Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatterettens kendelse vedr. administrativ arbejdsmarkedssammenslutnings renter fra feriefondkonto

KEN nr 9439 af 16/03/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. juli 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatterettens kendelse vedr. administrativ

arbejdsmarkedssammenslutnings renter fra feriefondkonto

Klagen skyldes, at renter af

feriefondskonto er anset for renter for arbejdsmarkedssammenslutning, der

administrerer ordningen.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstårene 1999 og 2000

Skatteforvaltningen har anset hhv.

2.058.401 kr. og 2.213.803 kr. for en renteindtægt til

arbejdsmarkedssammenslutningen.

Landsskatteretten ansætter

renteindtægten til 0 kr. for begge årene.

Sagens oplysninger

A var i de pågældende år en

arbejdsmarkedssammenslutning omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1,

nr. 3.

I 1970’erne indgik A og brancheforbundet

aftale om at fravige ferielovens regler om indbetaling af feriegodtgørelse

til

FerieKonto, jf. ferielovens § 31. Parterne har herefter selv forvaltet

indbetaling

og udbetaling af feriegodtgørelse under navnet Feriefonden. Af aftale mellem

parterne af 1. december 1988 fremgår, at A’s andel af feriefondens

overskud

skulle udgøre 40 %. Siden 1983 er ordningen blevet administreret af Bank. Af

seneste aftale mellem Feriefonden og Banken, aftale af 28. december 1994,

fremgår blandt andet, at banken garanterer en forrentning af feriefondens

indestående på 73 % af den til enhver tid fastsatte indlånsrentesats for

pengeinstitutters indskud på folio i Danmarks Nationalbank.

Der er udarbejdet regnskaber for

Læs alt

Feriefonden for perioder svarende til kalenderåret. Af regnskaberne for 1998

og

1999 fremgår, at indtægterne fra konti vedrørende feriekort i Banken har

udgjort henholdsvis 5.572.036 kr. og 4.719.917 kr. Det er oplyst, at

indtægten

i 2000 har udgjort 6.349.048 kr. Efter fradrag af omkostninger, er

overskuddet

fordelt med 40 % til A og 60 % brancheforeningen. A har således fået udbetalt

1.921.439 kr. i 1998 og 1.535.831 kr. i 1999.

A havde i de pågældende indkomstår

bagudforskudt indkomstår omfattende perioden 1. juli – 30. juni. A har

indtægtsført ovenstående beløb som overskud fra feriefond i indkomstårene

1999

og 2000.

Skatteforvaltningens afgørelse

40 % af Feriefondens renteindtægter er

anset for skattepligtige renteindtægter i A, jf. fondsbeskatningslovens § 8,

stk. 1.

A anses ikke at drive erhvervsmæssig

virksomhed. Heraf følger, at administrationen af ferieordningen i henhold til

kollektiv overenskomst ikke kan anses som erhvervsmæssig virksomhed. Det

følger

af Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999.555 Ø, at hvis driften af en

virksomhed ikke er anlagt med overskud for øje, anses driften i skattemæssig

henseende ikke for erhvervsmæssig. Tilsvarende gælder, hvis driften er anlagt

med overskud for øje, men driften – set over en årrække – ikke

giver overskud.

A har ifølge vedtægterne ikke til formål

at drive erhvervsmæssig virksomhed eller at opnå overskud på

foreningsaktiviteten. A’s aktiviteter finansieres af de organiserede

arbejdsgivere indenfor restauranterhvervet og turisterhvervet. Det fremgår af

regnskaberne, at A modtager midler fra DA/LO, konfliktfonden (Den Daglige

Hjælpefond), Uddannelsesfonden og Feriefonden.

Den mellem brancheforeningen og A

indgåede feriekortaftale udspringer af en kollektiv overenskomst og har

oprindelig hjemmel i ferielovens § 31, jf. § 28.

Det følger heraf, at aktiviteten ikke

kan anses for erhvervsmæssig, men for foreningsretlig. Der er ikke i øvrigt

forelagt oplysninger, der kan dokumentere eller sandsynliggøre, at A driver

erhvervsmæssig virksomhed. Den skatteretlige følge af, at A ikke driver

erhvervsmæssig virksomhed, er, at underskuddet ved virksomheden ikke kan

fradrages ved indkomstopgørelsen. Endvidere kan A ikke foretage skattemæssige

afskrivninger efter afskrivningslovens §§ 2, 3, 5 og 11 og statsskattelovens

§

6, stk. 1, litra a, idet det er en forudsætning herfor, at aktivet anvendes

erhvervsmæssigt.

Der kan ikke foretages skattemæssige afskrivninger på aktiver, der er henført

til foreningsaktiviteten, da denne ikke kan anses for erhvervsmæssig. Dette

fremgår forudsætningsvist af fondsbeskatningslovens § 8, stk. 1, 1. led,

sammenholdt med 2. led og stk. 3.

Det anses desuden for urigtigt at

kvalificere renteafkastet i Banken som en overskudsandel, når den juridiske

og

skatteretlige kvalificering i henhold til ordlyden af de indberettede

oplysninger er rente af de i banken indestående midler.

A skal herefter medregne sin andel af

renteafkastet af de i Banken indestående midler. Renteafkastet deles i

henhold

til kollektiv overenskomst med 60 % til Feriefonden og 40 % til A.

Repræsentanten har erklæret sig enig i,

at Feriefonden ikke er en fond omfattet af fondsloven og

fondsbeskatningsloven.

Repræsentanten har endvidere erklæret sig enig i, at Feriefonden ikke er et

selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

6,

men at der alene er tale om en administration af feriepenge i henhold til

ferielovgivningen indgået mellem 2 arbejdsmarkedsorganisationer. Der er

således

enighed om, at Feriefonden ikke er et selvstændigt skattesubjekt. Uenigheden

vedrører således alene spørgsmålet om den skattemæssige kvalificering af

afkastet af den kapital, som er placeret som indeståender på konti i Banken,

og

i forbindelse hermed, hvem der er rette ejer af formuen og renterne på de

nævnte konti.

Da Feriefonden ikke er et selvstændigt

skattesubjekt, er der transparens mellem på den enes side A og

brancheforeningen

og på den anden side Feriefonden.

Feriefondens stiftelse og retlige

regulering beror på en aftale mellem A, som repræsenterer arbejdsgiverne og

brancheforeningen, som repræsenterer lønmodtagerne. Aftalens indhold er

administration

af en feriekortordning i henhold til ferielovens § 31, stk. 1, jf. § 28.

Ferielovens udgangspunkt er, at

feriegodtgørelsen indbetales til Feriekonto, jf. § 28. Lovens udgangspunkt

kan

fraviges ved kollektiv overenskomst, jf. § 31. Det fremgår af ferielovens §

32,

stk. 1, at direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen varetager

administrationen

af Feriekonto med teknisk og administrativ bistand fra ATP. Udgifterne til

administration af Feriekonto dækkes af renterne af de til Feriekonto

indbetalte

beløb, jf. ferielovens § 28, stk. 1, og af renterne af for sent indbetalt

feriegodtgørelse, jf. § 28, stk. 2. Af renteafkastet af Feriekonto i årene

2002

og 2003 tilfalder endvidere for hvert af årene op til 150.000.000 kr.

statskassen. Det resterende beløb går til Arbejdsmarkedets Feriefond.

Renteafkastet opstår derved, at

optjeningsåret og indbetalingsåret er forskudt i forhold til ferieåret og

afviklingen af ferie. Der opsamles således kapital, der afkaster en rente. I

ferieloven er der positivt taget stilling til, hvem renten tilfalder, når der

sker indbetaling i henhold til ferielovens § 28, stk. 1. Feriegodtgørelse for

et optjeningsår udbetales til lønmodtageren ved ferieårets begyndelse af

FerieKonto eller den, der i medfør af ferielovens § 31 administrerer

feriegodtgørelsen.

Det fremgår af feriekortaftalen mellem

den enkelte arbejdsgiver på den ene side og A og brancheforeningen på den

anden

side, at den enkelte arbejdsgiver, jf. feriekortaftalens punkt 4, forpligter

sig til kvartalsvis at indsætte et beløb på 12,5 % af den samlede lønsum

minus

arbejdsmarkedsbidrag i Banken. Arbejdsmarkedets parter har i medfør af

ferielovens § 31, jf. § 28 ved kollektiv overenskomst taget stilling til,

hvorledes renteafkastet af de midler, som indsættes efter feriekortaftalens

punkt 4, skal fordeles. Renteafkastet fordeles efter forlods dækning af

A’s

udgifter med 60 % til brancheforeningen og 40 % til A.

Den enkelte arbejdsgiver har følgelig

ikke krav på rente af de indbetalte beløb og er ikke i juridisk forstand ejer

af de penge, som ”han” i årets løb har indbetalt. Det samme ville

gælde, hvis

den enkelte arbejdsgiver i henhold til ferielovens udgangspunkt havde

indbetalt

til den statslige Feriekonto.

Der er ikke grundlag for at kvalificere

overførslen fra den enkelte arbejdsgiver til Feriefonden som en gave eller en

overskudsandel, som repræsentanten har anført.

Dersom indholdet i aftalen i henhold til

ferielovens § 31, stk. 1, og § 28, var, at den enkelte arbejdsgiver selv

foranstaltede udbetaling af feriegodtgørelse til den enkelte medarbejder, når

denne afholdt sin ferie, ville den enkelte arbejdsgiver have en

likviditetsmæssig fordel ved at have midlerne stående på sine egne bankkonti.

I

sådanne tilfælde ville den enkelte arbejdsgiver skulle medregne renterne ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Afkastet af de i Banken indestående

beløb må i skattemæssig forstand kvalificeres som rente. Der henvises til, at

afkastet er beregnet som en procentdel af formuen, at beløbene forrentes

efter

nærmere aftale, at banken har indberettet og kvalificeret afkastet som rente

og

at repræsentanten i brev af 28. november 2002 selv har forudsat, at afkastet

af

de indestående beløb er rente.

Repræsentanten har blandt andet med

henvisning til Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1988.91 gjort gældende, at

der i lovens forstand ikke kan være tale om rente, dersom de indestående

midler

civilretligt tilhører lønmodtageren. Han har derved sidestillet advokaters

indestående på klientkonto med Feriefondens indeståender i Banken. Hertil

bemærkes, at det overskud, som en advokat måtte indvinde på klientkonti,

efter

praksis anses som personlig indkomst. Enhver advokat har pligt til, medmindre

særlig aftale foreligger, at afgive indvundne renter af sit tilsvar over for

en

klient. Regler herom er fastsat i Vedtægt om advokaters pligter med hensyn

til

behandlingen af betroede midler (Bekendtgørelse nr. 720 af 26. august 2000).

Den af repræsentanten foretagne sammenligning kan derfor ikke foretages. For

det første foreligger der en særlig lovgivning omkring advokaters forrentning

af klientkonto. For det andet har lønmodtageren alene krav på udbetaling af

de

indbetalte feriepenge eksklusiv rente.

Ifølge Feriefondens regnskaber har

renteindtægterne i indkomstårene 1998-2000 udgjort henholdsvis 5.572.036 kr.,

4.719.971 kr. og 6.349.048 kr. Heraf henføres 40 %, svarende til henholdsvis

2.228.814 kr., 1.887.988 kr. og 2.539.619 kr. til A. Da A har forskudt

regnskabsår i forhold til Feriefonden periodiseres indtægten, således at

2.058.401 henføres til indkomståret 1999 og 2.213.803 kr. henføres til

indkomståret 2000.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har fremsat påstand om,

at A ikke anses at have renteindtægter fra Feriefonden.

Der er ikke tale om nogen formue, da

aktiverne er lig med forpligtelserne.

Repræsentanten har ikke forudsat at

afkastet er rente. Han har alene anført, at ”Da A ikke ejer formuen, vil

der

alene af den grund ikke kunne blive tale om en renteindtægt”.

Afgørelsen offentliggjort i Tidsskrift

for Skatter og Afgifter 1988.91 blev truffet på basis af bekendtgørelse nr.

286

af 22. juni 1983, hvor der var en lang række undtagelser fra afgivelsen af

indvundne

renter. Disse regler er blevet strammet op af flere omgange, hvorfor det i

bedste fald er misvisende at anføre den seneste bekendtgørelse. Afgørelsen

blev

truffet på et tidspunkt, hvor klientkontorenterne ikke var helt ubetydelige.

Der er ikke givet nogen reel grund til en forskellig behandling, idet

afgørelsens hovedbegrundelse er, at midlerne civilretligt tilhører

klienterne,

og ingen har bestridt, at feriepengene er lønmodtagernes.

I statsskattelovens definition af

renteindtægter indgår, at der er tale om et sædvanligt periodisk vederlag til

kreditor. Kreditor (ejeren af kapitalen) kan aldrig være A eller

brancheforeningen.

Landsskatterettens bemærkninger og

begrundelse

Som omfattet af fondsbeskatningslovens §

1, stk. 1, nr. 3, var A i de pågældende år alene skattepligtig af indkomst

ved

erhvervsmæssig virksomhed, renteindtægter samt udbytteindtægter efter

ligningslovens

§ 16 A, jf. fondsbeskatningslovens § 8, stk. 2, 1. pkt., samt af visse

avancer

mv.

De pågældende indeståender i Banken kan

ikke anses at tilhøre A. Der er herved henset til, at lønmodtagerne har krav

på

udbetaling af feriegodtgørelserne, der er indbetalt af arbejdsgiverne, samt

at

ikke hævede beløb tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond, jf.

ferielovens § 36, stk. 2.

Da A herefter ikke er ejer af kapitalen,

anses de af sagen omhandlede indtægter ikke for renteindtægter. Der henvises

herved til skattedepartementets afgørelse af 27. november 1987,

offentliggjort

i TfS 1988.91. De pågældende indtægter er derfor skattefri indkomst for A,

jf.

fondsbeskatningslovens § 8. Skatteforvaltningens afgørelse ændres.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter