Beregning af boligydelse - Ejerbolig
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Beregning af boligydelse - Ejerbolig
»Vedr.: Boligydelse.
Ved skrivelse af 8. oktober 1990 med bilag har De klaget over afgørelse af
25. september 1990 fra Amtsankenævnet for Fyns Amt vedrørende udbetaling af
boligydelse fra 1. februar 1990.
Det fremgår af sagen, at De pr. 1. maj 1989 erhvervede og indflyttede i en
ejerbolig i Marstal Kommune.
Videre fremgår, at De 7. september 1989 søgte om boligydelse.
Marstal Kommune meddelte herefter, at boligydelse kunne udbetales med
1.752 kr. om måneden som lån fra 1. oktober 1989, og der blev med sikkerhed i
Deres ejendom lyst et skadesløsbrev på 75.000 kr. den 24. oktober 1989 til
dækning af boligydelsen med påløbne renter.
Den 8. januar 1990 meddelte Marstal Kommune, at størrelsen af den
månedlige boligydelse, De var berettiget til, fejlagtigt var beregnet til
1.752 kr., idet kommunen ved støtteberegningen havde lagt en for lav
husstandsindkomst til grund. Baggrunden herfor var, at kommunen ikke havde
været opmærksom på ændringer i personskattelovens §§ 22 og 24 vedrørende
fradrag.
Med Deres korrekt opgjorte husstandsindkomst var De alene berettiget til
en boligydelse på 242 kr. om måneden, og kommunen krævede derfor
tilbagebetaling af den for meget udbetalte boligstøtte. Samtidig nedsattes
den månedlige boligydelse med virkning for fremtiden til 242 kr.
De klagede herover til Amtsankenævnet for Fyns Amt, der den 25. september
1990 har truffet afgørelse, hvorefter kommunen ikke kan kræve tilbagebetaling
af den boligydelse, der er udbetalt i perioden 1. oktober 1989 - 1. februar
1990. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at De indgav ansøgning om
boligydelse den 7. september 1989, at De i september 1989 modtog meddelelse
om, at boligydelse som lån ville kunne udbetales med 1.752 kr. om måneden og
at der ville blive udbetalt boligydelse i overensstemmelse med denne
bevilling.
Læs alt
Amtsankenævnet traf således afgørelse om, at De var berettiget til den
boligydelse, der var forfalden på det tidspunkt, hvor kommunen traf ny
afgørelse om størrelsen af Deres boligydelse.
Nævnet fandt herudover ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge
kommunen at fortsætte udbetalingen af boligydelse som lån med 1.752 kr. om
måneden efter 1. februar 1990, og nævnet lagde herved vægt på, at der ikke i
loven om individuel boligstøtte er hjemmel til en sådan udbetaling.
De har heroverfor anført, at De og kommunen har indgået endelig bindende
aftale om, at De er berettiget til boligydelse på i alt 75.000 kr. udbetalt
med et månedligt beløb på 1.752 kr.
Endvidere har De anført, at kommunens oprindelig afgørelse om en månedlig
udbetaling på 1.752 kr. er en begunstigende afgørelse, som ikke senere kan
tilsidesættes. De har i den forbindelse anført, at De straks efter at være
blevet orienteret om størrelsen af det månedlige boligstøttelån disponerede
på grundlag heraf, idet prisudviklingen i perioden fra De erhvervede
ejendommen 1. maj 1989 og frem til det tidspunkt, hvor De fik meddelelse om
boligstøttens størrelse, havde været så betydelig, at De ikke længere havde
råd til at afholde Deres løbende udgifter uden denne boligstøtte.
De mener derfor ikke, at kommunens afgørelse om at yde Dem en boligydelse
på 1.752 kr. om måneden kan trækkes tilbage med virkning for fremtiden,
uanset om denne måtte bero på en fejlberegning. De har i denne forbindelse
henvist til Folketingets Ombudsmands beretning af 1978, side 704 (en sag
vedrørende en byggetilladelse), hvori blandt andet anføres: »Med hensyn
til spørgsmålet om i hvilket omfang modtageren af forvaltningsafgørelsen på
tidspunktet for Boligministeriets afgørelse har disponeret i tillid til den
meddelte dispensation - eller på baggrund af afgørelsen kunne siges at have
haft berettiget forventning om at kunne disponere skal jeg fremhæve...«.
De finder således, at der ved afgørelsen vedrørende Marstal Kommunes
meddelelse om den månedlige boligydelse må lægges vægt på, om De har
foretaget dispositioner på grundlag af denne forvaltningsakt, hvilket De
anfører at have gjort som ovenfor nævnt.
Bygge- og Boligstyrelsen skal i den anledning meddele, at reglerne om
beregning af boligydelse til pensionister i ejerboliger er fastsat i lov om
individuel boligstøtte. Reglerne om husstandsindkomst er således fastsat i
lovens § 7.
Det fremgår heraf, at husstandsindkomsten opgøres som summen af ansøgerens
og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte personlige indkomster med
tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.s
indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri nævnte bundfradrag
samt med tillæg af ydelser uden tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 i lov
om social bistand.
Der er således efter boligstøttelovens § 7 som udgangspunkt ikke mulighed
for at foretage fradrag for negativ kapitalindkomst (renteudgifter),
medmindre husstanden har en tilsvarende positiv kapitalindkomst
(renteindtægter eller lignende), som fradraget kan foretages i, eller andet
følger af skattelovgivningen. Regler om, at negativ kapitalindkomst
(renteudgifter m.v.) og visse fradragsberettigede udgifter (ligningsmæssige
fradrag) kan fratrækkes i den personlige indkomst, er fastsat i
personskattelovens §§ 22 og 24. Det fremgår heraf, at der i 1990 kan
foretages fradrag for negativ kapitalindkomst, der overstiger 110.000 kr., og
for fradragsberettigede udgifter, der overstiger 80.000 kr. Beløbene forøges
for 1991 til 130.000 kr. og 100.000 kr.
Boligstøttelovens § 7 a indeholder herudover en overgangsregel gældende
fra 1990 - 1993 vedrørende negativ kapitalindkomst for
boligsikringsmodtagere. Denne ordning gælder ikke for pensionister, der
modtager boligydelse.
De har imidlertid ikke klaget over den indkomstopgørelse, der ligger til
grund for Marstal Kommunes ændrede beregning af Deres boligstøtte, men
derimod anført, at kommunens oprindelige afgørelse om en højere boligydelse
er en begunstigende forvaltningsakt, som ikke kan trækkes tilbage.
Særlige regler herom er ikke fastsat i boligstøtteloven, men følger af
almindelige forvaltningsretlige principper.
I den foreliggende sag fremgår, at Marstal Kommune fejlagtigt har meddelt
Dem, at De pr. 1. oktober 1989 var berettiget til en månedlig boligydelse på
1.752 kr., og at kommunen efterfølgende i januar 1990 har omberegnet
boligydelsen i overensstemmelse med skattelovgivningens ændrede regler om
fradrag, idet De ved en korrekt beregning herefter alene var berettiget til
242 kr.
Om de faktiske forhold fremgår, at De 4 måneder efter erhvervelsen af en
ejerbolig ansøgte om boligydelse. Endvidere fremgår, at De på
ansøgningstidspunktet ikke fandt at have økonomisk mulighed for at betale
Deres løbende udgifter på grund af prisstigninger i den forløbne 4 måneders
periode siden erhvervelse af ejendommen.
Bygge- og Boligstyrelsen finder, at det som udgangspunkt er i
overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper, at en
kommune, når det efterfølgende konstateres, at en afgørelse om en løbende
ydelse er truffet på et forkert lovgrundlag, efterfølgende ændrer sin
afgørelse og nedsætter ydelsen for fremtiden på grundlag af de faktisk
gældende regler.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at Folketingets ombudsmand i en anden
udtalelse fra 1978, side 631 ff, på det sociale område har udtalt, at
begunstigende forvaltningsakter ikke kan tillægges opsættende virkning med
hensyn til forfaldne ydelser under klage herover. Såfremt et amtsankenævn har
truffet en forkert begunstigende forvaltningsakt om en engangsydelse, skal
denne ydelse således udbetales, selv om kommunen klager over amtsankenævnet,
og selv om kommunen eventuelt får medhold i sin klage. I denne
ombudsmandsudtalelse anføres det således, at såfremt der er tale om løbende
ydelser, vil den endelige afgørelse, hvorved den begunstigende
forvaltningsakt tilsidesættes, få virkning for de løbende ydelser, der
forfalder efter at den endelige afgørelse er truffet, mens de ydelser, der er
forfaldne i den periode hvor den begunstigende forvaltningsakt var gældende,
skal udbetales.
Bygge- og Boligstyrelsen finder endvidere ikke, at Deres omlægning af
budget kan betragtes som en sådan disposition i berettiget tillid til, at De
også fremover ville få udbetalt en månedlig boligydelse på 1.752 kr., at
dette forhold i sig selv bevirker, at De også fremover har krav på at få
udbetalt dette beløb. Styrelsen finder således ikke, at Marstal Kommunes
afgørelse herom for så vidt angår perioden 1. oktober 1989 - 31. januar 1990
kan betragtes som en sådan begunstigende forvaltningsakt, at den ikke kan
ændres for fremtiden.
Bygge- og Boligstyrelsen må herefter være enig med Amtsankenævnet for Fyns
Amt i, at Marstal Kommune på det tidspunkt, hvor kommunen blev opmærksom på
den skete beregningsfejl, var berettiget og forpligtet til at omberegne
boligstøtten i overensstemmelse med boligstøtteloven, og at omberegning alene
kan ske for fremtiden fra den 1. i den følgende måned, dvs. fra 1. februar
1990.
Styrelsen har således ikke fundet grundlag for at ændre amtsankenævnets
afgørelse af 25. september 1990.
Med hensyn til det af Dem anførte om, at der er indgået en bindende aftale
mellem Dem og kommunen om udbetaling af 75.000 kr. i boligydelse, skal
tilføjes, at det følger af § 31 i lov om individuel boligstøtte, at
boligydelse i form af lån forrentes med en årlig rente, der ligger 1 1/2 pct.
under Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år. Renten
tilskrives hver måned, og det samlede lånebeløbs størrelse og den tilskrevne
rente meddeles pensionisten hvert år i løbet af januar måned.
Som betingelse for udbetaling af lån tinglyses efter § 32 på ejendommen et
skadesløsbrev eller et ejerpantebrev med oprykkende prioritet til sikkerhed
for tilbagebetaling af lånebeløbet med påløbne renter.
Bygge- og Boligstyrelsen har herom i vejledning af 22. oktober 1987
udtalt, at pantebrevets pålydende skal bestemmes af kommunalbestyrelsen.
Beløbet kan fra starten fastsættes således, at der vil være sikkerhed for lån
med påløbne renter ydet gennem flere år, f.eks. 3 - 5 år.
Tinglysning af skadesløsbrev af en vis størrelsesorden indebærer således
ikke, at støttemodtageren automatisk er berettiget til at modtage dette beløb
i boligstøtte, men alene, at der over for kommunen stilles sikkerhed for en
samlet boligydelse med påløbne renter over en årrække af den pågældende
størrelsesorden. Skadesløsbrevets størrelse har således ingen bindende
virkning for størrelsen af den løbende boligstøtte, som støttemodtageren er
berettiget til, idet det bemærkes, at den løbende boligstøtte er afhængig af
støttemodtagerens indkomst- og husstandsforhold, og at ændringer heri under
alle omstændigheder vil bevirke ændringer i den løbende udbetaling af
boligstøtte, herunder at denne kan bortfalde.
Det skal tilføjes, at såfremt der sker en væsentlig reduktion af den
boligydelse, der udbetales, vil dette i relation til skadesløsbrevet, efter
Bygge- og Boligstyrelsens opfattelse kunne indebære, at støttemodtageren er
berettiget til en nedlysning af skadesløsbrevet.
De fremsendte bilag returneres.'
2) Til orientering. Der henvises til j.nr. 1-260-1990.
De fremsendte bilag returneres.
3) Til orientering. Der henvises til j.nr. 1703320100.
Pdv
eb
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Personskattelovens § 19 (formueskatteloft og ægtefæller) Retsinformation · 25. september 1997
Lignende dokumenter
- 1990 LSF 147 FORSLAG TIL LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE Retsinformation · 11. juni 1991
- 1985 LSF 141 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE, OM ÆNDRING AF LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING OG OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN Retsinformation · 21. maj 1988
- Sagen drejer sig om det formelle spørgsmål hvilken forvaltningsmyndighed, der er rette sagsøgte, og om det materielle spørgsmål, hvorvidt en kommune efter boligstøttelovens § 15, 2. pkt., kan nægte at yde boligstøtte på grund af omgåelse i en situation, hvor ejeren af fast ejendom har videresolgt ejendommen til sine børn og bliver boende som lejer Domsdatabasen · 12. februar 2008
- Kendelse af 16. februar 1993. 91-6.457 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. februar 1993
- Vejledning om individuel boligstøtte Retsinformation · 29. oktober 2002
- 1995 LSF 101A FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE (ÆNDRET MINDSTEUDBETALING, ÆNDRET FORDELING AF BOLIGYDELSESLÅN OG -TILSKUD TIL EJERE OG ANDELSHAVERE) Retsinformation · 20. december 1995