Landsskatteretskendelse vedr. ophør af selskab herunder fradrag for tab på goodwill
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. ophør af selskab herunder
fradrag for tab på goodwill
Sagen drejer sig om, hvornår et selskab er ophørt med at drive
virksomhed, således at goodwill kan anses for opgivet og tabet dermed
fratrækkes i indkomsten.
Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2001 - Skattepligtig indkomst
Skatteforvaltningen har ikke
godkendt fradrag for tab på goodwill med 4.486.250 kr.
Skatteforvaltningen har
godkendt afskrivning på goodwill med 555.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster
skatteforvaltningens afgørelse.
Indkomståret 2002 - Skattepligtig indkomst
Skatteforvaltningen har godkendt fradrag
for
tab på goodwill med 3.931.250 kr.
Landsskatteretten stadfæster
skatteforvaltningens afgørelse.
Sagens oplysninger
Investeringsselskabet A A/S
(herefter selskabet) drev virksomhed med detailsalg af møbler og
boligindretning.
Selskabet var medlem af B. Selskabet er ejet af C A/S, der igen af ejet med
75
% af D, mens de resterende 25 % er fordelt med 12,5 % til hver af D´s to
børn.
Såvel D som de to børn var ansat og arbejdede i møbelforretningen. Selskabet
har regnskabsår fra 1. oktober til 30. september.
Møbelforretningen blev
Læs alt
oprindeligt erhvervet den 1. juli 1995 med henblik på, at D’s to børn på
sigt
skulle overtage forretningen. Den ejendom, hvori møbelforretningen var
beliggende, var leaset men blev i 1996 købt af et datterselskab.
Det viste sig, at børnene
alligevel ikke var interesseret i at overtage møbelforretningen, hvorefter
der
blev arbejdet på at afstå denne. B var interesseret i at blive i området, men
det viste sig, at det ikke var muligt at sælge møbelforretningen, idet
potentielle købere ikke ville kunne skabe en rentabel forretning, og D
besluttede derfor at lukke virksomheden.
Ved skøde af 9. juli 2001
blev ejendommen, hvorfra forretningen blev drevet, solgt til en tredjemand.
Det
blev i denne anledning aftalt, at størstedelen af lokalerne skulle fraflyttes
den 1. august 2001 mens resten skulle fraflyttes den 1. december 2001.
Ejendommen hvori forretningen var beliggende var på i alt 6.500 kvm, hvoraf
ca.
2.000 kvm var lager, mens de resterende 4.000 kvm var forretningslokale.
I forbindelse med
beslutningen om at lukke forretningen blev følgende foretaget:
I juli måned blev
størstedelen af selskabets ansatte opsagt til fratræden den 30. september
2001.
Herefter varetog D sammen med sine to børn samt to yderlige ansatte
afviklingen
af virksomheden.
Den 8. juli blev selskabets
medlemskab af B opsagt.
Selskabet annoncerede med
ophørsudsalg i juli måned.
Den 1. august 2001 fraflyttede
møbelforretningen et areal på 2.300 kvm.
Over 2 måneder blev
varelageret reduceret fra normalt ca. 6,8 mio. kr. til 565.000 kr. pr. den
30.
september 2001.
Der blev ikke foretaget
normalt varekøb til varelageret efter annoncering af ophørsudsalget.
I enkeltstående tilfælde blev
der hjemtaget supplementsvarer efter kundeordre.
Endelig fraflytning skete den
30. november 2001.
Skatteforvaltningens afgørelse
Tab på goodwill skal
fratrækkes i indkomsten for indkomståret 2002, idet virksomheden først anses
for at være ophørt i indkomståret 2002, hvorfor goodwill også først kan anses
for opgivet i indkomståret 2002.
Goodwill anses ikke for
opgivet ved overdragelsen af ejendommen. Ejendommen eller ejerskabet heraf er
ikke en forudsætning for virksomhedens fortsatte drift.
I indkomståret 2002, som
startede den 1. oktober 2001, har virksomheden fortløbende foretaget varesalg
i
såvel ind- som udland. Ved starten af indkomståret 2002 var varelageret
anført
til en værdi af 564.000 kr., og der blev i indkomståret foretaget yderligere
varekøb med ca. 270.000 kr.
Vedrørende ekstra varekøb
findes bestillingen af en sofa i en anden farve ikke at kunne kategoriseres
som
ophørsudsalg og realisering af varelager. Det må formodes, at kunden så har
betalt fuld pris. Under alle omstændigheder anses virksomheden her at have
udnyttet den goodwill, som var knyttet til forretningen og
forretningskonceptet.
Der er tillige afholdt
diverse omkostninger til løn, herunder kontorpersonale, chauffører og
medhjælpere,
annoncer, reklamer, repræsentation, rejser, møder, husleje mv. samt
almindeligt
forekommende administrationsomkostninger og drift af biler.
Selskabet anses for at have
udnyttet den til forretningen tilknyttede goodwill frem til det endelige
ophør
af forretningen pr. den 30. november 2001. Goodwill anses dermed at have haft
en gavnlig effekt for realiseringen af varelager mv. i afviklingsperioden.
Der er henset til, at
selskabet først i indkomståret 2002 realiserer inventar og driftsmidler.
Bestemmelsen
i afskrivningslovens § 9, stk. 2 medfører, at tab mv. først kan konstateres,
når det sidste driftsmiddel er solgt, hvilket herefter anses for
ophørstidspunktet.
Tab på goodwill kan først
konstateres tabt i indkomståret 2002, jf. statsskattelovens § 6, litra a og
afskrivningslovens § 40.
Selskabets påstand og argumenter
Selskabets repræsentant har
fremsat påstand om, at tab på 4.486.250 kr. ved opgivelse af goodwill
godkendes
for indkomståret 2001 som selvangivet.
Skatteforvaltningen henviser
til, at der har været efterfølgende varekøb, hvilket er korrekt men dog kun
for
så vidt angår skaffevarer og supplementvarer, f.eks. hvis der var to
reolsektioner, og en kunde for at købe de to sektioner ville have en tredje,
indkøbte virksomheden naturligvis en tredje sektion for at kunne sælge de to
andre. Herudover var der før beslutningen om at lukke forretningen indgået
købsaftaler, som selskabet selvfølgelig var forpligtet af.
Det anføres videre, at der
blev afholdt diverse omkostninger. Virksomheden har naturligvis afholdt de
nødvendige
omkostninger for at afvikle forretningen, hvor man dog så vidt muligt har
holdt
disse omkostninger på et så lavt niveau som muligt.
Det er ikke korrekt når
skatteforvaltningen antager, at tabet først kan konstateres, når det sidste
driftsmiddel er afhændet. Der henvises til Skatteretten 2, 3. udgave, side
124-125, hvor følgende fremgår:
”I
tilfælde hvor salg af driftsmidler ikke giver nogen sikker indikation om
ophørshensigt f.eks. hvor der er tale om drift af en virksomhed, hvori kun
indgår et eller få driftsmidler og disse afhændes, vil det ved afgørelsen af,
hvorvidt ophør af virksomhed foreligger, kunne tillægges betydning, hvorvidt
den erhvervsdrivende tilkendegiver en hensigt til at fortsætte med drift af
virksomheden.”
Forfatterne lægger således op
til, at hensigten med den videre drift af virksomheden også skal have
betydning
for, om der er tale om ophør. I denne sag, hvor ejeren har opgivet at finde
en
køber til forretningen, og hvor selskabet helt klart igennem annoncering om
ophørsudsalg, opsigelse af medarbejdere, opsigelse af samarbejde med B, har
tilkendegivet at ophøre, er tabet af goodwill allerede konstateret på dette
tidspunkt.
Selskabet opnår efter dette
beslutningstidspunkt aldrig en konstaterbar værdi på goodwillen andet end 0
kr.
At afviklingen strækker sig over 4 måneder, er ikke afgørende for, hvornår
ophør og dermed opgivelse af goodwill er konstateret. Dette synspunkt støttes
af Højesteret i TfS 2002.788, hvor en virksomhed med udlejning af tv-udstyr
måtte anses for ophørt ved salg af kontraktporteføljen – bortset fra en
enkelt
kontrakt. Højesteret indtager således den holdning, at man ikke kan
opretholde
driftsmiddelsaldoen ved at beholde et driftsmiddel, når det helt klart med
salget har været hensigten, at virksomhedens skulle ophøre. Der henvises
endvidere til TfS 2004.116 HR.
Der kan ikke sættes
lighedstegn mellem begrebet ophør i afskrivningslovens § 9 og begrebet
opgivelse
i afskrivningslovens § 40, stk. 6.
På det tidspunkt, hvor en
virksomhed vælger at lukke sin forretning samt bekendtgøre dette, og et salg
ikke bliver aktuelt, har virksomheden konstateret og accepteret, at værdien
for
virksomhedens kundekreds er 0 kr. Opgivelse i henhold til afskrivningslovens
§
40, stk. 6 må være det tidspunkt, hvor virksomheden har taget beslutning om
at
lukke forretningen uden overdragelse til tredjemand. På dette tidspunkt har
virksomheden accepteret, at der ikke opnås nogen værdi for virksomhedens
kundekreds. Det synspunkt støttes af, at det er beslutningstidspunktet, der
er
retserhvervelsestidspunktet i dansk skatteret.
Opgivelse i henhold til
afskrivningslovens § 40, stk. 6 skal forstås således, at tabet ved opgivelse
af
goodwill skal medregnes på det tidspunkt, hvor der ikke er tvivl om, at
virksomheden har tilkendegivet at forretningen lukkes ved annoncering af
ophørsudsalg, opgivelse af lejede lokaler, opsigelse af medarbejdere eller
andre tiltag.
Goodwill anses for opgivet
den 9. juli 2001, og det er de konkrete momenter og den fremtidige hensigt på
dette tidspunkt, der skal lægges til grund.
Det skal erindres, at
udgangspunktet for afskrivning af goodwill er, at der kan afskrives fra og
med
det indkomstår, hvor der er indgået endelig aftale om overdragelse, hvilket
er
en fravigelse fra det almindelige princip i afskrivningsloven om, at
afskrivninger er betinget af igangværende erhvervsmæssig benyttelse af
aktivet.
Derfor må det ligeledes gælde, at opgivelse af goodwill efter
afskrivningslovens
§ 40, stk. 6 er på det tidspunkt, hvor skatteyderen uigenkaldeligt har
tilkendegivet,
at forretningen lukkes (opgives), hvilket kan ligestilles med en endelig
aftale
om opgivelse (overdragelse) af goodwill, uanset at virksomheden efterfølgende
er under afvikling i en kort periode.
I TfS 2001.448 LR udtalte
Told- og Skattestyrelsen følgende i forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt
rettighedsudløb er omfattet af begrebet opgivelse:
”Udgangspunktet må udfra en
naturlig sproglig forståelse af begrebet ”opgivelse” være, at
rettighedsudløb
ikke er omfattet af dette. At opgive noget er kendetegnet ved, at der
disponeres i en retning, der tilsigter, at aktivet ikke længere ønskes, men
udløb sker uden videre og uden nogen meningstilkendegivelse herom.”
Hovedanpartshaveren har netop
med handling, ophørsudsalg mv. den 9. juli 2001 disponeret i retning af, at
aktivet ikke længere ønskes, og derfor er goodwill opgivet på dette
tidspunkt.
Goodwill er opgivet på det
tidspunkt, hvor det klart er tilkendegivet, at virksomheden ophører og reelt
skifter fra at være en aktiv virksomhed til en virksomhed, der kun har til
formål at afvikle restlager. Det påstås herefter, at der er tale om to
forskellige virksomheder, idet den oprindelige virksomhed var en etableret
møbelforretning under B med et stort udvalg af møbler, tæpper mv. På det
tidspunkt i juli 2001, hvor det blev besluttet, at virksomheden skulle
lukkes,
skiftede virksomheden til at være et lagerudsalg, der ligeså godt kunne have
været afviklet i helt andre lokaler og af andre personer. Specielt var
aktiviteten efter den 30. september af en karakter, der ikke kan sammenlignes
med den oprindelige virksomhed som møbelforretning.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Ved salg eller opgivelse af
goodwill medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Det fremgår af afskrivningslovens § 40, stk. 6, jf. stk. 1.
Goodwill forstås i
skattemæssig henseende som den til en erhvervsvirksomhed knyttede kundekreds,
forretningsforbindelser og lignende. Goodwill kan således kun være knyttet
til
en virksomhed og ikke til personer, og virksomheden skal være i drift. Som
altovervejende hovedregel kan goodwill ikke overdrages særskilt.
Da goodwill er meget nært
knyttet til eksistensen og driften af den pågældende virksomhed, vil goodwill
derfor ikke kunne anses for opgivet, hvis virksomheden fortsat er i drift.
Opgivelse af goodwill – virksomhedens kundekreds mv. – forekommer
således i
forbindelse med ophør af virksomheden, og goodwill er derfor senest opgivet
på
ophørstidspunktet.
Ved erhvervelse af goodwill
fraviges det almindelige princip i afskrivningsloven, hvorefter afskrivninger
er betinget af en igangværende erhvervsmæssig benyttelse af aktivet, idet
goodwill kan afskrives fra og med det indkomstår, hvori der er indgået
endelig
bindende aftale om overdragelsen. Denne fravigelse af det almindelige princip
i
afskrivningsloven findes ikke umiddelbart at kunne tillægges betydning ved
afgørelsen af, hvornår goodwill anses for opgivet, idet fravigelsen fremgår
direkte af afskrivningslovens § 40, stk. 1, der alene omhandler erhververens
adgang til at afskrive anskaffelsessummen for goodwill.
Da fremrykningen af
afskrivningstidspunktet for erhververen af goodwill ikke kan tillægges
betydning
ved fastlæggelsen af opgivelsestidspunktet, og da opgivelse af goodwill er
knyttet til ophør af virksomhed, må opgivelse af goodwill behandles efter de
almindelige regler og principper for ophørsbeskatning.
På baggrund af det til sagen
oplyste om afskedigelse af medarbejdere, salg af ejendom, opsigelse af
medlemskaber osv. findes der ikke grundlag for at betvivle, at virksomheden
fra
medio juli måned 2001 var under afvikling med henblik på endeligt ophør.
Ved starten af indkomståret
2002 – den 1. oktober 2001 – solgte virksomheden imidlertid fortsat
møbler til
kunder fra forretningsadressen. Selskabet kan derfor ikke anses for at være
ophørt med at drive virksomhed med detailsalg af møbler og boligindretning
den
30. september 2001 eller tidligere. Herunder ses der ikke at være tale om et
sådant skift af virksomhedstype, at der har været tale om to forskellige
virksomheder.
Selskabet kan herefter ikke
anses for at have opgivet goodwill i indkomståret 2001, da den virksomhed,
hvortil goodwill var knyttet, ikke var ophørt i indkomståret 2001. Goodwill
er
derimod opgivet i forbindelse med endeligt ophør af virksomheden i
indkomståret
2002. Således stadfæstes skatteforvaltningens afgørelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Tonnageskatteloven, herunder fradrag for nettofinansudgifter, afskrivning på goodwill/ruterettigheder og software samt nedrivningsfradrag Landsskatteretten · 9. september 2010
- Støttetilsagn – anskaffelsessum for driftsmidler – kompensationsbeløb Retsinformation · 20. august 2025
- Fradrag for leasingydelser samt fradrag for tab ved skrotning af malkemaskine Landsskatteretten · 23. juli 2009
- Yderligere omsætning – Værdi af varelager overdraget til [virksomhed1] ApS – Afskrivning på goodwill m.fl. Landsskatteretten · 25. januar 2022
- Beskatning af fri bil – Aston Martin ejet af [virksomhed1] Gmbh – Beskatning af avance ved salg af vindmølle m.v, samt ikke godkendt fradrag for afskrivninger m.fl. Landsskatteretten · 6. januar 2015
- Forhøjelse af overskud af virksomhed Landsskatteretten · 22. januar 2024
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for positiv driftsmiddelsaldo ved virksomhedsophør Retsinformation · 19. maj 2004
- Landsskatteretskendelse vedr. Behandling af uafskreven primosaldo - tidligere indkomstår forældede - ekstraordinær genoptagelse Retsinformation · 19. marts 2007
- Sag om, hvorvidt sagsøgernes udlån er opstået som led i glidende generationsskifter og kan indgå i virksomhedsskatteordningen Domsdatabasen · 17. marts 2023
- Landsskatteretskendelse vedr. fradragsret hos moderselskab for udgifter i forbindelse med køb af aktier i datter og datter-datterselskaber – advokat- og revisorudgifter – bortseelse fra underskud i sambeskattede datterselskaber Retsinformation · 6. januar 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. avance ved salg af goodwill erhvervet før 19. maj 1993. Tandlægeselskab. Retsinformation · 25. juli 2005
- Landsskatteretskendelse af 22/1 2002 vedr. salg af erhvervsandelslejlighed. Retsinformation · 21. august 2003