Spring til indhold

Retsinformation

Beregning af boligydelse - Ejerbolig

KEN nr 4062 af 17/12/1990Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Beregning af boligydelse - Ejerbolig

»Vedr.: Boligydelse.

Ved skrivelse af 8. oktober 1990 med bilag har De klaget over afgørelse af

25. september 1990 fra Amtsankenævnet for Fyns Amt vedrørende udbetaling af

boligydelse fra 1. februar 1990.

Det fremgår af sagen, at De pr. 1. maj 1989 erhvervede og indflyttede i en

ejerbolig i Marstal Kommune.

Videre fremgår, at De 7. september 1989 søgte om boligydelse.

Marstal Kommune meddelte herefter, at boligydelse kunne udbetales med

1.752 kr. om måneden som lån fra 1. oktober 1989, og der blev med sikkerhed i

Deres ejendom lyst et skadesløsbrev på 75.000 kr. den 24. oktober 1989 til

dækning af boligydelsen med påløbne renter.

Den 8. januar 1990 meddelte Marstal Kommune, at størrelsen af den

månedlige boligydelse, De var berettiget til, fejlagtigt var beregnet til

1.752 kr., idet kommunen ved støtteberegningen havde lagt en for lav

husstandsindkomst til grund. Baggrunden herfor var, at kommunen ikke havde

været opmærksom på ændringer i personskattelovens §§ 22 og 24 vedrørende

fradrag.

Med Deres korrekt opgjorte husstandsindkomst var De alene berettiget til

en boligydelse på 242 kr. om måneden, og kommunen krævede derfor

tilbagebetaling af den for meget udbetalte boligstøtte. Samtidig nedsattes

den månedlige boligydelse med virkning for fremtiden til 242 kr.

De klagede herover til Amtsankenævnet for Fyns Amt, der den 25. september

1990 har truffet afgørelse, hvorefter kommunen ikke kan kræve tilbagebetaling

af den boligydelse, der er udbetalt i perioden 1. oktober 1989 - 1. februar

1990. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at De indgav ansøgning om

boligydelse den 7. september 1989, at De i september 1989 modtog meddelelse

om, at boligydelse som lån ville kunne udbetales med 1.752 kr. om måneden og

at der ville blive udbetalt boligydelse i overensstemmelse med denne

bevilling.

Læs alt

Amtsankenævnet traf således afgørelse om, at De var berettiget til den

boligydelse, der var forfalden på det tidspunkt, hvor kommunen traf ny

afgørelse om størrelsen af Deres boligydelse.

Nævnet fandt herudover ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge

kommunen at fortsætte udbetalingen af boligydelse som lån med 1.752 kr. om

måneden efter 1. februar 1990, og nævnet lagde herved vægt på, at der ikke i

loven om individuel boligstøtte er hjemmel til en sådan udbetaling.

De har heroverfor anført, at De og kommunen har indgået endelig bindende

aftale om, at De er berettiget til boligydelse på i alt 75.000 kr. udbetalt

med et månedligt beløb på 1.752 kr.

Endvidere har De anført, at kommunens oprindelig afgørelse om en månedlig

udbetaling på 1.752 kr. er en begunstigende afgørelse, som ikke senere kan

tilsidesættes. De har i den forbindelse anført, at De straks efter at være

blevet orienteret om størrelsen af det månedlige boligstøttelån disponerede

på grundlag heraf, idet prisudviklingen i perioden fra De erhvervede

ejendommen 1. maj 1989 og frem til det tidspunkt, hvor De fik meddelelse om

boligstøttens størrelse, havde været så betydelig, at De ikke længere havde

råd til at afholde Deres løbende udgifter uden denne boligstøtte.

De mener derfor ikke, at kommunens afgørelse om at yde Dem en boligydelse

på 1.752 kr. om måneden kan trækkes tilbage med virkning for fremtiden,

uanset om denne måtte bero på en fejlberegning. De har i denne forbindelse

henvist til Folketingets Ombudsmands beretning af 1978, side 704 (en sag

vedrørende en byggetilladelse), hvori blandt andet anføres: »Med hensyn

til spørgsmålet om i hvilket omfang modtageren af forvaltningsafgørelsen på

tidspunktet for Boligministeriets afgørelse har disponeret i tillid til den

meddelte dispensation - eller på baggrund af afgørelsen kunne siges at have

haft berettiget forventning om at kunne disponere skal jeg fremhæve...«.

