Bestyrelseshonorar, der oppebæres af en fagforening
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Bestyrelseshonorar, der oppebæres af en
fagforening
Spørgsmål
Kan Skatterådet bekræfte,
at de angivne medarbejdere ikke bliver skattepligtige af honorar for
varetagelse af bestyrelsesposter som tillidsvalgt for fagforeningen,
forhandlingskarteller mv., når de er afskåret fra at modtage honoraret?
Kan Skatterådet bekræfte,
at opnået bestyrelseshonorar i andre selskaber m.v. for fagforeningens
aflønnede forretningsudvalgsmedlemmer ikke er erhvervsmæssig indkomst for
fagforeningen?
Kan Skatterådet bekræfte,
at opnået bestyrelseshonorar i andre selskaber m.v. for fagforeningens
aflønnede forretningsudvalgsmedlemmer ikke udgør en momsmæssig transaktion
for fagforeningen?
Svar
Ad spørgsmål 1:
Ja
Ad spørgsmål 2:
Afvises
Ad spørgsmål 3:
Nej
Beskrivelse af
de faktiske forhold
Fagforeningens
medlemmer af forretningsudvalget sidder i dag i flere bestyrelser i både
aktieselskaber, pensionskasser, foreninger mv. som repræsentant for
fagforeningen eller som repræsentant for forhandlingskarteller mv. De er alle
personligt valgt, og har givet afkald på bestyrelseshonorarerne, som tilgår
direkte fra hvervgiveren til deres arbejdsgiver fagforeningen. De omhandlede
Læs alt
personer
er således afskåret fra at have indflydelse på, hvad honoraret skal anvendes
til, ligesom de er afskåret fra at modtage honoraret.
Forespørgers
eventuelle opfattelse iflg. anmodning og høringssvar
Det er
forespørgers opfattelse, at honorarerne ikke er skattepligtig indkomst for de
omhandlede bestyrelsesmedlemmer.
Det er endvidere
forespørgers opfattelse, at de omhandlede bestyrelseshonorarer ikke er
erhvervsmæssig
indkomst for fagforeningen.
Forespørger
finder at honorarerne ikke udgør en momsmæssig transaktion. Fagforeningen
giver
de pågældende, indenfor arbejdstiden, ret til at udføre det hverv de er valgt
til, men samtidig betinger fagforeningen sig ovennævnte ret. Fagforeningen
sælger efter forespørgers opfattelse ikke ydelser til det pågældende selskab,
hvor de i øvrigt ikke har indflydelse på, hvilke opgaver
forretningsudvalgs-medlemmerne
skal udføre for selskabet, da disse fastsættes af den pågældende bestyrelse,
som de valgt ind i. I den forbindelse er det nævnt, at fagforeningen ikke har
indflydelse på bestyrelseshonorarets størrelse, men blot har betinget sig
honoraret, hvis der udbetales et.
Revisor har
følgende bemærkninger til SKATs nedenstående indstilling og begrundelse:
Ad. 1.
Ingen
bemærkninger, da indstilling bekræfter vor opfattelse.
Ad. 2.
Vi kan godt
leve med at udskyde spørgsmålet, som et ligningsmæssigt spørgsmål, men man
kunne måtte svare på om den selskabsvalgte repræsentation jvf.
aktieselskabslovens § 52 kan være en erhvervsmæssig indkomst for
fagforeningen,
selvom fagforeningen ikke leverer ydelser mod vederlag.
Ad. 3.
Jeg skal blot
gentage, at fagforeningen jvf. min opfattelse ikke leverer ydelser mod
vederlag. Som det fremgår i indstillingens ad spørgsmål 1, er det de enkelte
personer som jvf. de selskabsretlige regler er valgt og ikke fagforeningen.
SKATs
indstilling og begrundelse
Ad spørgsmål 1:
I medfør af
aktieselskabslovens § 52 skal bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber være
myndige
personer. Heri ligger et krav om, at kun fysiske personer kan være medlem af
en
bestyrelse. Selskabsretligt er et bestyrelseshverv et personligt hverv, og
som
udgangspunkt må et honorar optjent herved også rent formelt tilfalde
bestyrelsesmedlemmet.
Selskabsretligt er der imidlertid intet
til hinder for, at et bestyrelsesmedlem giver afkald på at modtage honorar,
eller at det aftales, at det tilkommer og udbetales til medlemmets
arbejdsgiver. Den ansatte kan enten direkte til det selskab, hvor han er
bestyrelsesmedlem eller indirekte i sin ansættelsesaftale med sin
arbejdsgiver
forpligte sig til at varetage bestyrelseshverv for arbejdsgiveren, uden at
modtage særskilt vederlag herfor udover den i ansættelsesaftalen fastsatte
løn.
Er det tilfældet, er han retligt uden mulighed for at disponere over det
pågældende bestyrelseshonorar. Der kan i den situation ikke lægges vægt på,
om
selskabet faktisk udbetaler honoraret til ham personligt, fordi han vil være
forpligtet til at indbetale honoraret til sit arbejdsgiverselskab i
overensstemmelse med ansættelsesaftalen.
Udgangspunktet for den skatteretlige
bedømmelse af spørgsmålet af, hvem der skal beskattes af
bestyrelseshonoraret,
er, at det er den, som på indkomstrealisationstidspunktet har den retlige
adkomst
til honoraret. I den situation, hvor det kan lægges til grund, at den ansatte
som led i sine ansættelsesvilkår har givet eller måtte give afkald på
honoraret
til fordel for arbejdsgiveren, skal dette beskattes hos arbejdsgiveren. Dette
udgangspunkt kan dog fraviges i det omfang, man skattemæssigt kan fastslå, at
ansættelsesaftalen,
hvorefter man beskatter honoraret hos en anden end den, der har præsteret
arbejdsindsatsen, er udtryk for en vilkårlig påvirkning af retten til
bestyrelseshonoraret.
Afgørende er herefter, om afkaldet som
et led i ansættelsesforholdet skattemæssigt må siges at være så unormalt og
usædvanligt og båret af skattemæssige overvejelser, at der er tale om en
vilkårlig disposition, som skattemyndighederne kan korrigere. Hvor afkaldet
er
givet udenfor interessefællesskabet, er der normalt intet grundlag for at
antage, at afkaldet skyldes et ønske om at manipulere med ligningsgrundlaget.
En sådan aftale er heller ikke en omgåelse af læren om rette indkomstmodtager
eller åbner op for skattemæssige misbrugsmuligheder. Forholdet er jo det, at
den ansatte definitivt som et led i ansættelsesaftalen for hele
ansættelsesperioden har givet afkald på et muligt honorar, som så tilfalder
arbejdsgiveren, ligesom alt andet vederlag en arbejdsgiver oppebærer for en
ansats arbejdsindsats.
I tilfælde hvor det følger direkte af
ansættelsesforholdet, at den ansatte er forpligtet til som led i arbejdet for
arbejdsgiveren at varetage bestyrelseshverv efter arbejdsgiverens anvisning,
og
hvor det endvidere direkte er aftalt, at den ansatte ikke har ret til
vederlag
herved, er det SKATs opfattelse, at der ikke er tale om en vilkårlig
påvirkning
af retten til indkomsten.
Situationen adskiller sig herved fra de
tilfælde i praksis, hvor man trods et afkald har gennemført beskatning, idet
afkaldet her enten er givet dispositivt eller efter
retserhvervelsestidspunktet.
Forespørger har
oplyst, at der indgås en aftale mellem fagforeningen og de enkelte
bestyrelsesmedlemmer, som er ansat i fagforeningen, om, at
bestyrelseshonoraret
tilfalder fagforeningen i stedet for de enkelte bestyrelsesmedlemmer.
Ansættelseskontrakten mellem fagforeningen og det ansatte bestyrelsesmedlem
udformes således, at det er fagforeningen og ikke den ansatte, der har
retskrav
på bestyrelseshonoraret. De omhandlede personer er således afskåret fra at
have
indflydelse på, hvad honoraret skal anvendes til, ligesom de er afskåret fra
at
modtage honoraret.
På dette
grundlag er det SKATs opfattelse, at de omhandlede ansatte i fagforeningen,
som
beklæder bestyrelsesposter, ikke har retskrav på bestyrelseshonoraret og ikke
kan anses for at have disponeret over dette.
Det er SKATs
opfattelse, at de omhandlede hvervgivere kan udbetale bestyrelseshonorarer
vedrørende
bestyrelsesarbejde udøvet i selskabet af ansatte i fagforeningen direkte til
fagforeningen uden skattemæssige konsekvenser for de omhandlede ansatte.
SKAT indstiller
således, at spørgsmål 1 besvares med "ja".
Ad spørgsmål 2:
Ifølge
fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3, litra a, omfatter skattepligt i
henhold til denne lov fagforeninger.
For arbejdsmarkedssammenslutninger
som nævnt i fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3 foretages en positiv
afgrænsning af de indtægtsarter, som sammenslutningerne skal medregne til den
skattepligtige indkomst. Den positive afgrænsning af indtægtsarterne fremgår
af
fondsbeskatningslovens § 8, stk. 1, pkt. 1 - 4. Heraf fremgår, at der
medregnes
indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, renteindtægter samt udbytteindtægter
efter reglerne i ligningslovens §
16 A. Desuden medregnes
indkomst opgjort efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven og
aktieavancebeskatningsloven samt indkomst som nævnt i kursgevinstloven. Den
skattepligtige indkomst opgøres i øvrigt - jf. fondsbeskatningslovens § 8,
stk.
1, pkt. 5 - efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede
aktieselskaber
gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3 samt § 9.
Ifølge stk. 2
kan der alene fradrages udgifter, der vedrører de indtægter, som er
skattepligtige.
