Landsskatterettens kendelse vedr. administrativ arbejdsmarkedssammenslutnings renter fra feriefondkonto
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Ferieloven § 31 ophævet 2 afgørelser
- Fondsbeskatningsloven § 8 15 afgørelser
- Fondsbeskatningsloven § 1 406 afgørelser
- Ferieloven § 28 ophævet 6 afgørelser
- Afskrivningsloven § 2 134 afgørelser
- Afskrivningsloven § 3 68 afgørelser
- Afskrivningsloven § 5 315 afgørelser
- Afskrivningsloven § 11 66 afgørelser
- Statsskatteloven § 6 5.794 afgørelser
- Selskabsskatteloven § 1 1.520 afgørelser
- Ferieloven § 32 ophævet 2 afgørelser
- Ligningsloven § 16 a 2.471 afgørelser
Teksten
Landsskatterettens kendelse vedr. administrativ
arbejdsmarkedssammenslutnings renter fra feriefondkonto
Klagen skyldes, at renter af
feriefondskonto er anset for renter for arbejdsmarkedssammenslutning, der
administrerer ordningen.
Landsskatterettens afgørelse
Indkomstårene 1999 og 2000
Skatteforvaltningen har anset hhv.
2.058.401 kr. og 2.213.803 kr. for en renteindtægt til
arbejdsmarkedssammenslutningen.
Landsskatteretten ansætter
renteindtægten til 0 kr. for begge årene.
Sagens oplysninger
A var i de pågældende år en
arbejdsmarkedssammenslutning omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1,
nr. 3.
I 1970’erne indgik A og brancheforbundet
aftale om at fravige ferielovens regler om indbetaling af feriegodtgørelse
til
FerieKonto, jf. ferielovens § 31. Parterne har herefter selv forvaltet
indbetaling
og udbetaling af feriegodtgørelse under navnet Feriefonden. Af aftale mellem
parterne af 1. december 1988 fremgår, at A’s andel af feriefondens
overskud
skulle udgøre 40 %. Siden 1983 er ordningen blevet administreret af Bank. Af
seneste aftale mellem Feriefonden og Banken, aftale af 28. december 1994,
fremgår blandt andet, at banken garanterer en forrentning af feriefondens
indestående på 73 % af den til enhver tid fastsatte indlånsrentesats for
pengeinstitutters indskud på folio i Danmarks Nationalbank.
Der er udarbejdet regnskaber for
Læs alt
Feriefonden for perioder svarende til kalenderåret. Af regnskaberne for 1998
og
1999 fremgår, at indtægterne fra konti vedrørende feriekort i Banken har
udgjort henholdsvis 5.572.036 kr. og 4.719.917 kr. Det er oplyst, at
indtægten
i 2000 har udgjort 6.349.048 kr. Efter fradrag af omkostninger, er
overskuddet
fordelt med 40 % til A og 60 % brancheforeningen. A har således fået udbetalt
1.921.439 kr. i 1998 og 1.535.831 kr. i 1999.
A havde i de pågældende indkomstår
bagudforskudt indkomstår omfattende perioden 1. juli – 30. juni. A har
indtægtsført ovenstående beløb som overskud fra feriefond i indkomstårene
1999
og 2000.
Skatteforvaltningens afgørelse
40 % af Feriefondens renteindtægter er
anset for skattepligtige renteindtægter i A, jf. fondsbeskatningslovens § 8,
stk. 1.
A anses ikke at drive erhvervsmæssig
virksomhed. Heraf følger, at administrationen af ferieordningen i henhold til
kollektiv overenskomst ikke kan anses som erhvervsmæssig virksomhed. Det
følger
af Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999.555 Ø, at hvis driften af en
virksomhed ikke er anlagt med overskud for øje, anses driften i skattemæssig
henseende ikke for erhvervsmæssig. Tilsvarende gælder, hvis driften er anlagt
med overskud for øje, men driften – set over en årrække – ikke
giver overskud.
A har ifølge vedtægterne ikke til formål
at drive erhvervsmæssig virksomhed eller at opnå overskud på
foreningsaktiviteten. A’s aktiviteter finansieres af de organiserede
arbejdsgivere indenfor restauranterhvervet og turisterhvervet. Det fremgår af
regnskaberne, at A modtager midler fra DA/LO, konfliktfonden (Den Daglige
Hjælpefond), Uddannelsesfonden og Feriefonden.
Den mellem brancheforeningen og A
indgåede feriekortaftale udspringer af en kollektiv overenskomst og har
oprindelig hjemmel i ferielovens § 31, jf. § 28.
Det følger heraf, at aktiviteten ikke
kan anses for erhvervsmæssig, men for foreningsretlig. Der er ikke i øvrigt
forelagt oplysninger, der kan dokumentere eller sandsynliggøre, at A driver
erhvervsmæssig virksomhed. Den skatteretlige følge af, at A ikke driver
erhvervsmæssig virksomhed, er, at underskuddet ved virksomheden ikke kan
fradrages ved indkomstopgørelsen. Endvidere kan A ikke foretage skattemæssige
afskrivninger efter afskrivningslovens §§ 2, 3, 5 og 11 og statsskattelovens
§
6, stk. 1, litra a, idet det er en forudsætning herfor, at aktivet anvendes
erhvervsmæssigt.
Der kan ikke foretages skattemæssige afskrivninger på aktiver, der er henført
til foreningsaktiviteten, da denne ikke kan anses for erhvervsmæssig. Dette
fremgår forudsætningsvist af fondsbeskatningslovens § 8, stk. 1, 1. led,
sammenholdt med 2. led og stk. 3.
Det anses desuden for urigtigt at
kvalificere renteafkastet i Banken som en overskudsandel, når den juridiske
og
skatteretlige kvalificering i henhold til ordlyden af de indberettede
oplysninger er rente af de i banken indestående midler.
A skal herefter medregne sin andel af
renteafkastet af de i Banken indestående midler. Renteafkastet deles i
henhold
til kollektiv overenskomst med 60 % til Feriefonden og 40 % til A.
Repræsentanten har erklæret sig enig i,
at Feriefonden ikke er en fond omfattet af fondsloven og
fondsbeskatningsloven.
Repræsentanten har endvidere erklæret sig enig i, at Feriefonden ikke er et
selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
6,
men at der alene er tale om en administration af feriepenge i henhold til
ferielovgivningen indgået mellem 2 arbejdsmarkedsorganisationer. Der er
således
enighed om, at Feriefonden ikke er et selvstændigt skattesubjekt. Uenigheden
vedrører således alene spørgsmålet om den skattemæssige kvalificering af
afkastet af den kapital, som er placeret som indeståender på konti i Banken,
og
i forbindelse hermed, hvem der er rette ejer af formuen og renterne på de
nævnte konti.
Da Feriefonden ikke er et selvstændigt
skattesubjekt, er der transparens mellem på den enes side A og
brancheforeningen
og på den anden side Feriefonden.
Feriefondens stiftelse og retlige
regulering beror på en aftale mellem A, som repræsenterer arbejdsgiverne og
brancheforeningen, som repræsenterer lønmodtagerne. Aftalens indhold er
administration
af en feriekortordning i henhold til ferielovens § 31, stk. 1, jf. § 28.
Ferielovens udgangspunkt er, at
feriegodtgørelsen indbetales til Feriekonto, jf. § 28. Lovens udgangspunkt
kan
fraviges ved kollektiv overenskomst, jf. § 31. Det fremgår af ferielovens §
32,
stk. 1, at direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen varetager
administrationen
af Feriekonto med teknisk og administrativ bistand fra ATP. Udgifterne til
administration af Feriekonto dækkes af renterne af de til Feriekonto
indbetalte
beløb, jf. ferielovens § 28, stk. 1, og af renterne af for sent indbetalt
feriegodtgørelse, jf. § 28, stk. 2. Af renteafkastet af Feriekonto i årene
2002
og 2003 tilfalder endvidere for hvert af årene op til 150.000.000 kr.
statskassen. Det resterende beløb går til Arbejdsmarkedets Feriefond.
Renteafkastet opstår derved, at
optjeningsåret og indbetalingsåret er forskudt i forhold til ferieåret og
afviklingen af ferie. Der opsamles således kapital, der afkaster en rente. I
ferieloven er der positivt taget stilling til, hvem renten tilfalder, når der
sker indbetaling i henhold til ferielovens § 28, stk. 1. Feriegodtgørelse for
et optjeningsår udbetales til lønmodtageren ved ferieårets begyndelse af
FerieKonto eller den, der i medfør af ferielovens § 31 administrerer
feriegodtgørelsen.
Det fremgår af feriekortaftalen mellem
den enkelte arbejdsgiver på den ene side og A og brancheforeningen på den
anden
side, at den enkelte arbejdsgiver, jf. feriekortaftalens punkt 4, forpligter
sig til kvartalsvis at indsætte et beløb på 12,5 % af den samlede lønsum
minus
arbejdsmarkedsbidrag i Banken. Arbejdsmarkedets parter har i medfør af
ferielovens § 31, jf. § 28 ved kollektiv overenskomst taget stilling til,
hvorledes renteafkastet af de midler, som indsættes efter feriekortaftalens
punkt 4, skal fordeles. Renteafkastet fordeles efter forlods dækning af
A’s
udgifter med 60 % til brancheforeningen og 40 % til A.
Den enkelte arbejdsgiver har følgelig
ikke krav på rente af de indbetalte beløb og er ikke i juridisk forstand ejer
af de penge, som ”han” i årets løb har indbetalt. Det samme ville
gælde, hvis
den enkelte arbejdsgiver i henhold til ferielovens udgangspunkt havde
indbetalt
til den statslige Feriekonto.
Der er ikke grundlag for at kvalificere
overførslen fra den enkelte arbejdsgiver til Feriefonden som en gave eller en
overskudsandel, som repræsentanten har anført.
Dersom indholdet i aftalen i henhold til
ferielovens § 31, stk. 1, og § 28, var, at den enkelte arbejdsgiver selv
foranstaltede udbetaling af feriegodtgørelse til den enkelte medarbejder, når
denne afholdt sin ferie, ville den enkelte arbejdsgiver have en
likviditetsmæssig fordel ved at have midlerne stående på sine egne bankkonti.
I
sådanne tilfælde ville den enkelte arbejdsgiver skulle medregne renterne ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Afkastet af de i Banken indestående
beløb må i skattemæssig forstand kvalificeres som rente. Der henvises til, at
afkastet er beregnet som en procentdel af formuen, at beløbene forrentes
efter
nærmere aftale, at banken har indberettet og kvalificeret afkastet som rente
og
at repræsentanten i brev af 28. november 2002 selv har forudsat, at afkastet
af
de indestående beløb er rente.
Repræsentanten har blandt andet med
henvisning til Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1988.91 gjort gældende, at
der i lovens forstand ikke kan være tale om rente, dersom de indestående
midler
civilretligt tilhører lønmodtageren. Han har derved sidestillet advokaters
indestående på klientkonto med Feriefondens indeståender i Banken. Hertil
bemærkes, at det overskud, som en advokat måtte indvinde på klientkonti,
efter
praksis anses som personlig indkomst. Enhver advokat har pligt til, medmindre
særlig aftale foreligger, at afgive indvundne renter af sit tilsvar over for
en
klient. Regler herom er fastsat i Vedtægt om advokaters pligter med hensyn
til
behandlingen af betroede midler (Bekendtgørelse nr. 720 af 26. august 2000).
Den af repræsentanten foretagne sammenligning kan derfor ikke foretages. For
det første foreligger der en særlig lovgivning omkring advokaters forrentning
af klientkonto. For det andet har lønmodtageren alene krav på udbetaling af
de
indbetalte feriepenge eksklusiv rente.
Ifølge Feriefondens regnskaber har
renteindtægterne i indkomstårene 1998-2000 udgjort henholdsvis 5.572.036 kr.,
4.719.971 kr. og 6.349.048 kr. Heraf henføres 40 %, svarende til henholdsvis
2.228.814 kr., 1.887.988 kr. og 2.539.619 kr. til A. Da A har forskudt
regnskabsår i forhold til Feriefonden periodiseres indtægten, således at
2.058.401 henføres til indkomståret 1999 og 2.213.803 kr. henføres til
indkomståret 2000.
Klagerens påstand og argumenter
Repræsentanten har fremsat påstand om,
at A ikke anses at have renteindtægter fra Feriefonden.
Der er ikke tale om nogen formue, da
aktiverne er lig med forpligtelserne.
Repræsentanten har ikke forudsat at
afkastet er rente. Han har alene anført, at ”Da A ikke ejer formuen, vil
der
alene af den grund ikke kunne blive tale om en renteindtægt”.
Afgørelsen offentliggjort i Tidsskrift
for Skatter og Afgifter 1988.91 blev truffet på basis af bekendtgørelse nr.
286
af 22. juni 1983, hvor der var en lang række undtagelser fra afgivelsen af
indvundne
renter. Disse regler er blevet strammet op af flere omgange, hvorfor det i
bedste fald er misvisende at anføre den seneste bekendtgørelse. Afgørelsen
blev
truffet på et tidspunkt, hvor klientkontorenterne ikke var helt ubetydelige.
Der er ikke givet nogen reel grund til en forskellig behandling, idet
afgørelsens hovedbegrundelse er, at midlerne civilretligt tilhører
klienterne,
og ingen har bestridt, at feriepengene er lønmodtagernes.
I statsskattelovens definition af
renteindtægter indgår, at der er tale om et sædvanligt periodisk vederlag til
kreditor. Kreditor (ejeren af kapitalen) kan aldrig være A eller
brancheforeningen.
Landsskatterettens bemærkninger og
begrundelse
Som omfattet af fondsbeskatningslovens §
1, stk. 1, nr. 3, var A i de pågældende år alene skattepligtig af indkomst
ved
erhvervsmæssig virksomhed, renteindtægter samt udbytteindtægter efter
ligningslovens
§ 16 A, jf. fondsbeskatningslovens § 8, stk. 2, 1. pkt., samt af visse
avancer
mv.
De pågældende indeståender i Banken kan
ikke anses at tilhøre A. Der er herved henset til, at lønmodtagerne har krav
på
udbetaling af feriegodtgørelserne, der er indbetalt af arbejdsgiverne, samt
at
ikke hævede beløb tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond, jf.
ferielovens § 36, stk. 2.
Da A herefter ikke er ejer af kapitalen,
anses de af sagen omhandlede indtægter ikke for renteindtægter. Der henvises
herved til skattedepartementets afgørelse af 27. november 1987,
offentliggjort
i TfS 1988.91. De pågældende indtægter er derfor skattefri indkomst for A,
jf.
fondsbeskatningslovens § 8. Skatteforvaltningens afgørelse ændres.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Værdiansættelse af aktier i unoterede selskaber til brug for opgørelsen af konsolideringsfradrag efter fondsbeskatningslovens § 5, stk. 2 Retsinformation · 10. januar 2023
- Anskaffelse af driftsmidler - forhøjet afskrivningsgrundlag Retsinformation · 10. januar 2024
- Udgifter afholdt til softwareprojekter – forbedringsudgifter eller vedligeholdelsesudgifter? Retsinformation · 19. februar 2026
- Hovedanpartshaver er blevet beskattet af værdi af fri bil, fri telefon og maskeret udlodning i forbindelse med selskabets afholdelse af privatudgifter.… Landsskatteretten · 19. maj 2010
- Afskrivning på campingvogn. Spørgsmål om erhvervsmæssig anvendelse Landsskatteretten · 11. november 2008
- Afgørelsen er ugyldig – Fradrag for erhvervsmæssig biludgift – Fradrag for vedligehold, tagvinduer stuehus m.fl. Landsskatteretten · 15. november 2021
Lignende dokumenter
- 57.2020 (Denne sag drejer sig om betaling af feriepenge) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 7. maj 2021
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 30. december 2000
- Forslag til Lov om ændring af lov om ferie, lov om et indkomstregister og lov om et indberetningssystem for oplysninger om løn m.v. (Forhindring af spekulationsmulighed og indberetning af ferie til FerieKonto via indkomstregisteret) Retsinformation · 8. april 2010
- Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 21. december 2016. — Masco Denmark ApS og Damixa ApS mod Skatteministeriet. EU-domme · 21. december 2016
- Sagerne drejer sig om, hvorvidt sagsøger opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 Domsdatabasen · 11. oktober 2022
- Forslag til Lov om ændring af lov om ferie og lov om et indkomstregister (Erstatningsferie for sygdom under ferien, samtidighedsferie for medhjælp i en privat husstand og personer, som er omfattet af forskerskatteordningen og indberetning til indkomstregisteret m.v. ) Retsinformation · 22. marts 2012