Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove (Indførelse af et sundhedsbidrag, ændringer som led i den kommunale finansieringsreform, m.v.)

2005/1 LSF 207Lovforslag som fremsatSkatteministeriet29. marts 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 29. marts 2006 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af personskatteloven og andre skattelove

(Indførelse af et sundhedsbidrag, ændringer som led i den

kommunale finansieringsreform, m.v.)

§ 1

I lov om indkomstskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 14. november 2005, som

ændret senest ved § 16 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 5

affattes således:

”

§ 5.

Indkomstskatten til staten opgøres som summen

af:

1)

bundskat efter

§ 6,

2)

mellemskat efter

§ 6 a,

3)

topskat efter

§ 7,

4)

Læs alt

sundhedsbidrag efter

§ 8,

5)

skat af aktieindkomst

efter § 8 a,

6)

skat af CFC-indkomst

efter § 8 b, og

7)

skat svarende til

kommunal indkomstskat efter § 8 c.”

2.

Efter § 7 indsættes:

”

§ 8.

Sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4, beregnes

med 8 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

Pligt til

at betale sundhedsbidrag efter stk. 1 påhviler enhver person, der har

pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat

efter lov om kommunal indkomstskat.”

3.

Efter § 8 b indsættes:

”

§ 8 c.

For personer, der omfattes af

kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5, 7 og 9-27, eller

§ 2, stk. 2, beregnes en skat svarende til kommunal indkomstskat af

den skattepligtige almindelige indkomst. Tilsvarende gælder for personer

omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3,

kulbrinteskattelovens

§ 21, stk. 2, eller § 9 i lov om beskatning af søfolk, når de

pågældende har valgt at blive beskattet, som om de var omfattet af

kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Skatten svares med den

gennemsnitlige samlede kommunale udskrivningsprocent for det pågældende

kalenderår nedrundet til nærmeste hele procent.

Stk. 2.

I tilfælde,

hvor der i medfør af § 10, stk. 5, skal ske nedsættelse af de

beregnede skatter under anvendelse af personfradrag, nedsættes skatten

svarende

til den kommunale indkomstskat under anvendelse af samme personfradrag.”

4.

§ 9

affattes således:

”

§ 9.

Indkomstskatten efter §§ 6, 6 a, 7, 8 og

§ 8 a, stk. 2, til staten skal, efter at skattebeløbene er

reguleret

efter § 13, nedsættes med skatteværdien af personfradrag. Personfradrag

opgøres efter § 10 og skatteværdien heraf efter § 12. I det omfang

skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 8

ikke kan fradrages i skatten efter § 8, fragår den i nævnte rækkefølge i

skatterne efter §§ 6, 6 a, 7 og § 8 a, stk. 2. Tilsvarende,

hvis

skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 6

ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i

skatterne efter §§ 8, 6 a, 7 og § 8 a, stk. 2. Indkomstskat

efter § 8 c og indkomstskat til kommunen samt kirkeskat nedsættes på

tilsvarende måde.”

5.

§ 12, stk. 1,

affattes således:

”Skatteværdien af de i § 10 nævnte personfradrag opgøres som

en procentdel af fradragene. Ved opgørelsen anvendes samme procent som ved

beregningen af indkomstskat til kommunen samt kirkeskat. For skattepligtige,

der svarer skat efter § 8 c, anvendes dog beskatningsprocenten for

skatten

efter § 5, nr. 7. Ved beregningen af indkomstskat til staten beregnes

skatteværdien af personfradraget med beskatningsprocenterne for bundskat

efter

§ 5, nr. 1, og for sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4.”

6.

§ 13, stk. 1,

affattes således:

”Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, beregnes

skatteværdien af underskuddet med beskatningsprocenten for sundhedsbidrag,

jf.

§ 8, og beskatningsprocenterne for kommunal indkomstskat og kirkeskat,

henholdsvis med beskatningsprocenten efter § 8 c. Skatteværdien af

underskuddet

modregnes i den nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6, 6 a, 7 og

§ 8 a, stk. 2. Et herefter resterende underskud fremføres til

fradrag

i den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår. Fradraget for

underskud i skattepligtig indkomst kan kun fremføres til et senere

indkomstår,

hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med

skatteværdien i skat efter §§ 6, 6 a, 7 og § 8 a, stk. 2, for

et

tidligere indkomstår.”.

7.

I

§ 13, stk. 2,

ændres ”stk. 1, 1.

pkt.” til: ”stk. 1, 2. pkt.”, og ”stk. 1, 3.

pkt.” ændres til:

”stk. 1, 4. pkt.”.

8.

§ 19

affattes således:

”§ 19.

Hvis summen af skatteprocenterne efter

§§ 6, 6 a, 7 og 8 tillagt den skattepligtiges kommunale

indkomstskatteprocent

henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c, overstiger 59 pct., beregnes et

nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten efter § 7 blev

nedsat med de overskydende procenter.”

9.

§ 25 a

ophæves.

10.

§ 27 a

ophæves.

§ 2

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 16. august 2005, som ændret senest ved

§ 2 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1.

§ 92, stk. 1,

affattes således:

”Af dødsboskatten som nævnt i § 30 og af mellemperiodeskatten

som nævnt i § 14 tilfalder 1/3 den kommune, hvortil afdøde svarede

kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, og 2/3 tilfalder staten. Var afdøde ikke

pligtig at svare kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, tilfalder den kommunale

andel af skatten den kommune, der har taget stilling til spørgsmålet om boets

skattefritagelse efter § 6.”

2.

§ 92, stk. 3,

affattes således:

”Stk. 3.

Af udgifterne ved udbetaling af negativ skat

efter § 31 afholdes 1/3 af den kommune, som ville være berettiget til

andel i dødsboskatten efter stk. 1, og 2/3 afholdes af staten.”

3.

§ 92, stk. 4,

affattes således:

”Stk. 4.

Kommunens andel af indkomstskatter for

mellemperioden som nævnt i § 12 og § 14 samt af dødsboskat som

nævnt

i § 30 afregnes af staten over for kommunen på grundlag af de

oplysninger,

der foreligger 1. maj i året 2 år efter dødsåret. Afregning sker med en

tredjedel hver den 1. i månederne januar, februar og marts i det følgende

kalenderår.”

§ 3

I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat

(ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 11. september

2002, som ændret senest ved § 17 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,

foretages

følgende ændringer:

1.

Lovens

titel

affattes således:

”Ejendomsværdiskatteloven”.

2.

I

§ 1, stk. 1, 1. pkt.,

ændres

”kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskat)”

til:

”ejendomsværdiskat til staten”.

3.

§ 16

ophæves.

§ 4

I lov om indskud på etableringskonto

(etableringskontoloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 12. oktober 2005,

som

ændret ved § 4 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende

ændringer:

1.

§ 9, stk. 3, 1.

og

2. pkt.

, affattes således:

”Beskatningen efter stk. 1 og 2 sker med satsen for

sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal

indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v.

medregnes i den skattepligtige indkomst. For indskud fradraget til og med

indkomståret 2001 anvendes dog satsen for indkomstskat efter

personskattelovens

§ 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og

satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat. For skattepligtige, der

svarer

skat efter personskattelovens § 8 c, anvendes fra og med indkomståret

2007

beskatningsprocenten efter personskattelovens § 8 c, i stedet for satsen

for kommunal indkomstskat.”

2.

§ 11 A, stk. 1, 4.

og

5. pkt.

, affattes således:

”Beskatningen sker med satsen for sundhedsbidrag efter

personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og

kirkeskat for det indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v. medregnes i den

skattepligtige indkomst. For indskud fradraget til og med indkomståret 2001

anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6,

satsen

for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for kommunal

indkomstskat og kirkeskat. For skattepligtige, der svarer skat efter

personskattelovens

§ 8 c, anvendes fra og med indkomståret 2007 beskatningsprocenten efter

personskattelovens § 8 c, i stedet for satsen for kommunal

indkomstskat.”

§ 5

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver

m.v., (Fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 21. november

2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 1182 af 21. december 2005 og ved

§ 5 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 14 c

indsættes som nr. 4:

”4)

Ved fusion og ved

spaltning af kommunale og amtskommunale feriefonde oprettet i henhold til

ferielovens § 36, stk. 3, når fusionen eller spaltningen sker i

medfør af kommunalreformen.”

§ 6

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, som

ændret senest ved lov nr. 68 af 7. februar 2006, foretages følgende ændring:

1.

§ 7 A, stk. 4

ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

§ 7

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2005,

som ændret senest ved § 15 i lov nr. 1414 af 21. december 2005,

foretages

følgende ændring:

1.

§ 40

ophæves.

§ 8

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af

24. november 2005, som ændret ved § 4 i lov nr. 1181 af 12. december

2005 og

ved § 18 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende

ændring:

1.

§ 23

ophæves.

§ 9

I lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer-

og panterettigheder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 382 af 2. juni 1999, som

ændret ved § 70 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ved § 4 i

lov

nr. 560 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

§ 1 A, 1. pkt.,

affattes således:

”For tinglysninger og registreringer, der sker som følge af

overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder eller pligter i medfør

af

kommunalreformen, herunder mellem kommunale og amtskommunale feriefonde, der

er

oprettet i henhold til ferielovens § 36, stk. 3, skal der ikke

betales afgift efter denne lov.”

§ 10

I lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002, som ændret bl.a. ved

§ 81 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ved § 33 i lov nr. 535

af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

§ 3 A

ophæves.

§ 11

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra indkomståret 2007, jf. dog

stk. 2-5.

Stk. 2.

§ 2

har virkning for beløb, der opgøres den 1. maj 2006 eller senere og som

skulle

have været afregnet i 2007 eller senere efter reglerne i dødsboskattelovens

§ 92, stk. 4, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 791 af 16.

august 2005.

Stk. 3.

§ 3,

nr. 3, har virkning for beløb, der opgøres den 1. maj 2006 eller senere og

som

skulle have været afregnet i 2007 eller senere efter reglerne i lov om

kommunal

indkomstskat § 16 b, stk. 3, som affattet ved lovbekendtgørelse nr.

199 af 24. marts 2003 med senere ændringer.

Stk. 4.

§ 5, har virkning for

fusioner og spaltninger med fusionsdato den 1. januar 2006 eller senere.

Stk. 5.