I stk. 3
anføres, at indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed beskattes fuldt og at den
øvrige samlede indkomst opgjort efter stk. 1 og 2 alene beskattes i det
omfang,
den overstiger 200.000 kr. inden fradrag som nævnt i § 9.
§ 9 omfatter
betingelser for fradrag for uddelinger/hensættelser til almengørende eller på
anden måde almennyttige formål.
I tilknytning
til gennemgangen i LV 2006-I, afsnit
S.H.18
"Arbejdmarkedssammenslutningers indkomstopgørelse", anføres det i
S.H.18
.1,
at "gaver, løbende ydelser og kontingenter medregnes derimod ikke til
arbejdsmarkedssammenslutningers
skattepligtige indkomst, jf. fondsbeskatningslovens § 8 stk. 1".
De af
medlemmerne af forretningsudvalget oppebårne indtægter, som, jf. svarene på
spørgsmål 1 - 7, herefter må anses for oppebåret af fagforeningen, skal kun
kvalificeres som skattepligtig indkomst for foreningen, såfremt indtægterne
kan
siges oppebåret som led i
erhvervsmæssig
virksomhed.
Hvorvidt
aktiviteten efter indkomstafkaldet kan karakteriseres som
erhvervsmæssig indkomst
for fagforeningen, forudsætter en konkret
vurdering af karakteren af den honorering og det arbejde, der ligger til
grund
for udbetaling af bestyrelseshonorarerne fra hvervgiverne. Det er
oplyst,
at arbejdet består i varetagelse af bestyrelsesposter i både aktieselskaber,
pensionskasser, foreninger mv. som repræsentant for fagforeningen eller som
repræsentant for forhandlingskarteller mv. Bestyrelsesmedlemmerne er alle
personligt valgt.
Under henvisning
til Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2 indstiller SKAT, at Skatterådet
afviser
at give bindende svar på dette spørgsmål, da det er af en sådan karakter, at
det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed.
Det tilføjes, at
det på baggrund af en konkret ligningsmæssig bedømmelse må afgøres, hvorvidt
indtægter - opnået af fagforeningen via bestyrelsesmedlemmernes
indkomstafkald
- er oppebåret som led i erhvervsmæssig virksomhed.
Ad spørgsmål 3:
Afgiftspligtige
personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig
økonomisk
virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. Der betales afgift af varer og
ydelser,
der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1. Betalingen
af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en
afgiftspligtig
levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1.
Når fagforeningen
lader sig repræsentere i bestyrelser af personer, som er i et
ansættelsesforhold
til fagforeningen, og det følger af ansættelsesforholdet mellem fagforeningen
og de pågældende personer, at det er fagforeningen og ikke den ansatte, der
har
krav på bestyrelseshonoraret, må fagforeningen anses for at have foretaget en
levering mod vederlag til det selskab m.v. hvor den ansatte varetager et
bestyrelseshverv.
Det er på dette
grundlag SKATs opfattelse, at varetagelsen af bestyrelseshvervet udgør en
momspligtig
transaktion, for hvilken fagforeningen er betalingspligtig for momsen.
SKAT indstiller
således, at spørgsmål 3 besvares med "nej".
Skatterådets
afgørelse og begrundelse
Skatterådet
tiltræder
indstillingen med den af SKAT anførte begrundelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse vedr. bindende svar – moms af bestyrelseshonorarer til bestyrelsesmedlem udbetalt til forbund Retsinformation · 6. januar 2010
- Fagforeningers brug af genanbringelsesreglen - ejendomsavancebeskatning Retsinformation · 11. februar 2009
- Værdiansættelse af aktier i unoterede selskaber til brug for opgørelsen af konsolideringsfradrag efter fondsbeskatningslovens § 5, stk. 2 Retsinformation · 10. januar 2023
- Landsskatterettens kendelse vedr. administrativ arbejdsmarkedssammenslutnings renter fra feriefondkonto Retsinformation · 20. juli 2005
- Administrator af gruppelivsaftale ej skattepligtig af bonusmidler og afkast heraf Retsinformation · 7. juli 2021
- Uddeling til selvejende institution Retsinformation · 9. juni 2018
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. bindende svar – moms af bestyrelseshonorarer til bestyrelsesmedlem udbetalt til forbund Retsinformation · 6. januar 2010
- Sagen drejer sig om anerkendelse af skattemæssigt fradrag uden kildeartsbegrænsning for en erstatningsforpligtelse i forbindelse med udøvelse af bestyrelseshverv i en bank Domsdatabasen · 4. april 2025
- C.D.2.2.3 Honorering af bestyrelsesarbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Moms - bestyrelseshonorar Retsinformation · 16. august 2025
- Rette indkomstmodtager af bestyrelseshonorar Retsinformation · 16. juli 2020
- Bindende svar - Bestyrelseshonorarer - ikke virksomheds- eller selskabsindkomst Retsinformation · 26. august 2015