De finder således, at der ved afgørelsen vedrørende Marstal Kommunes

meddelelse om den månedlige boligydelse må lægges vægt på, om De har

foretaget dispositioner på grundlag af denne forvaltningsakt, hvilket De

anfører at have gjort som ovenfor nævnt.

Bygge- og Boligstyrelsen skal i den anledning meddele, at reglerne om

beregning af boligydelse til pensionister i ejerboliger er fastsat i lov om

individuel boligstøtte. Reglerne om husstandsindkomst er således fastsat i

lovens § 7.

Det fremgår heraf, at husstandsindkomsten opgøres som summen af ansøgerens

og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte personlige indkomster med

tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.s

indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri nævnte bundfradrag

samt med tillæg af ydelser uden tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 i lov

om social bistand.

Der er således efter boligstøttelovens § 7 som udgangspunkt ikke mulighed

for at foretage fradrag for negativ kapitalindkomst (renteudgifter),

medmindre husstanden har en tilsvarende positiv kapitalindkomst

(renteindtægter eller lignende), som fradraget kan foretages i, eller andet

følger af skattelovgivningen. Regler om, at negativ kapitalindkomst

(renteudgifter m.v.) og visse fradragsberettigede udgifter (ligningsmæssige

fradrag) kan fratrækkes i den personlige indkomst, er fastsat i

personskattelovens §§ 22 og 24. Det fremgår heraf, at der i 1990 kan

foretages fradrag for negativ kapitalindkomst, der overstiger 110.000 kr., og

for fradragsberettigede udgifter, der overstiger 80.000 kr. Beløbene forøges

for 1991 til 130.000 kr. og 100.000 kr.

Boligstøttelovens § 7 a indeholder herudover en overgangsregel gældende

fra 1990 - 1993 vedrørende negativ kapitalindkomst for

boligsikringsmodtagere. Denne ordning gælder ikke for pensionister, der

modtager boligydelse.

De har imidlertid ikke klaget over den indkomstopgørelse, der ligger til

grund for Marstal Kommunes ændrede beregning af Deres boligstøtte, men

derimod anført, at kommunens oprindelige afgørelse om en højere boligydelse

er en begunstigende forvaltningsakt, som ikke kan trækkes tilbage.

Særlige regler herom er ikke fastsat i boligstøtteloven, men følger af

almindelige forvaltningsretlige principper.

I den foreliggende sag fremgår, at Marstal Kommune fejlagtigt har meddelt

Dem, at De pr. 1. oktober 1989 var berettiget til en månedlig boligydelse på

1.752 kr., og at kommunen efterfølgende i januar 1990 har omberegnet

boligydelsen i overensstemmelse med skattelovgivningens ændrede regler om

fradrag, idet De ved en korrekt beregning herefter alene var berettiget til

242 kr.

Om de faktiske forhold fremgår, at De 4 måneder efter erhvervelsen af en

ejerbolig ansøgte om boligydelse. Endvidere fremgår, at De på

ansøgningstidspunktet ikke fandt at have økonomisk mulighed for at betale

Deres løbende udgifter på grund af prisstigninger i den forløbne 4 måneders

periode siden erhvervelse af ejendommen.

Bygge- og Boligstyrelsen finder, at det som udgangspunkt er i

overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper, at en

kommune, når det efterfølgende konstateres, at en afgørelse om en løbende

ydelse er truffet på et forkert lovgrundlag, efterfølgende ændrer sin

afgørelse og nedsætter ydelsen for fremtiden på grundlag af de faktisk

gældende regler.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at Folketingets ombudsmand i en anden

udtalelse fra 1978, side 631 ff, på det sociale område har udtalt, at

begunstigende forvaltningsakter ikke kan tillægges opsættende virkning med

hensyn til forfaldne ydelser under klage herover. Såfremt et amtsankenævn har

truffet en forkert begunstigende forvaltningsakt om en engangsydelse, skal

denne ydelse således udbetales, selv om kommunen klager over amtsankenævnet,

og selv om kommunen eventuelt får medhold i sin klage. I denne

ombudsmandsudtalelse anføres det således, at såfremt der er tale om løbende

ydelser, vil den endelige afgørelse, hvorved den begunstigende

forvaltningsakt tilsidesættes, få virkning for de løbende ydelser, der

forfalder efter at den endelige afgørelse er truffet, mens de ydelser, der er

forfaldne i den periode hvor den begunstigende forvaltningsakt var gældende,

skal udbetales.

