Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og personskatteloven (Fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring og personfradrag til begrænset skattepligtige personer)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 29. marts 2006 af skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af
pensionsbeskatningsloven og personskatteloven
(Fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring og
personfradrag til begrænset skattepligtige personer)
§ 1
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2005,
som ændret ved § 3 i lov nr. 1181 af 12. december 2005 og § 15 i
lov
nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 49, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»Personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 2, jf. dog kildeskattelovens §§ 5 A- 5 D, kan ikke opnå fradrag
for
udgifter til arbejdsløshedsforsikring, der efter udenlandske skatteregler kan
fradrages i indkomst, der ikke er omfattet af kildeskattelovens § 2.«
2.
§ 54
affattes således:
»
§ 54.
§ 18 om fradragsret for
forsikringspræmier m.v. gælder kun for personer, der er fuldt skattepligtige
Læs alt
her i landet.
Stk. 2.
Fradragsretten efter § 18 og § 49, stk. 1, tilkommer ejeren af
den pågældende forsikring m.v., uanset hvem der har foretaget indbetalingen.«
§ 2
I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 14. november 2005, som
ændret ved § 16 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 10, stk. 5
affattes således:
»Stk. 5.
For
personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, og hvis
indkomstansættelse omfatter en periode på et år, nedsættes de beregnede
skatter
med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis
de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 2,
stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2, 1-3. pkt.
Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang
de skattepligtige indtægter beskattes efter § 9, stk. 1, i lov om
beskatning af søfolk. Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse
på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7.«
2.
Efter
§ 10,
stk. 5,
indsættes som nyt stykke:
»Stk. 6.
P
ersoner omfattet af
kildeskattelovens § 2, og hvis indkomstansættelse omfatter en kortere
periode end et år, jf. dog kildeskattelovens §§ 5 A-5 D, kan vælge at få
de beregnede skatter nedsat med skatteværdien af et personfradrag efter
reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2,
1-3.
pkt. Valget for et indkomstår skal træffes senest den 1. juli i året efter
det
pågældende indkomstår. Valget kan omgøres senest den 30. juni i det andet
kalenderår efter indkomstårets udløb. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke
anvendelse,
i det omfang de skattepligtige indtægter beskattes efter § 9,
stk. 1,
i lov om beskatning af søfolk. Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke
anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter
udlændingelovens
§ 7.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
2.
I
§ 14
indsættes som
stk. 3
:
»Stk. 3.
For en person omfattet af § 10,
stk. 6, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den personlige
indkomst og kapitalindkomsten for det år, hvor den begrænsede skattepligt
indtræder eller ophører, således at beløbene kommer til at svare til et helt
års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes
helårsskat
efter §§ 6-9. Den beregnede helårsskat nedsættes efter forholdet mellem
delårsbeløbene og helårsbeløbene.«
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2006.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål
Formålet med lovforslaget er at fremme den
grænseoverskridende mobilitet ved for det første at give alle begrænset
skattepligtige personer fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring og
for
det andet at give personer, der kun er begrænset skattepligtige til Danmark
en
del af året, mulighed for at vælge at få et personfradrag ved den danske
skatteberegning. En person er begrænset skattepligtig til Danmark, hvis
vedkommende
bor i udlandet og har indkomst med kilder fra Danmark, f.eks. lønindkomst.
2. Baggrund
I anledning af festligholdelsen af 50 års danske og tyske
mindretalsrettigheder og afklaringen af det dansk-tyske bilaterale forhold
gennem København-Bonn erklæringerne underskrev statsminister Anders Fogh
Rasmussen og forbundskansler Gerhard Schröder den 29. marts 2005 en fælles
dansk-tysk erklæring, hvori regeringerne bekræftede viljen til at støtte alle
offentlige og private initiativer til styrkelse af det grænseoverskridende
samarbejde i det dansk-tyske grænseområde. Specielt var regeringerne enige om
at fortsætte arbejdet med at opmuntre til udveksling og mobilitet over
grænsen.
Som bidrag til dette arbejde blev det besluttet at nedsætte
en arbejdsgruppe vedrørende sociale og arbejdsmarkedsrelaterede spørgsmål med
det formål at intensivere den nuværende indsats for at fjerne hindringer for
grænsependlere og andre relevante spørgsmål inden for rammerne af
fællesskabslovgivningen.
Arbejdsgruppen har den 2. februar 2006 offentliggjort en
rapport, hvori den anbefaler, at man fra dansk side undersøger muligheden for
også at give fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring til begrænset
skattepligtige personer, der ikke er omfattet af de såkaldte
grænsegængerregler, dvs. personer, der ikke har mindst 75 pct. af deres
samlede
globale indkomst her fra landet i form af løn m.v.. Arbejdsgruppen anbefaler
herudover, at man fra dansk side undersøger muligheden for at give et
forholdsmæssigt personfradrag til personer, der er begrænset skattepligtige
til
Danmark i kortere tid end ét år.
I forlængelse heraf fremsættes dette lovforslag, der
gennemfører de foreslåede initiativer. Lovforslaget fjerner to vigtige
skattemæssige hindringer for personer, der bor i udlandet og arbejder i
Danmark
og gør det dermed lettere for danske virksomheder at tiltrække denne type
arbejdskraft.
Forslagene er udformet generelt, så de f.eks. både kommer
dansk-tyske og dansk-svenske grænsependlere til gode, og dermed bidrager til
at
fremme integrationen i begge grænseregioner.
3. Gældende regler og lovforslagets indhold
3.1. Fradrag for begrænset skattepligtige personers
bidrag til arbejdsløshedsforsikring
3.1.1. Gældende regler
Efter gældende regler har fuldt skattepligtige personer,
dvs. personer, der bor i Danmark, fradragsret for bidrag til
arbejdsløshedsforsikring.
Tilsvarende har begrænset skattepligtige personer, dvs.
personer, der bor i udlandet og f.eks. arbejder i Danmark, også fradrag for
bidrag til arbejdsløshedsforsikring, hvis de er omfattet af de såkaldte
grænsegængerregler. En person kan vælge at blive omfattet af
grænsegængerreglerne, dvs. blive beskattet efter nogenlunde samme regler, som
fuldt skattepligtige personer, hvis personen bor i udlandet og har mindst 75
pct. af sin samlede indkomst her fra landet i form af løn m.v.
Begrænset skattepligtige personer, der har valgt ikke at
blive omfattet af grænsegængerreglerne, eller begrænset skattepligtige
personer
med mindre end 75 pct. af deres samlede indkomst fra Danmark, kan derimod
efter
gældende regler ikke få fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring ved
beregning af den danske skat.
Hvis en person f.eks. bor i Tyskland og arbejder i Danmark,
vil personen som hovedregel være socialt sikret i Danmark ifølge EU’s
forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale
sikringsordninger
på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for
Fællesskabet.
Ifølge forordning nr. 1408/71 kan en arbejdstager kun være socialt sikret i
ét
land. Personen vil i den pågældende situation derfor kunne forsikre sig i en
dansk arbejdsløshedskasse. Hvis personen er begrænset skattepligtig til
Danmark
og har valgt ikke at blive omfattet af grænsegængerreglerne, kan personen
efter
gældende regler ikke fratrække bidraget til arbejdsløshedskasse ved den
danske
skatteberegning. I eksemplet har personen ikke nogen tysk indkomst, og kan
derfor heller ikke udnytte et eventuelt tysk fradrag for bidrag til
arbejdsløshedsforsikring. Personen vil i den pågældende situation derfor
blive
dårligere stillet end sin kollega med bopæl i Danmark.
Det samme er tilfældet, hvis den tysk bosatte person f.eks.
arbejder 50 pct. i Sverige og 50 pct. i Danmark for en dansk arbejdsgiver. I
det tilfælde vil personen som hovedregel også være socialt sikret i Danmark
ifølge
EU’s forordning nr. 1408/71, og vil derfor kunne forsikre sig i en dansk
arbejdsløshedskasse. Efter gældende regler kan personen ikke fratrække
bidraget
til arbejdsløshedsforsikring ved den danske skatteberegning, da personen kun
er
begrænset skattepligtig til Danmark. Personen vil desuden typisk ikke opfylde
betingelserne
for at kunne vælge at blive omfattet af grænsegængerreglerne, da det
forudsætter, at personen har mindst 75 pct. af sin samlede globale indkomst
fra
Danmark i form af løn m.v. I det omfang, at personen ikke kan få fradrag for
bidraget til arbejdsløshedsforsikring i Sverige, vil personen derfor blive
dårligere stillet end sine dansk bosatte kollegaer. Dette gælder selvom
personen efter tyske skatteregler ville kunne få fradrag for
arbejdsløshedsforsikringsbidraget, da personen i eksemplet ikke har nogen
tysk
indkomst at udnytte fradraget i.
