Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. ophør af selskab herunder fradrag for tab på goodwill

KEN nr 10052 af 02/09/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet10. august 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. ophør af selskab herunder

fradrag for tab på goodwill

Sagen drejer sig om, hvornår et selskab er ophørt med at drive

virksomhed, således at goodwill kan anses for opgivet og tabet dermed

fratrækkes i indkomsten.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2001 - Skattepligtig indkomst

Skatteforvaltningen har ikke

godkendt fradrag for tab på goodwill med 4.486.250 kr.

Skatteforvaltningen har

godkendt afskrivning på goodwill med 555.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster

skatteforvaltningens afgørelse.

Indkomståret 2002 - Skattepligtig indkomst

Skatteforvaltningen har godkendt fradrag

for

tab på goodwill med 3.931.250 kr.

Landsskatteretten stadfæster

skatteforvaltningens afgørelse.

Sagens oplysninger

Investeringsselskabet A A/S

(herefter selskabet) drev virksomhed med detailsalg af møbler og

boligindretning.

Selskabet var medlem af B. Selskabet er ejet af C A/S, der igen af ejet med

75

% af D, mens de resterende 25 % er fordelt med 12,5 % til hver af D´s to

børn.

Såvel D som de to børn var ansat og arbejdede i møbelforretningen. Selskabet

har regnskabsår fra 1. oktober til 30. september.

Møbelforretningen blev

Læs alt

oprindeligt erhvervet den 1. juli 1995 med henblik på, at D’s to børn på

sigt

skulle overtage forretningen. Den ejendom, hvori møbelforretningen var

beliggende, var leaset men blev i 1996 købt af et datterselskab.

Det viste sig, at børnene

alligevel ikke var interesseret i at overtage møbelforretningen, hvorefter

der

blev arbejdet på at afstå denne. B var interesseret i at blive i området, men

det viste sig, at det ikke var muligt at sælge møbelforretningen, idet

potentielle købere ikke ville kunne skabe en rentabel forretning, og D

besluttede derfor at lukke virksomheden.

Ved skøde af 9. juli 2001

blev ejendommen, hvorfra forretningen blev drevet, solgt til en tredjemand.

Det

blev i denne anledning aftalt, at størstedelen af lokalerne skulle fraflyttes

den 1. august 2001 mens resten skulle fraflyttes den 1. december 2001.

Ejendommen hvori forretningen var beliggende var på i alt 6.500 kvm, hvoraf

ca.

2.000 kvm var lager, mens de resterende 4.000 kvm var forretningslokale.

I forbindelse med

beslutningen om at lukke forretningen blev følgende foretaget:

I juli måned blev

størstedelen af selskabets ansatte opsagt til fratræden den 30. september

2001.

Herefter varetog D sammen med sine to børn samt to yderlige ansatte

afviklingen

af virksomheden.

Den 8. juli blev selskabets

medlemskab af B opsagt.

Selskabet annoncerede med

ophørsudsalg i juli måned.

Den 1. august 2001 fraflyttede

møbelforretningen et areal på 2.300 kvm.

Over 2 måneder blev

varelageret reduceret fra normalt ca. 6,8 mio. kr. til 565.000 kr. pr. den

30.

september 2001.

Der blev ikke foretaget

normalt varekøb til varelageret efter annoncering af ophørsudsalget.

I enkeltstående tilfælde blev

der hjemtaget supplementsvarer efter kundeordre.

Endelig fraflytning skete den

30. november 2001.

Skatteforvaltningens afgørelse

Tab på goodwill skal

fratrækkes i indkomsten for indkomståret 2002, idet virksomheden først anses

for at være ophørt i indkomståret 2002, hvorfor goodwill også først kan anses

for opgivet i indkomståret 2002.

Goodwill anses ikke for

opgivet ved overdragelsen af ejendommen. Ejendommen eller ejerskabet heraf er

ikke en forudsætning for virksomhedens fortsatte drift.

I indkomståret 2002, som

startede den 1. oktober 2001, har virksomheden fortløbende foretaget varesalg

i

såvel ind- som udland. Ved starten af indkomståret 2002 var varelageret

anført

til en værdi af 564.000 kr., og der blev i indkomståret foretaget yderligere

varekøb med ca. 270.000 kr.

Vedrørende ekstra varekøb

findes bestillingen af en sofa i en anden farve ikke at kunne kategoriseres

som

ophørsudsalg og realisering af varelager. Det må formodes, at kunden så har

betalt fuld pris. Under alle omstændigheder anses virksomheden her at have

udnyttet den goodwill, som var knyttet til forretningen og

forretningskonceptet.

Der er tillige afholdt

diverse omkostninger til løn, herunder kontorpersonale, chauffører og

medhjælpere,

annoncer, reklamer, repræsentation, rejser, møder, husleje mv. samt

almindeligt

forekommende administrationsomkostninger og drift af biler.

Selskabet anses for at have

udnyttet den til forretningen tilknyttede goodwill frem til det endelige

ophør

af forretningen pr. den 30. november 2001. Goodwill anses dermed at have haft

en gavnlig effekt for realiseringen af varelager mv. i afviklingsperioden.

