Spring til indhold

Retsinformation

Underskudsfremførsel - ægtefæller. (* 1)

KEN nr 18507 af 29/05/1990Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Underskudsfremførsel - ægtefæller. (* 1)

A klagede for indkomståret 1987 over, at de stedlige skattemyndigheder

havde modregnet hans negative almindelige indkomst i hans ægtefælles

indkomst.

Klageren gjorde over for Landsskatteretten gældende, at modregningen først

skulle foretages i hans egen særlige indkomst, før restbeløbet overførtes til

udligning i ægtefællens almindelige indkomst.

Efter personskatteloven § 13, stk. 1, 1. pkt., skal skatteværdien af et

underskud i den skattepligtige indkomst så vidt muligt modregnes i de

beregnede skatter efter §§ 7-8 i personskatteloven, dvs. henholdsvis 12% og

6%»s skatterne. Det underskud, der ikke er modregnet efter § 13, stk. 1,

1. pkt., skal i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles

skattepligtige indkomst, jf. § 13, stk. 2. I henhold til lov om særlig

indkomstskat § 9, stk. 4, gælder det, at et underskud vedrørende den

almindelige indkomst kan fradrages i den særlige indkomst for samme

indkomstår.

Af cirkulære til personskatteloven - cirkulære nr. 22 af 9. december 1986

- pkt. 45, fremgår det, at underskud i skattepligtig almindelig indkomst,

hvis skatteværdi ikke er modregnet i de beregnede 12% og 6%»s skatter

efter personskattelovens § 13, stk. 1, eller overført til modregning hos en

eventuel ægtefælle efter samme lovs § 13, stk. 2, kan fratrækkes ved

opgørelsen af den skattepligtiges egen og derefter eventuelt i ægtefællens

særlige indkomst for samme indkomstår.

Landsskatteretten fandt, at de nævnte bestemmelser måtte forstås således,

at underskuddet i klagerens almindelige indkomst først skulle overføres til

modregning i ægtefællens indkomst, før restunderskuddet kunne fradrages i

klagerens egen særlige indkomst.

Den påklagede ansættelse blev derfor stadfæstet.

LV 1989, C 3.3.1.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter