Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og personskatteloven (Fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring og personfradrag til begrænset skattepligtige personer)

2005/1 LSF 206Lovforslag som fremsatSkatteministeriet29. marts 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 29. marts 2006 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af

pensionsbeskatningsloven og personskatteloven

(Fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring og

personfradrag til begrænset skattepligtige personer)

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2005,

som ændret ved § 3 i lov nr. 1181 af 12. december 2005 og § 15 i

lov

nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 49, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens

§ 2, jf. dog kildeskattelovens §§ 5 A- 5 D, kan ikke opnå fradrag

for

udgifter til arbejdsløshedsforsikring, der efter udenlandske skatteregler kan

fradrages i indkomst, der ikke er omfattet af kildeskattelovens § 2.«

2.

§ 54

affattes således:

»

§ 54.

§ 18 om fradragsret for

forsikringspræmier m.v. gælder kun for personer, der er fuldt skattepligtige

Læs alt

her i landet.

Stk. 2.

Fradragsretten efter § 18 og § 49, stk. 1, tilkommer ejeren af

den pågældende forsikring m.v., uanset hvem der har foretaget indbetalingen.«

§ 2

I lov om indkomstskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 14. november 2005, som

ændret ved § 16 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende

ændringer:

1.

§ 10, stk. 5

affattes således:

»Stk. 5.

For

personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, og hvis

indkomstansættelse omfatter en periode på et år, nedsættes de beregnede

skatter

med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis

de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 2,

stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2, 1-3. pkt.

Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang

de skattepligtige indtægter beskattes efter § 9, stk. 1, i lov om

beskatning af søfolk. Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse

på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 7.«

2.

Efter

§ 10,

stk. 5,

indsættes som nyt stykke:

»Stk. 6.

P

ersoner omfattet af

kildeskattelovens § 2, og hvis indkomstansættelse omfatter en kortere

periode end et år, jf. dog kildeskattelovens §§ 5 A-5 D, kan vælge at få

de beregnede skatter nedsat med skatteværdien af et personfradrag efter

reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af

kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2,

1-3.

pkt. Valget for et indkomstår skal træffes senest den 1. juli i året efter

det

pågældende indkomstår. Valget kan omgøres senest den 30. juni i det andet

kalenderår efter indkomstårets udløb. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke

anvendelse,

i det omfang de skattepligtige indtægter beskattes efter § 9,

stk. 1,

i lov om beskatning af søfolk. Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke

anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter

udlændingelovens

§ 7.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

2.

I

§ 14

indsættes som

stk. 3

:

»Stk. 3.

For en person omfattet af § 10,

stk. 6, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den personlige

indkomst og kapitalindkomsten for det år, hvor den begrænsede skattepligt

indtræder eller ophører, således at beløbene kommer til at svare til et helt

års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes

helårsskat

efter §§ 6-9. Den beregnede helårsskat nedsættes efter forholdet mellem

delårsbeløbene og helårsbeløbene.«

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2006.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål

Formålet med lovforslaget er at fremme den

grænseoverskridende mobilitet ved for det første at give alle begrænset

skattepligtige personer fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring og

for

det andet at give personer, der kun er begrænset skattepligtige til Danmark

en

del af året, mulighed for at vælge at få et personfradrag ved den danske

skatteberegning. En person er begrænset skattepligtig til Danmark, hvis

vedkommende

bor i udlandet og har indkomst med kilder fra Danmark, f.eks. lønindkomst.

2. Baggrund

I anledning af festligholdelsen af 50 års danske og tyske

mindretalsrettigheder og afklaringen af det dansk-tyske bilaterale forhold

gennem København-Bonn erklæringerne underskrev statsminister Anders Fogh

Rasmussen og forbundskansler Gerhard Schröder den 29. marts 2005 en fælles

dansk-tysk erklæring, hvori regeringerne bekræftede viljen til at støtte alle

offentlige og private initiativer til styrkelse af det grænseoverskridende

samarbejde i det dansk-tyske grænseområde. Specielt var regeringerne enige om

at fortsætte arbejdet med at opmuntre til udveksling og mobilitet over

grænsen.

Som bidrag til dette arbejde blev det besluttet at nedsætte

en arbejdsgruppe vedrørende sociale og arbejdsmarkedsrelaterede spørgsmål med

det formål at intensivere den nuværende indsats for at fjerne hindringer for

grænsependlere og andre relevante spørgsmål inden for rammerne af

fællesskabslovgivningen.

