Spring til indhold

Retsinformation

Bestyrelseshonorar, der oppebæres af en fagforening

AFG nr 9843 af 26/09/2006AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Bestyrelseshonorar, der oppebæres af en

fagforening

Spørgsmål

Kan Skatterådet bekræfte,

at de angivne medarbejdere ikke bliver skattepligtige af honorar for

varetagelse af bestyrelsesposter som tillidsvalgt for fagforeningen,

forhandlingskarteller mv., når de er afskåret fra at modtage honoraret?

Kan Skatterådet bekræfte,

at opnået bestyrelseshonorar i andre selskaber m.v. for fagforeningens

aflønnede forretningsudvalgsmedlemmer ikke er erhvervsmæssig indkomst for

fagforeningen?

Kan Skatterådet bekræfte,

at opnået bestyrelseshonorar i andre selskaber m.v. for fagforeningens

aflønnede forretningsudvalgsmedlemmer ikke udgør en momsmæssig transaktion

for fagforeningen?

Svar

Ad spørgsmål 1:

Ja

Ad spørgsmål 2:

Afvises

Ad spørgsmål 3:

Nej

Beskrivelse af

de faktiske forhold

Fagforeningens

medlemmer af forretningsudvalget sidder i dag i flere bestyrelser i både

aktieselskaber, pensionskasser, foreninger mv. som repræsentant for

fagforeningen eller som repræsentant for forhandlingskarteller mv. De er alle

personligt valgt, og har givet afkald på bestyrelseshonorarerne, som tilgår

direkte fra hvervgiveren til deres arbejdsgiver fagforeningen. De omhandlede

Læs alt

personer

er således afskåret fra at have indflydelse på, hvad honoraret skal anvendes

til, ligesom de er afskåret fra at modtage honoraret.

Forespørgers

eventuelle opfattelse iflg. anmodning og høringssvar

Det er

forespørgers opfattelse, at honorarerne ikke er skattepligtig indkomst for de

omhandlede bestyrelsesmedlemmer.

Det er endvidere

forespørgers opfattelse, at de omhandlede bestyrelseshonorarer ikke er

erhvervsmæssig

indkomst for fagforeningen.

Forespørger

finder at honorarerne ikke udgør en momsmæssig transaktion. Fagforeningen

giver

de pågældende, indenfor arbejdstiden, ret til at udføre det hverv de er valgt

til, men samtidig betinger fagforeningen sig ovennævnte ret. Fagforeningen

sælger efter forespørgers opfattelse ikke ydelser til det pågældende selskab,

hvor de i øvrigt ikke har indflydelse på, hvilke opgaver

forretningsudvalgs-medlemmerne

skal udføre for selskabet, da disse fastsættes af den pågældende bestyrelse,

som de valgt ind i. I den forbindelse er det nævnt, at fagforeningen ikke har

indflydelse på bestyrelseshonorarets størrelse, men blot har betinget sig

honoraret, hvis der udbetales et.

Revisor har

følgende bemærkninger til SKATs nedenstående indstilling og begrundelse:

Ad. 1.

Ingen

bemærkninger, da indstilling bekræfter vor opfattelse.

Ad. 2.

Vi kan godt

leve med at udskyde spørgsmålet, som et ligningsmæssigt spørgsmål, men man

kunne måtte svare på om den selskabsvalgte repræsentation jvf.

aktieselskabslovens § 52 kan være en erhvervsmæssig indkomst for

fagforeningen,

selvom fagforeningen ikke leverer ydelser mod vederlag.

Ad. 3.

Jeg skal blot

gentage, at fagforeningen jvf. min opfattelse ikke leverer ydelser mod

vederlag. Som det fremgår i indstillingens ad spørgsmål 1, er det de enkelte

personer som jvf. de selskabsretlige regler er valgt og ikke fagforeningen.

SKATs

indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1:

I medfør af

aktieselskabslovens § 52 skal bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber være

myndige

personer. Heri ligger et krav om, at kun fysiske personer kan være medlem af

en

bestyrelse. Selskabsretligt er et bestyrelseshverv et personligt hverv, og

som

udgangspunkt må et honorar optjent herved også rent formelt tilfalde

bestyrelsesmedlemmet.