Bygge- og Boligstyrelsen finder endvidere ikke, at Deres omlægning af

budget kan betragtes som en sådan disposition i berettiget tillid til, at De

også fremover ville få udbetalt en månedlig boligydelse på 1.752 kr., at

dette forhold i sig selv bevirker, at De også fremover har krav på at få

udbetalt dette beløb. Styrelsen finder således ikke, at Marstal Kommunes

afgørelse herom for så vidt angår perioden 1. oktober 1989 - 31. januar 1990

kan betragtes som en sådan begunstigende forvaltningsakt, at den ikke kan

ændres for fremtiden.

Bygge- og Boligstyrelsen må herefter være enig med Amtsankenævnet for Fyns

Amt i, at Marstal Kommune på det tidspunkt, hvor kommunen blev opmærksom på

den skete beregningsfejl, var berettiget og forpligtet til at omberegne

boligstøtten i overensstemmelse med boligstøtteloven, og at omberegning alene

kan ske for fremtiden fra den 1. i den følgende måned, dvs. fra 1. februar

1990.

Styrelsen har således ikke fundet grundlag for at ændre amtsankenævnets

afgørelse af 25. september 1990.

Med hensyn til det af Dem anførte om, at der er indgået en bindende aftale

mellem Dem og kommunen om udbetaling af 75.000 kr. i boligydelse, skal

tilføjes, at det følger af § 31 i lov om individuel boligstøtte, at

boligydelse i form af lån forrentes med en årlig rente, der ligger 1 1/2 pct.

under Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år. Renten

tilskrives hver måned, og det samlede lånebeløbs størrelse og den tilskrevne

rente meddeles pensionisten hvert år i løbet af januar måned.

Som betingelse for udbetaling af lån tinglyses efter § 32 på ejendommen et

skadesløsbrev eller et ejerpantebrev med oprykkende prioritet til sikkerhed

for tilbagebetaling af lånebeløbet med påløbne renter.

Bygge- og Boligstyrelsen har herom i vejledning af 22. oktober 1987

udtalt, at pantebrevets pålydende skal bestemmes af kommunalbestyrelsen.

Beløbet kan fra starten fastsættes således, at der vil være sikkerhed for lån

med påløbne renter ydet gennem flere år, f.eks. 3 - 5 år.

Tinglysning af skadesløsbrev af en vis størrelsesorden indebærer således

ikke, at støttemodtageren automatisk er berettiget til at modtage dette beløb

i boligstøtte, men alene, at der over for kommunen stilles sikkerhed for en

samlet boligydelse med påløbne renter over en årrække af den pågældende

størrelsesorden. Skadesløsbrevets størrelse har således ingen bindende

virkning for størrelsen af den løbende boligstøtte, som støttemodtageren er

berettiget til, idet det bemærkes, at den løbende boligstøtte er afhængig af

støttemodtagerens indkomst- og husstandsforhold, og at ændringer heri under

alle omstændigheder vil bevirke ændringer i den løbende udbetaling af

boligstøtte, herunder at denne kan bortfalde.

Det skal tilføjes, at såfremt der sker en væsentlig reduktion af den

boligydelse, der udbetales, vil dette i relation til skadesløsbrevet, efter

Bygge- og Boligstyrelsens opfattelse kunne indebære, at støttemodtageren er

berettiget til en nedlysning af skadesløsbrevet.

De fremsendte bilag returneres.'

2) Til orientering. Der henvises til j.nr. 1-260-1990.

De fremsendte bilag returneres.

3) Til orientering. Der henvises til j.nr. 1703320100.

Pdv

eb

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter