiksberg kommuner

skal

anmodningen rettes til matrikelmyndigheden.

Stk. 2.

Fristen

efter stk. 1 regnes

1)

for retsforhold

omfattet af § 14 eller § 15 fra rettighedens stiftelse,

2)

for retsforhold

omfattet af § 16 fra det tidspunkt, hvor brugeren ifølge aftalen kan

tiltræde brugen, eller, hvis et sådant tidspunkt ikke er aftalt, fra aftalens

indgåelse,

3)

for forhold omfattet

af § 17 fra indvindingsarbejdets afslutning.

Stk. 3.

Når der ved

ekspropriation eller jordfordelingskendelse stiftes rettigheder som nævnt i

§§ 14, 15 eller 16, skal vedkommende myndighed snarest muligt begære

registrering i matriklen af den nødvendige matrikulære forandring.

§ 22.

Hvis anmodning som nævnt i § 21, stk. 1, ikke fremsættes, eller

hvis

den nødvendige registrering i matriklen ikke kan finde sted, jf. § 30,

eller ikke kan opretholdes efter § 33, kan matrikelmyndigheden påbyde

aftalen ophævet.

§ 23.

Tinglysningsdommeren skal ved tinglysning af dokumenter om adkomst, pant

eller

brugsret vedrørende fast ejendom påse, at bestemmelserne i § 14,

§ 15, 1. pkt., og § 16 overholdes. Miljøministeren fastsætter efter

forhandling med justitsministeren nærmere regler om grundlaget for

kontrollen.

§ 24.

Matrikelmyndigheden skal ved registrering i matriklen påse, at bestemmelserne

i

§§ 18-20 overholdes. Ved matrikulære forandringer som følge af

ekspropriation eller kendelse om jordfordeling påses overholdelsen dog af

vedkommende myndighed.

Kapitel 4

Registreringen

§ 25.

Arealoverførsel kan kun registreres i matriklen, såfremt det godtgøres, at

bestemmelserne om pantehæftelser og servitutter i tinglysningslovens

§ 23

er iagttaget.

Stk. 2.

Såfremt

arealet er overdraget, skal det tillige godtgøres, at dokumentet om

overdragelsen er tinglyst på begge ejendomme og ikke er betinget af andet end

registreringen i matriklen. Endvidere skal overdragelsesdokumentet fremsendes

til matrikelmyndigheden med bemyndigelse for matrikelmyndigheden til at

begære

det tinglyst som endelig adkomst, når arealoverførslen er registreret i

matriklen.

Stk. 3.

Hvis

værdien af det overdragne ikke overstiger et af miljøministeren fastsat

beløb,

kan en skriftlig erklæring herom fra ejerne af de pågældende ejendomme

erstatte

betingelserne i stk. 2. Ved værdien af det overdragne forstås

købesummen,

dog mindst det beløb, hvormed værdien af det overdragne indgår i den ansatte

ejendomsværdi ved seneste offentlige vurdering.

Stk. 4.

Miljøministeren kan fastsætte regler, der for særlige tilfælde af

arealoverførsel fraviger stk. 1-3.

§ 26.

Sammenlægning kan kun registreres i matriklen, såfremt det godtgøres, at de

pågældende ejendomme tilhører samme ejer, og at bestemmelserne om

pantehæftelser i tinglysningslovens § 21 er iagttaget.

§ 27.

§§ 25 og 26 gælder ikke, såfremt den matrikulære forandring sker som

følge

af ekspropriation eller jordfordelingskendelse. Der skal i stedet foreligge

erklæring fra vedkommende myndighed om, at arealoverførslen eller

sammenlægningen er i overensstemmelse med beslutning, der er truffet ved

ekspropriationen eller kendelsen.

§ 28.

Ejendomsberigtigelse kan ske, såfremt

1)

ejeren af den eller

de pågældende ejendomme erklærer, at den registrerede grænse er ændret ved

hævdserhvervelse eller ved naturlig tilvækst eller fraskylning, eller

2)

vejmyndigheden

erklærer, at et areal, der i matriklen er henregnet under ejendommen, i

mindst

20 år har været offentlig vej.

§ 29.

Miljøministeren fastsætter i øvrigt regler om, hvilke oplysninger der skal

gives, og hvilken dokumentation der skal foreligge, når en matrikulær

forandring ønskes foretaget. I reglerne kan det bestemmes, i hvilken form

oplysningerne og dokumentationen skal gives.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at de praktiserende landinspektører

skal

1)

afgive eller

attestere oplysninger i forbindelse med dokumentationen efter stk. 1,

2)

udarbejde og attestere

kort til brug ved registreringen og forberedelsen af denne og til forevisning

ved tinglysning og

3)

give nærmere angivne

oplysninger med henblik på ændring af matrikelbetegnelser.

§ 30.

Matrikelmyndigheden kan kun nægte at registrere ejendomsberigtigelse,

udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning samt fraskillelse

af

en fælleslod, såfremt

1)

§§ 18-20 ikke er

overholdt,

2)

de oplysninger m.v.,

som efter bestemmelserne i denne lov eller de i medfør af loven fastsatte

regler er nødvendige for registreringen, ikke foreligger, eller

3)

matrikelmyndigheden

ikke har modtaget beløb, der er krævet forudbetalt efter § 47,

stk. 1

eller stk. 2, eller efter lov om afgift ved udstykning m.m.

§ 31.

Matrikelmyndigheden fastsætter matrikelbetegnelserne.

Stk. 2.

Matrikelmyndigheden afgør, om oplysninger, der er registreret i matriklen,

skal

rettes som følge af tekniske ændringer af det materiale, der ligger til grund

for registreringen. Miljøministeren kan pålægge de praktiserende

landinspektører at give indberetning til Kort- og Matrikelstyrelsen om

forbedrede målinger og arealstørrelser m.v., der fremkommer i forbindelse med

arbejder, som ikke af anden grund nødvendiggør registrering i matriklen.

Stk. 3.

Hvis

matrikelmyndigheden i forbindelse med fremstilling af nye matrikelkort bliver

bekendt med, at der i et område er væsentlig uoverensstemmelse mellem

foreliggende oplysninger om skels beliggenhed, skal ejerne af de pågældende

ejendomme efter anmodning fra matrikelmyndigheden oplyse om skelforholdene.

Stk. 4.

I

Sønderjylland kan matrikelmyndigheden rette matriklens oplysninger, hvis de

matrikulære forhold er registreret efter regler, der var gældende ved den

tyske

matrikulering og ikke svarer til de danske regler, og hvis rettelsen ikke

medfører indgreb i bestående rettigheder. Matrikelmyndigheden skal give

ejerne

af de pågældende ejendomme meddelelse om rettelsen.

§ 32.

Matrikelmyndigheden skal underrette tinglysningsdommeren og

kommunalbestyrelsen

om matrikulære forandringer med henblik på nødvendig ajourføring af tingbogen

henholdsvis det fælleskommunale ejendomsdatasystem (ESR).

Stk. 2.

Hvis

tinglysningsdommeren eller kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på

uoverensstemmelser med matriklens oplysninger, skal matrikelmyndigheden

underrettes.

§ 33.

Hvis en matrikulær forandring ikke kan indføres i tingbogen, skal

tinglysningsdommeren underrette matrikelmyndigheden herom.

Matrikelmyndigheden

skal da tilbageføre registreringen, medmindre der inden en af

matrikelmyndigheden fastsat frist fremskaffes dokumentation for, at der ikke

længere er nogen hindring for indførelsen i tingbogen.

Kapitel 5

Afsætning af ejendomsgrænser m.m.

§ 34.

En

ejendomsgrænse må kun afmærkes eller fastlægges ved mål, såfremt afsætningen

sker i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed.

Stk. 2.

Stk. 1

gælder dog ikke i følgende tilfælde:

1)

Skelafsætningen sker

som led i en ejendomsberigtigelse.

2)

Ved skelafsætningen

konstateres der fejl i matriklens oplysninger om skellets beliggenhed. Det

påhviler landinspektøren at indberette fejlen til matrikelmyndigheden.

Stk. 3.

Miljøministeren fastsætter regler for, i hvilket omfang naboejere skal

inddrages, inden der foretages skelafsætning, og i hvilket omfang og på

hvilken

måde naboejerne skal orienteres om en foretaget skelafsætning.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på afsætning af en ejendomsgrænse som

led

i en skelforretning efter §§ 35 og 36.

§ 35.

Enhver, der mener at have interesse i at få konstateret den rette beliggenhed

af en ejendomsgrænse, kan anmode en praktiserende landinspektør om at afholde

en skelforretning, jf. dog § 41. Den, der anmoder herom, hæfter for

betalingen af de omkostninger, der er forbundet med forretningen, jf. dog

§ 39.

Stk. 2.

Miljøministeren fastsætter nærmere regler om skelforretninger.

§ 36.

Ved skelforretningen skal landinspektøren afsætte skellet med den

beliggenhed,

som på grundlag af de foreliggende oplysninger efter landinspektørens skøn må

anses for at være den rette ejendomsgrænse.

Stk. 2.

Afsætningen

af skellet er bindende for ejerne af de pågældende ejendomme, såfremt

1)

de skriftligt

tiltræder afsætningen eller

2)

ingen af dem inden 8

uger efter datoen for modtagelsen af skriftlig underretning fra

landinspektøren

om afsætningen har anlagt retssag med påstand om, at vedkommende naboejer

skal

anerkende, at skellet ligger anderledes.

Stk. 3.

Såfremt der

ved endelig dom eller indenretligt forlig sker ændring af landinspektørens

fastlæggelse af skellet, skal landinspektøren snarest ændre afsætningen af

skellet i overensstemmelse med dommen eller forliget.

Stk. 4.

Retten kan

i ganske særlige tilfælde tillade, at sag anlægges efter udløbet af fristen i

stk. 2. Fører en sådan sag til, at landinspektørens fastlæggelse af

skellet ændres, påhviler det den, der har anlagt sagen, at rekvirere en

landinspektør til at udføre det i stk. 3 nævnte arbejde. Retten sender

udskrift af dommen eller et eventuelt indenretligt forlig til Kort- og

Matrikelstyrelsen.

§ 37.

Når et skel er blevet endeligt fastlagt efter reglerne i §§ 35 og 36,

skal

landinspektøren snarest indsende oplysning om skellets rette beliggenhed til

Kort- og Matrikelstyrelsen til notering i matriklen.

Stk. 2.

Medmindre

skellets rette beliggenhed er afgjort ved domstolene, kan Kort- og

Matrikelstyrelsen nægte at foretage notering efter stk. 1, såfremt der

konstateres fejl eller mangler ved skelforretningen. Nægtes notering, er

forretningen ugyldig.

§ 38.

Der kan ikke anlægges retssag om skels beliggenhed, herunder som følge af

hævdserhvervelse, før der er afholdt en skelforretning efter reglerne i

§§ 35 og 36.

§ 39.

Hegnssynet kan efter begæring af rekvirenten af skelforretningen pålægge

andre

end rekvirenten at betale sagens omkostninger helt eller delvis. Anlægges der

retssag efter § 36, stk. 2, nr. 2, træffes afgørelsen herom dog af

retten. Der skal ved afgørelsen tages hensyn til interesserne i en

konstatering

af ejendomsgrænsens rette beliggenhed, herunder baggrunden for og resultatet

af

skelforretningen.

Stk. 2.

Begæringen

til hegnssynet skal indgives skriftligt til formanden for vedkommende

hegnssynsdistrikt. Hegnssynet behandler sagen efter reglerne i hegnsloven om

hegnssynsforretninger. Hegnssynets afgørelse kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 3.

Hegnssynets

afgørelse kan af hver af parterne indbringes for domstolene senest 4 uger

efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Retten kan dog undtagelsesvis

tillade, at sagen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom

indgives senest 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 40.

Når der foreligger særlige omstændigheder, kan statsamtmanden træffe

beslutning

om, at omkostningerne ved skelforretningen helt eller delvis skal betales af

staten. Miljøministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 2.

Statsamtmandens beslutning kan påklages til Kort- og Matrikelstyrelsen.

§ 41.

§§ 35-40 gælder ikke i Københavns og Frederiksberg Kommuner.

§ 42.

Aftaler om beliggenheden af skel kan ikke tinglyses uden matrikelmyndighedens

godkendelse.

§ 43.

Miljøministeren fastsætter nærmere regler om art og anbringelse af

skelmærker,

om indmåling af skel m.v. samt om tilknytning af målingen til det fælles

referencenet.

§ 44.

Praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse samt

landinspektører, der er ansat ved matrikelmyndigheden, og deres medarbejdere

har til enhver tid uden retskendelse adgang til enhver ejendom og lokalitet

for

at udføre opgaver efter denne lov samt opmåling til kortlægningsopgaver for

offentlige myndigheder og institutioner samt koncessionerede selskaber. Der

skal

så vidt muligt forud gives underretning til ejeren eller brugeren af

ejendommen, og legitimation skal forevises på forlangende. Legitimation

udstedes af matrikelmyndigheden.

Stk. 2.

Landinspektøren har ret til at anbringe skelmærker. Det samme gælder varige

mærker for opmåling, hvis de kan anbringes uden væsentlig ulempe for

ejendommens ejer eller bruger.

§ 45.

Skelmærker og varige mærker for opmåling, hvortil matrikulære målinger

knyttes,

må ikke flyttes, borttages, beskadiges eller ødelægges.

Stk. 2.

Den, der

overtræder stk. 1, skal betale udgifterne ved mærkets genanbringelse.

Kapitel 6

Forskellige bestemmelser

§ 46.

Et

areal, der før forordningen af 23. april 1781 om Jordfællesskabets Ophævelse

var til fælles brug for samtlige bymænd eller hartkornsejere, og som til

stadighed har været registreret i matriklen som et areal til denne brug,

anses

for at tilhøre vedkommende kommune, medmindre andre godtgør at have

ejendomsret

til arealet.

Stk. 2.

Såfremt

kommunalbestyrelsen begærer adkomst til arealet tinglyst, gælder reglerne i

tinglysningslovens § 52 a, stk. 2-4. Begæringen om tinglysning skal

være vedhæftet et af en beskikket landinspektør udarbejdet rids med angivelse

af arealets grænser og de tilstødende ejendommes matrikelbetegnelser.

§ 47.

Kort- og Matrikelstyrelsen fastsætter regler om opkrævning og betaling for

ekspedition af matrikulære sager. Betaling kan kræves forud.

Stk. 2.

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og Frederiksberg

Kommunalbestyrelse

fastsætter hver for sit område regler om opkrævning og betaling for

matrikelmyndighedens forretninger. Betaling kan kræves forud.

Stk. 3.

Sker

betaling ikke rettidigt, tillægges renter fra sidste rettidige

indbetalingsdag,

og indtil betalingen sker. Rentesatsen er den til enhver tid i medfør af

§ 5 i lov om renter ved forsinket betaling m.v. fastsatte rentesats.

Stk. 4.

Matrikelmyndigheden kan fastsætte regler om gebyr for udskrivning af

rykkerskrivelse, såfremt betaling ikke sker rettidigt.

§ 48.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med

bøde den, der

1)

overtræder § 21,

stk. 1, § 36, stk. 4, eller § 45, stk. 1, eller

2)

undlader at

efterkomme et påbud efter § 22.

Stk. 2.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

§ 49.

Loven træder i kraft den 1. april 1991.

Stk. 2.

En

matrikulær sag skal behandles efter reglerne i den hidtil gældende

udstykningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1977, når sagen

inden

den 1. april 1991 er indsendt til Kort- og Matrikelstyrelsen eller i

Københavns

og Frederiksberg Kommuner eller i de sønderjyske områder er rekvireret hos

matrikelmyndigheden. Parterne kan endvidere begære, at en matrikulær sag

behandles efter de nævnte regler, såfremt sagen er rekvireret hos en

praktiserende landinspektør inden den 1. april 1991 og indsendt til Kort- og

Matrikelstyrelsen inden den 1. oktober 1991.

§ 50.

Følgende love og bestemmelser ophæves:

1)

Forordning af 23.

april 1781 om Jordfællesskabets Ophævelse, med flere Foranstaltninger til

Landvæsenets Forbedring i Danmark.

2)

Forordning af 27.

september 1805 om Skovenes Udskiftning, Vedligeholdelse og Fredning i

Danmark.

3)

Plakat af 11. april

1821 for Danmark, ang. Fremgangsmaaden ved Forandring af Landeiendommes

Navne.

4)

Lov af 30. december

1858 ang. Tørvemosers Udskiftning m.v.

5)

Lov nr. 330 af 28.

juni 1920 om midlertidig Ordning af Matrikulsvæsenet i de sønderjydske

Landsdele.

6)

Lov om udstykning og

sammenlægning m.m. af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7.

januar

1977.

§ 51.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 139 af 17. marts 1999 om ændring af lov om

udstykning og anden registrering i matriklen samt lov om

landinspektørvirksomhed m.m. (privatisering af de sønderjyske

landinspektørkontorer),

som ændrer §10, stk. 2, § 13, stk. 4, § 21, stk. 1,

§ 41, stk. 2, § 47, stk. 1, § 47, stk. 2 og

§ 48, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. oktober 1999.

Stk. 2.

Uanset

§ 1, nr. 3 og 6, og § 2, nr. 6, kan også Kort- og Matrikelstyrelsen

i

Sønderjyllands Amt bortset fra Hejls, Taps og Vejstrup Sogne og den del af

Ribe

Amt, som udgøres af Hviding, Roager og Spandet Sogne samt ejerlavet Hjortvad,

Kalvslund, udføre matrikulært arbejde og andet arbejde, der efter

lovgivningen

skal udføres af en landinspektør, i forbindelse med

1)

anmodninger efter

§ 21 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen, der er

modtaget inden den 31. december 1999,

2)

anmodninger om

afholdelse af skelforretninger, der er modtaget inden den 31. december 1999,

3)

andre

landinspektørarbejder, der er rekvireret inden den 31. december 1999, og

4)

fuldførelsen af

igangværende opgaver.

Stk. 3.

Kort- og

Matrikelstyrelsen kan fastsætte regler om opkrævning og betaling for

matrikulære arbejder, som matrikelmyndigheden udfører i Sønderjylland efter

stk. 2. Betaling kan kræves forud.

Lov nr. 466 af 7. juni 2001, som ændrer § 39,

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 17

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2001.

Stk. 2.

Sager, som

er indbragt for en landvæsensret inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles

efter de hidtil gældende regler.

Miljøministeriet, den 12. juni 2003

Hans Chr. Schmidt

/Birgit Kristiansen

Lignende dokumenter