Selskabsretligt er der imidlertid intet

til hinder for, at et bestyrelsesmedlem giver afkald på at modtage honorar,

eller at det aftales, at det tilkommer og udbetales til medlemmets

arbejdsgiver. Den ansatte kan enten direkte til det selskab, hvor han er

bestyrelsesmedlem eller indirekte i sin ansættelsesaftale med sin

arbejdsgiver

forpligte sig til at varetage bestyrelseshverv for arbejdsgiveren, uden at

modtage særskilt vederlag herfor udover den i ansættelsesaftalen fastsatte

løn.

Er det tilfældet, er han retligt uden mulighed for at disponere over det

pågældende bestyrelseshonorar. Der kan i den situation ikke lægges vægt på,

om

selskabet faktisk udbetaler honoraret til ham personligt, fordi han vil være

forpligtet til at indbetale honoraret til sit arbejdsgiverselskab i

overensstemmelse med ansættelsesaftalen.

Udgangspunktet for den skatteretlige

bedømmelse af spørgsmålet af, hvem der skal beskattes af

bestyrelseshonoraret,

er, at det er den, som på indkomstrealisationstidspunktet har den retlige

adkomst

til honoraret. I den situation, hvor det kan lægges til grund, at den ansatte

som led i sine ansættelsesvilkår har givet eller måtte give afkald på

honoraret

til fordel for arbejdsgiveren, skal dette beskattes hos arbejdsgiveren. Dette

udgangspunkt kan dog fraviges i det omfang, man skattemæssigt kan fastslå, at

ansættelsesaftalen,

hvorefter man beskatter honoraret hos en anden end den, der har præsteret

arbejdsindsatsen, er udtryk for en vilkårlig påvirkning af retten til

bestyrelseshonoraret.

Afgørende er herefter, om afkaldet som

et led i ansættelsesforholdet skattemæssigt må siges at være så unormalt og

usædvanligt og båret af skattemæssige overvejelser, at der er tale om en

vilkårlig disposition, som skattemyndighederne kan korrigere. Hvor afkaldet

er

givet udenfor interessefællesskabet, er der normalt intet grundlag for at

antage, at afkaldet skyldes et ønske om at manipulere med ligningsgrundlaget.

En sådan aftale er heller ikke en omgåelse af læren om rette indkomstmodtager

eller åbner op for skattemæssige misbrugsmuligheder. Forholdet er jo det, at

den ansatte definitivt som et led i ansættelsesaftalen for hele

ansættelsesperioden har givet afkald på et muligt honorar, som så tilfalder

arbejdsgiveren, ligesom alt andet vederlag en arbejdsgiver oppebærer for en

ansats arbejdsindsats.

I tilfælde hvor det følger direkte af

ansættelsesforholdet, at den ansatte er forpligtet til som led i arbejdet for

arbejdsgiveren at varetage bestyrelseshverv efter arbejdsgiverens anvisning,

og

hvor det endvidere direkte er aftalt, at den ansatte ikke har ret til

vederlag

herved, er det SKATs opfattelse, at der ikke er tale om en vilkårlig

påvirkning

af retten til indkomsten.

Situationen adskiller sig herved fra de

tilfælde i praksis, hvor man trods et afkald har gennemført beskatning, idet

afkaldet her enten er givet dispositivt eller efter

retserhvervelsestidspunktet.

Forespørger har

oplyst, at der indgås en aftale mellem fagforeningen og de enkelte

bestyrelsesmedlemmer, som er ansat i fagforeningen, om, at

bestyrelseshonoraret

tilfalder fagforeningen i stedet for de enkelte bestyrelsesmedlemmer.

Ansættelseskontrakten mellem fagforeningen og det ansatte bestyrelsesmedlem

udformes således, at det er fagforeningen og ikke den ansatte, der har

retskrav

på bestyrelseshonoraret. De omhandlede personer er således afskåret fra at

have

indflydelse på, hvad honoraret skal anvendes til, ligesom de er afskåret fra

at

modtage honoraret.

På dette

grundlag er det SKATs opfattelse, at de omhandlede ansatte i fagforeningen,

som

beklæder bestyrelsesposter, ikke har retskrav på bestyrelseshonoraret og ikke

kan anses for at have disponeret over dette.

Det er SKATs

opfattelse, at de omhandlede hvervgivere kan udbetale bestyrelseshonorarer

vedrørende

bestyrelsesarbejde udøvet i selskabet af ansatte i fagforeningen direkte til

fagforeningen uden skattemæssige konsekvenser for de omhandlede ansatte.