Arbejdsgruppen har den 2. februar 2006 offentliggjort en

rapport, hvori den anbefaler, at man fra dansk side undersøger muligheden for

også at give fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring til begrænset

skattepligtige personer, der ikke er omfattet af de såkaldte

grænsegængerregler, dvs. personer, der ikke har mindst 75 pct. af deres

samlede

globale indkomst her fra landet i form af løn m.v.. Arbejdsgruppen anbefaler

herudover, at man fra dansk side undersøger muligheden for at give et

forholdsmæssigt personfradrag til personer, der er begrænset skattepligtige

til

Danmark i kortere tid end ét år.

I forlængelse heraf fremsættes dette lovforslag, der

gennemfører de foreslåede initiativer. Lovforslaget fjerner to vigtige

skattemæssige hindringer for personer, der bor i udlandet og arbejder i

Danmark

og gør det dermed lettere for danske virksomheder at tiltrække denne type

arbejdskraft.

Forslagene er udformet generelt, så de f.eks. både kommer

dansk-tyske og dansk-svenske grænsependlere til gode, og dermed bidrager til

at

fremme integrationen i begge grænseregioner.

3. Gældende regler og lovforslagets indhold

3.1. Fradrag for begrænset skattepligtige personers

bidrag til arbejdsløshedsforsikring

3.1.1. Gældende regler

Efter gældende regler har fuldt skattepligtige personer,

dvs. personer, der bor i Danmark, fradragsret for bidrag til

arbejdsløshedsforsikring.

Tilsvarende har begrænset skattepligtige personer, dvs.

personer, der bor i udlandet og f.eks. arbejder i Danmark, også fradrag for

bidrag til arbejdsløshedsforsikring, hvis de er omfattet af de såkaldte

grænsegængerregler. En person kan vælge at blive omfattet af

grænsegængerreglerne, dvs. blive beskattet efter nogenlunde samme regler, som

fuldt skattepligtige personer, hvis personen bor i udlandet og har mindst 75

pct. af sin samlede indkomst her fra landet i form af løn m.v.

Begrænset skattepligtige personer, der har valgt ikke at

blive omfattet af grænsegængerreglerne, eller begrænset skattepligtige

personer

med mindre end 75 pct. af deres samlede indkomst fra Danmark, kan derimod

efter

gældende regler ikke få fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring ved

beregning af den danske skat.

Hvis en person f.eks. bor i Tyskland og arbejder i Danmark,

vil personen som hovedregel være socialt sikret i Danmark ifølge EU’s

forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale

sikringsordninger

på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for

Fællesskabet.

Ifølge forordning nr. 1408/71 kan en arbejdstager kun være socialt sikret i

ét

land. Personen vil i den pågældende situation derfor kunne forsikre sig i en

dansk arbejdsløshedskasse. Hvis personen er begrænset skattepligtig til

Danmark

og har valgt ikke at blive omfattet af grænsegængerreglerne, kan personen

efter

gældende regler ikke fratrække bidraget til arbejdsløshedskasse ved den

danske

skatteberegning. I eksemplet har personen ikke nogen tysk indkomst, og kan

derfor heller ikke udnytte et eventuelt tysk fradrag for bidrag til

arbejdsløshedsforsikring. Personen vil i den pågældende situation derfor

blive

dårligere stillet end sin kollega med bopæl i Danmark.

Det samme er tilfældet, hvis den tysk bosatte person f.eks.

arbejder 50 pct. i Sverige og 50 pct. i Danmark for en dansk arbejdsgiver. I

det tilfælde vil personen som hovedregel også være socialt sikret i Danmark

ifølge

EU’s forordning nr. 1408/71, og vil derfor kunne forsikre sig i en dansk

arbejdsløshedskasse. Efter gældende regler kan personen ikke fratrække

bidraget

til arbejdsløshedsforsikring ved den danske skatteberegning, da personen kun

er

begrænset skattepligtig til Danmark. Personen vil desuden typisk ikke opfylde

betingelserne

for at kunne vælge at blive omfattet af grænsegængerreglerne, da det

forudsætter, at personen har mindst 75 pct. af sin samlede globale indkomst

fra

Danmark i form af løn m.v. I det omfang, at personen ikke kan få fradrag for

bidraget til arbejdsløshedsforsikring i Sverige, vil personen derfor blive

dårligere stillet end sine dansk bosatte kollegaer. Dette gælder selvom

personen efter tyske skatteregler ville kunne få fradrag for

arbejdsløshedsforsikringsbidraget, da personen i eksemplet ikke har nogen

tysk

indkomst at udnytte fradraget i.