Der er henset til, at

selskabet først i indkomståret 2002 realiserer inventar og driftsmidler.

Bestemmelsen

i afskrivningslovens § 9, stk. 2 medfører, at tab mv. først kan konstateres,

når det sidste driftsmiddel er solgt, hvilket herefter anses for

ophørstidspunktet.

Tab på goodwill kan først

konstateres tabt i indkomståret 2002, jf. statsskattelovens § 6, litra a og

afskrivningslovens § 40.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har

fremsat påstand om, at tab på 4.486.250 kr. ved opgivelse af goodwill

godkendes

for indkomståret 2001 som selvangivet.

Skatteforvaltningen henviser

til, at der har været efterfølgende varekøb, hvilket er korrekt men dog kun

for

så vidt angår skaffevarer og supplementvarer, f.eks. hvis der var to

reolsektioner, og en kunde for at købe de to sektioner ville have en tredje,

indkøbte virksomheden naturligvis en tredje sektion for at kunne sælge de to

andre. Herudover var der før beslutningen om at lukke forretningen indgået

købsaftaler, som selskabet selvfølgelig var forpligtet af.

Det anføres videre, at der

blev afholdt diverse omkostninger. Virksomheden har naturligvis afholdt de

nødvendige

omkostninger for at afvikle forretningen, hvor man dog så vidt muligt har

holdt

disse omkostninger på et så lavt niveau som muligt.

Det er ikke korrekt når

skatteforvaltningen antager, at tabet først kan konstateres, når det sidste

driftsmiddel er afhændet. Der henvises til Skatteretten 2, 3. udgave, side

124-125, hvor følgende fremgår:

”I

tilfælde hvor salg af driftsmidler ikke giver nogen sikker indikation om

ophørshensigt f.eks. hvor der er tale om drift af en virksomhed, hvori kun

indgår et eller få driftsmidler og disse afhændes, vil det ved afgørelsen af,

hvorvidt ophør af virksomhed foreligger, kunne tillægges betydning, hvorvidt

den erhvervsdrivende tilkendegiver en hensigt til at fortsætte med drift af

virksomheden.”

Forfatterne lægger således op

til, at hensigten med den videre drift af virksomheden også skal have

betydning

for, om der er tale om ophør. I denne sag, hvor ejeren har opgivet at finde

en

køber til forretningen, og hvor selskabet helt klart igennem annoncering om

ophørsudsalg, opsigelse af medarbejdere, opsigelse af samarbejde med B, har

tilkendegivet at ophøre, er tabet af goodwill allerede konstateret på dette

tidspunkt.

Selskabet opnår efter dette

beslutningstidspunkt aldrig en konstaterbar værdi på goodwillen andet end 0

kr.

At afviklingen strækker sig over 4 måneder, er ikke afgørende for, hvornår

ophør og dermed opgivelse af goodwill er konstateret. Dette synspunkt støttes

af Højesteret i TfS 2002.788, hvor en virksomhed med udlejning af tv-udstyr

måtte anses for ophørt ved salg af kontraktporteføljen – bortset fra en

enkelt

kontrakt. Højesteret indtager således den holdning, at man ikke kan

opretholde

driftsmiddelsaldoen ved at beholde et driftsmiddel, når det helt klart med

salget har været hensigten, at virksomhedens skulle ophøre. Der henvises

endvidere til TfS 2004.116 HR.

Der kan ikke sættes

lighedstegn mellem begrebet ophør i afskrivningslovens § 9 og begrebet

opgivelse

i afskrivningslovens § 40, stk. 6.

På det tidspunkt, hvor en

virksomhed vælger at lukke sin forretning samt bekendtgøre dette, og et salg

ikke bliver aktuelt, har virksomheden konstateret og accepteret, at værdien

for

virksomhedens kundekreds er 0 kr. Opgivelse i henhold til afskrivningslovens

§

40, stk. 6 må være det tidspunkt, hvor virksomheden har taget beslutning om

at

lukke forretningen uden overdragelse til tredjemand. På dette tidspunkt har

virksomheden accepteret, at der ikke opnås nogen værdi for virksomhedens

kundekreds. Det synspunkt støttes af, at det er beslutningstidspunktet, der

er

retserhvervelsestidspunktet i dansk skatteret.

Opgivelse i henhold til

afskrivningslovens § 40, stk. 6 skal forstås således, at tabet ved opgivelse

af

goodwill skal medregnes på det tidspunkt, hvor der ikke er tvivl om, at

virksomheden har tilkendegivet at forretningen lukkes ved annoncering af

ophørsudsalg, opgivelse af lejede lokaler, opsigelse af medarbejdere eller

andre tiltag.

Goodwill anses for opgivet

den 9. juli 2001, og det er de konkrete momenter og den fremtidige hensigt på

dette tidspunkt, der skal lægges til grund.

Det skal erindres, at

udgangspunktet for afskrivning af goodwill er, at der kan afskrives fra og

med

det indkomstår, hvor der er indgået endelig aftale om overdragelse, hvilket

er

en fravigelse fra det almindelige princip i afskrivningsloven om, at

afskrivninger er betinget af igangværende erhvervsmæssig benyttelse af

aktivet.

Derfor må det ligeledes gælde, at opgivelse af goodwill efter

afskrivningslovens

§ 40, stk. 6 er på det tidspunkt, hvor skatteyderen uigenkaldeligt har

tilkendegivet,

at forretningen lukkes (opgives), hvilket kan ligestilles med en endelig

aftale

om opgivelse (overdragelse) af goodwill, uanset at virksomheden efterfølgende

er under afvikling i en kort periode.

I TfS 2001.448 LR udtalte

Told- og Skattestyrelsen følgende i forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt

rettighedsudløb er omfattet af begrebet opgivelse:

”Udgangspunktet må udfra en

naturlig sproglig forståelse af begrebet ”opgivelse” være, at

rettighedsudløb

ikke er omfattet af dette. At opgive noget er kendetegnet ved, at der

disponeres i en retning, der tilsigter, at aktivet ikke længere ønskes, men

udløb sker uden videre og uden nogen meningstilkendegivelse herom.”

Hovedanpartshaveren har netop

med handling, ophørsudsalg mv. den 9. juli 2001 disponeret i retning af, at

aktivet ikke længere ønskes, og derfor er goodwill opgivet på dette

tidspunkt.

Goodwill er opgivet på det

tidspunkt, hvor det klart er tilkendegivet, at virksomheden ophører og reelt

skifter fra at være en aktiv virksomhed til en virksomhed, der kun har til

formål at afvikle restlager. Det påstås herefter, at der er tale om to

forskellige virksomheder, idet den oprindelige virksomhed var en etableret

møbelforretning under B med et stort udvalg af møbler, tæpper mv. På det

tidspunkt i juli 2001, hvor det blev besluttet, at virksomheden skulle

lukkes,

skiftede virksomheden til at være et lagerudsalg, der ligeså godt kunne have

været afviklet i helt andre lokaler og af andre personer. Specielt var

aktiviteten efter den 30. september af en karakter, der ikke kan sammenlignes

med den oprindelige virksomhed som møbelforretning.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ved salg eller opgivelse af

goodwill medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Det fremgår af afskrivningslovens § 40, stk. 6, jf. stk. 1.

Goodwill forstås i

skattemæssig henseende som den til en erhvervsvirksomhed knyttede kundekreds,

forretningsforbindelser og lignende. Goodwill kan således kun være knyttet

til

en virksomhed og ikke til personer, og virksomheden skal være i drift. Som

altovervejende hovedregel kan goodwill ikke overdrages særskilt.

Da goodwill er meget nært

knyttet til eksistensen og driften af den pågældende virksomhed, vil goodwill

derfor ikke kunne anses for opgivet, hvis virksomheden fortsat er i drift.

Opgivelse af goodwill – virksomhedens kundekreds mv. – forekommer

således i

forbindelse med ophør af virksomheden, og goodwill er derfor senest opgivet

på

ophørstidspunktet.

Ved erhvervelse af goodwill

fraviges det almindelige princip i afskrivningsloven, hvorefter afskrivninger

er betinget af en igangværende erhvervsmæssig benyttelse af aktivet, idet

goodwill kan afskrives fra og med det indkomstår, hvori der er indgået

endelig

bindende aftale om overdragelsen. Denne fravigelse af det almindelige princip

i

afskrivningsloven findes ikke umiddelbart at kunne tillægges betydning ved

afgørelsen af, hvornår goodwill anses for opgivet, idet fravigelsen fremgår

direkte af afskrivningslovens § 40, stk. 1, der alene omhandler erhververens

adgang til at afskrive anskaffelsessummen for goodwill.

Da fremrykningen af

afskrivningstidspunktet for erhververen af goodwill ikke kan tillægges

betydning

ved fastlæggelsen af opgivelsestidspunktet, og da opgivelse af goodwill er

knyttet til ophør af virksomhed, må opgivelse af goodwill behandles efter de

almindelige regler og principper for ophørsbeskatning.

På baggrund af det til sagen

oplyste om afskedigelse af medarbejdere, salg af ejendom, opsigelse af

medlemskaber osv. findes der ikke grundlag for at betvivle, at virksomheden

fra

medio juli måned 2001 var under afvikling med henblik på endeligt ophør.

Ved starten af indkomståret

2002 – den 1. oktober 2001 – solgte virksomheden imidlertid fortsat

møbler til

kunder fra forretningsadressen. Selskabet kan derfor ikke anses for at være

ophørt med at drive virksomhed med detailsalg af møbler og boligindretning

den

30. september 2001 eller tidligere. Herunder ses der ikke at være tale om et

sådant skift af virksomhedstype, at der har været tale om to forskellige

virksomheder.

Selskabet kan herefter ikke

anses for at have opgivet goodwill i indkomståret 2001, da den virksomhed,

hvortil goodwill var knyttet, ikke var ophørt i indkomståret 2001. Goodwill

er

derimod opgivet i forbindelse med endeligt ophør af virksomheden i

indkomståret

2002. Således stadfæstes skatteforvaltningens afgørelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter