Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove (Indførelse af et sundhedsbidrag, ændringer som led i den kommunale finansieringsreform, m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 29. marts 2006 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om ændring af personskatteloven og andre skattelove
(Indførelse af et sundhedsbidrag, ændringer som led i den
kommunale finansieringsreform, m.v.)
§ 1
I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 14. november 2005, som
ændret senest ved § 16 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 5
affattes således:
”
§ 5.
Indkomstskatten til staten opgøres som summen
af:
1)
bundskat efter
§ 6,
2)
mellemskat efter
§ 6 a,
3)
topskat efter
§ 7,
4)
Læs alt
sundhedsbidrag efter
§ 8,
5)
skat af aktieindkomst
efter § 8 a,
6)
skat af CFC-indkomst
efter § 8 b, og
7)
skat svarende til
kommunal indkomstskat efter § 8 c.”
2.
Efter § 7 indsættes:
”
§ 8.
Sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4, beregnes
med 8 pct. af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Pligt til
at betale sundhedsbidrag efter stk. 1 påhviler enhver person, der har
pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat
efter lov om kommunal indkomstskat.”
3.
Efter § 8 b indsættes:
”
§ 8 c.
For personer, der omfattes af
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5, 7 og 9-27, eller
§ 2, stk. 2, beregnes en skat svarende til kommunal indkomstskat af
den skattepligtige almindelige indkomst. Tilsvarende gælder for personer
omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3,
kulbrinteskattelovens
§ 21, stk. 2, eller § 9 i lov om beskatning af søfolk, når de
pågældende har valgt at blive beskattet, som om de var omfattet af
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Skatten svares med den
gennemsnitlige samlede kommunale udskrivningsprocent for det pågældende
kalenderår nedrundet til nærmeste hele procent.
Stk. 2.
I tilfælde,
hvor der i medfør af § 10, stk. 5, skal ske nedsættelse af de
beregnede skatter under anvendelse af personfradrag, nedsættes skatten
svarende
til den kommunale indkomstskat under anvendelse af samme personfradrag.”
4.
§ 9
affattes således:
”
§ 9.
Indkomstskatten efter §§ 6, 6 a, 7, 8 og
§ 8 a, stk. 2, til staten skal, efter at skattebeløbene er
reguleret
efter § 13, nedsættes med skatteværdien af personfradrag. Personfradrag
opgøres efter § 10 og skatteværdien heraf efter § 12. I det omfang
skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 8
ikke kan fradrages i skatten efter § 8, fragår den i nævnte rækkefølge i
skatterne efter §§ 6, 6 a, 7 og § 8 a, stk. 2. Tilsvarende,
hvis
skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 6
ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i
skatterne efter §§ 8, 6 a, 7 og § 8 a, stk. 2. Indkomstskat
efter § 8 c og indkomstskat til kommunen samt kirkeskat nedsættes på
tilsvarende måde.”
5.
§ 12, stk. 1,
affattes således:
”Skatteværdien af de i § 10 nævnte personfradrag opgøres som
en procentdel af fradragene. Ved opgørelsen anvendes samme procent som ved
beregningen af indkomstskat til kommunen samt kirkeskat. For skattepligtige,
der svarer skat efter § 8 c, anvendes dog beskatningsprocenten for
skatten
efter § 5, nr. 7. Ved beregningen af indkomstskat til staten beregnes
skatteværdien af personfradraget med beskatningsprocenterne for bundskat
efter
§ 5, nr. 1, og for sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4.”
6.
§ 13, stk. 1,
affattes således:
”Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, beregnes
skatteværdien af underskuddet med beskatningsprocenten for sundhedsbidrag,
jf.
§ 8, og beskatningsprocenterne for kommunal indkomstskat og kirkeskat,
henholdsvis med beskatningsprocenten efter § 8 c. Skatteværdien af
underskuddet
modregnes i den nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6, 6 a, 7 og
§ 8 a, stk. 2. Et herefter resterende underskud fremføres til
fradrag
i den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår. Fradraget for
underskud i skattepligtig indkomst kan kun fremføres til et senere
indkomstår,
hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med
skatteværdien i skat efter §§ 6, 6 a, 7 og § 8 a, stk. 2, for
et
tidligere indkomstår.”.
7.
I
§ 13, stk. 2,
ændres ”stk. 1, 1.
pkt.” til: ”stk. 1, 2. pkt.”, og ”stk. 1, 3.
pkt.” ændres til:
”stk. 1, 4. pkt.”.
8.
§ 19
affattes således:
”§ 19.
Hvis summen af skatteprocenterne efter
§§ 6, 6 a, 7 og 8 tillagt den skattepligtiges kommunale
indkomstskatteprocent
henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c, overstiger 59 pct., beregnes et
nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten efter § 7 blev
nedsat med de overskydende procenter.”
9.
§ 25 a
ophæves.
10.
§ 27 a
ophæves.
§ 2
I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 16. august 2005, som ændret senest ved
§ 2 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:
1.
§ 92, stk. 1,
affattes således:
”Af dødsboskatten som nævnt i § 30 og af mellemperiodeskatten
som nævnt i § 14 tilfalder 1/3 den kommune, hvortil afdøde svarede
kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, og 2/3 tilfalder staten. Var afdøde ikke
pligtig at svare kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, tilfalder den kommunale
andel af skatten den kommune, der har taget stilling til spørgsmålet om boets
skattefritagelse efter § 6.”
2.
§ 92, stk. 3,
affattes således:
”Stk. 3.
Af udgifterne ved udbetaling af negativ skat
efter § 31 afholdes 1/3 af den kommune, som ville være berettiget til
andel i dødsboskatten efter stk. 1, og 2/3 afholdes af staten.”
3.
§ 92, stk. 4,
affattes således:
”Stk. 4.
Kommunens andel af indkomstskatter for
mellemperioden som nævnt i § 12 og § 14 samt af dødsboskat som
nævnt
i § 30 afregnes af staten over for kommunen på grundlag af de
oplysninger,
der foreligger 1. maj i året 2 år efter dødsåret. Afregning sker med en
tredjedel hver den 1. i månederne januar, februar og marts i det følgende
kalenderår.”
§ 3
I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat
(ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 11. september
2002, som ændret senest ved § 17 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,
foretages
følgende ændringer:
1.
Lovens
titel
affattes således:
”Ejendomsværdiskatteloven”.
2.
I
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
”kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskat)”
til:
”ejendomsværdiskat til staten”.
3.
§ 16
ophæves.
§ 4
I lov om indskud på etableringskonto
(etableringskontoloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 12. oktober 2005,
som
ændret ved § 4 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 9, stk. 3, 1.
og
2. pkt.
, affattes således:
”Beskatningen efter stk. 1 og 2 sker med satsen for
sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal
indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v.
medregnes i den skattepligtige indkomst. For indskud fradraget til og med
indkomståret 2001 anvendes dog satsen for indkomstskat efter
personskattelovens
§ 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og
satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat. For skattepligtige, der
svarer
skat efter personskattelovens § 8 c, anvendes fra og med indkomståret
2007
beskatningsprocenten efter personskattelovens § 8 c, i stedet for satsen
for kommunal indkomstskat.”
2.
§ 11 A, stk. 1, 4.
og
5. pkt.
, affattes således:
”Beskatningen sker med satsen for sundhedsbidrag efter
personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og
kirkeskat for det indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v. medregnes i den
skattepligtige indkomst. For indskud fradraget til og med indkomståret 2001
anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6,
satsen
for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for kommunal
indkomstskat og kirkeskat. For skattepligtige, der svarer skat efter
personskattelovens
§ 8 c, anvendes fra og med indkomståret 2007 beskatningsprocenten efter
personskattelovens § 8 c, i stedet for satsen for kommunal
indkomstskat.”
§ 5
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver
m.v., (Fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 21. november
2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 1182 af 21. december 2005 og ved
§ 5 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 14 c
indsættes som nr. 4:
”4)
Ved fusion og ved
spaltning af kommunale og amtskommunale feriefonde oprettet i henhold til
ferielovens § 36, stk. 3, når fusionen eller spaltningen sker i
medfør af kommunalreformen.”
§ 6
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, som
ændret senest ved lov nr. 68 af 7. februar 2006, foretages følgende ændring:
1.
§ 7 A, stk. 4
ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
§ 7
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2005,
som ændret senest ved § 15 i lov nr. 1414 af 21. december 2005,
foretages
følgende ændring:
1.
§ 40
ophæves.
§ 8
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af
24. november 2005, som ændret ved § 4 i lov nr. 1181 af 12. december
2005 og
ved § 18 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende
ændring:
1.
§ 23
ophæves.
§ 9
I lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer-
og panterettigheder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 382 af 2. juni 1999, som
ændret ved § 70 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ved § 4 i
lov
nr. 560 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:
1.
§ 1 A, 1. pkt.,
affattes således:
”For tinglysninger og registreringer, der sker som følge af
overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder eller pligter i medfør
af
kommunalreformen, herunder mellem kommunale og amtskommunale feriefonde, der
er
oprettet i henhold til ferielovens § 36, stk. 3, skal der ikke
betales afgift efter denne lov.”
§ 10
I lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002, som ændret bl.a. ved
§ 81 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ved § 33 i lov nr. 535
af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:
1.
§ 3 A
ophæves.
§ 11
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra indkomståret 2007, jf. dog
stk. 2-5.
Stk. 2.
§ 2
har virkning for beløb, der opgøres den 1. maj 2006 eller senere og som
skulle
have været afregnet i 2007 eller senere efter reglerne i dødsboskattelovens
§ 92, stk. 4, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 791 af 16.
august 2005.
Stk. 3.
§ 3,
nr. 3, har virkning for beløb, der opgøres den 1. maj 2006 eller senere og
som
skulle have været afregnet i 2007 eller senere efter reglerne i lov om
kommunal
indkomstskat § 16 b, stk. 3, som affattet ved lovbekendtgørelse nr.
199 af 24. marts 2003 med senere ændringer.
Stk. 4.
§ 5, har virkning for
fusioner og spaltninger med fusionsdato den 1. januar 2006 eller senere.
Stk. 5.
§ 9,
har virkning fra den 1. januar 2006.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er et led i gennemførelsen af
kommunalreformen. Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens
(Venstre
og Det Konservative Folkeparti) aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om
en
strukturreform og den efterfølgende udmøntningsplan fra september 2004.
Lovforslaget indeholder desuden ændringer som led i udmøntning af aftale af
27.
februar 2006 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om
en
kommunal finansieringsreform.
1. Sundhedsbidrag
I kommunalreformen er det målet, at sundhedsvæsenet skal
sikres lige vilkår i hele landet, og at den primære finansieringskilde skal
være et ensartet sundhedsbidrag, der opkræves af staten. Samtidig afskaffes
indkomstskatten til amtskommunerne.
Der foreslås indført et statsligt sundhedsbidrag på 8 pct.
Sundhedsbidraget skal udskrives på samme grundlag som indkomstskatten til
kommune, amtskommune og kirke. Det er den skattepligtige indkomst, hvor der
også fradrages negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag.
Bidraget til finansiering af sundhedsvæsenet ydes således på samme
beskatningsgrundlag
som i dag.
2. Ændringer som følge af aftalen om en kommunal
finansieringsreform
Som led i udmøntningen af aftalen om en kommunal
finansieringsreform foreslås bl.a. en omfordeling af provenuet af
ejendomsværdiskatten og pensionsafgifter samt ændringer i
skattedelingsreglerne
for dødsboskat og visse bøder.
Der foreslås en ændring af ejendomsværdiskatteloven og
pensionsbeskatningsloven, således at ejendomsværdiskat og pensionsafgift fra
2007 fuldt ud tilfalder staten. Kommunerne vil i den forbindelse blive
kompenseret
over bloktilskuddet.
Omlægningen til bloktilskud svarer til en 100 procents
udligning af disse skatteindtægter.
Hermed vil der blive sikret en mere
ligelig fordeling mellem kommunerne.
Med omfordelingsforslagene sker der endvidere en forenkling
i forhold til i dag, hvor disse skatteindtægter bliver fordelt mellem
forskellige
myndigheder.
Efter gældende regler tilfalder det kommunale skatteprovenu
af de begrænset skattepligtige den kommune, hvor vedkommende sidst boede i
Danmark. Begrænset skattepligtige personer har ikke fast bopæl i Danmark og
er
kun skattepligtige til Danmark af indkomst fra kilder her i landet.
Da der kun er en meget begrænset og usystematisk sammenhæng
mellem indtægter og udgifter fra de begrænset skattepligtige foreslås som led
i
udmøntningen af aftale om en kommunal finansieringsreform, at det fulde
provenu
af de begrænset skattepligtiges indkomster tilfalder staten. Bestemmelserne
herom flyttes derfor fra lov om kommunal indkomstskat til personskatteloven.
Det foreslås således, at begrænset skattepligtige fra 2007
skal betale en skat svarende til kommuneskatten med en landsgennemsnitlig
kommuneskatteprocent nedrundet til nærmeste hele procent. Hertil kommer
ligesom
hidtil de øvrige statslige indkomstskatter inkl. det nye sundhedsbidrag.
Skatten svarende til kommunal indkomstskat svares med en
landsgennemsnitlig skattesats, som udgør den gennemsnitlige kommunale og
amtskommunale skatteprocent nedrundet til nærmeste hele procent. For 2006
udgør
procenten 32.
Med bortfaldet af
amtsskatten og indførelsen af sundhedsbidraget skønnes
skatten for
begrænset skattepligtige svarende til kommunal indkomstskat at komme til at
udgøre 24 pct.
Skatten af skattepligtige dødsboer beregnes ved manuelle
ansættelser for mellem- og boperioden under ét. Efter de gældende regler
fordeles provenuet herfra med 40 pct. til staten, 20 pct. til amterne og 40
pct. til kommunerne.
I overensstemmelse med aftalen om en kommunal
finansieringsreform foreslås det, at den kommunale andel fra og med 2007
bliver
nedsat til 1/3, mens staten får 2/3 af provenuet, ligesom det gælder for de
øvrige skatter fra dødsboer og for en række øvrige skattearter.
Ved at udforme delereglerne ensartet opnås en mindre
administrativ forenkling. Ændringen vurderes ikke at medføre større
ressourcebesparelser, men den vil forenkle budgetlægningen og
afregningsopgørelserne – ikke mindst i kommunerne.
Bøder efter skattekontrolloven fordeles efter gældende
regler mellem stat, kommuner og amter efter forholdet mellem de skattebeløb,
som bøden vedrører. Det indebærer, at der skal laves en manuel beregning af
fordelingen i hver eneste sag. Det er administrativt uhensigtsmæssigt. Efter
fusionen af de statslige og kommunale skatteforvaltninger har staten fuldt ud
overtaget det administrative arbejde med disse sager.
Det foreslås derfor, at hele bødeprovenuet fremover
tilfalder staten. Forslaget vil medføre visse administrative og
ressourcemæssige besparelser.
3. Andre ændringer
Lovforslaget indeholder også et forslag om ændring af
fusionsskatteloven og tinglysningsafgiftsloven. Formålet med ændringen er, at
man skatte- og afgiftsfrit kan gennemføre de sammenlægninger af kommunale og
amtskommunale feriefonde, som er blevet nødvendige dels som følge af
kommunalreformens nye kommuneinddeling, dels som følge af nedlæggelsen af
amterne. Med forslaget får disse feriefonde adgang til skattemæssig
succession
ved sammenlægningerne af fondene. Det foreslås, at sammenlægningerne kan
foretages
uden betaling af tinglysningsafgift.
Lovforslaget indeholder også et forslag om at afskaffe
årsreguleringerne i vurderingsloven. Årsreguleringerne af ejendoms- og
grundværdierne foretages i dag i året mellem de almindelige vurderinger.
Reguleringen sker på grundlag af udviklingen i handelspriserne for den
pågældende ejendomstype indenfor de enkelte amter. Med nedlæggelsen af
amterne
opstår der dermed behov for at benytte et andet geografisk område. Hvis
årsreguleringen skulle foretages på grundlag af prisudviklingen i et større
geografisk område end de nuværende amter, f.eks. de nye regioner, ville der
være risiko for, at ejendommene i nogle lokalområder inden for regionen blev
reguleret højere end prisudviklingen i lokalområdet tilsagde. Hvis
årsreguleringen i stedet skulle foretages på grundlag af prisudviklingen i et
mindre geografisk område end de nuværende amter, f.eks. de nye kommuner,
ville
det – på grund af kommunernes størrelse – blive vanskeligt at
fastsætte en
reguleringssats, der afspejler den reelle udvikling i handelspriserne i
området. På den baggrund og i betragtning af, at årsreguleringen kun har
medført små ændringer i forhold til de almindelige vurderinger, foreslås det
at
afskaffe årsreguleringen. Afskaffelsen medfører mindre administrative
besparelser.
Endelig foreslås en ændring af etableringskontoloven, der i
lyset af bortfaldet af den amtskommunale indkomstskat sikrer, at
efterbeskatning af eventuelle uanvendte midler sker med en samlet
skatteprocent, der svarer til fradragsværdien. Det foreslås således, at
efterbeskatning sker med summen af skatteprocenterne til kommunen, kirken og
sundhedsbidraget.
I det samtidigt med dette lovforslag fremsatte forslag til
lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v.
(Konsekvensændringer
som følge af sundhedsbidraget og kommunalreformen
) er samlet konsekvensændringerne som følge af indførelsen af
sundhedsbidraget, nedlæggelsen af amtskommunerne og dermed afskaffelsen af
den
amtskommunale indkomstskat samt konsekvensændringer som følge af, at
ejendomsværdiskatten
fra 2007 skal tilfalde staten.
Lovforslag om ophævelse af lov om amtskommunal indkomstskat
samt forslag til ændringer af øvrige skattedelingsregler m.v. som følge af
aftalen
om en kommunal finansieringsreform fremsættes af indenrigs- og
sundhedsministeren samtidig med dette lovforslag. Det drejer sig bl.a. om
punkterne i aftalen om ophævelse af den kommunale andel af
aktieindkomstskatten, afskaffelse af den kommunale andel af indkomstskatten
fra
begrænset skattepligtige og ophævelse af reglerne om, at kommunerne skal bære
en andel af skatterestancerne.
Provenumæssige konsekvenser for stat og kommuner
Konsekvenserne af det foreliggende lovforslag skal ses i
sammenhæng med de af indenrigs- og sundhedsministeren samtidig hermed
fremsatte
lovforslag om ophævelse af lov om amtskommunal indkomstskat, om begrænsninger
i
den kommunale skatteudskrivning for 2007 og om regulering af de kommunale
bidrag til regionerne i 2007.
Samlet set har lovforslagene kun meget begrænsede
økonomiske konsekvenser for den samlede offentlige sektor og for borgerne
under
ét. De foreslåede ændringer medfører i det store og hele alene omfordelinger
af
skatteindtægterne mellem staten og kommunerne.
Virkningerne af dette lovforslag er indregnet i
byrdefordelingsberegningerne, der fremgår af forslaget til lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner som fremsættes samtidig med dette
lovforslag af indenrigs- og sundhedsministeren.
I det følgende belyses de økonomiske konsekvenser af
nærværende lovforslags enkelte elementer.
Sundhedsbidrag
Til brug for finansiering af hovedparten af de regionale og
kommunale sundhedsudgifter foreslås indført et statsligt sundhedsbidrag.
Sundhedsbidraget afløser delvist den amtskommunale indkomstskat, som ikke
skal
opkræves efter nedlæggelsen af amterne fra og med 2007. Den øvrige del af den
amtskommunale indkomstskat konverteres til kommunal skat. Sundhedsbidraget
udskrives
på det kommunale udskrivningsgrundlag og udgør 8 pct. Provenuet indbetales
til
staten, som fordeler det til regioner og kommuner.
Samlet set skønnes sundhedsbidraget og stigningen i de
kommunale skatteprocenter at blive på niveau med den nuværende amtsskat, der
i
gennemsnit har udgjort ca. 12 pct. For København, Frederiksberg og Bornholms
Regionskommune, hvor der ikke opkræves amtskommunal indkomstskat, sker en
tilsvarende tilpasning af kommuneskatteprocenten.
Da udskrivningsgrundlaget for sundhedsbidraget bliver det
samme som for de nuværende amtsskatter, skønnes det samtidig, at der ikke vil
ske nævneværdige ændringer i skatteborgernes samlede skattebetalinger eller i
skatteværdien af deres fradrag.
Den del af den skattepligtige indkomst, der overstiger
personfradraget, udgør udskrivningsgrundlaget for sundhedsbidraget. Ifølge de
seneste skøn udgør dette grundlag ca. 700 mia. kr., hvilket indebærer, at det
samlede sundhedsbidrag kommer til at udgøre ca. 56 mia. kr. – alt i
2006-niveau. Det skønnes, at ca. 4,1 mio. personer har skattepligtig indkomst
over personfradraget og vil komme til at betale sundhedsbidrag.
Ejendomsværdiskat
Ejendomsværdiskatten bliver efter gældende regler fordelt
med to tredjedele til kommunerne og en tredjedel til amtskommunerne. For 2006
er ejendomsværdiskatten budgetteret til 11,0 mia. kr. I overensstemmelse med
aftalen om den kommunale finansieringsreform foreslås ejendomsværdiskatten
fremover fuldt ud at skulle tilfalde staten. Herved mister kommunerne
umiddelbart et provenu på ca. 7,3 mia. kr. Kommunerne bliver kompenseret
herfor
ved fastsættelsen af bloktilskud.
Pensionsafgifter
Pensionsafgiften bliver efter gældende regler fordelt med
to tredjedele til staten og en tredjedel til primærkommunerne. Tilsvarende
gælder for 45 pct. afgiften af medarbejderobligationer. Disse afgifter
afregnes
samlet over for kommunerne. For 2006 er afregningsbeløbet til kommunerne
budgetteret
til godt 2,5 mia. kr. I overensstemmelse med aftalen om den kommunale
finansieringsreform
foreslås afgiften fremover fuldt ud at skulle tilfalde staten. Kommunerne
bliver kompenseret herfor ved fastsættelsen af bloktilskud.
Begrænset skattepligtige
I overensstemmelse med aftalen om den kommunale
finansieringsreform foreslås det, at begrænset skattepligtige fremover skal
betale en skat svarende til kommunal indkomstskat, som skal tilfalde staten.
Det kommunale indkomstskatteprovenu fra
begrænset skattepligtige skønnes i dag at udgøre ca. 650 mio. kr. årligt før
Øresundsoverførslen i henhold til kapitel 6 i aftalen mellem kongeriget
Danmark
og kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål. Efter modregning af
Øresundsoverførslen og sundhedsbidrag skønnes provenuet at udgøre ca. 325
mio.
kr.
Provenuet er hidtil blevet fordelt til de kommuner, hvor de
begrænset skattepligtige senest har haft bopæl, mens amterne ikke har haft
andel i provenuet. Kommunerne bliver kompenseret herfor ved fastsættelsen af
bloktilskud.
Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for de
begrænset skattepligtige.
Ændring af den kommunale andel af dødsboskatten ved
manuelle skatteansættelser af dødsboer
I overensstemmelse med aftalen om den kommunale
finansieringsreform foreslås det at nedsætte den kommunale andel af
dødsboskatten vedrørende de manuelle eller endelige skatteansættelser for
dødsboer fra de gældende 40 pct. til 33,3 pct., svarende til andelen for den
maskinelt ansatte dødsboskat.
Provenunedgangen ved nedsættelsen skønnes at udgøre ca. 50
mio. kr. årligt. For den enkelte kommune varierer dødsboskatten betydeligt
fra
år til år, da skatten primært fremkommer fra et begrænset antal større
dødsboer. Provenueffekten af forslaget er indregnet i de samlede økonomiske
virkninger af den kommunale finansieringsreform, og fremgår af indenrigs- og
sundhedsministerens forslag til lov om kommunal udligning og generelle
tilskud
til kommuner.
Ophævelse af kommunal andel af bøder efter
skattekontrolloven
Det foreslås, at provenuet af bøder efter
skattekontrolloven, der i dag bliver fordelt mellem stat, kommuner og amter,
fremover fuldt ud skal tilfalde staten. Provenumæssigt drejer det sig om ca.
20
mio. kr. årligt. Provenueffekten af forslaget er indregnet i de samlede
økonomiske virkninger af den kommunale finansieringsreform, og fremgår af
indenrigs- og sundhedsministerens lovforslag.
Fusion af kommunale og amtskommunale feriefonde
Forslaget om at give kommunale og amtskommunale feriefonde
adgang til skatte- og afgiftsfri omdannelse har ingen egentlige
provenumæssige
konsekvenser, idet der alene gives afkald på et utilsigtet engangsprovenu,
der
ellers ville opstå i tilknytning til de sammenlægninger og opdelinger af
fondene, der er gjort nødvendige af kommunalreformens nye kommuneinddeling.
Med betydelig usikkerhed anslås det, at ophørsbeskatning
efter gældende regler af samtlige kommunale og amtskommunale feriefonde ville
resultere i en engangsskat i størrelsesordenen 200 mio. kr. Heraf vurderes,
ligeledes med betydelig usikkerhed, at ca. en fjerdedel eller 50 mio. kr.,
kunne være blevet udløst som følge af de nødvendige omdannelser af
feriefondene
under uændrede skatteregler. Beløbet ville først og fremmest skulle være
betalt
af fonde knyttet til mindre kommuner, der indgår i en kommunesammenlægning,
som
indebærer, at også fondene skal sammenlægges.
Afskaffelse af årsreguleringerne i vurderingsloven
I lyset af skattestoppet for ejendomsværdiskatten og loftet
over stigningen i grundlaget for grundskylden vurderes forslaget om at
afskaffe
årsreguleringerne ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser for
kommunerne.
Reguleringen af ejendoms- og grundværdierne i året mellem
de almindelige vurderinger blev indført for at sikre, at ændringer i
ejendomsværdi og/eller grundværdi hurtigere skulle slå igennem på grundskyld
og
ejendomsværdiskat. Erfaringerne med reguleringerne har vist, at de på grund
af
sparsomt statistisk materiale og krav om nedrunding af reguleringsprocent
m.v.,
samlet set kun har medført små ændringer i forhold til de almindelige
vurderinger. Endvidere skønnes de seneste almindelige vurderinger at have
medført stigninger i grundværdierne, der overstiger de fastlagte stigninger i
grundlaget for grundskylden. Årsreguleringerne skønnes derfor at være uden
nævneværdig provenumæssig betydning for kommunerne.
Etableringskonto
Forslaget sikrer, at fradragsværdien af indskud på
etableringskonti og efterbeskatning af eventuelle hævninger af midler, der
ikke
anvendes til formålet, bliver fastholdt på det nugældende niveau. Forslaget
medfører derfor ingen provenumæssige konsekvenser.
Eksempel på skatteberegningen før og efter
indførelse af sundhedsbidrag
Det foreslås, at sundhedsbidraget skal beregnes på helt
samme beskatningsgrundlag som indkomstskatten til amtskommunen – den
skattepligtige indkomst. Det fremgår af nedenstående eksempel, at hvis
udskrivningsprocenten
til kommunen stiger med et antal procentpoint, som svarer til forskellen
mellem
den hidtidige amtskommunale skatteprocent og sundhedsbidraget, bliver den
samlede indkomstskat – herunder nedslag for skatteloftet – ens før
og efter
lovændringen.
Nedenstående eksempel viser principperne i
skatteberegningen for en ugift skatteborger med relativt enkle indkomst- og
fradragsforhold.
Eksempel på skatteberegningen efter gældende regler
og efter lovforslaget i 2007
Ugift skatteyder
Indkomstopgørelse:
Kr.
Kr.
Lønindkomst
(1)
350.000
Arbejdsmarkedsbidrag
(2) = 8,0 % af (1)
28.000
Personlig indkomst
(3) = (1) ÷ (2)
322.000
322.000
Kapitalindkomst
(4)
÷ 35.000
Ligningsmæssige fradrag
(5)
12.200
Beskæftigelsesfradrag
(6) = 2,5 % af (1), maks.
7.300 kr.
7.300
Skattepligtig indkomst
(7) = (3) + (4) ÷ (5) ÷
(6)
267.500
Skatteberegning:
Gældende
regler
Lovforslag
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kommunale indkomstskatter:
Indkomstskat til kommunen
0,21
0,25
Indkomstskat til kirken
0,01
0,01
Indkomstskat til
amtskommunen
0,12
-
Beregnes af skattepligtig
indkomst
0,34
x 267.500
90.950
0,26
x 267.500
69.550
÷ skatteværdi af
personfradrag
÷ 0,34
x 38.500
÷
13.090
÷ 0,26
x 38.500
÷
10.010
Kommunal indkomstskat
77.860
59.540
Sundhedsbidrag til staten:
Beregnes af skattepligtig
indkomst
-
0,08 x 267.500
21.400
÷ skatteværdi af
personfradrag
-
÷0,08 x 38.500
÷
3.080
Sundhedsbidrag
-
18.320
Bundskat til staten:
Af personlig indkomst +
positiv nettokapitalindkomst
0,0548 x 322.000
17.646
0,0548 x 322.000
17.646
÷ skatteværdi af
personfradrag
÷ 0,0548 x 38.500
÷
2.110
÷ 0,0548 x 38.500
÷
2.110
Bundskat
15.536
15.536
Mellemskat til staten:
Af personlig indkomst +
positiv nettokapitalindkomst
322.000
322.000
÷ bundfradrag i mellemskat
÷ 265.500
÷ 265.500
Mellemskat
0,06 x 56.500
3.390
0,06 x 56.500
3.390
Topskat til staten:
Af personlig indkomst +
positiv nettokapitalindkomst
322.000
322.000
÷ bundfradrag i topskat
÷ 318.700
÷318.700
Topskat ÷
skatteloftsnedslag*
0,1452 x 3.300
479
0,1452 x 3.300
479
Samlet indkomstskat
97.265
97.265
Arbejdsmarkedsbidrag
28.000
28.000
I alt indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag
125.265
125.265
Anm.:Beløbsgrænser i beregningen er i 2006-niveau.
*)
Skatteloftet er
på 59 pct. Efter gældende regler udgør nedslaget den del af summen af
skatteprocenterne til kommune, amt og staten, der samlet overstiger 59 pct. I
dette eksempel udgør nedslaget 0,48 pct. (21,0 pct.+ 12,0 pct. + 5,48 pct.+
6,0 pct. + 15,0 pct. ÷ 59,0 pct. = 0,48 pct.). Efter lovforslaget udgør
nedslaget den del af summen af skatteprocenterne til kommunen og staten, der
samlet overstiger 59 pct., hvilket ligeledes giver 0,48 pct. (25,0 pct.+ 8,0
pct. + 5,48 pct.+ 6,0 pct. + 15,0 pct. ÷ 59,0 pct. = 0,48 pct.). Kirkeskatten
er ikke omfattet af skatteloftet.
Administrative konsekvenser for stat og kommuner
En gennemførelse af nærværende lovforslag og det samtidig
hermed fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og
afgiftslove m.v. (Konsekvensændringer som følge af sundhedsbidraget og
kommunalreformen)
skønnes at medføre engangsudgifter på i alt ca. 12 mio. kr. til
edb-tilretninger.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ingen direkte økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Høring
Lovforslaget har været sendt til høring hos Advokatrådet,
Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks
Forvaltningshøjskole, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel og Service,
Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk Told- og Skatteforbund,
Den
Danske Skatteborgerforening, Den Kristelige Fagbevægelse, Fagligt
Fællesforbund, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring og
Pension, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
(FTF), HK Danmark, HTS Handel, Transport og Serviceerhvervene,
Håndværksrådet,
Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugsrådet,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation, SKAT,
Skattechefforeningen
og Skatterevisorforeningen.
Sammenfatning af lovforslagets konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat og kommuner
Lovforslaget har kun begrænsede økonomiske konsekvenser
for den samlede offentlige sektor og for borgerne under ét. De foreslåede
ændringer medfører i det store og hele alene omfordelinger af
skatteindtægterne
mellem staten og kommunerne.
Provenueffekterne af forslaget er indregnet i de samlede
økonomiske virkninger af finansierings- og udligningsreformen.
Administrative konsekvenser for stat og kommuner
En
gennemførelse af nærværende lovforslag og det samtidig hermed fremsatte
forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v.
(Konsekvensændringer
som følge af sundhedsbidraget og kommunalreformen) skønnes at medføre
engangsudgifter
på i alt ca. 12 mio.kr. til edb-tilretninger.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
direkte
Ingen
direkte
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for borgerne
Der vil kunne ske forskydning i skattesatserne for den
enkelte borger som følge af indførelse af et sundhedsbidrag og overførsel af
amtskommunale skatter til kommunerne. Indenrigs- og sundhedsministerens
forslag til lov om begrænsninger i den kommunale skatteudskrivning for 2007
og regulering af de kommunale bidrag til regionerne i 2007 sikrer dog, at
skatterne under ét ikke stiger, og at skatterne holdes i ro i overgangsåret.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget
indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med forslaget nyaffattes personskattelovens § 5, der
opremser de personlige indkomstskatter til staten. Det nye i bestemmelsen er,
at sundhedsbidraget, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og skat svarende til
kommunal indkomstskat for begrænset skattepligtige, jf. lovforslagets
§ 1,
nr. 3, indgår som en del af indkomstskatten til staten. Bestemmelserne i
personskattelovens § 5, nr. 1-3 og nr. 5-6 er uændrede i forhold til
gældende regler.
Til nr. 2
Sundhedsbidrag til staten på 8 pct. af den skattepligtige
almindelige indkomst foreslås indsat i personskattelovens systematik i
henholdsvis § 5, der opremser de personlige indkomstskatter til staten,
og
i § 8, hvor sundhedsbidraget og beskatningsgrundlaget herfor fastsættes.
Sundhedsbidraget er en del af den statslige indkomstskat.
Personer, der bor på Christiansø, betaler alene
indkomstskat til staten. De betaler ikke skat efter lov om kommunal
indkomstskat og lov om amtskommunal indkomstskat. Derfor foreslås det i
forslaget til personskattelovens § 8, stk. 2, at det er personer,
der
skal svare kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, som skal
betale sundhedsbidrag. I modsat fald ville personer, der bor på Christiansø,
få
en skattestigning i forbindelse med indførelsen af sundhedsbidraget.
Som konsekvens af aftalen om en kommunal
finansieringsreform skal begrænset skattepligtige fremover ikke svare skat
efter lov om kommunal indkomstskat. Derfor er der i forslaget til
personskattelovens
§ 8, stk. 2 indsat en henvisning til personskattelovens § 8 c,
jf. lovforslagets § 1, nr. 3, således at begrænset skattepligtige bliver
omfattet af pligten til at betale sundhedsbidrag.
Til nr. 3
Forslaget er en konsekvens af aftalen om en kommunal
finansieringsreform, som medfører at skatten for begrænset skattepligtige,
der
svarer til kommuneskatten, fremover skal tilfalde staten. Det foreslås, at
indsætte en bestemmelse i personskattelovens § 8 c om, at der for
begrænset skattepligtige skal beregnes en skat svarende til kommunal
indkomstskat af den skattepligtige almindelige indkomst. Skatten efter
§ 8
c, er en del af indkomstskatten til staten, jf. personskattelovens § 5,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 1.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring af § 9 sikrer, at en eventuelt
uudnyttet skatteværdi af personfradraget beregnet med beskatningsprocenten
for
sundhedsbidraget kan modregnes i de øvrige indkomstskatter, ligesom en
eventuel
uudnyttet skatteværdi beregnet med beskatningsprocenten for bundskatten også
kan modregnes i eventuel beregnet sundhedsbidrag. Den skattemæssige
fradragsværdi af personfradraget fastholdes herved uændret i forhold til de
nugældende
regler.
Skatteteknisk gives personfradraget ikke ved at fradrage
beløbet i beskatningsgrundlagene, men i stedet ved at den beregnede bundskat
og
de kommunale skatter reduceres med skatteværdien af personfradraget, hvor
skatteværdien beregnes med de tilhørende skatters procenter.
Efter forslaget skal teknikken ligeledes gælde for
indkomstskat efter personskattelovens § 8 c, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 3. Teknikken skal efter forslaget også gælde for
sundhedsbidraget, der foreslås beregnet af hele den skattepligtige indkomst,
hvorefter skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten for
sundhedsbidraget fratrækkes i den beregnede skat.
Baggrunden for at anvende denne beregningsteknik er, at
beskatningsgrundlagene for bund-, mellem- og topskatten, sundhedsbidraget og
de
kommunale skatter er forskellige. Det kan derfor i specielle tilfælde
forekomme,
at en person kan få beregnet eksempelvis topskat uden at skulle betale
bundskat
eller sundhedsbidrag, eller får beregnet statsskatter uden at skulle betale
kommunale skatter. Beregningsteknikken sikrer således, at der ikke kan
forekomme uudnyttet personfradrag samtidig med, at der skal betales
indkomstskat.
Til nr. 5
Hidtil er skatteværdien af personfradraget blevet beregnet
som summen af skatteprocenterne til kommune, amtskommune og kirke samt
statslig
bundskat. Med ophævelsen af den amtskommunale indkomstskat sikrer den
foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 12, stk. 1, at
skatteværdien
af personfradraget bevares ved, at den beregnes som summen af
skatteprocenterne
for kommunal indkomstskat og kirkeskat samt sundhedsbidrag og bundskat. For
begrænset skattepligtige, der fremover ikke skal betale kommunal
indkomstskat,
foreslås det, at skatteværdien af personfradraget beregnes som summen af
skatteprocenten efter personskattelovens § 8 c, som affattet ved dette
lovforslags
§ 1, nr. 3, og skatteprocenterne for sundhedsbidrag og bundskat.
Den skattemæssige fradragsværdi af personfradraget
fastholdes herved uændret i forhold til de nugældende regler.
Til nr. 6 og 7
Underskud i den skattepligtige indkomst omregnes til
skatteværdi og modregnes med skatteværdien i eventuel beregnet bundskat,
mellemskat, topskat og progressiv aktieindkomstskat. Den foreslåede ændring
af
§ 13 sikrer, at underskudsreglerne fastholdes uændret efter ophævelsen
af
den amtskommunale indkomstskat. Efter forslaget omregnes underskud således
til
skatteværdi med beskatningsprocenten for sundhedsbidrag og
beskatningsprocenterne for kommunal indkomstskat og kirkeskat. For begrænset
skattepligtige, der skal betale skat efter personskattelovens § 8 c, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 3, i stedet for kommunal
indkomstskat, omregnes underskud til skatteværdi med beskatningsprocenten for
sundhedsbidrag og beskatningsprocenten efter § 8 c.
Til nr. 8
Det skrå skatteloft fastholdes på 59 pct. Ved beregningen
af nedslaget inddrages sundhedsbidraget, mens den amtskommunale skatteprocent
udgår. Endvidere inddrages skatteprocenten efter personskattelovens § 8
c,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 3. Forslaget om ændring af
personskattelovens § 19 medfører, at det hidtil gældende niveau for
nedslag
fastholdes.
Til nr. 9 og 10
Det foreslås at ophæve personskattelovens §§ 25 a og
27 a. Bestemmelserne vedrører overgangsregler i Pinsepakken, jf. lov nr. 423
af
26. juni 1998, hvorefter personer med stor negativ kapitalindkomst og store
ligningsmæssige fradrag i en periode har fået skatterabat. Ordningerne er
udløbet ved udgangen af indkomståret 2005.
Til § 2
Til nr. 1
Efter de gældende regler i dødsboskattelovens § 92,
stk. 1, tilfalder dele af dødsboskatten kommunen og amtskommunen. I
overensstemmelse med aftalen om en kommunal finansieringsreform foreslås det,
at dødsboskatten efter § 30 og mellemperiodeskatten efter § 14 skal
fordeles med 1/3 til kommunerne og 2/3 til staten.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i dødsboskattelovens § 92,
stk. 3, skal kommunen og amtskommunen afholde dele af udgifterne til
negativ skat efter dødsboskattelovens § 31. I overensstemmelse med
aftalen
om en kommunal finansieringsreform foreslås det, at 1/3 af udgifterne ved
udbetaling af negativ skat skal afholdes af kommunen og 2/3 af staten.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i dødsboskattelovens § 92,
stk. 4, skal staten over for kommunerne og amtskommunerne afregne deres
andele af dødsboskat m.v. Som konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 1 og
2,
skal dødsboskattelovens § 92, stk. 4, ændres, idet staten fremover
kun skal afregne dødsboskat til kommunerne.
Bestemmelserne i den gældende dødsboskattelovs § 92,
stk. 4, 3. og 4. pkt. om efterreguleringer af dødsboskatten m.v.
medtages
ikke i forslaget til nyaffattelse af § 92, stk. 4. Det er en
konsekvens af de ændringer af efterreguleringerne af indkomstskatter fra
tidligere år, der er foreslået i det forslag til lov om ændring af lov om
kommunal indkomstskat, som indenrigs- og sundhedsministeren har fremsat
samtidig med dette lovforslag.
Til § 3
Til nr. 1
Som led i aftalen om en kommunal finansieringsreform er det
aftalt, at ejendomsværdiskatten skal tilfalde staten fra 2007. Derfor skal
ejendomsværdiskattelovens titel ændres. Det foreslås, at titlen bliver
”ejendomsværdiskatteloven”,
hvilket i forvejen er den forkortede titel for lovens gældende titel (lov om
en
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat).
Til nr. 2
Som led i aftalen om en kommunal finansieringsreform er det
aftalt, at ejendomsværdiskatten skal tilfalde staten fra 2007. Som konsekvens
heraf foreslås det, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af
ejendomsværdiskattelovens
§ 1, at ejendomsværdiskatten er en skat til staten.
Til nr. 3
Efter den gældende § 16 i ejendomsværdiskatteloven
tilfalder ejendomsværdiskatten kommune og amtskommune i forholdet 2/3
henholdsvis 1/3, og det følger af bestemmelsen, at staten skal afregne
ejendomsværdiskatten
til den enkelte kommune og amtskommune. I aftalen om en kommunal
finansieringsreform er det aftalt, at ejendomsværdiskatten fra 2007 skal
tilfalde staten. Det overflødiggør ejendomsværdiskattelovens § 16. Det
foreslås derfor, at bestemmelsen ophæves.
Til § 4
Til nr. 1 og 2
Efter etableringskontoloven skal en eventuel
efterbeskatning af etableringskontoindskud ske med satserne for de kommunale
og
amtskommunale indkomstskatter og kirkeskat. For indskud fradraget til og med
indkomståret
2001 sker beskatningen dog med bundskatteprocenten og satserne for de
kommunale
og amtskommunale indkomstskatter og kirkeskat. Formålet er, at
beskatningsprocenten ved efterbeskatning er tilnærmelsesvis den samme som
fradragsværdien af indskuddet, da dette blev fradraget ved
indkomstopgørelsen.
Lov om amtskommunal indkomstskat ophæves. Derfor skal der
ske en konsekvensrettelse i etableringskontolovens efterbeskatningsregler.
For fortsat at sikre, at beskatningsprocenten ved
efterbeskatning er den samme som fradragsværdien af indskuddet, foreslås det,
at efterbeskatningen skal ske med satsen for sundhedsbidraget og satserne for
den kommunale indkomstskat og kirkeskat. For indskud fradraget til og med
indkomståret
2001 foreslås det, at efterbeskatningen skal ske med satsen for bundskat,
satsen for sundhedsbidrag, og satserne for den kommunale indkomstskat og de
kirkeskat.
Det foreslås endvidere, at for begrænset skattepligtige,
der svarer skat efter personskattelovens § 8 c, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 3, sker efterbeskatningen fra og med indkomståret
2007 med satsen for sundhedsbidraget og beskatningsprocenten efter
personskattelovens § 8 c.
Til § 5
Til nr. 1
Efter ferielovens § 36 kan direktøren for
Arbejdsdirektoratet inden for områder, hvor der er indgået kollektiv
overenskomst, tillade, at den andel af uhævede feriepenge, som skal tilfalde
Arbejdsmarkedets Feriefond, i stedet anvendes til andet ferieformål.
Direktøren
kan fastsætte regler for og føre tilsyn med anvendelsen af sådanne midler.
Med hjemmel i denne bemyndigelse har Arbejdsdirektoratets
direktør udstedt bekendtgørelse nr. 1284 af 14. december 2004 om feriefonde
m.v.
Efter bekendtgørelsen skal Civilstyrelsen tage stilling
til, om en feriefond konkret kan undtages fra fondsloven, og om fonden er
gyldigt stiftet. Hvis feriefonde ikke opnår fritagelse for fondsloven, skal
allerede modtagne uhævede feriepenge indbetales til Arbejdsmarkedets
Feriefond.
Hvis en feriefond ikke kan modtage uhævede feriepenge, er der ikke økonomisk
grundlag for oprettelsen eller driften af feriefonden. Alle de kommunale og
amtskommunale feriefonde er konkret undtaget fra fondsloven.
Fondsbeskatningsloven omfatter kun fonde, som er omfattet
af lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende fonde. Da
de
kommunale og amtskommunale feriefonde konkret er fritaget for fondsloven, er
de
ikke omfattet af fondsbeskatningsloven. De beskattes i stedet efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Feriefonde, der beskattes efter selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 6, er kun skattepligtige af indtægter fra
erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste ved salg af aktiver, der er eller
har
været knyttet til den erhvervsmæssige virksomhed. Ved erhvervsmæssig
virksomhed
forstås efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4, indtægt ved
forretningsvirksomhed herunder indtægt ved drift eller udlejning af fast
ejendom. Ved en fusion med en anden feriefond vil disse feriefonde derfor
være
skattepligtige af avancer på sommerhuse, som feriefonden har anvendt til
udlejning. Tilsvarende vil eventuelle genvundne afskrivninger på
campingvogne,
der har været anvendt til udlejning, skulle beskattes.
Fusionsskatteloven omfatter ikke fusion af fonde omfattet
af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. De feriefonde, der i
forbindelse med kommunalreformen ønskes sammenlagt på grund af
sammenlægningen
af de tilknyttede forvaltninger, institutioner og virksomheder, har derfor
ikke
adgang til skattemæssig succession i forbindelse med sammenlægningen.
Tilsvarende gælder, hvor en feriefond ønskes opdelt, fordi den tilknyttede
forvaltning fremover skal varetages i to eller flere nye kommuner.
Det foreslås, at bestemmelserne i fusionsskattelovens
kapitel 1 også skal finde tilsvarende anvendelse ved fusion og spaltning af
kommunale og amtskommunale feriefonde oprettet i henhold til ferielovens
§ 36, stk. 3, når fusionen eller spaltningen sker som følge af
kommunalreformen. Herved sikres, at kommunale og amtskommunale feriefonde kan
indgå i en skattefri fusion eller spaltning, når sammenlægningen eller
opdelingen
er begrundet i kommunalreformens sammenlægninger eller opdeling af de
forvaltninger, institutioner og virksomheder, som feriefondene er knyttet
til.
Det er en betingelse, at fusionen eller spaltningen sker som følge af
kommunalreformen. Kun fusioner eller spaltninger, som er begrundet i
sammenlægning eller opdelingen af kommunale forvaltninger i forbindelse med
ændringen af kommuneinddelingen, vil være omfattet af den foreslåede
bestemmelse.
Bestyrelserne i de enkelte feriefonde træffer beslutning om
sammenlægningen eller opdelingen. Efter bekendtgørelse nr. 1284 af 14.
december
2004 om feriefonde m.v. skal sammenlægning eller opdelingen af feriefonde
oprettet i henhold til ferielovens § 36, stk. 3, ske ved ansøgning
til Arbejdsdirektoratet. Bekendtgørelsen udgør det civilretlige grundlag for
fusionen.
Som udgangspunkt gives der efter de fondsretlige regler
ikke tilladelse til at fonde opdeles. Det kan dog ikke afvises, at
Civilstyrelsen under hensyntagen til den særlige situation, som
kommunalreformen
udgør, i visse særlige situationer vil give tilladelse til en opdeling af en
feriefond. Skattereglen er derfor udformet, så der også kan opnås
skattemæssig
succession ved spaltning af feriefonde i forbindelse med kommunalreformen.
Fusion efter fusionsskattelovens § 14 c kræver som
udgangspunkt ikke tilladelse fra skattemyndighederne. Krav om tilladelse vil
dog være aktuelt, hvis en af fondene er stiftet inden for 1 år forud for
vedtagelsen af fusionen, jf. fusionsskattelovens § 4, stk. 2.
Fusionsdokumenterne skal efter fusionsskatteloven indsendes
til told- og skatteforvaltningen senest en måned efter den dag, hvor fusionen
er endeligt vedtaget i alle de fusionerede fonde. Det påhviler den modtagende
feriefond at indsende dokumenterne. Fusionsdokumenterne er de dokumenter, som
skal indsendes til Arbejdsdirektoratet i henhold til de civilretlige regler
om
sammenlægning eller opdeling af feriefonde, jf. kapitel 8 i bekendtgørelse
nr.
1284 af 14. december 2004.
Det er en betingelse, at den valgte fusionsdato er
sammenfaldende med skæringsdatoen for den modtagende fonds regnskabsår, jf.
fusionsskattelovens § 5.
Til § 6
Til nr. 1
Efter den gældende § 7 A, stk. 4, i ligningsloven
tilfalder en tredjedel af 45 pct.s afgiften af medarbejderobligationer den
kommune, hvortil den afgiftspligtige svarer kommuneskat, henholdsvis den
kommune, hvori ansættelsen til statsskat finder sted. Det fremgår af
bestemmelsen,
at den kommunale andel af afgiften afregnes efter reglerne i lov om kommunal
indkomstskat. I de forudsætninger, der ligger til grund for aftalen om den
kommunale finansieringsreform, indgår, at afgiften fra 2007 fuldt ud skal
tilfalde staten. Det foreslås derfor at ophæve ligningslovens § 7 A,
stk. 4.
Til § 7
Til nr. 1
Efter den gældende § 40 i pensionsbeskatningsloven
tilfalder en tredjedel af pensionsafgiften den afgiftspligtiges
skattekommune,
henholdsvis den kommune, der var afdødes skattekommune i det kalenderår, hvor
dødsfaldet er indtruffet. Det fremgår af bestemmelsen, at den kommunale andel
af afgiften afregnes efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat.
I aftalen om den kommunale finansieringsreform er det
aftalt, at pensionsafgiften fra 2007 skal tilfalde staten. Det foreslås
derfor
at ophæve pensionsbeskatningslovens § 40.
Til § 8
Til nr. 1
Visse bøder for overtrædelse af skattekontrolloven
tilfalder efter de gældende regler i skattekontrollovens § 23 kommunen
henholdsvis amtskommunen efter forholdet imellem de skattebeløb, som de
strafbare forhold vedrører. I aftalen om en kommunal finansieringsreform er
det
aftalt, at de pågældende bøder fra 2007 skal tilfalde staten. Det
overflødiggør
skattekontrollovens § 23. Det foreslås derfor at ophæve bestemmelsen.
Til § 9
Til nr. 1
Forslaget om ændring af tinglysningsafgiftsloven omhandler
feriefonde oprettet i medfør af ferielovens § 36, jf. bemærkningerne
herom
til lovforslagets § 5. Tinglysningsafgiften er en afgift, der som
udgangspunkt
forfalder ved alle tinglysninger eller registreringer af ejer- og
panterettigheder. Lovens anvendelsesområde fremgår af dens § 1, der
nævner
de afgiftspligtige tinglysninger eller registreringer. Ved lov nr. 428 af 6.
juni 2005 er der i tinglysningsafgiftslovens § 1 A indført en
undtagelsesbestemmelse, hvorefter tinglysninger og registreringer, der sker
som
følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder og pligter i
medfør af kommunalreformen, er fritaget for tinglysningsafgifter. De
overdragelser, der er omfattet af bestemmelsen, er overdragelser, der sker i
forbindelse med de opgaveflytninger og kommunesammenlægninger, der sker i
henhold til kommunalreformen. Dette fremgår af bemærkningerne til § 70 i
lov nr. 428 af 6. juni 2005, jf. lovforslag L 111 (2004-05, 2. samling),
Folketingstidende,
Tillæg A, side 4357. Derimod er tinglysning af overdragelser til private ikke
omfattet af § 1 A, idet disse overdragelser ikke sker i medfør af den
lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen.
På baggrund af de oprindelige bemærkningers henvisning til
opgaveflytninger og kommunesammenlægninger foreslås det nu præciseret, at
afgiftsfritagelsen efter § 1 A tillige omfatter tinglysninger, der sker
som følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder eller
pligter i forbindelse med kommunalreformen, mellem feriefonde oprettet i
medfør
af ferielovens § 36, stk. 3.
Til § 10
Til nr. 1
Det foreslås at ophæve vurderingslovens § 3 A og
dermed afskaffe den såkaldte årsregulering.
Ifølge vurderingslovens § 3 A skal der ske en
regulering af ejendoms- og grundværdierne i året mellem de almindelige
vurderinger på grundlag af den konstaterede udvikling i handelspriserne for
de
enkelte ejendomstyper i det enkelte amt.
Med nedlæggelsen af amterne opstår der behov for at
benytte et andet geografisk område.
Hvis årsreguleringen skulle foretages på grundlag af
prisudviklingen i et større geografisk område end de nuværende amter, f.eks.
de
nye regioner, ville der være risiko for, at ejendommene i nogle lokalområder
indenfor
regionen blev reguleret højere end prisudviklingen i lokalområdet tilsagde.
Hvis årsreguleringen i stedet skulle foretages på grundlag af prisudviklingen
i
et mindre geografisk område end de nuværende amter, f.eks. de nye kommuner,
ville det – på grund af kommunernes størrelse – blive vanskeligt at
fastsætte
en reguleringssats, der afspejler den reelle udvikling i handelspriserne i
området.
Det generelle salg af grunde og erhvervsejendomme samt
salget af boliger uden for hovedstadsområdet er ofte ikke stort nok til, at
der
efter gældende regler kan beregnes et gennemsnit for regulering af
ejendomsværdier
og grundværdier, der kan give det rigtige billede af prisstigningen. Hertil
kommer, at reguleringssatserne ifølge gældende regler skal nedrundes til en
procent, der er delelig med 5, og at reguleringssatserne ikke kan påklages.
Det
medfører, at der efter gældende regler ofte ikke foretages nogen regulering
af
den almindelige vurdering. For 2004 godkendte Ligningsrådet således, at der
ikke blev foretaget nogen regulering af vurderingen for enfamilieshuse i hele
landet, og at sommerhuse i flere sommerhusamter kun skulle reguleres med 5-10
pct., selv om der visse steder var konstateret betydelige prisstigninger.
På den baggrund foreslås det helt at afskaffe
årsreguleringen.
Til § 11
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og som udgangspunkt får virkning fra og med
indkomståret 2007. Virkningstidspunktet er dermed det samme som for den
øvrige
del af kommunalreformen.
I § 11, stk. 2 og 3 foreslås det, at de i
§ 2 og § 3, nr. 3 foreslåede ændringer af dødsboskatteloven og
ejendomsværdiskatteloven
får virkning for beløb, der opgøres den 1. maj 2006 og som under uændrede
regler skulle have været afregnet i 2007 eller senere. Forslagene er en
konsekvens af de ændringer af efterreguleringerne af indkomstskatter fra
tidligere år, der er foreslået i det forslag til lov om ændring af lov om
kommunal
indkomstskat, som indenrigs- og sundhedsministeren har fremsat samtidig med
dette lovforslag.
I § 11, stk. 4, foreslås det, at forslaget om
skattefri fusion af kommunale feriefonde skal have virkning for fusioner, der
gennemføres med fusionsdato pr. 1. januar 2006 eller senere. Regnskabsåret
for
feriefonde følger kalenderåret. Efter fusionsskatteloven skal fusionsdatoen
være sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs
regnskabsår.
For feriefonde skal fusionsdatoen således være sammenfaldende med
skæringsdatoen for den modtagende feriefonds regnskabsår. Fusionsdatoen ved
fusioner af feriefonde vil derfor altid være 1. januar i det pågældende år.
Af den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens
§ 14 c, nr. 4, jf. dette lovforslags § 5, fremgår, at den
skattemæssige succession gælder for fusioner, som gennemføres i medfør af
kommunalreformen.
Herved tager bestemmelsen sigte på fusioner, som gennemføres i perioden op
til
og lige efter gennemførelsen af kommunalreformen, som skal være endeligt
gennemført 1. januar 2007. Kun helt undtagelsesvis vil fusioner med
fusionsdato
pr. 1. januar 2008 eller senere kunne siges at ske i medfør af
kommunalreformen
og dermed være omfattet af adgangen til skattefri fusion.
Den i § 9 foreslåede ændring af tinglysningsafgiftslovens
§ 1 A knytter sig til den i § 5 foreslåede ændring af
fusionsskatteloven. Ændringen af tinglysningsafgiftslovens § 1 A
medfører
afgiftsfritagelse i forbindelse med tinglysninger som følge af overdragelse
af
aktiver og passiver, rettigheder og pligter mellem de kommunale og
amtskommunale feriefonde. Det forudsættes, at sådanne overdragelser vil ske
inden kommunalreformens ikrafttræden. I § 11, stk. 5, foreslås det
på
den baggrund, at ændringen af tinglysningsafgiftslovens § 1 A får
virkning
fra 1. januar 2006.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 14. november 2005, som
ændret senest ved § 16 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 5
affattes således:
§ 5.
Indkomstskatten til staten opgøres
som summen af
1)
bundskat efter
§ 6,
2)
mellemskat efter
§ 6 a,
3)
topskat efter
§ 7,
4)
skat af
aktieindkomst efter § 8 a, og
5)
skat af
CFC-indkomst efter § 8 b.
”
§ 5.
Indkomstskatten til staten opgøres som summen af:
1)
bundskat efter
§ 6,
2)
mellemskat efter
§ 6 a,
3)
topskat efter
§ 7,
4)
sundhedsbidrag
efter § 8,
5)
skat af
aktieindkomst efter § 8 a,
6)
skat af
CFC-indkomst efter § 8 b, og
7)
skat svarende til
kommunal indkomstskat efter § 8 c.”
2.
Efter § 7 indsættes:
§ 8.
(Ophævet).
”
§ 8.
Sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4, beregnes
med 8 pct. af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Pligt til at betale sundhedsbidrag efter
stk. 1 påhviler enhver person, der har pligt til at betale indkomstskat
efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal
indkomstskat.”
3.
Efter § 8 b indsættes:
”
§ 8 c.
For personer, der omfattes af kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5, 7 og 9-27, eller § 2,
stk. 2, beregnes en skat svarende til kommunal indkomstskat af den
skattepligtige almindelige indkomst. Tilsvarende gælder for personer omfattet
af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, kulbrinteskattelovens
§ 21, stk. 2, eller § 9 i lov om beskatning af søfolk, når de
pågældende har valgt at blive beskattet, som om de var omfattet af
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Skatten svares med den
gennemsnitlige
samlede kommunale udskrivningsprocent for det pågældende kalenderår nedrundet
til nærmeste hele procent.
Stk. 2.
I tilfælde, hvor der i medfør af § 10,
stk. 5, skal ske nedsættelse af de beregnede skatter under anvendelse af
personfradrag, nedsættes skatten svarende til den kommunale indkomstskat
under anvendelse af samme personfradrag.”
4.
§ 9
affattes således:
§ 9.
Den efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a,
stk. 2, nævnte beregnede indkomstskat til staten skal, efter at
skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes med skatteværdien af
personfradrag. I det omfang skatteværdien af personfradraget ikke kan
fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i
skatterne efter §§ 6 a, 7 og 8 a, stk. 2. Personfradrag opgøres
efter § 10 og skatteværdien heraf efter § 12. Indkomstskatterne til
kommune og amtskommune samt kirkelige afgifter nedsættes på tilsvarende måde.
”
§ 9.
Indkomstskatten efter §§ 6, 6 a, 7, 8 og
§ 8 a, stk. 2, til staten skal, efter at skattebeløbene er
reguleret
efter § 13, nedsættes med skatteværdien af personfradrag. Personfradrag
opgøres efter § 10 og skatteværdien heraf efter § 12. I det omfang
skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 8
ikke kan fradrages i skatten efter § 8, fragår den i nævnte rækkefølge i
skatterne efter §§ 6, 6 a, 7 og § 8 a, stk. 2. Tilsvarende,
hvis skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter
§ 6 ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte
rækkefølge
i skatterne efter §§ 8, 6 a, 7 og § 8 a, stk. 2. Indkomstskat
efter § 8 c og indkomstskat til kommunen samt kirkeskat nedsættes på
tilsvarende måde.”
5.
§ 12, stk. 1,
affattes
således:
§ 12.
Skatteværdien af de i § 10 omhandlede
personfradrag opgøres som en procentdel af de nævnte fradrag. Ved opgørelsen
anvendes samme procent som ved beregningen af indkomstskat til kommunen og
amtskommunen samt kirkelige afgifter. Ved beregningen af indkomstskat til
staten beregnes skatteværdien af ovennævnte fradrag med beskatningsprocenten
for skatten efter § 5, nr. 1.
Stk. 2. - - -
”Skatteværdien af de i § 10 nævnte personfradrag opgøres
som en procentdel af fradragene. Ved opgørelsen anvendes samme procent som
ved beregningen af indkomstskat til kommunen samt kirkeskat. For
skattepligtige, der svarer skat efter § 8 c, anvendes dog
beskatningsprocenten for skatten efter § 5, nr. 7. Ved beregningen af
indkomstskat
til staten beregnes skatteværdien af personfradraget med
beskatningsprocenterne
for bundskat efter § 5, nr. 1, og for sundhedsbidrag efter § 5, nr.
4.”
6.
§ 13, stk. 1,
affattes
således:
§ 13.
Hvis den skattepligtige indkomst udviser
underskud, skal skatteværdien af underskuddet - beregnet med de i
§ 12, stk. 1, 2. pkt., nævnte procenter - så vidt muligt
modregnes i de beregnede skatter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2.
Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige
indkomst for de følgende indkomstår. Fradraget for underskud i skattepligtig
indkomst kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes
i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter
§§ 6, 6 a og 7 samt § 8 a, stk. 2, for et tidligere
indkomstår.
”Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, beregnes
skatteværdien af underskuddet med beskatningsprocenten for sundhedsbidrag,
jf. § 8, og beskatningsprocenterne for kommunal indkomstskat og
kirkeskat,
og for skattepligtige, der svarer skat efter § 8 c, med
beskatningsprocenten efter § 8 c. Skatteværdien af underskuddet
modregnes
i den nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6, 6 a, 7 og § 8 a,
stk. 2. Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den
skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår. Fradraget for underskud i
skattepligtig indkomst kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det
ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i
skat efter §§ 6, 6 a, 7 og § 8 a, stk. 2, for et tidligere
indkomstår.”
Stk. 2.
Hvis en gift persons skattepligtige indkomst
udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb,
skal underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 1. pkt., i størst
muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst.
Derefter modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens
beregnede skatter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2. Modregning
sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår
fremføres efter 4.-6. pkt. Et herefter overskydende beløb fremføres til
fradrag i de 5 følgende indkomstår efter stk. 1, 3. pkt. Hvert år
fradrages underskud først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter
samme regler, som gælder for underskudsåret. Hvis ægtefællen ligeledes har
uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår, skal ægtefællens egne
underskud modregnes først.
Stk. 3-6. - - -
7.
I
§ 13, stk. 2,
ændres
”stk. 1, 1. pkt.” til: ”stk. 1, 2. pkt.”, og
”stk. 1, 3. pkt.”
ændres til: ”stk. 1, 4. pkt.”.
§ 19.
Hvis en skattepligtigs kommunale og
amtskommunale indkomstskatteprocenter og skatteprocenter efter §§ 6, 6 a
og 7 sammenlagt overstiger 59 pct., beregnes et nedslag i statsskatten
svarende til, at skatteprocenten efter § 7 blev nedsat med de
overskydende procenter.
8.
I
§ 19
ændres ”kommunale og amtskommunale
indkomstskatteprocenter” til: ”kommunale
indkomstskatteprocent”, og
”§§ 6, 6 a og 7” ændres til: ”§§ 6, 6 a, 7, 8 og for
skattepligtige, der svarer skat efter § 8 c, skatteprocenten efter
§ 8 c”.
§ 25 a.
Den del af den skattepligtiges negative
kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af den skattepligtiges personlige
indkomst, omregnes til skatteværdi med den procent, der anføres i
stk. 3. Skatteværdien fradrages i nævnte rækkefølge i den
skattepligtiges beregnede skatter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a,
stk. 2, og herefter i skatter til kommune og amtskommune samt kirkelige
afgifter.
9.
§ 25 a ophæves.
Stk. 2.
For ægtefæller, der er samlevende ved
indkomstårets udløb, omregnes den del af ægtefællernes samlede negative
nettokapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af ægtefællernes samlede
personlige indkomst, til skatteværdi med den procent, der anføres i
stk. 3. Skatteværdien fradrages i skatten hos den ægtefælle, der har
negativ kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af denne ægtefælles
personlige indkomst. Hvis begge ægtefæller har negativ kapitalindkomst, der
overstiger 20 pct. af deres personlige indkomst, fordeles skatteværdien
imellem dem efter forholdet mellem de dele af hver enkelt ægtefælles negative
kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af hver enkelt ægtefælles personlige
indkomst. I det omfang en af ægtefællerne ikke kan udnytte skatteværdien,
fradrages den ikke udnyttede del i den anden ægtefælles skatter. Stk. 1,
2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
For indkomståret 2000 udgør procenten 4. For
indkomstårene 2001 og 2002 udgør procenten 8. For indkomståret 2003 udgør
procenten 6. For indkomståret 2004 udgør procenten 4. For indkomståret 2005
udgør procenten 2. For indkomståret 2006 og følgende indkomstår udgør
procenten
0.
§ 27 a.
Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for
bundskat efter § 6 kan en skattepligtig for indkomstårene 2002-2005
fradrage udgifter af den art, der kan fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige
indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst, i
det omfang udgifterne overstiger det beløb, der er nævnt i stk. 2.
10.
§ 27 a
ophæves.
Stk. 2.
For indkomståret 2002 udgør beløbet 40.000
kr. For indkomståret 2003 udgør beløbet 60.000 kr. For indkomståret 2004
udgør beløbet 80.000 kr. For indkomståret 2005 udgør beløbet 100.000 kr.
§ 2
I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 16. august 2005, som ændret senest ved
§ 2 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:
§ 92.
Af dødsboskatten som nævnt i § 30 og af
mellemperiodeskatten som nævnt i § 14 tilfalder 2/5 den kommune, hvortil
afdøde svarede kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, og 1/5 den amtskommune,
hvortil afdøde svarede amtskommuneskat på dødsfaldstidspunktet. Var afdøde
ikke pligtig at svare kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, tilfalder den
kommunale
andel af skatten den kommune, der har taget stilling til spørgsmålet om boets
skattefritagelse efter § 6, mens den amtskommunale andel af skatten
tilfalder den amtskommune, hvortil den pågældende kommune hører.
1.
§ 92, stk. 1,
affattes
således:
”Af dødsboskatten som nævnt i § 30 og af mellemperiodeskatten
som nævnt i § 14 tilfalder 1/3 den kommune, hvortil afdøde svarede
kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, og 2/3 tilfalder staten. Var afdøde ikke
pligtig at svare kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, tilfalder den kommunale
andel af skatten den kommune, der har taget stilling til spørgsmålet om boets
skattefritagelse efter § 6.”
Stk. 2.
Af afdødes foreløbigt betalte skatter i
mellemperioden, som bliver endelige efter § 12, stk. 1 og 2,
tilfalder
1/3 den kommune, hvortil afdøde svarede kommuneskat på dødsfaldstidspunktet.
Var afdøde ikke pligtig at svare kommuneskat på dødsfaldstidspunktet,
tilfalder
den kommunale andel af skatten den kommune, der har taget stilling til
spørgsmålet om boets skattefritagelse efter § 6.
Stk. 3.
Af udgifterne ved udbetaling af negativ skat
efter § 31 afholdes 2/5 af den kommune og 1/5 af den amtskommune, som
ville være berettiget til andel i dødsboskatten efter stk. 1.
2.
§ 92, stk. 3,
affattes
således:
”Stk. 3.
Af udgifterne ved udbetaling af negativ
skat efter § 31 afholdes 1/3 af den kommune, som ville være berettiget
til andel i dødsboskatten efter stk. 1, og 2/3 afholdes af staten.”
Stk. 4.
Kommunens andel af indkomstskatter for mellemperioden
som nævnt i §§ 12 og 14 samt af dødsboskat som nævnt i § 30,
henholdsvis amtskommunens andel af indkomstskat for mellemperioden som nævnt
i § 14 samt af dødsboskat som nævnt i § 30 afregnes af staten over
for kommunen og amtskommunen på grundlag af de oplysninger, der foreligger 1.
maj i året 2 år efter dødsåret. Afregning sker med en tredjedel hver den 1. i
månederne januar, februar og marts i det følgende kalenderår. Den 1. maj
hvert
år sker der desuden en opgørelse af kommunernes og amtskommunernes andele af
de beløb af dødsboskatten og mellemperiodeskatten, der som følge af ændringer
i skatteansættelser m.v. er ført i tilgang eller til afgang siden forrige
afregning. De opgjorte beløb afregnes med en tredjedel hver den 1. i
månederne januar, februar og marts i det følgende kalenderår.
3.
§ 92, stk. 4,
affattes
således:
”Stk. 4.
Kommunens andel af indkomstskatter for
mellemperioden som nævnt i § 12 og § 14 samt af dødsboskat som
nævnt
i § 30 afregnes af staten over for kommunen på grundlag af de
oplysninger,
der foreligger 1. maj i året 2 år efter dødsåret. Afregning sker med en
tredjedel hver den 1. i månederne januar, februar og marts i det følgende
kalenderår.”
§ 3
I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat
(ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 11. september
2002, som ændret senest ved § 17 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,
foretages følgende ændringer:
1.
Lovens
titel
affattes således:
”Ejendomsværdiskatteloven”.
§ 1.
Af boligværdien af egen ejendom som nævnt i
§ 4 betaler ejeren kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat
(ejendomsværdiskat)
efter denne lov i stedet for skat af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter
statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt. Ejendomme, som udlejes
erhvervsmæssigt,
er dog ikke omfattet af denne lov.
Stk. 2. - - -
2.
I
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat
(ejendomsværdiskat)” til:
”ejendomsværdiskat til staten”.
§ 16.
Ejendomsværdiskatten tilfalder kommune og amtskommune
i forholdet 2/3 henholdsvis 1/3. Staten afregner efter reglerne i lov om
kommunal indkomstskat og lov om amtskommunal indkomstskat
ejendomsværdiskatten
til den enkelte kommune og amtskommune, som ejendomsværdiskatten skal
tilfalde. I tilfælde omfattet af § 15, stk. 2, finder 1. og 2. pkt.
tilsvarende anvendelse.
3.
§ 16
ophæves.
§ 4
I lov om indskud på etableringskonto
(etableringskontoloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 12. oktober 2005,
som ændret ved § 4 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages
følgende
ændringer:
§ 9.
Er etablering ikke foretaget inden udløbet af
den frist, der er nævnt i § 8, medregnes indskudsbeløbet med tillæg af 3
pct. for hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori indskuddet er
fradraget,
og indtil fristens udløb i den skattepligtige indkomst for det indkomstår,
hvori fristen er udløbet. Til og med indkomståret 2001 udgør tillægget dog 5
pct.
Stk. 2.
Samtlige indskud på
etableringskonto kan hæves inden udløbet af den frist, der er nævnt i
§ 8, selv om etablering ikke er sket. I så fald medregnes
indskudsbeløbet
med tillæg af 3 pct. for hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori
indskuddet er fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori
indskuddet hæves, i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
beløbet er hævet. Til og med indkomståret 2001 udgør tillægget dog 5 pct. Når
der hæves et beløb fra etableringskontoen, hæves der af indskuddene med samme
beløb. Indskud, der eventuelt overstiger indeståendet, anses for fuldt ud
hævet, når det sidste indestående hæves.
1.
§ 9,
stk. 3, 1. og
2. pkt.
,
affattes således:
”Beskatningen efter stk. 1 og 2 sker med satsen for
sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal
indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v.
medregnes i den skattepligtige indkomst. For indskud fradraget til og med
indkomståret 2001 anvendes dog satsen for indkomstskat efter
personskattelovens
§ 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og
satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat. For skattepligtige, der
svarer skat efter personskattelovens § 8 c, anvendes fra og med
indkomståret
2007 beskatningsprocenten efter personskattelovens § 8 c, i stedet for
satsen for kommunal indkomstskat.”
Stk. 3.
Beskatningen efter stk. 1 og 2 sker med
satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige
afgifter for det indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v. medregnes i den
skattepligtige indkomst. For indskud fradraget til og med indkomståret 2001
anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6 og
satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige
afgifter. De beløb, der er indsat på etableringskontoen, sikrer skattekravet
efter de nævnte stykker og kan ikke hæves, før skatten er betalt.
Skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at hæve beløb efter denne
bestemmelse.
§ 11 A.
Er der hævet indskud af den etableringskonto,
der er nævnt i § 4, uden at indskudsbeløbet som angivet i skemaet til
pengeinstituttet forlods kan afskrives på aktiver eller anvendes til
anskaffelse af aktier eller anparter eller til dækning af afholdte udgifter,
medregnes indskudsbeløbet i den skattepligtige indkomst for det indkomstår,
hvori indskuddene er hævet. Indskudsbeløbet medregnes med tillæg af 3 pct.
for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, og
indtil udløbet af det indkomstår, hvori indskuddene er hævet. Til og med
indkomståret
2001 udgør tillægget dog 5 pct. Beskatningen sker med satserne for de
kommunale
og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter for det indkomstår,
hvor indskudsbeløbet m.v. medregnes i den skattepligtige indkomst. For
indskud fradraget til og med indkomståret 2001 anvendes dog satsen for
indkomstskat efter personskattelovens § 6 og satserne for de kommunale
og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter. Bestemmelserne i
§ 9, stk. 2, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.- - -
2.
§ 11
A, stk. 1, 4.
og
5. pkt.
,
affattes således:
”Beskatningen sker med satsen for sundhedsbidrag efter
personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og
kirkeskat for det indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v. medregnes i den
skattepligtige indkomst. For indskud fradraget til og med indkomståret 2001
anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6,
satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for
kommunal indkomstskat og kirkeskat.
For skattepligtige,
der svarer skat efter personskattelovens § 8 c, anvendes fra og med
indkomståret 2007 beskatningsprocenten efter personskattelovens § 8 c, i
stedet for satsen for kommunal indkomstskat.”
§ 5
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver
m.v., (Fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 21. november
2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 1182 af 21. december 2005 og ved
§ 5 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændring:
§ 14 c.
Bestemmelserne i kapitel 1 finder, i det
omfang de er anvendelige, tilsvarende anvendelse:
1)
Ved fusion af fonde
omfattet af fondsbeskatningsloven.
2)
Når en af de i nr.
1 nævnte fonde fusionerer med et datterselskab, der er omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og den modtagende fond
besidder samtlige aktier eller anparter i det indskydende selskab.
3)
Ved fusion af
foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven.
1.
I
§ 14 c
indsættes som
nr. 4
:
”4)
Ved fusion og ved
spaltning af kommunale og amtskommunale feriefonde oprettet i henhold til
ferielovens § 36, stk. 3, når fusionen eller spaltningen sker i
medfør af kommunalreformen.”
§ 6
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, som
ændret
senest ved lov nr. 68 af 7. februar 2006, foretages følgende ændring:
§ 7 A.
- - -
Stk. 4.
Af den i stk. 1, nr. 3, omhandlede afgift
tilfalder 1/3 den kommune, hvortil den afgiftspligtige svarer kommuneskat
efter § 2 i lov om kommunal indkomstskat ved begyndelsen af det
kalenderår, hvori udbytteandelen er udredet. Er den afgiftspligtige ikke
pligtig at svare kommuneskat som nævnt i 1. pkt., tilfalder andelen af
afgiften
den kommune, hvori ansættelsen til statsskat finder sted. Den kommunale andel
af afgiften afregnes efter lov om kommunal indkomstskat. Ved eventuel
nedsættelse af afgiften eller ved delvis uerholdelighed fordeles reduktionen
forholdsmæssigt på de statskassen og kommunen tilfaldende andele af afgiften.
Afgiftsbeløbet er den ansattes indkomstopgørelse uvedkommende.
1.
§ 7 A, stk. 4 ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
§ 7
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2005,
som ændret senest ved § 15 i lov nr. 1414 af 21. december 2005,
foretages
følgende ændring:
§ 40.
Af afgiften tilfalder en trediedel den
kommune, der efter lov om kommunal indkomstskat var den afgiftspligtiges
skattekommune for det kalenderår, hvori afgiftspligten indtrådte. Hvis den
afgiftspligtige er et dødsbo, tilfalder nævnte trediedel den kommune, der var
afdødes skattekommune for det kalenderår, hvori dødsfaldet er indtruffet. Er
efter foranstående bestemmelser ingen kommune berettiget til andelen i
afgiften, tilfalder afgiften fuldt ud statskassen. Den kommunale andel af
afgiften afregnes efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat.
1.
§ 40
ophæves.
Stk. 2.
Ved tilbagebetaling eller nedsættelse af
afgiften eller ved delvis uerholdelighed fordeles reduktionen forholdsmæssigt
mellem statskassen og kommunen.
§ 8
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126
af 24. november 2005, som ændret ved § 4 i lov nr. 1181 af 12. december
2005 og ved § 18 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende
ændring:
§ 23.
Af bøder efter §§ 13, 13 B, 13 C, 15,
§ 16 eller § 18, jf. § 13 eller § 16, tilfalder der
vedkommende kommune og amtskommune andele fastsat efter forholdet imellem de
skattebeløb, som det strafbare forhold vedrører.
1.
§ 23
ophæves.
§ 9
I lov om afgift af tinglysning og registrering af
ejer- og panterettigheder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 382 af 2. juni
1999, som ændret ved § 70 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ved
§ 4 i lov nr. 560 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:
§ 1 A.
For tinglysninger og registreringer, der sker
som følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder eller
pligter i medfør af kommunalreformen, skal der ikke betales afgift efter
denne lov. Dokumenterne skal ved anmeldelsen til tinglysning være påført en
erklæring om, at tinglysningen eller registreringen er omfattet af 1. pkt.
Stk. 2.
Skatteministeren
kan fastsætte de nærmere regler for udformningen af erklæringen.
1.
§ 1 A, 1. pkt.,
affattes
således:
”For tinglysninger og registreringer, der sker som følge af
overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder eller pligter i medfør
af kommunalreformen, herunder mellem kommunale og amtskommunale feriefonde,
der er oprettet i henhold til ferielovens § 36, stk. 3, skal der
ikke betales afgift efter denne lov. ”
§ 10
I lov om vurdering af landets faste ejendomme
(vurderingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002, som
ændret bl.a. ved § 81 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ved
§ 33 i lov nr. 535 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:
§ 3 A.
Året efter den almindelige vurdering
foretages ved den centrale told- og skatteforvaltnings foranstaltning pr. 1.
oktober en regulering af ansættelserne af ejendoms- og grundværdi samt
fordelingerne heraf under hensyn til den ændring i prisforholdene, der er
sket siden den seneste almindelige vurdering. Reguleringen sker på grundlag
af statistiske oplysninger om salgsprisen for ejendomme af den pågældende art
inden for det pågældende amt henholdsvis Bornholms Kommune og Københavns og
Frederiksberg Kommuner. Ejendomsværdier og fordelinger heraf reguleres med
den konstaterede prisudvikling inden for ejendomme af den benyttelse, som
ejendommen er henført til efter § 33, stk. 1, jf. dog 5. pkt.
Grundværdier og fordelinger heraf reguleres med den konstaterede
prisudvikling
af ubebyggede grunde inden for den udnyttelse, der i henhold til
planlovgivningen
kan ske af tilsvarende grunde i ubebygget stand, jf. dog 5. pkt. De beregnede
fremskrivningssatser, jf. 3. og 4. pkt., nedrundes til en med 5 procentpoint
delelig reguleringssats. Reguleringssatserne skal godkendes af Ligningsrådet.
1.
§ 3 A
ophæves.
Lignende dokumenter
- Lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove (Indførelse af et sundhedsbidrag, ændringer som led i den kommunale finansieringsreform m.v.) Retsinformation · 8. juni 2006
- Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove (Indførelse af et sundhedsbidrag, ændringer som led i den kommunale finansieringsreform m.v.) Retsinformation · 30. maj 2006
- Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat) Retsinformation · 21. marts 2024
- Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat) Retsinformation · 23. april 2009
- Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat) Retsinformation · 23. maj 2024
- BEREGNING AF PERSONBESKATNING 1999 P. B BEREGNING AF PERSONLIGE INDKOMSTSKATTER 1999-2002 Retsinformation · 5. februar 2008