3.1.2. Lovforslagets indhold

For at fremme integrationen i grænseregionerne og i lyset

af, at der allerede efter gældende regler gives fradrag for bidrag til

arbejdsløshedsforsikring til fuldt skattepligtige personer, samt til

begrænset

skattepligtige personer, der er omfattet af grænsegængerreglerne, foreslås

det

at udvide fradragsretten for bidrag til arbejdsløshedsforsikring til

alle

begrænset skattepligtige lønmodtagere.

Det er en betingelse for fradragsretten, at personen ikke

også kan få fradrag for bidraget til arbejdsløshedsforsikring i udenlandsk

indkomst efter udenlandske skatteregler. Hvis personen f.eks. kan få fradrag

for bidraget til arbejdsløshedsforsikring efter bopælslandets skatteregler og

har en indkomst at udnytte denne fradragsret i, vil den pågældende således

ikke

også kunne få fradrag for bidraget ved beregningen af den danske

skattepligtige

indkomst.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til

lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.

3.2. Personfradrag til personer, der kun er

begrænset skattepligtige til Danmark en del af året

3.2.1. Gældende regler

Alle fuldt skattepligtige personer har ret til et

personfradrag ved den danske skatteberegning uanset om de er fuldt

skattepligtige hele året eller kun en del af året.

Herudover har begrænset skattepligtige personer også ret

til et personfradrag, hvis de er begrænset skattepligtige til Danmark hele

året

og modtager indkomst, omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1,

nr.

1 og 9-13 eller stk. 2, 1.-3. pkt. (dvs. især indkomst for personligt

arbejde i tjenesteforhold, SU, pension m.v. i forbindelse med tidligere

tjenesteforhold, folkepension, invalidepension og andre skattepligtige

sociale

ydelser, arbejdsløshedsdagpenge m.v. samt indkomstskattepligtige udbetalinger

efter visse regler i pensionsbeskatningsloven).

Efter ikrafttrædelsen af lov nr. 221 af 31. marts 2004 kan

begrænset skattepligtige personer, der kun er begrænset skattepligtige til

Danmark en del af indkomståret, ikke længere få et dansk personfradrag ved

den

danske skatteberegning, medmindre de er omfattet af grænsegængerreglerne,

dvs.

har mindst 75 pct. af deres samlede indkomst fra Danmark i form af løn, SU

m.v.

Til gengæld sker beskatningen udelukkende på grundlag af

den indkomst, som den pågældende tjener i den periode, hvor vedkommende er

begrænset skattepligtig her til landet. Herved undgår begrænset

skattepligtige

personer med delårsindkomst at få nedsat mellem- og topskattegrænserne til en

forholdsmæssig del af de årlige beløb, og undgår herved den fulde effekt af

progressionen i den danske skatteberegning.

De gældende regler har i visse situationer haft nogle

uhensigtsmæssige konsekvenser. En person, der f.eks. bor i Tyskland og

arbejder

i Danmark, vil således miste hele sit danske personfradrag, hvis den

skattepligtige f.eks. bliver fyret fra sit danske arbejde tidligt på året,

før

vedkommende har nået at tjene mindst 75 pct. af sin samlede globale indkomst

fra Danmark, da personen i så fald kun er begrænset skattepligtig til Danmark

en del af året og ikke opfylder betingelserne for at blive omfattet af

grænsegængerreglerne. Tilsvarende gælder for de SU-modtagere, der f.eks. i

forbindelse med et udlandsophold er blevet begrænset skattepligtige til

Danmark

en del af året, og som ikke er omfattet af grænsegængerreglerne, fordi de

f.eks. har haft erhvervsarbejde i udlandet ved siden af studierne. I begge

tilfælde kan det for den enkelte person virke urimeligt hårdt, at de skal

miste

hele

deres danske personfradrag, blot fordi de ikke er begrænset

skattepligtige til Danmark hele året.

3.2.2. Lovforslagets indhold

I erkendelse af, at de gældende regler i visse situationer

har haft nogle uhensigtsmæssige konsekvenser, og i lyset af de fælles

dansk-tyske bestræbelser på at styrke integrationen i det dansk-tyske

grænseområde, foreslås det at give personer, der er kun er begrænset

skattepligtige til Danmark en del af året, mulighed for at vælge at få et

personfradrag ved den danske skatteberegning.

Til gengæld vil de som før lovændringen i 2004 skulle have

omregnet deres delårsindkomster til et helt års indkomster. Den danske skat

beregnes af helårsindkomsterne med fradrag for et beløb, der svarer til

forholdet

mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene. Det sikres herved, at personen kun

kommer til at betale den del af de beregnede skatter, som forholdsmæssigt

falder på indkomsten i den periode, hvor den pågældende var begrænset

skattepligtig

til Danmark.

Baggrunden for reglerne om helårsomregning er, at vi i

Danmark har en progressiv indkomstbeskatning for fysiske personer, dvs. at

skattesatsen er højere for høje indkomster end for lave indkomster.

Progressionen sker dels ved personfradraget, som for 2006 er på 38.500 kr.

(for

personer fyldt 18 år) og dels ved, at personer skal betale mellemskat, hvis

deres indkomst overstiger grænsen for mellemskat, som for 2006 er på 265.500

kr., ligesom personer skal betale topskat, hvis deres indkomst overstiger

grænsen for topskat, som for 2006 er på 318.700 kr. Personfradraget samt

grænserne for mellemskat og topskat reguleres årligt.

Helårsomregning er nødvendig for at fastholde progressionen

i indkomstbeskatningen for en person, som kun er skattepligtig til Danmark en

kort periode, og som derfor har en lav dansk indkomst. I de tilfælde, hvor

personen kun er begrænset skattepligt i en del af året sikrer disse regler

således, at grænserne for mellemskat og topskat i praksis nedsættes til en

forholdsmæssig del af de årlige beløb, ligesom den pågældende i praksis kun

får

en forholdsmæssig del af personfradraget.

Hvis man blot genindførte personfradraget uden samtidig at

genindføre helårsomregningen ville udenlandsk bosatte personer, som kun

arbejder i Danmark i en kort periode, og som derfor kun har en lav dansk

indkomst, slet ikke skulle betale dansk skat eller alene skulle betale et

beskedent beløb i dansk skat, hvilket ville stille dem bedre end dansk

bosatte

arbejdstagere.

Begrænset skattepligtige personer med delårsindkomst skal

vælge, om de vil have personfradrag og helårsomregning senest den 1. juli i

året efter det pågældende indkomstår, dvs. på selvangivelsestidspunktet. Der

er

mulighed for at omgøre valget senest den 30. juni i det andet kalenderår

efter

indkomstårets udløb, hvilket svarer til skattelovgivningens almindelige

omgørelsesfrist.

Begrænset skattepligtige personer med delårsindkomst, som

ikke vælger at få et personfradrag ved den danske skatteberegning, vil få

deres

skat beregnet efter gældende regler. Beskatningen vil i disse tilfælde ske på

baggrund af den faktiske skattepligtige delårsindkomst uden personfradrag og

uden omregning af delårsindkomsten til helårsindkomst. En begrænset

skattepligtig lønmodtager med delårsindkomst vil således udelukkende blive

beskattet på grundlag af den indkomst, som den pågældende tjener i den

periode,

hvor vedkommende udfører arbejde her i landet.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til

lovforslagets § 2, nr. 1-3.

4. Økonomiske konsekvenser for stat, amtskommuner

og kommuner.

Det er kun i meget begrænset omfang muligt at foretage

statistisk underbyggede skøn over provenuvirkningen af lovforslaget, hvilket

betyder, at skønnene er forbundet med stor usikkerhed.

Forslaget om at indføre fradragsret for udgifter til

arbejdsløshedsbidrag for begrænset skattepligtige skønnes kun at medføre et

meget beskedent provenutab, da det antages, at det kun er en lille andel af

de

begrænset skattepligtige personer i dansk A-kasse, der ikke er omfattet af

grænsegængerreglerne.

Muligheden for at vælge et personfradrag kombineret med

helårsomregning for begrænset skattepligtige, der kun er skattepligtige en

del

af året, skønnes at medføre et årligt provenutab på ca. 15 mio. kr. Heraf

udgør

den kommunale andel i 2006 ca. 10 mio. kr. faldende til ca. 7 mio. kr. fra og

med 2007.

Finansårsvirkningen i 2006 skønnes at blive på 7½ mio. kr.

såfremt halvdelen af de omfattede i 2006 ændrer deres forskudsansættelser.

Finansårsvirkningen i 2007 skønnes til ca. 20 mio. kr., sammensat af

virkningen

for 2007 og den resterende del af virkningen vedrørende 2006.

5. Administrative konsekvenser for stat,

amtskommuner og kommuner

Forslaget om valgfrit personfradrag og helårsomregning

skønnes med nogen usikkerhed at medføre engangsudgifter på 3,3 mio. kr. til

systemtilretninger.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en

vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets

virksomhedspanel. Styrelsen vurderer, at lovforslaget ikke er

erhvervsrelevant,

og medfører således ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget skal derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets

virksomhedspanel.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser

for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

11. Høringer

Forslaget er sendt i høring den 16. marts 2006 til og med

den 10. april 2006 hos Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Beskæftigelsesministeriet, Danmarks

Rederiforening,

Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk

Landbrugsrådgivning, Den Danske Skatteborgerforening, Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, Familie- og Forbrugerministeriet, Finansministeriet,

Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Foreningen Registrerede Revisorer, Frederiksberg kommune, HTS – handel,

Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Indenrigs- og

Sundhedsministeriet, Landbrugsrådet, kommunernes Landsforening, Københavns

kommune, Landsorganisationen i Danmark (LO), Skattechefforeningen,

Skatterevisorforeningen, Socialministeriet, SKAT, Undervisningsministeriet,

Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive

konsekvenser

Negative

konsekvenser

Økonomiske

konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner

Ingen

Forslaget om at indføre fradragsret for udgifter til

arbejdsløshedsbidraget for begrænset skattepligtige skønnes kun at medføre et

meget beskedent provenutab.

Muligheden for at vælge et personfradrag kombineret med

helårsomregning skønnes at medføre et årligt provenutab på ca. 15 mio. kr.

Heraf udgør den kommunale andel i 2006 ca. 10 mio. kr. faldende til ca. 7

mio. kr. fra og med 2007.

Finansårsvirkningen i 2006 skønnes at blive på 7½ mio.

kr. og ca. 20 mio. kr. i 2007.

Administrative

konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner

Ingen

Forslaget om valgfrit personfradrag og helårsomregning

skønnes med nogen usikkerhed at medføre engangsudgifter på 3,3 mio. kr. til

systemtilretninger.

Økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet.

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet.

Administrative

konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

Administrative

konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser

for borgerne.

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser

for borgerne.

Miljømæssige

konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssig konsekvenser.

Forslaget har ingen miljømæssig konsekvenser.

Forholdet til

EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 2, af

pensionsbeskatningslovens § 54 medfører, at

alle

begrænset skattepligtige personer som udgangspunkt kan få

fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring ved den danske

skatteberegning.

I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at begrænset

skattepligtige personer kun kan få fradrag for bidrag til

arbejdsløshedsforsikring ved den danske skatteberegning, hvis bidraget til

arbejdsløshedsforsikringen ikke også kan fradrages i udenlandsk indkomst

efter

udenlandske skatteregler. Herved sikres det, at begrænset skattepligtige

personer ikke kan få fradrag for arbejdsløshedsforsikringsbidraget to gange,

dvs.

både i Danmark og i udlandet. Bestemmelsen omfatter ikke personer, der er

omfattet af de såkaldte grænsegængerregler, dvs. personer, der er begrænset

skattepligtige til Danmark, og som har mindst 75 pct. af deres samlede

globale

indkomst her fra landet i form af løn m.v. Der henvises i øvrigt til de

almindelige bemærkninger, punkt 3.1 og til de specielle bemærkninger til

lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 2, af

pensionsbeskatningslovens § 54 medfører, at

alle

begrænset skattepligtige personer får mulighed for at få

fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring ved den danske

skatteberegning.

Efter gældende regler gives der kun fradrag til fuldt skattepligtige personer

og til personer, der er omfattet af grænsegængerreglerne. Der henvises i

øvrigt

til de almindelige bemærkninger, punkt 3.1 og til de specielle bemærkninger

til

lovforslagets § 1, nr. 1.

Til § 2

Til nr. 1

I lovforslagets § 2, nr. 1 og 2 opdeles bestemmelsen

om personfradrag til begrænset skattepligtige personer i en bestemmelse om

personfradrag for begrænset skattepligtige personer, hvis indkomstansættelse

omfatter en periode på et år og en bestemmelse om personfradrag for begrænset

skattepligtige personer, hvis indkomstansættelse omfatter en kortere periode

end et år.

Lovforslagets § 2, nr. 1, omhandler kun personfradrag

til begrænset skattepligtige personer, hvis indkomstansættelse omfatter en

periode på et år. Der foretages ingen materielle ændringer for disse

personer.

Til nr. 2

Lovforslagets § 2, nr. 2, omhandler kun begrænset

skattepligtige personer, hvis indkomstansættelse omfatter en kortere periode

end et år. Disse personer får efter den foreslåede bestemmelse mulighed for

at

vælge at få et personfradrag ved den danske skatteberegning. Bestemmelsen

skal

ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3, om helårsomregning.

Valget skal træffes senest den 1. juli i året efter det

pågældende indkomstår, dvs. på selvangivelsestidspunktet. Der er mulighed for

at omgøre valget senest den 30. juni i det andet kalenderår efter

indkomstårets

udløb, hvilket svarer til skattelovgivningens almindelige omgørelsesfrist.

Hvis den skattepligtige ikke vælger at få et personfradrag

ved den danske skatteberegning, finder de gældende regler fortsat anvendelse.

Beskatningen

vil i så fald ske på baggrund af den faktiske skattepligtige delårsindkomst

uden personfradrag og uden omregning af delårsindkomsten til helårsindkomst.

En

begrænset skattepligtig lønmodtager med delårsindkomst vil således

udelukkende

blive beskattet på grundlag af den indkomst, som den pågældende tjener i den

periode, hvor vedkommende udfører arbejde her i landet. Der henvises i øvrigt

til de almindelige bemærkninger, punkt. 3.2 og til de specielle bemærkninger

til lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 3

Det foreslås, at

de begrænset skattepligtige personer med delårsindkomst, der efter

lovforslagets § 2, nr. 2, vælger at få

et personfradrag ved den

danske skatteberegning, skal have omregnet den skattepligtige indkomst,

personlige indkomst og kapitalindkomst til et helt års indkomster,

hvorefter der beregnes en helårsskat.

Helårsskatten nedsættes efter forholdet mellem delårsbeløbene og

helårsbeløbene.

Det sikres herved, at personen kun kommer til at betale skat af den del af de

beregnede helårsskatter, der forholdsmæssigt falder på indkomsten i den

periode, hvor personen var begrænset skattepligtig her til landet.

Der

henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt. 3.2 og til de

specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 2.

Til § 3

Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende og skal have virkning fra og med indkomståret

2006. Da lovforslaget udelukkende er begunstigende for de skattepligtige

findes

det ubetænkeligt at give lovforslaget tilbagevirkende kraft.

Bilag 1

Lovforslag sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2005,

som ændret ved § 3 i lov nr. 1181 af 12. december 2005 og § 15 i

lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 49, stk. 1

, indsættes

som

2. pkt.

:

§ 49.

Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for den forsikrede kan fradrages udgifter til

arbejdsløshedsforsikring.

»Personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens

§ 2, jf. dog kildeskattelovens §§ 5 A- 5 D, kan ikke opnå fradrag

for udgifter til arbejdsløshedsforsikring, der efter udenlandske skatteregler

kan fradrages i indkomst, der ikke er omfattet af kildeskattelovens

§ 2.«

2.

§ 54

affattes således:

§ 54.

Reglerne i § 18 og § 49,

stk. 1, om fradragsret for forsikringspræmier mv. gælder kun for

personer, der er fuldt skattepligtige her i landet. Fradragsretten tilkommer

ejeren af den pågældende forsikring mv., uanset hvem der har foretaget

indbetalingen.

»

§ 54.

§ 18 om fradragsret for forsikringspræmier

m.v. gælder kun for personer, der er fuldt skattepligtige her i landet.

Stk. 2.