SKAT indstiller

således, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Ad spørgsmål 2:

Ifølge

fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3, litra a, omfatter skattepligt i

henhold til denne lov fagforeninger.

For arbejdsmarkedssammenslutninger

som nævnt i fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3 foretages en positiv

afgrænsning af de indtægtsarter, som sammenslutningerne skal medregne til den

skattepligtige indkomst. Den positive afgrænsning af indtægtsarterne fremgår

af

fondsbeskatningslovens § 8, stk. 1, pkt. 1 - 4. Heraf fremgår, at der

medregnes

indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, renteindtægter samt udbytteindtægter

efter reglerne i ligningslovens §

16 A. Desuden medregnes

indkomst opgjort efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven og

aktieavancebeskatningsloven samt indkomst som nævnt i kursgevinstloven. Den

skattepligtige indkomst opgøres i øvrigt - jf. fondsbeskatningslovens § 8,

stk.

1, pkt. 5 - efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede

aktieselskaber

gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3 samt § 9.

Ifølge stk. 2

kan der alene fradrages udgifter, der vedrører de indtægter, som er

skattepligtige.

I stk. 3

anføres, at indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed beskattes fuldt og at den

øvrige samlede indkomst opgjort efter stk. 1 og 2 alene beskattes i det

omfang,

den overstiger 200.000 kr. inden fradrag som nævnt i § 9.

§ 9 omfatter

betingelser for fradrag for uddelinger/hensættelser til almengørende eller på

anden måde almennyttige formål.

I tilknytning

til gennemgangen i LV 2006-I, afsnit

S.H.18

"Arbejdmarkedssammenslutningers indkomstopgørelse", anføres det i

S.H.18

.1,

at "gaver, løbende ydelser og kontingenter medregnes derimod ikke til

arbejdsmarkedssammenslutningers

skattepligtige indkomst, jf. fondsbeskatningslovens § 8 stk. 1".

De af

medlemmerne af forretningsudvalget oppebårne indtægter, som, jf. svarene på

spørgsmål 1 - 7, herefter må anses for oppebåret af fagforeningen, skal kun

kvalificeres som skattepligtig indkomst for foreningen, såfremt indtægterne

kan

siges oppebåret som led i

erhvervsmæssig

virksomhed.

Hvorvidt

aktiviteten efter indkomstafkaldet kan karakteriseres som

erhvervsmæssig indkomst

for fagforeningen, forudsætter en konkret

vurdering af karakteren af den honorering og det arbejde, der ligger til

grund

for udbetaling af bestyrelseshonorarerne fra hvervgiverne. Det er

oplyst,

at arbejdet består i varetagelse af bestyrelsesposter i både aktieselskaber,

pensionskasser, foreninger mv. som repræsentant for fagforeningen eller som

repræsentant for forhandlingskarteller mv. Bestyrelsesmedlemmerne er alle

personligt valgt.

Under henvisning

til Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2 indstiller SKAT, at Skatterådet

afviser

at give bindende svar på dette spørgsmål, da det er af en sådan karakter, at

det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed.

Det tilføjes, at

det på baggrund af en konkret ligningsmæssig bedømmelse må afgøres, hvorvidt

indtægter - opnået af fagforeningen via bestyrelsesmedlemmernes

indkomstafkald

- er oppebåret som led i erhvervsmæssig virksomhed.

Ad spørgsmål 3:

Afgiftspligtige

personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig

økonomisk

virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. Der betales afgift af varer og

ydelser,

der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1. Betalingen

af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en

afgiftspligtig

levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1.

Når fagforeningen

lader sig repræsentere i bestyrelser af personer, som er i et

ansættelsesforhold

til fagforeningen, og det følger af ansættelsesforholdet mellem fagforeningen

og de pågældende personer, at det er fagforeningen og ikke den ansatte, der

har

krav på bestyrelseshonoraret, må fagforeningen anses for at have foretaget en

levering mod vederlag til det selskab m.v. hvor den ansatte varetager et

bestyrelseshverv.

Det er på dette

grundlag SKATs opfattelse, at varetagelsen af bestyrelseshvervet udgør en

momspligtig

transaktion, for hvilken fagforeningen er betalingspligtig for momsen.

SKAT indstiller

således, at spørgsmål 3 besvares med "nej".

Skatterådets

afgørelse og begrundelse

Skatterådet

tiltræder

indstillingen med den af SKAT anførte begrundelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter