Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven)1)

Ikke gældende siden 25. februar 2011 LBK nr 959 af 19/09/2006LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet29. september 2006

Gældende udgave: LBK nr 1284 af 14/06/2021

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 3.208 afgørelser

Landsskatteretten 2.607, Retsinformation 562, Domsdatabasen 26, Klagenævn (Nævnenes Hus) 7, Det finansielle ankenævn 5, Datatilsynet 1

De nyeste afgørelser om § 8

Vis alle bestemmelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af

lov om indkomstskat for personer m.v.

(personskatteloven)

1)

Herved bekendtgøres lov om indkomstskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 14. november 2005, med

de ændringer og tilføjelser, der følger af § 16 i lov nr. 1414 af 21.

december 2005, § 3 i lov nr. 405 af 8. maj 2006, § 8 i lov nr. 406

af

8. maj 2006, § 1 i lov nr. 514 af 7. juni 2006, § 17 i lov nr. 515

af

7. juni 2006 og § 2 i lov nr. 560 af 7. juni 2006.

Opgørelse af skattepligtig indkomst

§ 1.

For personer, der er

skattepligtige her til landet, opgøres den skattepligtige almindelige

indkomst

efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af

denne lov.

§ 2.

Foruden den skattepligtige

almindelige indkomst opgøres personlig indkomst, kapitalindkomst,

aktieindkomst

og CFC-indkomst.

§ 3.

Personlig indkomst omfatter alle

de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er

kapitalindkomst.

Stk. 2.

Læs alt

Ved opgørelsen af den personlige

indkomst fradrages

1)

udgifter, som i årets

løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved

selvstændig

erhvervsvirksomhed, dog med undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1,

2,

7 og 8, og ligningslovens §§ 9 G og 13 nævnte udgifter,

2)

udgifter, som nævnt i

ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 C, 8 I, 8 J, 8 K, 8 N, 8

Q,

14, stk. 1, 14 F og 30 A og overført indkomst efter kildeskattelovens

§ 25 A, stk. 3-5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

3)

bidrag og præmier til

pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens

§§ 18 og 52, jf. dog § 4 a, stk. 3,

4)

henlæggelser efter

investeringsfondsloven,

5)

forskelsbeløb og

nedskrivning på husdyrbesætninger efter lov om den skattemæssige behandling

af

husdyrbesætninger §§ 2 og 8,

6)

nedskrivning af

varelager efter varelagerlovens § 1, stk. 4,

7)

arbejdsmarkedsbidrag,

pensionsopsparing og obligatoriske udenlandske sociale bidrag i samme omfang

som nævnt i ligningslovens § 8 M,

8)

henlæggelser efter

§ 22 b og § 22 d i virksomhedsskatteloven,

9)

udgifter, der er

fradragsberettigede efter ligningslovens § 9 B,

10)

tilbagebetalt

skattepligtig kontanthjælp i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8

O, og

11)

skattemæssige

afskrivninger, tab og fradrag efter afskrivningsloven og statsskatteloven for

selvstændige erhvervsdrivende.

§ 4.

Kapitalindkomst omfatter det samlede

nettobeløb af

1)

renteindtægter og

renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens § 6 og § 6 A,

2)

skattepligtige

gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,

3)

beregnet

kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter virksomhedsskattelovens

§ 7, som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse

af

selvangivelse for indkomståret, med fradrag af kapitalafkast, der er

medregnet

i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a,

3a)

beregnet

kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 a med fradrag af

kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter

virksomhedsskattelovens § 23 a, samt beregnet kapitalafkast efter

virksomhedsskattelovens § 22 c,

4)

8)

skattepligtigt

aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1-8, der ikke

er

aktieindkomst efter § 4 a,

5)

2)

skattepligtig

fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter

aktieavancebeskatningslovens § 18, § 19, § 21, stk. 1, og

§ 22 eller ligningslovens § 16 B, der ikke er aktieindkomst efter

§ 4 a,

5a)