3.1.2. Lovforslagets indhold
For at fremme integrationen i grænseregionerne og i lyset
af, at der allerede efter gældende regler gives fradrag for bidrag til
arbejdsløshedsforsikring til fuldt skattepligtige personer, samt til
begrænset
skattepligtige personer, der er omfattet af grænsegængerreglerne, foreslås
det
at udvide fradragsretten for bidrag til arbejdsløshedsforsikring til
alle
begrænset skattepligtige lønmodtagere.
Det er en betingelse for fradragsretten, at personen ikke
også kan få fradrag for bidraget til arbejdsløshedsforsikring i udenlandsk
indkomst efter udenlandske skatteregler. Hvis personen f.eks. kan få fradrag
for bidraget til arbejdsløshedsforsikring efter bopælslandets skatteregler og
har en indkomst at udnytte denne fradragsret i, vil den pågældende således
ikke
også kunne få fradrag for bidraget ved beregningen af den danske
skattepligtige
indkomst.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.
3.2. Personfradrag til personer, der kun er
begrænset skattepligtige til Danmark en del af året
3.2.1. Gældende regler
Alle fuldt skattepligtige personer har ret til et
personfradrag ved den danske skatteberegning uanset om de er fuldt
skattepligtige hele året eller kun en del af året.
Herudover har begrænset skattepligtige personer også ret
til et personfradrag, hvis de er begrænset skattepligtige til Danmark hele
året
og modtager indkomst, omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1,
nr.
1 og 9-13 eller stk. 2, 1.-3. pkt. (dvs. især indkomst for personligt
arbejde i tjenesteforhold, SU, pension m.v. i forbindelse med tidligere
tjenesteforhold, folkepension, invalidepension og andre skattepligtige
sociale
ydelser, arbejdsløshedsdagpenge m.v. samt indkomstskattepligtige udbetalinger
efter visse regler i pensionsbeskatningsloven).
Efter ikrafttrædelsen af lov nr. 221 af 31. marts 2004 kan
begrænset skattepligtige personer, der kun er begrænset skattepligtige til
Danmark en del af indkomståret, ikke længere få et dansk personfradrag ved
den
danske skatteberegning, medmindre de er omfattet af grænsegængerreglerne,
dvs.
har mindst 75 pct. af deres samlede indkomst fra Danmark i form af løn, SU
m.v.
Til gengæld sker beskatningen udelukkende på grundlag af
den indkomst, som den pågældende tjener i den periode, hvor vedkommende er
begrænset skattepligtig her til landet. Herved undgår begrænset
skattepligtige
personer med delårsindkomst at få nedsat mellem- og topskattegrænserne til en
forholdsmæssig del af de årlige beløb, og undgår herved den fulde effekt af
progressionen i den danske skatteberegning.
De gældende regler har i visse situationer haft nogle
uhensigtsmæssige konsekvenser. En person, der f.eks. bor i Tyskland og
arbejder
i Danmark, vil således miste hele sit danske personfradrag, hvis den
skattepligtige f.eks. bliver fyret fra sit danske arbejde tidligt på året,
før
vedkommende har nået at tjene mindst 75 pct. af sin samlede globale indkomst
fra Danmark, da personen i så fald kun er begrænset skattepligtig til Danmark
en del af året og ikke opfylder betingelserne for at blive omfattet af
grænsegængerreglerne. Tilsvarende gælder for de SU-modtagere, der f.eks. i
forbindelse med et udlandsophold er blevet begrænset skattepligtige til
Danmark
en del af året, og som ikke er omfattet af grænsegængerreglerne, fordi de
f.eks. har haft erhvervsarbejde i udlandet ved siden af studierne. I begge
tilfælde kan det for den enkelte person virke urimeligt hårdt, at de skal
miste
hele
deres danske personfradrag, blot fordi de ikke er begrænset
skattepligtige til Danmark hele året.
3.2.2. Lovforslagets indhold
I erkendelse af, at de gældende regler i visse situationer
har haft nogle uhensigtsmæssige konsekvenser, og i lyset af de fælles
dansk-tyske bestræbelser på at styrke integrationen i det dansk-tyske
grænseområde, foreslås det at give personer, der er kun er begrænset
skattepligtige til Danmark en del af året, mulighed for at vælge at få et
personfradrag ved den danske skatteberegning.
Til gengæld vil de som før lovændringen i 2004 skulle have
omregnet deres delårsindkomster til et helt års indkomster. Den danske skat
beregnes af helårsindkomsterne med fradrag for et beløb, der svarer til
forholdet
mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene. Det sikres herved, at personen kun
kommer til at betale den del af de beregnede skatter, som forholdsmæssigt
falder på indkomsten i den periode, hvor den pågældende var begrænset
skattepligtig
til Danmark.
Baggrunden for reglerne om helårsomregning er, at vi i
Danmark har en progressiv indkomstbeskatning for fysiske personer, dvs. at
skattesatsen er højere for høje indkomster end for lave indkomster.
Progressionen sker dels ved personfradraget, som for 2006 er på 38.500 kr.
(for
personer fyldt 18 år) og dels ved, at personer skal betale mellemskat, hvis
deres indkomst overstiger grænsen for mellemskat, som for 2006 er på 265.500
kr., ligesom personer skal betale topskat, hvis deres indkomst overstiger
grænsen for topskat, som for 2006 er på 318.700 kr. Personfradraget samt
grænserne for mellemskat og topskat reguleres årligt.
Helårsomregning er nødvendig for at fastholde progressionen
i indkomstbeskatningen for en person, som kun er skattepligtig til Danmark en
kort periode, og som derfor har en lav dansk indkomst. I de tilfælde, hvor
personen kun er begrænset skattepligt i en del af året sikrer disse regler
således, at grænserne for mellemskat og topskat i praksis nedsættes til en
forholdsmæssig del af de årlige beløb, ligesom den pågældende i praksis kun
får
en forholdsmæssig del af personfradraget.
Hvis man blot genindførte personfradraget uden samtidig at
genindføre helårsomregningen ville udenlandsk bosatte personer, som kun
arbejder i Danmark i en kort periode, og som derfor kun har en lav dansk
indkomst, slet ikke skulle betale dansk skat eller alene skulle betale et
beskedent beløb i dansk skat, hvilket ville stille dem bedre end dansk
bosatte
arbejdstagere.
Begrænset skattepligtige personer med delårsindkomst skal
vælge, om de vil have personfradrag og helårsomregning senest den 1. juli i
året efter det pågældende indkomstår, dvs. på selvangivelsestidspunktet. Der
er
mulighed for at omgøre valget senest den 30. juni i det andet kalenderår
efter
indkomstårets udløb, hvilket svarer til skattelovgivningens almindelige
omgørelsesfrist.
Begrænset skattepligtige personer med delårsindkomst, som
ikke vælger at få et personfradrag ved den danske skatteberegning, vil få
deres
skat beregnet efter gældende regler. Beskatningen vil i disse tilfælde ske på
baggrund af den faktiske skattepligtige delårsindkomst uden personfradrag og
uden omregning af delårsindkomsten til helårsindkomst. En begrænset
skattepligtig lønmodtager med delårsindkomst vil således udelukkende blive
beskattet på grundlag af den indkomst, som den pågældende tjener i den
periode,
hvor vedkommende udfører arbejde her i landet.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 2, nr. 1-3.
4. Økonomiske konsekvenser for stat, amtskommuner
og kommuner.
Det er kun i meget begrænset omfang muligt at foretage
statistisk underbyggede skøn over provenuvirkningen af lovforslaget, hvilket
betyder, at skønnene er forbundet med stor usikkerhed.
Forslaget om at indføre fradragsret for udgifter til
arbejdsløshedsbidrag for begrænset skattepligtige skønnes kun at medføre et
meget beskedent provenutab, da det antages, at det kun er en lille andel af
de
begrænset skattepligtige personer i dansk A-kasse, der ikke er omfattet af
grænsegængerreglerne.
Muligheden for at vælge et personfradrag kombineret med
helårsomregning for begrænset skattepligtige, der kun er skattepligtige en
del
af året, skønnes at medføre et årligt provenutab på ca. 15 mio. kr. Heraf
udgør
den kommunale andel i 2006 ca. 10 mio. kr. faldende til ca. 7 mio. kr. fra og
med 2007.
Finansårsvirkningen i 2006 skønnes at blive på 7½ mio. kr.
såfremt halvdelen af de omfattede i 2006 ændrer deres forskudsansættelser.
Finansårsvirkningen i 2007 skønnes til ca. 20 mio. kr., sammensat af
virkningen
for 2007 og den resterende del af virkningen vedrørende 2006.
5. Administrative konsekvenser for stat,
amtskommuner og kommuner
Forslaget om valgfrit personfradrag og helårsomregning
skønnes med nogen usikkerhed at medføre engangsudgifter på 3,3 mio. kr. til
systemtilretninger.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en
vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. Styrelsen vurderer, at lovforslaget ikke er
erhvervsrelevant,
og medfører således ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget skal derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser
for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
11. Høringer
Forslaget er sendt i høring den 16. marts 2006 til og med
den 10. april 2006 hos Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Beskæftigelsesministeriet, Danmarks
Rederiforening,
Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk
Landbrugsrådgivning, Den Danske Skatteborgerforening, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, Familie- og Forbrugerministeriet, Finansministeriet,
Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen Registrerede Revisorer, Frederiksberg kommune, HTS – handel,
Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, Landbrugsrådet, kommunernes Landsforening, Københavns
kommune, Landsorganisationen i Danmark (LO), Skattechefforeningen,
Skatterevisorforeningen, Socialministeriet, SKAT, Undervisningsministeriet,
Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive
konsekvenser
Negative
konsekvenser
Økonomiske
konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner
Ingen
Forslaget om at indføre fradragsret for udgifter til
arbejdsløshedsbidraget for begrænset skattepligtige skønnes kun at medføre et
meget beskedent provenutab.
Muligheden for at vælge et personfradrag kombineret med
helårsomregning skønnes at medføre et årligt provenutab på ca. 15 mio. kr.
Heraf udgør den kommunale andel i 2006 ca. 10 mio. kr. faldende til ca. 7
mio. kr. fra og med 2007.
Finansårsvirkningen i 2006 skønnes at blive på 7½ mio.
kr. og ca. 20 mio. kr. i 2007.
Administrative
konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner
Ingen
Forslaget om valgfrit personfradrag og helårsomregning
skønnes med nogen usikkerhed at medføre engangsudgifter på 3,3 mio. kr. til
systemtilretninger.
Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet.
Forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet.
Administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
Administrative
konsekvenser for borgerne
Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser
for borgerne.
Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser
for borgerne.
Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssig konsekvenser.
Forslaget har ingen miljømæssig konsekvenser.
Forholdet til
EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 2, af
pensionsbeskatningslovens § 54 medfører, at
alle
begrænset skattepligtige personer som udgangspunkt kan få
fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring ved den danske
skatteberegning.
I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at begrænset
skattepligtige personer kun kan få fradrag for bidrag til
arbejdsløshedsforsikring ved den danske skatteberegning, hvis bidraget til
arbejdsløshedsforsikringen ikke også kan fradrages i udenlandsk indkomst
efter
udenlandske skatteregler. Herved sikres det, at begrænset skattepligtige
personer ikke kan få fradrag for arbejdsløshedsforsikringsbidraget to gange,
dvs.
både i Danmark og i udlandet. Bestemmelsen omfatter ikke personer, der er
omfattet af de såkaldte grænsegængerregler, dvs. personer, der er begrænset
skattepligtige til Danmark, og som har mindst 75 pct. af deres samlede
globale
indkomst her fra landet i form af løn m.v. Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger, punkt 3.1 og til de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 2, af
pensionsbeskatningslovens § 54 medfører, at
alle
begrænset skattepligtige personer får mulighed for at få
fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring ved den danske
skatteberegning.
Efter gældende regler gives der kun fradrag til fuldt skattepligtige personer
og til personer, der er omfattet af grænsegængerreglerne. Der henvises i
øvrigt
til de almindelige bemærkninger, punkt 3.1 og til de specielle bemærkninger
til
lovforslagets § 1, nr. 1.
Til § 2
Til nr. 1
I lovforslagets § 2, nr. 1 og 2 opdeles bestemmelsen
om personfradrag til begrænset skattepligtige personer i en bestemmelse om
personfradrag for begrænset skattepligtige personer, hvis indkomstansættelse
omfatter en periode på et år og en bestemmelse om personfradrag for begrænset
skattepligtige personer, hvis indkomstansættelse omfatter en kortere periode
end et år.
Lovforslagets § 2, nr. 1, omhandler kun personfradrag
til begrænset skattepligtige personer, hvis indkomstansættelse omfatter en
periode på et år. Der foretages ingen materielle ændringer for disse
personer.
Til nr. 2
Lovforslagets § 2, nr. 2, omhandler kun begrænset
skattepligtige personer, hvis indkomstansættelse omfatter en kortere periode
end et år. Disse personer får efter den foreslåede bestemmelse mulighed for
at
vælge at få et personfradrag ved den danske skatteberegning. Bestemmelsen
skal
ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3, om helårsomregning.
Valget skal træffes senest den 1. juli i året efter det
pågældende indkomstår, dvs. på selvangivelsestidspunktet. Der er mulighed for
at omgøre valget senest den 30. juni i det andet kalenderår efter
indkomstårets
udløb, hvilket svarer til skattelovgivningens almindelige omgørelsesfrist.
Hvis den skattepligtige ikke vælger at få et personfradrag
ved den danske skatteberegning, finder de gældende regler fortsat anvendelse.
Beskatningen
vil i så fald ske på baggrund af den faktiske skattepligtige delårsindkomst
uden personfradrag og uden omregning af delårsindkomsten til helårsindkomst.
En
begrænset skattepligtig lønmodtager med delårsindkomst vil således
udelukkende
blive beskattet på grundlag af den indkomst, som den pågældende tjener i den
periode, hvor vedkommende udfører arbejde her i landet. Der henvises i øvrigt
til de almindelige bemærkninger, punkt. 3.2 og til de specielle bemærkninger
til lovforslagets § 2, nr. 3.
Til nr. 3
Det foreslås, at
de begrænset skattepligtige personer med delårsindkomst, der efter
lovforslagets § 2, nr. 2, vælger at få
et personfradrag ved den
danske skatteberegning, skal have omregnet den skattepligtige indkomst,
personlige indkomst og kapitalindkomst til et helt års indkomster,
hvorefter der beregnes en helårsskat.
Helårsskatten nedsættes efter forholdet mellem delårsbeløbene og
helårsbeløbene.
Det sikres herved, at personen kun kommer til at betale skat af den del af de
beregnede helårsskatter, der forholdsmæssigt falder på indkomsten i den
periode, hvor personen var begrænset skattepligtig her til landet.
Der
henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt. 3.2 og til de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 2.
Til § 3
Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og skal have virkning fra og med indkomståret
2006. Da lovforslaget udelukkende er begunstigende for de skattepligtige
findes
det ubetænkeligt at give lovforslaget tilbagevirkende kraft.
Bilag 1
Lovforslag sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2005,
som ændret ved § 3 i lov nr. 1181 af 12. december 2005 og § 15 i
lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 49, stk. 1
, indsættes
som
2. pkt.
:
§ 49.
Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for den forsikrede kan fradrages udgifter til
arbejdsløshedsforsikring.
»Personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 2, jf. dog kildeskattelovens §§ 5 A- 5 D, kan ikke opnå fradrag
for udgifter til arbejdsløshedsforsikring, der efter udenlandske skatteregler
kan fradrages i indkomst, der ikke er omfattet af kildeskattelovens
§ 2.«
2.
§ 54
affattes således:
§ 54.
Reglerne i § 18 og § 49,
stk. 1, om fradragsret for forsikringspræmier mv. gælder kun for
personer, der er fuldt skattepligtige her i landet. Fradragsretten tilkommer
ejeren af den pågældende forsikring mv., uanset hvem der har foretaget
indbetalingen.
»
§ 54.
§ 18 om fradragsret for forsikringspræmier
m.v. gælder kun for personer, der er fuldt skattepligtige her i landet.
Stk. 2.
Fradragsretten efter § 18 og § 49,
stk. 1, tilkommer ejeren af den pågældende forsikring m.v., uanset hvem
der har foretaget indbetalingen.«
§ 2
I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 14. november 2005, som
ændret ved § 16 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende
ændringer:
§ 10.
For her i landet fuldt skattepligtige
personer udgør personfradragets grundbeløb 22.900 kr.
Stk. 2.
For personer, som ved indkomstårets udløb
ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, udgør personfradragets
grundbeløb 17.000 kr.
Stk. 3.
I det omfang en gift person, der er samlevende
med ægtefællen ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte skatteværdien af
personfradragene, benyttes den ikke udnyttede del af skatteværdien til
nedsættelse
efter § 9 af den anden ægtefælles skatter.
Stk. 4.
For personer, som har valgt beskatning efter
kildeskattelovens § 48 E, finder reglerne i stk. 1 og 2 ikke
anvendelse
ved beregningen af skatten af den indkomst, der omfattes af kildeskattelovens
§ 48 E. For disse personer finder heller ikke reglen i stk. 3
anvendelse for personfradrag, der tilkommer de pågældende.
Stk. 5.
For personer, som er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 2, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien
af et personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige
indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og
9-13, eller stk. 2, 1-3. pkt. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke
anvendelse, hvis indkomstansættelsen omfatter en kortere periode end 1 år.
Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de
skattepligtige indtægter beskattes efter § 9, stk. 1, i lov om
beskatning af søfolk. Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse
på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7.
1.
§ 10, stk. 5
affattes
således
:
»Stk. 5. For personer, som er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 2, og hvis indkomstansættelse omfatter en periode på
et år, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag
efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige indtægter er
omfattet
af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2,
1-3. pkt. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de
skattepligtige indtægter beskattes efter § 9, stk. 1, i lov om
beskatning af søfolk. Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse
på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7.«
Stk. 6.
De nævnte grundbeløb reguleres efter
§ 20.
2.
Efter
§ 10, stk. 5,
indsættes som nyt stykke:
»
Stk. 6.
P
ersoner omfattet af kildeskattelovens
§ 2, og hvis indkomstansættelse omfatter en kortere periode end et år,
jf. dog kildeskattelovens §§ 5 A-5 D, kan vælge at få de beregnede
skatter nedsat med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i
stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af
kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2, 1-3. pkt. Valget for
et indkomstår skal træffes senest den 1. juli i året efter det pågældende
indkomstår.
Valget kan omgøres senest den 30. juni i det andet kalenderår efter
indkomstårets udløb. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det
omfang de skattepligtige indtægter beskattes efter § 9, stk. 1, i
lov om beskatning af søfolk. Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke
anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter
udlændingelovens
§ 7.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
§ 14.
Hvis en person bliver skattepligtig, eller hvis en person ophører med at være
skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 1, omregnes såvel den
skattepligtige
indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten for det år, hvor
skattepligten indtræder eller ophører, således at beløbene kommer til at
svare til et helt års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster
beregnes helårsskat efter §§ 6-9. Den beregnede helårsskat nedsættes
efter forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.
Stk. 2.
En person
kan vælge, at der ikke skal ske helårsomregning efter stk. 1. I så fald
skal personen opgøre sin skattepligtige indkomst, personlige indkomst og
kapitalindkomst for det pågældende år, som om vedkommende var skattepligtig
efter kildeskattelovens § 1 for hele året. Den samlede indkomstskat
nedsættes med det beløb, som forholdsmæssigt falder på den del af indkomsten,
som vedrører den periode, hvor personen ikke var skattepligtig. Valget skal
træffes ved indgivelse af selvangivelse for det år, hvor skattepligten
ophører. Valget kan omgøres inden udløbet af den i skattestyrelseslovens
§ 3, stk. 1, nævnte frist.
2.
I
§ 14
indsættes som
stk. 3
:
»Stk. 3.
For en person omfattet af § 10,
stk. 6, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den personlige
indkomst
og kapitalindkomsten for det år, hvor den begrænsede skattepligt indtræder
eller ophører, således at beløbene kommer til at svare til et helt års
indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat
efter §§ 6-9. Den beregnede helårsskat nedsættes efter forholdet mellem
delårsbeløbene og helårsbeløbene.«
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, personskatteloven og kildeskatteloven (Fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring og personfradrag til begrænset skattepligtige personer) Retsinformation · 2. juni 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og personskatteloven (Fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring og personfradrag til begrænset skattepligtige personer) Retsinformation · 19. maj 2006
- Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove (Indførelse af et sundhedsbidrag, ændringer som led i den kommunale finansieringsreform, m.v.) Retsinformation · 29. marts 2006
- Lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove (Indførelse af et sundhedsbidrag, ændringer som led i den kommunale finansieringsreform m.v.) Retsinformation · 8. juni 2006
- Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove (Indførelse af et sundhedsbidrag, ændringer som led i den kommunale finansieringsreform m.v.) Retsinformation · 30. maj 2006
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og personskatteloven (Fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring og personfradrag til begrænset skattepligtige personer) Retsinformation · 21. august 2006