§ 9,

har virkning fra den 1. januar 2006.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er et led i gennemførelsen af

kommunalreformen. Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens

(Venstre

og Det Konservative Folkeparti) aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om

en

strukturreform og den efterfølgende udmøntningsplan fra september 2004.

Lovforslaget indeholder desuden ændringer som led i udmøntning af aftale af

27.

februar 2006 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om

en

kommunal finansieringsreform.

1. Sundhedsbidrag

I kommunalreformen er det målet, at sundhedsvæsenet skal

sikres lige vilkår i hele landet, og at den primære finansieringskilde skal

være et ensartet sundhedsbidrag, der opkræves af staten. Samtidig afskaffes

indkomstskatten til amtskommunerne.

Der foreslås indført et statsligt sundhedsbidrag på 8 pct.

Sundhedsbidraget skal udskrives på samme grundlag som indkomstskatten til

kommune, amtskommune og kirke. Det er den skattepligtige indkomst, hvor der

også fradrages negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag.

Bidraget til finansiering af sundhedsvæsenet ydes således på samme

beskatningsgrundlag

som i dag.

2. Ændringer som følge af aftalen om en kommunal

finansieringsreform

Som led i udmøntningen af aftalen om en kommunal

finansieringsreform foreslås bl.a. en omfordeling af provenuet af

ejendomsværdiskatten og pensionsafgifter samt ændringer i

skattedelingsreglerne

for dødsboskat og visse bøder.

Der foreslås en ændring af ejendomsværdiskatteloven og

pensionsbeskatningsloven, således at ejendomsværdiskat og pensionsafgift fra

2007 fuldt ud tilfalder staten. Kommunerne vil i den forbindelse blive

kompenseret

over bloktilskuddet.

Omlægningen til bloktilskud svarer til en 100 procents

udligning af disse skatteindtægter.

Hermed vil der blive sikret en mere

ligelig fordeling mellem kommunerne.

Med omfordelingsforslagene sker der endvidere en forenkling

i forhold til i dag, hvor disse skatteindtægter bliver fordelt mellem

forskellige

myndigheder.

Efter gældende regler tilfalder det kommunale skatteprovenu

af de begrænset skattepligtige den kommune, hvor vedkommende sidst boede i

Danmark. Begrænset skattepligtige personer har ikke fast bopæl i Danmark og

er

kun skattepligtige til Danmark af indkomst fra kilder her i landet.

Da der kun er en meget begrænset og usystematisk sammenhæng

mellem indtægter og udgifter fra de begrænset skattepligtige foreslås som led

i

udmøntningen af aftale om en kommunal finansieringsreform, at det fulde

provenu

af de begrænset skattepligtiges indkomster tilfalder staten. Bestemmelserne

herom flyttes derfor fra lov om kommunal indkomstskat til personskatteloven.

Det foreslås således, at begrænset skattepligtige fra 2007

skal betale en skat svarende til kommuneskatten med en landsgennemsnitlig

kommuneskatteprocent nedrundet til nærmeste hele procent. Hertil kommer

ligesom

hidtil de øvrige statslige indkomstskatter inkl. det nye sundhedsbidrag.

Skatten svarende til kommunal indkomstskat svares med en

landsgennemsnitlig skattesats, som udgør den gennemsnitlige kommunale og

amtskommunale skatteprocent nedrundet til nærmeste hele procent. For 2006

udgør

procenten 32.

Med bortfaldet af

amtsskatten og indførelsen af sundhedsbidraget skønnes

skatten for

begrænset skattepligtige svarende til kommunal indkomstskat at komme til at

udgøre 24 pct.

Skatten af skattepligtige dødsboer beregnes ved manuelle

ansættelser for mellem- og boperioden under ét. Efter de gældende regler

fordeles provenuet herfra med 40 pct. til staten, 20 pct. til amterne og 40

pct. til kommunerne.

I overensstemmelse med aftalen om en kommunal

finansieringsreform foreslås det, at den kommunale andel fra og med 2007

bliver

nedsat til 1/3, mens staten får 2/3 af provenuet, ligesom det gælder for de

øvrige skatter fra dødsboer og for en række øvrige skattearter.

Ved at udforme delereglerne ensartet opnås en mindre

administrativ forenkling. Ændringen vurderes ikke at medføre større

ressourcebesparelser, men den vil forenkle budgetlægningen og

afregningsopgørelserne – ikke mindst i kommunerne.

Bøder efter skattekontrolloven fordeles efter gældende

regler mellem stat, kommuner og amter efter forholdet mellem de skattebeløb,

som bøden vedrører. Det indebærer, at der skal laves en manuel beregning af

fordelingen i hver eneste sag. Det er administrativt uhensigtsmæssigt. Efter

fusionen af de statslige og kommunale skatteforvaltninger har staten fuldt ud

overtaget det administrative arbejde med disse sager.

Det foreslås derfor, at hele bødeprovenuet fremover

tilfalder staten. Forslaget vil medføre visse administrative og

ressourcemæssige besparelser.

3. Andre ændringer

Lovforslaget indeholder også et forslag om ændring af

fusionsskatteloven og tinglysningsafgiftsloven. Formålet med ændringen er, at

man skatte- og afgiftsfrit kan gennemføre de sammenlægninger af kommunale og

amtskommunale feriefonde, som er blevet nødvendige dels som følge af

kommunalreformens nye kommuneinddeling, dels som følge af nedlæggelsen af

amterne. Med forslaget får disse feriefonde adgang til skattemæssig

succession

ved sammenlægningerne af fondene. Det foreslås, at sammenlægningerne kan

foretages

uden betaling af tinglysningsafgift.

Lovforslaget indeholder også et forslag om at afskaffe

årsreguleringerne i vurderingsloven. Årsreguleringerne af ejendoms- og

grundværdierne foretages i dag i året mellem de almindelige vurderinger.

Reguleringen sker på grundlag af udviklingen i handelspriserne for den

pågældende ejendomstype indenfor de enkelte amter. Med nedlæggelsen af

amterne

opstår der dermed behov for at benytte et andet geografisk område. Hvis

årsreguleringen skulle foretages på grundlag af prisudviklingen i et større

geografisk område end de nuværende amter, f.eks. de nye regioner, ville der

være risiko for, at ejendommene i nogle lokalområder inden for regionen blev

reguleret højere end prisudviklingen i lokalområdet tilsagde. Hvis

årsreguleringen i stedet skulle foretages på grundlag af prisudviklingen i et

mindre geografisk område end de nuværende amter, f.eks. de nye kommuner,

ville

det – på grund af kommunernes størrelse – blive vanskeligt at

fastsætte en

reguleringssats, der afspejler den reelle udvikling i handelspriserne i

området. På den baggrund og i betragtning af, at årsreguleringen kun har

medført små ændringer i forhold til de almindelige vurderinger, foreslås det

at

afskaffe årsreguleringen. Afskaffelsen medfører mindre administrative

besparelser.

Endelig foreslås en ændring af etableringskontoloven, der i

lyset af bortfaldet af den amtskommunale indkomstskat sikrer, at

efterbeskatning af eventuelle uanvendte midler sker med en samlet

skatteprocent, der svarer til fradragsværdien. Det foreslås således, at

efterbeskatning sker med summen af skatteprocenterne til kommunen, kirken og

sundhedsbidraget.

I det samtidigt med dette lovforslag fremsatte forslag til

lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v.

(Konsekvensændringer

som følge af sundhedsbidraget og kommunalreformen

) er samlet konsekvensændringerne som følge af indførelsen af

sundhedsbidraget, nedlæggelsen af amtskommunerne og dermed afskaffelsen af

den

amtskommunale indkomstskat samt konsekvensændringer som følge af, at

ejendomsværdiskatten

fra 2007 skal tilfalde staten.

Lovforslag om ophævelse af lov om amtskommunal indkomstskat

samt forslag til ændringer af øvrige skattedelingsregler m.v. som følge af

aftalen

om en kommunal finansieringsreform fremsættes af indenrigs- og

sundhedsministeren samtidig med dette lovforslag. Det drejer sig bl.a. om

punkterne i aftalen om ophævelse af den kommunale andel af

aktieindkomstskatten, afskaffelse af den kommunale andel af indkomstskatten

fra

begrænset skattepligtige og ophævelse af reglerne om, at kommunerne skal bære

en andel af skatterestancerne.

Provenumæssige konsekvenser for stat og kommuner

Konsekvenserne af det foreliggende lovforslag skal ses i

sammenhæng med de af indenrigs- og sundhedsministeren samtidig hermed

fremsatte

lovforslag om ophævelse af lov om amtskommunal indkomstskat, om begrænsninger

i

den kommunale skatteudskrivning for 2007 og om regulering af de kommunale

bidrag til regionerne i 2007.

Samlet set har lovforslagene kun meget begrænsede

økonomiske konsekvenser for den samlede offentlige sektor og for borgerne

under

ét. De foreslåede ændringer medfører i det store og hele alene omfordelinger

af

skatteindtægterne mellem staten og kommunerne.

Virkningerne af dette lovforslag er indregnet i

byrdefordelingsberegningerne, der fremgår af forslaget til lov om kommunal

udligning og generelle tilskud til kommuner som fremsættes samtidig med dette

lovforslag af indenrigs- og sundhedsministeren.

I det følgende belyses de økonomiske konsekvenser af

nærværende lovforslags enkelte elementer.

Sundhedsbidrag

Til brug for finansiering af hovedparten af de regionale og

kommunale sundhedsudgifter foreslås indført et statsligt sundhedsbidrag.

Sundhedsbidraget afløser delvist den amtskommunale indkomstskat, som ikke

skal

opkræves efter nedlæggelsen af amterne fra og med 2007. Den øvrige del af den

amtskommunale indkomstskat konverteres til kommunal skat. Sundhedsbidraget

udskrives

på det kommunale udskrivningsgrundlag og udgør 8 pct. Provenuet indbetales

til

staten, som fordeler det til regioner og kommuner.

Samlet set skønnes sundhedsbidraget og stigningen i de

kommunale skatteprocenter at blive på niveau med den nuværende amtsskat, der

i

gennemsnit har udgjort ca. 12 pct. For København, Frederiksberg og Bornholms

Regionskommune, hvor der ikke opkræves amtskommunal indkomstskat, sker en

tilsvarende tilpasning af kommuneskatteprocenten.

Da udskrivningsgrundlaget for sundhedsbidraget bliver det

samme som for de nuværende amtsskatter, skønnes det samtidig, at der ikke vil

ske nævneværdige ændringer i skatteborgernes samlede skattebetalinger eller i

skatteværdien af deres fradrag.

Den del af den skattepligtige indkomst, der overstiger

personfradraget, udgør udskrivningsgrundlaget for sundhedsbidraget. Ifølge de

seneste skøn udgør dette grundlag ca. 700 mia. kr., hvilket indebærer, at det

samlede sundhedsbidrag kommer til at udgøre ca. 56 mia. kr. – alt i

2006-niveau. Det skønnes, at ca. 4,1 mio. personer har skattepligtig indkomst

over personfradraget og vil komme til at betale sundhedsbidrag.

Ejendomsværdiskat

Ejendomsværdiskatten bliver efter gældende regler fordelt

med to tredjedele til kommunerne og en tredjedel til amtskommunerne. For 2006

er ejendomsværdiskatten budgetteret til 11,0 mia. kr. I overensstemmelse med

aftalen om den kommunale finansieringsreform foreslås ejendomsværdiskatten

fremover fuldt ud at skulle tilfalde staten. Herved mister kommunerne

umiddelbart et provenu på ca. 7,3 mia. kr. Kommunerne bliver kompenseret

herfor

ved fastsættelsen af bloktilskud.

Pensionsafgifter

Pensionsafgiften bliver efter gældende regler fordelt med

to tredjedele til staten og en tredjedel til primærkommunerne. Tilsvarende

gælder for 45 pct. afgiften af medarbejderobligationer. Disse afgifter

afregnes

samlet over for kommunerne. For 2006 er afregningsbeløbet til kommunerne

budgetteret

til godt 2,5 mia. kr. I overensstemmelse med aftalen om den kommunale

finansieringsreform

foreslås afgiften fremover fuldt ud at skulle tilfalde staten. Kommunerne

bliver kompenseret herfor ved fastsættelsen af bloktilskud.

Begrænset skattepligtige

I overensstemmelse med aftalen om den kommunale

finansieringsreform foreslås det, at begrænset skattepligtige fremover skal

betale en skat svarende til kommunal indkomstskat, som skal tilfalde staten.

Det kommunale indkomstskatteprovenu fra

begrænset skattepligtige skønnes i dag at udgøre ca. 650 mio. kr. årligt før

Øresundsoverførslen i henhold til kapitel 6 i aftalen mellem kongeriget

Danmark

og kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål. Efter modregning af

Øresundsoverførslen og sundhedsbidrag skønnes provenuet at udgøre ca. 325

mio.

kr.

Provenuet er hidtil blevet fordelt til de kommuner, hvor de

begrænset skattepligtige senest har haft bopæl, mens amterne ikke har haft

andel i provenuet. Kommunerne bliver kompenseret herfor ved fastsættelsen af

bloktilskud.

Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for de

begrænset skattepligtige.

Ændring af den kommunale andel af dødsboskatten ved

manuelle skatteansættelser af dødsboer

I overensstemmelse med aftalen om den kommunale

finansieringsreform foreslås det at nedsætte den kommunale andel af

dødsboskatten vedrørende de manuelle eller endelige skatteansættelser for

dødsboer fra de gældende 40 pct. til 33,3 pct., svarende til andelen for den

maskinelt ansatte dødsboskat.

Provenunedgangen ved nedsættelsen skønnes at udgøre ca. 50

mio. kr. årligt. For den enkelte kommune varierer dødsboskatten betydeligt

fra

år til år, da skatten primært fremkommer fra et begrænset antal større

dødsboer. Provenueffekten af forslaget er indregnet i de samlede økonomiske

virkninger af den kommunale finansieringsreform, og fremgår af indenrigs- og

sundhedsministerens forslag til lov om kommunal udligning og generelle

tilskud

til kommuner.

Ophævelse af kommunal andel af bøder efter

skattekontrolloven

Det foreslås, at provenuet af bøder efter

skattekontrolloven, der i dag bliver fordelt mellem stat, kommuner og amter,

fremover fuldt ud skal tilfalde staten. Provenumæssigt drejer det sig om ca.

20

mio. kr. årligt. Provenueffekten af forslaget er indregnet i de samlede

økonomiske virkninger af den kommunale finansieringsreform, og fremgår af

indenrigs- og sundhedsministerens lovforslag.

Fusion af kommunale og amtskommunale feriefonde

Forslaget om at give kommunale og amtskommunale feriefonde

adgang til skatte- og afgiftsfri omdannelse har ingen egentlige

provenumæssige

konsekvenser, idet der alene gives afkald på et utilsigtet engangsprovenu,

der

ellers ville opstå i tilknytning til de sammenlægninger og opdelinger af

fondene, der er gjort nødvendige af kommunalreformens nye kommuneinddeling.

Med betydelig usikkerhed anslås det, at ophørsbeskatning

efter gældende regler af samtlige kommunale og amtskommunale feriefonde ville

resultere i en engangsskat i størrelsesordenen 200 mio. kr. Heraf vurderes,

ligeledes med betydelig usikkerhed, at ca. en fjerdedel eller 50 mio. kr.,

kunne være blevet udløst som følge af de nødvendige omdannelser af

feriefondene

under uændrede skatteregler. Beløbet ville først og fremmest skulle være

betalt

af fonde knyttet til mindre kommuner, der indgår i en kommunesammenlægning,

som

indebærer, at også fondene skal sammenlægges.

Afskaffelse af årsreguleringerne i vurderingsloven

I lyset af skattestoppet for ejendomsværdiskatten og loftet

over stigningen i grundlaget for grundskylden vurderes forslaget om at

afskaffe

årsreguleringerne ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser for

kommunerne.

Reguleringen af ejendoms- og grundværdierne i året mellem

de almindelige vurderinger blev indført for at sikre, at ændringer i

ejendomsværdi og/eller grundværdi hurtigere skulle slå igennem på grundskyld

og

ejendomsværdiskat. Erfaringerne med reguleringerne har vist, at de på grund

af

sparsomt statistisk materiale og krav om nedrunding af reguleringsprocent

m.v.,

samlet set kun har medført små ændringer i forhold til de almindelige

vurderinger. Endvidere skønnes de seneste almindelige vurderinger at have

medført stigninger i grundværdierne, der overstiger de fastlagte stigninger i

grundlaget for grundskylden. Årsreguleringerne skønnes derfor at være uden

nævneværdig provenumæssig betydning for kommunerne.

Etableringskonto

Forslaget sikrer, at fradragsværdien af indskud på

etableringskonti og efterbeskatning af eventuelle hævninger af midler, der

ikke

anvendes til formålet, bliver fastholdt på det nugældende niveau. Forslaget

medfører derfor ingen provenumæssige konsekvenser.

Eksempel på skatteberegningen før og efter

indførelse af sundhedsbidrag

Det foreslås, at sundhedsbidraget skal beregnes på helt

samme beskatningsgrundlag som indkomstskatten til amtskommunen – den

skattepligtige indkomst. Det fremgår af nedenstående eksempel, at hvis

udskrivningsprocenten

til kommunen stiger med et antal procentpoint, som svarer til forskellen

mellem

den hidtidige amtskommunale skatteprocent og sundhedsbidraget, bliver den

samlede indkomstskat – herunder nedslag for skatteloftet – ens før

og efter

lovændringen.

Nedenstående eksempel viser principperne i

skatteberegningen for en ugift skatteborger med relativt enkle indkomst- og

fradragsforhold.

Eksempel på skatteberegningen efter gældende regler

og efter lovforslaget i 2007

Ugift skatteyder

Indkomstopgørelse:

Kr.

Kr.

Lønindkomst

(1)

350.000

Arbejdsmarkedsbidrag

(2) = 8,0 % af (1)

28.000

Personlig indkomst

(3) = (1) ÷ (2)

322.000

322.000

Kapitalindkomst

(4)

÷ 35.000

Ligningsmæssige fradrag

(5)

12.200

Beskæftigelsesfradrag

(6) = 2,5 % af (1), maks.

7.300 kr.

7.300

Skattepligtig indkomst

(7) = (3) + (4) ÷ (5) ÷

(6)

267.500

Skatteberegning:

Gældende

regler

Lovforslag

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kommunale indkomstskatter:

Indkomstskat til kommunen

0,21

0,25

Indkomstskat til kirken

0,01

0,01

Indkomstskat til

amtskommunen

0,12

-

Beregnes af skattepligtig

indkomst

0,34

x 267.500

90.950

0,26

x 267.500

69.550

÷ skatteværdi af

personfradrag

÷ 0,34

x 38.500

÷

13.090

÷ 0,26

x 38.500

÷

10.010

Kommunal indkomstskat

77.860

59.540

Sundhedsbidrag til staten:

Beregnes af skattepligtig

indkomst

-

0,08 x 267.500

21.400

÷ skatteværdi af

personfradrag

-

÷0,08 x 38.500

÷

3.080

Sundhedsbidrag

-

18.320

Bundskat til staten:

Af personlig indkomst +

positiv nettokapitalindkomst

0,0548 x 322.000

17.646

0,0548 x 322.000

17.646

÷ skatteværdi af

personfradrag

÷ 0,0548 x 38.500

÷

2.110

÷ 0,0548 x 38.500

÷

2.110

Bundskat

15.536

15.536

Mellemskat til staten:

Af personlig indkomst +

positiv nettokapitalindkomst

322.000

322.000

÷ bundfradrag i mellemskat

÷ 265.500

÷ 265.500

Mellemskat

0,06 x 56.500

3.390

0,06 x 56.500

3.390

Topskat til staten:

Af personlig indkomst +

positiv nettokapitalindkomst

322.000

322.000

÷ bundfradrag i topskat

÷ 318.700

÷318.700

Topskat ÷

skatteloftsnedslag*

0,1452 x 3.300

479

0,1452 x 3.300

479

Samlet indkomstskat

97.265

97.265

Arbejdsmarkedsbidrag

28.000

28.000

I alt indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag

125.265

125.265

Anm.:Beløbsgrænser i beregningen er i 2006-niveau.

*)

Skatteloftet er

på 59 pct. Efter gældende regler udgør nedslaget den del af summen af

skatteprocenterne til kommune, amt og staten, der samlet overstiger 59 pct. I

dette eksempel udgør nedslaget 0,48 pct. (21,0 pct.+ 12,0 pct. + 5,48 pct.+

6,0 pct. + 15,0 pct. ÷ 59,0 pct. = 0,48 pct.). Efter lovforslaget udgør

nedslaget den del af summen af skatteprocenterne til kommunen og staten, der

samlet overstiger 59 pct., hvilket ligeledes giver 0,48 pct. (25,0 pct.+ 8,0

pct. + 5,48 pct.+ 6,0 pct. + 15,0 pct. ÷ 59,0 pct. = 0,48 pct.). Kirkeskatten

er ikke omfattet af skatteloftet.

Administrative konsekvenser for stat og kommuner

En gennemførelse af nærværende lovforslag og det samtidig

hermed fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og

afgiftslove m.v. (Konsekvensændringer som følge af sundhedsbidraget og

kommunalreformen)

skønnes at medføre engangsudgifter på i alt ca. 12 mio. kr. til

edb-tilretninger.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget har ingen direkte økonomiske eller

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Lovforslaget har været sendt til høring hos Advokatrådet,

Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks

Forvaltningshøjskole, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel og Service,

Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk Told- og Skatteforbund,

Den

Danske Skatteborgerforening, Den Kristelige Fagbevægelse, Fagligt

Fællesforbund, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring og

Pension, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

(FTF), HK Danmark, HTS Handel, Transport og Serviceerhvervene,

Håndværksrådet,

Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugsrådet,

Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation, SKAT,

Skattechefforeningen

og Skatterevisorforeningen.

Sammenfatning af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat og kommuner

Lovforslaget har kun begrænsede økonomiske konsekvenser

for den samlede offentlige sektor og for borgerne under ét. De foreslåede

ændringer medfører i det store og hele alene omfordelinger af

skatteindtægterne

mellem staten og kommunerne.

Provenueffekterne af forslaget er indregnet i de samlede

økonomiske virkninger af finansierings- og udligningsreformen.

Administrative konsekvenser for stat og kommuner

En

gennemførelse af nærværende lovforslag og det samtidig hermed fremsatte

forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v.

(Konsekvensændringer

som følge af sundhedsbidraget og kommunalreformen) skønnes at medføre

engangsudgifter

på i alt ca. 12 mio.kr. til edb-tilretninger.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

direkte

Ingen

direkte

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for borgerne

Der vil kunne ske forskydning i skattesatserne for den

enkelte borger som følge af indførelse af et sundhedsbidrag og overførsel af

amtskommunale skatter til kommunerne. Indenrigs- og sundhedsministerens

forslag til lov om begrænsninger i den kommunale skatteudskrivning for 2007

og regulering af de kommunale bidrag til regionerne i 2007 sikrer dog, at

skatterne under ét ikke stiger, og at skatterne holdes i ro i overgangsåret.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet

til EU-retten

Lovforslaget

indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med forslaget nyaffattes personskattelovens § 5, der

opremser de personlige indkomstskatter til staten. Det nye i bestemmelsen er,

at sundhedsbidraget, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og skat svarende til

kommunal indkomstskat for begrænset skattepligtige, jf. lovforslagets

§ 1,

nr. 3, indgår som en del af indkomstskatten til staten. Bestemmelserne i

personskattelovens § 5, nr. 1-3 og nr. 5-6 er uændrede i forhold til

gældende regler.

Til nr. 2

Sundhedsbidrag til staten på 8 pct. af den skattepligtige

almindelige indkomst foreslås indsat i personskattelovens systematik i

henholdsvis § 5, der opremser de personlige indkomstskatter til staten,

og

i § 8, hvor sundhedsbidraget og beskatningsgrundlaget herfor fastsættes.

Sundhedsbidraget er en del af den statslige indkomstskat.

Personer, der bor på Christiansø, betaler alene

indkomstskat til staten. De betaler ikke skat efter lov om kommunal

indkomstskat og lov om amtskommunal indkomstskat. Derfor foreslås det i

forslaget til personskattelovens § 8, stk. 2, at det er personer,

der

skal svare kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, som skal

betale sundhedsbidrag. I modsat fald ville personer, der bor på Christiansø,

få

en skattestigning i forbindelse med indførelsen af sundhedsbidraget.

Som konsekvens af aftalen om en kommunal

finansieringsreform skal begrænset skattepligtige fremover ikke svare skat

efter lov om kommunal indkomstskat. Derfor er der i forslaget til

personskattelovens

§ 8, stk. 2 indsat en henvisning til personskattelovens § 8 c,

jf. lovforslagets § 1, nr. 3, således at begrænset skattepligtige bliver

omfattet af pligten til at betale sundhedsbidrag.

Til nr. 3

Forslaget er en konsekvens af aftalen om en kommunal

finansieringsreform, som medfører at skatten for begrænset skattepligtige,

der

svarer til kommuneskatten, fremover skal tilfalde staten. Det foreslås, at

indsætte en bestemmelse i personskattelovens § 8 c om, at der for

begrænset skattepligtige skal beregnes en skat svarende til kommunal

indkomstskat af den skattepligtige almindelige indkomst. Skatten efter

§ 8

c, er en del af indkomstskatten til staten, jf. personskattelovens § 5,

som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 1.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring af § 9 sikrer, at en eventuelt

uudnyttet skatteværdi af personfradraget beregnet med beskatningsprocenten

for

sundhedsbidraget kan modregnes i de øvrige indkomstskatter, ligesom en

eventuel

uudnyttet skatteværdi beregnet med beskatningsprocenten for bundskatten også

kan modregnes i eventuel beregnet sundhedsbidrag. Den skattemæssige

fradragsværdi af personfradraget fastholdes herved uændret i forhold til de

nugældende

regler.

Skatteteknisk gives personfradraget ikke ved at fradrage

beløbet i beskatningsgrundlagene, men i stedet ved at den beregnede bundskat

og

de kommunale skatter reduceres med skatteværdien af personfradraget, hvor

skatteværdien beregnes med de tilhørende skatters procenter.

Efter forslaget skal teknikken ligeledes gælde for

indkomstskat efter personskattelovens § 8 c, som affattet ved dette

lovforslags § 1, nr. 3. Teknikken skal efter forslaget også gælde for

sundhedsbidraget, der foreslås beregnet af hele den skattepligtige indkomst,

hvorefter skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten for

sundhedsbidraget fratrækkes i den beregnede skat.

Baggrunden for at anvende denne beregningsteknik er, at

beskatningsgrundlagene for bund-, mellem- og topskatten, sundhedsbidraget og

de

kommunale skatter er forskellige. Det kan derfor i specielle tilfælde

forekomme,

at en person kan få beregnet eksempelvis topskat uden at skulle betale

bundskat

eller sundhedsbidrag, eller får beregnet statsskatter uden at skulle betale

kommunale skatter. Beregningsteknikken sikrer således, at der ikke kan

forekomme uudnyttet personfradrag samtidig med, at der skal betales

indkomstskat.

Til nr. 5

Hidtil er skatteværdien af personfradraget blevet beregnet

som summen af skatteprocenterne til kommune, amtskommune og kirke samt

statslig

bundskat. Med ophævelsen af den amtskommunale indkomstskat sikrer den

foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 12, stk. 1, at

skatteværdien

af personfradraget bevares ved, at den beregnes som summen af

skatteprocenterne

for kommunal indkomstskat og kirkeskat samt sundhedsbidrag og bundskat. For

begrænset skattepligtige, der fremover ikke skal betale kommunal

indkomstskat,

foreslås det, at skatteværdien af personfradraget beregnes som summen af

skatteprocenten efter personskattelovens § 8 c, som affattet ved dette

lovforslags

§ 1, nr. 3, og skatteprocenterne for sundhedsbidrag og bundskat.

Den skattemæssige fradragsværdi af personfradraget

fastholdes herved uændret i forhold til de nugældende regler.

Til nr. 6 og 7

Underskud i den skattepligtige indkomst omregnes til

skatteværdi og modregnes med skatteværdien i eventuel beregnet bundskat,

mellemskat, topskat og progressiv aktieindkomstskat. Den foreslåede ændring

af

§ 13 sikrer, at underskudsreglerne fastholdes uændret efter ophævelsen

af

den amtskommunale indkomstskat. Efter forslaget omregnes underskud således

til

skatteværdi med beskatningsprocenten for sundhedsbidrag og

beskatningsprocenterne for kommunal indkomstskat og kirkeskat. For begrænset

skattepligtige, der skal betale skat efter personskattelovens § 8 c, som

affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 3, i stedet for kommunal

indkomstskat, omregnes underskud til skatteværdi med beskatningsprocenten for

sundhedsbidrag og beskatningsprocenten efter § 8 c.

Til nr. 8

Det skrå skatteloft fastholdes på 59 pct. Ved beregningen

af nedslaget inddrages sundhedsbidraget, mens den amtskommunale skatteprocent

udgår. Endvidere inddrages skatteprocenten efter personskattelovens § 8

c,

som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 3. Forslaget om ændring af

personskattelovens § 19 medfører, at det hidtil gældende niveau for

nedslag

fastholdes.

Til nr. 9 og 10

Det foreslås at ophæve personskattelovens §§ 25 a og

27 a. Bestemmelserne vedrører overgangsregler i Pinsepakken, jf. lov nr. 423

af

26. juni 1998, hvorefter personer med stor negativ kapitalindkomst og store

ligningsmæssige fradrag i en periode har fået skatterabat. Ordningerne er

udløbet ved udgangen af indkomståret 2005.

Til § 2

Til nr. 1

Efter de gældende regler i dødsboskattelovens § 92,

stk. 1, tilfalder dele af dødsboskatten kommunen og amtskommunen. I

overensstemmelse med aftalen om en kommunal finansieringsreform foreslås det,

at dødsboskatten efter § 30 og mellemperiodeskatten efter § 14 skal

fordeles med 1/3 til kommunerne og 2/3 til staten.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i dødsboskattelovens § 92,

stk. 3, skal kommunen og amtskommunen afholde dele af udgifterne til

negativ skat efter dødsboskattelovens § 31. I overensstemmelse med

aftalen

om en kommunal finansieringsreform foreslås det, at 1/3 af udgifterne ved

udbetaling af negativ skat skal afholdes af kommunen og 2/3 af staten.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i dødsboskattelovens § 92,

stk. 4, skal staten over for kommunerne og amtskommunerne afregne deres

andele af dødsboskat m.v. Som konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 1 og

2,

skal dødsboskattelovens § 92, stk. 4, ændres, idet staten fremover

kun skal afregne dødsboskat til kommunerne.

Bestemmelserne i den gældende dødsboskattelovs § 92,

stk. 4, 3. og 4. pkt. om efterreguleringer af dødsboskatten m.v.

medtages

ikke i forslaget til nyaffattelse af § 92, stk. 4. Det er en

konsekvens af de ændringer af efterreguleringerne af indkomstskatter fra

tidligere år, der er foreslået i det forslag til lov om ændring af lov om

kommunal indkomstskat, som indenrigs- og sundhedsministeren har fremsat

samtidig med dette lovforslag.

Til § 3

Til nr. 1

Som led i aftalen om en kommunal finansieringsreform er det

aftalt, at ejendomsværdiskatten skal tilfalde staten fra 2007. Derfor skal

ejendomsværdiskattelovens titel ændres. Det foreslås, at titlen bliver

”ejendomsværdiskatteloven”,

hvilket i forvejen er den forkortede titel for lovens gældende titel (lov om

en

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat).

Til nr. 2

Som led i aftalen om en kommunal finansieringsreform er det

aftalt, at ejendomsværdiskatten skal tilfalde staten fra 2007. Som konsekvens

heraf foreslås det, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af

ejendomsværdiskattelovens

§ 1, at ejendomsværdiskatten er en skat til staten.

Til nr. 3

Efter den gældende § 16 i ejendomsværdiskatteloven

tilfalder ejendomsværdiskatten kommune og amtskommune i forholdet 2/3

henholdsvis 1/3, og det følger af bestemmelsen, at staten skal afregne

ejendomsværdiskatten

til den enkelte kommune og amtskommune. I aftalen om en kommunal

finansieringsreform er det aftalt, at ejendomsværdiskatten fra 2007 skal

tilfalde staten. Det overflødiggør ejendomsværdiskattelovens § 16. Det

foreslås derfor, at bestemmelsen ophæves.

Til § 4

Til nr. 1 og 2

Efter etableringskontoloven skal en eventuel

efterbeskatning af etableringskontoindskud ske med satserne for de kommunale

og

amtskommunale indkomstskatter og kirkeskat. For indskud fradraget til og med

indkomståret

2001 sker beskatningen dog med bundskatteprocenten og satserne for de

kommunale

og amtskommunale indkomstskatter og kirkeskat. Formålet er, at

beskatningsprocenten ved efterbeskatning er tilnærmelsesvis den samme som

fradragsværdien af indskuddet, da dette blev fradraget ved

indkomstopgørelsen.

Lov om amtskommunal indkomstskat ophæves. Derfor skal der

ske en konsekvensrettelse i etableringskontolovens efterbeskatningsregler.

For fortsat at sikre, at beskatningsprocenten ved

efterbeskatning er den samme som fradragsværdien af indskuddet, foreslås det,

at efterbeskatningen skal ske med satsen for sundhedsbidraget og satserne for

den kommunale indkomstskat og kirkeskat. For indskud fradraget til og med

indkomståret

2001 foreslås det, at efterbeskatningen skal ske med satsen for bundskat,

satsen for sundhedsbidrag, og satserne for den kommunale indkomstskat og de

kirkeskat.

Det foreslås endvidere, at for begrænset skattepligtige,

der svarer skat efter personskattelovens § 8 c, som affattet ved dette

lovforslags § 1, nr. 3, sker efterbeskatningen fra og med indkomståret

2007 med satsen for sundhedsbidraget og beskatningsprocenten efter

personskattelovens § 8 c.

Til § 5

Til nr. 1

Efter ferielovens § 36 kan direktøren for

Arbejdsdirektoratet inden for områder, hvor der er indgået kollektiv

overenskomst, tillade, at den andel af uhævede feriepenge, som skal tilfalde

Arbejdsmarkedets Feriefond, i stedet anvendes til andet ferieformål.

Direktøren

kan fastsætte regler for og føre tilsyn med anvendelsen af sådanne midler.

Med hjemmel i denne bemyndigelse har Arbejdsdirektoratets

direktør udstedt bekendtgørelse nr. 1284 af 14. december 2004 om feriefonde

m.v.

Efter bekendtgørelsen skal Civilstyrelsen tage stilling

til, om en feriefond konkret kan undtages fra fondsloven, og om fonden er

gyldigt stiftet. Hvis feriefonde ikke opnår fritagelse for fondsloven, skal

allerede modtagne uhævede feriepenge indbetales til Arbejdsmarkedets

Feriefond.

Hvis en feriefond ikke kan modtage uhævede feriepenge, er der ikke økonomisk

grundlag for oprettelsen eller driften af feriefonden. Alle de kommunale og

amtskommunale feriefonde er konkret undtaget fra fondsloven.

Fondsbeskatningsloven omfatter kun fonde, som er omfattet

af lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende fonde. Da

de

kommunale og amtskommunale feriefonde konkret er fritaget for fondsloven, er

de

ikke omfattet af fondsbeskatningsloven. De beskattes i stedet efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Feriefonde, der beskattes efter selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 6, er kun skattepligtige af indtægter fra

erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste ved salg af aktiver, der er eller

har

været knyttet til den erhvervsmæssige virksomhed. Ved erhvervsmæssig

virksomhed

forstås efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4, indtægt ved

forretningsvirksomhed herunder indtægt ved drift eller udlejning af fast

ejendom. Ved en fusion med en anden feriefond vil disse feriefonde derfor

være

skattepligtige af avancer på sommerhuse, som feriefonden har anvendt til

udlejning. Tilsvarende vil eventuelle genvundne afskrivninger på

campingvogne,

der har været anvendt til udlejning, skulle beskattes.

Fusionsskatteloven omfatter ikke fusion af fonde omfattet

af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. De feriefonde, der i

forbindelse med kommunalreformen ønskes sammenlagt på grund af

sammenlægningen

af de tilknyttede forvaltninger, institutioner og virksomheder, har derfor

ikke

adgang til skattemæssig succession i forbindelse med sammenlægningen.

Tilsvarende gælder, hvor en feriefond ønskes opdelt, fordi den tilknyttede

forvaltning fremover skal varetages i to eller flere nye kommuner.

Det foreslås, at bestemmelserne i fusionsskattelovens

kapitel 1 også skal finde tilsvarende anvendelse ved fusion og spaltning af

kommunale og amtskommunale feriefonde oprettet i henhold til ferielovens

§ 36, stk. 3, når fusionen eller spaltningen sker som følge af

kommunalreformen. Herved sikres, at kommunale og amtskommunale feriefonde kan

indgå i en skattefri fusion eller spaltning, når sammenlægningen eller

opdelingen

er begrundet i kommunalreformens sammenlægninger eller opdeling af de

forvaltninger, institutioner og virksomheder, som feriefondene er knyttet

til.

Det er en betingelse, at fusionen eller spaltningen sker som følge af

kommunalreformen. Kun fusioner eller spaltninger, som er begrundet i

sammenlægning eller opdelingen af kommunale forvaltninger i forbindelse med

ændringen af kommuneinddelingen, vil være omfattet af den foreslåede

bestemmelse.

Bestyrelserne i de enkelte feriefonde træffer beslutning om

sammenlægningen eller opdelingen. Efter bekendtgørelse nr. 1284 af 14.

december

2004 om feriefonde m.v. skal sammenlægning eller opdelingen af feriefonde

oprettet i henhold til ferielovens § 36, stk. 3, ske ved ansøgning

til Arbejdsdirektoratet. Bekendtgørelsen udgør det civilretlige grundlag for

fusionen.

Som udgangspunkt gives der efter de fondsretlige regler

ikke tilladelse til at fonde opdeles. Det kan dog ikke afvises, at

Civilstyrelsen under hensyntagen til den særlige situation, som

kommunalreformen

udgør, i visse særlige situationer vil give tilladelse til en opdeling af en

feriefond. Skattereglen er derfor udformet, så der også kan opnås

skattemæssig

succession ved spaltning af feriefonde i forbindelse med kommunalreformen.

Fusion efter fusionsskattelovens § 14 c kræver som

udgangspunkt ikke tilladelse fra skattemyndighederne. Krav om tilladelse vil

dog være aktuelt, hvis en af fondene er stiftet inden for 1 år forud for

vedtagelsen af fusionen, jf. fusionsskattelovens § 4, stk. 2.

Fusionsdokumenterne skal efter fusionsskatteloven indsendes

til told- og skatteforvaltningen senest en måned efter den dag, hvor fusionen

er endeligt vedtaget i alle de fusionerede fonde. Det påhviler den modtagende

feriefond at indsende dokumenterne. Fusionsdokumenterne er de dokumenter, som

skal indsendes til Arbejdsdirektoratet i henhold til de civilretlige regler

om

sammenlægning eller opdeling af feriefonde, jf. kapitel 8 i bekendtgørelse

nr.

1284 af 14. december 2004.

Det er en betingelse, at den valgte fusionsdato er

sammenfaldende med skæringsdatoen for den modtagende fonds regnskabsår, jf.

fusionsskattelovens § 5.

Til § 6

Til nr. 1

Efter den gældende § 7 A, stk. 4, i ligningsloven

tilfalder en tredjedel af 45 pct.s afgiften af medarbejderobligationer den

kommune, hvortil den afgiftspligtige svarer kommuneskat, henholdsvis den

kommune, hvori ansættelsen til statsskat finder sted. Det fremgår af

bestemmelsen,

at den kommunale andel af afgiften afregnes efter reglerne i lov om kommunal

indkomstskat. I de forudsætninger, der ligger til grund for aftalen om den

kommunale finansieringsreform, indgår, at afgiften fra 2007 fuldt ud skal

tilfalde staten. Det foreslås derfor at ophæve ligningslovens § 7 A,

stk. 4.

Til § 7

Til nr. 1

Efter den gældende § 40 i pensionsbeskatningsloven

tilfalder en tredjedel af pensionsafgiften den afgiftspligtiges

skattekommune,

henholdsvis den kommune, der var afdødes skattekommune i det kalenderår, hvor

dødsfaldet er indtruffet. Det fremgår af bestemmelsen, at den kommunale andel

af afgiften afregnes efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat.

I aftalen om den kommunale finansieringsreform er det

aftalt, at pensionsafgiften fra 2007 skal tilfalde staten. Det foreslås

derfor

at ophæve pensionsbeskatningslovens § 40.

Til § 8

Til nr. 1

Visse bøder for overtrædelse af skattekontrolloven

tilfalder efter de gældende regler i skattekontrollovens § 23 kommunen

henholdsvis amtskommunen efter forholdet imellem de skattebeløb, som de

strafbare forhold vedrører. I aftalen om en kommunal finansieringsreform er

det

aftalt, at de pågældende bøder fra 2007 skal tilfalde staten. Det

overflødiggør

skattekontrollovens § 23. Det foreslås derfor at ophæve bestemmelsen.

Til § 9

Til nr. 1

Forslaget om ændring af tinglysningsafgiftsloven omhandler

feriefonde oprettet i medfør af ferielovens § 36, jf. bemærkningerne

herom

til lovforslagets § 5. Tinglysningsafgiften er en afgift, der som

udgangspunkt

forfalder ved alle tinglysninger eller registreringer af ejer- og

panterettigheder. Lovens anvendelsesområde fremgår af dens § 1, der

nævner

de afgiftspligtige tinglysninger eller registreringer. Ved lov nr. 428 af 6.

juni 2005 er der i tinglysningsafgiftslovens § 1 A indført en

undtagelsesbestemmelse, hvorefter tinglysninger og registreringer, der sker

som

følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder og pligter i

medfør af kommunalreformen, er fritaget for tinglysningsafgifter. De

overdragelser, der er omfattet af bestemmelsen, er overdragelser, der sker i

forbindelse med de opgaveflytninger og kommunesammenlægninger, der sker i

henhold til kommunalreformen. Dette fremgår af bemærkningerne til § 70 i

lov nr. 428 af 6. juni 2005, jf. lovforslag L 111 (2004-05, 2. samling),

Folketingstidende,

Tillæg A, side 4357. Derimod er tinglysning af overdragelser til private ikke

omfattet af § 1 A, idet disse overdragelser ikke sker i medfør af den

lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen.

På baggrund af de oprindelige bemærkningers henvisning til

opgaveflytninger og kommunesammenlægninger foreslås det nu præciseret, at

afgiftsfritagelsen efter § 1 A tillige omfatter tinglysninger, der sker

som følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder eller

pligter i forbindelse med kommunalreformen, mellem feriefonde oprettet i

medfør

af ferielovens § 36, stk. 3.

Til § 10

Til nr. 1

Det foreslås at ophæve vurderingslovens § 3 A og

dermed afskaffe den såkaldte årsregulering.

Ifølge vurderingslovens § 3 A skal der ske en

regulering af ejendoms- og grundværdierne i året mellem de almindelige

vurderinger på grundlag af den konstaterede udvikling i handelspriserne for

de

enkelte ejendomstyper i det enkelte amt.

Med nedlæggelsen af amterne opstår der behov for at

benytte et andet geografisk område.

Hvis årsreguleringen skulle foretages på grundlag af

prisudviklingen i et større geografisk område end de nuværende amter, f.eks.

de

nye regioner, ville der være risiko for, at ejendommene i nogle lokalområder

indenfor

regionen blev reguleret højere end prisudviklingen i lokalområdet tilsagde.

Hvis årsreguleringen i stedet skulle foretages på grundlag af prisudviklingen

i

et mindre geografisk område end de nuværende amter, f.eks. de nye kommuner,

ville det – på grund af kommunernes størrelse – blive vanskeligt at

fastsætte

en reguleringssats, der afspejler den reelle udvikling i handelspriserne i

området.

Det generelle salg af grunde og erhvervsejendomme samt

salget af boliger uden for hovedstadsområdet er ofte ikke stort nok til, at

der

efter gældende regler kan beregnes et gennemsnit for regulering af

ejendomsværdier

og grundværdier, der kan give det rigtige billede af prisstigningen. Hertil

kommer, at reguleringssatserne ifølge gældende regler skal nedrundes til en

procent, der er delelig med 5, og at reguleringssatserne ikke kan påklages.

Det

medfører, at der efter gældende regler ofte ikke foretages nogen regulering

af

den almindelige vurdering. For 2004 godkendte Ligningsrådet således, at der

ikke blev foretaget nogen regulering af vurderingen for enfamilieshuse i hele

landet, og at sommerhuse i flere sommerhusamter kun skulle reguleres med 5-10

pct., selv om der visse steder var konstateret betydelige prisstigninger.

På den baggrund foreslås det helt at afskaffe

årsreguleringen.

Til § 11

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende og som udgangspunkt får virkning fra og med

indkomståret 2007. Virkningstidspunktet er dermed det samme som for den

øvrige

del af kommunalreformen.

I § 11, stk. 2 og 3 foreslås det, at de i

§ 2 og § 3, nr. 3 foreslåede ændringer af dødsboskatteloven og

ejendomsværdiskatteloven

får virkning for beløb, der opgøres den 1. maj 2006 og som under uændrede

regler skulle have været afregnet i 2007 eller senere. Forslagene er en

konsekvens af de ændringer af efterreguleringerne af indkomstskatter fra

tidligere år, der er foreslået i det forslag til lov om ændring af lov om

kommunal

indkomstskat, som indenrigs- og sundhedsministeren har fremsat samtidig med

dette lovforslag.

I § 11, stk. 4, foreslås det, at forslaget om

skattefri fusion af kommunale feriefonde skal have virkning for fusioner, der

gennemføres med fusionsdato pr. 1. januar 2006 eller senere. Regnskabsåret

for

feriefonde følger kalenderåret. Efter fusionsskatteloven skal fusionsdatoen

være sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs

regnskabsår.

For feriefonde skal fusionsdatoen således være sammenfaldende med

skæringsdatoen for den modtagende feriefonds regnskabsår. Fusionsdatoen ved

fusioner af feriefonde vil derfor altid være 1. januar i det pågældende år.

Af den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens

§ 14 c, nr. 4, jf. dette lovforslags § 5, fremgår, at den

skattemæssige succession gælder for fusioner, som gennemføres i medfør af

kommunalreformen.

Herved tager bestemmelsen sigte på fusioner, som gennemføres i perioden op

til

og lige efter gennemførelsen af kommunalreformen, som skal være endeligt

gennemført 1. januar 2007. Kun helt undtagelsesvis vil fusioner med

fusionsdato

pr. 1. januar 2008 eller senere kunne siges at ske i medfør af

kommunalreformen

og dermed være omfattet af adgangen til skattefri fusion.

Den i § 9 foreslåede ændring af tinglysningsafgiftslovens

§ 1 A knytter sig til den i § 5 foreslåede ændring af

fusionsskatteloven. Ændringen af tinglysningsafgiftslovens § 1 A

medfører

afgiftsfritagelse i forbindelse med tinglysninger som følge af overdragelse

af

aktiver og passiver, rettigheder og pligter mellem de kommunale og

amtskommunale feriefonde. Det forudsættes, at sådanne overdragelser vil ske

inden kommunalreformens ikrafttræden. I § 11, stk. 5, foreslås det

på

den baggrund, at ændringen af tinglysningsafgiftslovens § 1 A får

virkning

fra 1. januar 2006.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om indkomstskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 14. november 2005, som

ændret senest ved § 16 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 5

affattes således:

§ 5.

Indkomstskatten til staten opgøres

som summen af

1)

bundskat efter

§ 6,

2)

mellemskat efter

§ 6 a,

3)

topskat efter

§ 7,

4)

skat af

aktieindkomst efter § 8 a, og

5)

skat af

CFC-indkomst efter § 8 b.

”

§ 5.

Indkomstskatten til staten opgøres som summen af:

1)

bundskat efter

§ 6,

2)

mellemskat efter

§ 6 a,

3)

topskat efter

§ 7,

4)

sundhedsbidrag

efter § 8,

5)

skat af

aktieindkomst efter § 8 a,

6)

skat af

CFC-indkomst efter § 8 b, og

7)

skat svarende til

kommunal indkomstskat efter § 8 c.”

2.

Efter § 7 indsættes:

§ 8.

(Ophævet).

”

§ 8.

Sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4, beregnes

med 8 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

Pligt til at betale sundhedsbidrag efter

stk. 1 påhviler enhver person, der har pligt til at betale indkomstskat

efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal

indkomstskat.”

3.

Efter § 8 b indsættes:

”

§ 8 c.

For personer, der omfattes af kildeskattelovens

§ 2, stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5, 7 og 9-27, eller § 2,

stk. 2, beregnes en skat svarende til kommunal indkomstskat af den

skattepligtige almindelige indkomst. Tilsvarende gælder for personer omfattet

af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, kulbrinteskattelovens

§ 21, stk. 2, eller § 9 i lov om beskatning af søfolk, når de

pågældende har valgt at blive beskattet, som om de var omfattet af

kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Skatten svares med den

gennemsnitlige

samlede kommunale udskrivningsprocent for det pågældende kalenderår nedrundet

til nærmeste hele procent.

Stk. 2.

I tilfælde, hvor der i medfør af § 10,

stk. 5, skal ske nedsættelse af de beregnede skatter under anvendelse af

personfradrag, nedsættes skatten svarende til den kommunale indkomstskat

under anvendelse af samme personfradrag.”

4.

§ 9

affattes således:

§ 9.

Den efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a,

stk. 2, nævnte beregnede indkomstskat til staten skal, efter at

skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes med skatteværdien af

personfradrag. I det omfang skatteværdien af personfradraget ikke kan

fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i

skatterne efter §§ 6 a, 7 og 8 a, stk. 2. Personfradrag opgøres

efter § 10 og skatteværdien heraf efter § 12. Indkomstskatterne til

kommune og amtskommune samt kirkelige afgifter nedsættes på tilsvarende måde.

”

§ 9.

Indkomstskatten efter §§ 6, 6 a, 7, 8 og

§ 8 a, stk. 2, til staten skal, efter at skattebeløbene er

reguleret

efter § 13, nedsættes med skatteværdien af personfradrag. Personfradrag

opgøres efter § 10 og skatteværdien heraf efter § 12. I det omfang

skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 8

ikke kan fradrages i skatten efter § 8, fragår den i nævnte rækkefølge i

skatterne efter §§ 6, 6 a, 7 og § 8 a, stk. 2. Tilsvarende,

hvis skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter

§ 6 ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte

rækkefølge

i skatterne efter §§ 8, 6 a, 7 og § 8 a, stk. 2. Indkomstskat

efter § 8 c og indkomstskat til kommunen samt kirkeskat nedsættes på

tilsvarende måde.”

5.

§ 12, stk. 1,

affattes

således:

§ 12.

Skatteværdien af de i § 10 omhandlede

personfradrag opgøres som en procentdel af de nævnte fradrag. Ved opgørelsen

anvendes samme procent som ved beregningen af indkomstskat til kommunen og

amtskommunen samt kirkelige afgifter. Ved beregningen af indkomstskat til

staten beregnes skatteværdien af ovennævnte fradrag med beskatningsprocenten

for skatten efter § 5, nr. 1.

Stk. 2. - - -

”Skatteværdien af de i § 10 nævnte personfradrag opgøres

som en procentdel af fradragene. Ved opgørelsen anvendes samme procent som

ved beregningen af indkomstskat til kommunen samt kirkeskat. For

skattepligtige, der svarer skat efter § 8 c, anvendes dog

beskatningsprocenten for skatten efter § 5, nr. 7. Ved beregningen af

indkomstskat

til staten beregnes skatteværdien af personfradraget med

beskatningsprocenterne

for bundskat efter § 5, nr. 1, og for sundhedsbidrag efter § 5, nr.

4.”

6.

§ 13, stk. 1,

affattes

således:

§ 13.

Hvis den skattepligtige indkomst udviser

underskud, skal skatteværdien af underskuddet - beregnet med de i

§ 12, stk. 1, 2. pkt., nævnte procenter - så vidt muligt

modregnes i de beregnede skatter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2.

Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige

indkomst for de følgende indkomstår. Fradraget for underskud i skattepligtig

indkomst kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes

i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter

§§ 6, 6 a og 7 samt § 8 a, stk. 2, for et tidligere

indkomstår.

”Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, beregnes

skatteværdien af underskuddet med beskatningsprocenten for sundhedsbidrag,

jf. § 8, og beskatningsprocenterne for kommunal indkomstskat og

kirkeskat,

og for skattepligtige, der svarer skat efter § 8 c, med

beskatningsprocenten efter § 8 c. Skatteværdien af underskuddet

modregnes

i den nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6, 6 a, 7 og § 8 a,

stk. 2. Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den

skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår. Fradraget for underskud i

skattepligtig indkomst kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det

ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i

skat efter §§ 6, 6 a, 7 og § 8 a, stk. 2, for et tidligere

indkomstår.”

Stk. 2.

Hvis en gift persons skattepligtige indkomst

udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb,

skal underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 1. pkt., i størst

muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst.

Derefter modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens

beregnede skatter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2. Modregning

sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår

fremføres efter 4.-6. pkt. Et herefter overskydende beløb fremføres til

fradrag i de 5 følgende indkomstår efter stk. 1, 3. pkt. Hvert år

fradrages underskud først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter

samme regler, som gælder for underskudsåret. Hvis ægtefællen ligeledes har

uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår, skal ægtefællens egne

underskud modregnes først.

Stk. 3-6. - - -

7.

I

§ 13, stk. 2,

ændres

”stk. 1, 1. pkt.” til: ”stk. 1, 2. pkt.”, og

”stk. 1, 3. pkt.”

ændres til: ”stk. 1, 4. pkt.”.

§ 19.

Hvis en skattepligtigs kommunale og

amtskommunale indkomstskatteprocenter og skatteprocenter efter §§ 6, 6 a

og 7 sammenlagt overstiger 59 pct., beregnes et nedslag i statsskatten

svarende til, at skatteprocenten efter § 7 blev nedsat med de

overskydende procenter.

8.

I

§ 19

ændres ”kommunale og amtskommunale

indkomstskatteprocenter” til: ”kommunale

indkomstskatteprocent”, og

”§§ 6, 6 a og 7” ændres til: ”§§ 6, 6 a, 7, 8 og for

skattepligtige, der svarer skat efter § 8 c, skatteprocenten efter

§ 8 c”.

§ 25 a.

Den del af den skattepligtiges negative

kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af den skattepligtiges personlige

indkomst, omregnes til skatteværdi med den procent, der anføres i

stk. 3. Skatteværdien fradrages i nævnte rækkefølge i den

skattepligtiges beregnede skatter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a,

stk. 2, og herefter i skatter til kommune og amtskommune samt kirkelige

afgifter.

9.

§ 25 a ophæves.

Stk. 2.

For ægtefæller, der er samlevende ved

indkomstårets udløb, omregnes den del af ægtefællernes samlede negative

nettokapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af ægtefællernes samlede

personlige indkomst, til skatteværdi med den procent, der anføres i

stk. 3. Skatteværdien fradrages i skatten hos den ægtefælle, der har

negativ kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af denne ægtefælles

personlige indkomst. Hvis begge ægtefæller har negativ kapitalindkomst, der

overstiger 20 pct. af deres personlige indkomst, fordeles skatteværdien

imellem dem efter forholdet mellem de dele af hver enkelt ægtefælles negative

kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af hver enkelt ægtefælles personlige

indkomst. I det omfang en af ægtefællerne ikke kan udnytte skatteværdien,

fradrages den ikke udnyttede del i den anden ægtefælles skatter. Stk. 1,

2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

For indkomståret 2000 udgør procenten 4. For

indkomstårene 2001 og 2002 udgør procenten 8. For indkomståret 2003 udgør

procenten 6. For indkomståret 2004 udgør procenten 4. For indkomståret 2005

udgør procenten 2. For indkomståret 2006 og følgende indkomstår udgør

procenten

0.

§ 27 a.

Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for

bundskat efter § 6 kan en skattepligtig for indkomstårene 2002-2005

fradrage udgifter af den art, der kan fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige

indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst, i

det omfang udgifterne overstiger det beløb, der er nævnt i stk. 2.

10.

§ 27 a

ophæves.

Stk. 2.

For indkomståret 2002 udgør beløbet 40.000

kr. For indkomståret 2003 udgør beløbet 60.000 kr. For indkomståret 2004

udgør beløbet 80.000 kr. For indkomståret 2005 udgør beløbet 100.000 kr.

§ 2

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 16. august 2005, som ændret senest ved

§ 2 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

§ 92.

Af dødsboskatten som nævnt i § 30 og af

mellemperiodeskatten som nævnt i § 14 tilfalder 2/5 den kommune, hvortil

afdøde svarede kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, og 1/5 den amtskommune,

hvortil afdøde svarede amtskommuneskat på dødsfaldstidspunktet. Var afdøde

ikke pligtig at svare kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, tilfalder den

kommunale

andel af skatten den kommune, der har taget stilling til spørgsmålet om boets

skattefritagelse efter § 6, mens den amtskommunale andel af skatten

tilfalder den amtskommune, hvortil den pågældende kommune hører.

1.

§ 92, stk. 1,

affattes

således:

”Af dødsboskatten som nævnt i § 30 og af mellemperiodeskatten

som nævnt i § 14 tilfalder 1/3 den kommune, hvortil afdøde svarede

kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, og 2/3 tilfalder staten. Var afdøde ikke

pligtig at svare kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, tilfalder den kommunale

andel af skatten den kommune, der har taget stilling til spørgsmålet om boets

skattefritagelse efter § 6.”

Stk. 2.

Af afdødes foreløbigt betalte skatter i

mellemperioden, som bliver endelige efter § 12, stk. 1 og 2,

tilfalder

1/3 den kommune, hvortil afdøde svarede kommuneskat på dødsfaldstidspunktet.

Var afdøde ikke pligtig at svare kommuneskat på dødsfaldstidspunktet,

tilfalder

den kommunale andel af skatten den kommune, der har taget stilling til

spørgsmålet om boets skattefritagelse efter § 6.

Stk. 3.

Af udgifterne ved udbetaling af negativ skat

efter § 31 afholdes 2/5 af den kommune og 1/5 af den amtskommune, som

ville være berettiget til andel i dødsboskatten efter stk. 1.

2.

§ 92, stk. 3,

affattes

således:

”Stk. 3.

Af udgifterne ved udbetaling af negativ

skat efter § 31 afholdes 1/3 af den kommune, som ville være berettiget

til andel i dødsboskatten efter stk. 1, og 2/3 afholdes af staten.”

Stk. 4.

Kommunens andel af indkomstskatter for mellemperioden

som nævnt i §§ 12 og 14 samt af dødsboskat som nævnt i § 30,

henholdsvis amtskommunens andel af indkomstskat for mellemperioden som nævnt

i § 14 samt af dødsboskat som nævnt i § 30 afregnes af staten over

for kommunen og amtskommunen på grundlag af de oplysninger, der foreligger 1.

maj i året 2 år efter dødsåret. Afregning sker med en tredjedel hver den 1. i

månederne januar, februar og marts i det følgende kalenderår. Den 1. maj

hvert

år sker der desuden en opgørelse af kommunernes og amtskommunernes andele af

de beløb af dødsboskatten og mellemperiodeskatten, der som følge af ændringer

i skatteansættelser m.v. er ført i tilgang eller til afgang siden forrige

afregning. De opgjorte beløb afregnes med en tredjedel hver den 1. i

månederne januar, februar og marts i det følgende kalenderår.

3.

§ 92, stk. 4,

affattes

således:

”Stk. 4.

Kommunens andel af indkomstskatter for

mellemperioden som nævnt i § 12 og § 14 samt af dødsboskat som

nævnt

i § 30 afregnes af staten over for kommunen på grundlag af de

oplysninger,

der foreligger 1. maj i året 2 år efter dødsåret. Afregning sker med en

tredjedel hver den 1. i månederne januar, februar og marts i det følgende

kalenderår.”

§ 3

I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat

(ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 11. september

2002, som ændret senest ved § 17 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,

foretages følgende ændringer:

1.

Lovens

titel

affattes således:

”Ejendomsværdiskatteloven”.

§ 1.

Af boligværdien af egen ejendom som nævnt i

§ 4 betaler ejeren kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat

(ejendomsværdiskat)

efter denne lov i stedet for skat af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter

statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt. Ejendomme, som udlejes

erhvervsmæssigt,

er dog ikke omfattet af denne lov.

Stk. 2. - - -

2.

I

§ 1, stk. 1, 1. pkt.,

ændres ”kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat

(ejendomsværdiskat)” til:

”ejendomsværdiskat til staten”.

§ 16.

Ejendomsværdiskatten tilfalder kommune og amtskommune

i forholdet 2/3 henholdsvis 1/3. Staten afregner efter reglerne i lov om

kommunal indkomstskat og lov om amtskommunal indkomstskat

ejendomsværdiskatten

til den enkelte kommune og amtskommune, som ejendomsværdiskatten skal

tilfalde. I tilfælde omfattet af § 15, stk. 2, finder 1. og 2. pkt.

tilsvarende anvendelse.

3.

§ 16

ophæves.

§ 4

I lov om indskud på etableringskonto

(etableringskontoloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 12. oktober 2005,

som ændret ved § 4 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages

følgende

ændringer:

§ 9.

Er etablering ikke foretaget inden udløbet af

den frist, der er nævnt i § 8, medregnes indskudsbeløbet med tillæg af 3

pct. for hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori indskuddet er

fradraget,

og indtil fristens udløb i den skattepligtige indkomst for det indkomstår,

hvori fristen er udløbet. Til og med indkomståret 2001 udgør tillægget dog 5

pct.

Stk. 2.

Samtlige indskud på

etableringskonto kan hæves inden udløbet af den frist, der er nævnt i

§ 8, selv om etablering ikke er sket. I så fald medregnes

indskudsbeløbet

med tillæg af 3 pct. for hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori

indskuddet er fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori

indskuddet hæves, i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

beløbet er hævet. Til og med indkomståret 2001 udgør tillægget dog 5 pct. Når

der hæves et beløb fra etableringskontoen, hæves der af indskuddene med samme

beløb. Indskud, der eventuelt overstiger indeståendet, anses for fuldt ud

hævet, når det sidste indestående hæves.

1.

§ 9,

stk. 3, 1. og

2. pkt.

,

affattes således:

”Beskatningen efter stk. 1 og 2 sker med satsen for

sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal

indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v.

medregnes i den skattepligtige indkomst. For indskud fradraget til og med

indkomståret 2001 anvendes dog satsen for indkomstskat efter

personskattelovens

§ 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og

satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat. For skattepligtige, der

svarer skat efter personskattelovens § 8 c, anvendes fra og med

indkomståret

2007 beskatningsprocenten efter personskattelovens § 8 c, i stedet for

satsen for kommunal indkomstskat.”

Stk. 3.

Beskatningen efter stk. 1 og 2 sker med

satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige

afgifter for det indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v. medregnes i den

skattepligtige indkomst. For indskud fradraget til og med indkomståret 2001

anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6 og

satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige

afgifter. De beløb, der er indsat på etableringskontoen, sikrer skattekravet

efter de nævnte stykker og kan ikke hæves, før skatten er betalt.

Skatteministeren

kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at hæve beløb efter denne

bestemmelse.

§ 11 A.

Er der hævet indskud af den etableringskonto,

der er nævnt i § 4, uden at indskudsbeløbet som angivet i skemaet til

pengeinstituttet forlods kan afskrives på aktiver eller anvendes til

anskaffelse af aktier eller anparter eller til dækning af afholdte udgifter,

medregnes indskudsbeløbet i den skattepligtige indkomst for det indkomstår,

hvori indskuddene er hævet. Indskudsbeløbet medregnes med tillæg af 3 pct.

for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, og

indtil udløbet af det indkomstår, hvori indskuddene er hævet. Til og med

indkomståret

2001 udgør tillægget dog 5 pct. Beskatningen sker med satserne for de

kommunale

og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter for det indkomstår,

hvor indskudsbeløbet m.v. medregnes i den skattepligtige indkomst. For

indskud fradraget til og med indkomståret 2001 anvendes dog satsen for

indkomstskat efter personskattelovens § 6 og satserne for de kommunale

og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter. Bestemmelserne i

§ 9, stk. 2, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.- - -

2.

§ 11

A, stk. 1, 4.

og

5. pkt.

,

affattes således:

”Beskatningen sker med satsen for sundhedsbidrag efter

personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og

kirkeskat for det indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v. medregnes i den

skattepligtige indkomst. For indskud fradraget til og med indkomståret 2001

anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6,

satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for

kommunal indkomstskat og kirkeskat.

For skattepligtige,

der svarer skat efter personskattelovens § 8 c, anvendes fra og med

indkomståret 2007 beskatningsprocenten efter personskattelovens § 8 c, i

stedet for satsen for kommunal indkomstskat.”

§ 5

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver

m.v., (Fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 21. november

2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 1182 af 21. december 2005 og ved

§ 5 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændring:

§ 14 c.

Bestemmelserne i kapitel 1 finder, i det

omfang de er anvendelige, tilsvarende anvendelse:

1)

Ved fusion af fonde

omfattet af fondsbeskatningsloven.

2)

Når en af de i nr.

1 nævnte fonde fusionerer med et datterselskab, der er omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og den modtagende fond

besidder samtlige aktier eller anparter i det indskydende selskab.

3)

Ved fusion af

foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven.

1.

I

§ 14 c

indsættes som

nr. 4

:

”4)

Ved fusion og ved

spaltning af kommunale og amtskommunale feriefonde oprettet i henhold til

ferielovens § 36, stk. 3, når fusionen eller spaltningen sker i

medfør af kommunalreformen.”

§ 6

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, som

ændret

senest ved lov nr. 68 af 7. februar 2006, foretages følgende ændring:

§ 7 A.

- - -

Stk. 4.

Af den i stk. 1, nr. 3, omhandlede afgift

tilfalder 1/3 den kommune, hvortil den afgiftspligtige svarer kommuneskat

efter § 2 i lov om kommunal indkomstskat ved begyndelsen af det

kalenderår, hvori udbytteandelen er udredet. Er den afgiftspligtige ikke

pligtig at svare kommuneskat som nævnt i 1. pkt., tilfalder andelen af

afgiften

den kommune, hvori ansættelsen til statsskat finder sted. Den kommunale andel

af afgiften afregnes efter lov om kommunal indkomstskat. Ved eventuel

nedsættelse af afgiften eller ved delvis uerholdelighed fordeles reduktionen

forholdsmæssigt på de statskassen og kommunen tilfaldende andele af afgiften.

Afgiftsbeløbet er den ansattes indkomstopgørelse uvedkommende.

1.

§ 7 A, stk. 4 ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

§ 7

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2005,

som ændret senest ved § 15 i lov nr. 1414 af 21. december 2005,

foretages

følgende ændring:

§ 40.

Af afgiften tilfalder en trediedel den

kommune, der efter lov om kommunal indkomstskat var den afgiftspligtiges

skattekommune for det kalenderår, hvori afgiftspligten indtrådte. Hvis den

afgiftspligtige er et dødsbo, tilfalder nævnte trediedel den kommune, der var

afdødes skattekommune for det kalenderår, hvori dødsfaldet er indtruffet. Er

efter foranstående bestemmelser ingen kommune berettiget til andelen i

afgiften, tilfalder afgiften fuldt ud statskassen. Den kommunale andel af

afgiften afregnes efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat.

1.

§ 40

ophæves.

Stk. 2.

Ved tilbagebetaling eller nedsættelse af

afgiften eller ved delvis uerholdelighed fordeles reduktionen forholdsmæssigt

mellem statskassen og kommunen.

§ 8

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126

af 24. november 2005, som ændret ved § 4 i lov nr. 1181 af 12. december

2005 og ved § 18 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende

ændring:

§ 23.

Af bøder efter §§ 13, 13 B, 13 C, 15,

§ 16 eller § 18, jf. § 13 eller § 16, tilfalder der

vedkommende kommune og amtskommune andele fastsat efter forholdet imellem de

skattebeløb, som det strafbare forhold vedrører.

1.

§ 23

ophæves.

§ 9

I lov om afgift af tinglysning og registrering af

ejer- og panterettigheder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 382 af 2. juni

1999, som ændret ved § 70 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ved

§ 4 i lov nr. 560 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:

§ 1 A.

For tinglysninger og registreringer, der sker

som følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder eller

pligter i medfør af kommunalreformen, skal der ikke betales afgift efter

denne lov. Dokumenterne skal ved anmeldelsen til tinglysning være påført en

erklæring om, at tinglysningen eller registreringen er omfattet af 1. pkt.

Stk. 2.

Skatteministeren

kan fastsætte de nærmere regler for udformningen af erklæringen.

1.

§ 1 A, 1. pkt.,

affattes

således:

”For tinglysninger og registreringer, der sker som følge af

overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder eller pligter i medfør

af kommunalreformen, herunder mellem kommunale og amtskommunale feriefonde,

der er oprettet i henhold til ferielovens § 36, stk. 3, skal der

ikke betales afgift efter denne lov. ”

§ 10

I lov om vurdering af landets faste ejendomme

(vurderingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002, som

ændret bl.a. ved § 81 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ved

§ 33 i lov nr. 535 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:

§ 3 A.

Året efter den almindelige vurdering

foretages ved den centrale told- og skatteforvaltnings foranstaltning pr. 1.

oktober en regulering af ansættelserne af ejendoms- og grundværdi samt

fordelingerne heraf under hensyn til den ændring i prisforholdene, der er

sket siden den seneste almindelige vurdering. Reguleringen sker på grundlag

af statistiske oplysninger om salgsprisen for ejendomme af den pågældende art

inden for det pågældende amt henholdsvis Bornholms Kommune og Københavns og

Frederiksberg Kommuner. Ejendomsværdier og fordelinger heraf reguleres med

den konstaterede prisudvikling inden for ejendomme af den benyttelse, som

ejendommen er henført til efter § 33, stk. 1, jf. dog 5. pkt.

Grundværdier og fordelinger heraf reguleres med den konstaterede

prisudvikling

af ubebyggede grunde inden for den udnyttelse, der i henhold til

planlovgivningen

kan ske af tilsvarende grunde i ubebygget stand, jf. dog 5. pkt. De beregnede

fremskrivningssatser, jf. 3. og 4. pkt., nedrundes til en med 5 procentpoint

delelig reguleringssats. Reguleringssatserne skal godkendes af Ligningsrådet.

1.

§ 3 A

ophæves.

Lignende dokumenter