3)

skattepligtig

gevinst, fradragsberettiget tab samt skattepligtige afståelsessummer efter

ligningslovens

§ 16 B ved afståelse af medlemsbeviser i foreninger m.v., der er

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,

bortset

fra investeringsforeninger,

6)

overskud eller

underskud af en- eller tofamilieshuse m.v., fritidshuse, ejerlejligheder og

lignende som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11,

7)

de i ligningslovens

§ 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.,

8)

rentekorrektion efter

virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3,

9)

nedslag efter lov om

nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. §§ 3 og 4,

10)

indkomst ved

selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10 og den

skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, samt

indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter ligningslovens § 8 K,

stk. 2, når antallet af personlige ejere er større end 2 og den

skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

11)

indbetalinger som

nævnt i ligningslovens § 14 A, stk. 1,

12)

indkomst fra udlejning

af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den

skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

13)

vederlag, der omfattes

af ligningslovens § 5 C,

14)

afkast efter

pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3,

15)

fortjeneste opgjort

efter ejendomsavancebeskatningslovens regler og

16)

beløb, der er

skattepligtige eller fradragsberettigede efter ligningslovens § 12 B,

stk. 4-7 eller stk. 9.

17)

10)

indtægtsførte

beløb efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 6, og fortjeneste og

tab

efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9.

18)

udbytte efter

ligningslovens § 16 C, stk. 15.

Stk. 2.

Fradragsberettigede

omkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og

vedligeholde

kapitalindkomst, fradrages ved opgørelsen af denne.

Stk. 3.

Personer skal medregne indtægter

og udgifter som nævnt i stk. 1 og 2 ved opgørelsen af den personlige

indkomst, hvis de udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver

næringsvirksomhed ved finansiering. Endvidere medregnes i den personlige

indkomst tab på fordringer, som omfattes af kursgevinstlovens § 17.

Stk. 4.

3)

Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes

udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra

andelsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 18 dog til

den

personlige indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal forrentning af en

indbetalt andelskapital.

Stk. 5.

3)

Uanset bestemmelserne

i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter

ligningslovens § 16 B vedrørende aktier, som omfattes af

aktieavancebeskatningslovens § 17, dog til den personlige indkomst. Det

samme gælder udlodninger, fortjenester og tab samt afståelsessummer efter

ligningslovens § 16 B vedrørende aktier m.v. omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 19, såfremt de ville være omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 17, hvis de ikke var omfattet af samme

lovs

§ 19.

Stk. 6.

Skatterådet kan tillade, at

reglen i stk. 1, nr. 12, ikke skal anvendes for indkomst ved udlejning

af

aktiver, som er anskaffet inden den 19. maj 1993, når det efter rådets skøn

må

anses som godtgjort, at udlejningen indgår i et generationsskifte, eller

særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.

Stk. 7.

Ejere af vindmøller eller vindmølleandele,

der anvender reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3,

medregnes

ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i stk. 1, nr. 10.

§ 4 a.

4)

Aktieindkomst

omfatter det samlede beløb af:

1)

3)

aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A

samt beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 3.

pkt., fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens

§ 1,

stk. 1, nr. 1, 2, 2 e eller 4, eller som er eller har været

hjemmehørende

i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§ 19,

2)

3)

afståelsessummer efter ligningslovens § 16

B samt beløb omfattet af § 4, stk. 4, 2. pkt., i lov om skattefri

virksomhedsomdannelse fra selskaber, der er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e eller 4, eller som

er

eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 19,

3)

5)

den

del af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens

§ 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side

den

skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af

udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af

ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8, nedsat efter

ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og

stk. 6, jf. stk. 4, 1. pkt.,

4)

3)

fortjeneste og tab efter

aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14,

Stk. 2.

3)

Stk. 1, nr. 1-4, omfatter ikke

udbytter og fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16

B

vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19.

Stk. 1 omfatter heller ikke udbytte efter ligningslovens § 16 A,

stk. 9.

Stk. 3.

3)

En skattepligtig, der

i forbindelse med afståelse af aktierne i et selskab, hvori den pågældende

har

været hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, har oprettet

en

pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A, kan i det

eller de indkomstår, hvori aktierne er afstået, vælge helt eller delvis at

fradrage bidrag eller præmier til pensionsordningen i aktieindkomsten.

Fradrag

kan kun foretages, hvis aktieindkomsten opgjort efter stk. 1 og 2 er

positiv, og fradraget kan ikke overstige aktieindkomsten opgjort efter

stk. 1 og 2. Beløb, som fradrages i aktieindkomsten, kan ikke tillige

fradrages i den personlige indkomst efter § 3, stk. 2, nr. 3. En

skattepligtig, som vælger at foretage fradrag i aktieindkomsten, skal give

told- og skatteforvaltningen meddelelse herom. Meddelelsen skal indeholde

oplysninger om størrelsen af det fradrag, der ønskes foretaget i

aktieindkomsten. En skattepligtig kan omgøre sin beslutning om at foretage

fradrag i aktieindkomsten, hvis tilkendegivelse herom sker til told- og

skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet

af

det pågældende indkomstår.

Stk. 4.

5)

Det beløb, der efter

stk. 1, nr. 3, henføres til aktieindkomst, må ikke overstige den del af

udlodningerne, som hidrører fra foreningens positive nettoindtægter, der er

omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9. Denne grænse for

aktieindkomst forhøjes eller nedsættes med foreningens nettogevinster og -tab

ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§§ 12-14

i det indkomstår, udlodningen vedrører. Nettogevinsterne eller -tabene efter

2.

pkt. opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14

og

28 og § 29, stk. 2-4 og 6. Grænsen for aktieindkomst nedsættes med

det beløb, der er opgjort efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr.

2

og 3. Grænsen for aktieindkomst forhøjes endvidere med udbytte fra aktier som

nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19, som foreningen, da udbyttet

blev erhvervet, ikke vidste eller burde vide var omfattet af disse

bestemmelser.

Stk. 5.

Aktieindkomst indgår ikke i den

skattepligtige indkomst.

§ 4 b.

CFC-indkomst (Controlled Foreign

Company) omfatter det samlede beløb af indkomst som omhandlet i

ligningslovens

§ 16 H.

Stk. 2.

CFC-indkomst indgår ikke i den

skattepligtige indkomst ved beregning af skat efter §§ 6-8 a.

Beregning af indkomstskat

§ 5.

)

7)

Indkomstskatten

til staten opgøres som summen af

1)

bundskat efter

§ 6,

2)

mellemskat efter

§ 6 a,

3)

topskat efter

§ 7,

4)

sundhedsbidrag efter

§ 8,

5)

skat af aktieindkomst

efter § 8 a,

6)

skat af CFC-indkomst

efter § 8 b og

7)

skat svarende til

kommunal indkomstskat efter § 8 c.

§ 6.

Skatten efter § 5, nr. 1,

beregnes med den procent, der anføres i stk. 2, af den personlige

indkomst

med tillæg af positiv kapitalindkomst.

Stk. 2.

For indkomståret 2004 udgør

procenten 5,48. For indkomståret 2005 udgør procenten 5,5. For indkomståret

2006 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 5,48.

Stk. 3.

Hvis en gift person har negativ

kapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive

kapitalindkomst, inden skatten efter stk. 1 og 2 beregnes. Det er en

forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

§ 6 a.

Skatten efter § 5, nr. 2,

beregnes med 6 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv

kapitalindkomst, i det omfang det samlede beløb overstiger et bundfradrag på

158.300 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.

Stk. 2.

Hvis en gift person har negativ

kapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive

kapitalindkomst, inden skatten efter stk. 1 beregnes. Det er en

forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 3.

Hvis en gift persons personlige

indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst er lavere end det i

stk. 1

nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med

forskelsbeløbet.

Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Det er

en

forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

§ 7.

Skatten efter § 5, nr. 3,

beregnes af den personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke

medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens

§ 16, stk. 1, og med tillæg af positiv kapitalindkomst.

Stk. 2.

Skatten udgør 15 pct. af det i

stk. 1 nævnte beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et

bundfradrag på 190.000 kr.

Stk. 3.

For ægtefæller beregnes skatten

efter stk. 4-9, når de er samlevende i hele indkomståret og dette udgør

en

periode af et helt år.

Stk. 4.

For hver ægtefælle beregnes skat

med 15 pct. af vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne

og

ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens

§ 16, stk. 1, i det omfang dette beregningsgrundlag overstiger et

bundfradrag på 190.000 kr.

Stk. 5.

Der beregnes tillige skat af

ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Til dette formål

beregnes

en skat hos den af ægtefællerne, der har det højeste beregningsgrundlag efter

stk. 4. Skatten beregnes med 15 pct. af denne ægtefælles

beregningsgrundlag efter stk. 4 med tillæg af ægtefællernes samlede

positive nettokapitalindkomst. Skatten beregnes dog kun i det omfang, det

samlede

beløb overstiger bundfradraget på 190.000 kr.

Stk. 6.

Forskellen mellem skatten efter

stk. 5 og skatten efter stk. 4 for den ægtefælle, der har det

højeste

beregningsgrundlag efter stk. 4, udgør skatten af ægtefællernes samlede

positive nettokapitalindkomst.

Stk. 7.

Har kun den ene ægtefælle

positiv kapitalindkomst, påhviler den samlede skat af ægtefællernes

nettokapitalindkomst efter stk. 6 denne ægtefælle.

Stk. 8.

Hvis begge ægtefæller har

positiv kapitalindkomst, fordeles skatten af ægtefællernes samlede

nettokapitalindkomst imellem dem efter forholdet mellem hver enkelt

ægtefælles

kapitalindkomst.

Stk. 9.

Hvis ægtefællernes

beregningsgrundlag efter stk. 4 er lige store, anses den af

ægtefællerne,

som har de største udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og

kapitalindkomst, for at have det højeste beregningsgrundlag efter

stk. 4.

Stk. 10.

Bundfradraget i stk. 2, 4

og 5 reguleres efter § 20.

§ 8.

7)

Sundhedsbidrag

efter § 5, nr. 4, beregnes med 8 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

Pligt til at betale

sundhedsbidrag efter stk. 1 påhviler enhver person, der har pligt til at

betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om

kommunal indkomstskat.

§ 8 a.

Skat af aktieindkomst, der ikke

overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 28

pct.

Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af aktieindkomst, der

ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og

udbytteskatten

modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 2.

Skat af aktieindkomst, der

overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes med 43 pct. Skat af

aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den

udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens

§ 65, modregnes i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 3.

Overstiger den indeholdte

udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 den i stk. 1 nævnte

skatteprocent

af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i slutskatten.

Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i

slutskatten.

Stk. 4.

Er en gift persons aktieindkomst

lavere end det i stk. 1 og 2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden

ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet. Det er

en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 5.

Er aktieindkomsten negativ,

beregnes negativ skat med den i stk. 1 nævnte procentsats af beløb, der

ikke overstiger grundbeløbet, og med den i stk. 2 nævnte skatteprocent

af

beløb, der overstiger grundbeløbet. Den negative skat modregnes i den

skattepligtiges slutskat, og et eventuelt resterende beløb fremføres til

modregning i slutskatten for de følgende indkomstår.

Stk. 6.

Er en gift persons aktieindkomst

negativ, modregnes beløbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst. Det

er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Af

et eventuelt resterende negativt beløb beregnes negativ skat efter

stk. 5

med anvendelse af dobbelt grundbeløb. Har begge ægtefæller negativ

aktieindkomst, fordeles det dobbelte grundbeløb forholdsmæssigt mellem

ægtefællerne. Negativ skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges

slutskat, modregnes i ægtefællens slutskat.

Stk. 7.

Grundbeløb i stk. 1-2

reguleres efter § 20.

§ 8 b.

Af CFC-indkomst svares skat med

den sats, der er nævnt i selskabsskattelovens § 17, stk. 1.

§ 8 c.

7)

For personer, der omfattes af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1,

2, 4, 5, 7 og 9-27, eller § 2, stk. 2, beregnes en skat svarende

til

kommunal indkomstskat af den skattepligtige almindelige indkomst. Tilsvarende

gælder for personer omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr.

3,

kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, eller § 9 i lov om

beskatning af søfolk, når de pågældende har valgt at blive beskattet, som om

de

var omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Skatten

svares

med den gennemsnitlige samlede kommunale udskrivningsprocent for det

pågældende

kalenderår nedrundet til nærmeste hele procent.

Stk. 2.

I tilfælde, hvor der i medfør af

§ 10, stk. 5, skal ske nedsættelse af de beregnede skatter under

anvendelse af personfradrag, nedsættes skatten svarende til den kommunale

indkomstskat under anvendelse af samme personfradrag.

§ 9.

7)

Indkomstskatten efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 og § 8 a,

stk. 2, til staten skal, efter at skattebeløbene er reguleret efter

§ 13, nedsættes med skatteværdien af personfradrag. Personfradrag

opgøres

efter § 10 og skatteværdien heraf efter § 12. I det omfang

skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 8

ikke kan fradrages i skatten efter § 8, fragår den i nævnte rækkefølge i

skatterne efter §§ 6, 6 a og 7 og § 8 a, stk. 2. Tilsvarende,

hvis skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter

§ 6 ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte

rækkefølge i skatterne efter §§ 8, 6 a og 7 og § 8 a, stk. 2.

Indkomstskat efter § 8 c og indkomstskat til kommunen samt kirkeskat

nedsættes på tilsvarende måde.

Personfradrag

§ 10.

For her i landet fuldt

skattepligtige personer udgør personfradragets grundbeløb 22.900 kr.

Stk. 2.

For personer, som ved

indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, udgør

personfradragets grundbeløb 17.000 kr.

Stk. 3.

I det omfang en gift person, der

er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte

skatteværdien af personfradragene, benyttes den ikke udnyttede del af

skatteværdien

til nedsættelse efter § 9 af den anden ægtefælles skatter.

Stk. 4.

For personer, som har valgt

beskatning efter kildeskattelovens § 48 E, finder reglerne i stk. 1

og 2 ikke anvendelse ved beregningen af skatten af den indkomst, der omfattes

af

kildeskattelovens § 48 E. For disse personer finder heller ikke reglen i

stk. 3 anvendelse for personfradrag, der tilkommer de pågældende.

Stk. 5.

9)

For

personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, og hvis

indkomstansættelse omfatter en periode på 1 år, nedsættes de beregnede

skatter

med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis

de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 2,

stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2, 1-3. pkt. Bestemmelserne i 1.

pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de skattepligtige indtægter

beskattes

efter § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk. Bestemmelsen i 1.

pkt. finder endvidere ikke anvendelse på personer, der ansøger om

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.

Stk. 6.

9)

Personer omfattet af

kildeskattelovens § 2, og hvis indkomstansættelse omfatter en kortere

periode end 1 år, jf. dog kildeskattelovens §§ 5 A-5 D, kan vælge at få

de

beregnede skatter nedsat med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne

i

stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af

kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2,

1-3.

pkt. Valget for et indkomstår skal træffes senest den 1. juli i året efter

det

pågældende indkomstår. Valget kan omgøres senest den 30. juni i det andet

kalenderår efter indkomstårets udløb. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke

anvendelse, i det omfang de skattepligtige indtægter beskattes efter

§ 9,

stk. 1, i lov om beskatning af søfolk. Bestemmelsen i 1. pkt. finder

endvidere ikke anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7.

Stk. 7.

9)

De nævnte grundbeløb

reguleres efter § 20.

§ 11.

(Ophævet).

Skatteværdi

§ 12.

7)

Skatteværdien af de i

§ 10 nævnte personfradrag opgøres som en procentdel af fradragene. Ved

opgørelsen anvendes samme procent som ved beregningen af indkomstskat til

kommunen samt kirkeskat. For skattepligtige, der svarer skat efter § 8

c,

anvendes dog beskatningsprocenten for skatten efter § 5, nr. 7. Ved

beregningen

af indkomstskat til staten beregnes skatteværdien af personfradraget med

beskatningsprocenterne for bundskat efter § 5, nr. 1, og for

sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4.

Stk. 2.

Hvis skatteværdien af

personfradraget ikke kan udnyttes ved beregningen af en eller flere af de i

§ 9 nævnte skatter, anvendes den ikke udnyttede del til nedsættelse af

de

øvrige skatter.

Underskud

§ 13.

7)

Hvis den skattepligtige

indkomst udviser underskud, beregnes skatteværdien af underskuddet med

beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, jf. § 8, og

beskatningsprocenterne for kommunal indkomstskat og kirkeskat henholdsvis med

beskatningsprocenten efter § 8 c. Skatteværdien af underskuddet

modregnes

i den nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6, 6 a og 7 og § 8 a,

stk. 2. Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den

skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår. Fradraget for underskud i

skattepligtig indkomst kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det

ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i

skat efter §§ 6, 6 a og 7 og § 8 a, stk. 2, for et tidligere

indkomstår.

Stk. 2.

7)

Hvis en gift persons

skattepligtige indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb, skal underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1,

2. pkt., i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles

skattepligtige

indkomst. Derefter modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i

ægtefællens

beregnede skatter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2. Modregning

sker,

før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår fremføres

efter 4.-6. pkt. Et herefter overskydende beløb fremføres til fradrag i

følgende indkomstår efter stk. 1, 4. pkt. Hvert år fradrages underskud

først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter samme regler, som

gælder

for underskudsåret. Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud

vedrørende tidligere indkomstår, skal ægtefællens egne underskud modregnes

først.

Stk. 3.

Hvis den personlige indkomst er

negativ, modregnes den inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter

§§ 6, 6 a og 7 i indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende

negativt beløb fremføres til modregning først i kapitalindkomst og derefter i

personlig indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb

omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1,

for de følgende indkomstår inden opgørelsen af beregningsgrundlagene efter

§§ 6, 6 a og 7. Negativ personlig indkomst kan kun fremføres, i det

omfang

den ikke kan modregnes efter 1. eller 2. pkt. for et tidligere indkomstår.

Stk. 4.

Hvis en gift persons personlige

indkomst er negativ og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb,

skal

det negative beløb inden opgørelse af beregningsgrundlagene efter §§ 6,

6

a og 7 modregnes i den anden ægtefælles personlige indkomst med tillæg af

heri

fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i

pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. Et overskydende negativt

beløb modregnes i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under ét.

Har

begge ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes det negative beløb

fortrinsvis i den skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens

kapitalindkomst. Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud

fra

tidligere indkomstår fremføres efter 5.-8. pkt. Et negativt beløb, der

herefter

ikke er modregnet, fremføres inden for de følgende indkomstår, i det omfang

beløbet ikke kan modregnes for et tidligere indkomstår, til modregning inden

opgørelsen af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7. Hvert år

modregnes negativ personlig indkomst først i ægtefællernes positive

kapitalindkomst opgjort under ét, derefter i den skattepligtiges personlige

indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af

beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og endelig

i

ægtefællens personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke

medregnede

beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16,

stk. 1. 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Hvis ægtefællen ligeledes

har uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår, skal ægtefællens

egne

underskud modregnes først.

Stk. 5.

Ved overførsel efter stk. 2

eller 4 af underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af

ægtefællernes

skattepligtige indkomst og personlige indkomst i denne forbindelse bort fra

personlig

indkomst, der beskattes i udlandet og ikke her i landet. Den personlige

indkomst reduceres med fradragsberettigede udgifter, der vedrører denne

indkomst, uanset om disse udgifter er omfattet af § 3, stk. 2. Der

kan ikke ske overførsel efter stk. 4 af den del af underskuddet, der

modsvares af fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i

pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. Bestemmelsen finder dog

ikke

anvendelse, hvor skatten er nedsat i henhold til bestemmelsen i

ligningslovens

§ 33 A eller efter § 5 eller § 8 i lov om beskatning af

søfolk.

Stk. 6.

Underskud i skattepligtig

almindelig indkomst fra en virksomhed som nævnt i § 4, stk. 1, nr.

10

eller 12, kan ikke fratrækkes i den skattepligtiges øvrige skattepligtige

indkomst, men fremføres til modregning i positiv skattepligtig indkomst i et

senere indkomstår fra samme virksomhed. Tilsvarende gælder også for

forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven på aktiver, der efter

færdiggørelsen

benyttes i virksomheden. Bestemmelserne gælder dog ikke underskud fra

skibsvirksomhed

omfattet af § 4, stk. 1, nr. 10 eller 12, når erhvervsministeren

senest den 31. december 1993 har godkendt skibsprojektet.

§ 13 a.

3)

Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord eller en

gældssanering, nedsættes uudnyttede fradragsberettigede underskud og dernæst

uudnyttede fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2 og 3, kursgevinstlovens

§ 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6,

stk. 5, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb,

hvormed

gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens

indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser.

Nedsættelsen

af underskud sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord

stadfæstes eller kendelse om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår.

Stk. 2.

I det omfang det beløb, hvormed

underskuddet skal nedsættes efter stk. 1, ikke er blevet anvendt til

nedsættelse af underskud hos skyldneren, skal det bruges til at nedsætte

underskud efter reglerne i stk. 1 vedrørende skyldnerens virksomhed hos

den samlevende ægtefælle, hvis denne driver den pågældende virksomhed.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af virksomhedens

underskud hos skyldnerens ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke

vedrører virksomheden, med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører

virksomheden.

Stk. 4.

Nedsættelsesbeløbet efter

stk. 1, 1.-3. pkt., nedsætter uudnyttet negativ skat af aktieindkomst

fra

det indkomstår, hvori tvangsakkord eller gældssanering opnås, eller fra

tidligere indkomstår. Ved nedsættelse af negativ skat af aktieindkomst

modregnes nedsættelsesbeløbet med en skatteværdi på 40 pct. Nedsættelsen sker

med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse

om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår. Hvis der er et uudnyttet

fradragsberettiget underskud og en uudnyttet negativ skat af aktieindkomst,

bruges nedsættelsesbeløbet til at nedsætte underskuddet før negativ skat af

aktieindkomst, således at den negative skat af aktieindkomst kun nedsættes, i

det omfang nedsættelsesbeløbet overstiger underskuddet. Ved anvendelse af

stk. 2 nedsættes både underskud og negativ skat af aktieindkomst hos

skyldneren, inden nedsættelsesbeløbet bruges til at nedsætte underskud hos

ægtefællen.

Stk. 5.

Reglerne i stk. 1-4 finder

tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og

dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld

(frivillig

akkord).

Omregning

§ 14.

Hvis en person bliver

skattepligtig, eller hvis en person ophører med at være skattepligtig, jf.

kildeskattelovens § 1, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som

den

personlige indkomst og kapitalindkomsten for det år, hvor skattepligten

indtræder eller ophører, således at beløbene kommer til at svare til et helt

års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes

helårsskat

efter §§ 6-9. Den beregnede helårsskat nedsættes efter forholdet mellem

delårsbeløbene og helårsbeløbene.

Stk. 2.

6)

En

person kan vælge, at der ikke skal ske helårsomregning efter stk. 1. I

så

fald skal personen opgøre sin skattepligtige indkomst, personlige indkomst og

kapitalindkomst for det pågældende år, som om vedkommende var skattepligtig

efter kildeskattelovens § 1 for hele året. Den samlede indkomstskat

nedsættes med det beløb, som forholdsmæssigt falder på den del af indkomsten,

som vedrører den periode, hvor personen ikke var skattepligtig. Valget kan

omgøres senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Valget kan omgøres, hvis tilkendegivelse herom sker til told- og

skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet

af

det pågældende indkomstår.

Stk. 3.

9)

For en person omfattet af

§ 10, stk. 6, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den

personlige indkomst og kapitalindkomsten for det år, hvor den begrænsede

skattepligt indtræder eller ophører, således at beløbene kommer til at svare

til et helt års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster

beregnes helårsskat efter §§ 6-9. Den beregnede helårsskat nedsættes

efter

forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.

Dødsboer

§ 15.

(Ophævet).

§ 16.

(Ophævet).

§ 17.

(Ophævet).

Formueskat

§ 18.

(Ophævet).

Skatteloft

§ 19.

7)

Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6, 6 a og 7 og 8 tillagt den

skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten

efter § 8 c overstiger 59 pct., beregnes et nedslag i statsskatten

svarende til, at skatteprocenten efter § 7 blev nedsat med de

overskydende

procenter.

§ 19 a.

(Ophævet).

Regulering

§ 20.

Ved regulering af beløb efter

denne bestemmelse anvendes et årligt beregnet reguleringstal.

Reguleringstallet

beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt

eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for

det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent.

Reguleringstallet beregnes med én decimal.

Stk. 2.

Ved regulering efter stk. 1

forhøjes eller nedsættes beløbene med samme procent som den, hvormed årets

reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til

nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 3.

Reguleringstallet udgør for

indkomståret 1993 125,7.

Fælles bestemmelser

§ 21.

(Ophævet).

§ 22.

(Ophævet).

§ 23.

(Ophævet).

§ 24.

(Ophævet).

§ 24 A.

(Ophævet).

Ikrafttræden m.v.

§ 25.

Loven har virkning fra og med

indkomståret 1987.

§ 25 a.

7)

(Ophævet).

§ 25 b.

(Ophævet).

§ 26.

(Ophævet).

§ 27.

Skatteministeren fastsætter de

nærmere regler, der er nødvendige til lovens gennemførelse og administration.

§ 27 a.

7)

(Ophævet).

§ 28.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Skatteministeriet, den 19. september

2006

P.M.V.

Peter Loft

/Birgitte Christensen

Officielle noter

1)

Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser, der er vedtaget i folketingsåret 2005-2006. Hvad angår

bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere

ændringer

af personskatteloven henvises til tidligere lovbekendtgørelser af

personskatteloven, senest lovbekendtgørelse nr. 1087 af 14. november 2005.

2)

§ 4, stk. 1, nr. 5, i den her anførte affattelse, trådte i kraft

den

10. maj 2006 og har virkning fra og med den 1. januar 2006, jf. § 12,

stk. 1 og 4, i lov nr. 406 af 8. maj 2006.

3)

§ 4, stk. 1, nr. 5 a, § 4, stk. 4 og 5, § 4 a,

stk. 1, nr. 1, 2 og 4, § 4 a, stk. 2, § 4 a, stk. 3,

og § 13 a, stk. 1, i den her anførte affattelse, trådte i kraft den

23. december 2005 og har virkning fra og med den 1. januar 2006, jf.

§ 28,

stk. 1, i lov nr. 1414 af 21. december 2005.

4)

§ 4 a, stk. 1, nr. 5, som affattet i lovbekendtgørelse nr. 1087 af

14. november 2005, er ophævet ved lov nr. 1414 af 21. december 2005. Loven

trådte i kraft den 23. december 2005 og har virkning fra og med den 1. januar

2006, jf. § 28, stk. 1, i lov nr. 1414, af 21. december 2005.

5)

§ 4 a, stk. 1, nr. 3, og § 4 a, stk. 4, i den her anførte

affattelse, trådte i kraft den 23. december 2005 og har virkning for

udloddende

investeringsforeningers udlodninger af indtjening i foreningens regnskabsår,

der begynder den 1. januar 2006 eller senere, jf. § 28, stk. 1 og

6,

i lov nr. 1414 af 21. december 2005.

6)

§ 14, stk. 2, 5. pkt., i den her anførte affattelse, trådte i kraft

den 10. maj 2006, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 405 af 8. maj 2006.

§ 14, stk. 2, 4. pkt., som affattet i lovbekendtgørelse nr. 1087 af

14. november 2005, og som ændret ved § 3, nr. 1, i lov nr. 405 af 8. maj

2006, er ved en fejl blevet ophævet ved § 17, nr. 2, i lov nr. 515 af 7.

juni 2006. Fejlen vil blive rettet ved førstkommende lejlighed, således at

§ 14, stk. 2, får følgende ordlyd:

”Stk. 2. En person kan vælge, at der ikke skal ske

helårsomregning

efter stk. 1. I så fald skal personen opgøre sin skattepligtige

indkomst,

personlige indkomst og kapitalindkomst for det pågældende år, som om

vedkommende var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 for hele året.

Den samlede indkomstskat nedsættes med det beløb, som forholdsmæssigt falder

på

den del af indkomsten, som vedrører den periode, hvor personen ikke var

skattepligtig. Valget skal træffes ved indgivelse af selvangivelse for det

år,

hvor skattepligten ophører. Valget kan omgøres, hvis tilkendegivelse herom

sker

til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår

efter udløbet af det pågældende indkomstår.”

7)

§ 5, § 8, § 8 c, § 9, § 12, stk. 1, § 13,

stk. 1 og 2, og § 19, i den her anførte affattelse, samt ophævelsen

af § 25 a og § 27 a, trådte i kraft den 9. juni 2006 og har

virkning

fra indkomståret 2007, jf. § 13, stk. 1, i lov nr. 514 af 7. juni

2006.

8)

§ 4, stk. 1, nr. 4, i den her anførte affattelse, trådte i kraft

den

9. juni 2006 og har virkning fra den 1. januar 2007, jf. § 31,

stk. 1

og 2, i lov nr. 515 af 7. juni 2006.

9)

§ 10, stk. 5, i den her anførte affattelse, indsættelsen af

§ 10, stk. 6, hvorefter det hidtidige stk. 6 bliver

stk. 7,

og indsættelsen af § 14, stk. 3, trådte i kraft den 11. juni 2006

og

har virkning fra og med indkomståret 2006, jf. § 4 i lov nr. 560 af 7.

juni 2006.

10)

§ 4, stk.1, nr. 17 (oprindeligt nr. 18) er indsat ved lov nr. 1386 af

20.

december 2004. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden,

jf. § 8, stk. 1, i lov nr. 1386 af 20. december 2004. § 4,

stk. 1, nr. 17, er trådt i kraft den 15. juni 2006 og har virkning fra

og

med den 1. januar 2005, jf. bekendtgørelse nr. 589 af 12. juni 2006.

Lignende dokumenter