Fradragsretten efter § 18 og § 49,

stk. 1, tilkommer ejeren af den pågældende forsikring m.v., uanset hvem

der har foretaget indbetalingen.«

§ 2

I lov om indkomstskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 14. november 2005, som

ændret ved § 16 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende

ændringer:

§ 10.

For her i landet fuldt skattepligtige

personer udgør personfradragets grundbeløb 22.900 kr.

Stk. 2.

For personer, som ved indkomstårets udløb

ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, udgør personfradragets

grundbeløb 17.000 kr.

Stk. 3.

I det omfang en gift person, der er samlevende

med ægtefællen ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte skatteværdien af

personfradragene, benyttes den ikke udnyttede del af skatteværdien til

nedsættelse

efter § 9 af den anden ægtefælles skatter.

Stk. 4.

For personer, som har valgt beskatning efter

kildeskattelovens § 48 E, finder reglerne i stk. 1 og 2 ikke

anvendelse

ved beregningen af skatten af den indkomst, der omfattes af kildeskattelovens

§ 48 E. For disse personer finder heller ikke reglen i stk. 3

anvendelse for personfradrag, der tilkommer de pågældende.

Stk. 5.

For personer, som er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 2, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien

af et personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige

indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og

9-13, eller stk. 2, 1-3. pkt. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke

anvendelse, hvis indkomstansættelsen omfatter en kortere periode end 1 år.

Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de

skattepligtige indtægter beskattes efter § 9, stk. 1, i lov om

beskatning af søfolk. Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse

på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 7.

1.

§ 10, stk. 5

affattes

således

:

»Stk. 5. For personer, som er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 2, og hvis indkomstansættelse omfatter en periode på

et år, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag

efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige indtægter er

omfattet

af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2,

1-3. pkt. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de

skattepligtige indtægter beskattes efter § 9, stk. 1, i lov om

beskatning af søfolk. Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse

på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 7.«

Stk. 6.

De nævnte grundbeløb reguleres efter

§ 20.

2.

Efter

§ 10, stk. 5,

indsættes som nyt stykke:

»

Stk. 6.

P

ersoner omfattet af kildeskattelovens

§ 2, og hvis indkomstansættelse omfatter en kortere periode end et år,

jf. dog kildeskattelovens §§ 5 A-5 D, kan vælge at få de beregnede

skatter nedsat med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i

stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af

kildeskattelovens

§ 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2, 1-3. pkt. Valget for

et indkomstår skal træffes senest den 1. juli i året efter det pågældende

indkomstår.

Valget kan omgøres senest den 30. juni i det andet kalenderår efter

indkomstårets udløb. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det

omfang de skattepligtige indtægter beskattes efter § 9, stk. 1, i

lov om beskatning af søfolk. Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke

anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter

udlændingelovens

§ 7.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

§ 14.

Hvis en person bliver skattepligtig, eller hvis en person ophører med at være

skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 1, omregnes såvel den

skattepligtige

indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten for det år, hvor

skattepligten indtræder eller ophører, således at beløbene kommer til at

svare til et helt års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster

beregnes helårsskat efter §§ 6-9. Den beregnede helårsskat nedsættes

efter forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.

Stk. 2.

En person

kan vælge, at der ikke skal ske helårsomregning efter stk. 1. I så fald

skal personen opgøre sin skattepligtige indkomst, personlige indkomst og

kapitalindkomst for det pågældende år, som om vedkommende var skattepligtig

efter kildeskattelovens § 1 for hele året. Den samlede indkomstskat

nedsættes med det beløb, som forholdsmæssigt falder på den del af indkomsten,

som vedrører den periode, hvor personen ikke var skattepligtig. Valget skal

træffes ved indgivelse af selvangivelse for det år, hvor skattepligten

ophører. Valget kan omgøres inden udløbet af den i skattestyrelseslovens

§ 3, stk. 1, nævnte frist.

2.

I

§ 14

indsættes som

stk. 3

:

»Stk. 3.

For en person omfattet af § 10,

stk. 6, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den personlige

indkomst

og kapitalindkomsten for det år, hvor den begrænsede skattepligt indtræder

eller ophører, således at beløbene kommer til at svare til et helt års

indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat

efter §§ 6-9. Den beregnede helårsskat nedsættes efter forholdet mellem

delårsbeløbene og helårsbeløbene.«

Lignende dokumenter